Betænkning. angaaende. eventuelle telefonanlæg' paa Færøerne.

Transkript

1 wws I Betænkning angaaende eventuelle telefonanlæg' paa Færøerne. I skrivelse af io. mai 1903 har amtmanden i Færø amt anmodet mig om at foretage forberedende undersøgelser angaaende kommunikationsforhold paa Færøerne, særlig med hensyn til eventuelle vei- og telefonanlæg. Angaaende mulige telefonanlæg udtaler amtmanden, at idet alle specialundersøgelser udskydes til senere behandling, denne del af opgaven vil bestaa i at søge tilveiebragt en almindelig oversigt over, hvilke udgifter der kan antages forbundne med gjennemførelse af en planmæssig telefonforbindelse paa og mellem øerne, hvorledes linjerne eventuelt bør lægges, samt hvilke linjer der under hensyn til samtlige foreliggende forhold maa ansees egnede til fortrinsvis at komme i betragtning. I henhold til det opdrag, der saaledes er mig givet, har jeg udarbeidet medfølgende foreløbig'e plan for et telefonnet paa Færøerne tilligemed suppositionsmæssig affattet overslag over de omkostninger, som antages forbundne med gjennemførelsen af et saadant telefonnet. Finder henvisning til det ligeledes vedlagte oversigtskart over Færøerne, paa hvilket de i forslag brag'te linjer er aflagt, skal jeg tillade mig at bemærke følgende: Det naturlige udgangspunkt eller midtpunkt tor et telefonnet paa Færøerne er Thors havn, den eneste egentlige by paa øerne. Paa dette sted, der ligger meget centralt, har øernes lokale administration sit sæde. 1 l* i bor de vigtigste embedsmænd, her samles lagtinget, og dette sted anløbes at samtlige rutegaaende dampskibe. Endvidere er l horshavn udgangspunktet b>i dr lokale dampskibsruter, hvormed forbindelsen mellem de forskjellige øer opretholdes. Gaar man ud fra Thorshavn som centrum, og tager i betragtning ormes indbyrdes beliggenhed og befolkningens fordeling paa de enkelte øer, kan telefonnettet opdeles i 3 hovedlinjer, som efter de geografiske forhold passende kan betegnes som: En nordvestlig hovedlinje fra Nordstrømø med arm til Thorshavn V a a g ø og til Vestmanhavn fortsættelse til E i d e En 1nordostlig hovedlinje fra Thorshavn til den sydlige del at ø s t e r o paa paa og over Kunø og K a 1 s 0 til K 1 a k s v i g og herfra videre til K va n n n e - sund paa V i d e r 0. For denne østre hovedlinje er udarbeidet to alternativ 1 r, som nærmere vil blive omhandlet i den specielle beskrivelse at <lr enkelte linjer. c,. En sondre hovedlinje fra Thorshavn over Sandø og.. u - med endestation i "V aag.

2 2 Den nordvestre hovedlinje gaar fra Thorshavn vestover langs den gamle vei ind i Havnedal, svinger her nordvestover, til den skjærer gangstien ved Sunds Hålsur, og følger saa stien omtrent midt efter øen trem til Kollefi ords bund, hvor den første station er projekteret paa gaarden Øreenge. Herfra kan sidelinje senere lægges til bygderne paa begge sider af Kollefjord. Fra Øreenge gaar linjen gjennem Kollef jordsdal frem forbi Lemum til Kvivig, hvor station no. 2 er planlagt. Fra Kvivig er linjen ført over Goturs Hålsur og videre gjennem Heljareyga s dalføre ned til Vestman h a vn den vigtigste station paa denne linje. Forbindelsen med Vaagø oprettes ved kabel fra Vestmanhavn til et passende punkt mellem Øregjov og Fútaklettur, hvorfra landlinjen fortsætter til S a n d e v a a g. H ermed er Vaagø bragt ind i hovednettet, og de øvrige bygder paa samme 0 kan da senere skaffes tilknytning ved sidelinjer fra Sandevaag. Med hensyn til kabef forbindelsen mellem Strømø og Vaagø bemerkes, at det muligens ved nærmere undersøgelse af forholdene vil vise sig, at kabelen kan forkortes noget. Da der imidlertid er brænding langs vestkysten af Strømø fra Leinum til Vestmanhavn, antager jeg, at man ved den foreløbige planlæggelse bør forudsætte, at kabelen maa gaa ud fra Vestmanhavn. Fra sidstnævnte sted er hovedlinjen fortsat til Kvalvig og Strømn æ s med station paa en af disse steder og videre med spænd over Strømmen noget søndenfor Nordskaale paa Østerø og herfra til E i d e paa samme ø. Fra Strømnæs kunde det være spørgsmaal om at gaa langs Strømø s østside frem til F1 a 1 d e r s v ig og herfra med kabel til Eide; men dette alternativ vil paa grund af kabelen blive kostbarere og mindre sikkert, da baade Eide og Flaldersvig kan være udsat for brænding. Det er da mere at anbefale at skaffe Flaldersvig forbindelse med sidelinje fra Nordskaale. Fra Eide bør der vistnok i sin tid lægges sidelinje til F unding og G j o v. Nordvestre hovedlinje har en længde cif ca. 63 km. foruden 5,2 km. traad, idet samme stolperække delvis benyttes for de to linjer Vestmanhavn Kvivig og Vestmanhavn Kvalvig. Endvidere kommer c. 6 km. kabel. Der er forudsat oprettet 8 stationer, nemlig i: Thorshavn, Øreenge, Kvivig, Vestmanhavn, Sandevaag, Strømnæs (eller Kvalvig), Nordskaale og Eide. Anlægsomkostningerne er anslaaet til kr ,00 med anvendelse af dobbelt 3 m/m kobbertraad. Anvendes dobbelt 4 m/m jerntraad, reduceres dette beløb med ca. kr. 4000,00. Der er endvidere opstillet overslag for følgende sidelinjer: 1. Sandevaag Midvaag Sørvaag, der er anslaaet til kr. 5700,00 for en længde af ca. 10 km. med anvendelse af dobbelt 4 m/m jerntraad. Til denne sidelinje kan man antagelig gøre regning paa privat bidrag fra det hvalfangerselskab, der driver fangst fra Selvik ved Sørvaagsfjord. 2. Eide F unding Gjov, der er anslaaet til kr. 6200,00 for en længde af ca. 11 km., ligeledes med anvendelse af dobbelt 4 m/m jerntraad. Nordøstre hovedlinje. Denne linje er, som nævnt, beregnet i to alternativer. Den som alternativ a betegnede linje følger fra Thorshavn den nordvestre hovedlinjes stolperække over Øreenge, Kvrvig og Strømnæs til Nordskaale. Herfra gaar linjen over fjeldet ned til hundingsbotn og videre til Fuglefjord, der bliver udgangspunkt for bilinjer til Gøte, Skibenæs og Næs, samt til Skaale og Strender. Disse steder maa saaledes søge forbindelse med de øvrige punkter paa hovednettet over l/uglefjord, hvilket er foreslaaet for ikke at belaste den gjennemgaaende hovedlinje med for mange stationer. Det er imidlertid forudsætningen, at nævnte bilinjer, der berører de vigtigste punkter paa den sydlige del af Østerø, bør udføres i forbindelse med selve hovednettet.

3 3 I krap uglefjord fortsætter hovedlinjen til Nor der øerne som m-,-, bringes ind i nettet ved hjælp af kabler. Det er i planen forud Jat a t lintn føres Sydr^i o # ikh rsmed eí TÍOnrPaa hver af disse ) e a I og i H araldsund. Pra disse stationer kan de øvrige bvirder paa øerne eventuelt senere skaffe sig tilknytning ved sidelinjer. Porsaav/dt le paa grund af strøm eller brænding skulde vise sig umuligt at faa kablerne iland paa disse to øei maa kabelen lægges direkte fra Fuglefjord til Klaksvig paa Bordø. 1 enne forbmdelse bemærkes, at det naturligste udgangspunkt for en kabel fra Østerø ti! Bordø er L e r v i g. Men paa dette sted er der brænding, hvorfor jeg har valgt P uglefjord som udgangspunkt, da der her er god og sikker havn.... Klaksvig er linjen ført om Arnefjord til Kvannesund, hvorfra sidelinje til Vider e i d e. _ P)et bemerkes, at nogen besparelse kan opnaas ved at lægge linjen fra Klaksvig til Kvannesund langs hovedlinjens stolperække til A åerne og derfra videre langs den nuværende gangsti over fjeldet til Kvannesund. Arnefjord maa isaafald sløifes som station. Porsaavidt Puglø og Svinø skulde bringes ind i nettet, maatte dette ske ved kabel til Kvannesund, men dette vilde falde meget kostbart i forhold til de interesser, som knytter sig til en saadan udvidelse af nettet, hvilken derfor heller ikke er medregnet i overslaget. Det ovenfor omhandlede alternativ for nordøstre hovedlinje faar en længde af ca. 57 km. landlinje og ca. io km. kabel..endvidere kommer hertil ca. 52 km. traad, lrvoraf det meste falder paa strækningen fra Thorshavn til Nordskaale. Det øvrige kommer peia bilinjerne til den sydlige del af Østerø. Overslagssummen lyder paa kr ,00. Anvendes 4 m/m jerntraad istedetfor kobbertraad, reduceres dette beløb med ca. kr. 4500,00. Følgende stationer er forudsat foruden de, der allerede indgaar i nordvestre hovedlinje: P'uglefjord, Sydredal, Plaraldsund, Klaksvig, Arnefjord og Kvannesund, samt paa bilinjerne: Gøte, Skibenæs, Næs, Strender og Skaale. Sidelinjen fra Kvannesund til Videreide er beregnet til kr. 4400,00 for en længde af ca. 8 km. Endvidere er opsat overslag for sidelinje fra P'uglefjord til Åndefjord, anslaaet til kr. 3700,00 for en længde af ca. 10 km. At disse 10 km. er 4 km. traad, idet hovedlinjens stolperække delvis benyttes. Paa kartet er ogsaa antydet en sidelinje fra Gø te til 1. e r v i g. Denne linje er ikke kalkuleret, men jeg antager, at der med tiden vil opstaa krav paa en saadan sidelinje. Som af kartet vil ses, kan forbindelsen mellem Thorshavn og de østlige og nordlige øer mere direkte opnaaes ved fra 1 horshavn at tøre linjen nordover til Hvidenæs, herfra med kabel til Næs og videre om Skibenæs og G o t e til Fugle f j ord, samt kabel fra Næs til S t r e n d e r og bilinje til S k.1 a I o. Fra Fuglefjord fortsættes linjen efter samme plan som for alternativ a. En saadan linje er beregnet som alternativ b og er anslaaet til kr ,00 tor en længde af 57 km. landlinje og ca. 15 km. kabel. Endvidere ca. 5 km. traad. idet man paa linien fra Næs til Strender benytter hovedlinjens stolpermkke langs I jorden til Saltnæs, hvor kabelen lægges ud. Anvendes 4 m'm jerntraad, reduceres overslaget med ca. kr. 3000,00..,.11 Da taletydeligheden paa en telefonlinje nedsættes ved, at der kommer søkabel ind i linjen, bør vistnok nordøstre hovedlinje bygges etter alt. 1, del desuden ifølge de opstillede beregninger bliver noget billigere end alt. b (ca. kr. 4000,00). Bee-ge linjer berører de samme steder; forskjellen er kun den. at N a s. Skibenæs og Gø te efter alt. b ligger paa hovedlinjen, medens disse stationer efter alt. a kommer paa en bilinje og - som nævnt - maa Søge forbindelse med hovednettet om P'uglefjord.

4 TT Som det vil sees, er i hovednettet medtaget 31 stationer. Dette kan synes meget; men jeg er gaaet ud fra, at flest muligt af de vigtigere bygdei paa øerne bør drages ind i forbindelsen, forat senere opstaaende krav paa sidelinjer med mindst mulige omkostninger skal kunne imødekommes. Med hensyn til de enkelte linjers relative berettigelse skal jeg tillade mig at bemerke, at efter mit skjøn synes den søndre hovedrute at være mest paakrævet, da denne linje sammenbinder de øer, der ligger mest isoleret. Særlig gjælder dette Syderø, der nu synes at staa i liden rapport med de øvrige øer. Som det imidlertid af overslagene vil fremgaa, er jeg gaaet ud fra, at den nordvestre linje bygges først, idet denne linjes stolperække er forudsat delvis at skulle benyttes til de øvrige to hovedlinjer. Dette skyldes rent praktiske grunde. Som allerede tidligere berørt, vil det nemlig vistnok være nødvendigt, at man, forinden planerne for de lange kabellinjer endelig fastslaaes, nærmere studerer de forskjellige forhold, som kan have indflydelse paa disses beliggenhed m. v. Jeg finder det derfor mest hensigtsmæssigt, at de to nordre hovedlinjer der væsentlig er landlinjer bygges først, idet man isaafald vil have anledning til under bygningen af disse linjer at samle erfaring ang'aaende de foran berørte spørgsmaal. Jeg skal derfor tillade mig- at antyde som forslag, at man først bygger linjen fra Thorshavn til Vestmanhavn og' videre over Strømnæs og Nordskaale til Fuglefjord og K 1 a k s v i g. Efterat man saaledes har sat de vigtigste punkter paa de nordlige øer i forbindelse med Thorshavn, kunde man gaa igang med bygning af den sydlige hovedrute og fuldføre denne til T v æ r a a, hvorpaa kompletteringen af de tre hovedlinjer maatte følge. Som sidste led i arbeidet kommer endelig bygning af sidelinjerne, forsaavidt man ikke skulde foretrække helt eller delvis at overlade bygningen af disse til de interesserede kommuner eller til det private initiativ. Jeg har ikke fundet det nødvendigt at rangere de sidelinjer, som er medtaget i den forelig'gende plan. Kun vil jeg fremhæve, at sidelinjen Sand - H u s e v i g S k a a 1 e v i g vil faa adskillig betydning for dampskibstrafiken paa Sandø, og derfor synes at være særlig vigtig. Det bemerkes, at de paa kartet antydede sidelinjer og muligens ogsaa andre bør komme i betragtning, naar spørgsmaalet om supplering af hovednettet skal veies. I ilslut skal jeg tillade mig noget nærmere at omtale de forudsætninger, som ligger til grund for de foreliggende overslag: 1 henhold til den foran citerede udtalelse i amtmandens skrivelse af 10. mai 1003 har jeg ikke foretaget detaljerede undei'søgelser af de i forslag bragte hnjei.. I oder mit ophold paa hærøerne sommeren 1Q03 luir jeg heller ikke haft anledning til 1 marken at opgaa alle disse linjer, af hvilke dog de aller fleste er befaret. I.injerne er maalt efter de udmerkede detaljekarter, som forefindes over hærøeme, og arbeidsomkostningerne fastsat efter konference med en i telefonypnini^ specielt sagkyndig mand, paa basis af det kjendskab til terræng og di oeidstorhold, jeg' under mit ophold paa øerne har erhvervet mig*. Det er endvidere forudsætningen for beregningen af anlægsomkostningerne, at der til aibeidets udførelse anvendes arbeidsledere og arbeidere, der er fortrolig med et terræng som Færøernes.

5 7 Samtlige hovedlinjer er forudsat udført som dobbeltlinjer af 3 m/m kobbertraad, medens der for bilinjerne og sidelinjerne er forudsat 4 m/m galvaniseret jemtiaad. Ogsaa disse linjer foreslaaes udført som dobbeltlinjer, hvorved man undgaar transformatorer. Med hensyn til den for hovedlinjerne valgte traaddimension bemerkes, at man i Norge under lignende forhold har anvendt 2,75 m/m kobbertraad; men da denne tykkelse har vist sig at være knap, er 3 m/m diameter valgt for at øge taletydeligheden. Af hensyn til de mange og tildels lange kabler, der indgaar i nettet, vil det vistnok ogsaa være ønskeligt at anvende en saa stor dimension. For de lange kablers vedkommende maa der tages forbehold med hensyn til den forudsatte type. Jeg tillader mig at henvise til, hvad der foran er anført herom. Da jeg mangler den fornødne sagkundskab i bygning af kabler, maa jeg ogsaa tage forbehold med hensyn til de for samme valgte udgangspunkter, idet forudsættes, at denne side af sagen senere nærmere studeres. Efter derom at have konfereret med lokalkjendte mænd antager jeg dog, at man med nogenlunde sikkerhed kan gaa ud fra, at kablerne kan føres ud fra de i planen forudsatte steder. Under hensyntagen til de sterke storme, som hyppig skal kunne rase paa Færøerne, er jeg' gaaet ud fra, at det vil være nødvendigt at bygge landlinjerne meget solide og med forholdsvis korte spænd. I overslaget er derfor forudsat en stolpeafstand paa retlinje af ca. 45 m. og i kurver forholdsvis mindre, fra m. efter kurvernes størrelse og' terrænget forøvrigt taget i betragtning. Stolpernes længde er saavel af hensyn til senere udvidelser (ophængning af nye traade) som af hensyn til vedligeholdet valgt temmelig stor, fra og 28 fod. Stolperne vil nemlig være udsat for at raadne i jordbaandet, og da kan man med de valgte længder i en nogenlunde rimelig tid undgaa udskiftning ved at bortkappe den bedærvede del og atter sætte stolperne ned. Der er forudsat en topdiameter af 6 å 6 /.2 tommer. Kvaliteten bør være bedste sort vinterhuggen malmfuru. Imprægnering er ikke forudsat, da stolpernes vægt derved betydelig forøges, hvorved atter fremdriften til arbeidsstederne i det uveisomme terræng i høi grad vanskeliggjøres. God malmen turu indsat med tjære ansees ogsaa for tilstrækkelig veirbestandig. i I Kristiania, 6. Oktober 1903.

6 8 Overslag over omkostningerne ved anlæg af nedenstaaende telefonlinjer paa Færøerne. Nordvestre hovedlinje: Thorshavn Øreenge Kvivig Vestmanhavn til Sandevaag paa Vaagø og Eide paa Østerø. Landlinje: 63 km. linje foruden 5,2 km. traad. Administration, arbeidsløn og transport... kr stolper å kr " topdæksler ' stolpekroge ' isolatorer * ,7 tons 3 mm. kobbertraad *)... " forskjellige udgifter til andet materiel samt redskaber kr Kabel: 6 km. Administration, arbeidsløn og transport... kr meter totraadet kabel å kr kabelrør og andet materiel Stationer: oprettelse af 8 stationer å kr Tilsammen.. kr *) NB. Hvis 4 mm. jerntraad benyttes, reduceres beløbet med ca. kr a. Nordøstre hovedlinje: Thorshavn Kvivig Strømnæs Fundingsbotn f uglefjord Sydredal Haraldsund Klaksvig Arnefjord Kvannesund med bilinje fra Fuglefjord om Gøte Skibenæs Næs Strender til Skaale. Til bilinjen benyttes 4 mm. jerntraad. Landlinje: 57 km. linje, desuden 52 - traad.

7 9 Administration, arbeidsløn og transport stolper å kr topdæksler -. 0> stolpekroge isolatorer -. 0,25 10 tons 3 mm. kobbertraad *) 6,3-4 - jerntraad andet linjemateriel og arbeidsredskaber.. Kabel: 10 km. Administration, arbeidsløn og transport meter totraadet kabel å kr andet materiel... Stationer: oprettelse af n stationer å kr kr kr goo.oo QOO.OO O.OO kr Tilsammen.. kr *) NB. Hvis jerntraad benyttes, reduceres beløbet med ca. kr b. Nordøstre hovedlinje: Thorshavn Hvidenæs- Næs Skibenæs Gøte Fuglefjord Sydredal Haraldsund Aaerne Klaksvig Arnefjord Kvannesund med sidelinje fra Næs til Strender og Skaale. Til sidelinjen benyttes 4 mm. jerntraad. Landlinje: 57 km. linje, desuden 3 - traad. Administration, arbeidsløn og transport...kr stolper a kr topdæksler stolpekroge isolatorer tons 3 mm. kobbertraad *) jerntraad andet materiel og arbeidsredskaber..." Kabel: ca. 15 km. ' kr Administration, arbeidsløn og transport...kr meter kabel, totraadet, å kr * andet materiel... " Stationer: oprettelse af 11 stationer... Tilsammen. kr *) NB. Hvis jerntraad benyttes, reduceres beløbet med ca. kr

8 TO" 3- Sydruten: Thorshavn Velbestad- KLirkebø Skopen Sand Skuø Ivvalvig Kvalbø Tveraa Ørdevig Hove Porkere Vaag paa Syderø. I.andlinje: 50 km. linje, desuden 6 - traad. Administration, arbeidsløn og transport...kr stolper å kr topdæksler stolpekroge isolatorer ,1 tons 3 mm. kobbertraad *) andet materiel og arbeidsredskaber...- iq45- Kabel: ca. 40 km. kr Administration, arbeidsløn og transport...kr meter totraadet kiibel å kr andet materiel Stationer: oprettelse af 12 stationer Tilsammen.. kr ") lbds 4 mm. jerntraad benyttes, reduceres beløbet med ca. kr Sidelinjer. Administration, arbeidsløn og transport 275 stolper a kr topdæksler co stolpekroge isolatorer tons 4 mm. jerntraad andet materiel m. v... 2 stationer. 1. Sand Husevig Skaalevig. n km oo 345-oo kr kr

9 2. Sumbø Vaag. io km. Administration, arbeidsløn og transport stolper å kr topdæksler stolpekroge isolatorer ,1 tons 4 mm. jerntraad andet materiel... 1 station... kr kr Eide Funding Gjov. 11 km. Administration, arbeidsløn og transport stolper å kr topdæksler stolpekroge isolatorer ,3 tons 4 mm. jerntraad andet materiel m. v... 2 stationer... kr * kr Sandevaag Midvaag Sørvaag. ca. 10 km. Administration, arbeidsløn og transport stolper å kr topdæksler stolpekroge isolatorer ,1 tons 4 mm. jerntraad andet materiel m stationer... kr * kr Kvannesund Videreide. ca. 8 km. Administration, arbeidsløn og transport *...kr stolper å kr dæksler stolpekroge isolatorer i,7 tons 4 mm. jerntraad andet materiel i station kr

10 6. Fuglefjord Andefjord. ca. 6 km. linje, 4 km. traad. Administration, arbeidsløn og transport 150 stolper å kr "...' I dæksler o- 340 stolpekroge 360 isolatorer ' " 5,0 ^QO.00 2,1 tons 4 mm. jerntraad " andet materiel...' station kr trykt i»tære Amtstidende»s Bogtrykkeri