Brobygning - børnehave til skole Fokus på sund mad Analyse blandt forældre og pædagoger i daginstitutioner. Gitte Nomanni April 2019

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Brobygning - børnehave til skole Fokus på sund mad Analyse blandt forældre og pædagoger i daginstitutioner. Gitte Nomanni April 2019"

Helena Carstensen
5 år siden
Visninger:

1 Brobygning - børnehave til skole Fokus på sund mad Analyse blandt forældre og pædagoger i daginstitutioner Gitte Nomanni April 2019

2 1 Introduktion

Problem Hvert år starter ca. 56.000 børn i 0. klasse. Børnene udsættes for store forandringer I overgangen fra daginstitution til skole, men på det kostmæssige område er der ingen hjælp at hente.

3 Problem Hvert år starter ca børn i 0. klasse. Børnene udsættes for store forandringer I overgangen fra daginstitution til skole, men på det kostmæssige område er der ingen hjælp at hente. Rapporten Rammer for mad og måltider I skolen (dec 2018) slår fast, at sund mad kombineret med gode måltidsrammer har en positiv betydning for børnenes læringsforudsætninger. Dette projekt har til formål at lette overgangen fra institution til skole på det kostmæssige plan, og give både børn, forældre og personale redskaber til at arbejde med sund kost og gode rammer for måltidet. 3

4 Baggrund Et stort antal børnehaver har I dag madordninger, hvilket betyder, at udfordringen med madpakker opstår når børnene starter I skole. Samtidig oplever mange børn, at de har markant kortere tid til deres frokost, når de starter I skole. Frokosten går fra at være en prioriteret oplevelse til at være noget, der skal overstås. Dermed opstår der en udfordring med at sikre børnene en sund og nærende kost allerede I overgangsperioden til gavn for deres trivsel, indlæring og sundhed 4

5 Børnehavebørn Forældrene er også bekymrede (77%) ifm medbragt madpakke ved skolestart At barnet får nok vand at drikke At barnet kan nå at spise maden i løbet af spisepausen 41% 44% At barnet husker/glemmer at spise sin madpakke (vil f.eks. hellere lege) 38% At der er rolige/rare omgivelser at spise i At barnet får nok mad i det hele taget 26% 27% At der ikke er kølefaciliteter til madpakken (f.eks. køleskab i klasselokalet) 21% At jeg kan lave en god/sund/varieret madpakke At barnet får mindre hjælp til at håndtere mad og drikke/ skal klare sig selv At barnet smider madpakken ud 14% 13% 17% Andre bekymringer end ovenstående 1% Har ingen bekymringer i forbindelse med maden 23% Main base: (n=337), forældre der forventer, at børnene skal have egne madpakker med i skole. Q. Q. Hvilke (hvis nogen) bekymringer har du i forbindelse med, at dit barn skal have madpakke med hjemmefra, når dit barn starter i skole? 32

Forældrene får begrænset information om mad ifm overgangen til skole Kun et fåtal af

Hvis der informeres er det er oftest pædagogerne som informerer forældrene (51%).

planlagt Køkkenpersonale 3% Ja Nej Ikke endnu, men det er planlagt Ved ikke Anden person,

Har dit barns daginstitution talt med dig/jer omkring maden i forbindelse med skolestart?

6 Forældrene får begrænset information om mad ifm overgangen til skole Kun et fåtal af daginstitutionerne (16%) informerer omkring maden ifbm. skolestart. Hvis der informeres er det er oftest pædagogerne som informerer forældrene (51%). Børnehavebørn 1% 5% 16% Ja Pædagog 51% Skolelærer 26% Leder 14% 78% Ikke endnu, men det er planlagt Køkkenpersonale 3% Ja Nej Ikke endnu, men det er planlagt Ved ikke Anden person, notér: Bl.a. 6% Sundhedsplejerske Main base: (n=344) Q. Har dit barns daginstitution talt med dig/jer omkring maden i forbindelse med skolestart? Base: (n=72) Q. Har dit barns daginstitution talt med dig/jer omkring maden i forbindelse med skolestart? (Ja/ikke endnu, men det er planlagt) Q. Hvem har du talt med/ Skal du tale med? 35

7 2 Adfærd, holdninger og aktiviteter i daginstitutionerne

8 Institutionernes 4 daglige måltidspauser 7

9 Madpakker er populære blandt børnene Børnenes madpakker er fornuftigt opbygget og det er sjældent, at de skal korrigere forældrene angående den. Alle madpakker indeholder også en eller flere form for sund dessert/snack. Flere institutioner prøver at opdrage til sundhed ved at man skal spise rugbrød/grønt før dessert/snack. Børnene er optaget af, at madpakker er deres eget private mad. Det gælder ligeledes madkassen og drikkedunken. Det giver dem både stolthed og tryghed. 11

hyggelig Enkel og hurtig håndtering Personlig differentiering mad og madkasse

10 Madpakke vs. frokostordning Større medbestemmelse Forældre har mere kontrol Tryghedsskabende og hyggelig Enkel og hurtig håndtering Personlig differentiering mad og madkasse Populært blandt børn Færre konflikter ml børn Større madmod Mere varieret, mere sundt Øget involvering i spise situationen Mere samtale og flere emner om mad 14

Samtaleemner om mad med børnene spænder meget bredt Sund og fornuftig mad

Kroppen har brug for en tilpas mængde mad Fødevarers ophav?

Hvilke lande kommer maden fra Viden om smage, konsistenser, duft, farver

11 Samtaleemner om mad med børnene spænder meget bredt Sund og fornuftig mad Fødevarer der er sunde/usunde Kroppen har brug for forskellige typer fødevarer Kroppen har brug for en tilpas mængde mad Fødevarers ophav? Hvilke dyr, dyrkes i jorden, gror på træerne etc. Hvilke lande kommer maden fra Viden om smage, konsistenser, duft, farver Smagsvarianter og dufte. Forskellige typer konsistenser Madspild, bæredygtighed, økologi Ideer og eksempler på udnyttelse af madrester 17

Samtale om mad/drikkes funktion er begrænset - og pædagogerne mangler viden og sprog i børnehøjde Vigtigheden af at spise mad og spise sundt/varieret italesættes i særdeleshed i forbindelse med

benzin til kroppen, og kroppen vil altså gå i stå uden Pædagogernes viden er begrænset og unuanceret ift.

12 Samtale om mad/drikkes funktion er begrænset - og pædagogerne mangler viden og sprog i børnehøjde Vigtigheden af at spise mad og spise sundt/varieret italesættes i særdeleshed i forbindelse med muskelopbygning og at få energi til kroppen Flere pædagoger snakker med børnene om at de skal spise for at blive store og stærke, få store muskler Flere bruger også metaforen at mad og drikke er benzin til kroppen, og kroppen vil altså gå i stå uden Pædagogernes viden er begrænset og unuanceret ift. mad/drikkes funktion og der nævnes fx: Energikilders betydning for forskellige ting i kroppen? Centrale vitaminer/mineraler? Og deres betydning Hvilke fødevarer indeholder forskellige energikilder, vitaminer og mineraler Fysiske og mentale konsekvenser af forkert mad, for lidt mad etc. 18

13 Mad/drikke er godt stof til samtale og aktivitet med børn Indendørs Dialog/samtaleemne i spisesituationen Kreativ aktivitet med klippe/klistre madvarer, frugter, grøntsager lave plakat Sange Indkøber/bager/laver mad med børnene Tema uge som fx fra jord til bord Udendørs Køkkenhave og plantning Bålarrangementer Besøg i supermarkeder Bondegårdsbesøg 16

14 3 5-6 årige børnehavebørn Forberedelsesfase til skole

Trivsel er det helt centrale mål der arbejdes med for at ruste børnene til skolestart god trivsel fremmer læring Modenhed: Koncentration, holde fokus Forandringsparate Huske deres ting Have et godt

) Faglighed Skabe kendskab til og bevidstgøre om tal og bogstaver Trivsel betyder glade børn, der er kan klare udfordringer.

15 Trivsel er det helt centrale mål der arbejdes med for at ruste børnene til skolestart god trivsel fremmer læring Modenhed: Koncentration, holde fokus Forandringsparate Huske deres ting Have et godt overblik Have lyst til at lære Forstå en kollektiv besked Kontrollere følelser kunne sige farvel til mor/far Robusthed, selvtillid, modige (spørge en voksen mv.) Faglighed Skabe kendskab til og bevidstgøre om tal og bogstaver Trivsel betyder glade børn, der er kan klare udfordringer. Pædagog i selvejet institution, kvinde Birtigge, 47 Trivsel Tryghed Udflugter til skolen Spiser madpakker på skolen Mødes med lærer Møder elever de kender institutionen Selvstændighed Toiletbesøg, binde sko, tage tøj på efter vejr/vind Holde på skriveredskaber Kunne begå sig i trafikken Spørge om hjælp Sociale kompetencer Lærer at løse konflikter Hvad det indebærer at være en god kammerat Kunne interagere med og være en del af en gruppe Håndtere egne følelser; fx lære at tabe i spil Være omsorgsfuld, hjælpe andre, aflæse deres følelser Respektere andre børn og voksne Hindre mobning i skolen (Har fx anvendt tilsendt materialekuffert Fri for mobberi ) 23

Mad/drikke er ikke et systematiseret tema i forberedelsesfasen, og et brobygningsinitiativ appellerer Det vil gavne en god start i skolen og trivsel i skolen, at

acceptere Lære at prioritere at spise At de skal forberedes på at spise maden hurtigere At de skal lære at disponere over maden At de skal respektere andres mad At

16 Mad/drikke er ikke et systematiseret tema i forberedelsesfasen, og et brobygningsinitiativ appellerer Det vil gavne en god start i skolen og trivsel i skolen, at de har viden om og mestrer; At håndtere at børnenes madpakker er forskellige At indholdet er sundt og varieret; både noget børn kan lide og som forældrene kan acceptere Lære at prioritere at spise At de skal forberedes på at spise maden hurtigere At de skal lære at disponere over maden At de skal respektere andres mad At de skal kunne føle og kende signaler på sult og tørst At de skal forstå konsekvenserne af forkert eller lidt mad men vægt, tyk og tynd er ikke velkommen i børnehaven. 33

17 TAK

Relaterede dokumenter

Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik

Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik Forord I Ødsted-Jerlev Børnehus sætter vi stor fokus på førskolearbejdet med de børn, som skal starte i skole det kommende skoleår. Formålet med førskolearbejdet