^ UDGIVET AF DET STATISTISKE BUREAU.

Transkript

1 STATISTISKE MEDDELELSER, FJERDE BIND. ^ UDGIVET AF DET STATISTISKE BUREAU. KJ O B EN HAVN. BIANCO LTINOS BOGTRYKKERI VED F. S. MtHLE. 865.

2 IV. Folketællingen paa de dansk-vestindiske Oer den 9^«Oktober 860. Ved Folketællingen paa de dansk-vestindiske Oer d. 9de Oktbr. 860 fandtes Befolkningen at udgjore et Antal af 383 *) Individer. Siden den foregaaende Tælling, d. 9de Oktbr. 855, da Folketallet var 3737, havde der saaledes fundet en Forogelse Sted af 094 Individer eller,9 pct., en Tilvæxt, som vistnok kun er ringe, men som dog maa regnes for betydelig, naar den sammenlignes med den næsten uafbrudte Tilbagegang i Koloniernes Folkemængde, der har viist sig ved de tidligere Folketællinger. Befolkningen udgjorde nemlig: d. ste Oktbr Individer d. ste Oktbr d. ste Oktbr d. 3de Mai d. 9de Oktbr d. 9de Oktbr Paa de enkelte Oer har Forandringen i Folketallet fra 855 til 860 været meget forskjellig; paa St. Croix steg Tallet saaledes fra 86 til 394 eller med,5 pct., paa St. Thomas fra 560 til 3463 eller med 7, pct., medens det paa St. Jan *) I Statistisk Tabelværk, 3di"e Kække", ste Bind, S. LI, opgives Folketallet til Uovereensstemmelsen hidrorer fra en Feil i en af de fra Gouvernementet indsendte Tabeller, der vare lagte til Grund for den nævnte summariske Opgivelse. 0

3 4 aftog fra 75 til 574 eller med 8, pct. For begge de storre Oer gjælder imidlertid det Samme som for Kolonierne under Eet betragtede, at det sidste Qvinqvennium har frembudt en ualmindelig Befolkningstilvæxt, og selv for den mindre O St. Jan har Nedgangen ikke været, saa betydelig som i nogle tidligere Tidsrum. Indbyggerantallet udgjorde nemlig: St. Croix: Byen Christiansted Byen Frederlbsted Landdistrikterne lait St. Thomas: Byen Charlotte Amalie fl lait St. Jan: lait Alle 3 Oer: Landdistrikterne lait Qvinqvenniet sees saaledes at være det eneste Tidsrum i de sidste 5 Aar, i hvilket Folkemængden paa St. Croix ikke har været i Tilbagegang, ligesom det ogsaa viser sig at være det, i hvilket det afvexlende Folketal paa St. Thomas har befundet sig i raskest Stigning, om end paa denne O Tidsrummet ste Oktbr Mai 850 kommer det meget nær (navnlig naar det erindres, at dette sidstnævnte Tidsrum kun

4 43 omfatter 3 Aar 7^ Maaned). Hvad endelig angaaer St. Jan, hvis Befolkning siden 84 stadig er aftaget, da sees det af Tabellen, at Tilbagegangen i vel har været storre end i , men ikke fuldt saa stor som i det korte Tidsrum , og langtfra saa betydelig som i Fema^ret Af Byerne have.christiansted og Charlotte Amalie, i hvilke Folkemængden si^en 835 afvexlende er steget og dalet, kun havt en ringe Tilvæxt fra 855 til 860 resp. fra 560 til 53 eller, pct., og fra 6 til 38 eller,0 p. Ct., hvorimod Folketallet i Frederiksted, ligesom det i det Hele var Tilfældet i det forudgaaende Tidsrum, er steget stærkt, fra 957 til 3398 eller med 4,9 pct. Den overordentlig store Tilvæxt i Cruxbay, fra 0 til 47 eller 45,5 pct., kan der paa Grund af Byens Lidenhed naturligviis ikke tillægges nogen videre Betydning. Af Landdistrikterne fremvise St. Croix'si en Fortsættelse af den uafbrudte Tilbagegang, der i dem har fundet Sted lige siden 835, dog langtfra i saa betydelig en Grad som i de tidligere Tidsrum, nemlig kun med, pct., fra 4645 til 4475; medens derimod Landbefolkningen paa St. Thomas, der i Tiden fra 835 til 855 gradeviis var aftaget til mindre end Halvdelen, i det sidste Qvinqvennium igjen er tiltaget overordentlig stærkt, fra 399 til 08 eller med 48,8 pct. (en Tilvæxt, der synes at skyldes Byens nærmeste Omegn).- I St. Jans Landdistrikt er Folkemængden, ligesom i de senest forudgaaende Perioder, ogsaa fra 855 til 860 dalet betydelig, nemlig fra 64 til 47 eller med,6 pct. Medens, som anfort, de dansk-vestindiske Oers samlede Folkemængde i Tidsrummet mellem de to sidste Folketællinger er tiltaget med 094, er der paa 0erne i de 5 Aar fra Iste Oktbr. 855 til 30te Septbr. 860.kun indtruffet 6886 Fodsier*) mod 708 Dodsfald*), saa at en anseelig Indvandring maa an- *) Som det vil blive omtalt i det Folgende, ere de paast. Croix indtrufiiedodfodsler ikke indbefattede heri; men da saaledes Antallet af Fodsier og af 0*

5 44 tages at have fundet Sted. Hvorledes Forholdene i saa Henseende have stillet sig for hver enkelt O, lader sig ikke opgive, da Listerne over Fodte og Dode ligetil 858 kun meddeelte Oplysningerne for Grupper, den ene St. Croix og den anden St. Thomas og St. Jan' i Forening. I den sidste af disse Grupper forekom der i Femaaret 456 Fodsier mod 305 Dodsfald, medens dog Folketallet samtidig steg med 76 Individer; paa St. Croix derimod, hvor Befolkningstilvæxten kun udgjorde 33, fodtes der 4430, medens der kun dode 396, altsaa endog 54 færre. Som allerede disse Tal synes at stadfæste, hvad der i Oversigten over den forrige vestindiske Folketælling *) anfores som rimeligt, at den lettere Adgang til Erhverv i St. Thomas's Havn drager mange Indvandrere til denne O (saa at der herved i populationistisk H^enseende raades Bod paa dens ugunstige sanitaire Forhold), medens paa den anden Side flere og flere Negere forlade det besværlige Markarbeide paa St. Croix for at soge et mageligere Liv som Dagleiere i Charlotte Amalie eller andetsteds, saaledes fremgaaer dette end yderligere af nogle ved Gouvernementets Foranstaltning (navnlig efter Christiansteds og Frederiksteds Pasjournaler) tilveiebragte Oplysninger om Indvandringer til og Udvandringer fra Oen St. Croix i de 5 Aar 9de Oktbr de Oktbr Ifolge disse Opgivelser, der som Gouvernementet bemærker dog ikke kunne ansees for fuldkommen paalidelige, var der i det nævnte Qvinqvennium fra St. Croix bortreist 987 Personer, men til samme O kun ankommet 954 Individer (hvoraf endda 387 for offentlig Bekostning ^^indforte" Immigranter), og af de Bortdragende gik ikke færre end 909 til St. Thomas (46 til St. Jan), medens der blandt de Tilreisende kun kom 8738 fra denne O (8 fra St. Jan). Herefter havde altsaa St. Croix i Lobet af 5 Aar ved Udvandring mistet 85 Indbyggere (og, naar de ved særlig Foranstaltning indkomne 387 lades ude af Dodsfald angives ligemeget for lavt, bliver Differensen i Virkeligheden den rigtige. *) Meddelelser fra det stat. Bureau", 5te Saml. S. 0.

6 45 Betragtning, endog 67), medens samtidig St. Thomas alene fra St. Croix, hvorfra kun den mindste Deel af Tilgangen kan antages at komme, havde modtaget en Forogelse af 353 Individer. Antallet af Overflyttede fra den ene O til den anden skulde endogsaa være 69 Personer efter Pasjournalen paa St. Thomas, der ogsaa er bleven undersogt med Hensyn til det herorahandlede Sporgsmaal (dog kun forsaavidt angaaer Bevægelsen til og fra St. Croix), men hvis Talangivelser i det Hele ere ikke lidet forskjellige fra de nysanforte. Som ovenfor omtalt, har man forst fra 858 Opgivelser om Fodte og Dode særskilt for St. Croix, for St. Thomas og for St. Jan. Da der imidlertid efter Gouvernementets Bestemmelse blev afholdt en Folketælling i Kolonierne d. 5de Oktbr. 857, er man nogenlunde istand til at undersoge Befolkningens Bevægelse paa hver enkelt O i de tre sidste Aar af Qvinqvenniet. Folgende Tabel viser, hvorledes Forholdet stillede sig; 0erne. Folketal Folketal Fra ste Jan. 858 Overskud d.l5deokt. d.9deokt. Tilvæxt. til 3te Dec. 860: af Fodsier. Fodsier. Dodsfald. St. Croix St. Thomas St. Jan lait Naar det herefter skulde synes, som om en betydeligere Indvandring i disse 3 Aar maatte have fundet Sted ikke^ blot til St. Thomas, men ogsaa til St. Croix, maa det bemærkes, deels at den foranstaltede Immigration af 387 Arbeidere netop har fundet Sted i denne Deel af Femaaret, deels at Mellemrunimet mellem Folketællingerne ikke ganske falder sammen med Kalenderaarene , som Opgivelserne om Fodsier og Dodsfald omfatte. At denne sidstnævnte Uovereensstemmelse kan have en ikke ringe Betydning, sees deraf, at der paa St.

7 46 Croix i Tidsrummet fra Iste Oktbr. 857 til 30te Septbr. 860 (som alene for denne Oes Vedkommende lader sig særlig undersoge) fodtes 66 og dode 437 Personer, hvorefter Fodslernes Overskud i Trienniet bliver 5. Herefter synker den sandsynlige Befolkningstilvæxt, St. Croix fra Oktbr. 857 til Oktbr. 860 kan have havt ved Indvandring, til 85, medens Oens Pasjournaler m. m. for dette Tidsrum, trods den store Immigration for offentlig Bekostning, endogsaa udvise 5 flere Bortreiste end Tilreiste. Ifolge disse samme Oplysninger fra Politimestrene i Christiansted og Frederiksted har alene Tilgangen fra St. Croix til St. Thomas været 84, fra St. Croix til St.Jan 30. Det kunde have ikke liden Interesse at see Befolkningens Bevægelse i de enkelte Byer og Landdistrikter; men Materialet er i denne Henseende meget ufuldstændigt. Om Omflytningen indenfor samme Oes Grændse meddele Pasjournalerne selvfolgelig Intet, hvorhos der i Opgivelserne om Fodte og Dode for St. Jans Vedkommende sletikke er sondret mellem By og Land, for St. Thbmas kun i Aarene 859 og 860, og for St. Croix vel i alle 3 Aar , men saaledes, at Christiansted og Frederiksted ere slaaede sammen til Eet. Vi kunne saaledes kun anfore, at Byerne paa St. Croix, hvor Folketallet fra Oktbr. 857 til Oktbr. 860 steg med 373, i de 3 omtrent tilsvarende Aar ste Jan te Decbr. 860 kun udvise et Overskud af Fodsier pver. Dodsfald af 7, medens samtidig Landbefolkningen paa Oen aftog med 63, skjondt der her var et Overskud af 6 Fodsier. Det synes herefter rimeligt, at Udvandringen,fra St. Croix kommer fra Landdistrikterne (især naar det erindres, at den betydelige Immigration for offentlig Bekostning af fremmede Arbeidere har været bestemt for Plantagerne), men at en stor. Deel af de utilfredse Landnegere lade sig noie med at tage Ophold i Byerne paa selve Oen. Den stærke Befolkningstilvæxt i Frederiksted tyder paa, at det især er denne By, til hvilken Markarbeiderne soge hen.

8 47 Uden iovrigt at ville dvæle ved den her omtalte Folke-* tælling af I5de Oktbr. 857, skulle vi endnu kun fremstille dens Resultater, for at see, hvorledes Tilvæxten i hele Qvinqvenniet har været fordeelt paa Bienniet og Trienniet Folketal 857. Tilvæxt pct. Tilvæxt pct. St. Croix: Christiansted.. Frederiksted.. Landdistrikterne ,5 0, ,4, T- 0,7 -T- 0,4 lait 884 0,,4 St. Thomas: Chai-lotte Amalie Landdistriktet.. 396, ^ 0, 40,5 46,6 lait 86,0 5,0 St. Jan: Cruxbay... Landdistriktet 8 6,7 4,8 398, lait 56 -v-,0 3, Alle 3 Ger: Byerne Landdistrikterne Tilsammen 9870,0, ^,7 3, ,,7 I det Hele har saaledes det sidste af disse Tidsrum, selv naar Hensyn tages til, at det omfatter et Aar mere end det fsrste, været gunstigst for Folkeformerels.en. De eneste væsentligere Undtagelser frembyde Cruxbay, hvis ringe Indbyggerantal dog gjor Sammenligningen betydningslos, og Charlotte Amalie, hvor Befolkningens Aftagen i vistnok staaer i Forbindelse med den samtidige stærke Forogelse af Landdistriktets Folkemængde, som ifolge Næringstabellen for en ikke ringe Deel maa være foregaaet i Byens nærmeste Omegn.

9 48 For St. Jans Vedkommende oplyses det, at den store Afgang i deels skyldes den daarlige Pleie af. spæde Born, deels og væsentlig en Choleraepidemi i 856, der bortrev 33 Mennesker. Efter Listerne over Fodte og Dode er det sandsynligt, at den samme Epidemi har hjemsogt St. Thomas. Naar, ligesom i ^^Medd. fra det stat. Bureau", 5te Saml. S. 5, St. Coix regnes for at have en Storrelse af 3^ Miil, St. Thomas af i DM. ogst.jan af M., fandtes der ved Folketællingen i 860 paa Qvadratmilen paa den forste O 667 Indbyggere, paa den anden 967 og paa den tredie 574. Den store Befolkningstæthed paa St. Croix og St. Thomas hidrorer væsentlig fra det betydelige Folketal i Byerne, der paa de to Oer udgjorde resp. 37,6 og 84,5 pct. af hele Folkemængden. I samtlige 4 Byer paa 0erne levede i Mennesker eller 53,0 pct. af hele Befolkningen (383), baade absolut og relativt et noget storre Antal end i 855, da Bybefolkningen belob sig til 9479 Mennesker eller 5,5 pct. af Folketallet (3737), men derimod forholdsviis et noget mindre Antal end ved Tællingen 857, da der i Stæderne boede 9870 af 376 Individer o:,53,4 pct. Ved samtlige tidligere Folketællinger har Landbefolkningen havt Ovcrvæ.gt over Bybefolkningen; i 835 levede der saaledes kun 9350 i Stæderne mod 388 i Landdistrikterne (o: 44,8 mod 55, pct.), i 84 endog kun resp. 793 og 303 (o: 43,8 og 56, pct.); men det maa ogsaa Erindres, at medens Folketallet i Byerne fra 835 til 860 er steget med 897 Personer eller 4,6 pct., og fra 84 til 860 med 34 Personer eller 3,0 pct., er Landbefolkningen fra 835 til 860 aftaget med ' 5844 Mennesker eller 4,5 pct., og fra 84 til 860 med 5048 Mennesker eller,9 pct. Angaaende Antallet af Familier haves kun Oplysninger for St. Croix og St. Jan. Paa disse to Oer, med et Indbyggerantal af 4768 Mennesker, fandtes der i Familier, saa at der i Gjennemsnit kom 4,9 Individer paa hver Familie. Medens dette Forhold paa det Nærmeste er det samme som i Kongeriget, hvor der i 860 levede 4,86 Individer pr. Familie,

10 49 er det utvivlsomt, som det da ogsaa med Nodvendighed medfores af de hoist forskjellige Samfundstilstande, at der vilde vise sig en betydelig Uovereensstemmelse mellem Moderlandet og Kolonierne, naar man alene holdt sig til det Antal Personer, der virkelig horte til bestaaende Huusholdninger, og ganske saae bort fra dem, der levede udenfor Familierne. Af saadanne fandtes der paa St. Croix og St. Jan det store Antal af 6934, eller over Fjerdedelen af hele Befolkningen (og i Virkeligheden kom der saaledes kun 3,54 Individer paa hver Familie), medens i Kjobenhavn den eneste Deel af Hovedlandet, hvor slige Personer i 860 bleve særlig optalte, men ogsaa det Sted, hvor. de forekomme i storst Mængde kun 964 Mennesker, eller en Ottendedeel af Folkemængden, levede udenfor Familierne (saa at der fandtes 4,7 Individer for hver Huusstand). Kongeriget overskrider Familieantallet vel endeel Antallet af Gifte, men det naaer dog ikke dette Tal, naar dertil lægges Antallet af dem, der have været gifte. Moderlandet talte saaledes i 860 kun Familier blandt en Befolkning, hvori fandtes Gifte*), Enkemænd og Enker, og 547 Fraskilte, o: ialt Repræsentanter for nuværende og tidligere Ægteskaber. Paa de vestindiske Oer synes Forholdet at være heelt forskjelligt herfra, og paa Oerne St. Croix og St. Jan med deres 5037 plcmilier levede der i 860 kun 800 Gifte**), 849 Enkemænd og Enker, og 3 Fraskilte, ialt altsaa kun 368 Personer, der ved Ægteskab kunne have stiftet Familier. Vel er det muligt, at de 800 Gifte (af Qvindekjon) ikke angive det hele Antal af staaende Ægteskaber, idet der blandt det ringere Antal af gifte Mænd (633) kan findes en Deel Familiefædre, hvis Koner vare bortreiste fra Oerne; men Indflydelsen heraf opveies fuldkommen derved, at det i saa Fald endogsaa storre Overtal af Koner, hvis Mænd vare udvan- *) o: Gifte af MandkjOn; af Qvindekjounet vare kun 7756 gifte. **) o: Gifte af QvindekjSn; af Mandkjonnet vare kun 633 gifte.

11 50 drede, vistnok langtfra i alle Tilfælde havde egen Huusstand. Hertil kommer endnu, deels at meget ofte Mand og Kone arbeide paa forskjellige Plantager, eller den ene i Byen, den anden paa Landet, uden at Nogen af dem forer Huusholdning, deels at mange Enkemænd og Enker staae i Tyendeforhold eller ere tilhuse hos deres Bom. Det er herefter indlysende, at et betydeligt Antal Familier underholdes af ugifte Personer, Noget, som finder sin naturlige Forklaring i det paa 0erne hyppige Concubinat; efter Emancipationen forekommer dette vel noget sjeldnere end tidligere, men finder dog endnu Sted i stor Udstrækning. Hvorledes Ægteskabernes Antal er steget siden Emancipationen i 848, men hvor langt færre Gifte der dog endnu i 860 fandtes paa de vestindiske Oer end i Kongeriget, fremgaaér klart af folgende Tabeller. Blandt 000 Mennesker vare: Mandkjon, Qvindekjon. Ugifte. Gifte. Ugifte. Gifte. Enker. Knkemæal Fraskilte. Fraskilte. Paa de vestindiske Oer i i i i I Kongeriget i Blandt 000 Menne sker over Lar V are: MandkjSn. Qvindekjon. Ugifte. Gifte. Enkemænd. Ugifie. Gifte. Enker. Fraskilte. Fraskilte. Paa de vestindiske Oer i , 87 6 i i I Kongeriget i ,

12 5 Som det sees af nedenstaaende Tabeller, vare 'Forholdene imidlertid ingenlunde eens paa de forskjellige Oer; hyppigst forekom Ægteskaberne paa St. Jan, sjeldnest paa St. Thomas. Da det tillige sees, at der i Landdistrikterne fandtes langt flere Gifte end i Byerne, bliver denne Forskjel dog let forklarlig derved, at saagodtsom hele St. Thomas's Befolkning boede i Byen Charlotte Amalie, næsten hele St. Jans derimod.i denne Oes Landdistrikt, medens Indbyggerne paa St. Croix vare mere ligelig fordeelte mellem By og Land. Blandt 000 Mennesker vare i 860: Mandkjon. Qvindekjon. Ugifte Gifte. Ugifte. Gifte. Enker. Enliemsend. Frasliilte. Fraskilte. Paa Oen St. Croix... i St. Thomas / I samtlige Landdistrikter Blandt 000 Mennesker over 0 Aar vare; Mandkjon. Qvindekjon. Ugifte, Gifte Ugifte. Gifie. Enker. Enkemænd. Fraskille. Fraskilte. Paa Oen St. Croix St. Thomas St. Jan I samtlige Landdistrikter Det synes rimeligt, at Antallet af Enkemænd og Enker maa staae i et nogenlunde ligefremt Forhold til Ægteskabernes Hyppighed, og dette bestyrkes ogsaa i det Hele ved de paa

13 5 Side 50 meddeelte Tabeller over den dansk-vestindiske Befolknings Fordeling efter ægteskabelig Stilling ved hver af de seneste Folketællinger, sammenholdt med Forholdet i Hovedlandet. Naar desuagtet de to sidste Tabeller vise, at St. Croix i 860 talte langt færre' Enkemænd og Enker ikke blot end St. Jan (hvor hvert sjette Fruentimmer over 0 Aar var Enke), men ogsaa, end St. Thomas, skjondt Ægteskabernes forholdsvise Antal var ikke lidet ringere paa denne sidstnævnte O) da maa det erindres, at St. Croix. enkelte Gange er bleven forskaanet for epidemiske Sygdomme, der have hærjet de to andre Oer. Hvad angaaer Forholdet mellem Antallet af hvert Kjon, da fremgaaer dette af folgende Sammenstilling. Ved Folketællingen i 860 fandtes For hvert Mandkjon. Qvindekjdn. 000 Mandfolk altsaa St. Croix: Fruentimmer: Christiansted Frederiksted Landdistrikterne St. Thomas: lait Charlotte Amalie Landdistriktet lait St. Jan: Cruxbay Landdistriktet lait 760 ^ Alle 3 Oer: Byerne Landdistrikterne lait

14 53 I Kongeriget fandtes der i 860 for hvert 000 Mandfolk kun 08 Fruentimmer, og i vore vestindiske Besiddelser (fornemmelig i Byerne) var Qvindekjonnets Overtal saaledes paafaldende stort, Noget, som ogsaa har været Tilfældet ved de tidligere Folketællinger. I 835 var Forholdet som 000:7, i 84 som 000:54, i 846 som 000:76, i 850 som 000:70 og i 855 som 000:305. Hvorvidt dette eiendommelige Forhold hidrorer fra et ringere Antal Drenge- end Pigefodsler eller fra en langt storre Dodelighed blandt Mandkjonnet end blandt Qvindkjonnet^ eller om det væsentlig maa tilskrives Ind- og Udvandringerne*), lader sig ikke oplyse ved det foreliggende Materiale; og navnlig maa det fremhæves, at de for Kolonierne indsendte Lister over Fodsier og Dodsfald Intet kunne afgjore i denne Henseende, eftersom Tabellerne for St. Croix gjennemgaaende opfore Dobte istedetfor Fodte og hverken blandt Fodsler eller Dodsfald medregne Dodfodte. Ifolge disse ufuldstændige Lister fodtes eller dobtes der i Mellemtiden mellem Folketællingerne i 855 og i 860 for hvert 000 Piger 960 Drenge (resp. 353 og 3373), medens der for hvert 000 Dode af Qvindekjon kom 4 af Mandkjon (resp. 339 og 3699), og selv naar Hensyn tages til, at der blandt det riraeligviis anseelige Antal uangivne DSdfodte maa have været endeel flere Drenge erid Piger, synes disse Tal at tyde paa, at Afvigelsen med Hensyn til Kjonnenes indbyrdes Talrighed fra hvad der finder Sted i Moderlandet (hvor de tilsvarende Forhold mellem Kjonnene ved Fodsler og Dodsfald i vare for 000 af Kvindekjon resp. 056 og 055 af Mandkjon) ligesaavel skyldes Fodsierne som Dodsfaldeue. Som denne Slutning imidlertid kun kan være usikker, saa- *) Paa nærliggende Antiller, hvor de klimatiske Forhold i det Væsentlige ere de selvsamme og hvor Negerracen er ligesaa stærkt repræsenteret som paa de dansk-vestindiske Oer, er Qvindekjonnets forholdsvise Talrighed langt fra saa stor, men iovrigt meget forskjellig paa de enkelte Oer. For hvert 000 af MandkjOn fandtes der saaledes i 86 paa Antigua 75 af Qvindekjon, paa Barbados 57, paa Dominica 0, paa St. Vincent 6, paa Jamaica 067, paa St. Lucia 036, paa Trinidad endog kun 833. Paa Cuba, hvor Slaveriet endnu bestaaer^ var Forholdet i 860 som 000:794.

15 54 længe man ikke kjender Antallet af Dodfodsler paa den storste af 0erne, saaledes bliver Resultatet yderligere upaahdeligt derved, at Undersogelsen er foretaget med de smaae Tal fra et enkelt Qvinqvennium, medens det paa den anden Side ikke har været muligt at Tidstrække den over et længere Tidsrum, da Listen for St. Thomas og St. Jan for Aaret 854 altsaa for det Aar, der gik umiddelbart forud for Qvinqvenniet mangler enhver Opgivelse om Kjonnet for det forholdsviis betydelige Antal af 44 Dode. I de forskjellige Aldere var Forholdet mellem Antallet af hvert Kjon folgende." For hvert 000 af Mandkjon fandtes der af Qvindekjon: De dansk-vestindiske Oer. Kongeriget Byerne. Landdistrikterne. Byer og Land tilsammen. Byer og Land tiisammen. Under Aar Mell. logs Over Det sees heraf, at Qvindekjonnets Overvægt paa 0erne i deres Heelhed var betydelig gjennem alle Aldere, men nåvnlig paafaldende stor i de hoiere. Tabellen viser imidlertid ogsaa, at Fruentimmernes forholdsvise Talrighed i de fleste Aldersklasser ikke var usædvanlig stor i Landdistrikterne, men derimod gjennemgaaende og da især fra den senere Barndomsalder særdeles betydelig i Byerne, Noget, som vistnok for en Deel hidrorer fra en storre Dodelighed blandt Mandkjonnet i Byerne (paa Grund af strengere Arbeide, ringere Modstands-

16 55 kraft mod de ugunstige sanitaire Forhold o..), men som dog for den egentlig arbeidsdygtige Alders Vedkommende væsentlig maa tilskrives en stærk Tilstromning af voxne Fruentimmer til Stæderne, hvor de kunne have lettere Udsigt til Erhverv (som Syersker, Vadskere m. m.). I Tabel A meddele vi i det Folgend^ en Fremstilling af den dansk-vestindiske Befolknings Fordeling i de enkelte Aldersklasser. Paa dette Sted skulle vi dog indskrænke os til de ovenfor benyttede mere sammendragne Klasser, deels fordi Tallene ved en storre Detail vilde blive meget smaae, deels fordi Aldersangivelsen i 0ernes Folketællingslister ifolge Forholdene langtfra i alle Tilfælde kan ansees for absolut noiagtig. Af 000 Individer horte folgende Antal til hver af de anforte Aldersklasser: Byerne. Landdistrikterne. Byer og Land tilsammen Mk. Kjon. Qk. Kjin. Mk. Qk Begge Kj5n. Under Aar! 33,8 5,3 8,6 36,5 34,3 35,4 35, 9, 3,8 Mell. logs - 64,9 43,8 5,9 60,6 6,6 6, 6,6 5,4 56, 3_5 _ 54,6 38, 44,5 5,9 54, 53,5 53,7 44,9 48, , 9,6 08,6 96,7 67, 8,6 4,3 8,8 96, ,8 0,9 04,9 57, 48,6 5,8 8,8 79,3 80, ,6 37,9 35,9 5,4 37,4 44,3 4,6 37,7 39, ,3 95,4 73,8 00,4 3,0,9 7,8 07, 9,7. Over 60 30,8 64,9 5,8 44,4 73,9 59,4 38,0 68,7 55,4 lait Ved den foregaaende Folketælling var den proportionelle Fordeling i Aldersklasser folgende:

17 Byerne. Qk. Begge Kjon. Landdistrikterne. mk. Qk. Begge Kjon. mu Byer og Land tilsammen. Qk. Begge Kjon. Under låar 36,4,4 7, 38,4 37, 38,3 37,5 8, 3, MelLlog 3 55,6 38, 44,9 55,5 57,6 56,6 55,5 46,6 50, ,3 36,5 4i;i 43,6 46,9 45,3 45,8 4,0 43, ,4 96,8 6,4 67,4 47,9 57, 04,9 75,6 88, ,5 06,8 09,8 77,8 6,4 69, 95,0 87, 90, ,3 48,5 45,7 49,6 39,4 44, 45,7 44,6. 45, ,4 88,7 64,9 3,0 34, 8,6 78, 08,3 95, Over 60 9, 63, 50,0 44,7 75,5 60,6 37,4 68,5 55,0 lait Der viser sig saaledes betydelige Uovereensstemmelser saavel mellem Aldersfordelingen i 855 og i 860, som ved hver enkelt af Folketællingerne mellem Forholdene i Byerne og i Landdistrikterne. Samler man Folketallet i de 3 storre Grupper: Bornene under 5 Aar, den egentlig arbeidsdygtige Befolkning paa 5 60 Aar og Personerne i en hoiere Alder, blive Forskjellighederne endnu stedse meget ioinefaldende. Af hvert 000 vare nemlig: Byerne. Landdistr. Byerne. Landdistr. mk. Qk. Mk. Qk. mk. Qk. mk. Qk, Under 5 Aar 387,7 9,9 304,9 89,6 387,5 99,9 346,7 37, Mell.l5og60-583, 644,0 650,4 634,9 58,7 635, 608,9 609,0 Over 60 9, 63, 44,7 75,5 30,8 64,9 44,4 73,9 Det sees heraf, at Fordelingen i Aldersklasser, naar den undersoges efter disse storre Aldersgrupper, vel i Byerne viste sig temmelig uforandret fra 855 til 860 (og da navnlig for-

18 57 saavidt Mandkjonnet angaaer), men at derimod i Landdistrikterne alene den hoieste Aldersklasse var nogenlunde lige repræsenteret ved begge Folketællinger. Ligesom de Å Lobet af Qvinqvenniet foregaaede Forandringer neppe saameget hidroré fra Fodsels- og Dodelighedsforholdene som fra Omflytninger og Ind- eller Udvandringer, saaledes gjælder dette naturligviis i endnu hoiere Grad om de Uovereensstemmelser, der baade i 855 og i 860 fandt Sted mellem Forholdene i Byerne og i Landdistrikterne. Det vil erindres, at selv i Moderlandet er Aldersfordelingen, væsentlig paa Grufid af Indvandring af Tyende til Stæderne,, meget forskjellig i disse og paa Landet, idet der t.ex. i 860 fandtes for hvert 000 Indbyggere: I Kongeriget. Kjobstædeme. Landdistr. m'. Qk. Uk. Qk. Under 5 Aar 37,8 97,6 350, 340,7 Mell. 5 og ,3 66, 568,5 567,7 Over 60 47,9 76,3 8,3 9,6 En Sammenstilling af Aldersforholdene paa de dansk-vestindiske Oer og i Kongeriget, By- og Landbefolkningen tilsammen, giver folgende Resultat. Af hvert looo vare i 860: Moderlandet. Kolonierne. Uk. Qk. Begge Kj6n. Uk. Qk Begge Kjoa. Under 5 Aar 343, 330,9 336,9 365,8 307, 33,7 Mell. 5 og ,0 58,0 58,0 596, 64, 6,9 Over 60-73,9 88, 8, 38,0 68,7 55,4 Meest paafaldende er det heraf at see,. hvor faa Individer der paa vore vestindiske Oer opnaae en Alder af over 60 Aar; af Mandfolk var der i denne Alder endog kun halvt saa mange som i Hovedlandet. For Qvindekjonnets Vedkommende vare imidlertid

19 58 de hoieste Aldersklasser stærkt repræsenterede. Over 90 Aar gamle fandtes der saaledes paa de 3 Oer 0 Fruentimmer eller 0,9 pro Mille af samtlige Individer af Qvindekjon (i Moderlandet kun 0,4 p. M.), og medens der i Kongeriget ialt kun fandtes 4 Fruentimmer over 00 Aar i en qvindelig Befolkning af Individer, vare af Koloniernes 597 Personer af Qvindekjon ligeledes 4 i en saadan Alder (den ældste af disse, en indfodt Afrikanerinde, 5 Aar gammel). Af betydeligere Svagheder anfcires i Folketællingslisterne for 0 erne; Afsindighed... 8 Mandf., 8 Fruent. Blindhed Elephantiasis Leprosis 68 9 Oversigten over den dansk-vestindiske Befolknings Fordeling efter Næringsveie (Tabel B) er i det Hele affattet efter det samme Schema, som benyttes i Rigets europæiske Bestanddele, alene med de Afvigelser, der med Nodvendighed folge af de stedlige Forholds Forskjellighed (t. Ex. andre Benævnelser for den jordbrugende Klasses Underafdelinger, særskilte Rubriker for Rombodholdere, omgaaende Sælgere, Vadskere *) m. m.). *) I 855 opgaves Vadskerne alene særligt i Listerne for Oen St. Thomas, medens Indberetningerne for dé andre Oer maae have indbefattet dem under andre Klasser. I Tabellerne for 860 anfdres derimod deres Antal for samtlige By- og Landdistrikter, alene med Undtagelse af Frederiksted, for hvis Vedkommende man derfor har uddraget Tallet af de originale Folketællingslister. Da Vadskerne i den fra Bureauet udgivne Oversigt over Folketællingen i Vestindien i 855 bleve opstillede under den industrielle Klasse (hvorunder Listerne for St. Thomas dengang som nu have hem-egnet dem), ere de ogsaa i de i nærværende Oversigt meddeelte Næringstabeller blevne henfdrte til denne Klasse, uagtet deres naturlige Plads snarere turde være ved Rubrikerne Dagleiere og Arbeidsmænd" og Tyende uden fast Tjeneste". I den ovenfor i Testen optagne Sammenstilling af Næringsveienes forskjellige Benyttelse i 855 og 860 ere Vadskerne imidlertid udsondrede af den industrielle Klasse, deels af den nysnævnte Grund og deels fordi de i 855 kun paa den ene O, hvor de som omtalt dengang bleve særlig anforte, kunne være indbefattede under denne Klasse.

20 59 Det er imidlertid indlysende, at Aer ved Udarbeidelsen af da forskjellige Lister har gjort sig meget forskjellige Anskuelser gjældende om hvorvidt Personer, der befandt sig under samme Forhold, burde opfores i den ene eller den anden Rubrik, om et Individ var Kapitalist" eller Af ubestemt Næring", Hovedperson" eller Medhjælper", Tyende" eller Forsorget udenfor Tyendeklassen" o. s. fr., og det Fremmedartede ved Samfundstilstanden paa 0erne gjor det umuligt at foretage en Berigtigelse efter selve Optællingslisterne. Vi skulle derfor kun fremstille Næringstab ellens Hovedresultater. Til hver af de folgende Klasser borte (som Forsorgere og Forsorgede): Antal. pct. Antal. pct. Geistlige og civile Embedsmænd 866,3 64 3, 483,3 53,4 56 0,7 4 0, , ,7 03 3, 380 3, , , , 45, ,4 Dagleiere o. I. (Vadskere, Tyende uden fast 405 0,9 4640, 798, 44, 8 3,0 854, 64 0, 03 0, Endnu skal man dog her fremhæve, at Tabellen for St. Thomas for 860 sletikke opforer nogen Eier, Administrator eller Forpagter af Sukkerplantager, medens denne O i 855 talte 4 saadanne. Det synes da, som om Sukkerdyrkningen *

21 60 nu er væséntfig opgivet paa St. Thomas, hvor den allerede længe har været i stærk Tilbagegang. Ogsaa paa St. Jan maa den være betydelig aftaget,.en rimelig Folge af Arbeiderbefolkningens store Formindskelse; i 855 fandtes der her af Eiere eller Bestyrere af Sukkerplantager 6 Hovedpersoner og Medhjælpere, i 860 derimod kun resp. 3 og 8. Paa St. Croix vare de tilsvarende Tal omtrent de samme ved begge Folketællinger (i Hovedpersoner og 97 Medhjælpere, i 860 resp. 4 og J93). Antallet af Sukkerplantager maa saaledes her være bleven temmelig uforandret; men om der ved disse beskæftigedes flere eller færre Arbeidere nu end tidligere, kan' ikke udfindes af Tabellen, der ikke sondrer imellem, om en Landarbeider" gjor Tjeneste paa Sukkerplantager, paa Qvægplantager eller paa mindre Landeiendomme. Tabel C fremstiller Befolkningens Fordeling efter Religionsbekjendelse. Ved de to sidste Folketællinger fandtes der paa 0erne: ~ Åntal. pct. Åntal. pct , , ,3 90 4, 6 0, 54 0, 758,0 80, , , 05 0,3 0, 90 0,3 90 0, ,3 05 8,8 49, 367,0 Udobte, uden bestemt Troesbekjendelse m. m. 53 0, 79 0, lait

22 6 Sluttelig meddele vi en kortfattet Oversigt over Vielser, Fodsier og Dodsfald paa de dansk-vestindiske Oer i Qvinqvenniet Vielsernes Antal var: St. Thomas Aar. St. Croix. og St. Jan.*) Tilsammen lait I Gjennemsnit stiftedes der saaledes aarlig 86 Ægteskaber, men alene i Aaret 856, da Vielserne (navnlig paa St. Croix) vare meget hyppige, blev dette Gjennemsnitstal overskredet. I Forhold til Folkemængden efter et Middeltal af Folketællingerne i 855 og 860 kom der herefter aarlig Vielse for hver 3 Mennesker. I Kongeriget viedes i aarlig af 6 Mennesker, og i Forhold til hele Befolkningen var saaledes Antallet af iudgaaede Ægteskaber i dette Tidsrum ikke paafaldende lille paa de 3 Oer. Sammenlignet med den egentlig giftefærdige Deel af Befolkningen, ugifte Mandfolk over 0 Aar og ugifte Fruentimmer over 6 Aar, var Vielsernes Hyppighed folgende. Af 000 ugifte Individer i den nævnte Alder giftede sig aarlig: i Moderlandet : 80, Mandf. og 54,6 Fruent., i Kolonierne : 50,5 6,i *) Vi have i det Foregaaende omtalt, at Listerne for en Deel af Femaaret meddele Opgivelserne under Eet for disse to Oer.

23 6 Her viser det sig tydeligere, hvor sjeldne Ægtevielserne vare paa de dansk-vestindiske Oer, en naturlig Folge af de i stor Mængde forekommende ikke-ægteskabeligé Forbindelser. Da de klimatiske Forhold medfore en hurtigere pbysisk Udvikling i Vestindien end i Moderlandet, skulde det synes rimeligt, at Ægteskaberne blevé indgaaede langt tidligere der end her; men Listerne vise, at dette i det Hele ikke er Tilfældet. Til den egentlig yngre Alder, under 5 Aar, horte i i det sidste Qvinqvennium i Kolonierne 8, pct. af samtlige Brudgomme og 34,6 pct. af samtlige Brude, medens Forholdene i Kongeriget vare resp. 6, og 36,6pCt. Det er imidlertid utvivlsomt, at der paa vore Antiller forholdsviis meget ofte forekomme Ægtevielser, hvor Manden eller Konen befinder sig i den yngste giftefærdige Alder, under 0 Aar. For Qvindekjonnets Vedkommende (og alene om dette meddele Tabellerne særskilte Oplysninger for den nævnte Aldersklasse) sees det saaledes, at,4 pct. af alle viede Fruentimmer vare under 0 Aar gamle; i Moderlandet vare kun 5, pct. af Brudene i denne Alder. Af de viede Mænd vare 8, eller 8, pct., Enkemænd; af de viede Qvinder vare 97, eller 6,8 pct., Euker. Da i Kongeriget Enkemænd og Enker. samtidig udgjorde resp.,6 og 8,9 pct. af de Viede af hvert Kjon, kunde det see ud, som om Personer i Kolonierne, der tidligere have været gifte, og da navnlig Mandfolk, have liden Tilboielighed til at indgaae nyt Ægteskab. Det maa dog herved erindres, at der, som foran anfort, kun findes meget faa Enker og navnlig et særdeles ringe Antal Enkemænd paa de dansk-vestindiske Oer, og det sees endogsaa ved en Sammenligning af Middelbefolkningen af Enkemænd og Enker i 855 og 860 med det Antal af disse, der have indgaaet nyt Ægteskab i det mellemliggende Femaar, at paa de 3 Oer med den gjennemgaaende ringe Ægteskabstilboielighed dog omtrent ligesaaniange Enker som i Hovedlandet giftede sig paany, og af Enkemændene endeel flere end her (af hvert 000 i aarligt Gjennemsnit i Moderlandet 7,5 Enkemænd og 0,0 Enker, i Kolonierne resp. 9,7 og 6,7).

24 63 Af Fodsier og Dodsfald angives folgende Antal i Listerne: Fodsier. Dodsfald. Aar. St. Thomas St. Thomas St. Croix. og Tilsammen. St. Croix. og Tilsammen. St. Jan. St. Jan. Uk. Qk Mk. Qk. Mk. Qk. JUk. Qk/ mk. Qk. Uk. Qk t lait Som foran omtalt, mangler der i Tabellerne for St. Croix saavel blandt F6dsler som blandt Dodsfald Opgivelser om Dodfodte, og for denne O og Kolonialterritoriet i dets Heelhed ere derfor de antorte Tal ikke saa noiagtige, at de kunne gjores til Grundlag for en detailleret Undersogelse. Vi skulle da kun fremhæve nogle Punkter, der paa Grund af deres Eiendommelighed have ikke liden Interesse, og som deels ikke anfægtes videre ved Opgivelsernes Mangelfuldhed, deels lade sig undersoge særlig for de to mindre Oer med deres fuldstændigere Lister. Af de 4480 Fodte (o: Dobte), der angives i Listerne for St. Croix, vare ikke færre end 938, eller 65,6 pct., uægte, og paa St. Thomas og St. Jan vare af 570 Born de 60, eller 6,3 pct., fodte udenfor Ægteskab, et Forhold af uægte Fodsier, som i endnu hoiere Grad end Vielsernes Sjeldenhed vidner ufordeelagtigt om Sædelighedstilstanden paa 0erne. I Kongeriget udgjorde i de uægte Fodsier kun 0,8 pct. af samtlige Fodsier, ja selv i Kjobenhayn, hvor Forholdet

25 64 er ugunstigst, naaede de ikke hoiere end til,4 pct. Hvad angaaer St. Thomas og St. Jan (hvis Fodselslister tor ansees fuldstændige nok, til at en Sammenligning mellem de Fodtes Antal og Tallet paa Qvinder i den frugtbare Alder kan have nogen Betydning), sees det ogsaa, at der for hvert 000 ugifte Fruentimmer i Alderen 6 50 Aar er i Qvinqvenniet i aarligt Gjennemsnit f'oåt 84 uægte Born, medens Forholdet i Moderlandet var 000:3 (i Hovedstaden dog 000:45). Derimod fodte her 000 gifte Koner i den nævnte Alder aarlig 45, men paa St. Thomas og St. Jan kun 80 Born. Listerne for de samme to Oer vise fremdeles, deels at'forholdet mellem Antallet af nyfodte Drenge og Piger var som 99 til 000 (i Kongeriget var det som 056 til 000), deels at Drengefodsler ligesom i Moderlandet forekom hyppigere blandt ægte end blandt uægte Fodsier (af de Ægtefodte vare 498 Drenge og 47 Piger, af de Uægte vare 78 af Mandkjon og 80 af Qvindekjon), deels endelig, at Dodfodsleme udgjorde et Antal af 7, D: 8,4 pct. af samtlige Fodsier (altsaa forholdsviis næsten dobbelt saa mange som i Moderlandet, hvor de DOdfodte kun belob sig til 4,4 pct.). Det behover dog neppe at bemærkes, at Tallene i det Hele ere saa smaae, at Tilfældigheder kunne have en betydelig Indflydelse, hvortil kommer, at selv for 0erne St. Thomas og St. Jan tor Tabellerne neppe paa alle Punkter ansees for fuldkommen paalidelige. Af Opgivelserne om de fodende Modres Alder fremgaaer det, at paa St. Croix 0 pct. og paa St. Thomas og St. Jan endogsaa,6 pct. af disse vare under 0 Aar gamle. For Moderlandets Vedkommende ere Tabellernes Data herom ikke blevne optalte, men der er ingen Tvivl om, at Modre i den nævnte Alder her kun udgjore et forsvindende Antal. Ifolge Dodslisterne for St. Thomas og St. Jan stillede Mortalitetsforholdene i det sidste Qvinqvennium sig saaledes paa disse Oer, sammenlignede med Kongeriget.

26 65 af 000 af Mb. I aarligt Gjennemsnit d9de af 000 sf Qk af 000 af begge KJ5n. For 000 af Qk. dede af Mk.: St. Thomas og St. Jan Den overordentlig store Dodelighed paa de to Antiller raaa vistnok væsentlig tilskrives de storre og mindre Epidemier, der have hærjet dem. Paafaldende er den meget storre Mortalitet blandt Mandfolk end blandt Fruentimmer.

27 66 A. Tabel over Folkemængden efter Kjon, ugift eller gift Stand Byen Ghristiansted. Oen Mandkjdn. QvindékjfJn. Ugifte. 6 Enkemænd. Fraskilte. Ugifte. u Enker. Fraskilte. Tilsammen. Tilsammen. Tilsammen begge KjO Indtil Aar 75» Fyldt, men under 3 Aar, li , 57 67, ! i> i> ' , ' n , 00 Aar og derover u Tilsammen for '

28 67 og Alder paa de dansk-vestindiske Oer, den 9<i«Oktober 860. St. Croix. Ugifte, Enkema Fraskilti Byen Frederiksted. \ MandkjSn. - Cm Q vindekjon. es a d ~ s a d. «S 5" H a & cs 9 m 3 // 3 49 // n, n it , 7 9 n u , 6 8 n U // n tt " // 6 38 " // ;; /; u ^ // Enker. Fraskilte Tilsam begge //

29 68 Fortsættelse - D Landdistrikterne. Mandkjon. QvindekjSn. es a c o d d s S n å "Eb e H g es c e XD 3 a. es ur os W i æ Fyldt, men under 3 Aar _ 3 _ n _ _ _ _ 0 _ v _ _ _ , n ' ,, _ n » _ _ I, n _ " _ _ 30 _ _ 40 _ _ 45 _ _ 50 - _ _ i< _ _ _ n 5 6 _ n Aar og derover n Tilsammen for ^

30 69 Tabel A. St. Croix (fortgat). Byerne og Landdistrikterne tilsammen. Ugifte. e v Mandkjon. Qvindekjfin. ' es a a o d a i «s B B Fraskilte. Ugifte. Enker. Fraskilte Tiisamme Tiisamme Tilsam begge , V , , 95 4, , , It, v, ' , , , n ^ ti

31 70 Fortsættelse Byen Charlotte Amalie. Landdi- Si, O MandkjSn. É Qvindekjon. C d d i«o å H E B Id 54 Fyldt, men under 3 Aar 309 n te H CC s «c Cx] o S ce æ ^ 00 OD tf C 'Se & 40 Mandkjon. c Cd 69 // *«? s =^ S _ , _ _ _ 7 _ , 8 _ ti _ 5 ^ V 37 V _ , _ 8 _ , 9 _ lo ~ _ ri 3 _ _ (; _ ) _ v _ il , _ _ i> ;/ 3 _ _ ' _ 95 ~ Aar og derover " ti I. V Tilsammen for

32 7 af Tabel A. St. Thomas. Byen og Landdistriktet tilsammed. Ugifte. QvindekjO n. Enker. Fraskilte. Tilsammen af begge Kjon. Ugifte. Mandkj 6n. Qvindekj 6n. Enkemænd. Fraskilte. Ugifte. s u Enker. Fraskille. Tilsammen. Tilsammen. Tilsammen. Tilsammen af begge KjOn. 30 H Il n » ,/ ti tt / V n « H: , tt n n w n ti 3 7 i> 4 4 V n n n n u " li

33 7 Fortsættelse Byen Cruxbay. Mandkjdn. Qvindekjon. Mandkjon. "«) B C Enkemænd o a. B 5 B te OB Tilsammei begge Kj V J "Ss> s. S a Enkemænd a Tilsammen. Tilsammen. Tilsammen. 3 n Il 3 5 Fyldt, men onder 3 Aar u _ : _ n 4 4 _ n 4 4 _ tt _ 0 _ 4 n _ 4 _ _ 5 _ _ u 7 7 _ 7 _ _ 8 _ ' _ _ _ u' o 6.^ ^ _ 30 _ _ u _ // _ _ _ _ (/ 0 _ r/ 5 7 _ _ 75 _ 80 // _ u n ' _ 90 - _ 95 - 'I n ^ 95 _ -00-» n /' n 00 Aar og derover V " " Tilsammen for j 33 0 // r

34 73 af Tabel A. Byen og Landdistriktet tilsammen. Hil S Q vindek j 6n. u s lll Frasliille. <^-> es a Tiisami begge Mandkjon. Tilsamnie Tiisamme Qvindekjon. å i«o s - å S* U É E s V 'Si c 'Si c g i CC OC E ee <o 9 o Cd S U Id tf! ^ ft ' , tf It f it 4, 'I ' , I i, , 3 4 " It , // ft , , ^ " ) ^ , " ',,

35 74 Fortsættelse Samtlige dansk- Byerne. Mandkj{ 5n. Qvindekjon. SI-o c as P Enkemænd. Fraskille. Ugifle*. å 5 Enker. s & Tilsammen. Tilsammen. Tilsammei begge Kj Fyldtl, men under 3 Åar 505 it n _ , n u n il n / _ // i> Åar og derover " Tilsammen for

36 75 af Tabel A. vestindiske Oer. Landdistrikterne. Ugifte. o 3 Mandkjon. Qvindekjon. es 9 fl -o å å a i Fraskilte. 3, B Fraskilte Tilgamme Tilsamme ^ Tilsam begge 33 w / a Ji n n / g // '9 /; n _ ^

37 76 Fortsættelse Samtlige dansk- Byerne og Land- Mandkjdn. & s '3 Enkemænd, Fraskilte. Tilsammen. Indtil Aar 586 V f/ 586 Fyldt, men under 3 Aar 04 n ir u n n tt V tt i> i> n , ' n , 6 ^ «n 00 Aar og derover i> ti Tilsammen i

38 77 af Tabel A. vestindiske O er (fonsao. distrikterne tilsammen. B 'an S 3 Qvindekjdn. V Jt B å' raskil å S 'S V ^ i tå u. 03 Tilsammen af begge Rjon. 69 n n n ^ >i I ti n « n ti ,, ^ , ^ , tt V /' , " I;