Klinisk retningslinje for anvendelse af suttebrik under ammeetablering

Transkript

1 Klinisk retningslinje for anvendelse af suttebrik under ammeetablering Forfattergruppe Annemi Frandsen, afdelingssygeplejerske, IBCLC, MSA, Neonatalafsnittet, NSR sygehuse. Tlf , Helle Sandfeld, Sygeplejerske, IBCLC, Børn og Unge sengeafsnit for nyfødte, Regionshospitalet Randers, Neonatalafsnittet Ragnhild Måstrup, sygeplejerske, postdoc, PhD, IBCLC, Neonatalklinikken, Rigshospitalet Hanne Hee Zachariassen; jordemoder, IBCLC, Freelance. Deltaget i udvælgelse, gennemlæsning og kritisk vurdering af artikler Arbejdsgruppen har påbegyndt arbejdet med retningslinjen maj Konsulenter: Bibliotekar Henrik Laursen, Fagbiblioteket i Viborg. Bistået med litteratursøgning. Godkendelse Godkendt af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer, efter intern og ekstern bedømmelse. Den kliniske retningslinje er kvalitetsvurderet i henhold til retningslinjer fastlagt af centrets Videnskabelige Råd og vedtaget af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer. OFFENTLIG HØRING MARTS 2019 Bedømmelse Den kliniske retningslinje lever op til kvalitetsniveauet for kliniske retningslinjer, som er beskrevet af Center for Kliniske Retningslinjer (CFKR). Bedømmelsen er foretaget ved en tre-trins bedømmelsesprocedure; 1) intern bedømmelse som foretages i CFKRs sekretariat, hvor den kliniske

2 retningslinje vurderes ud fra AGREE II instrumentet pkt samt manualen derudover sendes den i høring hos relevante faglige- og videnskabelige selskaber og institutioner, 2) ekstern bedømmelse hvor tre bedømmere tilknyttet CFKR foretager en uafhængig bedømmelse af den kliniske retningslinje ud fra AGREE II instrumentet, 3) offentlig høring hvor alle fagfæller har mulighed for at fremkomme med relevant kritik, positiv eller negativ, af den udarbejdede kliniske retningslinje. For detaljeret informationer om bedømmelsesprocessen henvises til Side 1

3 Læsevejledning Den anvendte graduering af evidensens kvalitet og anbefalingsstyrke baserer sig på GRADE (Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation). ANBEFALINGENS STYRKE Stærk anbefaling for Center for Kliniske Retningslinjer anvender i tråd med Sundhedsstyrelsen en stærk anbefaling for, når de samlede fordele ved interventionen vurderes at være klart større end ulemperne. Svag/betinget anbefaling for Center for Kliniske Retningslinjer anvender i tråd med Sundhedsstyrelsen en svag/betinget anbefaling for interventionen, når vi vurderer, at fordelene ved interventionen er større end ulemperne, eller den tilgængelige evidens ikke kan udelukke en væsentlig fordel ved interventionen, samtidig med at det vurderes, at skadevirkningerne er få eller fraværende. Anvendes også, når det vurderes, at patienters præferencer varierer. Svag/betinget anbefaling imod Center for Kliniske Retningslinjer anvender i tråd med Sundhedsstyrelsen en svag/betinget anbefaling imod interventionen, når vi vurderer, at ulemperne ved interventionen er større end fordelene, men hvor dette ikke er underbygget af stærk evidens. Vi anvender også denne anbefaling, hvor der er stærk evidens for både gavnlige og skadelige virkninger, men hvor balancen mellem dem er vanskelig at afgøre. Anvendes også, når det vurderes, at patienters præferencer varierer. Stærk anbefaling imod Center for Kliniske Retningslinjer anvender i tråd med Sundhedsstyrelsen en stærk anbefaling imod, når der er evidens af høj kvalitet, der viser, at de samlede ulemper ved interventionen er klart større end fordelene. Vi vil også anvende en stærk anbefaling imod, når gennemgangen af evidensen viser, at en intervention med stor sikkerhed er nyttesløs. God praksis God praksis, som bygger på en formel konsensusteknik blandt eksperter indenfor området. Anbefalingen kan være enten for eller imod interventionen. En anbefaling om god praksis anvendes, når der ikke foreligger relevant evidens. Derfor er denne type anbefaling svagere end de evidensbaserede anbefalinger, uanset om de er stærke eller svage. Side 2

4 Resume dansk Titel Klinisk retningslinje for anvendelse af suttebrik under ammeetablering Baggrund Ønsket om amning i Danmark er højt. I klinisk praksis hersker divergerende holdninger i forhold til om anvendelsen af suttebrik under ammeetablering har positiv eller negativ indflydelse på amning. Anvendelsen af suttebrikker er høj i Danmark. Henholdsvis 29% for mature børn og 54% for præmature børn. Formål At opstille anbefalinger for anvendelse af suttebrik under ammeetablering af mature og præmature børn med henblik på at reducere barrierer for eksklusiv amning i seks måneder og fortsat amning i 12 måneder eller længere i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling. Patienter Mødre, der ønsker at amme Førstegangs- og flergangsfødende Nyfødte børn, både præmature og mature børn, fra fødslen til amning er etableret Intervention/er Anvendelse af suttebrik under ammeetablering. Inkluderet studier To kohortestudier. Outcomes Eksklusiv amning ved udskrivelse Eksklusiv amning ved fire mdr Postmenstruel alder ved etablering af eksklusiv amning Adækvat vægtstigning Vægttab > 10% Søgestrategi Der er søgt efter eksisterende retningslinjer og reviews i relevante databaser (Tripdatabase, JBI Best practice sheets, NICE UK, SIGN, HTA database, RNAO, SBU, Social styrelsen Sverige, Kunnskapscenteret Norge, Helsedirektoratet Norge, Sundhedsstyrelsen Danmark, Academy of Breastfeeding Medicine).. Der gennemføres desuden en systematisk søgning efter primærlitteratur i PubMed, Cinahl, Embase og Cochrane. Endelig håndsøges i relevant litteraturs referencer samt efter grå litteratur Kvalitetsvurdering Artiklerne er vurderet ved hjælp af Sekretariatet for referenceprogrammers checklister. Data Syntese Data er i muligt omfang syntetiseret i en metaanalyse og opsat i Summary of Findings tabel. Anbefaling Undgå at anvende suttebrik som førstevalg til at løse ammeproblemer under ammeetableringen, idet anvendelse af suttebrik kan forkorte den eksklusive ammeperiode for såvel præmature som mature børn og ikke fremmer tidligere etablering af eksklusiv amning af det præmature barn ( ). Side 3

5 Resume engelsk Title Clinical guideline for use of nipple shield during breastfeeding establishment Background There is a high rate of breastfeeding in Denmark, 96-99% initiate breastfeeding regardless of the infant s gestational age. The attitudes in clinical practice to the effect of nipple shield use on breastfeeding are diverging. Nipple shield use in Denmark is high; 28% and 54%, respectively for term and preterm infants. Objectives To give recommendations for nipple shield use during breastfeeding establishment of term and preterm infants in order to reduce barriers for exclusive breastfeeding in six months and partial breastfeeding in 12 months or longer according to the recommendations from the Danish Health Board. Participants Mothers who want to breastfeed Primiparous and multiparous mothers Newborn term and preterm infants from birth to breastfeeding is established Types of interventions Use of nipple shield during breastfeeding establishment. Types of studies Two cohort studies. Types of outcomes Exclusive breastfeeding at discharge Exclusive breastfeeding at four months Postmenstrual age at establishment of breastfeeding Adequate weight gain Weight loss >10% Search strategy No existing clinical guideline where found in relevant databases (Tripdatabase, JBI Best practice sheets, NICE UK, SIGN, HTA database, RNAO, SBU, Social styrelsen Sverige, Kunnskapscenteret Norge, Helsedirektoratet Norge, Sundhedsstyrelsen Danmark, Academy of Breastfeeding Medicine). Systematic literature search was performed in PubMed, CINAHL, EMBASE and Cochrane. Manual search from reference lists in relevant literature and grey literature among members of Danish Association for Certified Lactation Consultants (DACLC). Methodological quality The articles were assessed with check lists from Sekretariatet for referenceprogrammer. Data synthesis Data was synthetized into meta analyses and shown in Summary of finding tables where possible. Recommendations for clinical practice Avoid use of nipple shield as a first choice for solving breastfeeding problems during breastfeeding establishment, as the use of nipple shield may shorten the period of exclusive breastfeeding for both term and preterm infants and does not promote earlier establishment of exclusive breastfeeding in preterm infants ( ). Side 4

6 Målgruppe Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, jordemødre og sundhedsplejersker, der rådgiver familier under etablering af amning. Baggrund Der fødes i Danmark ca børn om året, hvoraf 6,8 % fødes for tidligt (1). De fleste danske mødre påbegynder amning, det gælder % af mødre til mature børn (2, 3) og 98 % af mødre til præmature børn (4). Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning i 6 måneder og derefter delvis amning til 12 måneders alderen (5). Kun 16 % af de mature børn (6) og 13 % af de præmature børn (7) er fuldt ammede i de anbefalede seks måneder. Da amning og modermælk har fordele for både børn og mødre i form af nedsat risiko for infektioner, allergi, livsstilssygdomme, øget tilknytning, intelligens mm (8, 9) kan det være problematisk for folkesundheden, at så få børn ammes fuldt i den anbefalede periode. Suttebrikker har været kendt siden 1600-tallet i forskelligt materiale fra bly, tin, glas, træ til gummi, og anvendt til at beskytte brystet mod barnets tænder, beskytte tøjet mod lækage, korrigere indadvendte brystvorter, forebygge og behandle ømme/sårede brystvorter og hjælpe barnet med at få fat om brystet. Disse modeller var ikke effektive, de var destruktive for amning og barnets helbred (10). Suttebrikken er i dag et formstøbt tyndt silikoneskjold af forskellige fabrikater og et almindeligt anvendt hjælpemiddel under ammeetablering både nationalt og internationalt (4, 10, 11). Det er desuden vigtigt at have opmærksomhed på, at suttebrikker har en kommerciel interesse for producenterne. Suttebrik er også beskrevet anvendt i overgangen fra flaske tilbage til bryst, for at få barnet til at acceptere brystet (12, 13). Problemstillingens omfang I Danmark anvender 29% af mødre til mature børn suttebrik (14) og 54% af præmature børn (4). Anvendelsen af suttebrik til præmature børn viser store udsving mellem neonatalafdelinger fra 35-67% (4). Denne variation indikerer, at suttebrik ikke altid bliver anvendt ved samme grad af ammeproblemer, men også at viden om andre metoder og kultur i afdelingen kan præge anvendelsen af suttebrik. Den kliniske problemstilling I faglitteraturen findes ikke tydelige anbefalinger for eller imod anvendelse af suttebrik (10, 12, 14-16), og holdningen til anvendelse af suttebrikker skifter fra afdeling til afdeling og fra sundhedsprofessionel til sundhedsprofessionel. Sundhedsstyrelsens bog Amning en håndbog for sundhedspersonale skriver i 2018: Side 5

7 Suttebrik kan påvirke ammevarigheden, men kan være en god løsning i særlige tilfælde (15). Indtil 2018 har samme bog henvist til et hyppigt citeret, lille amerikansk studie publiceret af Meier i 2000 (17): Suttebrikken kan således medvirke til at kompensere for de problemer, som det præmature barn har ved brystet (18) Dette studie har været en del af referencerne for ammevejledning af mødre til præmature (inkl. sen-præmature) børn i Danmark og internationalt (10, 18) på trods af at studiet er lille (34 børn) og har mange begrænsninger. I udvidelsen af det spædbarnsvenlige initiativ til neonatalafdelinger; Neo-BFHI fra 2015, gives følgende anbefaling for anvendelse af suttebrik: Nipple shields should not be used routinely in the neonatal ward. They should only be used after the mother has received skilled support in solving the underlying breastfeeding problem, and after the mother s repeated attempts to breastfeed her infant without the shield. If a nipple shield is introduced, the mother is counselled on how to attempt to discontinue its use. (19). Til trods for nye restriktive anbefalinger er anvendelsen af suttebrikker høj. (14, 20). I klinisk praksis antages det, at suttebrikken på den ene side hjælper mødre til at amme, der ellers ikke ville have opnået at amme deres børn, accelererer etablering af eksklusiv amning, og på den anden side øger risiko for trivselsproblemer og kortere ammeperiode. Konsekvenser/samfundsperspektiv Når moderen har store ammeproblemer, som truer barnets trivsel, sættes ekstra ressourcer ind fra samfundets side i form af øget tilbud om ambulante kontroller på barselsafsnit, øget opfølgning af sundhedsplejerske og eventuel genindlæggelse. Andelen af genindlæggelser steg fra 2014 til 2015 fra 1,8 procent til 2,2 procent af alle nyfødte (21). Det er en faglig diskurs, at der i det daglige kliniske arbejde italesættes en restriktiv holdning af nogle sundhedsprofessionelle, mens der i nogle ekspertudtalelser og små undersøgelser tales for en mindre restriktiv holdning, grænsende til anbefaling af anvendelse, særligt i forhold til den præmature population (10, 13,17, 22). Den sundhedsprofessionelles præsentation af suttebrik vil ofte have indflydelse på moderens oplevelse af anvendelse. Side 6

8 Patientgruppen Den kliniske retningslinje dækker: Mødre, der ønsker at amme Førstegangs- og flergangsfødende Nyfødte børn, både præmature og mature børn, fra fødslen til amning er etableret Definitioner Etablering af amning: Processen fra barnet lægges til brystet første gang og til det trives/tager på i vægt ved fuld amning. Eksklusiv amning (fuld amning): Barnet ernæres udelukkende ved moderens bryst dvs. modermælk på flaske er ikke inkluderet. Ammeperiode: Varighed af eksklusiv hhv. delvis amning. Præmature børn: Født før gestationsalder 37+0 Mature børn: Født i eller efter gestationsalder 37+0 Årsager til anvendelse af suttebrik Sårede og ødelagte brystvorter, samt ekstreme smerter (12, 14, 16, 23) Spændte bryster, små brystvorter, store brystvorter, flade eller indadvendte brystvorter (12, 14, 16, 23) For lille eller for stort mælkeflow (14) Barn med kraftigt vakuum (27) Præmature børn (Svært ved at tage fat, svagt vakuum eller hypotoni) (14, 20, 24,) Tilvænnet flaske (12, 13, 28) Patientperspektivet moderens perspektiv Mødre, der har anvendt suttebrik, fortæller, at suttebrikken oftest introduceres af sundhedsprofessionelle (23). Kun i afdelinger med meget restriktiv anvendelse af suttebrikker efterspørger mødrene dem selv (24). Hvis mødre søger på suttebrik på internettet finder de kommercielle sider, sygehusvejledninger og tilbud om privat ammevejledning online, der både tilråder (25) og fraråder (26) anvendelse af suttebrikker. Det kan være svært at navigere i for den enkelte og måske uerfarne mor, der derfor også finder hjælp blandt andre mødre på sociale medier. Blandt disse finder mødrene både positive og negative beretninger. Eksempler på mødres positive oplevelser Suttebrikken afhjælper svære amninger og opleves som afgørende for at amningen kan lykkes. Nogle beskriver suttebrikken som nem at anvende (14). Det opleves, at suttebrikken er en kortsigtet løsning, der redder amning her og nu, men kan være første skridt til tidligt ammeophør (24). Mødre med positive oplevelser med at anvende suttebrik, anbefaler andre mødre at anvende suttebrik ved behov. Det bliver mere besværligt at Side 7

9 amme, men opvejes af de gode oplevelser ved amningen (29). Der er en overvægt af mødre, der beskriver positive oplevelser med at anvende suttebrik. Eksempler på mødres negative oplevelser Suttebrikken føles upraktisk, unaturlig og er svær at få til at sidde godt på brystet og for nogen opleves den som en barriere mellem mor og barn (24, 29). Nogle mødre oplever, at barnet vænner sig til suttebrikken, som efterfølgende er svær at afvænne. Mødrene understreger, at anvendelse af suttebrik ikke kan erstatte ammevejledning og -støtte og dermed kan suttebrikken ikke stå alene (14). Andre mødre beskriver trivselsproblemer med faldende mælkemængde og oplevelser med travlt personale, som udleverer suttebrik uden vejledning (29). Enkelte beskriver, at de ønsker, at de aldrig havde forsøgt sig med en suttebrik, fordi de antager, at de kunne have undgået anvendelsen af suttebrik, hvis de havde fået grundigere ammevejledning (14, 29). Det er ikke tydeligt, hvilke mødre, der oplever gavn af suttebrik og på den baggrund bliver det en slags one-fits-all løsning. Formål Formålet med de kliniske retningslinjer er at sikre en evidensbaseret indsats af ensartet høj kvalitet på tværs af landet, medvirke til hensigtsmæssige patientforløb og vidensdeling på tværs af sektorer og faggrupper samt prioritering i sundhedsvæsenet. I denne kliniske retningslinje er formålet at opstille anbefalinger for anvendelse af suttebrik under ammeetablering af mature og præmature børn med henblik på at reducere barrierer for eksklusiv amning i seks måneder og fortsat amning i 12 måneder eller længere i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling (5). Metode Fokuseret spørgsmål Bør suttebrik anvendes under ammeetablering af præmature og mature børn? Patient Intervention Comparator Outcomes Nyfødte børn Suttebrik under Ingen anvendelse Længde af Ammende kvinder ammeetablering af suttebrik ammeperiode Postmenstruel alder ved etablering af amning Trivsel målt ved vægtstigning/vægttab Side 8

10 Tabel over outcomes Effektmål Kritisk Vigtig Ikke vigtig Ikke kritisk Eksklusiv amning v udskrivelse X Eksklusiv amning ved 4 mdr X Postmenstruel alder ved etablering af X eksklusiv amning Adækvat vægtstigning X Vægttab > 10% X Kritiske outcomes Eksklusiv amning ved udskrivelse og ved fire måneders alderen vurderes som kritiske outcomes ved brug af suttebrik i ammeetableringen, da disse er kritiske milepæle på vej mod Sundhedsstyrelsens anbefaling af fuld amning i seks måneder. Vigtige outcomes Postmenstruel alder (PMA) ved etablering af eksklusiv amning vurderes som et vigtigt, men ikke kritisk outcome. I praksis forventes anvendelse af suttebrik at fremme tidligere etablering af eksklusiv amning, hvorfor hypotesen ønskes efterprøvet. Adækvat vægtstigning og vægttab over 10% vurderes som vigtige outcomes, men er ikke nødvendigvis kritiske outcomes for effektiv amning og ammeetablering (løsning af ammeproblemet med en suttebrik), da børn i Danmark med ikke adækvat vægtstigning ofte behandles med supplement af anden mælk, hvilket kan sløre en sammenhæng mellem suttebrik og vægtstigning. Side 9

11 Systematisk litteratursøgning: Identificering af Body of Evidence Denne kliniske retningslinje har fulgt nedenstående tre-trins søgeproces: Eksisterende retningslinjer Systematiske reviews Primære studier 1. trin: Eksisterende retningslinjer / Internationale guidelines Kliniske retningslinjer inden for området er søgt i databaserne: Tripdatabase, JBI Best practice sheets, NICE UK SIGN HTA database RNAO SBU Social styrelsen, Sverige Kunnskapscenteret, Norge Helsedirektoratet, Norge SST, DK Academy of Breastfeeding Medicine Der findes én retningslinje om suttebrik, men uden systematisk litteratursøgning som baggrund(30). Derfor er denne retningslinje forkastet. Side 10

12 2. trin: Systematiske litteraturgennemgange / reviews Cochrane Library Der findes to reviews, som er kritisk vurderet med checkliste og herefter forkastet grundet metodiske problemer (12, 16). 3. trin: Primær litteratur Der er søgt efter primær litteratur i følgende internationale og nationale databaser: PubMed (Medline), EMBASE, CINAHL, The Cochrane Library, Bibliotek.dk (Artikelbasen), NORART, SveMed+ og Tripdatabasen. Desuden er der søgt på The Joanna Briggs Institute, NICE (National Institute Health and Clinical Excellence), SIGN (The Scottish Intercollegiate Guidelines Network). I litteratursøgningen har følgende søgeord været anvendt: I PubMed har søgeord været anvendt som MESH-ord, i CINAHL som Cinahl Subject Headings og i Embase som Emtrees. Følgende er anvendt: Breast feeding, breastfeeding, nipple shield, nipples, protective devices, protective equipment Følgende Limits har været anvendt: Artikler for , søgningerne er gentaget x 3, sidst oktober Se bilag 1 for detaljeret søgestreng på Pubmed, CINAHL, Embase og Cochrane. Der er foretaget manuel søgning af de inkluderede artiklers referencelister samt søgning efter upubliceret materiale på (Mednar) henblik på at identificere eventuelle upublicerede, ikke-peer reviewed studier. Der er også forespurgt i danske ammekonsulenters lukkede internetforum efter upubliceret materiale. Den detaljerede søgeprotokol, som har dannet grundlag for den systematiske litteratursøgning i forbindelse med udarbejdelsen af den kliniske retningslinje kan ses i bilag 2. Inklusionskriterier og eksklusionskriterier Inklusionskriterier Engelsk samt skandinaviske sprog Eksklusionskriterier Andre sprog Studier, der inkluderer ammende kvinder og ammede børn (mature og præmature) Litteraturtyper: Litteraturtyper: Side 11

13 Kliniske guidelines Metaanalyser Systematiske oversigtsartikler Forskningsartikler Upubliceret materiale Artikler udgivet før 2000 Ekspertudtalelser, herunder konsensusartikler Pilotstudier Klummer Kvalitative studier Artikler om suttebrikker af anden materiale end tynd silikone Se Bilag 3 for flowchart over inklusion og eksklusion. Udvælgelse og vurdering af litteratur: Efter første gennemlæsning resterede syv studier (4, 7, 12, 14, 16, 17, 23). Se bilag 4 for oversigt over fremsøgte artikler samt begrundelser for in- og eksklusion. De syv inkluderede studier blev kritisk vurderet ved hjælp af Sekretariatet for referenceprogrammers checklister (31). De to reviews blev ekskluderet af følgende grunde: Det ene review har en systematisk, men mangelfuld, litteratursøgning, har ikke forholdt sig til de inkluderede studiers kvalitet og ikke gennemgået resultaterne i de inkluderede studier systematisk (12). Det andet review har ikke gennemført en systematisk litteratursøgning (16). Forfatteren er forespurgt og har ikke besvaret forespørgsel. Meiers studie (17), som ellers har været grundlag for klinisk praksis, ekskluderes, fordi der ikke er en sammenligning mellem eksponerede og ikke-eksponerede. De 34 inkluderede børn tjener som deres egen kontrolgruppe. De eksponerede er taget ud af to studier, der hver indeholder en randomisering. Der er kun taget børn med fra interventionsgrupperne. Henvisningerne til de to oprindelige studier er mangelfuld, og derfor mangler der gennemsigtighed i, hvordan de 34 børn er udvalgt udover, at de bruger suttebrik. Der redegøres ikke for størrelsen eller ammeresultaterne af de oprindelige studier. Der redegøres heller ikke for antal af inkluderede, ekskluderede og frafald undervejs. Kontrolgrupperne i originalstudierne anvendes ikke som kontrolgruppe i dette studie. Outcome er ikke eksklusiv amning, men modermælksernæring (any breastmilk-feeding). Studiet viste, at præmature børn diede større mængder pr. måltid med suttebrik. Endelig er studiet støttet af en suttebrikproducent (Medela). Side 12

14 Ekströms studie (23) er et veltilrettelagt studie, men rapporteringen er ufuldstændig til at summere resultaterne op i en tabel. Der er rettet henvendelse til forfatteren, der ikke kan bidrage med yderligere resultater end det, der fremgår af artiklen. Herefter resterer tre artikler, som anvendes som body of evidence og baggrund for anbefalingen (4, 7, 14). Se bilag 5, 6 og 7 for checklister til kritisk vurdering. Der var enighed om kvalitetsvurderinger. Formulering af anbefaling er sket ved konsensus blandt arbejdsgruppens tre medlemmer (ALF, HBS og RM). Der var enighed om formulering af anbefalingen. Da flere af gruppens medlemmer er forfatter og medforfatter på de tre inkluderede artikler, er disse artikler i første omgang vurderet af de andre gruppemedlemmer. Derefter har gruppen sammen gennemgået og sammenholdt alle vurderingerne. Side 13

15 Litteraturgennemgang Fokuseret spørgsmål: Bør suttebrik anvendes under ammeetablering af præmature og mature børn? Anbefaling: Undgå at anvende suttebrik som førstevalg til at løse ammeproblemer under ammeetableringen, idet anvendelse af suttebrik kan forkorte den eksklusive ammeperiode for såvel præmature som mature børn og ikke fremmer tidligere etablering af eksklusiv amning af det præmature barn ( ). Kort uddybning af anbefalingen og gode praktiske råd: At undgå suttebrik i ammeetableringen skal forstås således, at der benyttes andre løsningsmuligheder i vejledningen end anvendelse af en suttebrik, da den skal ses som en markør for ammeproblemer. Suttebrikken er en nem løsning, der ikke nødvendigvis er en ammestøttende løsning især for den førstegangsfødende og uerfarne ammende mor. Ammeproblemet vurderes systematisk ud fra et helhedsperspektiv, hvor løsningen af ammeproblemet bør tage udgangspunkt i det aktuelle problem moderens ønske, forudsætninger, samt tro på at kunne amme, som hun ønsker det. Handlinger i stedet for introduktion af suttebrik: Tålmodighed Sikre barnets trivsel Starte forfra med hud-mod-hud kontakt Laidback breastfeeding Tilbyde brystet ved alle måltider Sikring af moderens mælkeproduktion Stimulation af nedløbsrefleks inden barnet lægges til brystet Anvende ammebevarende hjælpemidler, når barnet ikke kan die hos moderen; fx kop til mature børn og sonde til præmature børn. Undlade flaske. Vejlede i at forme brystvorten og korrekt sutteteknik Vejlede i andre ammestillinger Undgå brug af narresut Søg vejledning hos en kollega Side 14

16 Løsning af ammeproblemer skal have respekt for barnets neurologiske udvikling. Det er væsentligt at hverken personalet eller moderen presser barnet til at spise. Hvis der udleveres en suttebrik bør den udleveres på et informeret grundlag. Moderen kan herefter tage stilling til anvendelsen på baggrund af evidensbaseret information om, at den eksklusive ammeperiode kan blive afkortet. Såfremt moderen anvender suttebrik, bør årsagen samt samtykke dokumenteres i barnets journal. Der skal sikres opfølgning på moderens mælkeproduktion og barnets vægtøgning, også i overgangen mellem primær og sekundær sundhedstjeneste. Samarbejdet med moderen skal tage udgangspunkt i hendes samlede situation, således at ingen moder føler sig stigmatiseret ved brug af suttebrik, idet suttebrikken som oftest er introduceret af sundhedsprofessionelle. Litteratur: Evidensgrundlaget for det fokuserede spørgsmål bygger på to danske kohortestudier, der som de eneste lever op til kvalitetskrav efter kritisk gennemgang af litteratur. Det ene studie omfatter 1221 mødre og 1488 præmature børn, hvilket beskrives i to artikler med to forskellige outcomes. Det andet studie omfatter 4815 mødre. I alt indgår 6036 mødre i de to kohortestudier. Gennemgang af evidens: Populationerne var i det ene studie mature og præmature børn i sundhedsplejen, i det andet studie præmature børn på neonatalafdelinger (to artikler). Der blev fundet klinisk relevant sammenhæng med de kritiske outcomes: eksklusiv amning ved udskrivelse og ved 17 ugers alderen, til fordel for amning uden brug af suttebrik (4, 14). Kvaliteten af de kritiske outcomes var samlet set moderat [ ], da studierne blev opgraderet på grund af det stærke effektestimat, den høje metodiske kvalitet og lave risiko for bias. Studiepopulationerne var homogene og sammenlignelige med målgruppen for denne kliniske retningslinje. Brug af suttebrik resulterede i kortere varighed af eksklusiv amning. Præmature, der anvendte suttebrik havde OR 2,3 for ikke at være ammet eksklusivt ved udskrivelse. Børn, der anvendte sutterbrik havde OR 3.85 for ikke at være ammet eksklusivt ved 4 måneders alderen (4, 14) se nedenstående metaanalyse. Side 15

17 Forest plot: Suttebrik vs ingen suttebrik. Outcome: eksklusiv amning ved 4 mdr. Der er ikke fundet litteratur, der viser positiv effekt ved anvendelse af suttebrikker på eksklusiv amning ved udskrivelse eller ved 17 ugers alderen. Der er fundet evidens for, at det vigtige outcome postmenstruel alder ved etablering af eksklusiv amning ikke havde sammenhæng med anvendelse af suttebrik. Præmature børn, der anvendte suttebrik, etablerede eksklusiv amning 0,2 dage senere (95% CI -0,9 til +1,3 dage, p=0,743). Kvaliteten af dette vigtige outcome var lav. Det er ikke fundet evidens for de andre vigtige outcomes: vægttab på mere end 10% og adækvat vægtøgning. (se Summary of Findings tabellen). Side 16

18 Summary of Findings: Bør suttebrik anvendes under ammeetablering af præmature og mature børn? Population: Nyfødte børn, ammende kvinder Intervention: Anvendelse af suttebrik Sammenligning: Ingen anvendelse af suttebrik Outcome Risiko uden suttebrik Effektestimater (95% CI) Risiko med suttebrik Odds ratio (95% CI) Deltagere (studier) Tiltro til estimaterne (GRADE) Kommentarer Eksklusiv amning v. udskrivelse (data fra mødrespørgeskema) 807 pr pr ( ) OR 2.3 ( ) 921 (1 observationelt studie) MODERAT a Sandsynligvis væsentlig forbedring af eksklusiv amning ved udskrivelse ved ingen suttebrik. Brug af suttebrik resulterede i kortere varighed af eksklusiv amning. Præmature, der anvendte suttebrik havde OR 2,3 for ikke at være ammet eksklusivt ved udskrivelse. Eksklusiv amning ved 4 mdr (data fra mødrespørgeskema) 713 pr pr ( ) OR 3.85 (1.32 to 11.25) 4790 (2 observationelle studier) MODERAT a Sandsynligvis væsentlig forbedring af eksklusiv amning ved 4 mdr ved ingen suttebrik. Børn, der anvendte sutterbrik havde OR 3.85 for ikke at være ammet eksklusivt ved 4 måneders alderen. Postmenstruel alder ved etablering af amning Eksklusiv amning blev etableret 0,2 dage senere (95% CI 0,9-1,3) for præmature børn, der anvendte suttebrik 844 (1 observationelt studie) LAV Muligvis ingen forskel mellem alder ved etablering af amning ved brug af suttebrik eller ingen suttebrik Adækvat vægtstigning - - Vi fandt ingen studier der rapporterede adækvat vægtstigning Vægttab > 10% - - Vi fandt ingen studier der rapporterede vægttab Forklaringer: a. Opgraderes pga stor effekt (OR >2) Side 17

19 Arbejdsgruppens overvejelser: Balancen mellem effekt og skadevirkninger Med baggrund i anbefalingens evidens vurderer arbejdsgruppen, at anvendelse af suttebrik til mature og præmature børn i ammeetableringen har negativ indflydelse på eksklusiv amning ved udskrivelse hos de præmature samt afkortning af den eksklusive ammeperiode hos begge populationer og derfor kan suttebrikken ikke anbefales som første valg til at løse ammeproblemer. Det gælder specielt førstegangsfødende og uerfarne mødre. Anvendelse af suttebrik fremmer ikke tidligere etablering af amning af præmature børn. Der er ikke fundet nogle fordele for etablering af eksklusiv amning ved brug af suttebrik. Der kan således ikke gives anbefalinger for sikker anvendelse af suttebrik. Kvaliteten af evidensen Kvaliteten af evidensen er moderat. Der mangler således forskning af høj metodisk kvalitet, hvorvidt suttebrikker indvirker på vægtstigning og om der findes indikationer, hvor anvendelse af suttebrikker kan fremme amning Værdier og præferencer Fordi det er et område, der er præget af individuelle præferencer, er det meget afhængigt af den sundhedsprofessionelles tilgang og det giver dermed stor variation i anvendelse af suttebrikker. Samtidig opleves det meget ulykkeligt for en nybagt mor med ammeproblemer, ikke at kunne amme sit barn, hvorfor de fleste mødre vil tage imod tilbud om løsning af ammeproblemet med en suttebrik. Situationen kan opleves desperat nok til at ønske sig at få løst ammeproblemet hurtigt uden kendskab til Side 18

20 konsekvenserne på længere sigt eller alternative løsninger. Det opleves som at løse problemet her og nu for både moderen og den sundhedsprofessionelle. Andre overvejelser Arbejdsgruppen vurderer, at der bør sikres opfølgning og kontakt til sundhedsplejerske, når en mor bruger suttebrik. Der findes mange tilgængelige udformninger af suttebrikker på det danske marked. De er omfattet af CE mærkning, men er ikke medicinsk teknologi vurderet. Der er en kommerciel interesse i at sælge suttebrikker. Rationale for anbefaling Der blev i formuleringen af anbefalingen lagt vægt på at anvendelse af suttebrikker havde negativ sammenhæng med varigheden af den eksklusive ammeperiode, og ikke fremmede tidligere etablering af eksklusiv amning. Det vil sige, selvom suttebrikken ifølge Meier (17) skulle hjælpe barnet til at die større mængder mælk pr måltid, bidrager den ikke til tidligere etablering af eksklusiv amning. Ingen studier viser, at anvendelsen af suttebrikker er positiv for eksklusiv amning. Andelen af mor-barn-par i Danmark, der anvender suttebrik er høj. Det er et stort problem, når der ikke er evidens for, at anvendelsen af suttebrik er positiv for amningen. Når sundhedsprofessionelle ønsker at anvende suttebrik under ammeetablering, skal det ses som markør for ammeproblemer og dermed være med til at synliggøre behovet for systematisk vejledning til moderen. Monitorering Områder, der beskæftiger sig med ammeetablering opfordres til at monitorere anvendelsen af suttebrik for at kende deres praksis. Som monitorering anbefales det at arbejde med en gradvis sænkning af anvendelsen af suttebrik, da det er nødvendigt med en holdnings- og kulturændring til fordel for de ammende mødre. Side 19

21 Der kan på den foreliggende forskning ikke sættes en grænse, der er sikker i forhold til anvendelsen af suttebrik. Referencer 1. Videnscenter for tidligt fødte børn, Rigshospitalet.dk,: Hentet 03. nov Kronborg, H., & Vaeth, M. The influence of psychosocial factors on the duration of breastfeeding. Scand J Public Health 2004;32(3): Bruun, S. m fl. Using text messaging to obtain weekly data on infant feeding in a Danish birth cohort resulted in high participation rates. Acta Paediatrica 2016; Jun;105(6): Maastrup, R. m fl. Factors associated with exclusive breastfeeding of preterm infants. Results from a prospective national cohort study. PLoS One Sep 24;9(9):e Sundhedsstyrelsen ved Tove Pedersen, afdelingslæge. Sundhedsstyrelsen følger WHO s opfordring og anbefaler at spædbørn ammes fuldt til 6 mdr. Brev til Fødesteder, Børneafdelinger, kommunale sundhedstjenester, Amtssundhedsplejersker, Amtsjordemødre, Jordemodercentre, Embedslæger og PLO s hjemmeside. 15. august Johansen, A., Krogh, C., & Pant, S. W. (2016). Temarapport og årsrapport. Børn født i Statens Institut for Folkesundhed Amning. n_f%c3%b8dt_i_2014.pdf Hentet 01. febr Maastrup, R. m fl. Breastfeeding progression in preterm infants is influenced by factors in infants, mothers and clinical practice. The results of a national cohort study with high breastfeeding initiation rates. PLoS One Feb 19;9(2):e Schack-Nielsen L, Michaelsen KF. The effects of breastfeeding I: Effects on the immune system and the central nervous system. Review. Ugeskr Laeger Mar 12;169(11): Danish Side 20

22 9. Schack-Nielsen L, Michaelsen KF. The effects of breastfeeding II: effects on lifestyle illnesses, mother s health and negative effects. Review. Ugeskr Laeger, 169, s Danish. 10. Walker, M. Breast pumps and Other Technologies. I K. Wambach, & J. Riordan (Red.), Breastfeeding and Human Lactation. 5 th edition USA: Jones & Bartlett Learning. Chapter 12, pp Eglash, A., Ziemer, A. L., & Chevalier A. Health Proffessional ' Attitudes and Use of Nipple Shields for Breastfeeding Women. Breastfeed Med Aug;5(4): Chow, S m fl. The Use Nipple Shields: A Review. Front Public Health, 2015 Oct 16;3: Kair, L. R m fl. The Experience of Breastfeeding the Late Preterm Infant: A Qualitative Study. Breastfeed Med Mar; 10(2): Kronborg, H m fl. Why do mother use nipple shield and how does it influence duration of exclusive breastfeeding? Matern Child Nutr Jan;13(1). 15. Sundhedsstyrelsen. Amning - En håndbog for sundhedspersonale København: Komiteen for Sundhedsoplysning. 16. Mckechnie, A. C., & Eglash, A. Nippleshields: A review of the Litterature. Breastfeed Med Dec;5(6): Meier, P. P m fl. Nipple Shields for Preterm Infants: Effect on Milk Transfer and Duration of Breastfeeding. J Hum Lact May;16(2): Sundhedsstyrelsen. Amning - En håndbog for sundhedspersonale København: Komiteen for Sundhedsoplysning. 19. Nyqvist KH m fl. Neo-BFHI; The Baby Friendly Hospital Initiative for Neonatal Wards. Three Guiding Principles and Ten Steps to Protect, Promote and Support Breastfeeding. Core Document with Recommended Standards Hentet 01. febr Måstrup, R. Upubliceret materiale. Nye, ikke udgivne data (Tilgængelige hos forfatteren) Side 21

23 21. Danske Regioner. Kortlægning af svangreomsorgen. Et overblik over organisering, aktivitet og personaleressourcer i Danske Regioner. Hentet fra Hentet 25. aug Froh EB, Hallowell S & Spatz DL. The use of technologies to support human milk & breastfeeding. J Pediatr Nurs May-Jun;30(3): Ekström, A m fl. Womens Use of Nipple Shields - Their Influence on Breastfeeding Duration after a Process-oriented education for Health Professionels. Breastfeed Med Nov;9(9): Flacking, R., & Dykes, F. Perceptions and experiences of using a nipple shield among parents and staff an ethnographic study in neonatal units. BMC Pregnancy Childbirth Jan 3;17(1):1 25. Ammenet.dk; Babyinstituttet.dk; Perella, S. L., Lai, C. T., & Geddes, D. T. Case report of Nipple Shield trauma associated with breastfeeding an infant with high intra-oral vacuum. BMC Pregnancy Childbirth Jul 26;15: Aloysius A; Lozano S; Provision of nipple shields to preterm infants on a neonatal unit: a survey of current practice. (includes abstract) Infant, 2007 May; 3 (3): Frandsen, A. L. Upubliceret Materiale indsamlet ved forespørgsel i ammestøttegruppe. Indhentet hos brugere af ammenet.dk Danmark. 30. Boies E. G. & Vaucher Y. E. ABM Clinical Protocol#10: Breastfeeding the Late Preterm ( /7 Weeks of Gestation) and Early Term Infants ( /7 Weeks of Gestation), Second Revision Breastfeeding Medicine Vol 11, Number 10: Center for Kliniske Retningslinjer/ Manualer og Skabeloner. Hentet fra Hentet 01. maj 2015 Side 22

24 Redaktionel uafhængighed Den kliniske retningslinje er udviklet uden ekstern støtte og den bidrag ydende organisations synspunkter eller interesser har ikke haft indflydelse på de endelige anbefalinger. Interessekonflikt Ingen af gruppens medlemmer har interessekonflikter i forhold til den udarbejdede klinisk retningslinje. Redaktionel uafhængighed Den kliniske retningslinje er udviklet uden ekstern støtte og den bidrag ydende organisations synspunkter eller interesser har ikke haft indflydelse på de endelige anbefalinger. Bilag Bilag 1: Søgestreng på Pubmed, CINAHL, Embase og Cochrane Bilag 2: Søgeprotokol Bilag 3: Flowchart, inklusion/eksklusion Bilag 4: Konklusion på søgning; oversigt over fremsøgte artikler og niveau for ekskludering/inkludering Bilag 5: Checkliste Kronborg et al Bilag 6: Checkliste Maastrup et al. 2014a Bilag 7: Checkliste Maastrup et al. 2014b Side 23

25 Bilag 1: Søgestreng på Pubmed, CINAHL, Embase og Cochrane Bør suttebrik anvendes under ammeetablering af præmature og mature børn? PubMed Oktober 2018 Side 24

26 Cinahl Oktober 2018 Side 25

27 Embase Oktober 2018 Side 26

28 Side 27

29 Bilag 2: Søgeprotokol Søgeprotokol, samt in- og eksklusionskriterier Redegørelse for søgeprocessen Søgning er udført af Helle Sandfeld, Annemi Frandsen under vejledning af bibliotikar Henrik Laursen fagbiblioteket, Viborg. Søgningen er begrænset jvf nedenstående skema. Der er søgt publikationer i perioden Søgeperioden udvides til at inddrage artikler indtil oktober 2018 ved den gentagne årlige søgninger, sidst i oktober Søgehistorik 1.søgning - gennemføres søgning - gentages for at opdatere søgningen for artikler i tidsrummet søgning - gentages for at opdatere søgningen for artikler i tidsrummet søgning - gentages for at opdatere søgningen for artikler i tidsrummet Søgeprotokol Klinisk retningslinje for brugen af suttebrik under ammeetablering. Det fokuserede spørgsmål: Bør suttebrik anvendes under ammeetablering af præmature og mature børn? Søgeord: I PubMed har søgeord været anvendt som MESH-ord, i CINAHL som Cinahl Subject Headings og i Embase som Emtrees. Følgende er anvendt: Breast feeding, breastfeeding, nipple shield, nipples, protective devices, protective equipment Følgende Limits har været anvendt: Artikler for Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Databaser (ubegrænset søgeperiode) Patientpopulation Ammende kvinder, Artikler ældre end 15 år Ekspertudtalelser, herunder Databaser Sekundær litteratur; kliniske Side 28

30 ammede børn Litteraturtyper Kliniske guidelines Metaanalyser Systematiske oversigtsartikler Forskningsartikler Kliniske nøgleområder Ammeetablering Ammeforløb Ammeproblemer koncensusartikler Pilotstudier Klummer Kvalitative studier Artikler om suttebrikker af andre materialer end tyndt silikone retningslinjer og systematiske reviews/metaanalyser Tridpdatabase: 31 heri McKechnie, som er det eneste relevante NICE UK, der kan ikke skaffes adgang, trods hjælp fra CKR National Guideline Clearinghouse: 4 hits, her af 2 guideline lines Scottish Intercollegiate Guidelines Network: ingen relevante HTA database: ingen relevante Cochrane Collaboration: 3 artikler Joanna Briggs Institute: SBU, Sverige Socialstyrelsen, Sverige Kunnskapscenteret, Norge Helsedirektoratet, Norge Academy of Breastfeeding Medicine Primær litteratur søgt i Embase PubMed Cinahl Internetsider? Håndsøgning Referencelister Søgefunktion; relaterede artikler Side 29

31 Bilag 3: Flowchart, inklusion/eksklusion Artikler fundet gennem søgning i databaser searching: n=138 Cinahl 2018: 20 artikler Embase 2018: 60 artikler Pubmed 2018: 46 artikler Cochrane 2018: 12 artikler Artikler fundet via andre kilder: 1 Artikler efter gengangere er ekskluderet n =76 Titel og abstract gennemgået: n = 76 Ekskluderet: n = 56 Artikler gennemlæst: n = 20 Ekskluderet n = 13 Manglende overensstemmelse med inklusionskriteriet Studier inkluderet i den systematiske og kritiske gennemlægning: n = 7 Ekskluderet efter kritisk vurdering n = 4 Artikler inkluderet n = 3 Side 30

32 Bilag 4: Konklusion på søgning; oversigt over fremsøgte artikler og niveau for ekskludering/inkludering Artikel titel + øvrige oplysninger. EKSKLUSION Abstract læses Artikel gennemlæst 1 Perrella S.L., Lai C.T., Geddes D.T. Case report of nipple shield trauma associated with breastfeeding an infant with high intra-oral vacuum. BMC Pregnancy and Childbirth. 15 (1), Article Number: 155. Date of Publication: July 26, AN: Kilde: Embase, PubMed 2 Ekstrom A., Abrahamsson H., Eriksson R.-M., Martensson B.L. Women's use of nipple shields- Their influence on breastfeeding duration after a process-oriented education for health professionals. Breastfeeding medicine: the official journal of the Academy of Breastfeeding Medicine. 9 (9) (pp ), Date of Publication: 01 Nov AN: Kilde: Embase, PubMed, Cochrane 3 Kair L.R., Flaherman V.J., Newby K.A., Colaizy T.T. The experience of breastfeeding the late preterm infant: A qualitative study. Breastfeeding Medicine. 10 (2) (pp ), Date of Publication: 01 Mar AN: Kilde: Embase, PubMed 4 Nyqvist K.H., Haggkvist A.-P., Hansen M.N., Kylberg E., Frandsen A.L., Maastrup R., Ezeonodo A., Hannula L., Haiek L.N. Expansion of the baby-friendly hospital initiative ten steps to successful breastfeeding into neonatal intensive care: expert group recommendations. Journal of human lactation : official journal of International Lactation Consultant Association. 29 (3) (pp ), Date of Ekskluderet på titel niveau. Case report. Ekskluderet på titel niveau. Kvalitativt studie Ekskluderet på titel niveau. Koncensusartikel Inklusion på baggrund af gennemlæsnin g Inklusion Evt bemærkninger Evt baggrundsafsnit INKLUDERET, men ekskluderes efter gennemlæsnin g, da den ikke måler på suttebrikker, men på effekten af undervisning Evt baggrundsafsnit Evt baggrundsafsnit Side 31

33 Publication: 01 Aug AN: Kilde Embase, PubMed 5 Maastrup R., Hansen B.M., Kronborg H., Bojesen S.N., Hallum K., Frandsen A., Kyhnaeb A., Svarer I., Hallstrom I. Factors associated with exclusive breastfeeding of preterm infants. Results from a prospective national cohort study. PLoS ONE. 9 (2), Article Number: e Date of Publication: 19 Feb AN: Kilde: Embase, PubMed 6 Garner C., Ratcliff S., Devine C., Thornburg L., Rasmussen K. Health professionals' experiences providing care for obese women who breastfeed. FASEB Journal. Conference: Experimental Biology 2014, EB San Diego, CA United States. Conference Start: Conference End: Conference Publication: (var.pagings). 28 (1 SUPPL. 1), Date of Publication: April AN: Kilde: Embase 7 Hanna S., Wilson M., Norwood S. A description of breast-feeding outcomes among U.S. mothers using nippleshields. Midwifery. 29 (6) (pp ), Date ofpublication: June AN: Kilde: Embase, PubMed, Cinahl 8 Rius J.M., Ortuno J., Rivas C., Maravall M., Calzado M.A., Lopez A., Aguar M., Vento M. Factors associated with early weaning in a Spanish region.<factores asociados al abandono precoz de la lactancia materna en una region del este de Espana.> Anales de Pediatria. 80 (1) (pp 6-15), Date of Publication: January AN: Ekskluderes på abstract niveau. Kvalitativt. Ekskluderes på abstract niveau. Sprog Inklusion på baggrund af gennemlæsnin g INKLUDERET og anvendes i KRL Ekskluderes efter gennemlæsning, da der ikke er kontrolgruppe, men convenience sample Side 32

34 Kilde: Embase PubMed 9 Indraccolo U., Bracalente M., Di Iorio R., Indraccolo S.R. Pain and breastfeeding: A prospective observational study. Clinical and Experimental Obstetrics and Gynecology. 39 (4) (pp ), Date of Publication: AN: Kilde: Embase, PubMed 10 Meier P.P. Breastfeeding for very low birthweight infants. Journal of Paediatrics and Child Health. Conference: 15th Annual Congress of the Perinatal Society of Australia and New Zealand, PSANZ 2011 Hobart, TAS Australia. Conference Start: Conference End: Conference Publication: (var.pagings). 47 (pp 2-3), Date of Publication: April AN: Kilde Embase 11 Eglash A., Ziemer A.L., Chevalier A. Health professionals' attitudes and use of nippleshields for breastfeeding women. Breastfeeding Medicine. 5 (4) (pp ), Date of Publication: 01 Aug AN: Kilde Embase, PubMed 12 McKechnie A.C., Eglash A. Nippleshields: A review of the literature. Breastfeeding Medicine. 5 (6) (pp ), Date of Publication: 01 Dec AN: Kilde Embase, PubMed 13 Chertok I.R. Reexamination of ultrathin nipple shield use, infant growth and maternal satisfaction. Journal of Clinical Nursing. 18 (21) (pp ), Date of Publication: November AN: Kilde: Embase, PubMed, Cinahl Ekskluderes på abstract niveau. Outcome er ikke amning Ekskluderes på abstract niveau Ekspertudtalelse Ekskluderet efter gennemlæsnin g. Outcome er ikke amning INKLUDERET, men anvendes ikke efter gennemlæsnin g grundet manglende gennemsigtigh ed på det systematiske Ekskluderet efter gennemlæsning, da der ikke er en kontrolgruppe idet alle inkluderede har brugt SB på et eller andet tidspunkt Side 33

35 14 Pincombe J., Baghurst P., Antoniou G., Peat B., Henderson A., Reddin E. Baby Friendly Hospital Initiative practices and breast feeding duration in a cohort of first-time mothers in Adelaide, Australia. Midwifery. 24 (1) (pp 55-61), Date of Publication: March AN: Kilde: Embase, PubMed, Cinahl 15 Meier P.P., Furman L.M., Degenhardt M. Increased Lactation Risk for Late Preterm Infants and Mothers: Evidence and Management Strategies to Protect Breastfeeding. Journal of Midwifery and Women's Health. 52 (6) (pp ), Date of Publication: November/December AN: Kilde: Embase 16 Chertok I.R., Schneider J., Blackburn S. A pilot study of maternal and term infant outcomes associated with ultrathin nippleshield use. Journal of obstetric, gynecologic, and neonatal nursing : JOGNN / NAACOG. 35 (2) (pp ), Date of Publication: 2006 Mar-Apr. AN: Kilde: Embase, PubMed, Cinahl, Cochrane 17 Romagosa Albacar C., Sague Cateura M., Garatea Zubieta A., Burgues Burgues M. Breastfeeding. Conditioning factors.<lactancia 34ractici. Condicionantes.> Revista de enfermeria (Barcelona, Spain). 26 (5) (pp 73-76), Date of Publication: May AN: Kilde: Embase, PubMed, Cinahl 18 Brown S.J. Nippleshields never a good thing? The Practicing midwife. 6 (2) (pp 42), Date of Publication: Feb AN: Ekskluderes på abstract niveau Ikke forskningsartikel Ekskluderes på abstract niveau. Studiedesign (pilotstudie) Ekskluderes på abstract niveau Sprog Ekskluderes på abstract niveau. Ekspertudtalelse Ekskluderet efter gennemlæsning, da outcome er any breast-milkfeeding Evt baggrundsafsnit Evt baggrundsafsnit (Obs: Ordvalget satisfaction fremfor experience?) Side 34

36 Institution (Brown) St Mary s Maternity Hospital, Portsmouth Kilde Embase, PubMed, Cinahl 19 Kronborg H, Foverskov E, Nilsson I, Maastrup R: Why do mothers use nipple shields and how does this influence duration of exclusive breastfeeding? Matern Child Nutr Jan 21. doi: /mcn [Epub ahead of print] Kilde: PubMed+Embase 20 Froh EB(1), Hallowell S(2), Spatz DL(3). The use of technologies to support human milk & breastfeeding. J Pediatr Nurs May- Jun;30(3): Doi: /j.pedn Epub 2015 Feb 7. Kilde: PubMed+Embase 21 Keemer F(1). Breastfeeding self-efficacy of women using second-line strategies for healthy term infants in the first week postpartum: an Australian observational study. Int Breastfeed J Dec 20;8(1):18. Doi: / Kilde: PubMed 22 Duran MS(1), Spatz DL. A mother with glandular hypoplasia and a late preterm infant. J Hum Lact Nov;27(4): doi: / Kilde:PubMed, Embase Ekskluderet på titel niveau Casestudy Ekskluderes på abstract niveau. Ekspertudtalelse INKLUDERET og anvendes i KRL Ekskluderes Amning og SB er outcomes, men det er ikke til at se, om de har ledt efter sammenhænge mellem disse to Lawrence RA. New terminology for an old problem, nipple shield reality, and other updates. Breastfeed Med Dec;5(6): doi: /bfm Kilde: PubMed, Embase Ekskluderet på titel niveau Ekspertudtalelse Hogan M(1), Westcott C, Griffiths M. Ekskluderes på abstract niveau 24 Side 35

37 Randomized, controlled trial of division of tongue-tie in infants with feeding problems. J Paediatr Child Health May- Jun;41(5-6): Kilde:PubMed, Embase, Cochrane, Cinahl Ekskluderes da randomiseringen ikke går på SB, og den ene SB der er med, kan vi ikke konkludere ud fra. 25 Powers D(1), Tapia VB. Women s experiences using a nipple shield. J Hum Lact Aug;20(3): Kilde: PubMed, Cinahl, Embase Ekskluderes på abstract niveau Ekskluderes da der ikke er en sammenligningsgruppe (man undersøger kun de, der anvender SB) Chen W: Perceived breast milk inadequacy was related to sociocultural influences and the behavior of women and their babies commentary on Dykes F, Williams C. Falling by the wayside: a phenomenological exploration of perceived breastmilk inadequacy in lactating women. MIDWIFERY 1999 Dec;15: (includes abstract); Evidence Based Nursing, 2000 Oct; 3 (4): 131. (journal article abstract, commentary) ISSN: Kilde: Cinahl 27 Nyqvist KH: Breastfeeding support in neonatal care: an example of the integration of international evidence and experience. (includes abstract); Newborn & Infant Nursing Reviews, 2005 Mar; 5 (1): (journal article pictorial, research, tables/charts) ISSN: Kilde Cinahl 28 Chertok IR: Advancing methodologic approaches in women s health research: nipple shield use and breastfeeding outcomes: a within subject design.; Communicating Nursing Research, 2005 Spring; 38: 97. (journal article abstract, research) ISSN: Ekskluderet på titel niveau Kommentar Ekskluderes på abstract niveau Ikke systematisk Ekskluderes, da artiklen ikke kan fremskaffes Side 36

38 Kilde Cinahl 29 Aloysius A; Lozano S; Provision of nipple shields to preterm infants on a neonatal unit: a survey of current practice. (includes abstract) Infant, 2007 May; 3 (3): (journal article - pictorial, research, tables/charts) ISSN: Kilde: Cinahl Ekskluderes, da der ikke er kontrolgruppe Thompson J; CLINICAL PAPERS. Evidence-based guidelines are needed for nipple shield use. Community Practitioner, 2010 Sep; 83 (9): 39. Kilde: Cinahl 31 Bowen, Sierra; Nipple shields... a necessary evil? (includes abstract) Essentially MIDIRS, 2012 Nov; 3 (10): (journal article - anecdote, pictorial) ISSN: Kilde: Cinahl 32 Smith, Valerie Interventions for treating painful nipples among breastfeeding women. Pract midwife, april 2015; 18(4): Kilde: Cinahl 33 Chow S, Chow R, Popovic M, Lam H, Merrick J, Ventegodt S, Milakovic M, Lam M, Popovic M, Chow E, Popovic J. The Use of Nipple Shields: A Review. Front Public Health Oct 16;3:236. doi: /fpubh ecollection Review. Kilde: PubMed Ekskluderes på abstract niveau. Ekskluderes på abstract niveau. Omhandler ikke suttebrikker Ekskluderet, ekspertudtalelse INKLUDERET til gennemlæsnin g, men anvendes ikke grundet konklusionerne ikke drages af det gennemlæste Cullinane M, Amir LH, Donath SM, Garland SM, Tabrizi SN, Payne MS, Bennett CM. Determinants of mastitis in women in the CASTLE study: a cohort study. BMC Fam Pract Dec 16;16(1):181. doi: /s Kilde: PubMed, Embase Ekskluderet. Ingen sammenligning med amning Asztalos EV, Dougherty D and Luther M: Ekskluderet, da artiklen 35 Side 37

39 Evaluating the use of nipple shields in establishing breastfeeding in very preterm, immature high risk infants [abstract] Journal of perinatal medicine, 2001, 29 Suppl 1(Pt 2), 637 Publication Year: 2001 Kilde: Cochrane 36 Caglar M.K., Ozer I., Altugan F.S: Risk factors for excess weight loss and hypernatremia in exclusively breast-fed infants. Brazilian Journal of Medical and Biological Research. 39 (4) (pp ), Date of Publication: April Kilde: Embase 37 Girish M., Dandge V., Mujawar N., Dua H. Breastfeeding programme - Right policy, wrong target? Journal of the Indian Medical Association. 105 (12) (pp ), Date of Publication: December Kilde: Embase 38 Geddes D.T., Nancarrow K., Kok C., Simmer K Intra-oral vacuum in breastfeeding preterm infants. Journal of Paediatrics and Child Health. Date of Publication: March Kilde: Embase 39 Meier P.P., Patel A.L., Bigger H.R., Rossman B., Engstrom J.L: Supporting Breastfeeding in the Neonatal Intensive Care Unit. Rush Mother's Milk Club as a Case Study of Evidence-Based Care. Pediatric Clinics of North America. 60 (1) (pp ), Date of Publication: February Kilde: Embase 40 Dennis C.-L., Jackson K., Watson J. Interventions for treating painful nipples among breastfeeding women. The Cochrane database of systematic reviews. 12 (pp CD007366), Date of Publication: Kilde: PubMed og Cochrane Ekskluderes på abstract niveau. Ekskluderes på abstract niveau. Ikke forskningsartikel Ekskluderes på abstract niveau. Ikke suttebrikker ikke kan fremskaffes. Der er forsøgt kontakt til forfatter. Ekskluderes, handler ikke om SB Ekskluderes, handler ikke om SB Side 38

40 41 Rhyne E., Borawski A., Hinyard L., Halloran D. Incorporating certified lactation counselors into an academic primary care clinic. Breastfeeding Medicine. Conference: 19th Annual International Meeting of the Academy of Breastfeeding Medicine Cleveland, OH United States. Conference Start: Conference End: Conference Publication: (var.pagings). 9 (pp S-18), Date of Publication: November 2014 Kilde: Embase 42 Marcellin L., Chantry A.A. Breastfeeding (part III): Breastfeeding complications- Guidelines for clinical practice. <Allaitement maternel (partie III) : complications de l'allaitement- Recommandations pour la pratique clinique. Journal de Gynecologie Obstetrique et Biologie de la Reproduction. 44 (10) (pp ), Date of Publication: December Kilde: Embase og PubMed 43 Kent J.C., Ashton E., Hardwick C.M., Rowan M.K., Chia E.S., Fairclough K.A., Menon L.L., Scott C., Mather-McCaw G., Navarro K., Geddes D.T. Nipple pain in breastfeeding mothers: Incidence, causes and treatments. International Journal of Environmental Research and Public Health. 12 (10) (pp ), Date of Publication: 29 Sep Kilde: Embase og PubMed 44 Kendall R, Lenoir J, Gerrard S, Scheuerle RL, Slater NK, Tuleu C. Using the Slug Mucosal Irritation Assay to Investigate the Tolerability of Tablet Excipients on Human Skin in the Context of the Use of a Nipple Shield Delivery System. Pharm Res.2017 Apr.;34(4): doi: /s y. Date of Publication: 1 Febr 201.PMID: Ekskluderet på titel niveau. Sprog Ekskluderet på titel niveau. Ekskluderes på abstract niveau. Ekskluderes da SB ikke sammenlignes med amning. Ekskluderes. Omhandler smerter Side 39

41 Kilde: PubMed, Embase 45 Scheuerle RL, Bruggraber SF, Gerrard SE, Kendall RA, Tuleu C, Slater NK. Characterisation of zinc delivery from a nippke shield delivery system using a breastfeeding simulation apparatus. PLoS One.12(2):e , doi: 10,1371/journal.pone Date of Publication: 3 Febr 2017 PMID: Kilde: PubMed, Embase 46 Flacking R, Dykes F. Perceptions and experiences of using a nipple shield aming parents and staff- an ethnographic study in neonatal units. BMC Pregnancy Childbirth 2017 Jan 3;17(1):1,doi:10,1186/s PMID: Kilde: PubMed, Embase x Scheuerle RL, Kendall RA, Tuleu C, Slater NK, Gerrard SE. Mimicking the Impact of Infant Tongue Peristalsis on Behavior of Solid Oral Dosage Forms Administered During Breastfeeding. J Pharm Sci Jan;106(1): doi: /j.xphs PMID: Kilde: PubMed, Embase 48 Ridgway L, Cramer R, McLachlan HL, Foster DA, Cullinane M, Shadiei T, Amir LH. Breastfeeding Support in the Early Postpartum: Content of Home Visits in the SILC Trial Birth Dec;43(4); dol; /birt PMID: Kilde: PubMed Embase, Cochrane x Puapornpong P, Paritakul P, Suksamarnwong M, Srisuwan S, Ketsuwan S. Nipple Pain Incidence, the Predisposing Factors, the Recovery Period After Care Management, and the Exclusive Breastfeeding Outcome. Ekskluderet på titel niveau. Ekskluderet på titel niveau. (etnografisk) Ekskluderet på titel niveau. Ekskluderet på titel niveau. Ekskluderes på abstract niveau. Indeholder ikke ammefrekvenser og varighed af eksklusiv amning og amnelængder Evt baggrundsafsnit Flacking artikel fremgår 2 gange i seneste Embase-søgning 2 Ridgvay artikel fremgår 2 gange i seneste Cochrane søgning Side 40

42 Breastfeed Med Apr;12: doi: /bfm Epub 2017 Mar 9. Kilde: PubMed 50 Geddes DT, Chooi K, Nancarrow K, Hepworth AR, Gardner H, Simmer K. Characterisation of sucking dynamics of breastfeeding preterm infants: a cross sectional study. BMC Pregnancy Childbirth Nov 17;17(1):386. doi: /s Kilde: PubMed, Embase, Cochrane 51 Maier T, Scheuerle RL, Markl D, Bruggraber S, Zeitler A, Fruk L, Slater NKH. Zinc delivery from non-woven fibres within a therapeutic nipple shield. Int J Pharm Feb 15;537(1-2): doi: /j.ijpharm Epub 2017 Dec 27. Kilde: PubMed og Embase 52 Geddes D, Kok C, Nancarrow K, Hepworth A, Simmer K. Preterm Infant Feeding: A Mechanistic Comparison between a Vacuum Triggered Novel Teat and Breastfeeding. Nutrients Mar 19;10(3). pii: E376. doi: /nu Kilde: PubMed og Embase 53 [No authors listed] Editor's Response to Letter to the Editor regarding "Acceptability of a Nipple Shield DeliverySystem A dministering Antiviral Agents to Prevent Mother-to-Child Transmission of HIV through Breastfeeding". J Hum Lact Nov;31(4):674. doi: / No abstract available. PMID: Kilde: Cinahl, Pubmed, Embase 54 Hart CW, Israel-Ballard KA, Joanis CL, Baniecki ML, Thungu F, Gerrard SE, Kneen E, Sokal DC. Response to Letter to the Editor regarding "Acceptability of a Nipple Shield Delivery SystemA dministering Antiviral Agents to Prevent Mother-to-Child Ekskluderet på titel niveau. Ekskluderet på titel niveau. Ikke amning Ekskluderet på titelniveau Ekskluderet på titelniveau Ekskluderet på titelniveau Side 41

43 Transmission of HIV through Breastfeeding". J Hum Lact Nov;31(4): doi: / No abstract available. Kilde: Cinahl, PubMed, Embase 55 Etheridge S. Letter to the Editor regarding "Acceptability of a Nipple Shield Delivery System Administering Antiviral Agents to Prevent Mother-to-Child Transmission of HIV through Breastfeeding". J Hum Lact Nov;31(4):671. doi: / No abstract available. Kilde: Cinahl, Pubmed og Embase Ekskluderet på titel niveau Gerrard SE, Orlu-Gul M, Tuleu C, Slater NK. Modeling the physiological factors that affect drug delivery from a nipple shield delivery system to breastfeeding infants. J Pharm Sci Oct;102(10): doi: /jps Epub 2013 Aug 11. Kild: Pubmed. Embase. 57 Chanprapaph P 1, Luttarapakul J, Siribariruck S, Boonyawanichkul S. Outcome of non-protractile nipple correction with breast cups in pregnant women: a randomized controlled trial. Breastfeed Med Aug;8(4): doi: /bfm Epub 2013 Apr 23. Kilde: Pubmed. Cochrane 58 Gerrard SE 1, Baniecki ML, Sokal DC, Morris MK, Urdaneta-Hartmann S, Krebs FC, Wigdahl B, Abrams BF, Hanson CV, Slater NK, Edwards AD. A nipple shield delivery system for oral drug delivery to breastfeeding infants: Side 42

44 microbicide delivery to inactivate HIV. Int J Pharm Sep 15;434(1-2): doi: /j.ijpharm Epub 2012 May 24. Kilde: Pubmed. Embase 59 Hart CW, Israel-Ballard KA, Joanis CL, Baniecki ML, Thungu F, Gerrard SE, Kneen E, Sokal DC. Acceptability of a nipple shield delivery system adminstering antiviral agents to prevent mother-to child transmission of HIV through breastfeeding. J Hum Lact Feb;31(1): doi: / Epub 2014 Nov 20. Kilde: Cinahl, Pubmed, Embase 60 Weissman O 1, Tessone A, Liran A, Stavrou D, Farber N, Orenstein A, Haik J, Winkler E. Silicone nipple shields: an innovative postoperative dressing technique after nipple reconstruction. Aesthetic Plast Surg Feb;34(1): doi: /s Epub 2009 Oct 20. Kilde: Pubmed. Embase Ekskluderet på titelniveau Meier PP 1, Brown LP, Hurst NM, Spatz DL, Engstrom JL, Borucki LC, Krouse AM. Nipple shields for preterm infants: effect on milk transfer and duration of breastfeeding. J Hum Lact May;16(2):106-14; quiz Kilde: Pubmed. Embase. Cinahl INKLUDERES, men ekskluderet efter gennemlæsnin g, grundet outcome er any modermælkser næring, manglende kontrolgruppe, samt conflicts of interest Longtu Chen ; Ruth F. Lucas ; Bin Feng A Novel System to Measure Infants Nutritive Sucking During Breastfeeding: the Breastfeeding Diagnostic Device (BDD) Ekskluderes efter gennemlæsning af abstract. 62 Side 43

45 IEEE Journal of Translational Engineering in Health and Medicine. 6 (no pagination), Article Number: Date of Publication: 25 May Kilde: Embase 63 Aspen Flynn, Rebekah Scheuerle, Geoff Galgon, Stephen Gerrard, Vhonani Netshandama Community feedback on the JustMilk Nipple Shield Delivery System (NSDS) in the Vhembe District of Limpopo, South Africa. SAJCH South African Journal of Child Health. 11 (4) (pp ), Date of Publication: December Kilde: Embase 64 Asaadi, Nayereh and Kariman, Nourossadat and Shahrahmani, Hadis and Ghalandari, Sahar and Khodakarami, Nahid A systematic review of clinical trials in the treatment of sore nipple and nipple pain in breastfeeding women. Iranian Journal of Obstetrics, Gynecology and Infertility. 19 (6) (pp 22-33), Date of Publication: Spring Kilde: Embase Ekskluderes efter gennemlæsning af abstract Sophie Shay, Rachel Mandelbaum, Nina Shapiro Tongue Tie in Infancy Current Treatment Options in Pediatrics. 2 (3) (pp ), Date of Publication: 01 Sep Kilde: Embase 66 Kok C, Geddes D.T, Nncarrow K, Hepworth A.R, Simmer K Ultrasound imaging of infant tongue movement with a novel teat compared to breastfeeding Ekskluderet, omhandler stramt tungebånd Ekskluderet, omhandler ikke amning Journal of Paediatrics and Child Health. Conference: 17th Congress of the Perinatal Society of Australia and New Zealand, PSANZ 2013, Side 44

46 Adelaide, SA Australia. Date of publication April 2013 Kilde Embase 67 ANONYM Annual Sex and Gender Research Forum Ekskluderet, omhandler ikke amning 67 Gender Medicine. Conference 2010 Annual Sex and Gender Research Forum. Philadelphia, PA United States. Conference Publication 2012 Date of Publication February 2012 Kilde: Embase 68 Hartman S.U, Krebs F, Wigdahl B, Sokal D, Baniecki M.L, Owen D,Gerrard S, Kneen E A Microbicidal Nipple Shield: An Innovative Method for Prevention of Mother-to-Child Transmission Of HIV Through Breastfeeding Article in Gender Medicine 9(1):S95 Date of PUB: February 2012 Kilde: Embase 69 Rasal R, Nguyen N.T, Welles S.L., Alleyne G, Coleman L. Aaron E, Follen M, Urdaneta Hartmann S Knowledge and attitude aming women and healthcare providers about HIV transmission and breastfeeding American Journal of Epidemiology. Conference: 3th North American Confress of Epidemiology. Montreal, QC Canada, Confrence Pub 2011 Date of pub 01 Jun 2011 Kilde Embase 70 Erika Moseson, MD 1 ; Han Win, MD 2 ; Adrienne Green, MD Baby takes a bite: toxic shock syndrome from mastitis Journal of Hospital Medicine. Conference: 2010 Annual Meeting of the Society of Hospital Medicine, SHM Washington, DC United States. Conference Publication: (var.pagings). 5 (SUPPL. 1) (pp 166), Date of Publication: Ekskluderes omhandler HIV Ekskluderes omhandler HIV Ekskluderet, omhandler mastitis Side 45

47 March Kilde: Embase 71 Manson N.F Relactation after curative chemotherapy for hodgkin s lymphoma Breastfeeding Medicine. Conference: Academy of Breastfeeding Medicine 14th Annual International Meeting. Williamsburg, VA United States. Conference Publication: (var.pagings). 4 (4) (pp 243), Date of Publication: December Kilde Embase 72 Dodd V, Chalmers C Comparing the use of hydrogel dressings to lanolin ointment with lactating morthers J Obstet Gynecol Neonatal Nurs Jul-Aug;32(4): Kilde Embase 73 Becker GE 1, Cooney F, Smith HA. Methods of milk expression for lactating women. Cochrane Database Syst Rev Dec 7;(12):CD doi: / CD pub 3. Kilde Cochrane 74 Campos, Thalita Molinos, DDS a,* ; dos Santos Traverzim, Maria Aparecida, MSc a ; Sobral, Ana Paula Taboada, MSc a ; Bussadori, Sandra Kalil, PhD a ; Fernandes, Kristianne Santos Porta, PhD a ; Motta, Lara Jansiski, PhD a ; Makabe, Sergio, PhD b Ekskluderes omhandler relactation Ekskluderes omhandler ikke amning Ekskluderes, omhandler udmalkning og ikke amning Ekskluderes studie protokol Effect of LED Therapy for Treatment Nipple Fissure Medicine: October Volume 97 - Issue 41 - p e12322 Research Article: Study Protocol Side 46

48 75 Clinical Trial Kilde. Cochrane Marrazzu A 1, Sanna MG 2, Dessole F 1, Capobianco G 1, Piga MD 1, Dessole S 1. Evaluation of the effectiveness of a silver-impregnated medical cap for topical treatment of nipple fissure of breastfeeding mothers. Breastfeed Med Jun;10(5): Epub 2015 May 19. Kilde: Cochrane, Pubmed 76 Maastrup, R. m fl. Breastfeeding progression in preterm infants is influenced by factors in infants, mothers and clinical practice. The results of a national cohort study with high breastfeeding initiation rates. PLoS One Feb 19;9(2):e89077 Kilde: Fundet ved håndsøgning INKLUDERET og anvendes i KRL tilbage ud af 76 Frasortering 34 (1,3,4,22,23,26,42,44,45,46,47,49,50,51,51,53,54,55,56,57,58,59,60,65,66,67,68,69,70,71,72,73,74,75) 20 tilbage ud af 42 Frasortering 22 (6,8,9,10,15,16,17,1 8,20,24,25,27,31,32, 36,39,40,41,48,62,6 3,64) 7 tilbage ud af 20 Frasortering 13 (7,11,13,14,21,28,29,30,34,3 5,37,38,43) 7 tilbage til kritisk gennemlæsning Primær søgning inden in- og ekskludering; se flowchart: Pubmed: 2016: Søgning gav 36 artikler. 2017: Søgning gav 41 artikler. 2018: Søgning giver 44 artikler Okt 2018: Søgning giver 46 artikler Embase: 2016: Søgning gav 41 artikler. 2017: Søgning gav 53 artikler. Side 47

49 2018: Søgning kan ikke gennemføres pga manglende licens til databasen Okt 2018: Søgning giver 60 artikler, heraf en, der fremkommer 2 gange (nr 48) Cinahl: 2016: Søgning gav 19 artikler. 2017: Søgning uændret. 2018: Søgning uændret 2018: Søgning giver 20 artikler Cochrane: 2016: Søgning gav 9 artikler. 2017: Søgning gav 8 artikler 2018: Søgning uændret 2018: Søgning giver 12 artikler, heraf en, der fremkommer 2 gange(nr46) Side 48

50 Bilag 5: Checkliste Kronborg et al SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Kronborg, H., Foverskov, E., Nilsson, I., & Maastrup, R. (21. jan 2016). Why do mother use nipple shield and how does it influence duration of exclusive breastfeeding? Matern Child Nutr. Checkliste udfyldt af: Ragnhild Måstrup, Helle Sandfeld, Hanne Hee Zachariassen og Annemi Frandsen 1. INTERN TROVÆRDIGHED Evalueringskriterier 1.1 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? 1 Ja UDVÆLGELSE AF DELTAGERE 1.2 Er de eksponerede og ikke-eksponerede populationer sammenlignelige ved start? 1.3 Er deltagelsesraten angivet for både eksponerede og ikke-eksponerede ved start? 6 ikke anvendelig på den aktuelle form for undersøgelse 6 ikke anvendelig på den aktuelle form for undersøgelse Besvarelse på 72% 1.4 Er muligheden for, at nogle deltagere allerede fra starten havde sygdommen (outcome), diskuteret? 1.5 Hvor stor en del af undersøgelsens deltagere udgik før tid? 1.6 Er der en sammenligning af eksponerings-status for gennemførende deltagere og de, der udgik? 6 ikke anvendelig på den aktuelle form for undersøgelse 1 32% 2 Der er igen oplysninger om anvendelsen af suttebrik fra mødre, der ikke gennemførte undersøgelsen. Side 49

51 Vurdering 1.7 Er målene (outcomes) klart definerede? 1 Ja det er klart defineret, at det er eksklusiv modermælksernæring 1.8 Er vurderingen af målene (outcomes) blindet mht. eksponeringsstatus? 1 Spørgeskemaerne er besvaret af mødrene. 1.9 Hvis blinding var umulig, har kendskab til eksponeringsstatus så haft indflydelse på vurderingen af målene (outcomes)? 1.10 Var metoden til at bedømme eksponerings-status eller de prognostiske faktorer tilstrækkelig? 1 Spørgeskemaet/outcome og eksponering er besvaret af mødrene. 1 Spørgeskemaerne er besvaret af mødrene. Adækvat pilottestning af spørgeskemaerne 1.11 Er der evidens for, at metoden til bedøm-melse af målene (outcomes) var troværdig og pålidelig? 1 Der redegøres for evidens for den anvendte metode 1.12 Er eksponeringsgrad eller prognostiske faktorer vurderet mere end én gang? 6 Ikke relevant Confounding 1.13 Er de vigtigste confoundere identificeret og medindraget i tilstrækkelig grad i under-søgelsesdesign og analyserne? statistik 1.14 Er der anvendt ens databehandling i de forskellige grupper? Er der anført sikkerhedsintervaller? 1 Side 50

52 1.16 Er der opgivet et mål for goodness-of-fit for eventuelle multivariate analyser? 1.17 Er der foretaget korrektion for multiple statistiske tests (hvis relevant)? 5 1 Den multivariate analyse er justeret for confoundere 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2.1 Hvor godt forsøgte undersøgelsen at mini-mere risikoen for bias eller confounding? Hvor godt blev der påvist en årsagssammenhæng (association) mellem eksponeringsstatus og virkning (mål)? ++ Anfør ++, + eller. 2.2 Med baggrund i kliniske overvejelser, eval-uering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at virkning-en skyldes undersøgelsens intervention? ja 2.3 Er undersøgelsens resultater direkte anvendelige på referenceprogrammets patientmålgruppe? Ja. Der deltager både mature og præmature børn i undersøgelsen. 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3.1 Hvilke eksponeringer eller prognostiske faktorer er evalueret i undersøgelsen? Brug af suttebrik og ammeproblemer 3.2 Hvilke mål (outcomes) er vurderet? Ekslusiv modermælksernæring over/under 17 uger. 3.3 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (totalt og i eksponerede- og ikke- eksponeredegruppe). 3.4 Hvorledes er årsagssammenhængen angivet (f.eks. OR, RR)? Og i hvilken retning gik den målte sammenhæng? Totalt 4815deltagere. Af de inkluderede anvendte 340 suttebrik hele tiden, 1036 anvendte suttebrik noget af tiden og 3439 anvendte aldrig suttebrik. OR. Kvinder der anvender suttebrik har en højere OR for ikke at amme eksklusivt, når barnet er 17 uger. 3.5 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen) (fx køn, alder, sygdomsprævalens)? En hel regions nyfødte på et givet tidspunkt(2008) og deres mødre. Børnene er 6 måneder gamle ved besvarelsen af Side 51

53 spørgeskemaet 3.6 Hvorfra er deltagerne rekrutteret (fx. by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt)?. CPR registret 3.7 Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. resultaterne og deres betydning). Amning er defineret som modermælksernæring. I en dansk kontekst vil de fleste børn, der er modermælksernæret være ammet ved brystet ( i modsætning til fx USA). Markør-teori: at brug af suttebrik er en markør for problemer i ammeetableringen, der med eller uden suttebrik ville have reduceret ammelængden. Førstegangsfødende er i størst risiko. Fleregangsfødendes brug af suttebrikker i starten af en amning er et enkeltstående resultat, der ikke kan bekræftes i øvrige studier. Desuden vises det, at der er sammenhæng med ikke-kropslige faktorer hos kvinder, der anvender suttebrik under hele ammeperioden, såsom, at de er yngre, har lavere uddannelsesniveau og/eller er rygere. Peger på ikke-kropslige årsager til anvendelse af suttebrikker Side 52

54 Bilag 6: Checkliste Maastrup 2014a SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Maastrup R., Hansen B.M., Kronborg H., Bojesen S.N., Hallum K., Frandsen A., Kyhnaeb A., Svarer I., Hallstrom I. Factors associated with exclusive breastfeeding of preterm infants. Results from a prospective national cohort study. PLoS ONE. 9 (2), Article Number: e Checkliste udfyldt af: Helle Sandfeld, Hanne Hee Zachariassen, Ragnhild Maastrup og Annemi Frandsen 1. INTERN TROVÆRDIGHED Evalueringskriterier 1.18 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? 1 Ja, side 2, spalte 1 UDVÆLGELSE AF DELTAGERE 1.19 Er de eksponerede og ikke-eksponerede populationer sammenlignelige ved start? 1.20 Er deltagelsesraten angivet for både eksponerede og ikke-eksponerede ved start? 1.21 Er muligheden for, at nogle deltagere allerede fra starten havde sygdommen (outcome), diskuteret? 1.22 Hvor stor en del af undersøgelsens deltagere udgik før tid? 5 Ikke oplyst (analysen er justeret) 5 Deltagelsesraten er ikke opgjort på suttebrikker 1 Ja 15% af de der samtykker til undersøgelsen Side 53

55 1.23 Er der en sammenligning af eksponerings-status for gennemførende deltagere og de, der udgik? Eksponeringsstatus fremgik først af spørgeskema 2, de der ikke besvarede det (udgik) kendes status ikke på. Vurdering 1.24 Er målene (outcomes) klart definerede? Ja, under outcome, side 3, spalte Er vurderingen af målene (outcomes) blindet mht. eksponeringsstatus? 1.Spørgeskemaerne er besvaret af mødrene Hvis blinding var umulig, har kendskab til eksponeringsstatus så haft indflydelse på vurderingen af målene (outcomes)? 1.Spørgeskemaet/outcome og eksponering er besvaret af mødrene Var metoden til at bedømme eksponerings-status eller de prognostiske faktorer tilstrækkelig? 1.Spørgeskemaerne er besvaret af mødrene Er der evidens for, at metoden til bedøm-melse af målene (outcomes) var troværdig og pålidelig? Er eksponeringsgrad eller prognostiske faktorer vurderet mere end én gang? Confounding 1.30 Er de vigtigste confoundere identificeret og medindraget i tilstrækkelig grad i under-søgelsesdesign og analyserne? 1 Ja, ved udskrivelse og ved 1 mdr. De, der var holdt op med at amme ved udskrivelsen spørges ikke igen. 1 Ja i høj grad for de vigtigste statistik 1.31 Er der anvendt ens databehandling i de forskellige grupper? Er der anført sikkerhedsintervaller? Er der opgivet et mål for goodness-of-fit for eventuelle multivariate analyser? 1.34 Er der foretaget korrektion for multiple statistiske tests (hvis relevant)? 5 1 Den multivariate analyse er justeret for alle variable. Side 54

56 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2.4 Hvor godt forsøgte undersøgelsen at mini-mere risikoen for bias eller confounding? Hvor godt blev der påvist en årsagssammenhæng (association) mellem eksponeringsstatus og virkning (mål)? Anfør ++, + eller. 2.5 Med baggrund i kliniske overvejelser, eval-uering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at virkning-en skyldes undersøgelsens intervention? +, Mødre, der har brug for at anvende en suttebrik har måske et ammeproblem, som ville medføre ammeophør uanset brug af suttebrik. Men suttebrikken kan også blive anvendt udelukkende med præmaturitet som indikation. +, Brugen af suttebrikker varierer mellem afdelinger fra 35 til 67% på nationalt plan. Den store spredning antyder, at suttebrikken ikke kun bruges, når der er problemer med at få barnet til at tage fat (latching). 2.6 Er undersøgelsens resultater direkte anvendelige på referenceprogrammets patientmålgruppe? ++, Der er en sammenhæng for det præmature barn mellem brug af suttebrik og at være eksklusiv ammet ved udskrivelse, samt adækvat varighed af eksklusiv amning. Det er anvendeligt for børn indlagt på neonatalafsnit. 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3.8 Hvilke eksponeringer eller prognostiske faktorer er evalueret i undersøgelsen? Klinisk praksis, inkl brug af suttebrikker, associeret med eksklusiv amning 3.9 Hvilke mål (outcomes) er vurderet? Eksklusiv amning ved udskrivelse, samt adækvat varighed af eksklusiv amning 3.10 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (totalt og i eksponerede- og ikke- eksponeredegruppe). Inkluderede 1488 børn/1221 mødre i undersøgelsen. I den multivariate undersøgelse deltog 1007 mor/barn par. 629 mødre ud af 1160 besvarelser på delspørgsmål brugte suttebrik Hvorledes er årsagssammenhængen angivet (f.eks. OR, RR)? Og i hvilken retning gik den målte sammenhæng? OR, suttebrikker er negative for eksklusiv amning Side 55

57 3.12 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen) (fx køn, alder, sygdomsprævalens)? Præmature børn GA og deres mødre. Undersøgelsen omfatter kun børn, der er for små eller for syge til at ligge på almindelig barselsgang Hvorfra er deltagerne rekrutteret (fx. by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt)?. Danske neonatalafsnit 3.14 Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. resultaterne og deres betydning). Den store forskel i brugen af suttebrikker på landets neonatalafsnit kunne tyde på vejlederens rolle har indflydelse på brugen af suttebrik og det er dermed ikke kvindens eller barnets fysiske/psykiske behov, der er styrende for brugen af suttebrik til præmature børn. Side 56

58 Bilag 7: Checkliste Maastrup 2014b SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Maastrup R., Hansen B.M., Kronborg H., Bojesen S.N., Hallum K., Frandsen A., Kyhnaeb A., Svarer I., Hallstrom I. Factors associated with exclusive breastfeeding of preterm infants. Results from a prospective national cohort study. PLoS ONE. 9 (2), Article Number: e Checkliste udfyldt af: Helle Sandfeld, Hanne Hee Zachariassen, Ragnhild Maastrup og Annemi Frandsen 1. INTERN TROVÆRDIGHED Evalueringskriterier 1.35 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? 1 Ja, side 2, spalte 1 UDVÆLGELSE AF DELTAGERE 1.36 Er de eksponerede og ikke-eksponerede populationer sammenlignelige ved start? 1.37 Er deltagelsesraten angivet for både eksponerede og ikke-eksponerede ved start? 1.38 Er muligheden for, at nogle deltagere allerede fra starten havde sygdommen (outcome), diskuteret? 1.39 Hvor stor en del af undersøgelsens deltagere udgik før tid? 5 Ikke oplyst (analysen er justeret) 5 Deltagelsesraten er ikke opgjort på suttebrikker 1 Ja 15% af de der samtykker til undersøgelsen Side 57

59 1.40 Er der en sammenligning af eksponerings-status for gennemførende deltagere og de, der udgik? Eksponeringsstatus fremgik først af spørgeskema 2, de der ikke besvarede det (udgik) kendes status ikke på. Vurdering 1.41 Er målene (outcomes) klart definerede? Ja, under outcome, side 3, spalte Er vurderingen af målene (outcomes) blindet mht. eksponeringsstatus? 1.Spørgeskemaerne er besvaret af mødrene Hvis blinding var umulig, har kendskab til eksponeringsstatus så haft indflydelse på vurderingen af målene (outcomes)? 1.Spørgeskemaet/outcome og eksponering er besvaret af mødrene Var metoden til at bedømme eksponerings-status eller de prognostiske faktorer tilstrækkelig? 1.Spørgeskemaerne er besvaret af mødrene Er der evidens for, at metoden til bedøm-melse af målene (outcomes) var troværdig og pålidelig? Er eksponeringsgrad eller prognostiske faktorer vurderet mere end én gang? Confounding 1.47 Er de vigtigste confoundere identificeret og medindraget i tilstrækkelig grad i under-søgelsesdesign og analyserne? 1 Ja, ved udskrivelse og ved 1 mdr. De, der var holdt op med at amme ved udskrivelsen spørges ikke igen. 1 Ja i høj grad for de vigtigste statistik 1.48 Er der anvendt ens databehandling i de forskellige grupper? Er der anført sikkerhedsintervaller? Er der opgivet et mål for goodness-of-fit for eventuelle multivariate analyser? 1.51 Er der foretaget korrektion for multiple statistiske tests (hvis relevant)? 5 1 Den multivariate analyse er justeret for alle variable. Side 58

60 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2.7 Hvor godt forsøgte undersøgelsen at mini-mere risikoen for bias eller confounding? Hvor godt blev der påvist en årsagssammenhæng (association) mellem eksponeringsstatus og virkning (mål)? Anfør ++, + eller. 2.8 Med baggrund i kliniske overvejelser, eval-uering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at virkning-en skyldes undersøgelsens intervention? +, Mødre, der har brug for at anvende en suttebrik har måske et ammeproblem, som ville medføre ammeophør uanset brug af suttebrik. Men suttebrikken kan også blive anvendt udelukkende med præmaturitet som indikation. +, Brugen af suttebrikker varierer mellem afdelinger fra 35 til 67% på nationalt plan. Den store spredning antyder, at suttebrikken ikke kun bruges, når der er problemer med at få barnet til at tage fat (latching). 2.9 Er undersøgelsens resultater direkte anvendelige på referenceprogrammets patientmålgruppe? ++, Der er en sammenhæng for det præmature barn mellem brug af suttebrik og at være eksklusiv ammet ved udskrivelse, samt adækvat varighed af eksklusiv amning. Det er anvendeligt for børn indlagt på neonatalafsnit. 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3.15 Hvilke eksponeringer eller prognostiske faktorer er evalueret i undersøgelsen? Klinisk praksis, inkl brug af suttebrikker, associeret med eksklusiv amning 3.16 Hvilke mål (outcomes) er vurderet? Eksklusiv amning ved udskrivelse, samt adækvat varighed af eksklusiv amning 3.17 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (totalt og i eksponerede- og ikke- eksponeredegruppe). Inkluderede 1488 børn/1221 mødre i undersøgelsen. I den multivariate undersøgelse deltog 1007 mor/barn par. 629 mødre ud af 1160 besvarelser på delspørgsmål brugte suttebrik Hvorledes er årsagssammenhængen angivet (f.eks. OR, RR)? Og i hvilken retning gik den målte sammenhæng? OR, suttebrikker er negative for eksklusiv amning Side 59

61 3.19 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen) (fx køn, alder, sygdomsprævalens)? Præmature børn GA og deres mødre. Undersøgelsen omfatter kun børn, der er for små eller for syge til at ligge på almindelig barselsgang Hvorfra er deltagerne rekrutteret (fx. by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt)?. Danske neonatalafsnit 3.21 Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. resultaterne og deres betydning). Den store forskel i brugen af suttebrikker på landets neonatalafsnit kunne tyde på vejlederens rolle har indflydelse på brugen af suttebrik og det er dermed ikke kvindens eller barnets fysiske/psykiske behov, der er styrende for brugen af suttebrik til præmature børn. Side 60