Triple Aim som tilgang i det tværsektorielle samarbejde

Transkript

1 Triple Aim som tilgang i det tværsektorielle samarbejde V/ Jens Bejer Damgaard, kontorchef Nære Sundhedstilbud Region Midtjylland

2 TRIPLE AIM EN TILGANG Kilde: IHI. Technical Brief June 2007, p. 2.

3 SUNDHEDSVÆSENET I DK Hvad er sundhedsmålet for sundhedsvæsenet? Hvad vil vi opnå? Den relevante population! Sundhedsvæsenet er tværsektorielt Er der enighed på tværs om sundheds- og kvalitetsmålene? 3

4 POPULATIONEN Skal entydigt kunne identificeres på cpr. niveau Det gælder i alle tre sektorer Ydelser skal i alle tre sektorer kunne tilhæftes det enkelte cpr. nr...og det kan faktisk lade sig gøre..men kræver knofedt og metodeudvikling 4

5 UDGIFTER PR. CAPITA Regionerne har drg-systemet. Udskældt? Ja! Men giver samtidig et økonomisk udtryk for den gennemsnitlige udgift ved bestemte behandlinger/procedurer. Er cpr. nr. baseret. Almen praksis: Ydelser påhæftet hvert cpr. nr. - men ikke præcise/forfinede nok. Kommuner: Ydelser påhæftet hvert cpr. nr. men uden økonomi. Metodeudvikling på tværs af kommuner påkrævet. 5

6 TRIPLE AIM I DET TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE I REGION MIDTJYLLAND En øvebane tilmeldt IHI på 2. år Faglig og ledelsesmæssig forankring i region og kommuner Vi starter småt, men skalérbart Eksisterende driftsopgaver anvendes Triple Aim er ikke forskning, men kvalitetsarbejde (dvs. gedigne indikationer)

7 TRIPLE AIM PROJEKT I REGION MIDTJYLLAND Triple Aim Population -Patienter indlagt akut -eller med x konsultationer i AP inden for et år -Fødsler ekskluderet Formål: Reducer antallet af akutte indlæggelser: Opfølgende hjemmebesøg Geriatrisk team Akut team Horsens på forkant TOBS (Tidlig opsporing af begyndende sygdom) Population: ældre sårbare. Mål: reducere forebygge (gen) indlæggelser

8 Triple aim opbygning RM Reducere antallet af akutte indlæggelser Populationens sundhedstilstand -Forbedre HLE? -Forbedre 30- dages overlevelse -Reduktion i brugen af medicin præparater >6 Brugeroplevet og klinisk kvalitet -Reducere antallet af forebyggelige (gen) indlæggelser -Høj patienttilfredshed Omkostninger per capita -Totale gns. omk. hospital, kommune, praksis Geriatrisk team AUH Opfølgende hjemmebesøg Vestkl. Akut team Viborg Horsens på forkant (ny) TOBS, Randersklyngen (ny) Populationens sundhedstilstand 30 dages mortalitet Brugeroplevet og klinisk kvalitet Genindl. inden for 30 dage Indl. længde Pt. tilfredshed Omkostninger per capita Gns. Omk. per capita Populationens sundhedstilstand 30 dages mortalitet Brugeroplevet og klinisk kvalitet Genindl. inden for 30 dage Pt. tilfredshed Omkostninger per capita Gns. Omk. per capita Brugeroplevet og klinisk kvalitet Ambulant hospitalsaktivitet på specifikke diagnoser Pt. tilfredshed Omkostninger per capita Gns. Omk. per capita

9 Opfølgende hjemmebesøg i Vestklyngen Måleperiode: 1. Jan. 31. Dec i Herning og Ringkøbing-Skjern Kommune: Har fået indsatsen N=245, Har ikke fået indsatsen N=170 Unikke CPR.nr. Dimension Mål Datakilde Befolkningens sundhedstilstand Mål: Forbedre 30-dages overlevelsen efter indlæggelse Regional sundhedsdatabase (InfoRM) Den brugeroplevede kvalitet Mål: 1) Reducere antallet af genindlæggelser indenfor 30 dage efter indlæggelse 2) Patienttilfredshed Regional sundhedsdatabase (InfoRM) Omkostninger per indbygger Mål: Reducere omkostningerne per indbygger Hospital, kommune og almen praksis Regional sundhedsdatabase (InfoRM) Regional praksisdatabase (Targit) Kommunale registre

10 Genindlæggelse i perioden 30 dage efter udskrivelse Mortalitet i perioden 30 dage efter udskrivelse 30 Mortalitet% ,6 Har fået indsatsen 11,2 Har ikke fået indsatsen - Har fået indsatsen 6,3 Har ikke fået indsatsen 0,4 Har fået indsatsen 9,4 Har ikke fået indsatsen Herning Ringkøbing-Skjern Total

11 PATIENTTILFREDSHED Antropologisk undersøgelse 8 borgere i alderen år i 5 af Vestklyngens 6 kommuner. 5 borgere havde pårørende med. Hovedpointer: Styrken ligger i: at samtalen foregår i hjemmet indbyder til fortrolighed og dermed også at få vendt de tungere emner. Hjælper borgeren med at huske at få bragt ting på banen at det tværfaglige samarbejde ml. AP og hj.sygepl. er med til at skabe tryghed for borgeren Jo, men det er nok sådan noget, at når de kommer her, så er det for at finde ud af hvad, der er godt for os. Og det synes jeg nok, at man har mere fornemmelsen af, når det er her i stedet for på klinikken. Så vil der være så mange ting, som en læge og en sygeplejerske ikke opdager måske...jeg synes ikke det virkede til, at de havde travlt eller så n

12 Antropologisk undersøgelse fortsat Alle 8 oplever udbytte af besøgene og føler det trygt, at der følges op på indlæggelsen. Tryg besked at få ved udskrivelse Jamen jeg synes da, det var en god besked at få, når man bliver sendt hjem, at der kommer lige nogen ud og besøger dig, det synes jeg da var en god idé. Og så hvis der var noget, så vil de formentlig tage sig af det (borger) Afstemning af medicin Man har sådan en hulens respekt for, der ligger så meget medicin, og det er altså ikke noget man smider væk, det kunne jo være man fik brug for det (pårørende) Nogen usikkerhed om, hvad formålet med besøget er nogen mente en ting andre havde ikke gjort sig tanker herom Vigtigt at sikre sig, at borgeren får bragt egne bekymringer og dagsordner i spil Fordel for borgeren at have pårørende med til at tale deres sag, samt til at lytte og forstå

13 GNS OMKOSTNINGER PER PATIENT - HOSPITAL, AP, KOMMUNE Lavere omkostninger på hospitalet, højere omkostninger til almen praksis og kommune i gruppen, der har fået opfølgende hjemmebesøg sammenlignet med gruppen der ikke har Lavere totale omkostninger i gruppen, der har fået indsatsen NB: de kommunale udgifter er kun lønudgifter!!!

14 Hvor mange screener hospitalet Periode: Juni 13 februar 2014 Hospitalsenheden Vest 14

15 Hvor mange besøg bliver gennemført Periode: juni-dec Vestklyngen

16 Randbetingelser Design af kontrolgruppe ikke tilfældig udvalgt derfor risiko for bias Næste skridt Teste flere kommuner i Vestklyngen Det kommunale ben i omkostningerne

17 Geriatrisk team, Aarhus Universitetshospital Måleperiode: 14. november Dec. 2013: Intervention N= november okt. 2012: Kontrol N=369 NB: per indlæggelse ikke unikke CPR.nr. Dimension Mål Datakilde Sundhedsmål Mål: Forbedre 30 dages overlevelsesraten med 5 % Regional sundhedsdatabase (InfoRM) Brugeroplevet kvalitet Mål: 1) Reducere antal akutte genindlæggelser indenfor 30 dage med 20% 2) Reducere indlæggelsesvarighed 3) Patienttilfredshed Regional sundhedsdatabase (InfoRM) Per Capita omkostning Mål: Reducere omkostningerne per indbygger Hospital, kommune og almen praksis Regional sundhedsdatabase (InfoRM) Praksis database (Targit) Kommunale data 17

18 Udskrevet til hospital i hjemmet: 60 Indlæggelseslængde % Control Intervention Flere patienter behandles hjemme i egne omgivelser i stedet for på hospitalet Indlæggelseslængden reduceres med 3 median dage 18

19 30 dages overlevelse % 89% Lavere dødelighed i interventionsgruppen vs. kontrolgruppen 50 Control Intervention 19

20 Genindlæggelser % 19% 17% 11% Control Intervention Genindlæggelser var ikke reduceret de første 6 mdr., men gennem de næste 6. mdr. reduceres den 0 nov-may jun-nov 20

21 PATIENTTILFREDSHED Kvalitativ undersøgelse på 5 tilfældigt udvalgte patienter Interviewer var ikke del af geriatrisk afdeling Interviews foregik i patientens hjem Resultat: høj patienttilfredshed med indsatsen Det er dejligt at være i mine egne omgivelser, hvor du kan få den hjælp du behøver. Jeg vil hellere være hjemme end på hospitalet Information og kommunikation er vigtig

22 Omkostninger Medicin Praksis Hospital Højere omkostninger per capita i intervetionsgruppen end i kontrolgruppen kr. vs kr.

23 Randbetingelser Ikke medregnet den reelle udgift til det udgående team. Fremstår billigere end det egentlig er Dødelighed forskellig i de to grupper (de døde fremstår billigere ) Mangler den kommunale del Næste skridt Beregne hvad et udgående team reelt koster Beregninger fra Aarhus Kommune Qasi randomiseret studie 23

24 Akutteam Viborg Dimension Mål Datakilde Befolkningens sundhedstilstand Brugeroplevet kvalitet? Mål: 1) At færre borgere kommer i skadestue/modtagelse til kath. skift eller med kath. problemer efter akutteamets oprettelse 2) Patient tilfredshed Regional sundhedsdatabase (InfoRM) Kommunale data Omkostninger per indbygger Mål: Omkostninger med at løse opgaven i kommunen sammenholdt med, hvad det koster at løse opgaven på hospitalet Regional sundhedsdatabase (InfoRM) Kommunale data 24

25 Akut-team & Triple Aim De foreløbige resultater Erfaring med indsatsen (klinisk, effekt, brugere) Kontinuerlig fald i de regionale sundhedsvæsens udgifter (DRG) vedr. urinvejsinfektioner for borgere fra Viborg. Blandt de deltagende borgere/patienter ses ikke bi-virkninger i form af efterfølgende forbrug af Sundhedsvæsnet (stationær/ambulant). Et synligt fald i antallet af skadestuebesøg i relation til skift af kateter (der direkte substitueres med akut-teamets Besøg) P.t. ikke målt på brugeroplevelsen men positive udsagn Svært at bevise sammenhæng, men positive indikationer på kliniske kvalitet, effekter og brugertilfredshed

26 26

27 Akut-team & Triple Aim De foreløbige resultater Økonomien (cost per capita) Gennemsnitomkostning for et kateter-forløb i akutteamet (løn, materialer/udstyr, biler, kørsel, Beredskab osv.) 523 kr. Omkostningen (DRG) for et skadestuebesøg 761 kr. Succes samfundsøkonomisk Kommunal medfinansiering 34 % af 761 kr. = 259 kr.

28 Hvad er udfordringen/opgaven for det nære sundhedsvæsen? Den fortsatte integration og udvikling af sundhedsvæsenet kræver, at sundhedsopgaver for givne populationer kan flyttes derhen, hvor: Sundhedsmålene opnås Den brugeroplevede og kliniske kvalitet er bedst Laveste udgifter pr capita..og dette er essensen af triple aim tankegangen!

29 Hvad er udfordringen/opgaven for det nære sundhedsvæsen? Ikke fælles traditioner for kvalitetsarbejde behov for fælles anerkendte principper og standarder Kvalitetsarbejde og dokumentation kræver relevante og valide data alt er ikke lige godt, heller ikke metoder Fælles syn på fælles arbejde om opfølgning/kontrol, læring og kvalitetsarbejde som (til dels) tre sider af samme sag Et reelt sammenhængende sundhedsvæsen må fungere på ensartede præmisser/forståelser på tværs af kommuner, praksissektor og regioner Patientsikkerhed er en faktor i alle dele af sundhedsvæsnet kræver "god klinisk praksis" i alle dele af det sammenhængende sundhedsvæsen. Så vidt muligt baseret på evidens Triple Aim er et bud på et "fælles sprog" i det sammenhængende sundhedsvæsen