Ammepolitik i Region Syddanmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ammepolitik i Region Syddanmark"

Transkript

1 Ammepolitik i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk August 2012 Region Syddanmark og de 22 kommuner

2

3 Ammepolitik for Region Syddanmark Denne ammepolitik er udarbejdet af en tværfaglig og tværsektoriel arbejdsgruppe, nedsat under Følgegruppen til Fødeplanen. Ammepolitikken udgør den overordnede ramme for det tværsektorielle samarbejde omkring amning i Region Syddanmark. Ammepolitikken skal ses som et supplement til Fødeplanen og den tilrettelæggelse af Svangreomsorgen og det tværsektorielle samarbejde, som er beskrevet i Fødeplanen. Ammepolitikken har været til høring regionalt og kommunalt og er godkendt i Følgegruppen til Fødeplanen 15. juni Den er efterfølgende behandlet i Det Administrative Kontaktforum og i Sundhedskoordinationsudvalget, August

4 Medlemmer af arbejdsgruppen Jordemoder Trine Broholm, Sygehus Lillebælt, Kolding Sygeplejerske Birte Dam, Sygehus Lillebælt, Kolding Jordemoder Liselotte Holst, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Sygeplejerske Lene Jessen, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Sygeplejerske Kirsten Okholm, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Sygeplejerske Camilla Duus Sonne-Schmidt, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Jordemoder Camilla S. Nielsen, OUH Odense Sygeplejerske Bettina Vrist-Rønn, OUH Odense Sygeplejerske Joan Ramskov, OUH Odense Jordemoder Sofie Jordbo, OUH Svendborg Afd. sygeplejerske Anette Mathiesen, OUH Svendborg Sygeplejerske Ingrid Aagaard, OUH Svendborg Sundhedsplejerske Bitten H. Nielsen, Kolding Kommune Sundhedsplejerske Tina Norup Dalhof, Assens Kommune Sundhedsplejerske Sanne Skræp, Odense Kommune Sundhedsplejerske Vibeke Rosenbeck, Vejen Kommune Sundhedsplejerske og læbe-ganespaltekonsulent, Susanne Langberg, Aabenraa Kommune Sundhedsplejerske Kirsten Mamsen, Haderslev Kommune Specialkonsulent Anne Uller, Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet, sekretær. 4

5 AMMEPOLITIK I REGION SYDDANMARK Formål med ammepolitikken Formålet med den regionale ammepolitik er at tilbyde gravide, fødende og nybagte familier i regionen en fagligt ensartet og individuel tilpasset vejledning om amning af høj kvalitet. Dette sikres ved, at: Alt sundhedspersonale i Region Syddanmark, som samarbejder omkring gravide og spædbørnsfamilier, arbejder ud fra den fælles ammepolitik. Der arbejdes ud fra seneste udgave af Sundhedsstyrelsens bog: Amning, en håndbog for sundhedspersonale og WHO s de 10 skridt mod vellykket amning. De 10 skridt omsættes til god klinisk praksis, så omsorgen fra sundhedspersonalet både på sygehuset og i kommunen tager udgangspunkt i den enkelte families aktuelle situation, og samtidig er i overensstemmelse med den nyeste dokumenterede viden på området. Mål med ammepolitikken At alle nyfødte får god og tilstrækkelig ernæring fra livets start. At alle kvinder får den støtte og information omkring barnets ernæring, som de har brug for. At kvinder støttes i at amme uden tilskud, indtil barnet er omkring 6 måneder. gammelt og delvist indtil 12 måneders alderen eller længere. At ammevejledningen tager udgangspunkt i familiens behov og det enkelte barns tilstand og aktuelle udvikling, samt styrker forældrenes selvtillid. Ingen skal holde op med at amme, fordi der er givet forkert eller mangelfuld vejledning om amning. Kvinden skal føle sig respekteret og have støtte til at stoppe amning, hvis hun beslutter sig for ikke at amme. Beslutningen om ammeophør skal træffes på et informeret grundlag. Definitioner Det er vigtigt, at den gravide og barslende kvinde oplever sammenhæng mellem de forskellige instanser og sundhedspersonale. Med sundhedspersonale menes alle de sundhedsprofessionelle, som den gravide og nybagte familie møder i løbet af graviditet, fødsel og barselsperiode. Det vil sige egen læge og sundhedspersonale i lægepraksis, jordemoder, sundhedsplejerske, sygeplejerske, sosu-assistent, gynækologisk-obstetriske læger, børnelæger, studerende indenfor alle faggrupper m.fl. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn ammes fuldt til de er omkring 6 måneder. Delvis amning anbefales til 12 måneder eller længere. o Med fuld amning forstås, at barnet ernæres udelukkende af modermælk efter udskrivelse fra hospitalet. Der kan gives supplement med vand og/ eller maksimalt 1 måltid med modermælkserstatning om ugen. o Med delvis amning forstås, at barnet udover modermælk får modermælkserstatning eller anden kost flere gange om ugen. o Med ingen amning forstås, at barnet udelukkende ernæres af andet end modermælk. Det Spædbarnsvenlige Initiativ, som blev præsenteret af WHO og UNICEF i 1991, anerkendes i dag over hele verden som 5

6 god klinisk praksis for amning af sunde, raske børn på fødestederne Formålet med programmet er at omsætte vidensbaserede kvalitetskriterier til god klinisk praksis. Det betyder, at omsorgen fra sundhedspersonalet skal tage udgangspunkt i den enkelte families aktuelle situation og samtidig være i overensstemmelse med den nyeste dokumenterede viden. Kriterierne er formuleret i 10 skridt mod vellykket amning. Se Bilag 1. Sundhedspersonalets kompetencer For at sikre, at sundhedspersonalet giver en ensartet vejledningen om amning og vejledningen foregår ud fra den nyeste evidensbaserede viden, anbefales: Der vejledes ud fra den seneste udgave af Sundhedsstyrelsens bog Amning, en håndbog for sundhedspersonale, som er i overensstemmelse med WHO s de 10 skridt mod vellykket amning Ved hvert fødested og i hver kommune findes nøglepersoner/specialesansvarlige med særlige kompetencer indenfor amning. Det er ideelt og hensigtsmæssigt, at disse er uddannet på niveau med IBCLC 1. Arbejdsstedet er sammen med nøglepersonerne ansvarlige for at sikre sundhedspersonalets uddannelse, løbende ajourføring af viden indenfor amning og løbende udveksling af erfaringer om amning. Nøglepersonerne skal være ressourcepersoner for det øvrige personale, og give den enkelte medarbejder supervision og sparring efter behov. Nøglepersonerne skal formidle og opretholde ny viden til personalet om amning, samt varetage introduktionen af nyt personale om amning. Der iværksættes netværksmøder tværsektorielt og tværfagligt i regionen 1-2 gange årligt med deltagelse af nøglepersonerne for amning. Dette sker, for at sikre den fortsatte forankring og udvikling af den regionale ammepolitik. Der afholdes årligt en regional tværsektoriel og tværfaglig undervisningsdag for sundhedspersonalet med henblik på vidensdeling, nyeste viden om amning og evaluering af samarbejdet. Regionen tager initiativ til opstart af netværksmøderne og til at arrangere den årlige temadag. Kvalitetssikring Hvert fødested og kommune udarbejder egen strategi til kvalitetssikring af ammevejledningen med udgangspunkt i den regionale ammepolitik. Det tværfaglige samarbejde prioriteres i kvalitetsarbejdet, og det anbefales, at fødestederne afholder ammeaudits/stormøder 1-2 gange årligt, med deltagelse af sundhedspersonalet fra optageområdet. Resultater af evt. ammeaudits, overvågning af lokal ammefrekvens og auditrap- 1 IBCLC står for: International Board Certified Lactation Consultant. 6

7 AMMEPOLITIK I REGION SYDDANMARK porter fra arbejdet med Den Danske Kvalitetsdatabase for Fødsler (tidl. NIP Fødsler) og Den Danske Kvalitetsmodel vedr. gravide, fødende, barslende og nyfødte, anvendes i de respektive enheder til udvikling af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i forhold til amning. Ved behov, drøftes forhold af betydningen for amningen i Region Syddanmark i Følgegruppen til Fødeplanen 2. Regionale data vedr. ammefrekvens, på baggrund af kommunernes indberetning til Sundhedsstyrelsen, drøftes sammen med øvrige kvalitetsdata i relation til Fødeplanen. Følgegruppen til Fødeplanen orienteres løbende - af medlemmer fra fødesteder og kommuner - om arbejdet med implementering af ammepolitikken, og om netværksgruppens tværsektorielle aktiviteter. Ammepolitik med udgangspunkt i de 10 skridt mod vellykket amning for graviditet, fødsel og barselsperiode på sygehuset Skridt 1: Region Syddanmark har en overordnet skriftlig ammepolitik, der er i overensstemmelse med den nyeste vide, og dækker de 10 skridt mod vellykket amning og WHO s kodeks med hensyn til markedsføring af modermælkserstatning m.m. 3 Ammepolitikken skal introduceres og gennemgås med alt nyt personale og være tilgængelig på regionens hjemmeside. Ammepolitikken evalueres og revideres løbende ud fra den nyeste viden. Det anbefales, at der en gang årligt afholdes en regional tværsektorielt og tværfagligt undervisningsdag med henblik på vidensdeling, nyeste viden og evaluering af samarbejdet. Regionen tager initiativ til temadagen. Skridt 2: Sundhedspersonalet er i stand til at omsætte ammepolitikken i praksis Alt personale arbejder ud fra senest opdaterede udgave af Sundhedsstyrelsens bog Amning en håndbog for sundhedspersonale, og er bekendt med, hvad der udleveres under graviditet og barsel om amning. Materiale, som udleveres til de gravide, drøftes i det tværsektorielle samarbejde mellem fødested og samarbejdende kommuner. Personalet er ajourført inden for den nyeste viden om amning, og de deltager løbende i undervisning om emnet. I forbindelse med introduktionen af nyt personale, fokuseres på amning, både i teori og praksis. Introduktionen vil blive tilrettelagt individuelt, alt efter den nyansattes erfaringer og kvalifikationer. 2 Følgegruppen til Fødeplanen består af repræsentanter fra kommuner, almen praksis og fødestederne i Region Syddanmark. Følgegruppen mødes ca. 4 gange årligt og i sager af betydning for det tværsektorielle område refererer Følgegruppen til Det Administrative Kontaktforum (DAK) og Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) i regionen. 3 WHO s kodeks for markedsføring af modermælkserstatninger blev vedtaget i 1981 [WHO 1981]. Målet var at fremme amning for at sikre spædbørn en sund start. Dels ved at regulere industriens markedsføring af modermælkserstatninger og dels ved at give sundhedspersonalet et redskab, så spædbørnsfamilier kan få den støtte og information, som er nødvendig for at få amningen til at fungere. 7

8 Undervisningen/introduktionen varetages af ammespecialister med stor viden og erfaring om amning. Undervisningen følges op af klinisk vejledning og supervision. Samarbejdet fagpersonerne imellem er en naturlig del af arbejdet med amning, det er vigtigt at tale med hinanden, lære af hinanden og spørge ind til arbejdsmetoderne, som hver især bruger. Skridt 3: Kommende forældre får viden om, hvad der skal til for at amning lykkes Vejledningen skal tage udgangspunkt i moderens/familiens erfaringer, ønsker og behov. Ved første jordemoderkonsultation drøftes tidligere ammeforløb og forventninger til det kommende ammeforløb. Den gravides beslutning respekteres og støttes. Parret får udleveret pjece om amning, og alle især førstegangsfødende - opfordres til at deltage i fødestedets tilbud om fødsels- og forældreforberedelse. Gravide med særlige behov opfordres til deltagelse i de differentierede undervisningstilbud. (Gravide med BMI > 27, unge < 20 år, flerfoldgravide). Forberedelsen til amning/ernæring af spædbarnet skal ligge i graviditetens måned. Der stiles efter tværfagligt og tværsektorielt samarbejde for at sikre faglig ensartet vejledning og kontinuitet i forløbet. Ammeanamnese og - forløb kan med fordel beskrives i en ammejournal, som følger kvinden i graviditeten og i tiden efter fødslen. Sundhedspersonalet er særlig opmærksom på familier med øget risiko for at stoppe med amning tidligt. Ved ønske og vurderet behov, visiteres den gravide til individuel samtale ved ammeteamet i barselsklinikken. Både egen læge og jordemoder kan i henhold til Fødeplanen henvise til graviditetsbesøg ved sundhedsplejen ved tidligere dårlige ammeerfaringer eller andre særlige problemstillinger. Sundhedsplejersken kan også henvise til ammeteamet 4. Personalet er opmærksomme på at identificere forældre, som ikke ønsker at barnet skal ammes, så forløbet kan planlægges ud fra familiens behov. Personalet, der varetager plejen af præmature børn, tilbyder - i forbindelse med kvindens indlæggelse eller tidligt i forløbet - at drøfte amning/udmalkning med familier, der forventer at få et præmaturt barn. Sundhedsplejersken følger op på den information, der gives i graviditeten og omkring fødslen. Hun sikrer sig, at ammevejledningen formidles, så den er tilpasset barnets udvikling og familiens behov. 4 Ammeteamet er beskrevet I Fødeplanen, afsnit Teamet består af sundhedsfagligt personale med særlig erfaring og specielle kompetencer indenfor amning. Tilbuddet skal ses i sammenhæng med sundhedsplejerskernes tilbud om hjemmebesøg. Henvisning til graviditetsbesøg ved sundhedspleje er beskrevet i Fødeplanen, afsnit 14. 8

9 AMMEPOLITIK I REGION SYDDANMARK Skridt 4: Mødre har mulighed for at begynde amning, når mor og barn er klar til det Barnet skal op til sin mor, hud-mod-hud, umiddelbart efter fødslen. Barnet skal blive dér - uforstyrret - indtil det på eget initiativ har suttet på brystet og i mindst 60 minutter indenfor de første to levetimer. Hvis barnet forstyrres, startes forfra så hurtigt som muligt. Barnet bliver først målt og vejet, efter det har suttet første gang. Personalet tilbyder støtte og vejledning til den første amning. Personalet sikrer, at forældrene har viden om barnets dieadfærd og faser i at nå brystet. Tegn på god sutteteknik iagttages og drøftes sammen med forældrene. Personalet er opmærksomt på, at give mor og barn mere tid til den første kontakt, hvis moderen har haft et svært fødselsforløb, herunder kunstforløsning, medicinsk smertelindring eller hvis barnet er blevet suget ved fødslen, idet dette kan have negativ indflydelse på ammestarten. Personalet sikrer, at forældrene har viden om, at hud-mod-hud kontakt mellem mor og barn er vigtig for amning og mælkeproduktionen, og at det aldrig er for sent for mor og barn, at starte forfra hud-mod-hud. Hvor hud-mod-hud kontakten ved moderen ikke er umiddelbar mulig, tilbydes dette hos faren indtil moderen er klar. Personalet er opmærksomt på, at barnet skal have mulighed for at komme til brystet, når det er klar til det; også når barnet er forløst ved kejsersnit eller har brug for medicinsk behandling umiddelbart efter fødslen. Ved adskillelse af mor og barn skal personalet sikre, at adskillelsen formindskes mest muligt. Personalet støtter forældre til et præmaturt barn i at have hud-mod-hud kontakt med barnet, så meget barnets tilstand tillader det, uanset om det ligger i vugge eller kuvøse. Skridt 5: Mødre bliver vejledt i: hvordan barnet lægges til brystet og hvordan barnet hjælper sig selv til at die hvordan mælkeproduktionen kan opretholdes, hvis mor og barn skulle blive midlertidigt adskilt Personalet støtter forældrene i hud-modhud kontakten. Sikrer at forældrene har viden om, at dette er vigtigt for mælkeproduktion og den tidlige mor-barn relation Personalet tilbyder mødrene støtte og vejledning i at lægge barnet til brystet ved hjælp af hands off technique. Der lægges vægt på information om barnets egne signaler og evne til at søge brystet. Der vejledes i: god sutteteknik og betydningen af barnets ubegrænsede adgang til brystet hvordan barnet hjælpes til at få godt fat, herunder forskellige ammestillinger 9

10 hvordan moderen kan se og mærke, at barnet har godt fat og hvad der skal til for at få amningen til at lykkedes tegn på, at barnet trives. Har barnet svært ved at få om brystet, støttes moderen i at starte forfra hud-modhud. Hvis barnet af en eller anden årsag ikke får suttet ved brystet inden for de første 6 timer, opfordres til at stimulere til mælkeproduktion ved at malke. Personalet sikrer, at forældre til et præmaturt barn har viden om/får støtte til at processen mod fuld amning kan vare fra uger til måneder (mælkevejen) at have barnet liggende ved brystet under sondeernæring, så vidt det er muligt at barnet tilbydes modermælk i munden, når det sondeernæres Personalet understøtter samspillet mellem forældre og barn, så forældrene lærer at tolke barnets signaler og således bliver i stand til at imødekomme barnets behov. Skridt 6: Nyfødte får udelukkende deres mors mælk, medmindre der er medicinsk indikation for andet Moderen støttes i at amme barnet uden tilskud, med mindre der er en medicinsk indikation for det. Der vejledes i, hvilken indvirkning tilskud kan have på amning, og hvordan det ses, at barnet trives. Personalet støtter forældrene i at vælge at malke ud, hvis barnet ikke kan sutte effektivt, så barnet udelukkende kan få sin mors mælk, medmindre der er medicinsk indikation for andet. Mødre til børn, der får tilskud, støttes i at stimulere mælkeproduktionen ved at amme oftere og/eller ved at malke ud også ved håndudmalkning. Mødre til præmature børn opfordres til at starte udmalkningen indenfor de første 6 timer efter fødslen. Ved ammeproblemer hjælper personalet moderen til at udrede og afhjælpe problemerne evt. ved hjælp af ammeteamet på fødestedet. 5 Delvis amning er bedre end ingen amning. Personalet støtter moderen i at vælge at trappe amningen ned eller stoppe helt, hvis omkostningerne bliver for store. Personalet tilbyder moderen hjælp til at finde ud af, hvorfor amningen ikke lykkedes. Skridt 7: Mødre har mulighed for at være sammen med deres barn 24 timer i døgnet Moderen opfordres til at være sammen med barnet 24 timer i døgnet for at styrke 5 Det er vigtigt at være opmærksom på, at en del medicin kan have uheldige virkninger på fostret/ det nyfødte barn, selv om præparatet i princippet kan anvendes under graviditet. Et eksempel herpå er SSRI-præparater, hvor en lang række mere eller mindre farlige bivirkninger hos det nyfødte barn er velbeskrevet. Senest ved den sidste graviditetsundersøgelse hos den praktiserende læge skal fordele og ulemper ved amning i forhold til ernæring med modermælkserstatning gennemgås med den gravide, og der skal laves en plan for ernæringen efter fødslen. Efter fødslen er det jordemoderens opgave, at sikre planen for ernæring følges op og gennemføres. For yderligere oplysninger, henvises til afsnit 12 i Fødeplanen vedr. medicin til gravide og ammende. 10

11 AMMEPOLITIK I REGION SYDDANMARK mor-barn relationen, og for at barnet kan lægges til brystet, så ofte og længe, det har behov for det både dag og nat. Dette både under indlæggelse på sygehuset og i hjemmet. Der bør være mulighed for, at faren/partneren kan være sammen med mor og barn under hele forløbet på sygehuset, og der opfordres til at fortsætte den tætte kontakt efter hjemkomsten. Forældrene vejledes i Sundhedsstyrelsens retningslinje for samsovning. Er barnet indlagt på neonatalafdeling, vil der være situationer, hvor mor og barn er adskilte af medicinske grunde eller på grund af de fysiske rammer. Dette stiller større krav til personalet om at understøtte amningen og forældrenes relation til barnet, når det er muligt. 11

12 Skridt 8: Mødre bliver støttet i at amme så ofte og så længe barnet har brug for det Barnet bør have ubegrænset adgang til brystet. Moderen vejledes i ammehyppighed, interval og teknik, og at dette varierer over døgnet og i forhold til barnets alder. Forældrene opfordres til at blive på fødestedet, indtil personalet har observeret, at barnet har suttet minimum 2 gange hos mor. Det sikres, at forældrene kender til udmalkningsteknikker før udskrivelsen, og det sikres, at forældrene har viden om tegn på at barnet får tilstrækkeligt at spise, og hvordan de skal reagere, hvis de er i tvivl om barnets trivsel. Det sikres, at barnet inden udskrivelse er undersøgt for ganespalte og stramt tungebånd. Skridt 9: Børn, som bliver ammet får først tilbudt narresut og sutteflaske, når amningen er etableret Forældrene vejledes i at narresut, sutteflaske, suttebrikker og andre såkaldte hjælpemidler skal bruges med omtanke i forhold til dannelse og opretholdelse af mælkeproduktionen. Personalet støtter forældrene i at vente med at tilbyde barnet narresut og sutteflaske, indtil amningen fungerer, dvs. barnet er god til at få fat om brystet, mælkeproduktionen er rigelig - og moderen er tryg ved amningen. Personalet udleverer ikke narresutter eller sutteflasker til børn, der bliver ammet, med mindre der er medicinsk indikation for det. Har barnet, der bliver ammet brug for tilskud, gives dette på sonde, ske eller kop. Skridt 10: Mødre bliver informeret om forskellige muligheder for støtte, når de kommer hjem fra sygehuset Familien informeres om fødestedets opfølgende tilbud og muligheden for - ud over det planlagte ambulante besøg timer efter fødslen - at gøre brug af barselsklinikkens døgnåbne tilbud i op til 7 døgn efter udskrivelsen. Der gøres en særlig indsats for at familier, som føder ambulant det vil sige udskrives indenfor 24 timer efter fødslen er godt informeret om tegn på barnets trivsel, og hvordan familien skal forholdes sig, hvis der er tvivl om amningen eller barnets trivsel. Familien kontaktes af fødestedet dagen efter fødslen, og ved vurderet behov tilbydes hjemmebesøg ved jordemoder eller ambulant besøg i barselsklinikken. Ved behov, kan tilbydes kortere ophold i barselsklinikken eller evt. genindlæggelse. Ved udskrivelsen sikres det, at familien har kontaktinformationer til kommunens sundhedsplejerske, og der informeres om, at sundhedsplejersken kontakter familien indenfor den første uge efter udskrivelsen. Hvor amningen under indlæggelsen på barselsafsnittet ikke er godt i gang og barnet ikke er i sikker trivsel, kontaktes sundhedsplejersken af personalet med henblik på 12

13 AMMEPOLITIK I REGION SYDDANMARK dialog inden familien hjemsendes - eller senest ved udskrivelsen - så hurtig opfølgning sikres. Personalet opmuntrer familien til at tage imod hjælp fra familie og venner, men at værne om familiens ro de første uger efter fødslen. Efter de første 7 dage efter udskrivelsen opfordres familien til at kontakte egen læge og/eller sundhedsplejersken ved problemer eller behov for støtte. Det anbefales, at den praktiserende læge henviser til sundhedsplejersken ved problemer, som kan skyldes uhensigtsmæssig ammeteknik eller andre forhold, der ikke er af lægefaglig karakter. Ved problematisk ammeforløb, kan der også være behov for udvidet efterfødselssamtale, da fødslen og amningens start på fødestuen kan have påvirket ammeforløbet i negativ retning. Kvinden kan - uanset tidspunkt efter fødslen - henvende sig til fødestedet med henblik på udvidet efterfødselssamtale, eller henvises dertil via egen læge eller sundhedsplejerske. Endvidere kan der henvises til ammeteamet ved behov. 13

14 Ammepolitik med udgangspunkt i de 10 skridt mod vellykket amning i den kommunale sundhedspleje Skridt 1: Sundhedsplejerskerne har en strategi som er baseret på nyeste viden om amning Ammepolitikken skal introduceres og gennemgås med alt nyt personale og være tilgængelig på regionen og kommunens hjemmeside. Ammepolitikken evalueres og revideres løbende ud fra den nyeste viden. Det anbefales, at der en gang årligt afholdes regional tværsektorielt og tværfagligt undervisningsdag med henblik på vidensdeling, nyeste viden og evaluering af samarbejdet. Regionen tager initiativ til temadagen. Skridt 2: Sundhedsplejerskerne er i stand til at omsætte ammestrategien i praksis Alle sundhedsplejersker arbejder ud fra senest udgave af Sundhedsstyrelsens bog Amning en håndbog for sundhedspersonale og er bekendte med, hvad der udleveres under graviditet og barsel om amning. Materiale, som udleveres til de gravide, drøftes i det tværsektorielle samarbejde mellem kommunen og fødestedet. I forbindelse med introduktionen af nyt personale, fokuseres på amning både i teori og praksis. Introduktionen vil blive tilrettelagt individuelt, alt efter den nyansattes erfaringer og kvalifikationer. For at sikre opfølgning og erfaringsdeling, pointeres vigtigheden af sparring/supervision i sundhedsplejerskegruppen. Skridt 3: Sundhedsplejerskerne samarbejder med andre fagpersoner Det er vigtigt, at den gravide og den barslende kvinde oplever en sammenhæng mellem de forskellige instanser hun og hendes familie møder, fra første graviditetesbesøg hos egen læge og jordemoder, til føde- og barselsafsnit, evt. neonatal- og børneafdeling og til sundhedsplejersken overtager familien i hjemmet. Samarbejdet fagpersonerne imellem er en naturlig del af arbejdet med amning, det er vigtigt at tale med hinanden, lære af hinanden og spørge ind til arbejdsmetoderne som hver især bruger. Samarbejdet består hovedsageligt i kontakt via mail, post og telefon. Hvor amningen under indlæggelsen på barselsafsnittet ikke er kommet godt i gang, og barnet ikke er i sikker trivsel, kontaktes sundhedsplejersken med henblik på dialog inden familien hjemsendes - eller senest ved udskrivelsen - så hurtig opfølgning sikres. Det anbefales, at sundhedsplejerskerne deltager i ammeaudits/stormøder arrangeret af fødestederne, hvor der orienteres, udveksles erfaringer og procedurer med videre. 14

15 AMMEPOLITIK I REGION SYDDANMARK Skridt 4: Forældrene får viden om, hvad der skal til for at amning kan lykkes Mødre bliver vejledt i: hvordan barnet lægges til brystet hvordan mælkeproduktionen kan opretholdes, hvis mor og barn skulle blive midlertidigt adskilt Sundhedsplejersken støtter forældrene i hud-mod-hud kontakten. Sikrer at forældrene har viden om at dette er vigtigt for amning/mælkeproduktion og den tidlige mor-barn relation Moderen vejledes i: god sutteteknik og betydningen af barnets ubegrænsede adgang til brystet hvordan barnet hjælpes til at få godt fat, herunder forskellige ammestillinger hvordan moderen kan se og mærke, at barnet har godt fat og hvad der skal til for at få amningen til at lykkedes tegn på, at barnet trives. Har barnet svært ved at få om brystet, støttes moderen i at starte forfra hudmod-hud. Er mor og barn adskilt, vejledes moderen i udmalkning for at stimulere og opretholde mælkeproduktionen, da målet er, at barnet ernæres fuldt på modermælk. Delvis amning er dog bedre end ingen amning. Skridt 5: Forældrene støttes i at gøre brug af deres netværk Netværket har stor betydning for gennemførelsen og oplevelsen med amning. Med netværk menes både det primære (f.eks. familie) og det sekundære (f.eks. sundhedsplejen) Sundhedsplejersken skal være katalysator for samspillet mellem de støttepersoner der er, og støtte moderen i at bruge sit netværk ved at: Spørge ind til hvilke netværk moderen/ familien har og hvilke muligheder, der er for hjælp. Støtte forældrene i at sortere i alle de gode råd. Spørge ind til faderens barsel og villighed til at hjælpe. Tale med moderen om at tage imod den hjælp, familien tilbydes. Orientere familien om sundhedsplejens tilbud i forbindelse med ammeproblemer. Skridt 6: Forældrene støttes i at lade barnet komme til brystet, når det er dét, barnet beder om Sundhedsplejersken understøtter samspillet mellem forældrene og barnet, så forældrene udvikler evne til at tolke og imødekomme barnets forskellige signaler. Dette kan være signal for sult, behov for kontakt, tryghed, stimulation, søvn m.v. At hjælpe forældrene med at lade barnet komme til brystet, når det er dét, det har brug for. Skridt 7: Moderen vejledes, så hun bliver i stand til at lægge barnet til brystet Moderen vejledes omkring ammestillinger, sutteteknik, barnets tegn på sult, tegn på at barnet trives. 15

16 Skridt 8: Forældrene får støtte til løsning af konkrete ammeproblemer Sundhedsplejersken skal identificere årsager til ammeproblemer hos mor, barn eller omgivelserne. Sundhedsplejersken informerer forældrene om det gavnlige i at starte forfra hud-modhud. Vejleder i handlinger, hvis problemet er for lidt mælk, for meget mælk eller hvis moderen ønsker ophør med amning. Vejleder i forebyggelse og behandling af sår og revner, svamp, mælkeknuder, tegn på brystbetændelse, er opmærksom på stramt tungebånd og evt. ganespalte, og henviser til egen læge ved behov. Kan i henhold til Fødeplanen også henvise til barselsklinikken indenfor de første 7 døgn efter udskrivelsen, og kan efterfølgende henvise til ammeteamet ved fødestedet. Skridt 10: Forældrene støttes, hvis de har fravalgt amning eller ikke får amningen til at fungere Sundhedsplejersken skal støtte familien i et evt. fravalg af amning og vejlede i de praktiske handlinger, der er forbundet ved at fravælge amning og flaskeernære barnet. Beslutningen om at indstille amningen skal tages på et informeret grundlag. Sundhedsplejersken bør tilbyde forældrene at drøfte ammeforløbet, for at identificere årsagen til amningens ophør. Dette også med henblik på fremtidig amning ved næste barn. Skridt 9: Moderen opmuntres til at fortsætte med at amme, så længe familien trives med det Sundhedsplejersken vejleder forældrene ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring spædbørns ernæring. Sundhedsplejersken skal opmuntre og støtte familien i deres valg, så familien trives herved. 16

17 AMMEPOLITIK I REGION SYDDANMARK Litteraturhenvisninger Amning, en håndbog for sundhedspersonale. Sundhedsstyrelsen, 2009 Kort og godt om amning. Sundhedsstyrelsen, 2010 Fødeplan I Region Syddanmark. Region Syddanmark, 2011 Anbefalinger for Svangreomsorgen. Sundhedsstyrelsen, 2009 Breastfeeding and human lactation. 3. Udgave. Jones and Barlett Publishers. Riordan I, 2005 Links (Kilde: Organisationer IBLCE Europe The Baby Friendly Initiative Academy of Breastfeeding Medicin Viden om amning Kompetencecenter for amning og human lactation Videnscenter for amning af børn med specielle behov Institut for Human Ernæring The International Society for Research in Human Milk and Lactation (Oversigter over ny litteratur hver anden måned) WHO Ibreastfeeding Amningscentrum, Sverige King Edward Memorial Hospital for Women (Omfattende australske kliniske guidelines) Kvindemælkcentralen på Hvidovre Hospital 17

18 Online bøger Amning - en håndbog for sundhedspersonale Rettelser til håndbog klik hér Amning af barn med spesielle behov (norsk) Rapporter WHO, Kangaroo Mother Care, a practical guide WHO, online publikationer om spædbørnsernæring og amning Anknytning och fysisk kontakt (svensk universitetsopgave) Tidsskrifter International Breastfeeding Journal Newborn and Infant Nursing Reviews Artikler WHO: Optimal feeding of low-birth-weight infants: Technical review ISBN_92_4_159509_4.htm Ruth Lawrence om fattigdom og amning Plakater, arbejdsredskaber WHO vækstkurver Om skin-to-skin efter fødslen 18

19 AMMEPOLITIK I REGION SYDDANMARK Bilag 1 10 skridt mod vellykket amning for mature børn 1. Sygehuset har en ammepolitik, som er i overensstemmelse med den nyeste viden. 2. Personalet er i stand til at omsætte sygehusets ammepolitik i praksis. 3. Kommende forældre får viden om, hvad der skal til for, at amningen lykkes. 4. Mødre har mulighed for at begynde amningen, når mor og barn er klar til det. 5. Mødre bliver vejledt i: a. hvordan barnet lægges til brystet, og b. hvordan mælkeproduktionen kan opretholdes, hvis mor og barn skulle blive midlertidigt adskilt. 6. Nyfødte får udelukkende deres mors mælk, medmindre der er medicinsk indikation for andet. 7. Mødre har mulighed for at være sammen med deres børn 24 timer i døgnet. 8. Mødre bliver støttet i at amme, så ofte og så længe barnet har behov for det. 9. Børn, som bliver ammet, får først tilbudt narresut og sutteflaske, når amningen er etableret. 10. Mødre bliver informeret om forskellige muligheder for støtte, når de kommer hjem fra sygehuset. 10 skridt mod vellykket amning for præmature børn 1. Sygehuset har en strategi, som er baseret på den nyeste viden om amning af præmature børn. 2. Personalet er i stand til at omsætte ammestrategien til god klinisk praksis. 3. Forældre får mulighed for at drøfte, hvad der skal til for, at amning kan lykkes. 4. Forældrene støttes i at have hud mod hud-kontakt med deres barn. 5. Moderen støttes, så hun kan få amningen godt i gang. 6. Moderen støttes i tidlig etablering og opretholdelse af mælkeproduktionen. 7. Moderen støttes, så hun bliver i stand til at lægge barnet til brystet. 8. Forældrene støttes i at gøre brug af deres netværk. 9. Forældrene støttes, så de kan fortsætte amningen/udmalkningen, når de kommer hjem. 10. Forældrene støttes i at stoppe amningen/udmalkningen, hvis de ikke trives med det. 19

20 10 skridt mod vellykket amning i sundhedsplejen 1. Sundhedsplejerskerne har en strategi, som er baseret på den nyeste viden om amning. 2. Sundhedsplejerskerne er i stand til at omsætte ammestrategien i praksis. 3. Sundhedsplejerskerne samarbejder med andre fagpersoner. 4. Forældrene får viden om, hvad der skal til for, at amningen kan lykkes. 5. Forældrene støttes i at gøre brug af deres netværk. 6. Forældrene støttes i at lade barnet komme til brystet, når det er dét, barnet beder om. 7. Moderen vejledes, så hun bliver i stand til at lægge barnet til brystet. 8. Forældrene får støtte til løsning af konkrete ammeproblemer. 9. Moderen opmuntres til at fortsætte med at amme, så længe familien trives med det. 10. Forældrene støttes, hvis de har fravalgt amning eller ikke får amningen til at fungere. Kilde: Amning - en håndbog til sundhedspersonale, Sundhedsstyrelsen,

21 NOTER 21

22 22

23

24 Tekst Region Syddanmark Damhaven Vejle Tlf regionsyddanmark.dk Region Syddanmark Region Syddanmark og de 22 kommuner

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Ammepolitik i Region Syddanmark Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Fødeplanen i Region Syddanmark Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og seneste specialeplan.

Læs mere

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere

UDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD 29-05-2012

UDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD 29-05-2012 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/838 Dato: 29. maj 2012 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: Anne.Uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 7663 1318/ 2920 1318 UDKAST

Læs mere

Værd at vide om amning

Værd at vide om amning Informationspjece Værd at vide om amning "10 skridt mod vellykket amning" Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Jordemodercentrene Kære forældre... Med denne pjece henvender vi os til

Læs mere

UDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD

UDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/838 Dato: 29. maj 2012 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: Anne.Uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 7663 1318/ 2920 1318 UDKAST

Læs mere

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De

Læs mere

Ammepolitik for. Regionshospitalet. Randers

Ammepolitik for. Regionshospitalet. Randers Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Forord Ammepolitikken som gælder for Regionshospitalet Randers er resultatet af et samarbejde mellem Fødegangen

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Graviditet og fødsel er begivenheder, som giver store ændringer i livet.

Læs mere

10. Ammepolitik for Region Syddanmark

10. Ammepolitik for Region Syddanmark 10. Ammepolitik for Region Syddanmark Udkast til Ammepolitik for Region Syddanmark. UDKAST Ammepolitik for Region Syddanmark Ifølge Fødeplanen for Region Syddanmark af 2010, skal der udarbejdes en fælles

Læs mere

Ammeplan for børn født mellem uge 34 og 37

Ammeplan for børn født mellem uge 34 og 37 Patientinformation Ammeplan for børn født mellem uge 34 og 37 Børneafdeling H6 Kære Tillykke med dit barn/børn. Du har født for tidligt, men det betyder ikke at du ikke kan komme til at amme dit barn.

Læs mere

Værd at vide om amning

Værd at vide om amning Informationspjece Værd at vide om amning Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Neonatal- og barselsklinikken Kære forældre... Forord I Sygehus Sønderjylland arbejder vi

Læs mere

Hvad er Tidligt hjemmeophold (THO)

Hvad er Tidligt hjemmeophold (THO) Til forældre Hvad er Tidligt hjemmeophold (THO) Vælg farve Vælg billede Kvalitet Døgnet Rundt Neonatal- og barselsklinikken Familiecenteret Kære forældre Sidst i indlæggelsesforløbet er jeres barn stadig

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

Forældreinformation. Mor/barn afsnit H6. Børneafdeling H6

Forældreinformation. Mor/barn afsnit H6. Børneafdeling H6 Forældreinformation Mor/barn afsnit H6 Børneafdeling H6 Velkommen til afsnit H6 Tillykke med jeres barn! H6 er et mor/barn-afsnit med plads til 12-14 syge, nyfødte børn og deres mødre samt 6 halvintensive

Læs mere

Tidlig fødsel tidlig kontakt. Til forældre, der føder før tiden

Tidlig fødsel tidlig kontakt. Til forældre, der føder før tiden Tidlig fødsel tidlig kontakt Til forældre, der føder før tiden Barnet bliver roligt, når du holder om det. Hvert 15. barn fødes for tidligt. Det er naturligt både at føle glæde og angst, vrede og afmagt,

Læs mere

Hvordan har du det med amning i det offentlige rum? Absolut fint! En god mor skærmen sit barn med et tyndt klæde så barnet kan få ro til amningen.

Hvordan har du det med amning i det offentlige rum? Absolut fint! En god mor skærmen sit barn med et tyndt klæde så barnet kan få ro til amningen. Region Nordjylland Anny Winther (Venstre) Jeg vil langt hellere forebygge at de komplicerede forløb og jeg tror det er billigere og moren kommer hurtigere til hægterne igen. samfundsborger hvis deres forældreskab

Læs mere

Forældreinformation. Mor/barn afsnit H6. Børneafdeling H6. OUH Odense Universitetshospital

Forældreinformation. Mor/barn afsnit H6. Børneafdeling H6. OUH Odense Universitetshospital Forældreinformation Mor/barn afsnit H6 Børneafdeling H6 OUH Odense Universitetshospital Velkommen til afsnit H6 Generelle informationer Tillykke med jeres barn! Denne pjece er lavet for at give en kort

Læs mere

Ammeplan for børn født før uge 34

Ammeplan for børn født før uge 34 Patientinformation Ammeplan for børn født før uge 34 Børneafdeling H6 Kære Tillykke med dit barn/børn. Du har født for tidligt, men det betyder ikke at du ikke kan komme til at amme dit barn. At få amningen

Læs mere

FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK

FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC FOR MEGET MÆLK En del kvinder producerer i starten mere mælk, end barnet har brug for Efter 4-6 uger er produktionen hos de fleste tilpasset

Læs mere

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man

Læs mere

STANDARD FOR ERNÆRING Ernæring af ekstremt tidligt fødte eller lavvægtige børn

STANDARD FOR ERNÆRING Ernæring af ekstremt tidligt fødte eller lavvægtige børn STANDARD FOR ERNÆRING Ernæring af ekstremt tidligt fødte eller lavvægtige børn Kvalitetsmål Personalet er opmærksomme på hver enkelt mor-barn par i Neonatalklinikken og yder individuel støtte til en velfungerende

Læs mere

Generel Klinisk Studieplan for modul 6. For Sundhedsplejen i Holstebro Kommune

Generel Klinisk Studieplan for modul 6. For Sundhedsplejen i Holstebro Kommune Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Generel Klinisk Studieplan for modul 6. For Sundhedsplejen i Holstebro Kommune Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Læs mere

Velkommen til nye medarbejdere

Velkommen til nye medarbejdere Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Velkommen til nye medarbejdere www.koldingsygehus.dk Velkommen til Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Kolding. Nyansat personale tilbydes systematisk

Læs mere

MYTER OG FORDOMME FACTS fra spæd til teenager (FORSIDE BILLED)

MYTER OG FORDOMME FACTS fra spæd til teenager (FORSIDE BILLED) Fagligt Selskab for Børnesygeplejersker afholder LANDSKURSUS den 6. og 7 april 2011. MYTER OG FORDOMME FACTS fra spæd til teenager (FORSIDE BILLED) SIDE 2 Landskursus 2011 Onsdag den 6. april og torsdag

Læs mere

Reagér på bivirkninger

Reagér på bivirkninger Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning

Læs mere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere Koncern Plan og Udvikling Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ref.: WB Ansøgningsskema til Regionsrådets

Læs mere

Kop versus flaske. Ammekursus Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV

Kop versus flaske. Ammekursus Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV Ammekursus 2012-13 Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV www.kompetencecenterforamning.dk Amerikansk RCT med 700 ammede børn Formål: At undersøge sutteflaske og narresuts indvirkning på amning Inklusionskriterier:

Læs mere

Fødsels - og forældreforberedelse

Fødsels - og forældreforberedelse 24-03-201024-03-201024-03-2010 Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Grethe Hylleberg Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde E-mail: Grethe.Hylleberg@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/21 385 Telefon:

Læs mere

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann

Læs mere

Sygehus Thy Mors Ammepolitik - Forældreudgave

Sygehus Thy Mors Ammepolitik - Forældreudgave Besøgstider hos barselspatienter: Kl. 14.30-16.00 og kl. 18.30-20.00, fædre undtaget. Vi opfordrer dig til at fortælle familie og venner, at besøgstiderne på Sygehus Thy-Mors skal overholdes. Amning er

Læs mere

Tidligt hjemmeophold (THO)

Tidligt hjemmeophold (THO) Patientinformation Tidligt hjemmeophold (THO) Hvad er tidligt hjemmeophold? Kvalitet Døgnet Rundt Familiecenteret Neonatal og barselsklinikken Kære forældre Sidst i indlæggelsesforløbet er jeres barn stadig

Læs mere

Nænsomhed BETALER SIG

Nænsomhed BETALER SIG Nænsomhed BETALER SIG Mandag den 7. oktober 2013 Jordemoderkonferencen Overlæge Inge Olga Ibsen, Leder af: Familiecentret OUH, Patienthotellet 1.sal Består af: 1. Familieambulatoriet Region Syddanmark

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

anbefalinger for svangreomsorgen

anbefalinger for svangreomsorgen anbefalinger for svangreomsorgen 2009 Sundhedsplejerskens besøg i hjemmet tilbydes vederlagsfrit til alle familier, som beskrevet i Sundhedsstyrelsens anbefalinger Forebyggende sundhedsydelser til børn

Læs mere

Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov

Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov Hyppighed og varighed af amningen Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov www.kompetencecenterforamning.dk Historisk og kulturelt Kung San folket (Kalahari ørkenen, Botzwana) ammer 4 gange i timen. I

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

Særligt ansvar indenfor Sundheds-IT-systemer

Særligt ansvar indenfor Sundheds-IT-systemer Særligt ansvar indenfor Sundheds-IT-systemer Som særlig ansvarlig for Sundheds-IT-systemer varetagers en funktion for organisationen, som ikke umiddelbart kan overføres fra en medarbejder til en anden.

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

18-05-2011. Til BUU. Sagsnr. 2011-69485. Dokumentnr. 2011-356608

18-05-2011. Til BUU. Sagsnr. 2011-69485. Dokumentnr. 2011-356608 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Sundhed og Tidlig Indsats NOTAT Til BUU 18-05-2011 Sagsnr. 2011-69485 Den Kommunale Sundhedstjeneste På Børne- og Ungdomsudvalgets budgetseminar d. 3.-4.

Læs mere

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Pjece til gravide i Region Syddanmark Smertehåndtering og smertelindring under fødslen regionsyddanmark.dk Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Måske har du allerede gjort dig nogle overvejelser

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem de 22 kommuner og Region Syddanmark om indsatsen for udviklingshæmmede med psykiske lidelser oligofreniområdet

Samarbejdsaftale mellem de 22 kommuner og Region Syddanmark om indsatsen for udviklingshæmmede med psykiske lidelser oligofreniområdet Samarbejdsaftale mellem de 22 kommuner og Region Syddanmark om indsatsen for udviklingshæmmede med psykiske lidelser oligofreniområdet Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 28. oktober 2014. Side

Læs mere

Samarbejdsaftale. Halsnæs kommune og gynækologisk-obstetrisk afdeling Nordsjællands hospital. Vedr. gravide med psykiske, medicinske og

Samarbejdsaftale. Halsnæs kommune og gynækologisk-obstetrisk afdeling Nordsjællands hospital. Vedr. gravide med psykiske, medicinske og Region Hovedstaden Halsnæs kommune og gynækologisk-obstetrisk afdeling Nordsjællands hospital. Samarbejdsaftale Vedr. gravide med psykiske, medicinske og sociale problemer. Katrine Hornum-Stenz Jan Dehn

Læs mere

Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark

Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark Det gode patientforløb Normale fødsler Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark www.fremtidenssygehuse.dk Forløbsprogram: Normale fødsler 1. Indledning... 2 1.1 Formål... 2 2. Resumé... 5 3. Fødsel hvor

Læs mere

Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan.

Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan. Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan. Overordnet set er udkastet til fødeplanen et flot og gennembearbejdet materiale. Intentionerne med fødeplanen er at give et ens tilbud til alle gravide

Læs mere

Hvad ved vi - om tidlig udskrivelse og amning?

Hvad ved vi - om tidlig udskrivelse og amning? TIDLIG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN TEMADAG OM AMNING REGION SYDDANMARK INDHOLD Hvad ved vi om tidlig udskrivelse og amning? Kan vi forberede forældrene på tidlig udskrivelse? Hvad skal indsatsen efter udskrivelse

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

INTRODUKTIONSPROGRAM FOR SYGEPLEJESTUDERENDE MOR BARN CENTER 156

INTRODUKTIONSPROGRAM FOR SYGEPLEJESTUDERENDE MOR BARN CENTER 156 INTRODUKTIONSPROGRAM FOR SYGEPLEJESTUDERENDE MOR BARN CENTER 156 Indholdsfortegnelse: 1. dag: o Mødetid 1. dag; kl. 8:30 14:00 o Velkomst ved klinisk sygeplejelærer kl. 8:30 10:30. o Kl. ca. 10:30 modtages

Læs mere

for sosu-elever i 1. praktikperiode på Sydvestjysk Sygehus Finsensgade 35 6700 Esbjerg Akut Kirurgisk Modtagelse

for sosu-elever i 1. praktikperiode på Sydvestjysk Sygehus Finsensgade 35 6700 Esbjerg Akut Kirurgisk Modtagelse Praktikstedsbeskrivelse for sosu-elever i 1. praktikperiode på Finsensgade 35 6700 Esbjerg 79 18 21 31 1 1. Præsentation af modtager ortopædkirurgiske, parenkymkirurgiske, gynækologiske og urologiske patienter.

Læs mere

Praktiksteds- beskrivelse

Praktiksteds- beskrivelse Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Fælleskirurgisk afdeling 100 Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9100 Indholdsfortegnelse: 1. Præsentation

Læs mere

Amning efter brystoperation

Amning efter brystoperation Amning efter brystoperation Ingrid Nilsson, september 2010 The critical information for a future mother, however, is not whether she will be able to lactate at all, but rather how much she will be able

Læs mere

Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud.

Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Grundaftaler for Region Syddanmark og kommuner 2.1. Sammenhæng mellem tilbud Der lægges

Læs mere

For Lidt Mælk. Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs

For Lidt Mælk. Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs For Lidt Mælk Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs 14. januar 2013 Indhold Indledning... 3 Case... 3 Problemafgrænsning... 3 Opgaveformulering... 4 Teori... 4 Laktogenese

Læs mere

Amning af sent præmature børn

Amning af sent præmature børn Amning af sent præmature børn Ammekursus november/december 2012 Ingrid Nilsson, sygeplejerske, MSA, IBCLC Definition Sent præmature: Børn født mellem 34 0 og 36 6 Kilde: National Institute of Child Health

Læs mere

Informationspjece. Suttebrik. Neonatal- og barselsklinikken

Informationspjece. Suttebrik. Neonatal- og barselsklinikken Informationspjece Suttebrik Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Neonatal- og barselsklinikken Til dig, der skal amme med suttebrik Lidt historie Siden midten af 1600-tallet har mødre brugt suttebrik.

Læs mere

Patientinformation. Barselsklinikken. Et tilbud til dig, der har født

Patientinformation. Barselsklinikken. Et tilbud til dig, der har født Patientinformation Barselsklinikken Et tilbud til dig, der har født Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Barselsklinikken Barselsklinikken er et ambulant tilbud til dig der har født. Barselsklinikken kan

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

LUP 2013 resultater For LUP indlagte, LUP ambulante, LUP fødende

LUP 2013 resultater For LUP indlagte, LUP ambulante, LUP fødende Sundhedssamordningsudvalget.4.4 LP resultater For LP indlagte, LP ambulante, LP fødende Fortroligt indtil offentliggørelsen i uge 8 4 844 LP Samlet indtryk Region Syddanmark, regionsniveau LP indlagte

Læs mere

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN Svangreomsorgen er under hastig forandring. Indlæggelsestiden efter fødsel er faldet markant. Det er blevet normen, at nybagte mødre og nyfødte børn

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Vejledning i udmalkning

Vejledning i udmalkning Information Vejledning i udmalkning Ammegruppen H5 og H6 OUH Odense Universitetshospital FORORD Denne pjece om udmalkning er tænkt som en vejledning til dig. Din egen mælk er det allerbedste, du kan give

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på øre - næse - hals afdeling 263 Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Finsensgade 35 6700 Esbjerg Afd. 263: 7918 2781 Indholdsfortegnelse 1. Præsentation

Læs mere

Tilsynsrapport 2010. Plejecenter Svovlhatten. J. nr.: 3-17-148/5 P nr.: 1009510962. Adresse: Svovlhatten 2, 5220 Odense SØ.

Tilsynsrapport 2010. Plejecenter Svovlhatten. J. nr.: 3-17-148/5 P nr.: 1009510962. Adresse: Svovlhatten 2, 5220 Odense SØ. J. nr.: 3-17-148/5 P nr.: 1009510962 Tilsynsrapport 2010 Plejecenter Svovlhatten Adresse: Svovlhatten 2, 5220 Odense SØ Kommune: Odense Leder: Lene Fonnesbæk Jensen Dato for tilsynet: 22. oktober 2010

Læs mere

19 Fødsels og forældreforberedelse

19 Fødsels og forældreforberedelse Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 08/17804 Dato: 22. marts 2010 Udarbejdet af: Grethe Hylleberg E-mail: Grethe.Hylleberg@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631313

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Bemærk kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående svar. Anvisningerne:

Læs mere

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital? Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,

Læs mere

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Egne noter: Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Videnscenter for amning af børn med specielle behov Neonatal- og børnafdelingerne samt føde- og barselsafdelingerne Juliane Marie Centret Rigshospitalet

Læs mere

Samarbejdsaftale om niveau 3 svangre gravide

Samarbejdsaftale om niveau 3 svangre gravide 1 of 11 Samarbejdsaftale om niveau 3 svangre gravide mellem jordemødre, Randers Sygehus og Familieafdelingen, Syddjurs Kommune Dette er en samarbejdsaftale udarbejdet og indgået mellem jordemødre, Randers

Læs mere

Sammenligning af indhold i Familieiværksætterne og i Sundhedsplejen i Herning Kommune i dag

Sammenligning af indhold i Familieiværksætterne og i Sundhedsplejen i Herning Kommune i dag Sammenligning af indhold i Familieiværksætterne og i Sundhedsplejen i Herning Kommune i dag Sammenligning: Barnets alder Familieiværksætterne Sundhedsplejen Grav. Uge 26 *Opstart introduktion til FIV Økonomi

Læs mere

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011. Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb på Neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus. 1.0. Organisatoriske og

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb på Neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus. 1.0. Organisatoriske og Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb på Neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold. Neonatalafsnittet (08-3) er et

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Neurologisk Afdeling 652

Neurologisk Afdeling 652 Velkommen til Neurologisk Afdeling 652 Patientinformation Velkommen til Sydvestjysk Sygehus Indholdsfortegnelse Side 1 Om afdelingen Kontakt - Telefonnummer - Telefontid - Besøgstid Side 5 Telefon TV,

Læs mere

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM) Fælledvej indgang 42 4200 Slagelse Tlf. 58 55 93

Læs mere

Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning

Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning Dette afsnit er den administrative udmøntning af vejledningen om sundhedsaftalens krav vedrørende indlæggelse og udskrivning på det somatiske område. I forhold

Læs mere

Evaluering af ammekursus 2010/2011

Evaluering af ammekursus 2010/2011 Evaluering af ammekursus 2010/2011 Indledning Tværfagligt ammekursus blev etableret i 2004. Baggrunden var, at det var blevet muligt at gå til eksamen i Danmark og få den internationale certifikation til

Læs mere

Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,

Læs mere

Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt

Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt kontaktperson Susanne Vakker Maass, uddannelseskoordinator Voksenpsykiatrisk afd. Kolding-Vejle Januar 2013

Læs mere

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn Når overvægt er normalt Konsekvenser for mor og barn Ved jordemoder og lektor Ellen Aagaard Nøhr Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITY Gynzone Symposium April 2013 1 Oversigt:! Udvikling i overvægt/fedme

Læs mere

Ungdomspsykiatrisk Afsnit U1

Ungdomspsykiatrisk Afsnit U1 Velkommen til Ungdomspsykiatrisk Afsnit U1 Patientinformation www.psykiatrienisyddanmark.dk Børne- og Ungdomspsykiatri Kolding Velkommen til Ungdomspsykiatrisk Afsnit U1 Vi vil gerne byde dig og din familie

Læs mere

Ansvars og kompetenceområde. for. social- og sundhedsassistenter

Ansvars og kompetenceområde. for. social- og sundhedsassistenter Ansvars og kompetenceområde for social- og sundhedsassistenter Ældreområdet Guldborgsund Kommune Januar 2013 1 Faglig kompetenceprofil: Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedsassistenter arbejder

Læs mere

Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11

Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11 Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11 Udarbejdet af Annette Fuhlendorff Ottzen, Medicinsk afdeling Vejle Sygehus Baggrund: Der er tale om et tværsektorielt udviklingsprojekt

Læs mere

Forløbsplaner i praksis

Forløbsplaner i praksis Forløbsplaner i praksis Formålet med workshoppen At inspirere hinanden i arbejdet med jordemoderkonsultationerne Introduktion Indhold Tre eksempler på arbejde med jordemoderkonsultation fra et udviklingssynspunkt

Læs mere

Patientoplevet kvalitet LUP fødende resultater 2013

Patientoplevet kvalitet LUP fødende resultater 2013 Patientoplevet kvalitet LP fødende resultater 2013 SASFREMSTILLIN Region Syddanmark inviterer hvert år en stor gruppe af fødende kvinder til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse omhandlende kvindernes

Læs mere

Information til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn

Information til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn Information til forældre Modermælkserstatning Om flaskeernæring til spædbørn Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling At give mad på flaske Hvorfor flaske? At skulle give sit barn modermælkserstatning

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2016

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2016 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2016 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

I Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever:

I Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever: Redegørelse Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt en Værdig død. I vil vi sikre disse værdier, så

Læs mere

Trivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede

Trivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede Social- og Sundhedsforvaltningen Støttecenter for Senhjerneskadede Trivsels for Støttecentret for Senhjerneskadede -Værdier, hensyn og arbejdstilrettelæggelse med henblik på at sikre trivsel og forebygge

Læs mere

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Indenrigs- og Sundhedsministeriet har d.

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. for. Social-og sundhedsassistentelever

Praktikstedsbeskrivelse. for. Social-og sundhedsassistentelever Praktikstedsbeskrivelse for Social-og sundhedsassistentelever Neurorehabiliteringen Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9400 Indholdsfortegnelse 1. Præsentation af Neurorehabiliteringen 2. 2. Ledelse

Læs mere

Ydelseskatalog Sundhedsplejen i Rebild Kommune

Ydelseskatalog Sundhedsplejen i Rebild Kommune Ydelseskatalog Sundhedsplejen i Rebild Kommune 0 Formål Sundhedsplejen i Rebild Kommune varetager opgaver i barnets hjem, i daginstitutioner, skoler og i lokalsamfundet. Definition af Sundhedspleje Sundhedsplejersken

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Ambulant fødsel den første tid hjemme

Ambulant fødsel den første tid hjemme I er blevet udskrevet fra Fødegangen efter ambulant fødsel. Med denne pjece vil vi give jer relevante informationer og vejledning til den første tid hjemme. KONTAKT I DE FØRSTE DAGE Dagen efter fødslen

Læs mere

Patientinformation. Barselsklinikken. Et tilbud til dig, der har født. Vælg billede. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt.

Patientinformation. Barselsklinikken. Et tilbud til dig, der har født. Vælg billede. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Patientinformation Barselsklinikken Et tilbud til dig, der har født Vælg billede Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecenteret Barselsklinikken Barselsklinikken er et ambulant tilbud til dig der har

Læs mere

Velkommen til Ungdomspsykiatrisk døgnafsnit

Velkommen til Ungdomspsykiatrisk døgnafsnit Børne- og Ungdomspsykiatri, Esbjerg Velkommen til Ungdomspsykiatrisk døgnafsnit Patient- og pårørendeinformation Når du indlægges Når du skal indlægges i Ungdomspsykiatrisk døgnafsnit U1 Velkommen til

Læs mere

Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende i Sundhedsafdelingen, sektion Trænende Terapeuter Svendborg Kommune

Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende i Sundhedsafdelingen, sektion Trænende Terapeuter Svendborg Kommune Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende i Sundhedsafdelingen, sektion Trænende Terapeuter Svendborg Kommune Trænende Terapeuter Svinget 14, 2.sal 5700 Svendborg Tlf. 6223 4040 e-mail : traening@svendborg.dk

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2011.

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2011. Koncern Plan og Udvikling Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5411 Web www.regionh.dk Ref.: Line Sønderby Christensen Ansøgningsskema

Læs mere