Analyse segregering i de fire største danske byområder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse segregering i de fire største danske byområder"

Transkript

1 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis på tværs af forskellige bydele. Persongrupperne kan f.eks. adskille sig med hensyn til indkomst og formue, uddannelsesniveau og etnisk baggrund. Segregering forekommer i næsten ethvert samfund især i større bysamfund. Der er imidlertid store forskelle i omfanget og formen på segregering på tværs af bl.a. lande og byer. Danmark har i nyere tid været kendetegnet ved en i international sammenligning relativt svag segregering. Dette notat omhandler segregering i Danmark i de seneste årtier. Notatet indledes med en kort sammenfatning af eksisterende analyser og litteratur vedr. segregeringstendenser i Danmark i perioden (afsnit 2). Derefter belyses aktuelle segregeringstendenser i de fire største byområder i Danmark i perioden : Først med blik på indkomst (afsnit 3), dernæst med fokus på uddannelsesniveau (afsnit 4) og afslutningsvis med henblik på andelen af offentligt forsørgede (afsnit 5). Notatet afrundes med en kort opsummering (afsnit 6). I forbindelse med udarbejdelsen af analysen for perioden (afsnit 3-5) ønsker ministeriet at rette en tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed for lån af datasæt. Rockwool Fondens Forskningsenhed inddelte i deres udgivelse En befolkning deler sig op? (Piil Damm, Schultz-Nielsen, & Tranæs, 2006), Danmark i hhv. små (minimum 150 indbyggere) og store (minimum 600 indbyggere) boligområder og har givet Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter lov til at benytte denne inddeling.

2 2 Segregering før 2007 Dette afsnit indeholder en kort opsummering af eksisterende analyser og historisk data fra 1985 til 2007 vedrørende segregering i København/Hovedstaden 1, Aarhus, Aalborg og Odense. Opsummeringen er baseret på Rockwool Fondens Forskningsenheds En befolkning deler sig op? (Piil Damm, Schultz-Nielsen, & Tranæs, 2006) og Social segregation i større danske byer. En kvantitativ undersøgelse af segregationsmønstre i Hovedstadsregionen. Aarhus, Odense og Aalborg, (Samson, 2009). 2.1 Indkomst En generel tendens i perioden var, at andelen af beboere med de laveste indkomster steg i alle fire byer. Samtidig var der en stigende koncentration af folk med lav indkomst i bestemte kvarterer, mest markant i Aarhus og Odense. Koncentrationen af højindkomstgrupper i bestemte kvarterer var også stigende, specielt i Hovedstaden. For hovedstaden var segregeringen klart størst for så vidt angår boligområder i den højeste indkomstgruppe, om end segregeringsgraden i perioden var svagt faldende her. 2.2 Uddannelse Segregering i forhold til uddannelse i perioden beskrives ud fra fem forskellige uddannelsesgrupper/niveauer: 1) Ingen eller uoplyst, 2) Grundskole, 3) Gymnasial uddannelse, 4) Erhvervsfaglig uddannelse, 5) Videregående uddannelse. Befolkningens generelle uddannelsesmæssige opkvalificering i perioden har gjort, at sandsynligheden for en person med en grundskoleuddannelse tilfældigt møder en person med længerevarende uddannelse i sit kvarter har været stigende. Fra så man, at beboere i København, Aarhus og Odense generelt bor lidt mere opdelt efter uddannelsesniveau end tidligere, mens der i Aalborg modsat har været tendens til mindre uddannelsesrelateret segregering. Specifikt for beboere med grundskoleuddannelse så man imidlertid for alle fire byer en stigende tendens til segregering frem til og med Omvendt tegner der sig et billede af, at segregering blandt akademikere toppede i starten af 00 erne og aftog frem mod 2007 i alle fire byer. De fire store byer er hjemsted for højere læreanstalter og ligger i top i forhold til andelen med en videregående uddannelse højest i Aarhus, hvor 41 pct. i 2003 havde en videregående uddannelse. Tilsvarende observeres blandt akademikere et relativt højt niveau af 1 I datamaterialet er København/Hovedstaden defineret som et sammenhængende byområde jf. Danmark Statistiks definition af Hovedstaden. 2 af 26

3 segregering, om end aftagende. Ser man isoleret på perioden , har der i alle fire byer været en tendens til, at akademikere har koncentreret sig mindre i specifikke områder. Her skiller Aalborg sig igen ud med et markant fald i denne kategori, hvilket stemmer overnes med tendensen til faldende segregering for borgere i Aalborg fordelt på alle uddannelsesniveauer. 2.3 Offentlig forsørgelse I perioden skete der en mindre forøgelse af andelen af borgere på offentlig forsørgelse i alle fire byer. Størst var stigningen i Odense, hvor 18,3 pct. af borgerne i aldersgruppen årige i slutningen af perioden modtog offentlig forsørgelse mod16,1 pct. i starten af perioden. Til sammenligning var der i Aalborg 17,3 pct., Aarhus 16,2 og København 14,5 pct. af borgerne, der modtog offentlig forsørgelse. I slutningen af samme periode havde Odense også den højeste grad af segregering. Således var modtagere af offentlig forsørgelse i visse kvarterer overrepræsenteret med 34,1 pct. Betragter man perioden , toppede segregeringsniveauet i Odense dog allerede i Niveauet var herefter stødt faldende frem til Samme tendens observeres i Aarhus, mens Aalborg derimod oplevede en mindre stigning i segregering af overførselsmodtagere. For hovedstaden var graden af segregering konstant blandt modtagere af offentlig forsørgelse i denne periode. 2.4 Konklusion Fra sker der i alle fire byer en stigende koncentration af henholdsvis lavindkomstgrupper og højindkomstgrupper. Hovedstaden er mest markant i forhold til segregering blandt højindkomstgrupper. Med hensyn til uddannelse ser vi fra at beboere i København, Aarhus og Odense generelt bor mere opdelt efter uddannelsesniveau end tidligere, mens der i Aalborg modsat har været tendens til mindre segregering. Specifikt for beboere med længerevarende uddannelse tegner der sig dog et billede af, at segregeringen topper i starten af 00 erne for at aftage frem til og med 2007 i alle fire byer. I perioden skete der en forøgelse i andelen af modtagere af offentlig forsørgelse i alle fire byer. Med undtagelse af Hovedstaden, observeres der samtidig en højere grad af segregering i byerne mest markant i Odense. For Odense, Aarhus og Aalborg aftager segregeringen imidlertid frem mod 2007, mens segregerings-niveauet i Hovedstaden er forblevet konstant højt med et højt segregeringsniveau på 30 pct. blandt modtagere af offentlig forsørgelse. 3 af 26

4 3 Indkomst Efter at have opsummeret data for perioden belyser de følgende tre afsnit specifikt udviklingen i de fire byområder i perioden Dette afsnit fokuserer på segregeringstendenser målt på personindkomst. For at belyse segregering eller koncentration af forskellige indkomstgrupper, beregnes de såkaldte decilkvotienter 2 for de personlige disponible indkomster. Ved at benytte decilkvotienterne kan man sammenligne fordelingerne af personindkomsterne i et givent boligområde med den generelle fordeling i en by. Indkomstdecilerne for byområderne er indledningsvist beregnet og benyttes som grænseværdier. Dernæst placeres indbyggerne i boligområderne i byområdernes indkomstdeciler. Andelen i hver decil giver en indikation af, om befolkningen fordeler sig skævt i forhold til byens fordeling som helhed. De enkelte boligområder kategoriseres alt efter, om de falder indenfor følgende grupper og niveauer af decilkvotienter. Populationen for beregningerne er befolkningen af årige. Dette aldersinterval er valgt for at mindske effekter fra livsforløb (uddannelse, tidlig karriere, pension og anden tilbagetrækning). Kategori Decilkvotient Særligt høj indkomst < 0,25 Meget høj indkomst 0,25-0,50 Høj indkomst 0,50-0,80 Over gennemsnittet 0,80-1,25 Under gennemsnittet 1,25-2,00 Lav indkomst 2,00-4,00 Meget lav indkomst 4,00-10,0 Særligt lav indkomst > 10,0 Tabel 1. Andel indbyggere i kategorier af decilkvotienter (2007 og 2011) Hovedstadsområdet Odense Aalborg Aarhus Særligt høj indkomst 13,0 13,9 8,1 8,1 6,8 6,7 11,3 12,9 Meget høj indkomst 16,1 14,4 14,2 17,7 14,7 23,4 15,4 15,0 Høj indkomst 11,0 12,0 22,9 17,1 21,1 17,0 14,5 14,5 Over gennemsnittet 11,9 11,6 20,2 23,6 18,2 14,8 10,2 10,1 Under gennemsnittet 9,5 9,1 14,8 10,7 11,0 4,7 21,3 18,3 Lav indkomst 15,8 14,2 3,8 5,7 12,9 16,1 14,0 12,3 Meget lav indkomst 16,6 16,5 6,9 7,5 8,3 4,4 5,2 7,0 Særligt lav indkomst 6,0 8,3 9,1 9,6 7,1 12,8 8,0 9,7 Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Rockwool Fondens Forskningsenheds boligområder (Piil Damm, A., Schultz-Nielsen, M.-L., & Tranæs, T. (2006). 2 Inspirationen til beregningsmetoden er hentet fra (Samson, 2009), (Socialpolitisk Forening og Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA), 2001) og (Storstadskommittén, 1997). Decilkvotienten er beregnet som antallet af boligområdets indbyggere i 1. og 2. decil (for byen) i forhold til 9. og 10. decil. 4 af 26

5 Tabellen antyder, at der er forskelle i hvor hhv. højindkomst- og lavindkomstgrupperne bosætter sig. Havde indbyggerne i de forskellige boligområder haft tilnærmelsesvis samme indkomstfordeling som det overordnede byområde, ville langt flere være bosat i områder med gennemsnitlige decilkvotienter. Det er ikke tilfældet. Alle større byområder har mindst 40 pct. af indbyggerne i boligområder med høje, meget høje eller særligt høje indkomster. Hovedstadsområdet har den laveste andel med godt 40 pct. i 2011, mens Aalborg har flest med godt 47 pct. Som det kunne forventes, er de meget høje og særligt høje indkomster mere koncentreret i Hovedstaden. For de gennemsnitlige indkomsters vedkommende, har Hovedstaden og Aalborg færrest med hhv. knap 21 pct. og knap 20 pct. Her er det værd at bemærke, at Aalborg er faldet fra en andel på godt 29 pct. i 2007 til godt 19 pct.. For de lavere indkomster er andelen markant størst i Hovedstadsområdet med knap 39 pct. Også her har Aalborg den største andel blandt provinsbyerne, med godt 33 pct. Odense og Aarhus ligger efter med hhv. knap 23 pct. og 29 pct. I de meget lave og særligt lave indkomster har Hovedstadsområdet igen de absolut største andele. Overordnet set ses en tendens til, at alle byområderne, undtaget Odense, i perioden har oplevet en tiltagende koncentration af borgere med høje indkomster i bestemte områder. Tilsvarende har der også været en tiltagende koncentration af borgere med lavere indkomster i andre områder, navnlig i Odense og Aalborg. For både de højere og lavere indkomster gør det sig gældende, at Hovedstaden generelt har en høj koncentration af borgere i boligområder i disse indkomstgrupper, men derudover ikke har rykket sig meget i perioden 2007 til De største ændringer i fordelingen, har fundet sted i provinsbyerne Aalborg og Odense. De følgende kort viser decilkvotienternes geografiske fordeling i de fire største danske byer i Kortene viser en tendens til klyngedannelser i alle byerne, mest markant blandt højindkomstgrupper. I Hovedstaden ses f.eks. en høj koncentration af beboere med særligt høj indkomst (den mørkerøde farve) i nabo-forstæderne Søborg og Gentofte. I Aalborg udgør kvarteret Hasseris ligeledes en klynge af højindkomst-beboere, i Aarhus kvartererne Risskov og Højbjerg og i Odense Hunderup-kvarteret. 5 af 26

6 Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og Rockwool Fondens 6 af 26

7 7 af 26

8 Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og Rockwool Fondens 8 af 26

9 9 af 26

10 4 Uddannelse I undersøgelsen af segregering eller koncentration af personer med et givent uddannelsesniveau i bestemte bydele benyttes lokaliseringskvotienten. I korte træk er lokaliseringskvotienten en befolkningsgruppes andel i et boligområde i en by, divideret med befolkningsgruppens andel i hele byen. Således giver lokaliseringskvotienten et mål for hvor meget andelen, og dermed fordelingen, i boligområdet afviger fra fordelingen for samme befolkningsgruppe i byen som helhed. Lokaliseringskvotienten angiver således, om der bor forholdsvis flere eller forholdsvis færre af en befolkningsgruppe i et givent boligområde i en given by. Er lokaliseringskvotienten f.eks. 2, betyder det, at andelen af befolkningsgruppen er dobbelt så stor i boligområdet som i byen som helhed. Tilsvarende betyder en lokaliseringskvotient på 0,5, at andelen er halvt så stor. For hver by er der i det følgende beregnet lokaliseringskvotienter for alle byens boligområder for a. andel af befolkningen med grundskole som højeste uddannelsesniveau og b. andel af befolkningen med en videregående uddannelse som højeste uddannelsesniveau. For alle er kvotienten beregnet for hhv og Populationen er begrænset til aldersgruppen årige, for derigennem at mindske effekterne fra personer der endnu ikke har fuldført deres uddannelse. 4.1 Grundskole Tabel 2. Andel indbyggere i boligområder efter lokaliseringskvotient (grundskole) (2006 og 2011) Aalborg Hovedstadsområdet Odense Aarhus ,5 9,9 10,3 9,8 9,8 11,5 9,4 10,4 8,8 0,50-0,75 12,7 12,4 21,3 19,0 20,1 20,8 18,9 18,0 0,75-1,00 33,4 32,3 23,3 23,2 26,4 27,8 26,5 28,4 1,00-1,25 25,2 25,8 19,3 22,1 19,4 20,1 22,2 23,4 1,25-2,00 16,9 17,1 24,2 24,6 19,4 19,6 19,3 19,4 2,00-2,0 2,1 2,2 1,2 3,3 2,3 2,7 2,0 Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Rockwool Fondens Forskningsenheds boligområder (Piil Damm, A., Schultz-Nielsen, M.-L., & Tranæs, T. (2006). De fire største byområder i Danmark har alle en stor andel af befolkningen bosat i områder med overrepræsentation (lokaliseringskvotient større end 1,25, jf. tabel 2) af indbyggere med grundskolen som højeste uddannelsesniveau. Andelen i Hovedstadsområdet er højest med knap 26 pct., mens Aarhus, Odense og Aalborg ligger hhv. lige over og lige under 20 pct. I den anden ende af spektret, har Odense, Hovedstadsområdet og Aarhus flest indbyggere bosatte i områder med en underrepræsentation (lokaliseringskvotienter på mindre end 0,75). Således har Aalborg en forholdsvis stor andel af befolkningen bosatte i gennemsnitlige områder, mens Hovedstadsområdet, Aarhus og Odense har højere andele i områder med segregeret bosætning. 10 af 26

11 4.2 Videregående uddannelse Tabel 3. Andel indbyggere i boligområder efter lokaliseringskvotient (videregående uddannelse) (2006 og 2011) Aalborg Hovedstadsområdet Odense Aarhus ,5 9,2 10,4 10,0 10,7 10,8 9,9 11,2 10,7 0,50-0,75 14,1 14,6 21,8 20,3 19,6 20,4 19,5 19,4 0,75-1,00 33,6 32,1 23,2 22,7 26,0 27,0 25,8 25,7 1,00-1,25 22,7 22,4 18,4 20,2 21,9 21,2 19,4 21,0 1,25-2,00 18,4 17,4 24,5 24,0 18,7 18,4 20,6 19,9 2,00-1,9 3,0 2,0 2,1 3,0 3,1 3,5 3,2 Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Rockwool Fondens Forskningsenheds boligområder (Piil Damm, A., Schultz-Nielsen, M.-L., & Tranæs, T. (2006). For videregående uddannelser skiller Hovedstadsområdet sig ud som det byområde med den største andel af befolkningen i områder med under- og overrepræsentation. De største provinsbyer har en markant lavere andel af befolkningen bosat i boligområder med en stor overvægt af indbyggere med videregående uddannelser, mens kun Aalborg skiller sig ud, idet færre bor i områder med underrepræsentation. Provinsbyerne er således mere homogene set i forhold til andelen med videregående uddannelse i den enkelte by. I det store billede har ændringerne i perioden være af mindre størrelsesorden. I det følgende vises lokaliseringskvotienterne (2011) på kort for de fire byer for hhv. grundskole og videregående uddannelser. Geografisk kan der spores en tendens til, at boligområder ofte ligger tæt op ad andre boligområder af samme eller lignende type. Således kan man tydeligt lokalisere klyngedannelser med klare overrepræsentationer af folk med videregående uddannelser i eksempelvis det nordøstlige Aarhus og de nordlige dele af Hovedstadsområdet. 11 af 26

12 12 af 26

13 13 af 26

14 14 af 26

15 15 af 26

16 16 af 26

17 17 af 26

18 18 af 26

19 19 af 26

20 5 Offentligt forsørgede Nedenstående tabel viser lokaliseringskvotienter for andelen offentligt forsørgede i de fire største byer. Andelen er beregnet for populationen af årige og indeholder personer på overførselsindkomster (heriblandt kontanthjælp, dagpenge, førtidspension og revalidering) sat overfor hele populationen af årige i de respektive boligområder og byer. Tabel 4. Andel indbyggere i boligområder efter lokaliseringskvotient (offentligt forsørgede) (2007 og 2011) Aalborg Hovedstadsområdet Odense Aarhus ,5 11,9 6,7 16,0 14,8 12,5 10,1 14,8 13,6 0,50-0,75 33,8 35,7 25,6 27,0 29,0 34,7 35,9 32,4 0,75-1,00 22,7 29,5 20,4 21,0 25,9 22,3 10,2 12,1 1,00-1,25 7,2 1,5 10,9 11,9 10,4 10,5 14,9 15,4 1,25-2,00 15,9 15,6 19,2 17,8 13,8 16,1 16,0 19,5 2,00-8,4 10,9 7,9 7,6 8,4 6,3 8,2 7,0 Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Rockwool Fondens Forskningsenheds boligområder (Piil Damm, A., Schultz-Nielsen, M.-L., & Tranæs, T. (2006). Af tabellen fremgår det, at Aalborg (26,5 pct.), Aarhus (26,5 pct.) og Hovedstadsområdet (25,4) alle har en forholdsvis stor andel af befolkningen bosat i boligområder med overrepræsentation af borgere på overførselsindkomst. Andelen af indbyggere i områder med overrepræsentation er steget i alle områder med undtagelse af Hovedstadsområdet. Særligt Aalborg og Aarhus er gået frem med hhv. 2,2 og 2,3 procentpoint. Til gengæld har Odense og Aarhus, med hhv. knap 45 pct. og godt 46 pct. flest borgere i områder hvor modtagere af overførselsindkomster er underrepræsenteret. Nedenstående kort viser den geografiske fordeling af lokaliseringskvotienterne. Det fremgår, at boligområder af den ene eller anden type, ofte vil ligge ved siden af et boligområde af samme type. Der er således tendenser til klyngedannelser i alle byerne. 20 af 26

21 21 af 26

22 22 af 26

23 23 af 26

24 Forskningsenheds boligområder 24 af 26

25 6 Hovedkonklusion 6.1 Overordnede tendenser Overordnet har koncentrationen af bestemte persongrupper i bestemte bydele (segregeringen) i Danmarks fire storbyområder i reglen været stigende i perioden Det gælder både når man opdeler persongrupper mht. størrelsen af deres indkomst, længden af deres uddannelse og på om de modtager offentlig forsørgelse eller ej. Hovedstadsområdet indtager en særrolle som det mest segregerede byområde. Gennem perioden observeres imidlertid en tendens til, at Aarhus, Aalborg og Odense gradvist nærmer sig segregerings-niveauet i Hovedstaden. 6.2 Tendenser opdelt efter kategori og periode Indkomst: Over hele perioden observeredes i alle fire byer en øget segregering blandt henholdsvis lavindkomstgrupper og højindkomstgrupper. Hovedstaden er mest markant i forhold til segregering blandt højindkomstgrupper. I perioden viser ministeriets egne beregninger, at høj- og lavindkomstsgrupper bor stadigt mere koncentreret. I perioden er der primært sket forandringer i provinsbyerne mest markant i Aalborg og Odense. I Hovedstadsområdet har ændringerne været begrænsede, men her var koncentrationen også i forvejen mere markant end i provinsbyerne. Uddannelse: For uddannelse ser vi fra at beboere i Hovedstadsområdet, Aarhus og Odense generelt bor mere opdelt efter uddannelsesniveau end tidligere, mens der i Aalborg modsat har været tendens til mindre segregering. Ministeriets egne beregninger for perioden viser imidlertid, at Aalborg oplever mere segregering, og således nærmer sig niveauet i de øvrige byer. Specifikt for beboere med længerevarende uddannelser tegner der sig et billede af, at segregeringen i Hovedstaden, Aarhus og Odense topper i starten af 00 erne for herefter at aftage eller forblive konstant. Samtidig skiller Hovedstaden sig ud som det mest segregerede byområde i forhold til beboere med længerevarende uddannelse. Offentlig forsørgelse: Med undtagelse af hovedstaden ser vi fra , at segregeringen vokser blandt modtagere af offentlig forsørgelse mest markant i Odense. For Odense, Aarhus og Aalborg aftager segregeringen imidlertid op gennem 00 erne, og skellet mellem Odense og Aarhus/ Aalborg udlignes. I perioden viser ministeriets beregninger, at man specielt i Aalborg og Aarhus ser en tendens til øget segregering blandt modtagere af offentlig forsørgelse, mens graden af segregering er faldende i Hovedstaden. 25 af 26

26 7 Litteratur Piil Damm, A., Schultz-Nielsen, M.-L., & Tranæs, T. (2006). En befolknings deler sig op? Rockwool Fondens Forskningsenhed, Gyldendal. Samson, J. (2009). Social segregering i danske byer. En Kvantitativ undersøgelse af segregationsmønstre i Hovedstadsregionen, Aarhus, Odense og Aalborg. Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet. Socialpolitisk Forening og Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA). (2001). Social Årsrapport Storstadskommittén. (1997). Delade Städer, Fritzes. 26 af 26

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Analyse 10. december 2012

Analyse 10. december 2012 10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

BYER I BEVÆGELSE. Haderslev tæt på. -- // Analyse af byer i udvikling // --

BYER I BEVÆGELSE. Haderslev tæt på. -- // Analyse af byer i udvikling // -- BYER I BEVÆGELSE Haderslev tæt på -- // Analyse af byer i udvikling // -- INTRO 2 BYANALYSER: Haderslev - tæt på Indhold Haderslev - tæt på er et projekt, hvor Region Syddanmark og Haderslev Kommune sætter

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Udarbejdet af Sekstanten 0 Januar 2015 Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går 1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud? Hvor mange br aldrig de offentlige VEU-tilbud? På baggrund af Danmarks Statistiks register for offentlig voksen- og efteruddannelse ses der i denne analyse på VEU-indsaten for den enkelte i løbet af de

Læs mere

Lønmodtageres finansielle formuer

Lønmodtageres finansielle formuer Analyse Lønmodtageres finansielle formuer De ca. 2,1 mio. danske lønmodtagere havde i 215 en gennemsnitlig finansiel formue på over 2. kr. pr. person. Størstedelen var placeret på indlånskonti, mens resten

Læs mere

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 29. april 2016 TQCH Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften i Danmark Initiativer der forbedrer de generelle rammevilkår for industrivirksomhederne

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som

Læs mere

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred. Analyserer

Læs mere

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Oplæggets indhold Udviklingen i indvandring og bosætning i boliger og

Læs mere

De forberedende tilbud og de udsatte

De forberedende tilbud og de udsatte April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme

Læs mere

Social arv i de sociale klasser i 2012

Social arv i de sociale klasser i 2012 Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune 2012-2026 Økonomisk Forvaltning 1. Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af Vesthimmerlands kommune i foråret 2012. Prognosen danner et overblik

Læs mere

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Forskerbeskyttelse i CPR 2008

Forskerbeskyttelse i CPR 2008 Danmarks Statistik, Metode 16. janaur 2008 Statistisk metode BNL Forskerbeskyttelse i CPR 2008 Antallet af personer med forskerbeskyttelse har siden år 2000 været kraftigt stigende, og det stiger fortsat.

Læs mere

Velstillede børnefamilier indtager København

Velstillede børnefamilier indtager København Velstillede børnefamilier indtager København Siden midten af 9 erne er der kommet langt flere småbørnsfamilier i København. Særligt i brokvarterene og i Indre by bliver børnefamilierne i højere grad boende

Læs mere

Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen?

Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen? Vejle, den 17. august 2011 INTEGRATIONSDØGNET 2011 Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen? Torben Tranæs Rockwool Fondens Forskningsenhed Indhold Det (over) modne danske velfærdssamfund Indvandring

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere