Søvn hos mennesker. Temaaften Hospice Limfjord, 11. april 2019

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Søvn hos mennesker. Temaaften Hospice Limfjord, 11. april 2019"

Anders Karlsen
5 år siden
Visninger:

1 Søvn hos mennesker Temaaften Hospice Limfjord, 11. april 2019 Marian Petersen Adjunkt, DM.Sc., klinisk sygeplejespecialist SDU, Kirurgisk Afdeling SUH

2 2 Agenda Søvnens arkitektur Søvn variation gennem livet Hvordan øges søvnkvaliteten

3 3 Søvnens arkitektur

4 4 Hans Berger elektroencephalografi (EEG) Luigi Galvani bioelektriske kræfter i levende væv

5 5 De elektriske signaler under forskellige søvnstadier Vågen Døsig Let søvn Let søvn Dyb søvn Drømme søvn

6 6 Søvncyklus minutter

7 7 Hormonproduktion Under den dybe søvn

8 8 Abstrakt og sammensat læring Konsolideres i REM søvnen

9 9 Hypnogram 5-6 søvncyklus gennem natten Dyb søvn aftager gennem natten REM tiltager gennem natten Micro opvågning mellem hver søvncyklus

10 10 Indlæring og hukommelse Øget forekomst af søvnspindler under søvn, i den del af hjernen der er aktiv i indlæringen i vågen tilstand Søvnspindler

11 11 Humøret Immunforsvar

12 12 Søvnregulering Homeostatisk regulering Cirkadisk klokke Stimulus kontrol

13 13 Søvnreguleringen Cirkadiske rytme: Clock genes Homeostatisk e proces: Melatonin

14 14 Medens du sover Kardiovaskulær regulering Respiration Temperaturregulering Gastrointestinal aktivitet Hormonel regulering Vækst hormon Prolactin Gonadotropin Testosteron Thyroid hormon Kortisol Melatonin

15 15 Den cirkadiske rytme fra år 1729 J.J. d Ortous de Mairan

16 16 Lysets som zeitgeber Pineal Gland. Homeostatiske proces: Melatonin

17 17 Farve - lyskoder Blåt blåligt lys; Morgenlys Morgen og tid til vågenhed Opnås ved fx LED-lys, PC., mobil, skærme Hvidt lys; Dagslys = en blanding af gul og grøn Vågentid Rødt rødligt lys; Aftenlys Produktion af Melatonin Tid til søvn farve vakuumbølgelængde i nm frekvens i THz rød orange gul grøn cyan blå indigo violet

18 18 Søvnens harmoni Temperatur Hormoner Søvn/ vågenhed Blodtryk Humør Styremekanismer

19 19

20 20 Søvn variation gennem livet

21 21 Biologiske døgnrytme Minus 1-2 timer Kleitman og Richardson i Mammoth Cave 1938 Døgnrytmen er på 25 timer!

22 22 Søvnbehov gennem livet 9-9, Timer

23 23 MPEkspertise2016

24 mdr, timer/døgnet 6-12 mdr, nat 9-12 timer, dag 2-4,5 timer 1-3 år, nat timer, dag 1-2 perioder 3-5 år, nat timer, dag 1-0 perioder 6-12 år, timer år, 9-91/2 timer

25 25 Sove-rutine hos børn på 1 3år Forbered søvnen, samme ting i samme rækkefølge Lad barnet falde til ro Børst tænder giv nattøj på Hør stille musik Læs historie Put barnet med fx bamse

26 6-12 år år 26 Søvntoget er naturligt ændret når pubeteten er indtrådt Alm. Søvnproblemer: Forsinket søvnrytme Dårlig søvnhygiejne Søvnmangel Svært ved at falde i søvn Egentlige søvnsygdomme Årsager: Sociale aktiviteter Tv, Computer, Mobil Ekstra arbejde Tidlig skole Manglende viden Svag forældrerolle Konsekvenser: Humørsvingninger Træthed Dårlig indlærning Stimulanser Øgede infektioner Fedme

27 27 Søvnens sammensætning gennem livet

28 28 Arbejde privatliv 25 år fuld knald på magter det hele 40 år når det meste 50 år når det meste men er træt 60 år kan ikke følge med, sover dårligt og føler sig ikke rigtigt udhvilet

29 29 Influenza 25 år: 1 uge syg + 1 uges rekreation 40 år: 1 uge syg, 1 uges rekreation + 1 uges mathed/træthed 50 år: 1 uge syg, 1 uges rekreation + 2 uges mathed/træthed 60 år: 1 uge syg, 1 uges rekreation + 2 uges mathed/træthed pneumoni i efterforløbet

30 30 Hvad kan forstyrre søvnen? Søvnforstyrrelser indefra Søvnsygdomme Søvnforstyrrelser udefra Dårlige vaner ( dårlig søvnhygiejne) Sorg Depression Bekymring

31 31 Søvnsygdomme 88 forskellige diagnoser Dys-somnier (forstyrrelser som griber ind i søvnen og som giver enten søvnløshed eller dagtræthed) For eksempel søvnapnø eller urolige ben. Para-somnier (ubehagelige fænomener under søvnen) For eksempel søvngængeri, nattetisseri, mareridt Medicinske og psykiatriske forstyrrelser For eksempel stroke, demens, psykoser Den blandede kompot For eksempel lang-eller kortsovere, menstruationsforstyrrelser

32 32 Symptomer Træthed Hypersomni Nedsat reaktionsevne Nedsat koncentration Hukommelse- og indlæringsbesvær Hyppigere syg Irritabel

33 33 Insomni Indsovnings vanskeligheder: > 30 min Gennemsovnings vanskeligheder: overfladisk søvn, afbrudt kortere eller længere tid Tidlig morgenopvågnen - efter mindre end 6 timers søvn Insomni typer; Forbigående, få dage max en uge Middellangt varende 1-4 uger Kronisk > 4 uger

34 34 Stress påvirker søvn 9 af 10 tilfælde af insomni skyldes stress Stresshormoner tager tid at reducere Stresshormoner påvirker den dybe søvn Mangel på dyb søvn forårsager stress

35 35 Udvikling af Insomni

depression Risiko for angst Dårligt immunforsvar Andre:

36 36 Komplikationer ved vedvarende søvnforstyrrelser Psykologisk Dårlig præsentation Langsom reaktion Risiko for depression Risiko for angst Dårligt immunforsvar Andre: Overvægt Forhøjet blodtryk Risiko for hjerte og kar sygdomme Risiko for diabetes

37 37 Hvordan øges søvnkvaliteten

38 38 Stimuluskontrol God stimuli kontrol Odds 1 til 2 Soveværelse Sex Søvn Stimuli dyskontrol Odds 1 til 8 Soveværelse Spise Læse Se TV Sex Søvn Arbejde Bekymre sig Soveværelset Models of Insomnia, Perlis et al Ved sygdom Odds 1 til 14 + Smerter Larm + Lys Kvalme Sult Tørst etc. etc.

39 39 Kost Træthed råber på fedt- og sukkerholdig mad Rygning Flere rygere end ikke-rygere er har søvnproblemer Alkohol Ødelægger søvnkvaliteten Motion Planlæg gåture, svømning, cykling m.m.

40 40 Kost og søvn Spisetiders indflydelse på dagligt kalorieindtag Måltider tæt på sengetid = flere daglige måltider = lettere ved vægtøgning Antal måltider P = <.001 P =.01 Sidste måltid før sengetid Kalorie indtag P =.001 Reid et al. 2014

41 41 Rygning Negativ sammenhæng mellem rygning og kortere søvnlængde samt forstyrret søvn Zhang L. 2006) Rygere aldrig rygere; kortere objektivt målt total søvntid længere REM-søvn højere antal vejrtrækningspauser (apnøer) dårligere objektivt målt søvnkvalitet mindre dyb søvn (Wetter DW. 1994)

42 Alkohol Alkohols indflydelse på, hvor sammenhængende søvnen er og den totale søvnlængde, varierer og er relateret til den mængde alkohol, der indtages.

42 42 Alkohol Alkohols indflydelse på, hvor sammenhængende søvnen er og den totale søvnlængde, varierer og er relateret til den mængde alkohol, der indtages. Udvikling af tolerans over for alkohols sløvende egenskaber efter 3-7 dage. (Foster J. et al. 2013) Et større dagligt alkoholforbrug er stærkt relateret til, at personer rapporterede problemer med at fastholde søvnen, og at dette er tæt forbundet med træthed om dagen. (Preedy VR. et al. 2013)

43 43 Motion og søvn Fysisk aktivitet forbedrer søvn og humør hos mennesker med insomni 41 personer - gennemsnits alderen 60 år (9.46) 6 måneder, gåtur i rask trav, 150 minutter fordelt på 5 dage af 30 minutters varighed Hartescu et al. 2014

44 44 Seksualitet og søvn Fysisk aktivitet frarådes før sengetid Seksuel aktivitet tilrådes før sengetid

45 Anvendelse af de sex R er 45 Reproduktion (sex som forplantningsakt) Relation (sex som forhold mellem mennesker) Respekt (sex som indblik i egne og andres grænser) Rehabilitering (sex som håndtering af samlivskonflikter) Rekreation (sex som nydelse, glæde og leg) Relaksation (sex som fysisk og psykisk afspænding) Graugaard et al.2006

46 Optimisme og søvn Optimisme og selvværd har sammenhæng med søvn 1805 deltagere i alderen 30-84 år Selvrapporteret varighed af søvn Inddelt < 6timer, 6-7 timer, 8-9 timer og 9 timer Personer med

46 46 Optimisme og søvn Optimisme og selvværd har sammenhæng med søvn 1805 deltagere i alderen år Selvrapporteret varighed af søvn Inddelt < 6timer, 6-7 timer, 8-9 timer og 9 timer Personer med symptomer på insomni har lavere optimisme og selvværd. Kort søvn (<6 timer) og lang søvn (> 9 timer) har sammenhæng med lav optimisme og selvværd i forhold til søvn på 7-8 timer. God og tilstrækkelig søvn har sammenhæng med positiv tilgang til livet Lemola et al. 2012

47 47 Hos den raske Max. 20 minutter Powernap Midt i vågentid fx kl.7-23 = kl 15 Kan ikke erstatter nattesøvnen Hvor som helst. Hos den syge/gamle Middags hvil, gerne 1-2 timer Ikke for sent på dagen Supplerer nattesøvnen

48 48 Mindfulness og søvn/insomni Effekt af Mindfulness på Insomnia Severity Index (ISI) ved henholdsvis fokus på stress (MBSR) og insomni (MBTI) (Jason et al. 2014)

49 49

Relaterede dokumenter

Når søvnen er et problem. Marian Petersen

Når søvnen er et problem. Marian Petersen Når søvnen er et problem Marian Petersen mapete@regionsjaelland.dk 2 Hvordan øges søvnkvaliteten 3 Søvnens faser gennem livet 4 Psykologisk behandling Lige så effektiv som sovemedicin Kræver mere af patienten