1. Metode og proces Sammenfattende helhedsvurdering

Transkript

1 Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej Ejby Telefon Direkte Fax Dato: 3. december 2013 Sagsnr.: Birgit.Munk@middelfart.dk Samlet kvalitetsrapport 2011/2012 og 2012/2013 samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015 for Skolevæsenet i Middelfart Kommune 1. Metode og proces Sammenfattende helhedsvurdering Styringsredskaber og kvalitet 5 Børn- og Unge Politik... 5 Børn og unges signaler som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn... 6 Den røde tråd retningslinjer for arbejdet med overgange... 6 Skolepolitik... 6 Skolestruktur... 7 Ny tildelingsmodel... 7 Skolernes 3 største udfordringer... 7 Vurdering af skolevæsenets faglige niveau... 8 Opfølgning på kvalitetsrapport 2009/2010 og 2010/ Pædagogiske processer Rammebetingelser Elevfordeling Spor pr. klassetrin Andel af elever, der går i SFO Elevfravær Skolernes udgiftsniveau Planlagte timer Gennemført, planlagt undervisning Lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Lærernes linjefagskompetencer Vejledere: Resultater Karakterer ved 9. årgangs afgangsprøver skoleåret 2011/2012 og 2012/ Uddannelsesvalg efter 9. Klasse Uddannelsesvalg efter 10. klasse Uddannelsesparathed Afgangselever i specialskoler og specialklasser Afgangselever med dansk som andetsprog Klager over Middelfart Kommune Skolernes selvvalgte indsatsområder i overskrifter

2 Forord 6 Middelfart Kommune har i maj 2009 ansøgt velfærdsministeriet om at igangsætte et forsøg, som netop fokuserede på at udvikle en brugbar model for kvalitetsrapport, hvor status i kvalitetsrapporten kobles med visioner og planer for det fremtidige arbejde i udviklingsplanen. Nærværende kvalitetsrapport indeholder datamateriale (skolevæsenets rammebetingelser samt resultater) for skoleårene 2011/2012 og 2012/2013. Dataindsamlingen er foregået i november 2013 og behandles politisk i december 2013 og januar Ungdomsskolens Dagtilbud, Skrillingeskolen og Heldagsskolen er inddraget i den samlede kvalitetsrapport, hvor det er lovkrav eller af andre årsager fundet relevant. Der hvor de nævnte skoler adskiller sig i en grad, så det ikke giver mening at sammenligne med de almene folkeskoler, er data udeladt. For hvert af de 3 tilbud og STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse), er der udarbejdet decentrale kvalitetsrapporter, hvor der kan findes beskrivelser af særlige forudsætninger for de specifikke skoleformer. 2

3 1. Metode og proces 11 Middelfart Kommune brugte i maj 2009 udfordringsretten og ansøgte velfærdsministeriet om dispensation fra Lov om folkeskolen nr. 572 af 9.juni 2006, 40a, samt bekendtgørelse nr. 162 af 22.februar 2007 om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling i folkeskolen. Fra ansøgningen er hentet flg. tekst: Kommunen er ved at implementere 2årige udviklingsplaner som erstatning for de 1årige virksomhedsplaner der arbejdes ligeledes med at lave en skolepolitik. Vi ønsker med ansøgningen at få en bedre sammenhæng mellem udviklingsplanerne og kvalitetsrapportens indhold og at regelforenkle og afbureaukratisere skolernes og fagforvaltningens arbejde med kvalitetsrapporten samt at styrke den politiske og administrative indsigt i skolens arbejde med lokalt at definere kvalitet. Der ønskes således også at skabe et større engagement og ejerskab blandt medarbejdere og skolebestyrelser i forhold til at kunne se en bedre sammenhæng mellem udviklingsplaner og kvalitetsrapport og bruge sidstnævnte som et godt styringsværktøj. Med udfordringsretten ønsker vi at dele indholdet i kvalitetsrapporten i to dele over to år. En del, der beskriver rammebetingelserne, som udarbejdes i lige år og en del som betegnes udviklingsplanen, hvori pædagogiske processer og beskrivelser af indsatsområder indgår. Denne del udarbejdes i ulige år. Formålet er, at der kan skabes en bedre sammenhæng mellem udviklingsplaner, rammebetingelser og resultater. Ansøgningen gælder for folkeskoler, fagforvaltning og kommunalbestyrelse (Forsøget er pr. 3. februar 2011 ønsket forlænget til Forlængelsen er godkendt, og der skal dermed udarbejdes kvalitetsrapport i 2013 med inddragelse af data fra årene 2011/2012 og 2012/2013). Ligeledes hentet fra ansøgningen er de opstillede mål for forsøget: at skabe sammenhæng mellem kommunalbestyrelsens beslutning om 2årige udviklingsplaner og kvalitetsrapportens rammebetingelser og pædagogiske processer. at der sker en afbureaukratisering af arbejdet med kvalitetsrapporterne, og at der i større grad sker en kobling mellem indhold, afrapporteringsintervaller, lokale politiske mål på skoleområdet og anvendelse af kvalitetsrapporten som styrings- og udviklingsredskab sammen med udviklingsplanerne. at der sker en afbureaukratisering af skolernes arbejde med udfærdigelsen af kvalitetsrapporten. at skolens ledelse og medarbejdere opfatter kvalitetsrapporten som et brugbart redskab til at dokumentere skolens arbejde og udvikling set over en 2årig periode og i sammenhæng med skolens 2årige udviklingsplan. Kvalitetsrapporten er en dokumentation om det samlede kommunale skolevæsen og har til hensigt at styrke: Kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen. Beslutningsgrundlaget for det faglige niveau og opfølgningen herpå. Dialogen og systematiseringen af det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. I henhold til kvalitetsrapportens lovkrav indeholder kvalitetsrapporten dels oplysninger, som man kan trække fra centralt hold (forvaltning) og dels fra decentralt hold (skolerne). 3

4 2. Sammenfattende helhedsvurdering 5 Skolevæsenet i Middelfart Kommune er forankret i Skoleafdelingen, som er en selvstændig afdeling i Børn- Unge og Fritidsforvaltningen. Skoleafdelingen ledes af Skolechefen, som er ansat under Børn- Unge og Fritids direktøren. I skoleårene 2011/2012 og 2012/2013 bestod Skoleafdelingen af 3 pædagogiske konsulenter, 2 AKT-konsulenter (Adfærd, kontakt og trivsel), 1 læsekonsulent, 1 sprogpædagog, 1 itkonsulent og 1 administrativ konsulent samt 3 administrative medarbejdere. Derudover er PPR placeret i Skoleafdelingen, men med egen teamleder. Til Skoleafdelingen er knyttet et skolebibliotekskontor, hvor 1 administrativ medarbejder servicerer skolernes pædagogiske service-centre. Skolevæsenet bestod af 11 folkeskoler, heldagsskole og en specialskole. Specialundervisningen var organiseret i specialklasser samlet på Østre Skole. Skoleafdelingen har siden 2009 fået et stadig udbygget ungeområde ind på forvaltningsniveau, som ikke tidligere er varetaget i afdelingen. I forbindelse med Lov nr. 564: Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, 6. juni 2007 ønskede Middelfart Kommune at etablere sin egen STU, således at unge kunne blive i deres nærmiljø. Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov trådte i kraft 1. august 2007 og medfører, at unge med særlige behov har et lovfæstet krav på en 3-årig ungdomsuddannelse, efter at de har afsluttet grundskolen, uanset hvor i landet de har bopæl. Middelfart har i dag et veletableret STU tilbud i kommunen og et dertil knyttet bredt tværfagligt sammensat visitationsudvalg. Med Ungepakke 2 blev der sat ekstra fokus på 95 % målsætningen og i henhold til bekendtgørelse nr. 872 af 07/07/2010 om pligt til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, skal 15 til 17-årige unge i henhold til 1 være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod at de unge gennemfører en uddannelse i overensstemmelse med deres uddannelsesplan. I henhold til 8 stk. 3 skal Kommunalbestyrelsen give tilbud til unge, hvis den unge ikke overholder pligten efter 1: Kommunen skal give årige, som ikke er i uddannelse eller beskæftigelse, tilbud, som sigter mod, at den unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Kommunen skal give ikke-uddannelsesparate årige tilbud, som afdækker og udvikler den unges interesser og kompetencer, så den unge bliver uddannelsesparat Middelfart Skolevæsen har i dag etableret det kommunale tilbud i regi af Middelfart Ungdomsskole. I oktober 2012 blev Middelfart Kommunes Byråd præsenteret for et oplæg til den Tværfaglige Ungestrategi samt forslag til tre fokusområder, som forvaltningerne skulle arbejde særligt med i 2013 for at leve op til formålet i den Tværfaglige Ungestrategi: - Fokus på unge forsørgere. - Fokus på psykisk sårbare unge og unge med misbrugsproblemer. - Organisation og kultur for ungeindsatsen. Sikring af at de gode resultater fra Regionsprojektet(afsluttes lokalt maj 2013 og i regionen november % målsætning - Tværfaglighed i et ungeperspektiv blev fastholdt, herunder sikring og udbygning af det tværfaglige netværk omkring de unge.) Der kan læses mere om den færdige Ungestrategi og processen på: ktiv/ungestrategi 4

5 3. Styringsredskaber og kvalitet Middelfart Kommune har en række politikker og retningslinjer, der er med til at danne retning for kommunen generelt og selvfølgelig også for skolevæsenet. De centrale politikker og retningslinjer på skoleområdet er: Børn- og Unge Politikken, Skolepolitikken, Børn og Unges Signaler samt Den røde tråd. Børn- og Unge Politik (vedtaget december 2008) Middelfart Kommune ønsker at skabe et godt børneliv for alle børn i kommunen. Visionerne i politikken kan skitseres i flg. punkter: Middelfart Kommune skal være Danmarks grønneste vækstkommune, hvor også børnene og de unge har stor lyst til at bevæge sig ud i naturen og dagligt bruge, beskytte og bevare den. Alle børn og unge har en tryg opvækst, hvor de føler sig værdsat. Og alle børn og unge har en høj livskvalitet. Børn og unge har kompetencer til at indgå som demokratiske borgere. Nærhed, inklusion og fokus på det enkelte barns trivsel og læring. Samtidig er der en sund og naturlig balance mellem det, der er fælles og det, der er individet. Et godt børneliv med sammenhæng i tilbuddene til børn og unge - fra institutioner til skole, og fra skole til ungdomsuddannelse. Læringsmiljøer der giver det enkelte barn mulighed for at lære, lege og udvikle sig med udgangspunkt i barnets og de unges kompetencer og ressourcer. Børnene lærer at tage ansvar for sig selv og for fællesskabet. Folkeskolerne i Middelfart Kommune giver alle børn et godt skoleliv med faglige udfordringer og succesoplevelser. Skolerne i Middelfart Kommune er med til at sætte dagsordenen for fremtidens skole. Skolernes undervisningsmaterialer samt inden-og udendørs fysiske rammer er indbydende og udfordrende. Den rettidige indsats for de udsatte børn og unge er baseret på et helhedssyn, hvor de tværfaglige indsatser tager udgangspunkt i ressourcer hos familier og netværk, og hvor vi skaber løsninger så tæt på nærmiljøet som muligt. Helhed og balance i alle børns opvækst. Flere unge gennemfører en uddannelse og rustes til fremtiden. Via samarbejdet i Trekantområdet skaber vi nye uddannelsesmuligheder og virksomheder. Fysisk, psykisk og social sundhed er hinandens gensidige forudsætninger. Sundhed er noget, vi investerer i også for de af vores børn og unge, der allerede er sunde. Alle børn og unge oplever, at der er et varieret og rigt kultur- og fritidsliv, som har mindst ét tilbud til ethvert barn og ung og kultur er en del af børnenes hverdag. Visionerne i politikken skal opfyldes ved at arbejde med 3 indsatsområder: Inkluderende pædagogik udvikling og læring for alle, Kost og bevægelsespolitikker samt It i skolerne. Som det helt tydeligt ses af ovenstående punkter, er det i høj grad kvalitet i Middelfart Kommune, at der tænkes og arbejdes i forhold til et helhedssyn, hvor det hele barn er i centrum og hvor der iværksættes indsatser for at skabe balance i børnenes liv. For at præcisere procedurer for arbejdet med det hele barn, har afdelingerne i Børn- Unge og Fritidsforvaltningen i fællesskab i 2009, udviklet to sæt af retningslinjer. De to materialer Den røde tråd og Børn og unges signaler er gældende tværgående i arbejdet med kommunens børn og altså fælles arbejdsredskab for Dagtilbudsafdeling, Skoleafdeling, Familieafdeling og Fritidsafdeling. 5

6 Børn og unges signaler som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn - er en håndbog der skal sikre en sammenhængende indsats på tværs af lovgivning, administrative strukturer og faglige kompetencer med det formålet at understøtte målsætningen om at Middelfart Kommune ønsker, at børn og unge samt deres familier oplever helhed og sammenhæng. Målet skal nås ved at vi som professionelle med kontakt til børn/unge er ansvarlige for at reagere, hvis børn/unge sender signaler på, at noget er galt, og har brug for rettidig faglig hjælp og støtte. Vigtigheden af tværfaglighed understreges, da det ofte vil være sådan at børnenes signaler går tabt i det monofaglige samarbejde med forældrene. Det tværfaglige samarbejde skal være kendetegnende for Middelfart Kommunes måde at handle på i forhold til normalområdet og i forhold til familier, børn og unge med behov for særlig støtte. Den røde tråd retningslinjer for arbejdet med overgange Den røde tråd har til formål at skabe kontinuitet mellem tilbuddene fra dagpleje til ungdomsuddannelse samt at styrke samarbejdet mellem fagpersoner og forældre, så barnet og forældrene oplever tryghed, overskuelighed og helhed. Retningslinjerne anviser arbejdsgange for de fagpersoner, der er omkring barnet og skitserer overgange, der sætter barnet i centrum. Skolepolitik Skolepolitikken blev vedtaget af Byrådet den 4. februar Visionerne for skolepolitikken dækker et ønske om en fælles skolepolitik, der formulerer rammer og samtidig giver den enkelte skole mulighed for at virke og udvikle i overensstemmelse med skolens og SFOs kultur og lokale forhold. Visionens pejling fokuserer på gennemførelse af en ungdomsuddannelse, inklusion og livsduelighed. Så elever, der forlader folkeskolen er i stand til fagligt, personligt og socialt at mestre ungdommen på vej mod voksenlivet som aktive og engagerede medborgere. Det kræver sammenhængskraft i den kommunale struktur og tilbud til børn og unge at gøre unge borgere i Middelfart Kommune i stand til at imødekomme fremtidens krav til arbejdsmarkedet. Der er i særlig grad fokus på: - At Middelfart Kommunes skoler skaber sammenhængende og inkluderende læringsfællesskaber, der giver udfordringer for alle. - at skolens og SFOs opgave lykkes, når der er etableret et gensidigt forpligtende samarbejde, mellem skole og forældre, mellem de professionelle i skolen og overgangene i elevernes liv. - at skoleledelse i Middelfart Kommune skal være trivsels-, læringsog kreativitetsfremmende, så skolerne er attraktive arbejdspladser for de bedste medarbejdere. Middelfart Kommune ønsker at styrke og udvikle almenundervisningen med inddragelse af viden og erfaringer, der skubber og griber den enkelte elevs behov, udvikling og læring i fællesskabet. Undervisning og aktiviteter gennemføres sådan, at det giver alle elever udfordringer samt styrker fællesskabet. Middelfart Kommune ønsker sammenhængskraft på uddannelsesområdet med fokus på at overlevere og ikke aflevere elever i overgangene På alle skoler skal der være en progressiv IT-struktur og strategi samt omfattende IT-baserede undervisningsmidler, der målretter, udvikler og styrker anvendelsen af digitale medier i undervisningen. 6

7 Skolerne skal have et særligt fokus på Fælles Mål 2, Engelsk, om at arbejde internationalt i alle fag og tilskynde til og give mulighed for at den internationale dimension opprioriteres i undervisningen. Middelfart Kommune ønsker at videreudvikle et forpligtende skole/hjem samarbejde, hvor forældrene inddrages i arbejdet med at give deres børn gode forudsætninger for deres skolegang og medvirke til at forankre fællesskab. I forbindelse med Ungepakke 2 etablerede Middelfart Kommune i 2010 en organisationsforankring med afsæt i Skoleafdelingen. Der er således i dag etableret en tværfaglig organisation med Udviklingsgruppe På Tværs år og Styregruppe På Tværs år med referenceramme til direktion og politisk niveau. Den tværfagligt bredt sammensatte organisation har afsæt i en erkendelse af at uddannelse alene ikke er nok i forhold til at nå 95 % målsætningen. Organisationen har til hensigt at synliggøre, videndele, koordinere og udvikle det samlede ungeområde i Middelfart Kommune. Det er bl.a. et mål at styrke ungeområdet med den fornødne fleksibilitet således at de professionelle aktører koordinerer og skaber sammenhæng for den unge og ikke omvendt. Dele af dette arbejde er et udviklingsprojekt i perioden august 2011 august 2013 og er støttet af midler fra Region Syddanmark. Kvalitet i skolevæsenet, skoleåret 2011/2012 og 2012/2013 Skolevæsenet i Middelfart Kommune har ikke lavet en række definitioner af kvalitet. Vurderingen af kvalitet tager udgangspunkt i de nationale krav som skolerne skal leve op til, kombineret med de målsætninger og værdier, som Byrådet har vedtaget på området. Med vedtagelsen af Skolepolitikken i 2013, er der fremover mulighed i at spejle beslutninger i vision og fokuspunkter. Skolestruktur Byrådet brugte sin ret til at foretage beslutninger om ændringer i skolestrukturen. Gelsted Skoles overbygning flyttede til Ejby Skole pr og i Båring blev der etableret et Børneunivers. Ordningen trådte i kraft i foråret 2013 på en forsøgsordning under 55 i Folkeskoleloven. Ny tildelingsmodel I samarbejde med KL s konsulenter, udviklede Skoleafdelingen en ny tildelingsmodel til skolerne. Modellen har til hensigt at understøtte et ensartet serviceniveau i det skolevæsen vi rent faktisk har, hvor den mindste skole har ca. 100 elever og den største har over 700 elever. Skolernes 3 største udfordringer Skolerne har i deres selvstændige rapporter beskrevet de 3 største udfordringer og nævner flg. temaer: - Fuld implementerng af Skoleintra som hovedkommunikationsmiddel mellem skole og hjem. - Økonomi - Plads og indretning - Arbejdet med overgang både til skole, mellem trin, og til ungdomsuddannelse - Skolestrukturdebatten i 2010, har efterfølgende skabt usikkerhed på skoler der var lukningstruet. - Manglende oplysninger ved modtagelse af nye børn fra andre kommuner. - Inklusion, som en naturlig del af skolens dagligdag. - Ikke 100% ledelseskraft pga. sygdom og andet. - Der er arbejdet meget med trivsel i personalegruppen. - Høj andel af elever fra andre skoledistrikter giver høje klassekvotienter. - Skolens fysiske rammer. 7

8 - Udvikling af fælles kultur i indskolingen, og blandt ansatte efter skolesammenlægninger. - Brug af evalueringsresultaterne som feedback til nye læringsmål for den enkelte elev. - At udvikle det enkelte barn, uden mulighed for at arbejde med hele familien. - At håndtere elever med udadreagerende adfærd. - Udfordringer der skal arbejdes med fremover i 2013/2014 og 2014/2015: - Arbejdsmiljø, med fokus på gensidig respekt og dialog om udfordringerne ved et tæt og intenst samarbejde. - Fortsat udvikling af et pædagogisk læringsmiljø baseret på teamsamarbejde, osv. - Arbejdet efter lockouten, og arbejdet med at forholde sig til den kommende nye arbejdstidsaftale. - Reducering i personale - Skolens rammer Vurdering af skolevæsenets faglige niveau Efter vedtagelsen af Middelfart Kommunes strategier Fra sprog til læsning 0 18 år er der sat fokus på evaluering af elevernes læsefærdigheder på forskellige klassetrin. Det er formålet, at følge den tidlige indsats, så alle elever får de bedste muligheder, for at komme godt i gang med læsningen. Vi har her i 2013 sprogvurderet alle børn i 0. Klasse med ministeriets sprogvurdering. Samtidig har vi på forsøgsbasis aftalt, at sprogvurdere alle 3 årige børn i med en sammenlignelig test. Vi kan derved følge børnenes sproglige udvikling fra den tidlige alder til skolestart og lave tiltag på områder, der giver eleverne de bedste forudsætninger for en god læsestart. Der er endnu ikke lavet test der kan sammenlignes, men sprogvurderingen i 0. klasse viser, at eleverne scorer fint på det receptive sprog (sprogforståelse). En anden deltest i sprogvurderingen omkring elevernes lydlige kompetence ser det noget anderledes ud. Børnenes lydlige kompetencer er deres evne til at rime og deres bogstavkendskab. Her placerer 20 % af eleverne sig i den dårligste gruppe, særlig indsats. I denne gruppe bør der ikke ligge mere end 5 %. I den anden gruppe, fokuseret indsats, bør der højst ligge 10% af eleverne. Her ligger der 13 %. I den sidste gruppe, generel indsats, skal der helst være 85 %, men der er kun 67 %. 2.søjle i grafen for hver skole viser de lydlige kompetencer. 8

9 120,00% 100,00% 80,00% 60,00% 40,00% 20,00% Alle skoler generel indsats Alle skoler fokuseret indsats Alle skoler særlig indsats 0,00% Der vil i 2014 blive iværksat et projekt i daginstitutionerne, for at forbedre elevernes lydlige kompetencer. De lydlige kompetencer er af afgørende betydning for elevernes afkodning. Evaluering af læsning i 2., 4., 6. Og 8. Klasser foregår med de nationale test. For 2. Klasse ligger kommunen fint i forhold til gennemsnittet. I 4., 6. og 8. klasse er resultaterne lidt dårligere end de var sidste år. Det er dog ikke umiddelbart sammenligneligt, da landsgennemsnittet kan ændres fra år til år. I kvalitetsrapporten næste år vil det være muligt at sammenligne resultaterne i 0. Klasse. Derudover vil der foreligge resultater for 1., 2. Og 3. Klasse omkring elevernes skriftsproglige udvikling. Alle elever er her i begyndelsen af 3. Klasse blevet testet med en DVO test, en test der vurderer om eleverne er i risikogruppe for dysleksi. Kommunalt er der ca. 20 elever, det svarer til ca. 5 %, der er i risikogruppen for dysleksi. Eleverne testes igen i slutningen af 3. Klasse, så vi kan registrere, hvor mange dyslektikere der er på dette klassetrin. Folkeskolens afgangsprøve 2011/2012 og 2012/2013 Middelfart Kommune placerer sig over- eller på gennemsnittet i bundne prøvefag og udtræksfag ved 9. klasses afgangsprøver bortset fra i fagene historie, samfundsfag og tysk: 2011/2012: Middelfart Hele landet Historie Tysk skriftligt /2013: Middelfart Hele landet Historie Samfundsfag Tysk mundtligt

10 10. klasse ligger under landsgennemsnittet og der er derfor rigtig god grund til at fokusere på de igangsatte initiativer omkring de unge og det tværfaglige perspektiv som Middelfart Kommune har lavet i forbindelse med Ungestrategien Af tabellerne i denne rapport kan karakterer for de enkelte prøver på skolerne sammenlignes med kommunegennemsnit og landsgennemsnit, så skolerne kan sætte ind, der hvor der er oplagt mulighed for forbedringer. Opfølgning på kvalitetsrapport 2009/2010 og 2010/2011 Videncenteret er fortsat bindeleddet for viden på tværs af hele Børn- Unge og Fritidsforvaltningen og er derfor en vigtig brik i forbindelse med deling af viden og sammenhæng mellem det såkaldte normal-system og specialområdet. Denne deling af viden gæller i høj grad indenfor tosprogs og specialområdet. Videncenteret arbejder videre med at udvikle tilbud. Der er nu udviklet et konkret kursusudbud, som løbende justeres i forhold til behovet for kompetenceudvikling i kommunen. Personalet på Videncenteret arbejder mere og mere på skolerne med de tilbud og forløb der udvikles til elever og medarbejdere. I skoleårene 2011/2012 og 2012/2013 har det samlede skolevæsen arbejdet videre med udvikling af inklusionsfremmende pædagogik, i projektet Inklusion i Nærmiljøet. Dette projekt er nu afsluttet og hver skole har uddannede udviklingsambassadører, som skal understøtte det gode arbejde med inkluderende miljøer. Middelfart Kommune er gået ind i en videreudvikling af inkluderende tilgange i samarbejde med Ministeriets konsulenter. Der er nedsat distriktsgrupper og netværksgrupper som arbejder med inklusion strategisk såvel som praktisk. It-strategien skal revideres i første halvdel af 2014 for at sikre dynamik og at Middelfart Kommune pejler og styrer efter de nationale mål og retninger for digital læring og it i alle fag, som skolereform 2014 indeholder. Ungeområdet udvikles så flest muligt unge får en ungdomsuddannelse og Middelfart Kommune bevæger sig henimod de 95 % som den nationale målsætning er. Skolepolitikken er nu færdiggjort og der er lagt en plan for implementering i løbet af foråret Alle skoler skal tage stilling til, hvordan de vil sikre implementering. 10

11 Konklusion og indstillinger til igangsættelse af særlige indsatser Skolerne i Middelfart Kommune præsterer lidt over gennemsnittet i folkeskolens afgangsprøver for 9. årgang og under gennemsnit på 10. årgang, set i forhold til landsgennemsnittene. Som det fremgår af denne kvalitetsrapport er der allerede nu sket en stor forbedring i forhold til læsning, idet en ny læsestrategi sørger for at der er struktur på screening af elevernes læsekompetencer, så det tydeligt ses, hvor indsatserne skal være. Læsekompetencen er en forudsætning for gode resultater i alle fag og er derfor et rigtig godt sted at sætte fokus. Der er i høj grad igangsat indsatser der sikrer sammenhæng i kommunens tilbud og balance i børnenes liv, ud fra en inkluderende tilgang, hvor alle børn kan føle sig hele og betydningsfulde. Processen fortsætter, da Middelfart Kommune har valgt at gå skridtet videre med inklusionsindsatsen og deltage i endnu et udviklingsprojekt. Denne gang er projektet et samarbejde med ministeriets konsulenter. Middelfart Kommune har oplevet besparelser og nedskæringer, som andre kommuner. Der er kommet god effekt ud af disse lidt hårde år. Der er meget mere stabilitet i økonomien i kommunen nu. Byrådet hylder mangfoldigheden som decentraliseringsprincipperne understøtter. Denne forskellighed træder tydeligt frem i en kvalitets-status som denne rapport er. Det er berigende at læse de mange fortolkninger, pædagogiske vurderinger og innovative processer som er igangsat på skolerne. Det Byråd har netop på denne baggrund, vedtaget en budgettildelingsmodel for skolerne, som fordeler pengene på en måde, så det kan lade sig gøre at drive små, såvel som store skoler med ens serviceniveau. Skoleafdelingen arbejder tæt sammen med skolerne om drift og udvikling på det centrale niveau, såvel som på de decentrale niveauer. Graden af decentralisering bliver jævnligt genstand for drøftelse i ledergruppen, da mange opgaver fra nationalt niveau eller direktionen kræver en vis grad af enighed og ensartethed imellem skolerne. Skolereformen og den nye administration af skoleårets planlægning kræver at den dialog bliver endnu tættere, så det nye tackles sikkert og professionelt. Det giver tryghed for borgere og medarbejdere. Det vurderes, at der ikke er behov for, at der iværksættes særlig indsats overfor enkelte skoler. Forvaltningen vil arbejde med de emner, der er nævnt i nærværende kvalitetsrapport med udgangspunkt i de nationale krav og den lokale skolepolitik. 11

12 4. Pædagogiske processer 8 I den skabelon skolerne har udfyldt i forbindelse med kvalitetsrapport 2011/2012 og 2012/2013 er der opstillet en række temaer for de pædagogiske processer, der ønskes beskrevet af skolerne. Temaerne er: 95% målsætningen: Hvorledes skolen har - og fortsat vil medvirke til at alle elever kvalificeres til en ungdomsuddannelse og får en god overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Helhed og sammenhæng: Hvorledes skolen har - og fortsat vil medvirke til at den enkelte elev oplever helhed og sammenhæng omkring sin læring og skolegang. Evalueringskultur, herunder arbejdet med elevplaner: Hvordan der er arbejdet med evalueringskulturen og hvordan skolen vil arbejde med evalueringskultur fremover. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse: Hvordan der er arbejdet med elevinddragelse og hvordan skolen vil arbejde med elevinddragelse fremover. Samarbejde skole-hjem, herunder anvendelse af elevplaner: Hvordan skolen tilrettelagde skole-hjem samarbejde og hvordan skolen fremover vil tilrettelægge skole-hjem samarbejde. Inklusion: Hvordan skolen har arbejdet med inklusion af, og specialpædagogisk bistand til, elever med særlige forudsætninger og hvordan skolen vil arbejde med det i fremtiden (NY model: Budget til differentieret undervisning er en ny ramme.) Skolens It-stategi : Hvordan skolen understøtter elevernes udvikling af digitale kompetencer (faghæfte 48). Den internationale dimension. Lokale selvvalgte indsatsområder: Hvilke indsatsområder skolen har haft, og hvad der igangsættes. Skolens bibliotek: En status på teammedlemmer, åbningstid, praksis og i hvilken grad biblioteket understøtter brugen af digitale læremidler og skolens udviklingsstrategier. Dansk som andetsprog: Hvordan undervisningen i dansk som andetsprog blev til rettelagt og vil blive tilrettelagt i fremtiden. Elever, der modtager dansk som 2. Fremmedsprog. Elever i specialklasser og specialskoler. Skolevæsenets udfordringer de næste 2 skoleår udviklingsplan Det samlede skolevæsen er i en situation, hvor en mængde tiltag er besluttet og igangsat, så de store udfordringer er i høj grad at få implementeringen til at lykkes, så de nye tiltag forankres i organisationen. It-strategien er under udvikling og vi ved allerede, at KL og regeringen satser højt, så der skal implementeres endnu flere digitale læremidler og it skal i endnu højere grad tænkes ind som en naturlig del af undervisningen. Kommunen indkøber digitale læremidler og igangsætter forsøg, samt uddanner alle undervisere i web2 tjenester, så den digitale læring kan få et løft. Den inkluderende tilgang begynder at være indarbejdet, men inklusionsudviklingsarbejdet fortsætter, ligesom der også fortsat er fokus på at udvikle undervisningen i nye retninger, så alle elever føler sig inkluderede i fællesskaberne. Samarbejdet og tværfagligheden mellem Dagtilbudsafdelingen, Familieafdelingen og Skoleafdelingen som også rummer PPR funktionerne, er et tema, der har stor bevågenhed i arbejdet det hele barn, og ikke mindst i relation til inklusionsudviklingen, og muligheden for tidlig indsats. Personalet på Videncenteret til sammen med det tidligere PPR kaldes nu Udvikling og Rådgivning da det lige præcis er det, der arbejdes med og tilbydes. Der er igangsat mange tiltag. Skolevæsenet skal udvikles ved hjælp af netværk, så organisationen deler viden og idéer på tværs af alle decentrale enheder. Vi skal blive endnu bedre til at se andre fagligheder og række ud efter den hjælp en helt anden synsvinkel vil give. Den tankegang kalder vi transfaglighed og den er især fremherskende og godt i gang på ungeområdet, hvor en ny ungestrategi sørger for at alle gode kræfter bliver samlet om den enkelte elev, den enkelte unge 12

13 Der vil også i de kommende år være stort fokus på at lette og forbedre overgangene for det enkelte barn, både mellem de enkelte klasser og trin, men også i relation til, at få flere til at tage en ungdomsuddannelse. Den enkelte elevs resultater og andelen af elever, der fortsætter i en ungdomsuddannelse er også det overordnede fokus for arbejdet på ungeområdet.. Videncenter Vejlby, fortsætter det gode arbejde og er godt i gang med at finde sine retninger og være i stand til at udvikle beredskabet i de retninger behovene hos skolerne peger. Det er et mål i sig selv, at Videncenteret udvikler og forandrer sig løbende. Det store fokus på at få flere unge til at fortsætte i en ungdomsuddannelse er også medvirkende til, at der er et øget fokus på dansk som 2. Sprog på de enkelte skoler. Den største udfordring de kommende år vil dog utvivlsomt blive en vellykket og fremtidsorienteret implementering af Folkeskolereformen fra august Middelfart Kommune har valgt en meget inddragende proces, så flest muligt interessenter bliver inddraget og hørt i det rammesættende udviklingsarbejde, og de færdige rammer efterfølgende er godt gennemarbejdede. Skolereformen er sendt i høring i november 2013, så en mængde netværk og arbejdsgrupper vil omsætte de politiske beslutninger til konkrete handlingsforslag og handlinger i løbet af foråret og sommeren Den helt store udfordring er at få sammenhængskraft i alle de gode indsatser der er i gang rundt omkring, så det hele kommer til at være til gavn for den enkelte elev, der skal blive så dygtig som han eller hun kan blive. Sammen med arbejdet med reformen, skal Skolepolitikken omsættes til handling ude på skolerne. 13

14 5. Rammebetingelser 7 Elevfordeling Klasser og elevtal er hentet fra TEA 5.9. Antal elever pr. lærer er hentet fra TEA 5.9. (Spe=specialundervisning, Mod= modtagerklasse, Hel=heldagsklasse) Skolenavn Antal elever Antal elever Mo I alt Spe Mod I alt Spe Hel d Skolekode Kl. kvot. 2011/2012 Normal Spe Kl. kvot. 2012/2013 Normal Spe Antal elever pr. lærer* 2011/ / Anna Trolles Skole ,8 21,8 13,5 15,6 Båring Skole ,1 19,1 13,9 15,1 Ejby Skole , ,15 13,8 Fjelsted Harndrup Skole ,1 10,18 13 Gelsted Skole ,5 8 17,2 11,0 16,8 Hyllehøjskolen ,6 19,7 13,66 13,65 Lillebæltskolen inkl. 10. klasse ,0 12,7 12,6 Nørre Aaby Skole ,4 12,8 13,6 Strib Skole ,2 22,3 14,87 14,54 Vestre Skole ,3 7 20, ,5 Østre Skole , ,7 7,6 9,8 10,35 Gennemsnit almenskoler 19,9 7,8 20,5 7,3 12,5 13,7 Specialskoler/specialklasser Den interne skole Damkjærgård Heldagsskolen Vejlby Natur og Helhedsskolen Billesbølle Skrillingeskolen** ,2 4 Middelfart Ungdomsskole * Middelfart Kommune * Tallet er et gennemsnit, da elevtallet på Ungdomsskolen svinger meget, grundet korte forløb for eleverne. **Der både er lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere i klasserne, reduktionen i personale p.g.a. elevtalsnedgang er fortrinsvis taget fra pædagogmedhjælperstillinger. Ovenstående tabel viser: Antal elever fordelt på skoler Antal elever på specialskoler eller i specialpædagogisk tilbud. Antal elever i specialklasser. Klasser og elevtal er hentet fra TEA 5.9. Antal elever pr. lærer har skolerne selv regnet ud. Elever placeret udenfor Middelfart Kommune I 2011 var 43 Middelfartbørn visiteret til specialundervisningstilbud uden for Middelfart Kommune. I 2012 var 56 Middelfartbørn visiteret til specialundervisningstilbud uden for Middelfart Kommune. 14

15 Spor pr. klassetrin Skolevæsenets ordning - antal spor pr. årgang. Skolenavn: 2011/ /2013 Anna Trolles Skole Årgange 1 spor Årgange 2 spor Årgange 3 spor Årgange 4 spor Årgange 1 spor Årgange 2 spor Årgange 3 spor Årgange 4 spor Båring Skole Ejby Skole Fjelsted Harndrup Skole Gelsted Skole Hyllehøjskolen Lillebæltskolen inkl klasse Nørre Aaby Skole Strib Skole Vestre Skole** Østre Skole* Ovenstående tabel viser: Antal spor pr. klassetrin i normalundervisningen. Tallene i kolonnerne viser hvilke årgange, der er hhv. 1, 2 og 3 spor på. *Østre Skole har specialklasserne C-sporet på samtlige årgange, samt 2 modtagerklasser. **Vestre Skole har specialtilbuddet Dråben. Overbygningen på Gelsted Skole blev flyttet til Ejby Skole pr. 1./

16 Andel af elever, der går i SFO Skolenavn Skolekode Elever i kl Elever i SFO Andel i % Elever i kl Elever i SFO Andel i % Anna Trolles Skole Båring Skole Ejby Skole Fjelsted Harndrup Skole Gelsted Skole Hyllehøjskolen Lillebæltskolen Nørre Aaby Skole Strib Skole Vestre Skole Østre Skole I alt Skolenavn Skolekode Elever i kl Elever i SFO Andel i % Elever i kl Elever i SFO Andel i % Skrillingeskolen Ovenstående tabel viser: Andelen af elever i procent i SFO i forhold til det samlede antal elever på de klassetrin, hvor der tilbydes SFO. Det kommunale gennemsnit af børn, der går i SFO har ligget nogenlunde stabilt fra 2009 til 2012, hvor det har svinget fra 82% over 84% og lidt lavere 83% i 2012 Det er ikke de store udsving på gennemsnittet, men man kan se, at skolerne fordeler sig fra et procenttal på 73 på Gelsted Skole og Hyllehøjskolen til 96% på Lillebæltskolen. Der kan være tale om lokale forskelle, der afhænger af øvrige fritidstilbud og traditioner for at eleverne har legeaftaler og klarer sig selv i fritiden især når eleverne fra 3. klasse er regnet ind i gennemsnittet. Den længere skoledag der følger af skolereform 2014, kan have indflydelse for behovet for at gå i SFO. Middelfart Kommune arbejder på at udvikle en SFO, der passer til det nye skoletilbud. Det ville give et mere præcist billede af andelen af børn i SFO og årsager hertil, hvis vi lavede en opdeling af eleverne, så andelen af elever i SFO på 3. årgang blev vist for sig, da nogle SFO er ikke tilbyder SFO for 3. klasse fra marts. Der starter tidlig SFO med de nye skolestartere, så det er det naturlige rul for nogle SFO er. 16

17 Elevfravær Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev, fordelt på fraværstyperne S=Syg, U=ulovligt og L=lovligt i skoleåret 2011/2012 Skolenavn Skolekode Elever S U L I alt pr. elev i % Anna Trolles Skole ,4 Båring Skole ,3 Ejby Skole ,7 Fjelsted Harndrup Skole ,0 Gelsted Skole ,5 Hyllehøjskolen ,2 Lillebæltskolen inkl. 10. kl ,0 Nørre Aaby Skole ,4 Strib Skole ,9 Vestre Skole ,1 Østre Skole ,3 I alt ,8 Heldagsskolen ,2 Skrillingeskolen ,9 Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev, fordelt på fraværstyperne S=Syg, U=ulovligt og L=lovligt i skoleåret 2012/2013 Skolenavn Skolekode Elever S U L I alt pr. elev i % Anna Trolles Skole ,1 Båring Skole ,8 Ejby Skole ,5 Fjelsted Harndrup Skole ,4 Gelsted Skole ,1 Hyllehøjskolen ,7 Lillebæltskolen inkl. 10. kl ,2 Nørre Aaby Skole ,1 Strib Skole ,0 Vestre Skole ,6 Østre Skole incl. Heldags ,3 I alt ,8 Skrillingeskolen ,9 På landsplan udgjorde den gennemsnitlige fraværsprocent 5,7 procent pr. elev i 2012/2013. Middelfart ligger næsten en procent under gennemsnittet og alle almen-skoler ligger under landsgennemsnittet. Middelfart Kommune forsøger hele tiden at forbedre elevernes fremmøde procent. Der bliver jævnligt udvekslet erfaringer og gode tiltag mellem skolerne, for at få en høj fremmødeprocent og sikre en optimal læring og trivsel for alle elever. 17

18 Skolernes udgiftsniveau Gennemsnitsudgifter 11/12 Skolenavn Skolekode Kr. pr. elev 11/12 Kr. pr. elev uv. midler 11/12 Kr. pr. lærer til udd. 11/12 Timer pr. lærer til udd. 11/12 Boglige digitale i alt Anna Trolles Skole ,9 Båring Skole ,7 Ejby Skole ,9 Fjelsted Harndrup Skole ,0 Gelsted Skole ,3 Hyllehøjskolen ,0 Lillebæltskolen inkl. 10. kl ,4 Nørre Aaby Skole ,7 Strib Skole ,5 Vestre Skole ,8 Østre Skole ,0 Gennemsnit almenskoler ,02 Specialskoler/specialklasser Skolekode Den interne skole Damkjærgård Heldagsskolen Vejlby ,0 Natur og Helhedsskolen Billesbølle Skrillingeskolen * ** 171 *** ,2 Skrillingeskolen elevaktiviteter Middelfart Ungdomsskole (heltid) ,5 * Tallet mangler, da det vil kræve uforholdsmæssig meget arbejdstid at beregne, da Skrillingeskolen er takstfinanisieret og der har været indregnet underskud fra 2009 i taksten for Der er desuden i taksterne beregnet overhead, og andre kommunale udgifter. ** Skrillingeskolen har lagt en del afundervisningsmidlerbudgettet ud til de enkelte selvstyrende teams. Da regningerne alene er konteret under teams og ikke opdelt i typer af udgifter, er det ikke muligt at finde frem til udgiften til boglige undervisningsmidler. *** I beløbet er der ikke medtaget udgifter til hjælpemidler og elevaktiviteter. 18

19 Gennemsnitsudgifter 12/13 Skolenavn Skolekode Kr. pr. elev 12/13 Kr. pr. elev uv. midler 12/13 Kr. pr. lærer til udd. 12/13 Timer pr. lærer til udd. 12/13 Boglige digitale i alt Anna Trolles Skole ,0 Båring Skole ,4 Ejby Skole ,4 Fjelsted Harndrup Skole ,0 Gelsted Skole**** ,2 Hyllehøjskolen ,0 Lillebæltskolen inkl. 10. kl ,7 Nørre Aaby Skole ,0 Strib Skole ,9 Vestre Skole ,3 Østre Skole ,6 Gennemsnit almenskoler ,9 Specialskoler/specialklasser Skolekode Den interne skole Damkjærgård Heldagsskolen Vejlby ,0 Natur og Helhedsskolen Billesbølle Skrillingeskolen * ** 251 *** ,0 Middelfart Ungdomsskole (heltid) ,0 * Tallet mangler, da det vil kræve uforholdsmæssig meget arbejdstid at beregne, da Skrillingeskolen er takstfinanisieret og der har været indregnet underskud fra 2009 i taksten for Der er desuden i taksterne beregnet overhead, og andre kommunale udgifter. ** Skrillingeskolen har lagt en del afundervisningsmidlerbudgettet ud til de enkelte selvstyrende teams. Da regningerne alene er konteret under teams og ikke opdelt i typer af udgifter, er det ikke muligt at finde frem til udgiften til boglige undervisningsmidler. *** I beløbet er der ikke medtaget udgifter til hjælpemidler og elevaktiviteter. **** nedgang i forbrug pr. elev skyldes dels nedgang i elevgruppe og fagområder (overbygning flytter) dels mindre indkøb pga. byggeri, mange faglokaler er ikke blever benyttet samt netværk har været ud af drift i en del af byggeperioden. Ovenstående tabeller viser: Gennemsnitlig udgift pr. elev i 2011 og 2012 Tallet er beregnet på baggrund af hhv. regnskabstal 2011 og 2012 inkl. årets overskud/underskud, divideret med et elevtal som er et gennemsnit af elevtallet pr. 5. marts 2011 (2012) og elevtallet pr. 5. september 2011 (2012). Gennemsnitlige udgifter til undervisningsmaterialer i alt, pr. elev. (I alt inkl. Materialer til valgfag, licenser, bøger, it, bolde, fysikmaterialer osv. (Ikke hjemlånsbøger på skolebiblioteket og ikke udgifter til kopiering) Udgifter til kopiering kan have en betydning i forhold til udgifter til undervisningsmidler, da skoler med tradition for at bruge kopiforlæg, kan have mindre behov for andre materialer. Det kan derfor overvejes at inddrage udgifter til kopierede undervisningsmaterialer i kvalitetsrap

20 porten. Skolerne har ikke på nuværende tidspunkt mulighed for at adskille kopier brugt til undervisning fra kopier brugt på eks. administration eller kommunikation fra skole til hjem. Skolernes udgifter ligger lidt spredt. Middelfart Kommune er en kommune med store forskelle i skolestørrelser. Den mindste skole havde 113 elever pr. 5./ og den største havde 714 elever. Denne forskel giver naturligt en forskel i udgiftsniveauet per elev. Forskelle i gennemsnitsudgifter til undervisningsmaterialer kan være begrundet i driftsudgifter vedr. bygninger (energi, CTS, bygningsvedligehold), udgifter til elevernes inde-og udemiljø (legepladser), indkøb af inventar eller afvikling af driftsunderskud. Gennemsnitlige udgifter til hhv. digitale og boglige læremidler pr. elev. (Særskilt af det samlede beløb udgift til boglige materialer. Særskilt af det samlede beløb udgift til digitale undervisningsmidler, licenser, abonnementer, programmer og lign.) Grundet det nationale fokus på læremidler er udgifter til hhv. boglige og digitale læremidler opstillet. Regeringen og KL har fokus på at gøre den analoge bog til et supplement til de digitale læremidler, som en del af digitaliseringsstrategien. Ved at opstille udgifterne adskilt, vil vi i Middelfart Kommune have en mulighed for at følge udgiftsniveauet og se, om den højere udgift til boglige materialer til bøger, som det ses af tabellen at mange skoler har, vil ændre sig, så der i de næste år anvendes færre penge til boglige materialer. For at opnå en bedre mulighed for at følge udgifterne til læremidler, kan det anbefales at arbejde med en definition af digitale læremidler. Der er mange eksempler på tvivlsspørgsmål er en grundbog digital blot fordi der er en tilhørende lydcd, hvor teksterne læses op? Gennemsnitlig udgift pr. fuldtidslærer til efter-og videreuddannelse. Gennemsnitligt antal timer pr. lærer forbrugt til efter-og videreuddannelse. Udgifter til kurser er opgjort i to dele, da der foregår afregning to steder, når en lærer sendes på kursus. Den ene del er den reelle kursusafgift og de kørselspenge en lærer får, for at transportere sig til kurset. Den anden del er den arbejdstid som skolen må planlægge med at give til læreren for deltagelse i kurset, samt den tid, der anvendes på transport til og fra kursusstedet. Skrillingeskolens udgifter til efter-og videreuddannelse er opgjort fælles for lærere og pædagoger. Timerne til uddannelse og transporttid er opgjort for lærere. Specialundervisning I skoleåret 2011/2012 er der tildelt 0,14 lektion pr. elev på klassetrin til den almindelige specialundervisning. Derudover er der afsat en central pulje, der fordeles til skolerne efter ansøgning. Fra skoleåret 2012/2013 blev der lavet en ny tildeling til specialundervisning på skolerne. Alle de penge som tidligere var fordelt pr. elev og de penge som var i puljen til ansøgning, blev lagt sammen og fordelt på skolerne. 25% af puljen blev fordelt i forhold til socioøkonomiske nøgletal mens de resterende 75% af puljen blev fordelt på elevtallet. Der blev inført en eksklusionstakst, så skolerne skal betale for at ekskludere en elev til et andet tilbud. Skolerne får ligeledes taksten tilført skolens budget, i det tilfælde at de hjemtager en elev fra et specialtilbud og inkluderer eleven på skolen. Den nævnte pulje hedder budget til differentieret undervisning. Dansk som andet sprog Dansk som andet sprog gives på Østre Skole i 2 modtagerklasser og som særligt tilrettelagt undervisning eller støtte i klassen til elever med dansk som andet sprog. Middelfart Kommune arbejder på at blive bedre til at styre specialområdet. Det er et komplekst område som hele landet har udfordringer i forhold til. Der er igangsat en arbejdsgruppe som kortlægger området og kommer med anbefalinger til fremtidens specialundervisning i Middelfart Kommune. Gruppen har endnu ikke afsluttet sit arbejde. 20

21 Planlagte timer Tabellerne på de næste sider er hentet på Undervisningsministeriets webside. Tallene er skolernes egne indberetninger pr. 5./9.. Et tal med sort eller grøn skrift indikerer, at det planlagte timetal er lig med eller overstiger Undervisningsministeriets anbefalede vejledende timetal. Et tal med rød skrift indikerer, at timetallet ligger under Undervisningsministeriets anbefalede vejledende timetal. Det betyder ikke nødvendigvis, at timetallet samlet set ligger under Undervisningsministeriets krav om minimumstimetal, da disse beregnes over tre skoleår. Efter tabellerne med skolernes planlagte tal, kommer Tabel A og Tabel B som hhv. viser gennemsnitstal for Middelfart Kommune samt for hele landet i 2011/2012 og i 2012/2013. (De orange parenteser er kommunegennemsnit, de grønne parenteser er landsgennemsnit) 21

22 Planlagte timer Anna Trolles Skole 2011/ klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse Dansk Engelsk Tysk Fransk Historie Kristensdomsk Samfundsfag Religion Matematik Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/Kemi Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde/sløjd/hjemkundskab Valgfag Klassens tid Planlagte timer Anna Trolles Skole 2012/ klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse Dansk Engelsk Tysk Fransk Historie Kristensdomsk Samfundsfag Religion Matematik Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/Kemi Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde/sløjd/hjemkundskab Valgfag Klassens tid