FLYTNINGER FRA BYER TIL LAND- OG YDEROMRÅDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FLYTNINGER FRA BYER TIL LAND- OG YDEROMRÅDER"

Transkript

1 FLYTNINGER FRA BYER TIL LAND- OG YDEROMRÅDER HØJTUDDANNEDE OG SOCIALT UDSATTE GRUPPERS FLYTNINGER FRA BYKOMMUNER TIL LAND- OG YDERKOMMUNER MØNSTRE OG MOTIVER 14:03 LOUISE GLERUP ANER HØGNI KALSØ HANSEN

2

3 14:03 FLYTNINGER FRA BYER TIL LAND- OG YDEROMRÅDER HØJTUDDANNEDE OG SOCIALT UDSATTE GRUPPERS FLYTNINGER FRA BYKOMMUNER TIL LAND- OG YDERKOMMUNER MØNSTRE OG MOTIVER LOUISE GLERUP ANER HØGNI KALSØ HANSEN KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

4 FLYTNINGER FRA BYER TIL LAND- OG YDEROMRÅDER. HØJTUDDANNEDE OG SO- CIALT UDSATTE GRUPPERS FLYTNINGER FRA BYKOMMUNER TIL LAND- OG YDERKOMMUNER MØNSTRE OG MOTIVER Afdelingsleder: Kræn Blume Jensen Afdelingen for socialpolitik og velfærdsydelser ISSN: e-isbn: Layout: Hedda Bank Forsidefoto: Colourbox 2014 SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade København K Tlf SFI s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.

5 INDHOLD FORORD 7 RESUMÉ 9 1 SAMMENFATNING 13 indledning 13 Konklusioner 15 Perspektivering 21 2 BEGREBER OG METODE 23 Begrebsafklaring 23 Metode 26 Rapportens opbygning 29 3 STUDIER AF FLYTNINGER FRA BY TIL LAND 31

6 By-land-flytninger i studier af counterurbanisering 31 Bostedshabitus og flytninger 33 Livscyklus og flytninger til og fra byer 34 Sociale grupper og flytninger til yderområder 35 Højtuddannedes flytninger 36 Opsummering og rapportens tilgang 37 4 REGIONALE FLYTTEMØNSTRE I DANMARK 39 Udviklingen i flytninger fra bykommuner til land- og yderkommuner 39 Regionale forskelle i tilflytning fra byer 43 Karakteristik af tilflytterne 48 Sammenfatning 51 5 HØJTUDDANNEDES FLYTTEMØNSTRE 53 Højtuddannedes flytninger fra bykommuner 54 Regionale forskelle 57 Karakteristik af de højtuddannede tilflyttere 60 Tre typer af højtuddannede tilflyttere 63 Højtuddannede tilflytteres ansættelse 64 Sammenfatning 68 6 HØJTUDDANNEDES FLYTTEMOTIVER 71 Job som primær årsag for de højtuddannede 72 Tre typer af højtuddannede tilflyttere til yderområder 76 Sammenfatning 94 7 MIDLERTIDIGHED OG FORANKRING I DE HØJTUDDANNEDES TILFLYTNING 99 Omstillingsparathed og risikovillighed hos de højtuddannede 99 Nyuddannede: yderområdet som et skridt mod noget andet 106

7 Børnefamiliers forankring 113 De etablerede midlertidig forankring 118 Ejerbolig og forankring 121 Sammenfatning UDSATTE GRUPPERS FLYTNINGER FRA BYER MØNSTRE OG MOTIVER 125 Udviklingen i antal 126 Regionale forskelle 132 Boligtyper 133 Karakteristik 136 Motiver for at flytte til yderkommuner 140 Midlertidig eller varig bosætning 146 Sammenfatning 148 BILAG 151 Bilag 1 Kommunetyper 151 LITTERATUR 155 SFI-RAPPORTER SIDEN

8

9 FORORD Sinde 1990 erne har vi været vidner til en øget regional polarisering og affolkning af yder- og landområder i Danmark. Særligt er det en udfordring, at tiltrække og fastholde højtuddannede beboere, mens antallet af socialt udsatte beboere øges i yderområderne. Denne rapport undersøger flytninger fra bykommuner til landog yderkommuner gennem en periode, som har været præget først af højkonjunktur og siden af økonomiske krise. Rapporten har særligt fokus på højtuddannede personer og på socialt udsatte personer, som her er defineret som personer på kontanthjælp eller førtidspension. Rapporten undersøger dels tendenser og mønstre i flytningerne og dels årsager til flytninger. Datagrundlaget for rapporten er både registerdata og kvalitative interview dels med nøgle personer i yderkommuner, dels med personer, der er flyttet fra bykommuner til yderkommuner. Vi vil i den forbindelse gerne rette en stor tak til de tilflyttere, der har taget imod os og fortalt deres historie og oplevelser. Der skal også lyde en stor tak til de øvrige personer, som har deltaget i interview og hjulpet os i kontakt med tilflyttere. Undersøgelsen er finansieret af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters landdistriktspulje, hvor chefkonsulent Jeppe Fisker har fulgt projektet undervejs. Seniorforsker Helle Nørgaard, Statens Bygge- 7

10 forskningsinstitut, Aalborg Universitet, har været referee på rapporten og takkes for gode og konstruktive kommentarer. Undersøgelsen er gennemført af forsker hos SFI Louise Glerup Aner og Høgni Kalsø Hansen, lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet. Stud.cand.polit. Caroline Hambloch har udført en del af bearbejdningen af registerdata. Forskningsassistent Karen Broberg Mortensen, forskningsassistent Winnie Alim og studentermedhjælperne Lene Skytte og Maj Bjerre har deltaget i indsamling og bearbejdning af kvalitative data. København, april 2014 AGI CSONKA 8

11 RESUMÉ I denne rapport undersøges ændringer i flytninger fra bykommuner til land- og yderkommuner i perioden fra 2003 til Undersøgelsen fokuserer på flyttemønstre og flyttemotiver blandt to typer af tilflyttere til land- og yderkommuner fra bykommuner, nemlig højtuddannede 1 og socialt udsatte. Gruppen af socialt udsatte defineres som personer på kontanthjælp eller førtidspension. RESULTATER Tendenser i flytninger fra byer til land- og yderområder er påvirket af konjunktursvingninger. I perioden med opsving har der været en stigende tilflytning af højtuddannede til land- og yderkommuner fra bykommuner, mens der efter den økonomiske krise, sker et fald i tilflytningen af personer i denne gruppe. Omvendt falder tilflytningen af socialt udsatte grupper til land- og yderkommuner i opsvingsperioden, mens tilflytningen af personer i denne gruppe stiger efter den økonomiske krise. Det er yderkommunerne, der rammes hårdest af krisen, og yderkommunerne står dermed samlet set med en nedgang i både antallet af arbejdspladser 1. Gruppen af højtuddannede er både i den kvantitative og den kvalitative del defineret som personer med en lang videregående uddannelse på minimum kandidatniveau. 9

12 og i tilflytningen af højtuddannede fra byer, når vi sammenligner 2010 med Der er visse regionale forskelle i tilflytningen fra bykommunerne. Således har land- og yderkommuner i Region Sjælland en relativt stor tilflytning af udsatte grupper, mens landkommuner i Region Midtjylland har en relativt stor tilflytning af højtuddannede. Disse forskelle kan muligvis forklares med lokale erhvervsstrukturer og med geografisk nærhed til hovedstadsområdet. De højtuddannedes flyttemønstre og motiver kan relateres til deres alder, familiesituation og erfaring på arbejdsmarkedet. Unge nyuddannede er meget mobile og flytter til yderområdet for en periode for at kickstarte deres karriere. De bliver ikke boende i lige så høj grad som de øvrige højtuddannede tilflyttere. Børnefamilier flytter dels på grund af jobmuligheder, og dels fordi yderområdet giver mulighed for at erhverve sig en større bolig, hus med have og tilbyder det, der for nogle af disse tilflyttere er et ideelt opvækstmiljø for deres børn, tæt på natur og i et lille, overskueligt lokalsamfund. Blandt de tilflyttere, der i forvejen er etableret på arbejdsmarkedet, ser vi eksempler på, at de søger et roligere arbejdsliv, eller at de ønsker at afprøve et andet karrierespor. På tværs af de tre grupper er der personer, der flytter tilbage til områder, de er vokset op i, og generelt ser flere af disse tilflyttere ikke sig selv som inkarnerede bymennesker, men har mod på at afprøve en tilværelse uden for byen. Blandt de socialt udsatte tilflyttere ser vi et motiv, som er stærkt relateret til muligheder på det private lejeboligmarked i yderområder. De udsatte tilflyttere kan have vanskeligt ved at betale et indskud til en lejlighed og søger derfor det private udlejningsmarked, hvor de oplever, at de kan komme ind uden at skulle betale indskud. Ikke afbetalte lån til tidligere boligindskud kan være en årsag til, at de ikke kan få hjælp til at komme over i eksempelvis en almen lejebolig. Blandt de socialt udsatte tilflyttere er drømmen om et hus på landet med plads til dyr også en årsag til flytning til et yderområde. Her er det igen mulighederne på det private udlejningsmarked, der trækker. Endelig kan der være ønsker om at komme væk fra bymiljøet, og der kan være familie og netværk, der trækker i yderområdet. PERSPEKTIVER Denne undersøgelse peger på, at land- og i særlig grad yderkommuner er udfordrede, både i forhold til at tiltrække den højtuddannede arbejdskraft 10

13 og i forhold til en relativt stor tilflytning af personer på offentlig forsørgelse. Undersøgelsens kvalitative dele giver nogle indikationer af, hvilke forhold der har betydning for yderkommunernes muligheder for at tiltrække højtuddannede tilflyttere fra bykommunerne. En særligt interessant konklusion er, at de nyuddannede har nogle flyttemønstre og nogle flyttemotiver, som adskiller sig fra de øvrige højtuddannede tilflyttere. Muligheden for at kickstarte en karriere og få erfaring på jobmarkedet er for denne gruppe særligt attraktiv. Derudover lægger en del af denne gruppe også vægt på muligheden for at få en bred erfaring og for at få lov til at tage større ansvar og afprøve og anvende flere kompetencer, end der typisk er mulighed for i en stilling i bykommunerne. At kommunerne i højere grad skaber opmærksomhed om, at der er nogle særlige muligheder på arbejdsmarkedet i yderkommunerne, som kan være attraktive for dele af den højtuddannede arbejdskraft, kan muligvis være med til at øge tilflytningen. Kommunerne kan overveje, om de har mulighed for at understøtte og dyrke disse særlige muligheder, for eksempel ved særlige jobbeskrivelser, som henvender sig til unge nyuddannede. En anden måde at understøtte dynamikken og tilflytningen på kan være ved at fremme gode og attraktive lejeboliger, således at det bliver lettere for potentielle tilflyttere at bosætte sig i kommunen for en periode. GRUNDLAG Rapporten bygger både på kvantitative registerdata og kvalitative interview. I registerdata indgår hele befolkningen i alderen 17 til 64 år i perioden 2003 til Flytninger identificeres ved skift i bosætningskommune fra det ene år til det næste. I de kvantitative analyser arbejdes der ud fra en kategorisering af kommuner i by-, mellem-, land- og yderkommuner, som er baseret på Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters tidligere kategorisering (Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse, 2012). Gruppen af socialt udsatte defineres i denne rapport som personer på kontanthjælp eller efterløn. De kvalitative analyser er baseret på interview med 25 højtuddannede tilflyttere til yderområder, 5 tilflyttere på kontanthjælp eller førtidspension samt 10 nøglepersoner ansat i yderkommuners udvik- 11

14 lingsafdeling, ydelseskontorer, vækstfora og lignende samt interview med 8 personer, som hverken er højtuddannede eller på kontanthjælp/førtidspension for at have en sammenligningsgruppe. Det har været vanskeligt at rekruttere interviewpersoner fra gruppen af socialt udsatte. Derfor belyses motiver for denne gruppes flytninger også gennem interview med to sagsbehandlere i Lolland Kommune, som gennem efteråret 2013 gennemførte samtaler med ca. 75 tilflyttere på kontanthjælp, hovedparten fra bykommuner. 12

15 KAPITEL 1 SAMMENFATNING INDLEDNING Siden 1990 erne har der i Danmark været en stigende geografisk centralisering af væksten. I forskningskredse er der generelt enighed om, at vækst og udvikling i Danmark er relativt koncentreret i en række store funktionelle regioner omkring de store byer, mens områder i periferien af vækstcentrene er stagnerende eller i tilbagegang med hensyn til befolkningstal, funktioner og økonomi (Nørgaard, 2011; Andersen m.fl., 2011). Den senere udvikling i den regionale og bymæssige struktur bliver beskrevet med forskellige termer såsom metropolisering (Ascher, 2002) eller bylandskabet (Sieverts, 2003; Andersen m.fl., 2011; Andersen & Engelstoft, 2004), hvor både centraliseringen, men også forskellige nye former for bevægelser og relationer mellem regioner er nøgleelementer. For eksempel er pendlingsoplandet til de store vækstcentre øget (Nielsen & Hovgesen, 2008), og der er dermed tale om stærkere funktionelle bånd mellem byer og de rurale områder i nærheden af byerne (de peri-urbane landskaber) (Nørgaard, 2011). Samtidig er områderne i de perifere dele af landet langt fra vækstcentrene altså præget af stagnering eller tilbagegang. 13

16 Disse processer kommer også til udtryk i den regional- og landdistriktspolitiske redegørelse fra 2012 (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2012), som viser en øget regional polarisering og affolkning af yder- og landområder. Redegørelsen viser blandt andet, at bykommunerne har haft en højere vækst i den gennemsnitlige skattepligtige indkomst pr. indbygger fra 2009 til 2010, end tilfældet er i land-, mellem- og yderkommuner. Ledigheden er i samme periode steget mere i land- og yderkommunerne end i de øvrige områder, dog med store variationer inden for de enkelte kommunetyper Udkantsområdernes udvikling kan ikke ses afskåret fra en bredere regional udvikling, som præges af konjunktursvingninger, urbaniseringsprocesser, ændringer i erhvervsstrukturen og geografiske forskelle blandt andet i forhold til boligudbud og boligmarked. Det varierer, hvilken betydning ændringer i erhvervsstrukturen har for forskellige geografiske regioner. Således er der en sammenhæng mellem nedgangen i antallet af landbrugs- og produktionsvirksomheder og den øgede geografiske ulighed (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2012; Schroll & Søgaard, 2011). Også boligmarkedet og udbuddet af billige boliger (eller manglen på samme) i storbyerne har betydning for, hvilke grupper der vælger eller er nødsaget til at flytte fra byen mod udkantsområderne. Flytninger mellem regioner og kommuner spiller en vigtig rolle og er med til at definere kommunernes skattegrundlag og udviklingsmuligheder. Denne rapport belyser den regionale fordeling og flyttemønstre for to befolkningsgrupper, som kan forventes at have betydning for regioners udviklingspotentiale, nemlig højtuddannede og socialt udsatte grupper. I Danmark er der tidligere foretaget undersøgelser af flyttemønstre (blandt andet Andersen, 2010), af flytninger fra byen (Aner, 2009), og af flytninger til yderområderne (blandt andet Nørgaard m.fl., 2010; Andersen, 2011) samt bredere studier af interregionale flytninger i de nordiske lande (bl.a. Lundholm m.fl., 2004). De nævnte studier bygger overvejende på registerdata om flytninger fra 1990 erne og frem til 2002, suppleret med spørgeskemaundersøgelser og interviewmateriale. Generelt viser undersøgelser om motiver for flytninger fra by og/eller flytninger til yder- og landomåder, at der ofte er et ønske om at komme til roligere omgivelser og tættere på naturen, at de lavere boligpriser spiller ind men også, at der i motiverne bag flytningerne optræder et element af at være presset ud af byen pga. høje priser på boligmar- 14

17 kedet og lav indkomst. Undersøgelser peger også på, at motiverne for bostedsvalget er præget af familiestatus og livscyklus. Tidligere danske studier har i overvejende grad undersøgt de brede flyttemønstre og dermed ikke i så høj grad fokuseret på enkelte flyttegrupper eller enkelte aspekter af flyttemønsteret. Denne undersøgelse supplerer således de bredere undersøgelser med mere viden om to afgrænsede flyttegrupper, dels kvantitativt om tendenser og mønstre, dels kvalitativt om motiver og oplevelser. Desuden supplerer denne undersøgelse tidligere undersøgelser ved at se på nyere tendenser i flyttemønsteret og ved at se på tendenserne over en årrække, hvor der har været konjunktursvingninger. Med baggrund i registerdata belyses disse to gruppers geografiske fordeling og flytninger med fokus på flytninger fra bykommuner til yder- og landkommuner. Kategoriseringen af landets kommuner i henholdsvis bykommuner, mellemkommuner, landkommuner og yderkommuner er baseret på Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2012 (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2012). Undersøgelsen er baseret på data for perioden fra og med 2002 til og med 2010, som er en periode, der har været præget af relativt store udsving både i beskæftigelsen og i boligpriserne. Rapporten belyser således også, om der er sammenhæng mellem udsving i økonomiske konjunkturer og regionale flyttemønstre. Med baggrund i kvalitative interview med tilflyttere fra bykommuner til yderkommuner samt med kommunale medarbejdere i yderkommuner belyser rapporten tilflytternes bostedsvalg og flyttemotiver. Rapporten identificerer forskelle mellem flyttemotiverne i socialt udsatte grupper og hos de højtuddannede, ligesom der identificeres forskellige typer af motiver blandt de højtuddannede tilflyttere. Det kvalitative materiale er ikke repræsentativt, og der er dermed grænser for, i hvor høj grad vi kan anskue konklusionerne som generelle. KONKLUSIONER I dette kapitel samler vi op på rapportens konklusioner. Vi fremlægger først resultaterne fra undersøgelsen af det generelle mønster i flytninger fra bykommuner til land- og yderkommuner. Dernæst summerer vi konklusionerne vedrørende de højtuddannedes flyttemønster og flyttemoti- 15

18 ver. Endelig samler vi op på de social udsatte gruppers flytninger fra bykommuner til land- og yderkommuner. Afslutningsvis laver vi en tværgående perspektivering, hvor vi blandt andet vil give et bud på, hvilke dele af konklusionerne der kan bidrage til kommunale udviklingsstrategier. DE GENERELLE FLYTTEMØNSTRE Antallet at flytninger til landkommuner har været stigende frem til den økonomiske krise i 2008 og derefter kraftigt faldende, mens antallet af flytninger til yderkommuner har været jævnt frem til 2008 og derefter faldende. Det tyder dermed på, at det er tilflytningen til yderkommunerne, som har været mest påvirket af den økonomiske krise. Faldet i tilflytningen er kraftigere end faldet i antal arbejdspladser i både yder- og landkommuner. Også hvad angår dette fald, har yderkommunerne dog været hårdere ramt end landkommuner. Den gennemsnitlige indkomst for tilflyttere fra bykommuner til land- og yderkommuner er lavere end den nationale gennemsnitsindkomst. Tilflytterne til yderkommunerne har en lavere indkomst end tilflyttere til landkommuner. En stor del af tilflytterne fra bykommuner til land- og yderkommuner er i 30 erne. DE HØJTUDDANNEDES FLYTTEMØNSTER De højtuddannede udgør en relativt lille andel (mellem 5 og 6 pct.) af gruppen af tilflyttere fra bykommuner til land- og yderkommuner. Ligesom på landsplan sker der i land- og yderkommuner generelt en stigning i antallet af akademiske arbejdspladser over perioden fra 2002 til På trods af dette sker der et fald i antallet af højtuddannede tilflyttere fra bykommuner til land- og yderkommuner i samme periode. Regionale forskelle i antallet af højtuddannede tilflyttere kan ikke umiddelbart forklares med forskelle i udviklingen i antal akademiske arbejdspladser. Alt i alt tyder det dermed på, at tilflytningen af højtuddannede ikke udelukkende kan ses som et resultat af udviklingen på det lokale arbejdsmarked. Her kan andre forhold, som eksempelvis det omkringliggende arbejdsmarked og omkringliggende pendlingsforhold, muligvis også spille en rolle. Indkomsten blandt højtuddannede tilflyttere til yderkommuner er lavere end blandt højtuddannede tilflyttere til landkommuner. En relativ høj andel af de højtuddannede tilflyttere bliver ansat i den offentlige 16

19 sektor. Det tyder på, at den offentlige sektor har relativ stor betydning for tiltrækningen af højtuddannede tilflyttere, særligt i yderkommunerne. De, der mister arbejde i en bykommune og derefter flytter til en yder- eller landkommune, er i højere grad end dem, der bliver i bykommunen, i beskæftigelse i de efterfølgende år. Der kan altså være en beskæftigelsesmæssig gevinst ved at være indstillet på at flytte til yder- og landkommuner. HØJTUDDANNEDES FLYTTEMOTIVER Generelt har jobmuligheder en relativt større betydning for bosætning og flytning for højtuddannede end for andre tilflyttere. Samtidig er det da også gennemgående, at jobmulighederne spiller sammen med andre forhold. Gruppen af højtuddannede tilflyttere fra bykommuner til yderkommuner kan opdeles i tre grupper, som har forskellige motiver for deres flytning og relaterer sig forskelligt til tilflytningsstedet: nyuddannede tilflyttere, tilflyttere med børn og etablerede tilflyttere på mindst 40 år. Forskellene mellem disse grupper ligger særligt i, hvad der er det primære motiv for flytningen, hvad jobbet i yderområdet kan tilbyde dem, og i hvilken grad de lægger vægt på bostedskvaliteter ved tilflytningsstedet. Der kan naturligvis være overlap og flydende grænser mellem de tre grupper, ligesom ingen personer passer helt ind i én gruppe. Derfor skal typologien ses som en opstilling af idealtyper. De unge nyuddannede tilflyttere flytter primært på grund af jobmuligheder. De nyuddannede oplever, at yderområdet i højere grad end byerne kan tilbyde dem et fast arbejde, som svarer til deres ambitionsniveau og faglige kompetencer. Flere af de nyuddannede lægger vægt på, at de i jobbet i yderområdet får større ansvar og beskæftiger sig med flere forskellige faglige områder, end de har mulighed for i byen. Det giver dem en god erfaring, som de kan bruge i deres videre karriereliv. De nyuddannede lægger ikke i så høj grad vægt på de kvaliteter, som miljøet i yderområdet kan tilbyde. Omvendt er de en gruppe, som ikke er skræmt ved tanken om at bo uden for byen. For de højtuddannede tilflyttere med børn er det andre forhold, der lægges vægt på. For dem er det lidt vanskeligere at pege på ét primært motiv bag flytningen. Her er der nærmere tale om et sammensurium af motiver, idet jobmuligheder, men også forhold som muligheder i forhold til bolig og bosted, spiller ind for denne gruppe. Dermed lægger perso- 17

20 nerne i denne gruppe i højere grad vægt på muligheden for at have hus og have, et bedre opvækstmiljø, mindre transporttid i hverdagen og en familievenlig arbejdsplads. Derudover søger denne type tilflyttere i højere grad til områder, hvor de har familie og måske selv er vokset op. For tilflyttere over 40 år, som allerede er etableret på arbejdsmarkedet, kan flytningen til yderområdet give mulighed for at afprøve nye karrierespor. For nogle er flytningen også baseret på et ønske om en roligere hverdag, både i relation til arbejdslivet og i relation til miljøet mere generelt, som det er uden for byen. Denne gruppe lægger dermed også vægt på de kvaliteter, der er i miljøet i yderområdet. For nogle af disse er byen ikke længere så attraktiv som tidligere. Denne gruppe lægger også i højere grad end de nyuddannede vægt på, hvilket specifikt sted de flytter til. Det kan enten være netværk eller nogle særlige kvaliteter ved området, som tiltrækker dem. MIDLERTIDIGHED OG FORANKRING I DE HØJTUDDANNEDES BOSÆTNING Generelt udtrykker de højtuddannede interviewpersoner en høj grad af omstillingsparathed. For en del af dem betyder det, at de ikke i så høj grad bekymrer sig om flytningen og ikke føler, at det er en uoverskuelig beslutning at flytte til et yderområde. Den høje grad af omstillingsparathed betyder også, at højtuddannede tilflyttere er parate til at flytte videre, hvis de kan opnå et bedre job et andet sted. Dog varierer det de tre undergrupper imellem, hvordan de forholde sig til midlertidigheden, og hvilke faktorer der kan fastholde dem i yderområdet. For de nyuddannede er det et gennemgående træk, at de ser deres flytning til yderområdet som en mulighed for en opstart af et karriereforløb. Derfor er flere af dem som udgangspunkt indstillet på, at de på et tidspunkt kommer til at flytte væk fra området igen. Det betyder ikke, at det sociale liv og netværk lokalt i tilflytningsområdet ikke har betydning for dem. Flere af de nyuddannede peger på, at såkaldte tilflytternetværk har betydning for, at de trives i yderområdet. Også muligheder for at bruge naturen og indgå i det lokale forenings- og kulturliv har betydning for deres forankring i området. De højtuddannede tilflyttere med børn ser deres bosætning som mere permanent. For denne gruppe er flytningen som nævnt baseret på et bredere spektrum af motiver, hvor ønsket om at flytte til et område, som kan leve op til deres forestillinger om et godt opvækstmiljø, eller hvor der er mulighed for at få en familievenlig bolig spiller en betyd- 18

21 ningsfuld rolle. Derfor skal flytningen også ses som en beslutning, som ikke kun involverer de næste par år, men er en strategi, der har længerevarende betydning. For denne gruppe er børnenes trivsel i tilflytningsområdet også af stor betydning for deres forankring i området, og de nye netværk skabes også ofte med udgangspunkt i børnene. I det kvalitative materiale er det lidt vanskeligere at identificere et mønster for gruppen af højtuddannede tilflyttere over 40 år. For denne gruppe er tilflytningsstedet valgt positivt til, og det har en fastholdende betydning for tilflytterne. Omvendt er interviewpersoner fra denne gruppe stadig åbne over for muligheden for, at de på et tidspunkt flytter videre, hvis spændende jobmuligheder viser sig, eller hvis de ikke får et tilstrækkeligt stort og betydningsfuldt netværk i tilflytningsområdet. Det kan være vanskeligere for denne gruppe af skabe et nyt netværk i tilflytningsområdet. Når vi ser på det kvantitativt, kan vi se, at gruppen af højtuddannede samlet set i lidt højere grad end tilflyttere fra bykommuner generelt bliver boende i land- og yderkommunerne. Men de forskelle, der er mellem de tre grupper i interviewmaterialet, kan også identificeres kvantitativt. Således flytter de nyuddannede i højere grad væk fra landog yderkommunerne igen, mens børnefamilierne i højere grad bliver boende. Køb af bolig har en betydning for forankringen i tilflytningsområdet. Således er der flere af dem, der har købt en ejerbolig inden for de første to år, end de der ikke har, som bor i området seks år senere. Forskellene mellem de tre grupper træder også frem her, idet de nyuddannede i laveste grad køber en ejerbolig, og børnefamilierne og de etablerede i højeste grad køber en ejerbolig. SOCIALT UDSATTES FLYTNINGER FRA BYKOMMUNER TIL LAND- OG YDERKOMMUNER Antallet af socialt udsatte tilflyttere fra bykommuner både til land- og yderkommuner steg i starten af undersøgelsesperioden og faldt derefter fra 2005 og frem til 2009, hvorefter antallet igen steg. Også andelen af socialt udsatte blandt tilflyttere fra bykommuner til både land- og yderkommuner følger de samme tendenser, men andelen begyndte dog at stige allerede i 2008 for yderkommunernes vedkommende. I bykommunerne har der været en tilsvarende udvikling i antallet af borgere, der er socialt udsatte. Relateres udviklingen i antallet af socialt 19

22 udsatte, der flytter fra bykommunerne til land- og yderkommuner, til udviklingen i antal socialt udsatte borgere i bykommunerne, tyder det på, at udviklingen i antallet af socialt udsatte borgere i bykommunerne kan forklare udviklingen i antallet af socialt udsatte tilflyttere fra bykommuner til land- og yderkommuner. Der er visse regionale forskelle i tilflytningen af socialt udsatte fra bykommuner. Således har både land- og yderkommuner i Region Sjælland en større andel af socialt udsatte blandt deres tilflyttere fra byer, end vi ser i de andre regioner. Dette kan dels skyldes nærheden til København, og dels skyldes det private udlejningsmarked. Således er der en større andel af de socialt udsatte tilflyttere til land- og særligt yderkommuner i Region Sjælland, der flytter i privat udlejning. Muligheder på det private udlejningsmarked udpeges netop som en årsag til de udsatte gruppers tilflytning til Lolland Kommune, både af de interviewede tilflyttere selv og af sagsbehandlere i Lolland Kommune. Her drejer det sig dels om mulighederne for at få adgang til en bolig uden at skulle betale indskud og forudbetalt leje. Dels drejer det sig om muligheden for at få adgang til en relativt billig landejendom eller lignende, hvor der er have og plads til dyr. Nærhed til netværk og familie er en anden årsag til, at udsatte grupper flytter til yderkommuner. Både i interview med tilflyttere og gennem interview med sagsbehandlere i Lolland Kommune træder dette motiv frem. Således er flere af tilflytterne selv opvokset på egnen, og søger dermed tilbage til netværk og familie. På baggrund af interview kan vi konstatere, at det tyder på, at tilflyttere på kontanthjælp og førtidspension til Lolland Kommune ofte har mange sammensatte problemstillinger. Således er det en gruppe, der ofte har gæld til kommuner og/eller til almene boligselskaber. Det betyder, at de ikke kan få et lån fra kommunen til et indskud i en bolig, ligesom de i nogle tilfælde er afskåret fra muligheden for at få en almen lejebolig. Det er en årsag til, at de søger over i det private udlejningsmarked. Derudover er det en gruppe, hvor der kan findes komplekse problematikker i form af misbrugsproblemer samt psykiske og fysiske problemer. Derfor kan en bolig på landet i ro og væk fra bymiljøet for nogle være tiltrækkende. Både i interview med tilflyttere og med sagsbehandlere fremstår gruppen af udsatte tilflyttere som mobile og som personer, der ofte flytter. Når vi ser på statistikken, er der dog ikke markante forskelle på, hvor 20

23 længe de udsatte tilflyttere henholdsvis samtlige tilflyttere bliver boende i en land- eller yderkommuner. Det kan dog være, fordi vi i statistikken ikke registrerer flytninger inden for kommunegrænser og ej heller mellem landkommuner eller mellem yderkommuner. PERSPEKTIVERING Denne rapport fokuserer på nogle relativt afgrænsede grupper af tilflyttere fra byer til land- og yderkommuner. Et sådant fokus har gjort det muligt at komme tættere på en forståelse af, hvilke motiver forskellige typer af tilflyttere har for at flytte til yderområder. Det betyder også, at vi nu har mere viden om, hvad yderområderne kan tilbyde forskellige grupper en viden, der forhåbentlig kan bruges i kommunernes forsøg på at tiltrække særligt de højtuddannede tilflyttere. Samtidig skal vi dog gøre opmærksom på, at rapportens konklusioner vedrørende tilflytternes motiver og oplevelser bygger på kvalitative data, som ikke er repræsentative, og derfor skal tages med et vist forbehold. Rapportens konklusioner peger på, at forskellige grupper af højtuddannede tilflyttere lægger vægt på forskellige elementer i yderområder. En særligt interessant konklusion er, at de nyuddannede har nogle flyttemønstre og nogle flyttemotiver, som adskiller sig fra dem hos de øvrige højtuddannede tilflyttere. Muligheden for at starte et karriereforløb og få erfaring på jobmarkedet er for denne gruppe særligt attraktiv. Derudover lægger man i en del af denne gruppe også vægt på muligheden for at få en bred erfaring og for at få lov til at tage større ansvar og afprøve og anvende flere kompetencer, end der typisk er mulighed for i en stilling i bykommunerne. At kommunerne i højere grad skaber opmærksomhed på, at der er nogle særlige muligheder på arbejdsmarkedet i yderkommune, som kan være attraktive for dele af den højtuddannede arbejdskraft, kan muligvis være med til at øge tilflytningen. Kommunerne kan derfor overveje, om de har mulighed for at understøtte og dyrke disse særlige muligheder. Samtidig er det relevant at anerkende, at dele af gruppen af tilflyttere kun vil være i yderkommunen for en periode. I stedet for at forsøge at holde på tilflytterne kunne man understøtte den dynamik, det kan skabe, at der jævnligt kommer unge nyuddannede tilflyttere fra byerne. Kommuner og det øvrige arbejdsmarked kan forsøge at understøtte 21

FLYTNINGER FRA BYER TIL LAND- OG YDEROMRÅDER

FLYTNINGER FRA BYER TIL LAND- OG YDEROMRÅDER FLYTNINGER FRA BYER TIL LAND- OG YDEROMRÅDER HØJTUDDANNEDE OG SOCIALT UDSATTE GRUPPERS FLYTNINGER FRA BYKOMMUNER TIL LAND- OG YDERKOMMUNER MØNSTRE OG MOTIVER 14:03 LOUISE GLERUP ANER HØGNI KALSØ HANSEN

Læs mere

Flytninger fra byer til land- og yderkommuner

Flytninger fra byer til land- og yderkommuner Flytninger fra byer til land- og yderkommuner Højtuddannede og socialt udsatte gruppers flyttemønstre og motiver KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvorfor vælger henholdsvis højtuddannede og socialt udsatte

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Analyse 13. august 2015

Analyse 13. august 2015 Analyse 13. august 2015 Fordeling af statslige arbejdspladser Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka gennemgik erfaringerne

Læs mere

Danmark i balance - Udvikling og vækst i Danmark

Danmark i balance - Udvikling og vækst i Danmark Danmark i balance - Udvikling og vækst i Danmark Høgni Kalsø Hansen Institut for geovidenskab og naturforvaltning, Geografisektionen, Københavns Universitet hh@ign.ku.dk Kolding, 18. november 2015 Ulige

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut

Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Oplæggets indhold Lidt om befolkningsændringer i Yderområderne Hvad er geografisk mobilitet og hvad

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Tilflytning og bosætning i yderområderne Temaer i præsentation Rammebetingelser og regionale udviklingstræk Tilflytterne: hvem

Læs mere

Oplæg Dansk Sociologiforening d. 7/ Angsten for provinsen

Oplæg Dansk Sociologiforening d. 7/ Angsten for provinsen Oplæg Dansk Sociologiforening d. 7/3 2017 Angsten for provinsen Helle Nørgaard Drømmen om at bo på landet - årsager til flytninger fra by til land og hvorfor nogle folk flytter væk igen 1 Oplæg Dansk Sociologiforening

Læs mere

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk

Læs mere

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 106 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT ÅRBOG 2010 DERIKTHUI HELLE HOLT SØREN JENSEN LARS BRINK THOMSEN

Læs mere

Store kommunale forskelle i iværksætteri

Store kommunale forskelle i iværksætteri 5. oktober 217 217:12 Store kommunale forskelle i iværksætteri Af Christina Juul Steengaard, Anne Kaag Andersen, Michael Drescher og Elias Stapput Knudsen Fremkomst af nye firmaer er med til at skabe job,

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

Udflytninger fra København i et hverdagslivsperspektiv

Udflytninger fra København i et hverdagslivsperspektiv Udflytninger fra København i et hverdagslivsperspektiv Ph.d. studerende Louise Glerup Aner Center for Strategisk Byforskning Institut for Geografi og Geologi, KU Hverdagslandskaber en undergruppe i CSB

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier N OTAT Yderområder er attraktive for børnefamilier D en 11. nov ember 2014 Sags I D : 1922991 D ok. ID : 1922991 Hovedkonklusioner: J N C @k l.dk D irek t e 3370 3802 Mobil 3131 1749 Befolkningsforskydningerne

Læs mere

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

Urbanisering vor tids vandring fra land til by

Urbanisering vor tids vandring fra land til by Oplæg på SLA s årsmøde 4. oktober 2015 Urbanisering vor tids vandring fra land til by v/ Kurt Houlberg 2 Disposition Lidt om KORA og min baggrund Kommunernes økonomiske udfordringer. Herunder den dobbelte

Læs mere

Afgrænsning af yderområder

Afgrænsning af yderområder 11. oktober 2011 Afgrænsning af yderområder Kampagnens afgrænsning af yderområder Kampagnen tager udgangspunkt i en afgrænsning, der sammenfatter yderområderne ifølge tre officielt anvendte definitioner:

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om udflytning af statslige arbejdspladser

Forslag til folketingsbeslutning om udflytning af statslige arbejdspladser 2014/1 BSF 129 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2015 af Dennis Flydtkjær (DF), Rene Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Figur 1: Fordeling af tab på ejerboliger (i perioden 2009-2013) Milliardtab i land- og yderkommuner 35% 43% 23%

Figur 1: Fordeling af tab på ejerboliger (i perioden 2009-2013) Milliardtab i land- og yderkommuner 35% 43% 23% NR. 10 DECEMBER 2014 Milliardtab i land- og yderkommuner Selv om land- og yderkommuner står for 32 pct. af udlånsporteføljen, stammer hele 43 pct. af sektorens tab fra disse kommuner. Realkreditinstitutternes

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Oplæggets indhold Udviklingen i indvandring og bosætning i boliger og

Læs mere

Analyser af situationen i yderområderne

Analyser af situationen i yderområderne Analyser af situationen i yderområderne Præsentation af kapitel IV i Dansk Økonomi, Forår 2015 19. august 2015 Plan Hvor er yderområderne? Hvilke udfordringer har de? Hvilke økonomiske argumenter er der

Læs mere

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD OMSORG OG E T

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Indhold Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8 Anbefalinger til bosætningsstrategien...10

Læs mere

I 2019 vil ønske at bo i landområderne, mens dette vil være næste halveret til i Det svarer til en reducering fra 19 % til 9 %

I 2019 vil ønske at bo i landområderne, mens dette vil være næste halveret til i Det svarer til en reducering fra 19 % til 9 % Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2311393 Hvor skal flygtningene bo? Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter fra 2015 til 2019. Samlet set

Læs mere

Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet

Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet I dag er der borgere med sociale udfordringer, som ikke tæller med i udligningen. Kriterierne bør passe til alle kommunetyper,

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold

Læs mere

Hvem kan udkantskommuner tiltrække?

Hvem kan udkantskommuner tiltrække? Hvem kan udkantskommuner tiltrække? I de sidste 10 år er der sket en markant stigning i udflytningen fra Hovedstaden til landområder. Mange kommuner ønsker del i denne gruppe. Specielt er det børnefamilier,

Læs mere

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne

Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne ud i oplandet D en 26. juni 2014 Mens det for en del yder- og landkommuner kan være en udfordring at tiltrække nye borgere generelt, kan det være en særlig

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

Landdistriktskommuner

Landdistriktskommuner Landdistriktskommuner - indikatorer for landdistrikt Inge Toft Kristensen Chris Kjeldsen Tommy Dalgaard Danmarks Jordbrugsforskning Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø GEO-data og Regionale Analyser

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

EN KVALITATIV UNDERSØGELSE. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 6 Offentligt ZJ^ I Z^JZ~7ZZ~Z~^

EN KVALITATIV UNDERSØGELSE. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 6 Offentligt ZJ^ I Z^JZ~7ZZ~Z~^ Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 6 Offentligt ZJ^ I Z^JZ~7ZZ~Z~^ SF EN KVALITATIV UNDERSØGELSE DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD usmuei&mnbb.:^^^^:.-w>..:..::;^.^;. BØRN I DELEO

Læs mere

Effekter af udflytning af statslige arbejdspladser

Effekter af udflytning af statslige arbejdspladser Effekter af udflytning af statslige arbejdspladser 9. november 2015 Edith Madsen Introduktion Baggrund: udflytning af ca. 3900 statslige arbejdspladser Opnå mere ligelig geografisk fordeling af statslige

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i 2014 Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende November 2016 Opsummering 2 Opsummering Stadig store udfordringer i udsatte

Læs mere

AC-arbejdskraft i den vestlige del af Region Midtjylland. Kort & klart

AC-arbejdskraft i den vestlige del af Region Midtjylland. Kort & klart AC-arbejdskraft i den vestlige del af Region Midtjylland Kort & klart 1 AC-arbejdskraft i den vestlige del af Region Midtjylland Hvor mange akademikere har virksomheder i det vestlige Midtjylland brug

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Kortlægning af status og udviklingstendenser v/ Thomas Jensen, COWI December 1 I FREDERIKSBERG KOMMUNE Befolknings- og boliganalyse formålet: Generel del at

Læs mere

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter

Læs mere

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER OPLÆG PÅ LANDDISTRIKTSRÅDET ÅRSMØDE, MARIAGERFJORD KOMMUNE D. 27.JANUAR 2015 JESPER OLE JENSEN, SBI /AAU-KBH Mange årsager til udfordringer i landdistrikter Baggrund

Læs mere

20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet?

20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet? 20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet? Af adjunkt, ph.d. Jens Fyhn Lykke Sørensen, Center for Landdistriktsforskning, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

SOCIALE INDSATSER TIL MENNESKER MED ADHD

SOCIALE INDSATSER TIL MENNESKER MED ADHD Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 349 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD SOCIALE INDSATSER TIL MENNESKER MED ADHD EN KORTLÆGNING WINNIE ALIM HENRIETTE HOLMSKOV ANDREAS LUND

Læs mere

PROSTITUTION I DANMARK

PROSTITUTION I DANMARK Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 234 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD PROSTITUTION I DANMARK : SSfe.v ' y / iahfe' 11:21 JENS KOFOD THERESA FRØKJÆR DYRVIG KRISTOFFER

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17 Tilflytning til Irma-byen - Økonomiske konsekvenser 14/005173-16 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Sammenfatning... 3 2. Analyse af flyttemønstre 2010-2013... 5 Tilflytning til lokalområder

Læs mere

AN ALYSEN OTAT. Dobbelturbanisering overordnet trend og lokale befolkningsforskydninger. Hovedresultater:

AN ALYSEN OTAT. Dobbelturbanisering overordnet trend og lokale befolkningsforskydninger. Hovedresultater: AN ALYSEN OTAT Dobbelturbanisering overordnet trend og lokale befolkningsforskydninger Urbaniseringen pågår både på det overordnede niveau med vandringer mod de største byer, og på det lokale niveau indenfor

Læs mere

Borgere i beskyttet beskæftigelse

Borgere i beskyttet beskæftigelse Borgere i beskyttet beskæftigelse Velfærdspolitisk Analyse Mennesker med handicap og socialt udsatte har i Danmark adgang til en række indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet med indsatserne

Læs mere

INSTITUT FOR FORSKNING OG UDVIKLING I LANDDISTRIKTER

INSTITUT FOR FORSKNING OG UDVIKLING I LANDDISTRIKTER Den offentlige sektor, lokalisering af statslige arbejdspladser og landdistriktsudvikling Dansk regionalforsker seminar (NS-RSA), Alsion, Sønderborg, 24.-25. april 2008. Abstract: Den offentlige sektor

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Hele landet er med i opsvinget

Hele landet er med i opsvinget Hele landet er med i opsvinget AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Det økonomiske opsving har fået godt fat i dansk økonomi og er over de seneste år blevet bredt ud på tværs af landet. I opsvingets

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland.

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland. Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland Januar 2017 Den Sociale Kapitalfond Management ApS Baggrund Den gennemsnitlige

Læs mere

De ældres boligforhold 2016

De ældres boligforhold 2016 ÆLDRE I TAL 2016 De ældres boligforhold 2016 Ældre Sagen Februar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Uddrag af resultatkontrakter mellem IFUL og hhv. Indenrigs- og Socialministeriet og Fødevareministeriet.

Uddrag af resultatkontrakter mellem IFUL og hhv. Indenrigs- og Socialministeriet og Fødevareministeriet. Bilag 02-10 Uddrag af resultatkontrakter mellem IFUL og hhv. Indenrigs- og Socialministeriet og Fødevareministeriet. Resultatkontrakt mellem Fødevareministeriet og Institut for Forskning og Udvikling i

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Når geografien er udfordringen

Når geografien er udfordringen Når geografien er udfordringen Sophie Dige Iversen Studerende på landinspektøruddannelsens 9. semester, Land Management, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet. I erkendelse af, at der er områder

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Antal børnefamilier i Halsnæs Kommune

Antal børnefamilier i Halsnæs Kommune Notat Sagsnr.: 2015/0010027 Dato: 16. august 2015 Titel: Analyse af til- og fraflyttede børnefamilier i Halsnæs Kommune Sagsbehandler: Tenna Arevad Larsen Analysekonsulent Følgende analyse undersøger børnefamiliers

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose

Læs mere

Resultat af Review af Arbejdsmarkedsbalancen

Resultat af Review af Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 15. december 2009 Resultat af Review af Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll Baggrund Arbejdsmarkedsstyrelsens 4. kontor indgik i foråret 2009 kontrakt med CEBR om, at foretage

Læs mere

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går 1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54

Læs mere