Kommuneplan for Blaabjerg Kommune

Transkript

1 Kommuneplan for Blaabjerg Kommune

2 Blaabjerg - et godt sted at leve også i fremtiden I Blaabjerg Kommune sætter vi samarbejde og visioner højt. Siden beslutningen om kommunesammenlægningen med Blåvandshuk, Helle, Varde og Ølgod kommuner blev taget i 2004, har vi derfor arbejdet intensivt på at sætte aftryk, vi kan have glæde af, i den kommende Varde Kommune. Kommunalbestyrelsen har ønsket en fuldstændig revision af Kommuneplanen. Fordi vi ønsker at gå ind i den nye kommune med det bedst tænkelige grundlag for mennesker, byer og områder i vor nuværende kommune. Fordi vi ønsker at fremtidssikre den kvalitet og omhu, der præger udviklingen og planlægningen i Blaabjerg Kommune. Fordi vi ønsker, at man også i fremtiden tager vare på den unikke og følsomme natur, der omgiver os. Fordi vi ønsker at gå ind i den nye kommune med gode, fornuftige og gennemtænkte fysiske rammer. Rammer, der er gode at bygge videre på. Kommuneplanen bliver dermed det dokument, der beskriver og underbygger muligheder, visioner og ideer for Blaabjergs fremtid. Med fokus på både natur, levemiljøer og kulturmiljøer. Preben Olesen Borgmester 2

3 Kommuneplan Forord...2 Bindinger og offentliggørelse...4 Befolkningsudvikling...6 Bosætning...7 Livet i Blaabjerg...12 Erhverv og beskæftigelse...17 Trafik og Mobilitet...21 IT-Fremme for alle...26 Sundhed og Trivsel...27 Læring og Dannelse...31 Kultur og Fritid...34 Turisme...36 Natur og Miljø...42 Økonomi...57 Rammeområder Lokalplanrammer...59 Indledende bemærkninger...60 Nørre Nebel...64 Outrup...70 Nymindegab...74 Kvong...78 Lunde...82 Henne Stationsby...86 Henne Strand...90 Gammelgab...94 Guldvangen, Frydenlund og Houstrup...96 Henneby...99 Hejbøl Lydum Stausø Det åbne land Rammeområder Vindmølleområder

4 Overordnede bindinger og forudsætninger Siden seneste revision af kommuneplanen i 1999 er Planloven ændret på flere områder. Der er bl.a. indført krav om en revisionsrytme, der indebærer, at Kommunalbestyrelsen skal gennemgå den eksisterende kommuneplan og tage stilling til, om ændrede planer og forudsætninger har skabt behov for en revision af kommuneplanen. Behovet for en revision skal bl.a. afdækkes gennem udarbejdelse af en planstrategi som grundlag for en offentlig debat om kommunens forudsætninger, udvikling og planlægning. Med de udviklingstendenser der tegner sig for kommunen, og de mål der er opstillet for de kommende års udvikling, vedtog Kommunalbestyrelsen den 03. maj 2005 ved en endelig vedtagelse af Planstrategi 2004 en fuld revision af kommuneplanen fra Kommuneplanen er udarbejdet under hensyn til principperne om bæredygtighed, som de fremgår af Agenda-21 strategien. Bæredygtighedsvurderingen indeholder en stillingtagen til bæredygtighed, ressourceforbrug og beskyttelse af natur og kultur både på kortere og på længere sigt. Landsplanlægning I foråret 2003 vedtog regeringen landsplanredegørelsen Et Danmark i balance - Hvad skal der gøres? hvori regeringen fremlægger sit syn på landets fysiske og funktionelle udvikling. Landsplanredegørelsen danner grundlag for regionplanlægningen i amterne, som igen danner grundlag for kommuneplanlægningen i kommunerne. Kommuneplanen tager afsæt i denne landsplanredegørelsen. Landsplanredegørelsen belyser den nuværende samfundsudvikling, og hvilken betydning denne har for den regionale udvikling. Det angives, at de prioriteringer, der gøres i forbindelse med erhvervsudvikling, boligbyggeri, byomdannelse, miljøindsats, uddannelsesinstitutioner, transport mv. har stor betydning for, hvordan landets forskellige områder udvikler sig. Den fysiske planlægning skal sikre, at prioriteringerne bidrager til fysisk og funktionelt bedre byer og landområder, og samlet set skal den fremme den regionale udvikling. Regionplanlægning I Regionplan 2012 for Ribe Amt fastlægger Amtsrådet de overordnede mål og retningslinier for anvendelse af arealerne og beskyttelse af naturen i amtet. Regionplanen har ikke alene betydning for amtets egen planlægning og administration, men fastsætter også rammerne for kommunernes planlægning. De emner, som amtet har valgt til Regionplan 2012, drejer sig om byernes og landdistrikternes udvikling, landbrugets forhold, beskyttelse af grundvandet og vindmølleplanlægningen. I forbindelse med udvikling i landdistrikterne er der med Regionplan 2012 åbnet mulighed for, at udlægning af arealer til jordbrugsparceller begrænses til lokalcentre og landsbyer. Der er flere muligheder for at placere byvækst end tidligere, idet den gældende regionplan giver et større spillerum for den enkelte kommune til at fastlægge, hvor den fremtidige byudvikling skal foregå. I Blaabjerg Kommune er der ikke udpeget nye vindmølleområder, da det er Amtsrådets opfattelse, at grænsen for hvor mange møller, der kan stilles op er ved at være nået i forhold til naboer og landskaber. 4

5 Kommuneplanen bruges både som en plan for arealanvendelsen og bebyggelsesforhold og som en handlingsplan der, i sammenhæng med kommunens økonomi- og sektorplanlægning, har karakter af et program for kommunens samlede udvikling. En kommuneplan skal være i overensstemmelse med den gældende Regionplan. Agenda 21 På FN s internationale konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992 vedtog 180 lande heriblandt Danmark et handlingsprogram, hvor landene skal medvirke til at skabe en fremtidig bæredygtig udvikling på jorden. Handlingsprogrammet blev kaldt agenda 21, som betyder dagsorden for det 21. århundrede. Den lokale agenda 21-strategi indeholder Kommunalbestyrelsens målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder: Mindskelse af miljøbelastningen, Fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse og Fremme af biologisk mangfoldighed. Strategien retter sig mod mindskelse af ressourceforbrug, forbedret kollektiv trafik, miljørigtig og bæredygtig byudvikling, pleje og beskyttelse af naturområder, en bred involvering fra erhvervsliv og befolkning i agenda 21-arbejdet samt indtænkning af bæredygtighed og miljøbevidsthed i den kommunale virksomhed. Udviklingen i Blaabjerg Kommune skal ske på et bæredygtigt grundlag. Det betyder, at den skal opfylde vore nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Det betyder også, at udviklingen skal baseres på et tæt samspil med borgerne og med respekt for områdets natur og kulturværdier. Et bæredygtigt samfund skabes ikke af offentlige myndigheder alene - det kræver ændringer i livsstil, forbrug og produktion i alle dele af samfundet. Blaabjerg Kommune vil bidrage ved at turde afprøve nye veje og aktiviteter for at leve op til nationale og internationale mål for bæredygtighed og ved at stille miljøkrav til egen planlægning og drift. Tidsplanen for Kommuneplanen ses nedenfor. Tidsplan Forår 2005: Politikerne udarbejder forslag til Kommuneplan Juni 2005: Politisk behandling i Kommunalbestyrelsen. Juli/august 2005: Forslaget til kommuneplanen offentliggøres i otte uger. Samtidig offentliggøres den på under menupunktet Byg og bo. September/oktober 2005: Kommunalbestyrelsen behandler indkomne bemærkninger til kommuneplanforslaget, som derefter vedtages endeligt. Oktober 2005: Kommunplan for Blaabjerg Kommune endeligt vedtaget på kommunalbestyrelsens møde 11. oktober

6 Befolkningsudvikling Kravene til den offentlige og private service er i nogen grad bestemt af antallet af borgere i forskellige aldersgrupper. De 0-6 årige stiller krav til børnepasning, de 7-16 årige er i den skolepligtige alder, fra gruppen årige rekrutteres de erhvervsaktive, de unge ældre fra år nyder deres otium og klarer stort set selv dagen og vejen, mens det er blandt de 80+ årige, der er størst behov for pleje og omsorg. Samlet set falder indbyggertallet i perioden ganske svagt fra 6500 til 6338, men der er variationer inden for de forskellige aldersgrupper, hvilket stiller krav om tilpasning af servicen og ydelserne. Den 1. januar 2005 var indbyggertallet i Blaabjerg Kommune personer. Det er et fald på 14 personer i forhold til samme tidspunkt året før. Målsætning At sikre mulighed for en rolig og jævn stigning i befolkningsudviklingen Udviklingen i befolkningstallet siden Indsatsområder Skabe gode og varierede forhold for tilflyttere og børnefamilier mht. boliger, institutioner, fritidsaktiviteter mm. Sikre lokal børnepasning og skolegang Sikre områder til seniorboliger Siden 2001 har der i gennemsnit været en årlig tilgang i kommunen på 4 personer. Befolkningstallet er dog samlet set faldet - dette skyldes at tilgangen er mindre end afgangen, som hovedsageligt skyldes dødsfald. Prognosen for perioden viser, at tendensen vil fortsætte med et årligt fald i befolkningen på cirka 10 personer årige årige årige årige årige Alle Befolkningsudvikling Fra 1999 til i dag er antallet af erhvervsaktive steget. Den tendens forventes at fortsætte, dog med et mindre fald omkring Prognosen fortæller også, at antallet af skoleelever (6-16-årige) stiger frem til 2007, hvorefter tallet igen begynder at falde. Antallet af dagpleje- og børnehavebørn viser en svagt faldende tendens i prognoseperioden. Antallet af pensionister ( årige) vil stige forholdsvist kraftigt især fra 2007 og frem til

7 Bosætning Kommunalbestyrelsen vil styrke Blaabjerg Kommune som en attraktiv bosætningskommune for såvel lokale som tilflyttere med nøgleord som børnefamilier, natur og kommunal ydelser. Vi vil arbejde for, at der sikres en god og balanceret sammensætning af befolkningen såvel aldersmæssigt, uddannelses- og beskæftigelsesmæssigt som familiemæssigt. Vi ønsker, at det lokale samfunds kvaliteter styrkes gennem øget, lokalforankret medbestemmelse, engagement og ansvarlighed. Bydele og landsbyer hver med sit præg og sin identitet, egen skole og kultur- og idrætsliv er et bærende element i kommuneplanen. Indenfor de enkelte byområder og landsbyer ønskes en varieret alderssammensætning og et varieret miljø med forskellige boligtyper. Boligbyggeri og befolkningstilvækst hører sammen. Der har de sidste år været en stagnering i befolkningstilvæksten. Hvis skattegrundlaget og det offentlige serviceniveau skal opretholdes og evt. øges, skal der være et rimeligt udbud af byggegrunde fordelt på forskellige boligtyper. Målsætning At der altid skal være attraktive grunde til boliger i alle bysamfund At arbejde for en varieret boligsammensætning med hensyn til boligtyper og ejerforhold i såvel centerbyer som i landsbyer, At udbygningen af boligområderne skal ske i tilknytning til eksisterende byområder At opretholde karakteren af blandede bolig- og erhvervsområder i landsbyerne I Blaabjerg kommune er der ikke den store tradition for at bygge etageboliger. Hidtil har der været størst efterspørgsel efter almindelige parcelhuse med tilhørende have. Der er i perioden opført i alt 219 boliger. Pr. 1. januar 2005 var der i alt 21 ledige parcelhusgrunde på de kommunale udstykningsområder. Herudover er der et større antal privat udstykkede grunde i Nr. Nebel og Lunde. De kommunale byggegrunde fordeler sig således: 3 stk. 2 stk. Indsatsområder At sikre at der udarbejdes lokalplaner for nye boligområder i alle bysamfundene, således at der er flere valgmuligheder med hensyn til bosætning. At sikre at der udarbejdes lokalplaner for de eksisterende byområder, hvor der findes bevaringsværdige bygninger. At sikre at der gennemføres byggemodninger af nye områder i takt med behovet, hvor der som udgangspunkt anvendes miljørigtige materialer. 3 stk. 2 stk. At lokalplanlægningen tager hensyn til eventuelle 3- områder, f.eks. i nyt boligområde. 2 stk. 9 stk. Handleplan Gennem den fysiske planlægning tilpasser vi nye boligområder til den eksisterende bygningsmasse, og vi planlægger i harmoni med de værdier områderne har. Vi udarbejder en plan for nærmiljøerne om etablering af netcaféer/købmandsbutikker og lokale samlingssteder, kombineret med detailhandel og offentlig service. Eksempler på aktiviteter i forrige planperiode I Nørre Nebel by er der siden den sidste kommuneplan, udover lokalplanlagte boligområder ved Bolkær-arealet i den nordlige del af byen, også udlagt et område ved Vadgårdsvej til tæt/lav og åben/lav 7 Blaabjerg Kommune støtter initiativet i Outrup omkring renovering af Outrup Anlæg. Støtten er givet i form af tilskud og medvirken til fremtidig vedligeholdelse.

8 bebyggelse samt et område til tæt/lav og åben/lav bebyggelse nord for Byagervej. Desuden er et område ved Nymindegabvej udlagt som industriområde. I Outrup er der ikke udlagt nye boligområder. Der er derimod planlagt et OK-tankanlæg ved Hennevej midt i Outrup by. Ved Nørrevang i Lønne er der udlagt arealer til de såkaldte jordbrugsparceller, der kan anvendes til hobbylandbrug. Der er udarbejdet lokalplan for disse områder. I Lunde er der ved Park Allé udlagt et område til boligbyggeri med mulighed for erhverv. Der er udarbejdet lokalplan for dette område. I det åbne land er der sket en udvidelse af vindmølleområdet ved Gammelgård i Outrup med yderligere en vindmølle. Der er endvidere opstillet tre vindmøller ved Søvig Bæk i Vittarp. For et areal ved Sdr. Klintvej er der udarbejdet en lokalplan, der muliggør et kursuscenter med tilhørende beboelse og konsulentvirksomhed. Ved Henne Strand er der lokalplanlagt et område til ferieejerlejligheder og et område på den eksisterende parkeringsplads er udlagt til nye servicefaciliteter for strandens gæster. Begge ændringer er sket ved lokalplaner. Ved Lønne/Hejbøl er der gennem lokalplan udlagt et område til et feriecenter med både vandland, butiksarkade, bowlinghal mm. Der bliver bygget cirka 300 ferieboliger i forbindelse med feriecentret. Ved Feriegården i Henneby er der overført et areal fra landzone til sommerhusområde, og i Nymindegab er der udlagt et areal for et område der skal kunne benyttes til museum. I Stausø er der udlagt et areal der skal kunne benyttes til store parcelhusgrunde. Den fremtidige planlægning Nørre Nebel Nørre Nebel er kommunecenter, og skal som sådan sikres fortsat mulighed for udbygning af både boliger og erhverv. Boligudbygningen i Nørre Nebel sker hovedsagelig to steder i byen, dels i Bolkærparken mod nordøst, dels ved Byagervænget mod nordvest. Ingen af de to områder er fuldt udbygget. Den nuværende rummelighed er i Nørre Nebel er på ca. 9,4 ha. Nørre Nebel har flere ledige erhvervsarealer både i byens ældre og nye erhvervsområder. I byens ældre erhvervsområde ved Industrivej står enkelte grunde ledige, blandt andet ved byens nedlagte betonfabrik. Arealerne kan fortsat udnyttes til erhverv, men en sådan udnyttelse kræver nedbrydning af den eksisterende bygningsmasse. Fremtidige boligområder Den fremtidige byvækst til boliger er angivet mod syd fra boligkvarteret ved Tranevænget. Denne byvækstretning inddrager arealerne frem til fritidsområdet syd for byen. Udlægget er på 5,7 ha. Boligområdet er delvist beliggende indenfor skovbyggelinie, hvilket der skal tages hensyn til i planlægningen. Arealerne benyttes i dag til græsning for heste, og det foreslås at begrænse en yderligere udbygning af byen i denne retning ved, at området udlægges til jordbrugsparceller. Herved etableres der en naturlig overgang fra parcelhuskvarteret til Nørre Nebel skov mod syd. En del af området er omfattet af en støjzone for en skydebane. Fremtidige erhvervsområder De netop udlagte arealer til erhverv i den østlige del af byen, dækker som udgangspunkt behovet i en årrække. Dog er der mulighed for at supplere med en udvidelse af det eksisterende erhvervsområde mod vest. Arealerne vest for Hundhalevej og syd for jernbanen kan benyttes til et præsentabelt 8

9 erhvervsområde med en facade mod Blåbjergvej, der kan afrunde byen mod vest. Området binder det eksisterende erhvervsområde sammen med håndværksområdet i vestbyen, og ankomsten til området kan ske via en vej herfra. Hermed mindskes trafikken igennem byen, og den del af trafikken der skal mod vest fra det eksisterende erhvervsområde, får en mere direkte vej ud af byen. Disse arealer er på omtrent 7,4 ha. Langs byens østlige kant er Nørre Nebel fint afgrænset mod Bolkær Bæk med et grønt område. Dette område kan udvides til også at omfatte arealerne længere mod syd, så byen og boligerne har en bufferzone til erhvervsområdet øst for byen. Outrup Outrup er udpeget som en af kommunens centerbyer og skal derfor sikres tilstrækkelige muligheder for udbygning af både boliger og erhverv. De fleste ledige arealer findes i et område ved Stadionvej øst for jernbanen. Området er i dag halvvejs udbygget, og der er 8 parcelhusgrunde tilbage. Desuden er der stadig enkelte ledige grunde i boligområdet ved Græsvangen syd for byens grønne strøg. Den samlede rummelighed til boliger i Outrup er således omtrent 2,6 ha. Virksomhederne i det eksisterende erhvervsområde ved Gartnervænget i den sydlige ende af byen har mulighed for at udvide inden for produktionserhverv. Området er endnu ikke fuldt udbygget. Desuden findes enkelte ledige grunde i det øvrige erhvervsområde. Samlet er erhvervsrummeligheden omtrent 3,2 ha. Hennevej i Outrup - her er OK-benzintankanlægget planlagt Modelfoto: Sådan kommer det færdige tankanlæg til at præsentere sig - set fra Storegade Fremtidige boligområder En naturlig udvikling af byen kan foregå i forbindelse med det karakteristiske grønne strøg, der deler byen i to. Langs den sydlige del af dette grønne strøg er der mulighed 9

10 for en attraktiv udvidelse af byen vest for Hennevej. I den nordvestlige del af byen strækker den eksisterende bebyggelse sig ud langs den sydlige side af Dejrupvej. Denne bebyggelse foreslås inddraget i byzone. Området er velbeliggende i forhold til byens skole og idrætsfaciliteter. Det samlede udlæg i Outrup er på 2,2 ha. Fremtidige erhvervsarealer Byens primære erhvervsområde ligger i den sydlige ende. Et nyt areal mod syd er udpeget som en udvidelse af det eksisterende udlæg fra 1989, som endnu ikke er udnyttet. Samlet er området 9,3 ha stort. Lunde Arealerne langs Lundtangvej er udlagt til erhvervsformål, og arealer langs Parkallé bag ved en støjvold er udlagt til boliger. Området er endnu ikke bebygget, men der er i øjeblikket grunde til salg. Området er samlet på 2,7 ha. Et større sammenhængende areal er udlagt til erhverv mellem Frøstrupvej og Langsigvej i byens nordøstlige del. Størstedelen af det udlagte areal er endnu ikke bebygget, og der er stadig en rummelighed på cirka 7 ha. I den sydlige del af byen vest for Lundtangvej er der udlagt arealer til udvidelse af Anneberg og det eksisterende erhvervsområde. Arealerne er udlagt i 2005, og de er endnu ikke udnyttet. Rummeligheden er 2,1 ha. Med det areal, der blev udlagt i sammenhæng med boligerne ved Lundtangvej, er Lundes samlede rummelighed til erhverv på cirka 9,6 ha. Fremtidige boligområder Syd for byens plejehjem ligger et mindre område centralt i forhold til handel, plejehjem og mulighed for at etablere en sti til kirken. Udlægget er på 0,8 ha., og har gode betingelser for placering af ældreboliger. Området øst for byen, der er udlagt til fremtidige jordbrugsparceller, kan med fordel udvides, så det strækker sig fra erhvervsområdet ved Frøstrupvej i nord til en bynær gård mod syd. På denne måde dannes en mere naturlig afgrænsning af byen. De udlagte arealer er således 3,3 ha. Ved at udnytte området til jordbrugsparceller skabes en overgang til det åbne land og en god sammenhæng med den eksisterende gård mod syd. Det samlede udlæg til boliger i Lunde er på 4,1 ha. Fremtidige erhvervsområder Der er på nuværende tidspunkt udlagt ganske mange arealer til erhvervsudvikling. Arealerne ligger alle i byens udkant med gode transportforbindelser, og de vurderes at være tilstrækkelige i fremtiden. Nymindegab Der er i dag ingen rummelighed i boligarealerne i Nymindegab. Udvidelse af byen kan således kun ske ved en udpegning af nye arealer. Området langs Vesterhavsvej er omfattet af støjzoner både fra Vesterhavsvej og fra Forsvarets område. Desuden er det ligesom resten af arealerne omkring byen omfattet af både bevaringsværdigt kulturmiljø, værdifuldt kystlandskab, kystnærhedszonen og naturområde Der er ikke udpeget nogen arealer til udvidelse af Nymindegab fra amtets side. En ny udpegning afhænger af en godkendelse i forhold til Regionplanen. Fremtidige boligområder Kommunen har udpeget et større sammenhængende område øst for Nymindegab, hvor ny byudvikling kan foregå. Området er cirka 54 ha stort og strækker sig langs den østlige side af Vesterlundvej. Boligområdet ligger indenfor skovbyggelinie, åbeskyttelseslinie og kystnærhedszone, og det kræver således særlig planlægning før udnyttelse. Området nærmest Vesterlundvej kan benyttes til almindelig boligbebyggelse. Mod øst grænser arealerne op til et større lavbundsområde, hvorfor de to næste zoner skal 10

11 bebygges mere ekstensivt som overgang til landskabet. Kvong I Kvong er der ledige arealer i en del af et eksisterende boligområde til parcelhusbebyggelse ved Hjørngårdvej. De ledige arealer udgør omtrent 1,2 ha. Fremtidige boligområder Det eksisterende område ved Hjørngårdvej kan med fordel udvides til at omfatte arealerne vest for byens idrætsområde. Området er velbeliggende tæt ved skole og idrætsfaciliteter og kan indlemmes i den eksisterende planlægning for området ved Hjørngårdvej. Det nye udlæg er på 2 ha., som delvist er omfattet af kirkebyggelinie. I forhold til Kommuneplan for Blaabjerg Kommune er der således sket en række ændringer med hensyn til de arealer, som Kommunalbestyrelsen har udlagt til nye boligområder. Henne Stationsby Der findes i dag et ledigt område til boligbebyggelse på ca. 0,5 ha. på den sydlige side af Strandvejen i den sydøstlige del af byen. Planlagte nye boligområder I kommuneplanen er byens vækstretning for boliger angivet mod nord. Denne intention følges op med denne plan. Et område på 4,7 ha. udpeges i forlængelse af det eksisterende boligområde ved Krovænget. Ved Krovænget er der etableret et større sammenhængende boligområde, der naturligt kan udvides. Tilsvarende inddrages et mindre område på 0,4 ha. for enden af Elmevej. Det samlede udlæg bliver således på 5,1 ha., som delvist er omfattet af skovbyggelinie. 11

12 Livet i Blaabjerg Centerstrukturen Kommunalbestyrelsen vil sikre, at der også i fremtiden vil blive taget udgangspunkt i at skabe en fornuftig balance mellem by og land. Kommunalbestyrelsen ønsker at udvikle levende og beboede landsbyer og landdistrikter, der rummer store kvaliteter og tilfredsstillende tilbud til borgerne. Kommunalbestyrelsen vil fastsætte rammer og initiativer, som støtter og igangsætter bæredygtig udvikling i landdistrikterne og landsbyerne med hensyn til bosætning, erhverv samt privat og offentlig service. Detailhandel I 1997 vedtog folketinget en ændring af planloven, som pålægger kommunerne at udarbejde nye og mere præcise retningslinier for detailhandelens omfang og placering samt at sikre en god tilgængelighed for alle arter af trafik til butiksområderne. Nuværende struktur I forbindelse med denne kommuneplan er omfanget af detailhandel i Blaabjerg kommune blevet vurderet. Vurderingen omfatter antallet af butikker i de enkelte bysamfund fordelt på hovedgrupperne dagligvarer og udvalgsvarer, samt det samlede bruttoetageareal fordelt på de samme grupper. Derudover skal der laves en opgørelse af den samlede omsætning fordelt på hovedgrupperne. Opgørelser over antal og størrelse af butikker med henholdsvis udvalgsvarer - møbler, tøj, non-food mm. og dagligvarer ses i tabellen nedenfor. Møbler, tøj mm. Antal Areal Dagligvarer Antal Areal Nørre Nebel Nørre Nebel Outrup Outrup Henne Stationsby Nymindegab Henne Kirkeby Henne Strand Henneby Lunde Henne Strand Kvong Nymindegab Houstrup Landzone Af tabellen herover fremgår det, at de fleste forretninger er placeret i Nørre Nebel by, og det gælder både dagligvarer og udvalgsvarer. Målsætning centerstruktur At Nørre Nebel og Outrup by skal udvikles og styrkes som hele kommunens centerområde At udarbejde en vejledning i samarbejde med de handlende for anvendelse og indretning af Nørre Nebel bys centerområde At sikre at der stadig er mulighed for en lokal dagligvareforsyning i de øvrige bysamfund i Blaabjerg kommune At sikre en sikker og hensigtsmæssig adgang til centerområdet for alle slags trafikanter Indsatsområder centerstruktur Der udarbejdes en centerplan/ midtbyplan for Nørre Nebel by i samarbejde og dialog med forretningslivet og borgerne Udarbejde trafikplan, der bl.a. skal sikre en trafikfredeliggørelse af centerområdet, men samtidigt sikre at alle slags trafikanter får en hensigtsmæssig adgang til centerområdet Handleplan for center og land Kommunalbestyrelsen har iværksat en udviklingsplan for Nørre Nebel bymidte. Vi undersøger behovet for arealer til beboelse og erhverv i byområderne. Kommunalbestyrelsen etablerer i løbet af 2005 et landsbyråd, der skal fungere som igangsætter og inspirator mellem borgerne og politikerne. Faktisk er næsten 58% af det samlede antal butikker placeret i Nørre Nebel by. Men det har dog været muligt at fastholde lokal dagligvareforsyning i samtlige af de største lokalområder. Det fremgår desuden, at det ikke har været muligt at fastholde butikker med udvalgsvarer i Henne Stationsby. Dagligvarer Udvalgsvarer Øvrige udvalg I alt Omsætning i Blaabjerg kommune i mio. kroner år 2000 kilde: Regionplantillæg nr. 4 Gennem landdistriktspolitikken vil Kommunalbestyrelsen støtte landsbyinitiativer, der skaber større livskvalitet i nærmiljøet - eksempelvis Købmandsgården i Lunde. 12

13 Nørre Nebel by centerområdet I lyset af den generelle udvikling på detailhandelsområdet samt at Nørre Nebel er i en konkurrencesituation med større byer som Esbjerg, Varde, Skjern og Ringkøbing, er det ikke realistisk at arbejde for et varieret butiksudbud i såvel Nørre Nebel som i lokalcentrene. Derfor skal den fremtidige struktur tage udgangspunkt i, at Nørre Nebel by skal være hele kommunens centerområde mht. dagligvarer og udvalgsvarer. Centerområdet i Nørre Nebel by er placeret i tilknytning til Bredgade med Kjærs Hotel i midten og biblioteket længst mod øst samt Apoteket mod vest. Størstedelen af byens detailhandel og liberale erhverv er også placeret langs Bredgade. I tilknytning til centerområdet findes der desuden funktioner som bibliotek, rådhus, lægehus og skole. Nuværende centerstruktur i Nørre Nebel Centerområdets anvendelse er fastlagt til butikker og i tilknytning hertil mulighed for mindre værksteder, liberale erhverv (advokat og revisorkontor, læge og tandlægepraksis, arkitekt- og ingeniørtegnestue, banker og lignende), boliger, institutionsbyggeri, hotel-, restaurant- og cafévirksomhed, parkeringspladser m.v. I visse gader i centerområdet kan der kun i begrænset omfang indrettes boliger i stueetagen. Det skyldes, at man gerne vil forsøge at bevare så meget af butikslivet som muligt, så Nørre Nebel by fortsat kan være indkøbscentret for lokalområderne. Samtidig er det vigtigt, at der tages hensyn til bevaringsværdige bygninger og bymiljøer, og at ny bebyggelse tilpasses det eksisterende bymiljø. Det er endvidere vigtigt, at der arbejdes på at gøre "byrummene" attraktive, så man får lyst til at handle i Nørre Nebel by. Det kan sikres gennem udarbejdelse af retningslinier for anvendelse og indretning af centerområdet, samt en midtbyplan. Der skal i nødvendigt omfang etableres trafiksanerende foranstaltninger, samt tilstrækkelige parkeringsforhold. 13

14 Bymidteplan - baggrund Udgangspunktet for bymidteplanen er at fastholde og styrke Bredgade som kommunens handelsgade. Det er vigtigt for byens konkurrencedygtighed, at kunne tilbyde de bedste oplevelser, den bedste service, den bedste tilgængelighed osv. Det gælder også om at skabe et godt bymiljø med et stort udbud af butikker for at fastholde byens mange kunder. Bymidteplanen for Nørre Nebel er derfor udarbejdet med det formål at fastholde og styrke byens position som en af de vigtigste handelsbyer på egnen. Blaabjerg Kommune ønsker at udvikle bymidten gennem et bredt samarbejde med handelslivet og indbyggere i Nørre Nebel. Et planværksted med deltagelse af interesserede borgere i oktober 2004, og en opfølgende drøftelse af idéoplægget i marts 2005 har dannet grundlag for bymidteplanen. Forskønnelse I Bymidteplanen strammes Bredgade op med en enkel og konsekvent gennemført vejprofil, der medvirker til at skabe et harmonisk og smukt gadebillede. Den eksisterende vejbelysning erstattes med parklamper, der har en væsentlig lavere lyshøjde og er bedre egnet til oplysning af gangarealer, bygninger, gadeinventar, udstillinger og butikker. Der ønskes liv i gaden f.eks. Ved beplantning med træer. Forløbet af vej og parkeringsarealer ved Torvet/Rådhuset ændres med det formål at etablere yderligere parkeringspladser, og samtidig forbedre vejadgangen til Rådhusets parkeringsplads fra Bredgade. I forbindelse med renoveringer af de eksisterende parkeringsarealer sikres nye p- pladser til erstatning. Torvene Torvet skal blive byens mødested, og skal derfor udformes til ophold, bevægelse og oplevelser med mulighed for udeservering og med forbindelser og passager til byens øvrige funktioner. Det mest centrale og oplagte sted til placering af byens torv er ved udmundingerne af henholdsvis Borkvej og Klintingvej. Her er butikkernes samlede midtpunkt, og arealet ligger med lige stor afstand til de offentlige parkeringspladser. Det bliver nødvendigt at nedrive 3 bygninger og den offentlige toiletbygning, men som afgrænsning af det nye torv kan der opføres en ny bebyggelse, som kan indeholde størstedelen af funktionerne i de nedrevne huse. Anlæggelse af torvet vil inddrage vejarealer på henholdsvis Bredgade og Borkvej. Fra byens torv er der passage til en mellemliggende forplads til SuperBrugsen, der har forbindelse til det bagvedliggende parkeringsareal og Bredgade. Forpladsen har en perfekt beliggenhed til anvendelse for torve- Plan over byens nye torv dage og marked. Passage og forplads gives samme belægning som byens torv og gøres mere indbydende også med belysning. Pladsen ved Torvet/Bredgade omlægges med fliser eller belægningssten, der ligesom byens torv strækker sig over vejarealerne og afgrænses af de omliggende bygninger. 14

15 Anlægget I forbindelse med bodegaen i Bredgade kan der anlægges en gårdhave med direkte udgang til det grønne anlæg. Inspireret af haverne på Frederiksberg kunne aktiviteterne her være et reelt alternativ til livet på byens torv med kvalitetslegeplads i umiddelbar tilknytning til gårdhaven. Ved siden af legepladsen reserveres et opholdsareal til grill, borde og bænke, der bl.a. kan anvendes af dagplejen og byens institutioner. Ændret anvendelse Langs Borkvej udlægger planen et areal, som kan anvendes til butiksformål, parkeringsplads eller grønt område. Placeringen er valgt for at understøtte de øvrige butikker med udvalgsvarer i området. Overfor - på hjørnet af Borkvej og Møllevangsvej - foreslås den eksisterende bygning anvendt til en kombination af turistinformation og offentligt toilet. Toilettet skal erstatte det eksisterende foran SuperBrugsen, der foreslås nedrevet. Stationspladsen Stationsbygningen kan anvendes til kunstudstillinger primært for lokale kunstnere. Det grønne areal mod øst kunne i denne sammenhæng ændres til kultur og skulpturpark. Pladsen anlægges med belægningssten og anvendes som afsætningsplads for besøgende til stationsbygningen eller for togrejsende. Bredgade og det bevaringsværdige bymiljø I Bymidteplanen foreslåes det, at der etableres kørebane og fortovsarealer i samme niveau, så pullerter adskiller kørende og gående trafik. Der er endvidere i planen vist bænke og papirkurve der vil passe godt ind i miljøet langs Bredgade og på torvene. Arealudlæg til detailhandel Arealudlæg til detailhandel kan som hovedregel kun finde sted inden for det afgrænsede centerområde i Nørre Nebel, og det er kommunalbestyrelsens vurdering, at dette arealudlæg er tilstrækkeligt til at opfylde muligheden for nybyggeri og omdannelse i Blaabjerg kommune. Kommuneplanen fastsætter en ramme på i alt 9000 m² bruttoetageareal til nybyggeri og omdannelse af eksisterende byggeri til butikker. 15

16 Rammen er fordelt med 5000 m² til Nørre Nebel og 1000 m² til henholdsvis Outrup, Nymindegab, Lunde og Henne. Kommuneplanen fastsætter ligeledes det maksimale bruttoetageareal for de to hovedgrupper dagligvarer og udvalgsvarer. Følgende rammer er gældende: For kommunecenteret Nørre Nebel by gælder 3000 m² for dagligvarebutikker og 1000 m² for udvalgsvarebutikker. For lokalcenteret Outrup gælder 500 m² for både dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker. For øvrige lokalcentre gælder 500 m² for dagligvarebutikker og 200 m² for udvalgsvarebutikker. Derudover åbner rammerne mulighed for, at der kan etableres butikker i de øvrige lokalcentre. Dette skal ske indenfor byernes afgrænsning. Lokalcentre og landsbyer Byudviklingen bør ske i samarbejde mellem kommunen og de lokale borgerforeninger/ landsbyudvalg og således, at de enkelte lokalcentres og landsbyers miljø og særpræg bevares. Skolerne er en af livsnerverne i de mindre bysamfund og kommunens nuværende skolestruktur bør derfor bevares. Kommunen vil endvidere tilstræbe, at sikre et varieret udbud af boligtyper: ungdomsboliger, almennyttige boliger, seniorboliger m.v. alt efter konstateret eller forventet behov. En sådan politik kan medvirke til, at dagligvarebutikkerne i de mindre bysamfund kan bevares og styrkes. Kommunalbestyrelsen ønsker endvidere at styrke udviklingen af nærdemokrati, landsbyråd mm. samt anvendelsen af den nyeste IT-teknologi som baggrund for at skabe medborgerskab, samarbejde og dialog mellem borgere på landet og politikerne/ kommunen. 16

17 Erhverv og Beskæftigelse Kommunalbestyrelsen er parate til at modtage nye virksomheder, og skabe gode rammer for vækst i erhvervslivet, beskæftigelsen og økonomien. Vi vil arbejde for det rummelige arbejdsmarked, for borgere med særlige behov og sætte fokus på muligheder frem for begrænsninger. Der arbejdes for at tiltrække nye virksomheder særligt inden for de vidensbaserede erhverv, serviceerhvervene, turisme og andre liberale erhverv. Erhvervsstruktur I perioden faldt antallet af arbejdspladser med ca. 50 om året. Fra er der dog sket en stigning på ca. 100 arbejdspladser. Stigningen i antallet af arbejdspladser er især sket inden for handel, hotel-/ restaurationsbranchen samt social- og sundhedsvæsenet. Målsætning At styrke erhvervslivet og det lokale samfunds interesser At skabe de bedste vækstbetingelser for både nye virksomheder, iværksættere og for eksisterende erhvervsvirksomheder. En styrkelse af erhvervslivets udviklingsmuligheder vil understøtte bosætningspotentialet. Indsatsområder At sætte fokus på oprettelse af flere arbejdspladser i kommunen. Arb.pladser fordelt 2000 procentvis på erhverv Landbrug, fiskeri, råstofudvinding 16,2 16,6 15,5 15,3 13,7 At udvide og styrke det fælleskommunale erhvervssamarbejde. Fremstillingsvirksomhed 13,6 13,5 14,4 13,6 14,1 Bygge- og anlægsvirksomhed 8,8 9,2 8,9 9,2 9,7 Handel, hotel-/ restaurationsvirksomhed 22,2 21,8 21,3 21,1 21,7 Transportvirksomhed, post og tele 2,8 2,7 2,8 2,4 2,8 Finansiering og forretningsservice 6,7 6,9 7,0 7,6 7,1 Offentlig administration, 8,3 mv. 8,2 8,1 8,8 8,0 Undervisning 5,2 5,3 5,6 5,9 6,0 Social- og sundhedsvæsen 12,2 12,0 12,2 12,3 12,7 Tjenesteydelser i øvrig, og uoplyst 4,0 3,9 4,2 3,8 4,2 Erhvervsstruktur i tal Arbejdspladser i faktiske 3019 tal Beskæftigede i faktiske tal Arbejdsstyrken i faktiske 2897 tal Handleplaner Der er udlagt attraktive erhvervsgrunde omkring Lunde, Outrup og Nørre Nebel. Ved medlemskab af Erhvervsudvikling Vest arbejder vi på at skabe de bedste vækstbetingelser for iværksættere, nye og eksisterende erhvervsvirksomheder. Gennem samarbejde og sparring med det lokale erhvervsliv afklarer og støtter vi bæredygtige projekter. Arbejdspladser fordelt procentvis på erhverv og erhvervsstruktur i tal Antallet af beskæftigede i kommunen er faldet i perioden , faldet er på gennemsnitligt ca. 10 personer om året. Der er dog sket en stigning på 12 personer fra 2003 til Stigningen er primært sket inden for handel, hotel og restaurationsvirksomhed samt transportbranchen. Forskellen i antal faktiske arbejdspladser og antal faktiske beskæftigede er udtryk for den pendling, der finder sted. Arbejdsløsheden i Blaabjerg Kommune er på ca. 4%, og har holdt sig på et jævnt niveau i perioden , dog med et let fald i I samme periode har der været en tilgang i antallet af årige, så antallet af indbyggere i den erhvervsaktive alder har været stigende. 17

18 Årsagen til faldet i arbejdsløsheden kan blandt andet findes i befolkningens uddannelsesmæssige baggrund. Der er således markant flere med en mellemlang videregående uddannelse i 2004 end for få år siden. Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau i procent Grundskole 44,4 43,1 42,0 40,9 40,7 Almen gymnasiel uddannelse 2,7 2,3 2,5 2,5 2,2 Erhvervsgymnasiel uddannelse 1,3 1,4 1,4 1,4 1,5 Erhvervsfaglig uddannelse 36,1 36,5 37,1 37,0 37,0 Kort videregående uddannelse 3,2 3,3 3,3 3,4 3,5 Mellemlang videregående uddannelse 8,0 8,2 8,8 9,1 9,5 Bachelor 0,3 0,4 0,4 0,3 0,3 Lang videregående uddannelser 1,5 1,7 1,6 1,8 1,9 Uoplyst 2,4 3,2 2,8 3,5 3,2 Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau i procent 18

19 Kontanthjælps- og aktiveringsområdet Kontanthjælps- og aktiveringsområdet hører til henholdsvis Bistandsafdelingen og Arbejdsmarkedsafdelingen. I Blaabjerg Kommune bliver man henvist til aktivering umiddelbart efter ansøgning om kontanthjælp. Blaabjerg Kommune samarbejder med den selvejende institution Aktiveringscenter Vest om aktivering. Der arbejdes ud fra ønsket om at hjælpe modtageren af kontanthjælp til at kunne forsørge sig selv. Det sker ud fra en prioritering af aktiveringsindsatsen: Tilskyndelse og hjælp til at søge beskæftigelse eller uddannelse på normale vilkår, aktivering i henhold til lovgivningen, projektarbejde, praktik i private virksomheder, fleks og skånejob samt uddannelse på AMU- eller andre erhvervsrettede tilbud. Af aktiveringsredskaber anvendes, udover kontanthjælp, aktiveringsydelse, revalidering og løntilskud. Målsætning kontanthjælp At medvirke til at skabe gode rammer for de mennesker, der rammes af sociale begivenheder, der gør dem ude af stand til at forsørge sig selv. At menneskelige ressourcer aktiveres så hurtigt som muligt og at passive ydelser gøres aktive. At styrke samarbejdet med erhvervsliv, organisationer, uddannelsesinstitutioner samt andre med henblik på at fastholde og udbygge antallet af arbejds- og uddannelsespladser. Det lokale arbejdsmarked har gennem en årrække haft stigende beskæftigelse og dermed faldende arbejdsløshed. Imidlertid må det konstateres, at denne udvikling er stagnerende, hvilket har medført en svag stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Ledighedsprocenten i Blaabjerg Kommune er cirka 4 % (jan./feb. 2005), og ligger fortsat under amtsgennemsnittet på 6,0 % og landsgennemsnittet på 6,8 %. Indsatsområder kontanthjælp Arbejdsmarkedscentret samles centralt. Herved forventes en mere rationel drift. Sætte fokus på kommunens aktiveringsindsats, med særlig vægt på metoder i forhold til den svært aktiverbare gruppe af kontanthjælpsmodtagere samt flygtninge. Handleplaner kontanthjælp Kommunen skal i samarbejde med virksomheder og de faglige organisationer realisere ønskerne om forebyggelse, arbejdsfastholdelse og integration. 19

20 Industri og Håndværk I de kommunale udstykningsområder var der pr. 1. januar 2005 i alt m² tilbage i de eksisterende erhvervsområder. De ledige m² er beliggende på to matrikler i Lunde. Erhvervsområder Kommuneplanen opstiller på baggrund af bestemmelserne i regionplanen fire hovedkategorier af arealer, der anvendes i forbindelse med lokalisering af erhvervsvirksomheder, jfr. skema nedenfor. Afstandskrav mellem virksomhed og bolig: Handleplaner Industri Vi har udlagt erhvervsarealer til bebyggelse og udvidelse i kommunen. Arealkategori H I F Arealanvendelse Støjkategori 1) Vejledende mindsteafstand til forureningsfølsom arealanvendelse Håndværk, let industri Områdetype m og værksteder. Bolgier til indehaver eller forpagter. Industri uden særlige Områdetype m beliggenhedskrav. Normalt ikke boliger. Industri med særlige Områdetype m beliggenhedskrav. Af kommuneplanens bestemmelser for rammeområderne fremgår det for hvert enkelt erhvervsområde, hvilke erhvervstyper der kan etableres. I forbindelse med denne kommuneplanrevision udlægges der ikke nye arealer til erhverv, da rummeligheden i de eksisterende områder anses for tilstrækkelig til planperioden. Beliggenheden af de eksisterende områder fremgår af hovedkortet og afsnittet om rammebestemmelser. Udenfor de udlagte erhvervsområder kan der normalt kun etableres virksomheder, der har en direkte tilknytning til landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri eller råstofindvinding og som naturligt hører hjemme udenfor de planlagte områder. Der kan f.eks. være tale om korn- og foderstofforretninger, maskinstationer og lign. I landsbyerne kan der normalt kun udlægges arealer til blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, og der kan normalt kun etableres virksomheder, der hører hjemme i kategori H. Bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom, kan efter forudgående anmeldelse til kommunen tages i brug til håndværks- og industriformål samt lager- og kontorformål m.v. på betingelse af, at virksomheden etableres i bestående bygninger, der ikke om- eller tilbygges i væsentligt omfang samt at bygningerne ikke er opført inden for de seneste 5 år. Målsætning - Industri At sikre en hensigtsmæssig erhvervs- og beskæftigelsesudvikling ved at skabe de nødvendige rammer for udvikling og etablering af virksomheder. At tilsynet med virksomhederne udøves gennem vejledning og rådgivning frem for kontrol. At skabe en større balance mel lem antallet af arbejdspladser og antallet af erhvervsaktive så pendlingen ud af kommunen minimeres. At arbejde for at sikre et godt miljø gennem indførelse af renere teknologi. Indsatsområder Industri At have byggeklare erhvervsgrunde i kommunen. Byggegrundene skal fordeles i kommunen således, at der er flere forskellige lokaliseringsmuligheder at vælge imellem. Ved udlæg af nye erhvervsområder skal der planlægges for en opdeling af områderne i forskellige erhvervskategorier. Vi støtter erhvervsinitiativer - bla. ved hurtig sagsbehandling. 20