MEDDELELSER DET STATISTISKE BUREAU. KJOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTBYKKERI.

Transkript

1 MEDDELELSER DET STATISTISKE BUREAU. ANDEN SAMLING. KJOBENHAVN. BIANCO LUNOS BOGTBYKKERI

2 Ligfesom det statistiske Bureau i Aaret 185 udgav endeel Tid efter anden af samme afgivne Betænkninger og Indberetninger, samt nogle til OfFentliggjørelse sig egnende mindre statistiske Arbeider som den første Samling Meddelelser fra det statistiske Bureau", saaledes udgaaer nu denne anden Samling, der ligeledes indeholder endeel leilighedsviis Tid efter anden afføttede Udarbeidelser. Man maa nemlig vedblivende ansee en saadan samlet Udgave af hvad der bearbeides i Bureauet, udenfor de større, mere omfattende Undersøgelser, der udkomme som særskilte Bind af Tabelværket, for hensigtsmæssig og nyttig, om end de enkelte Arbeider have været omdeelte eller ere komne i Boghandelen; og Man agter derfor ogsaå for Fremtiden idetmindste hvert andet Aar at udgive et saadant Bind Meddelelser". Da de sidste tre i denne Samling optagne Arbeider ikke tidligere have været udgivne, har Man ogsaa af disse ladet tage nogle særskilte Exemplarer, der ville komme i Boghandelen for at tilfredsstille dem, der foretrække at have de enkelte Arbeider særskilte for at besidde den hele Samling. Itet statistiske Bureauy dvn ide Mai i855. a N. Dmid. ^

3 II. Folketællingen paa Færoerne den 1ste Februar Folketællingen paa Færøerne den 1ste Februar 1850 er hidtil ikke bleven offenliggjort. Den meddeles derfor i de følgende Tabeller, af hvilke: A. indeholder det summariske Beløb saavel af Mandkjøn som af Qvindekjøn, for hvert Sogn og Præstegjeld med særskilt Opgivende for Thorshavn By og Landdistrikt, ligesom ogsaa det tilsvarende summariske Folketal for begge Kjøn tilsammen efter Tællingen den 4de Juni 1845 (see Tabelværkets Ny Række B. I S. 38); B. angiver Folkemængdens Fordeling efter Alder, Kjøn og ægteskabelig Stilling, saavel for Øerne i det Hele som for de enkelte Præstegjeld, med tilsvarende Hovedsummer efter den ovennævnte Tælling af 1845; og C. udviser Fordelingen efter Nærings veie, saavel forøerne i det Hele som for hvert Præstegjeld, og særlig for Thorshavn By. Derimod synes der ikke at være tilstrækkelig Føie til at offenliggjøre tabellariske Bearbeidelser over hver enkelt Øes Befolkning. De fleste af de mindre Øer danne nemlig enkelte Sogne, hvis Folkemængde fremgaaer af Tabel A, og denne er i og for sig saa ringe, at en nærmere Bearbeidelse af saa smaa Størrelser neppe kan give noget Resultat, der ikke i den Grad er paavirket af Tilfældigheder, som ikke kunne oplyses, at det bliver uden sandt Udbytte. Saavel ved Valg til Rigsdagen, efter Lov af 9de December 1850, som til Lagthinget tages derhos, i det Hele taget, alene Hensyn til Præstegjeld, og forsaavidt efter

4 38 førstnævnte Lovs 34 en Underinddeling i Valgmandskredse kan finde Sted i de 5 Præstegjeld, vil Sogneinddelingen allerede indeholde fornøden Antydning. Ogsaa Sysselinddelingen (Landts Beskriv. S. 33) slutter sig til Præstegjeldene og afviger kmi derfra, forsaavidt Nord- og Syd-Strømø Præstegjeld lilsammen udgjøre Strøniø Syssel. I de følgende Afsnit findes de Sammenstillinger med ældre Forhold og øvrige Bemærkninger, til hvilke man ved Tællingens Offenliggjørelse har fundet Anledning, og er der ved flere af disse tillige taget Hensyn til de enkelte Øer. i. Folkemængden paa Færøerne var, efter de foregaaende Tællinger og andre mellemliggende Opgivelser, som følger: SS oo ns ^ ns S -1 SS ns -S SS bo bo t-.s s = fe«'m s 1= a -T; ^ ^ 'S := i S-i Si s "SS _ B^ B^ "o so "o "o Ss «"5 «"o ^ 'S ^ CC ^«, GM ^) «) *) 5) «) Norderø Præstegjeld Østero Nord-Stromø Syd-Strømø Vaagø Sandø Suderø Syd-Strømø indbefatter Thorshavn By med *) c. Pontoppidans Magazin for Bidrag til Kundskab om Indretninger og Forfatninger i de Danske Stater, 1ste Deel (Kbh. 179), Side 90. Thaarups statistiske Tabeller 185, Tabel XXXV. -) Landts Beskrivelse over Færøerne S. 458 (efter Student Svabos skrevne Optegnelser). L. c. siger Landt i Aaret 1799: paa Nordstrømø har Folkemængden i de senere Aar mærkelig tiltaget, men neppe andensteds." Han ansætter Folketallet til over ) Statistisk Tabelværk (Ældre Række), 6te Hefte, S. 146 fl. *) Sammesteds. 5) Statistisk Tabelværk (Ældre Række), 10de Hefte, S. 148 fl. 6) Statistisk Tabelværk, Ny Række, B. I, S. 38 fl. ') Collins For Historie og Statistik", 1ste Deel S. 115, og Thaarups statistiske

5 39. Der levede altsaa paa en geogr. nmiil, naar Arealet efter Borns Opmaalinger ansættes til 3,364,000,000 Alen (Lunddalil, Bemærkn. om de færøeske Landboforhold, Kbh. 1851, S. 14) eller 4^ geogr. QMUI, i Mennesker, , og Færøerne ere altsaa næsten halvt saa stærkt befolkede som det tyndest befolkede Amt i Danmark (Ringkjøbing Amt). Den stærkeste Befolkning har Suderø Præstegjeld med 146Indb. ell. omtrent467paal DM.*). Derefter følge:' Østerø Præstegjeld med Nord- og Syd-Strømø Præstegjeld med Sandø Vaagø Norderø Naar man hermed sammenholder Befolkningen paa den norske Vestkyst under omtrent tilsvarende Polhøide, hvilken efter Tællingen den 31te Decbr udgjorde paa 1 QMiiP): for Søndre Bergenhuus Amt Romsdals ~ Søndre Trondhjems Nordre Bergenhims.... l5, Tabeller for 185, Tabel XXXV, opgive Folkemængden paa Færøerne i 181 efter Mackenzie saaledes: Norderø Præstegjeld 710, Østerø Præstegjeld 156, Nord-Strømø og Syd-Strømø Præstegjeld 1593, (i hvilket Tal er indbefattet Thorshavn Byes Folkemængde 518), Vaagø Præstegjeld 496, Sandø Præstegjeld 435 og Suderø Præstegjeld 719, ialt 509 Mennesker. ') For de enkelte Præstegjeld er her det Fladeindhold lagt til Grund, som opgives i Baggesens der dunische Staat" ter B. S. 377 ff., men med et Tillæg for Strømø Syssel, der aabenbart er opgivet for lille. ) M. B. Tvethe, Norges Statistik, S. 1.

6 40 synes Færøerne at maatte aiisees for forholdviis temmelig stærkt befolkede.' Ifølge Folketællingen af 1787 levede i Ringkjøbing Amt kun 444 Mennesker paa Milen. Da Øernes Skyldsætning efter Lunddahl (S. 10) udgjør 406 Marker 1 Gylden 5 Skind, levede der i 1850 i Gjennemsnit 3,38Mennesker paa hver Mark Jord^). I det egenlige Kongerige Danmai-k levede til samme Tid 3,73 Mennesker i Gjennemsnit paa hver Td. Hartkorn (bornholmsk Hartkorn reduceret og uden Hensyn til Skovskyld). Efter Lunddahl (S. 1) falder Færøernes Bebyggelse til Jordbrug og Fiskeri i noget over 80 Bygder, der alle ligge ved Strandkanten, og af hvilke de største ere Qvalbø med 98^ Mark Jord og i Mennesker i 4 Familier og Sand ^). Betragtes Thorshavn By som Kjøbstad, levede der af Øernes Landbefolkning omtrent 3 Mennesker paa hver Mark Jord, ligesom der til samme Tid paa Landet i Kongeriget Danmark levede henved 3 Mennesker paa hver Td. Hartkorn (see Tabv. Ny K. B. I S. XIX). -) Efter en Meddelelse fra Færøerne aftrykkes her en Fortegnelse over samtlige matrikulerede Bygder paa Færøerne og andre opdyrkede Pladser: Suder Præstegjeld: Bygder. Dal. Bygder. Pladser. Trangesvaag. Frodebø med.... %. Tveraa. Ørdevig. Hov. Porkere. Næs. Vaag. i Lobre, Sumbø med..... \ Agre og Famien. ( Vigerbirge. Store Dimun. Skuvø. Skarvenæs. Sand Præstegjeld: Husevig. Skaalevig. Vaag Præstegjeld: Sandevaag med.... Slettenæs. Midvaag. Sørvaag. Bø. Myggenæs. Pladser. SYd-Str m Præstegjeld: Kolter. Hestø.

7 41 Familiernes Antal var i i Nordero Præstegjeld: Bygder. Pladser. Kirkebø med Bø. Velbestad. Nolsø, ( Sandegjerde, Thorshavn < Aalekjær og Sydredals Gaard. ( Husegaard. Nordredals Gaarde. Høivigs Gaarde med.. Qvitanæs. Sunds Gaard. Kaibak. Nord-Slremo Præstegjeld: KoUeQord med Gjov. Thorsvig. Qvalvig. Strømnæs. Haldorsvig med Langesand. Tjørnevig. Saxen. ' Vestmannhavn med... Næsset. Qvivig med. Stykket. Leinum. Skjelling, Ostere Præstegjeld: Næs. Tofte. Glivre med Lamhauge. Solmunde med Saltangeraa. Skibenæs. Bygder. Sydregøte. Gøtegjov. Nordregøte. Leervig. FugleiQord. Andenord. Eldevig med Funding. Gjov. Eide med. Nordskaale. Øre. Sæletræ. Strænder. ^ Skaale med Pladser.. Fundingsbotn. Lysaa og Svinaaer. Skaalebotn. Nordera Præstegjeld: Blankeskaale. Husum. Mygledal. Trollenæs. Kunø. Haraldslund. Skard. Vaag med.. Nordøre. Arne^ord. Strand med. Skaaletofte. Klaksvig. Aaeme.

8 4- (Familiernes Antal, fortsat.) i Oster Præstegjeld; Næs Sogn... Sjov..., Eide... Funding... Andenord... Fugle^Ord..., Gøte,.... Transport.. i Nord-Strema Præstegjeld Qvivig Sogn... Vestmannhavn... Tjørnevig '.... Qvalvig... KoUe^ord... i Syd-Str«me Præstegjeld: Thorshavn By Landdistrikt.. Kirkebø Sogn Kaibak NoLsø i Vaagø Præstegjeld: Midvaag Sogn.., Sandevaag... Sørvaag... Bo... Myggenæs... Transport Pygder. Mule. Debel. Nordtoft. Qvannesund. Pladser. Bygder. Videreide. Svinø. Kirke. Hattervig. Pladicr. løvrigt ere i eller ved forskjellige Bygdei: Opdyrkninger skete, deels af EiBrne selv for at udvide deres Drivt, deels af enkelte Mænd, som af Eieme have faaet Tilladelse til at opdyrke et Stykke af Udmjykeu, og ere de saakaldte Trød-Huusmænd. Kun een Plads Gjov" i den til KoUe^ord hørende Udmark ligger inde i Landet i en Dal, fjernet fra Søkysten.

9 43 (Familiernes Antal, fortsat.) Transport i Sande Præstegjeld: Sand Sogn. i Skaalevig. ' Husevig Skuvø Dimun i Suder«Præstegjeld: Qvalbø Sogn... Frodebø Porkere Sumbø Vaag Famien, I Alt , Øviis: Fuglø (Sognet) Svinø (Sognet) Viderø (Viderø Sogn undtagen Bygdelagene Debel, Nordtoft og Mule: 11 Familier med 51 Personer) Bordø (de tre nysnævnte Bygdelag af Viderø Sogn og Vaag Sogn) Kunø (Sognet) Kalsø (Mygledal og Husum Sogne) Østerø (Østerø Præstegjeld) Strømø (Nord-Strømø og Syd-Strømø Præstegjeld undtagen Sognet Nolsø, og Hestø og Kolte af Sognet Kirkebø) Nolsø (Sognet) Hestø (en Deel af Kirkebø Sogn) Kolterø (en Deel af Kirkebø Sogn) Vaagø (Vaagø Præstegjeld undtagen Myggenæs) Myggenæs (Sognet) Sandø (Sandø Præstegjeld'undtagen Skuvø og Store Dimun), Skuvø (Sognet) Store Dimun (Sognet) Suderø (Suderø Præstegjeld) eller ^ ,50 Personer 5,61 Personer paa 1 Familie. paa 1 Familie.

10 44 3. Betragtes Thorshavn som Kj6bstad, hvortil man i flere Henseender tør ^nsee sig berettiget^), forholder Kjøbstadbefolkuiugen sig til Landbefolkningen som 841: 796, eller som 103 ; 897 (115 : 1000), hvilket nærmer sig til Gjennemsuitsforholdet imellem Kjøbstad- og Landbefolkningen i Sverrig (96 : 904 eller 106 : 1000). Af Tabel C fremgaaer, at til Thorhavns Befolkning henhøre alle Militære og en aldeles overveiende Deel af den civile Embedsstand, herunder indbefattet Handelens Betjente, ligesom ogsaa de fleste Haandværkere (med Undtagelse af Smede, Baadebyggere og Tømmermænd) og Dagleiere. Af de 66 Uldbindere boe 3 i Thorshavn. Tabel A udviser, at Forholdet mellem Thorshavn og den øvrige Befolkning paa Øerne ikke i dette Aarhundrede er undergaaet nogen væseulig Forandring. Det Samme synes i det Hele at være Tilfældet med de Bestanddele, hvoraf Thorshavns Befolkning bestaaer. En paalidelig Sammenligning i denne Henseende er dog først muligt fra 1840, da Underinddelingen først Ifølge Schrøter (Efterretninger om Byen Thorshavn, Kjøbenhavn 1836) blev, efterat en Bispestol var oprettet paa Kirkebø under Erke - Biskoppen af Bremen, i Thorshavn opført en grundmuret Bygning som Oplagssted for de erkebiskoppelige og pavelige Intrader af Færøerne. Efter Reformationen forandredes dette Oplagshuus til en kongelig Landskyldbod, ligesom der af Kong Frederik II. tillige blev opført et Magazin for FomødenKedsvarer og en Bolig for Landfogden. Kong Christian IV, udvidede Handelsetablissementet og lod opføre en Kirke. Befolkningen bestod dengang af Embedsmænd og Betjente, 5 Haandværkere (Smede, Tømmermænd og eu Snedker) samt 10 Dagleier- og Fiskerfamilier. En Skandse var opført til Magazinernes Forsvar, ligesom Lagretten senere vedtog der at underholde en stadig Garnison af 34 Mand. Senere tiltog Befolkningen fornemlig ifølge de i Landhoforholdene begrundede Hindringer mod at nedsætte sig paa Landet uden at være i Besiddelse af en vis Størrelse Jord, men da Armoden var stor, overlodes fra Aaret 1755 Tiende-Uld til Forarbeidning af de meest Trængende i Byen.

11 45 fra den Tid har erholdt sin nærværende Skikkelse. Navnlig er en Sammenligning med Tællingen af 1801 ogsaa allerede at den Grund vanskelig, fordi denne Tælling angiver et saa stort Tal (79 af Mandkjøn) som ikke er henført til nogen bestemt Næring. Dog bemærkes, at efter Tabellen for 1801 synes paa den Tid ingen af Thorshavns Beboere at have fundet Underhold ved Jordbrug, medens nu 7 Hovedpersoner henføres hertil, ligesom efter Lunddahl (S ) omtrent 40 Stkr. Qvæg vinterfødes for største Delen ved Hjelp af den i den sidste Menneskealder stedfundne Opdyrkning af Omegnen. Haand vær kernes Tal er i den seneste Tid noget forøget, og navnlig Tømmermændenes Tal siden 1840 steget fra 5 til 11, hvilket antyder en betydelig Forbedring af Bygningerne. Tallet af Uldbindere er siden 1840 steget fra 11 under Rubrik a. og 1 under Rubrik d. til respektive 3 og 34 foruden under Rubrik b. og 3 under Rubrik c. Fiskeriet synes at have udvidet sig, eftersom Tallet af dem, der have deres Næring af Søen, i 1834 kun udgjorde 13 i Rubriken a. og 9 i Rubriken b., medens det nu udgjør 34 under a., 1 under b., 6 under c. og 106 under d. Antallet af Dagleiere er kun lidet forandret, men Tallet af dem, som forsørges af disse, er siden 1834 steget fra 79 til 138. Af Almissenydende fandtes i 1801: 4, i , i , i , i Fordelingen af Thorshavns Befolkning efter Alder, Kjøn og ægteskabelig Stilling i Aaret 1850 sees af omstaaende Tabel, der tillige opgiver Fødested.*) ^) Af Befolkningen udenfor Thorshavn ere kun 19 Personer fødte udenfor - Færøerne, hvoriblandt 1 paa Island, 1 i Norge og 17 i Danmark (af disse sidste ere. 4 Børn). - Nogen Forskjel med Hensyn til Religion eller Troesbekjendelse er ikke opgiven, og Øernes hele Befolkning maa saaledes henregnes til den evangelisk lutherske Kirke.

12 46 ThorshavDS MANDKJØN. Folketal Enke Fra Tilsa.10- født i Gifte. Ugifte. mænd. skilte. i Aaret 18S0. iiien. Thorsbarn. fodt paa Lande paa Færøerne. Heraf fodt i Kongeriget udenfor Færøerne > s o o 5" 9» s a. født udenfor Kongeriget c " =0 S -1 ^ S. «5 i É 3 O 5 5 B % - S Indtil 1 Aar.. II 14 II II II II II II II , H II II II II II ' II II II II II II II n II II II II II n II II it II II II II II II 6 II 14 ( 43 II 3 1 II II II i 35 4 II II II i 54 9 II II 1 II i 5 11 II II // II II u 1 5 n II II 1 II n II 11 > 0 II II II. 1 II II II 3 II II II 1 II 1 ) II II II II II II II II n II II II Aar. Over 100 Aar " 1

13 47 QVINDEKJØN. Fra Tll- Gifte. Ugifte. Enker. skilte. saui- uien. fodt i Thorshavn. fodt paa Landet paa Færøerne. Heraf født i Kongeriget ndeafor Færøerne i Kjbbenhavn i en Kjobslad. s fodt adenfor Kongeriget paa Island eller de vestindiske Our. i Hertiigdommet Slesvig TILSAMMEN DANDKJøN og QVINDEKWN. Il 8 ti // ^ 8 8 II II» // II r 0 II II 0 46 II II II II II 1 34 V ^ 14 n II ' 33 II II II 1 II II 1 50 n 1 II II 1 47 n 35 II II II 1 II 3 II II II II II II II 1) II II II II ' 4 1 II II ^ 1 II II " 1 II ~ (/ II II II II II II /; II 11 i 5 4 II II II 1 II II II i> 4 II 4 7 II 1 1 u \ 3 II II 1 II

14 48 Nedenstaaende Tabel udviser, hvorledes Øernes hele Befolkning i Aaret 1850 var fordeelt efter Næringsveie i Sammenligning med Aaret Ligesom paa Hovedtabel C. indbefatter Rubrikken a. Hovedpersonernei denpaagjeldende Klasse, b. Medhjelpere, c. Tyende, hvortil Avlsfolk henregnes, d. Koner og Børn, Slægtninge, Huuslærere, Lærerinder etc. Blandt 1000 Mennesker-vare i Geistlige Embedsmænd... Civile Embedsmænd og Betjente Privatiserende Videnskabsmænd. Underofficerer og Soldater.. De, som leve af Jordbrug.. De, som have Kæring af Søen De, som leve af Produkters Forædling nemlig: Bødkere Grovsmede og Kleinsmede, Murere Skibs- og. Baadebyggere Skomagere Skrædere Snedkere Træskomagere Tømmermænd Uldbindere Vævere Andre Fabrikanter De, gom- leve af Handel etc. nemlig: Gjæstgivere og Kromænd Andre Handlende Pensionister Dagleiere Almissenydende Arrestanter Andre, som ikke drive bestemt Næring a. b. C. d. a. b. C. d.,95 0,1,83 6,83 3,4-0,6 6,04 9,89 4,9 1,47 4,67 13,15 6,17 1,03 5,7 14,7 0,1 II II II 0,13 II II II 3,07 II 0,37 8,48 3,1 II 0,39 8,35 11,54 10,6 86,03 431,73 1,48 15,4 88,00 455,60 35,39 0,9S 5,04 113,67 3,5 0,6,06 80,0 19,51 1,47 3,08 41,05 18,1 0,78,44 43,31 0,86 0,1, 0,37,58 0,77 0,6 0,13 3,34 3,44 0,86 0,61 10,33 3,34 II ' 0,77 9,5» II II // 0,13 II II 0,39 0,37 II II 0,86 0,51 II II 1,80 0,61 0,1 II 0,1 // 0,13 II II 0,1 0,5 0,1 0,13 H II 0,51 0,74 0,1 0,5 1,85 0,51 0,13 0,51 0,77 f/ il > II 0,13 II II II 4,67 II 0,86 10,57 4,88 0,13 0,39 1,47 8,1 0,5 0,49 13,76 7,0 0,13 0,64 13,88 it II II II 0,13 // n II 0,61 'Il 0,5 0,86 0,39 II' tt 0,90 0,5 0,5 0,49 1,60 0,6 11 0,51 0,77 0,5 0,5 0,19 1,60 0,13 II 0,51 0,77 II II - II II 0,13 n II II 17, ,97 13,76 4,4 II,06 18,89 7,5 II 0,5 0,40 6,94 II 0,6 15,81 14,6 II II II 1,85 II II II II II II II II II 0,65 II 1,10 II 1 II 8,83 14,49 104,731651,95 1,3 4,11 " u 1, ,75 107,68 648,89 looa looot

15 49 Det fremgaaer heraf at omtrent af Øernes Befolkning eller 65%lever af Jordbrug. Antallet af Jordbrugere udgjorde i 1834: 833 i 1840: 851 i 1845: 953 i 1850: 989 Det maa imidlertid herved bemærkes, at da Befolkningen væsenligst har sit Underhold ved Jordbrug og Fiskeri i Forening, henregnes ølensynligt de samme Individer stundom til Jordbrugere og stundom til Fiskere. Dette kan ogsaa forsaavidt være begrundetj^ som de skulle henføres til den Næring, hvoraf de have deres fornemste Underhold, og dette k an forandre sig efter Høstens, Slagtets og Fiskeriets forskjellige Udfald. Saaledes sees paa Norderøerne, hvor Høsten er meest usikker og Fiskeriet betydeligt, en Forskjel mellem Tællingen i 1845 og 1850, som enten maa forklares herved eller ved en Forandring i Anskuelserne om Adskillelserne mellem Klasserne, og Spor heraf forekommer ogsaa under Thorshavn. Det er iøvrigt vanskeligt at afgjøre, om Forøgelsen af Jordbrugernes Antal hidrører fra Udstykning af Jordbrugene eller fra en udvidet Opdyrkning af Landet, men efter Forholdene paa Færøerne er der dog Anledning til væsenligst at søge Grunden i den førstnævnte Retning. Efter Boms Opmaaling*) forholdt- den dyrkede Jord sig til denv udyrkede i de forskjellige Præstegjeld som følger: Norderø 1 : 96 Østerø :... 1 : 60 Nord-Strømø 1 :,80 Syd-Strømø 1 : 50 Vaagø 1 : 58 Sandø 1 : 40 Suderø 1 : 36 Hvis alle Præstegjeldene vare lige store, vilde altsaa Landet dengang være opdyrket, og i Mangel af en nøiagtigere af») Landts Beskriv. S. 95.

16 50 Gjenuemsnitsstørrelse er det ogsaa sædvanligt at opgive den dyrkede Deel af Øernes Areal paa denne Maad«. Lægges derfor denne Angivelse ogsaa her til Grund, udgjorde det dyrkede Areal ^^^^^oooooo/eo oalen = 56,^ Million Alen eller omtrent 4000 Tdr. Land eller g geographiske nmiil, og der vilde saaledes i Gjennemsnit komme 4*^ Td. dyrket Land paa hvert Jordbrug, saafremt der ikke siden den Tid var foregaaet yderligere Opdyrkning. Dette er nu rigtignok Tilfældet, saaledes som nærmere fremgaaer af Lunddahls her oftere citerede Bemærkninger om de færøeske Landboforhold'V) navnlig S Hvormeget Land, der senere er opdyrket, lader sig imidlertid ikke opgive, og det tør ikke forbigaaes, at der ved Siden af Opdyrkningen finder en ikke ringe Udstykning af Odelsgodset Sted, og navnlig af Eiendomsretten til dette (see Lunddahl S. og 60), der er i saa høi Grad fordeelt, at naar man sammenlægger Alt, hvad den samme Odelseier eier paa forskjellige Steder paa Øerne, antages Adskillige at eie 3 4 Marker, nogle fra 6 8 Marker og maaskee kun en Enkelt derover indtil 10 Marker" (ibid. S. 6). Efter den paa samme Sted forekommende Opgivelse formodes 1 nogle Bygder Brug paa I Mark og derunder, samt indtil ^) Ogsaa en Indberetning fra Amtmanden til Indenrigsministeriet af 6de Juni 185 godtgjør den ikke ubetydelige Fremskriden af Jordbrugene paa Færøerne.. Herefter var nemlig Kreaturholdet og Avlen i Aarene 1813 og 1851 som følger: h er Faar B n Kartofler i i i Norderø Præstegjeld. Østerø Nor^- og Syd-Strømø Præstegjeld Sandø Præstegjeld.. Vaagø.. Suderø.. Tilsammen Slk. Stb. Slk. Tdr. Tdr. Tdr ^ ,V 41}i 459 i 48,* ,9, 39,3, li 67 i i mm 470^

17 51 Marker at iiågpre den største Deel af Odelsgodset, i andre Brug paa 4 Marker, men større Brug skulle sjeldent forekomme paa Odelsjord, hvorimod Brug afodelsjord stundom forbindes med Kongefæste. Kongsgodset og det benificerede Gods er efter samme Skrift S. 60 fordeelt i 313 Brug saaledes: Brug mindre end ^ Mark, hvilke tilsammen udgjøre M. 7 GI. 7 paa ^M. og derover, men,sk. mindre end 1M ^ }> " H ?> " J> " }} ~ JO >} ' indtil 6 - incl ;> ialt 313 Brug, hvilke tilsammen indbefatte 131M.5Gl.14Sk. Skjøndt Fiskeri neppe udgjør udelukkende Erhverv for nogen af Færøernes Beboere, bar dog ikke langt fra ^ eller 15,6% af Befolkningen sin fornemste Næring åf Søen,*) hvilket her^ i det Hele taget vil sige det Samme som ved Fiskeri. Efter Tællingen 1834 levede af Jordbrug o/o (708,87 af 1000). 40/0 ( 37,8 - ) Jordbrug /0 (670,35 - ). 130/0 (134,94 - ) Jordbrug /0 (681,50 - ) - Søen o/o (106,04 - ) Jordbrug /0 (649,50 - ) (155,58 - )

18 5 Tallet af de herhen hørende Hovedpersoner udgjorde i 1834: 58 i 1840: 13 i 1845: 183 i 1850: 9. Skjøndt Uldbinding væseuligst drives som Bierhverv, ere der dog ikke ganske Faa, som fornemlig heraf underholde sig og Familie, og Tallet af disse, saavelsom af Tømmermænd (Træsmede), er siden 1840 ikke ubetydeligt forøget, saaledes som nærmere fremgaaer afnedenstaaende Tabel, paa hvilken tillige Smedene ere optagne som et Haandværk, der sandsynligviis allerede i længere Tid har opnaaet en vis Udvikling paa Øerne. Uldbindere. Tømmermænd. Smede. a. b. c. d. a. b. c. d. a. b. c. ' d II II ' II II Af Almisse nydende fandtes i 1801: 65 i 1834: 68 i 1840: 99 i 1845: 100 i 1850: Tabel B. udviser Befolkningens Fordeling efter Alder, Kj øn og ægteskabelig Stilling paa Færøerne i Aaret Som det fremgaaer af den under Nr. 6 meddeelte Tabel over den føé-øeske Befolknings Bevægelse i Aarene er der i dette Tidsrum født 097 Drenge og 045 Piger, eller 105 Drenge mod 1000 Piger.

19 53 Den mandlige Deel af Befolkningen forholdt sig til den qvindelige: i 1834 som 1000 til 994; i ; i ; i For hvert 1000 af Mandkjøn levede i de forskjellige Al de re af Qvindekjøn: indtil 1 Aar mellem 1 pg 3 Aar ' ,

20 54 Af 1000 Mennesker levede følgende Antal i hvert Aldersdecennium, respektive i Aaret 1850 og 1834: Af Af Af begge Kjøn tilsammed. Af MandkjøD Qvindckjøn begge Kjøn alene. alene. Slandkjou. Ovindekjon Summa. tilsammen. Fra 0 til 10 Aar. 3,37 14,11 11,08 106,67 18,75 36,00 Over 10 0 Aar 186,33 19,90 93,5 96,11 189,63 00,49 _ ,38 176,61 87,50 88,00 175,50 131, ,58 118,65 64,5 59,11 13,63 15,14 _ ,3 93,73 46,8 46,70 93,5 110, ,17 87,3 38, 43,51 81,73 79,8 _ ,84 65,66 34,01 5,8 66,86 58, ,04 33,30 17,08 16,59 33,67 39,84 _ ,94 15,79 7,50 7,86 15,36 16,46 _ ,98 1,73 0,49 0,86 1,35,0i 100 Aar... II II II U II II Af hvert 1000Mennesker vare respektive i Aaret 1850 og 1845: Af, Af Af begge Kjøn tilsammen. Af Maodljøo Qvindekjøu begge Kjøn, alene. alene. Mandkjon. Qvindelijon Summa. tilsammen. Under 0 Aar.. 409,75 407,01 05,60 0,78 408,33 413,19 Mellem 0-60 Aar 47,45 476,31 37,06 37,3 474,33 476,9 Over 60 Aar ,80 116;63 59,11 58,13 117,1. 110,5 Over 70 Aar levede i ,06 pct. og i ,04 Der leve saaledes paa Færøerne et ikke ubetydeligt Antal Individer i hoiere Alder end i det egenlige Kongerige Danmark. Medens nemlig i Danmark omtrent 4 % af Befolkningen er under 0 Aar, 49 0/0 - - mell. 0 og 60 Aar, og nogetover8%- - over 60 Aar,

21 00 ere Forholdstallene for de samme Aldersklasser paa Færøerne, som anført, følgende: 41 O/o, under 0 Aar, 47 O/o, mell. 0 og 60 Aar, og lljt^/o, over 60 Aar. I Norge var derimod i 1845: 8,5% af Befolkningen over 60 Aar. Over 70 Aar var i Danmark i 1850 kun. 3,i % af Befolkningen, og i Norge i ,50,0 -, men paa Færøerne, som anført, i 1850 over b % -. ' Af 1000 Mennesker af hvert Kjøn var der Gifte. Mandkjan. Ugifte. linkemænd. Qvindekjen. Fraskilte. Gifte. Ugifte. Enker. Fraskilte. i II n i II i II rr i Ved at sammenholde disse Tal med de tilsvarende for Kongeriget Danmark, fremtræder som den væsenligste Forskjel det særdeles store Antal af Enkemænd paa Færøerne. Af 1000 Mennesker af hvert Kjøn over 0 Aar vare ugifte nandkjøn. Qfindelijøn. i ' 65 i Da der ikke tidligere har været offenligjort nogen samlet Oversigt over den færøeske Befolknings Bevægelse i en længere Aarrække, meddeles en saadan her for Tidsrummet fra , forsaavidt officielle Angivelser haves.

22 56 Vielser. Fedte. Heraf Deriblandt Aar. Par Mandkjøn. I Qvindekjøn. Tilsammen. Uægte. Dødfødte. Mkj. Qkj. Mkj. Qkj I' "l )

23 57 Dede (Dødfødte indbefattede). øn. Q^indekjon. Flere Fødte. Døde i o ,

24 58 - Gjennemsnitstallet af Vielser var saaledes: i aarlig 37 eller 1 paa 180 Mennesker, i ) _ i,. i68 i i I Danmark kom i : 1 Vielse paa 15 Mennesker, og i Norge i : 1 Vielse paa 137 Mennesker. Det aarlige Gjennemsnitstal af samtlige Fødsler var: i aarlig 174 eller 1 paa 39 Mennesker, i i i hvilket er betydelig mindre end i D anmark, hvor der siden 1801 i Gjennemsnit omtrent er kommen 1 Fødsel paa 31 Mennesker. Derimod stemmer det temmelig med Forholdet i Norge i Midten af forrige Aarhundrede ( : 1 Fødsel paa 36 Mennesker. Det aarlige Gjennemsnitstal af Dødsfaldene var for de samme Tidsrum: i aarlig 84 eller 1 paa 80 Mennesker, i i i Den store Dødelighed i Aarene 1838 og 1846 blev foranlediget ved Epidemier, idet i førstnævnte Aar en ondartet Influenza herskede paa Øerne, og disse i 1846 hærgedes af Mæslinger, som ikke siden 1781 havde grasseret paa Øerne^). Naar det derhos erindres, at et særdeles stort Antal Mænd i deres kraftigste Alder omkomme paa Øerne ved de Ulykkestilfælde, som ere uadskillelige fra de derværende Næringsveie, navnlig Fiskeri og Fuglejagt, og naar der tillige tages Hensyn til Befolkningens Fordeling efter Kjøn og Alder, synes den færøeske Befolkning at udmærke sig ved en stor Livskraft, der ikke blot stiller den ved Siden af den norske Befolkning, men endog over denne^). Det sees saaledes navnlig, at Befolkningens gode,») I'Statistisk tabelværk X S. XIX er dette Tal feilagtig opgivet til 50. -) See Dr. Panuihs Afhandling.i Bibliothek for Læger" 3die Kække B. I. S. 31 og ) I Danmark kom der i Dødsfald paa 47 Mennesker, i ' 44 I.Norge i

25 59' Tilv'æxt hverken skyldes hyppige Ægteskaber eller talrige uægte Fødsler, men fornemlig en meget høi Livsvarighed. Fra 1834 til 1849 udgjorde de Fødtes Overskud over Dødsfaldene Da Folkemængden fra Tællingen den 18**«August 1834 til Tællingen den 1ste Februar 1850 er forøget med 109 Mennesker, viser der sig kun en ringe Forskjel mellem Resultatet af Tællingerne og Overskuddet af Fødte, pgkan denne Forskjel, under Forudsætning af begge Tællingernes Rigtighed, vel antages at hidrøre deels fra et lidet Overskud af Udvandringer over Indvandringer og deels fra Unøiagtigheder ved Anførsel i Kirkebøgerne. De tidligere Angivelser af Befolkningens aarlig fremskridende Gjennemsnitstilvæxt ere tildeels ikke ganske nøiagtige, da man navnlig har overseet Befolkningens Aftagelse mellem Aarene 1801 og 181. Der er imidlertid ingen Grund til at betvivle Rigtigheden heraf, og Tilvæxten stiller sig da, efter de S. 38 meddeelte Opgivelser, saaledes: i Tidsrummet fra Midten af Aaret 1769 til samme Tid 178 -i- 0,61 % i Tidsrummet fra Midtce af Aaret 178 til 1ste Febr }- 0,96 - fra 1ste Februar 1801 til Midten af Aaret 181 -i- 0, Midten af Aaret 181 til 18de August 1834, -f 1, de August 1834 til 4de Juni , de Juni 1840 til 4de Juni {- 1, de Juni 1845 til 1ste Februar j- 0,98 - Det kan herved bemærkes, at i Perioden fra 1769 til 1787 var Folkemængden ligeledes i Aftagende i Nørre-Jylland, navnlig i Hjørring og Ringkjøbing Amt, hvorpaa der atter i Perioden fra 1787 til 180rfulgte en stærk Tilvæxt. Stilstanden i Befolkningen i Perioden fra 1801 til 181 har sandsynlig væsenligst været begrundet i Krigsforholdene og enderved foranlediget Mangel paa tilstrækkelig Forsyning med Korn^). I Tidsrummene mellem de 3 senest afholdte Tællinger har Befolkningens Tilvæxt paa Færøerne stadigt været noget stærkere end i Danmark og navnlig stærkest mellem 1840 og 1845, i hvilket Tidsrum ogsaadødeligheden, som oven anført, har væretmindst. }) I Norge fremkaldte den ved Krigen foraarsagede Kornmangel ødelæggende Sygdomme, navnlig Blodgang, og derved i Aarene en mærkelig Aftagen af Befolkningen. Ogsaa i Sverrig aftog Folkemængden i Aarene (See Schweigaard, Norges Statistik S ) '

26 60 A. Tabel over det summariske Belob af Folkemængden i hvert Sogn og hvert Præstegjeld paa Færoerne den 1«'«Februar fiandkjøn. Qvindekjøn. Summa af begge Kjøu. Samma af begge Kjøn. Norder«Præstegjeld. Viderø Sogn- Vaag... Kunø Mygledal Husum Svinø Fuglø Tilsammen Oster«Præstegjeld. Næs Sogn.... Sjov.. Eide... Funding... Andenord.... FugleQord... Gøte... Tilsammen , Nord-Strom Præstegj. Qvivig Sogn Vestmannhavn. Tjømevig. Qvalvig. KoUeQord. Tilsammen Syd-Stramo Præstegj. Thorshavn By... Landdistrikt Kirkebø Sogn Kaibak Nolsø 40 ' ' Tilsammen

27 Mandkjøn. Qviodekjøo. Summa af begge KjøD. Snmma af begge KjøB. Vaage Præstegjeld. Midvaag Sogn Sandevaag Sørvaag Bø Myggenæs Tilsammen Sand«Præstegjeld. Sand Sogn Skaalevig Husevig Skuvø Dimnn Tilsammen Sudere Præstegjeld ' Tilsammen Snoiina Færeerne

28 6 B. Tabel over Folkemængden efter Alder, Kjon og ægteskabelig Nordere Præstegjeld. Osterø Præstegjeld. llandkjøn. QviiidekjøD. luaddkjøn. Qvindekjøn. Indtil 1 Aar.. Mellem I og 3 Aar _ _ _ _ , Aar Over 100 Aar , Tilsammen Summa for

29 63 Stilling paa Færoerne den 1^^^ Februar 1850 (præstegjeldsviis). Nord-Slrerae Præstegjeld. Syd-Strerao Præstegjeld. Vaage Præstegjeld. Maodkjøn. Qvindekjøn. øn. Qviiidokjøn. Qvindekjøn. (5 Ugifle. 1 Enkemænd. Fraskilte. Gifte. Ugifte. 1 Enker. Fraskilte. Gifte Ugifte. Enkemænd Fraskille. Gifte. Ugifte. Knker. Fraskilte. Gifte. Ugifte. Enkemænd. Fraskilte. Gifte. Ugifte. 1 Enker. 1 Fraskilte. II 13 II Il 14 0 n II 14 Il II 11 II II 4 II II 4 /' V 7 «II 40 " " 1' 3 r 1, II 14 II II,1 19 II II II 5 II II II 19 V II v 31 II II II 30 II II II 10 II II II 15 v II II 51 II., II 19,1 II! 30 I- II II 48 II II II 5 II V 14 II II i> 31 II II u 35 1 II Il' 4 II- II II 36 II II II 7 II 4 II II ti 5 «i< II 60 II II 59,1 II,1 69 v II II 30 II II 45 II H II 51 II II 1 5 II II 64 II II 3 8 II II II 35 II II 1 39 II II 5 48 II II 8 38 II II 6 39 I 1, 7 53 II II II 8 II II 1 35 II II 8 31 II II 31 II, II II II 8 6 II II II 3 18 II II II 8 5 II II 15 9 II II 19 7 " I) 18 6 II 17 8 II II 9 8 II 30 5 II 15 1 l> 18 3 II II 18 3 II 7 6 II,4 4 II II 17 V 1 II II 17 3 II II 17 5 V II 18» II 17 3 II II II II II V , 1 3 II 11 II II II 1 5 II II 11 4 II 6 II 5 M 14 5 II n 9 II 5 II n 4 7, II II II 5 II II 5 4 II 7 1 II 3 1 1,1 II 1 4 II 1 II, 4 II 6 1 n 3 V 7 II 1 II II 1 4 u II- 4 II 1 1 II 5 3 II 1 II II 1 " I' 1 3 II II II II II II 1 II II II II 1 " II n II II II II f/ II 1 II II II II II 1 II II II II II 1 w 1 II n II II v II 1 II II! 1 II II II II " II II n II II»' II II II " " v V " II II II II II 1' II II II II II II II II 1' II II n I, «

30 64 B. Tabel over Folkemængden efter Alder, KjOn og ægteskabelig Sande Præstegjeld. Sudere Præstegjeld. Mandkjøn. Ovindekjøn. MandkjøD. QviodekjøD. o «e Si å i i 'Si 1 a å S Id 5 s «å é c & C IS s S Ui A B. s å Indtil 1 Aar...» 5 V 4 l> n tt 15, tt 9 II n Mellem log 3 Aar.. II 1 «II 13 1, II II 49 II II 41 tt,1 _ g_5 II 8 -/ - II 1 l< II II II II 0 II tt II 10 It,1 18 1, II 6 II II 30 II tt V 13 tt, II 19 1) II 37 II 7-1' _ l> 7 ti v II 6 II II n 48 II II 39 II if _ II II 5 II II 60 1 ^57 II II _ ,. 1, 5 1 II II tt n II II n ti 15 1 II II II tt II _ ti 1 1 II 30 5 II 7 n tt _ II II ' II 1 o 1 II V 10 3 II It II ' II II _ II II II II _ V /' , _ II 3 II 1 1 II 10 II 3 - II 7 tt _ V II 1 II tt 5 II ^ II II i> II 1 tt // 3 1. II tt 5 II II II 1 1, II II» II i> H II II II tt II Aar. II II II 1, ti II II II II II II 1, II II 1 11 Over 100 Aar... II II II " II II II II II V II II I' II «107 l9 181 II 107 l77 7 II II tt Tilsammen * Summa for

31 65 Stilling paa Færoerne den 1^*«Februar 1850 (præslegjeldsviis). Mandk^ øu. Summa. QviDilekjøD. Tntalsiimma af Totalsumma af begge Kjøn. " 5 To i E lå Frsiskille. i5 e 5> 3 Knher Fr»skille. MaDdkjøu. Qvindekjøn. 18o II' 95 II II 78 II II 1 II II II 197 II ' 407 II 159 II II II 157 II 1, II 184 II II II 01 II, II 53 II 35 II II II 364 r II II 397 II 1, , II II 397 II II II , II II II , II II n II II r II II II II II II II II II 7 II 4 14 II II II 1 II I' II 1 II W II» 1 o II II i> c II II ';; II II tt II II

32 66 C. Tabel over Folkemængden efter Næringsveie Geisllige Em- Civile Eoibeds- Privatiserende bedsmæod, Kir nir Videnskabskebetjente og mæn d 01 Lærerstanden. Betjent e. "e Literati. Underofficerer og Soldater. De, som leve af Jordbru«a b C d a b C d a b C d a b C d a b c d Korderø Præstegjeld 5 II ri II II II II II n Fslerø 5 II II 11 II Nord-StrøjDø 3 II 5 8 II c II II II II Syd-Strøraø') II,1 II Vaagø ' 3 1 II II II II Saudø 5 6 II 4 II, II n ^1 Suderø 3 II II 3 10 II II " II " II " II II " II II II II II II II II " II Tiisammeo II II II 5 " *) iiidbefaller Thorshavn By med H II De, sera leve af Produkters Forædling eller Forarbeidning. Handlende, Andre FabriKaiilcr Gjæstgivere og S(icdkere. Tomincrmænd. Uldbindere. os Kro mæn d. Haandværkcre. a b c d a b C d a b C d a b C d a b c d Korderø Præstegjeld II II 3 4 " II II II // II II II jø^sterø. II II II II 8 II 3 1 ^ 19 II II II II // II II Nord-Strømø n II II II 5 II II II II II 1 7 Syd-Strømø*) II II 7 1 II 6 Vaagø II II II II 3 II 4 10 w II 16 II II II // II II Sandø II II II II II II // II II II II II II '[ Suderø 1 II " 6 " " 11 " 1 1 II II II II II " Tilsammen II ") iiidbefaller Tliorsbavo By med, // II II 7 t II 6

33 67 paa Færoerne den1^^*^ Februar 1850 (præslegjeldsviis). De, som leve af Søen. De, som leve af Produkters Forædling og Forarbeidning. Grov- og Klcinstnede Skibs- og Ba ade- Budkere. Skomagere. Sbrædere. byggcre. a b c d a b c d a b c d a b C d a b c d a b c d II 1 4 II II 9 II n /( II II II (/ II II (/ II 88 II II II - II 6 II II 1 /; 7 II II II II II II II 5 II I, II II r, 5 II -17 II " II II " 11 II " II I 9 1 II II II '4 1 II 1 1 II 1 19 II II 59 II, -/ n 1 W 1 5 II II II II /' II II II 7 II 1 1 II (/ V 1»/ II 5 II II II II II II " II II II 19 " 1 41 II II II II " 1 II II II II II it II II " 1 1 II " 4 II II 1 II II II 1 Pensionisler, Kapitalister og de, som leve af deres Slidler. Dagl eiere. Andre, som ikke drive bestemt Næring. Tilsammen Almissenydende. Totalsumma Totalsafuma a b c d a b c d a a b c d a b c d 9 II 17 ' 1' II // II II 3 34 II II II II 35 6 (/ II It II II II II II II 15 II II (/ II II II ' II II II II II 3 II II II Tt - II II, , II II 1 II 1,, II II II. 6 1 " " II II II II II II II II II II II

34 68 Literatur-Oferstgt over de tidligere aflioldte Folketællinger paa Færøerne. Folketællingen af 15de August De af Finantsraad G.^Chr. Oeder forfattede Tabeller med Betragtninger over Tællingen ligge til Grund for de i A. F. Buschings Magaz. fiir die neue Historie u. Geogr., 8ter Th. (Halle 1774, 4to), S. 1 40, optagne Summarische Tabelle" etc, og den i Materialien k. Statistik der Daniscben Staaten", ter B. (Flensb. 1786), S, 1 48, indførte Artikel Politische Untersuchungen iiber die Bevolker. der Dan. Staaten im J. 1769" (med 6 Tabeller), er et'forandret Udtog af Oeders Haandskrift. En udførligere Beretning findes i V. A. Heinzes Sammlungen z. Gesch. u. Staatswissenscbaft, Ister B. (Gott. 1789), S. 1 10, hvor Oeder selv har meddeelt AufzUtze betreffend die im J in den Konigl. Dan. Staaten in Europa vorgenommene Volkszahlung" (med 78 Tabeller). I de tre anførte Skrifter er Angivelsen for Færøernes Vedkommende summarisk for samtlige Øer; men i C. Pontoppidans Magaz. for Kundskab om de Danske Stater, 1ste B. (Kbh. 179), S. 90, findes en Opgivelse af Folketallet særskilt for hvert Præstegjeld, som derefter er anført i F. Thaarups Statistiske Tabeller", (Kbh. 185), Tabel XXXV. En Angivelse af Folketallet i hvert Præstegjeld i Aaret 178 er efter Svabos Optegnelser anført i Landts Beskriv, ov. Færøerne (Kbh. 1800), S. 458; men denne Oplysning er rimeligviis støttet paa e» Sammenstilling af Forskjellen mellem de aarlige Lister over Fødsler og Dødsfald med den almindelige Folketælling af Aar Tællingen af iate Februar Summariske Tabeller, i Statistisk Tabelv. (ældre Række), 6te Hefte, S og 157. Tællingen af isde August Detaillerede Tabeller, sogneviis, præstegjeldsviis og øviis, i Statistisk Tabelv. (ældre Række), 6te H., S og , (jfr. Indledningen). Tællingen af ide Juni ISiO. Detaillerede Tabeller, sogneviis, præstegjeldsviis og øviis, i Statistisk Tabelv. (ældre Række), 10de H., S , (jfr. Indledningen). Tællingen af Me Juni 18i5. Detaillerede Tabeller, sogneviis, præstegjeldsviis og øviis, i Statistisk Tabelv., ny Række, 1ste B., S