Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov
|
|
- Bente Jessen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hyppighed og varighed af amningen Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov
2 Historisk og kulturelt Kung San folket (Kalahari ørkenen, Botzwana) ammer 4 gange i timen. I London, 1748 anbefalede man amning 4 gange i døgnet og ikke om natten. Første gang amning efter behov anbefales er i 1953
3 Hvor hyppigt ammes barnet? Hörnel et al. 1999: Svensk deskriptivt studie (Uppsala ) Raske mødre og børn (506 par indgik) Enkeltfødte > 3 kg para tidligere ammet > 4 mdr Ønske om at dette barn amme mindst 6 mdr Formål: At belyse variationerne i 3 komponenter af ammemønster :frekvens, suttevarighed, længste interval mellem 2 på hinanden følgende måltider hos eksklusivt ammede børn Kilde: Hörnell et al. Breastfeeding pattern in exclusively breastfed infants: a longitudinal prospective study in Uppsala, Sweden. Acta Pædiatr 1999;88:203-11
4 Frekvenser, dag (kl. 6 22) Hôrnel et al. 1999: Variation i spændvidde 2,9-10,8 ved 2 uger
5 Frekvenser, nat (kl. 22 6) Hôrnel et al. 1999: Variation i spændvidde: 1,0 5,1 ved 2 uger
6 Natamning Hörnel et al. 1999: Alder 1 2,9 amninger/nat > 3 amninger/nat 2 uger 85 % 15 % 4 uger 81 % 7 % 12 uger 73 % 1 % 20 uger 73 % 8 % I alle aldersgrupper ammede mindst 98 % en eller flere gange i løbet af natten.
7 Dag til dag variation i ammemønstret 40 børn blev undersøgt nærmere de første 4,5 måned 50 % havde et ensartet mønster i antallet af amninger i løbet af en 24 timers periode 25 % reducerede gradvist antallet af amninger i løbet af de første måneder 25 % havde en tidligt fald i antallet, men en stigning igen omkring måned Hörnel et al. 1999:
8 Total suttevarighed over 1 døgn i timer og minutter (Hörnel et al. 1999) Alder Median 25th. 75th percentil Spændvidde 2 uger 2,06 1, ,25 5,35 4 uger 1,56 1,26 2,34 0,25 6,16 12 uger 1,32 1,10 2,03 0,32 4,18 20 uger 1,21 0,57 1,36 0,44 3,52
9 Studiet viste: stor variation i ammemønster o både gruppen mor/barn imellem o men også for det enkelte mor/barn par over tid sammenhæng mellem stort antal amninger/døgn og ammelængde, både for fuld amning og delvis amning og konkluderer: hvert mor/barn par skal betragtes som en unik dyade gennem hele ammeperioden, og vejledning skal tage udgangspunkt derfra Hörnel et al. 1999:
10 Ammemønster undersøgt i 24 timers periode Kent et al. 2006: 71 mødre til eksklusivt ammede børn i alderen 1-6 måneder, amning efter behov kontrolvejning før og efter amning fra hvert bryst i 24 timer små mælkeprøver (<1 ml) indsamlet ved hver vejning både før og efter amning Formål: Undersøge mælkemængde, frekvens, forskelle i bidrag fra højre og venstre bryst, hvor fyldt er brystet før og efter en amning og fedtindhold i mælken Kent at al. Volume and frequency of breastfeeding and fat content of breast milk throughout the day. Pediatrics 2006;117;e387-95
11 Resultat af 775 amninger hos 71 kvinder Kent et al 2006: Antal amninger/døgn 11 ± 3 Interval mellem amningerne Amning fra 1 bryst 345 (44,5%) Amning fra begge bryster ved samme måltid 2 timer 18 minutter ± 43 minutter 412 (53,2%) klyngeamning 18 (2,3%) Altid begge bryster ved samme måltid 13% Altid et bryst ved samme måltid 30% Blanding af måltider fra begge bryster eller et bryst Suttevarighed i gennemsnit pr. måltid 57% 15 min.
12 Fedtindholdet i mælken Mælkens fedtindhold varierede fra kvinde til kvinde, og varierede igennem måltidet og igennem døgnet Højst fedtindhold om dagen og om aftenen, sammenlignet med morgen og nat målt på gennemsnit Den samlede mængden fedt i brystmælken målt over 24 timer var uafhængig af antallet af måltider/døgn. Gennemsnitligt fik barnet 30 g fedt pr. 24 timer. Kent et al. 2006
13 Fedtindholdet i mælken
14 Mælkemængden Ingen sammenhæng mellem antallet af amninger/døgn og moderens mælkeproduktion over 24 timer Barnet spiser i gns. 67% af den mælk, der er til rådighed ved hvert måltid Den mængde barnet tog ved en amning var afhængig af, om det var det mest produktive bryst, om amningen var fra begge bryster eller et bryst, tidspunkt på dagen og om barnet blev ammet om natten Højre og venstre bryst producerede sjældent samme mængde, tendens til større produktion fra højre bryst Kent et al. 2006
15
16 Studiet viste Store individuelle forskelle i ammemønstret over 24 timer Fedtindholdet i mælken varierer i takt med hvor fyldt brystet er Fedtindtag er uafhængig af frekvensen af måltider Barnet bestemmer selv, hvor meget mælk, det tager på et måltid
17 Betydning af bryststørrelse Mælkeproduktionen over 1 døgn er den samme hos kvinder med små bryster som hos kvinder med store bryster Brystets størrelse har betydning for, hvor meget mælk, der kan lagres. Kvinder med små bryster kan opleve at skulle amme hyppigere for at kunne give barnet optimal næring Kvinder med store bryster kan opleve at amme færre gange i døgnet Amning-en håndbog for sundhedspersonale 2008
18 Amning og brug af narresut Historisk: WHO og UNICEF præsenterede BFHI (Baby - Friendly Hospital Initiative) i 1991 Nationale kriterier for spædbarnsvenlige hospitaler DK Børn, som bliver ammet, får først tilbudt narresut og sutteflaske, når amningen er etableret (skridt nr. 9)
19 Amning og brug af narresut Howard et al. 2003: Børn, der fik sut de første 2-5 dage pp blev sammenlignet med børn, der først fik sut 4 uger pp. Den samlede ammeperiode er kortere hos de børn, som er blevet tilbudt narresut tidligt efter fødslen, sammenlignet med sent Brugen af narresut de første 4 uger påvirker både længden af den periode, hvor barnet bliver ammet fuldt og den samlede ammeperiode, i negativ retning Howard C. et al: Randomized Clinical Trial of Pacifer Use and Bottle-Feeding or Cupfeeding and Their Effect on Breastfeeding. Pediatrics vol. 111 Marcg, 2003
20 Narresut og amning Et review fra 2011 konkluderer, at brug af sut lige efter fødslen eller når amningen er etableret ikke havde significant indflydelse på varigheden af ekslusiv amning eller delvis amning målt op til 4 måneders alderen (Jaafar Sh. Et al. Cochrane Database 2011) Et review fra 2009 konkluderer ud fra 4 RCT, at der ikke kunne findes en negativ sammenhæng mellem brug af sut og eksklusiv amning eller længde af ammeperioden. (O Connor et al.:pacifiers and breastfeeding.archives of Pediatrics & Adolescent Medicine, 2009.
21 Narresut og amning Brug af sut kan være en markør på ammeproblemer, men måske ikke skyld i problemerne. Brug af sut kan resultere i, at barnet bliver tilbudt brystet for sjældent og for kort tid af gangen. Mange kvinder bruger netop sutten til at få barnet fra brystet og øge intervallet mellem amningerne Undersøgelserne siger kun noget om, at der er et sammenfald mellem brug af narresut og ammeperiodens længden Og anbefaler flere undersøgelser..
22 Vigtigste pointer Store individuelle variationer i både hyppighed og varighed af amning Store variationer i den normale amning Tage udgangspunkt i den enkelte mor/barn par Betydning af brug af sut i forhold til amning er ikke entydig Hyppighed og varighed af amningen har ingen betydning, så længe barnet har ubegrænset adgang til brystet, og så længe barnet trives
Kop versus flaske. Ammekursus Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV
Ammekursus 2012-13 Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV www.kompetencecenterforamning.dk Amerikansk RCT med 700 ammede børn Formål: At undersøge sutteflaske og narresuts indvirkning på amning Inklusionskriterier:
Læs mereAmmepolitik for Regionshospitalet Randers
Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De
Læs mereAmmepolitik for. Regionshospitalet. Randers
Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Forord Ammepolitikken som gælder for Regionshospitalet Randers er resultatet af et samarbejde mellem Fødegangen
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Kronborg et al. 20 SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Kronborg, H., Foverskov, E., Nilsson, I., & Maastrup, R. (2. jan 20). Why do mother use nipple shield and how does it influence
Læs mereBØRNESUNDHED AMMEPOLITIK
BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et
Læs mereFOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK
FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC FOR MEGET MÆLK En del kvinder producerer i starten mere mælk, end barnet har brug for Efter 4-6 uger er produktionen hos de fleste tilpasset
Læs mereVelkommen. Mødegang 5
Velkommen Timerne lige efter fødslen, og den første amning Det nyfødte barns sanser og signaler. Samspil med barnet og amning den første tid derhjemme Trivsel hos hele familien Tilbud fra regionen og sundhedspleje
Læs mereAlkohol og rygning i ammeperioden
Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 6: Checkliste Maastrup 2014a SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Maastrup R., Hansen B.M., Kronborg H., Bojesen S.N., Hallum K., Frandsen A., Kyhnaeb A., Svarer I., Hallstrom I. Factors associated
Læs mereNy vejledning fra Sundhedsstyrelsen
Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen Ernæring til Spædbørn og Småbørn; en vejledning til sundhedspersonale SKOT III kohorten Ph.d. projekt omkring spædbørn med høj vægt ved/ Melanie Wange Larsson Department
Læs mereAmning og gulsot. Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13. Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk
Amning og gulsot Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Indhold Gulsot i tal Fysiologi Fysiologisk gulsot Brystmælk og gulsot Patologisk
Læs mereAmning af sent præmature børn
Amning af sent præmature børn Ammekursus november/december 2012 Ingrid Nilsson, sygeplejerske, MSA, IBCLC Definition Sent præmature: Børn født mellem 34 0 og 36 6 Kilde: National Institute of Child Health
Læs mereAmmeplan for børn født før uge 34
Patientinformation Ammeplan for børn født før uge 34 Børneafdeling H6 Kære Tillykke med dit barn/børn. Du har født for tidligt, men det betyder ikke at du ikke kan komme til at amme dit barn. At få amningen
Læs mereUDMALKNING. Udmalkning
UDMALKNING 13-12-2012 Udmalkning Normalt er det ikke nødvendigt at malke ud, men mor kan få brug for det kortvarigt: Hvis brystvorterne er meget ømme Hvis brysterne er meget spændte Hvis hun ønsker at
Læs mereStøtte og vejledning ved amning
Støtte og vejledning ved amning 1. Emne Støtte og vejledning til amning. Der er tale om både en sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats. 2. Problemstilling Amning har veldokumenterede positive
Læs mereAmmepolitik i Region Syddanmark
Ammepolitik i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk August 2012 Region Syddanmark og de 22 kommuner Ammepolitik for Region Syddanmark Denne ammepolitik er udarbejdet af en tværfaglig og tværsektoriel
Læs mereAmmeundersøgelse 2008 Horsens Kommune
Ammeundersøgelse Horsens Kommune 1.0 Forord Denne undersøgelse viser ammemønstret blandt mødre i Horsens kommune. Det er veldokumenteret, at amning er forbundet med en række ernæringsmæssige, immunologiske,
Læs mereAmning og farmakologi
Ammekursus 2012/13 Modul 4 Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk 1 Studier fra vestlige lande viser at 90-99% af alle kvinder får mindst en slags medicin i løbet
Læs mereAmning efter brystoperation
Amning efter brystoperation Ingrid Nilsson, september 2010 The critical information for a future mother, however, is not whether she will be able to lactate at all, but rather how much she will be able
Læs mereUDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD 29-05-2012
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/838 Dato: 29. maj 2012 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: Anne.Uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 7663 1318/ 2920 1318 UDKAST
Læs mereVærd at vide om amning
Informationspjece Værd at vide om amning "10 skridt mod vellykket amning" Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Jordemodercentrene Kære forældre... Med denne pjece henvender vi os til
Læs mereVelkommen. Mødegang /GP/DHH
Velkommen Mødegang 3 Dagens program Velkomst og siden sidst Forestillinger om barnet, tilknytning Efterfødselsreaktioner Pause kl. ca. 17.15 17.30 Opsamling på netværksdannelse Amning Tak for i dag Knytte
Læs mereAmning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet
Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man
Læs mereUDMALKNING KAN VÆRE HÅRDT AR- BEJDE I STARTEN
I mange situationer er det en god idé, at du malker ud. Det gælder både lige efter fødslen og senere i ammeperioden. For eksempel hvis: du er adskilt fra dit barn dit barn har brug for ekstra ernæring
Læs mereAmmepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012
Ammepolitik i Region Syddanmark Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Fødeplanen i Region Syddanmark Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og seneste specialeplan.
Læs mereBrystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson
Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen
Læs mereAmmeundersøgelse 2006 Horsens Kommune
Ammeundersøgelse 06 Horsens Kommune 1.0 Forord Denne ammeundersøgelse er foretaget af sundhedsplejen i Horsens, Brædstrup og Gedved i 06, og omfatter børn, der er født i perioden 1. juli 31. december 05.
Læs mereTrivsel Ammekursus 2012-13 Modul 3 Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC
Trivsel Ammekursus 2012-13 Modul 3 Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC Indhold Vægt/højde Vejning/kontrolvejning Afføringsmønster Mulige årsager til nedsat trivsel Vurdering af amningen Intervention,
Læs mereForskningen som lagde grunden til den nye modermælkserstatning
Historien om Forskningen som lagde grunden til den nye modermælkserstatning Resultatet af TUMME-studiet inspiration til den nye Allomin NYHED! Information forbeholdt sundhedsfagligt personale Der var engang
Læs mereNeonatal dehydrering
Neonatal dehydrering Disposition Væske status hos nyfødte Dehydrering Symptomer og tegn på neonatal dehydrering Intervention på hospital i Dublin mhp forebyggelse af dehydrering Sygehistorier 1 Væske status
Læs mereAmmeplan for børn født mellem uge 34 og 37
Patientinformation Ammeplan for børn født mellem uge 34 og 37 Børneafdeling H6 Kære Tillykke med dit barn/børn. Du har født for tidligt, men det betyder ikke at du ikke kan komme til at amme dit barn.
Læs mereDen tidlige ernærings betydning for udvikling af overvægt og fedme senere i livet
Den tidlige ernærings betydning for udvikling af overvægt og fedme senere i livet Videncenter for Forbyggelse 7. Februar 2019 Kim Fleischer Michaelsen Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet
Læs mereFor Lidt Mælk. Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs
For Lidt Mælk Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs 14. januar 2013 Indhold Indledning... 3 Case... 3 Problemafgrænsning... 3 Opgaveformulering... 4 Teori... 4 Laktogenese
Læs mereAmning når barnet har svært ved at lave vakuum
Egne noter: Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Videnscenter for amning af børn med specielle behov Neonatal- og børnafdelingerne samt føde- og barselsafdelingerne Juliane Marie Centret Rigshospitalet
Læs merePublikationer. Præmature børns mødre. Præmature børn. Fordele for præmature børn. Præmature børns mødre. Breastfeeding of preterm infants
Breastfeeding of preterm infants Associated factors in infants, mothers, and clinical practice RAGNHILD MÅSTRUP. FACULTY OF MEDICINE, LUND UNIVERSITY 2014 Publikationer Afhandling: http://lup.lub.lu.se/record/4431661
Læs mereHvad ved vi - om tidlig udskrivelse og amning?
TIDLIG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN TEMADAG OM AMNING REGION SYDDANMARK INDHOLD Hvad ved vi om tidlig udskrivelse og amning? Kan vi forberede forældrene på tidlig udskrivelse? Hvad skal indsatsen efter udskrivelse
Læs mereAmning, når dit barn skal opereres
Egne noter: Amning, når dit barn skal opereres Videnscenter for amning af børn med specielle behov Børneafdelingerne Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon Børneklinikken 3082: 35 45 30 82 Børnekirurgisk
Læs mereHud mod hud/samsovning. Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard
Navn: Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard Vejleder: Joan Ramskov Institutionens navn Komiteen for sundhedsoplysning Opgavens art Gruppearbejde
Læs mereHud-mod-hud-kontakt mellem for tidligt fødte børn og deres forældre Godkendt klinisk retningslinje
Hud-mod-hud-kontakt mellem for tidligt fødte børn og deres forældre Godkendt klinisk retningslinje Anne Vinther og Ragnhild Måstrup Neonatalklinikken, Rigshospitalet Aanne Vinther og Ragnhild Måstrup,
Læs mereTil patienter og pårørende. Suttebrik. Information. Vælg billede. Vælg farve. Indtast forside teaser. Familiecenteret
Til patienter og pårørende Suttebrik Information Vælg billede Vælg farve Indtast forside teaser Familiecenteret Til dig der skal amme med suttebrik Lidt historie Siden midten af 1600-tallet har mødre brugt
Læs mereVærd at vide om amning
Informationspjece Værd at vide om amning Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Neonatal- og barselsklinikken Kære forældre... Forord I Sygehus Sønderjylland arbejder vi
Læs mereTjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det
Tjek bleen den viser, hvordan jeres barn har det Har jeres barn det godt? Får det nok at spise? I de første dage efter fødslen kommer man let i tvivl. I kan på en meget enkel måde tjekke, at jeres barn
Læs mereUDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/838 Dato: 29. maj 2012 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: Anne.Uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 7663 1318/ 2920 1318 UDKAST
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereHud mod hud. Ingrid Nilsson Sygeplejerske, MSA, IBCLC Senior projektkoordinator
Hud mod hud Ingrid Nilsson Sygeplejerske, MSA, IBCLC Senior projektkoordinator Kangaroo mother care Introduceret i Colombia sidst i 70 erne Siden da undersøgt og introduceret mange andre steder i verden
Læs mere3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.
PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve
Læs mereTJEK BLEEN. den viser, hvordan jeres barn har det
TJEK BLEEN den viser, hvordan jeres barn har det Har jeres barn det godt? Får det nok at spise? I de første dage efter fødslen kommer man let i tvivl. I kan på en meget enkel måde tjekke, at jeres barn
Læs mereTrivsel. Med fokus på mælkedannelse.
Trivsel Med fokus på mælkedannelse. Århus 2013 Opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på tværfaglig kursus i amning af: Birthe Westergaard Nissen Iben Fugleberg Løhndorf Birgitte Hovedskou Vejleder
Læs mereInformation til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro
Information til patienten Udmalkning Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro Udmalkning - hvornår og hvor ofte? Hvis dit barn ikke har suttet, indenfor de første 6 timer efter fødslen,
Læs mereSTANDARD FOR ERNÆRING Ernæring af ekstremt tidligt fødte eller lavvægtige børn
STANDARD FOR ERNÆRING Ernæring af ekstremt tidligt fødte eller lavvægtige børn Kvalitetsmål Personalet er opmærksomme på hver enkelt mor-barn par i Neonatalklinikken og yder individuel støtte til en velfungerende
Læs mereTYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET
TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et
Læs merekøbenhavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet DELTAGERINFORMATION OM FORSKNINGSPROJEKTET SKOT III MØDRE
københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet DELTAGERINFORMATION OM FORSKNINGSPROJEKTET SKOT III MØDRE Hvem kan deltage 3 Aktiviteter i forsøget 3 Oversigt over aktiviteter i forsøget
Læs mereDårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling
Dårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling Brystbetændelse Indlæggelse Infektion Hypoplasi? Implantater Stramt tungebånd Uroligt barn Stress Tilskud af MME IBCLC opgave udarbejdet
Læs mereDanske erfaringer med hjemme-niv
Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To
Læs mereDøgnvarmestuen i Aarhus Statistik
Statistik Døgnvarmestuen har åben i følgende tidsrum: om dagen kl. 9.15 til kl. 15.00 om aftenen kl. 17.00 til kl. 22.30 om natten kl. 23.30 til kl. 8.30 Denne statistik viser hovedtal fra Døgnvarmestuens
Læs mereAMNINGENS FYSIOLOGI. Kursus i Amning 2012/13 Modul 1. Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk
AMNINGENS FYSIOLOGI Kursus i Amning 2012/13 Modul 1 Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk 1 Historisk tilbageblik I oldtidens Grækenland troede man, at brystmælken
Læs mereKapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden
Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at
Læs mereEpidemiologiske mål Studiedesign
Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet
Læs mereDanskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.
Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke
Læs mereMAM s amningsinformationer
MAM s amningsinformationer Amning et samspil Når du ammer dit barn, handler det ikke kun om mad. Det handler også om nærhed, kærlighed, tillid, men somme tider også om uro, smerter og sorg. For nogle bliver
Læs mereInformationspjece. Suttebrik. Neonatal- og barselsklinikken
Informationspjece Suttebrik Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Neonatal- og barselsklinikken Til dig, der skal amme med suttebrik Lidt historie Siden midten af 1600-tallet har mødre brugt suttebrik.
Læs mereLingeri. behageligt, funktionelt og høj kvalitet
Lingeri behageligt, funktionelt og høj kvalitet Dine behov vores passion Ligesom alle andre produkter fra Medela er vores lingeri også udviklet og designet til at gøre dit liv nemmere, så du kan nyde hvert
Læs mereDin guide til amning.
AmmeGuiden Din guide til amning. I denne bog finder du svar på mange af de spørgsmål, som kan opstå i forbindelse med amning af dit lille nye barn. Modermælken er en vigtig ernæringskilde for barnet, og
Læs mereVidenscenter for amning af børn med specielle behov
Videnscenter for amning af børn med specielle behov - status og perspektiver 2008 v/ projektleder Ragnhild Måstrup Indhold Videnscenter for amning af børn med specielle behov... 3 Baggrund for oprettelsen...
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereVeje til behandling for mennesker med førstegangspsykose -
Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose - Registerbaseret studier til TOP Lene Halling Hastrup, PhD Psykiatrisk Forskningsenhed 1 Baggrund Registerforskningen i TOP undersøger: 1) Varigheden
Læs mereFar til et ammebarn. Ammenet.dk
12 Far kan ikke amme men hvad kan han så? Han kan alt det samme som mor - undtagen at amme. Vi håber, at denne folder har givet fædre grund til at støtte op om amning og mod på at finde andre måder at
Læs mereFar til et ammebarn. Ammenet.dk. Indhold Hvorfor er det bedst at amme?... 3. Informationsfolder udarbejdet af ammenet.dk, 2008. Det første møde...
2 Far til et ammebarn Informationsfolder udarbejdet af ammenet.dk, 2008 Fordi modermælk giver den bedste start på livet, er det vigtigt at bakke op om amningen. Det kan dog være svært, hvis man som far
Læs mereDen Nationale Børnedatabase
FÆLLESINDHOLD FOR INDBERETNING 2017 Den Nationale Børnedatabase Indberetning til Den Nationale Børnedatabase Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution Sundhedsdatastyrelsen Design Sundhedsdatastyrelsen
Læs mereMONITORERING AF VÆKST HOS 0-5-ÅRIGE BØRN. Vejledning til sundhedsplejersker og praktiserende læger
2015 MONITORERING AF VÆKST HOS 0-5-ÅRIGE BØRN Vejledning til sundhedsplejersker og praktiserende læger 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år Vejledning til sundhedsplejersker og praktiserende læger Sundhedsstyrelsen,
Læs mereUNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 2015
UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 20 www.hejsundhedsvæsen.dk 1 1. INDLEDNING Hej Sundhedsvæsen, der er et partnerskab mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden, vil med denne
Læs mereDen gode Børnedatabaseindberetning fra kommunal sundhedstjeneste
Den gode Børnedatabaseindberetning fra kommunal sundhedstjeneste Indholdsfortegnelse Indberetning til Børnedatabasen... 3 A: Beskrivelse... 3 Baggrund... 3 Indsamling af data fra den kommunale sundhedspleje....
Læs mereSundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016
Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Syddansk Universitet Ny viden om spædbørns
Læs mereInformation vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge
Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under
Læs mereRandomiseret kontrolleret studie. Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger
Randomiseret kontrolleret studie Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger Intervention Primær fremhjælpning af enten forreste eller
Læs mereTidlig udmalkning bedre amning
Tidlig udmalkning bedre amning For mødre der har født præmaturt eller har fået et barn/børn der er overflyttet til neonatalafdeling umiddelbart efter fødslen. Information til personale på obstetriske afdelinger
Læs mereFlaskeernæring til børn - en pjece til forældre
Flaskeernæring til børn - en pjece til forældre Regionshospitalet Randers 2 Flaskegivning er mere end mad! Pjecen er til dig, der både ammer og giver flaske og til dig, som kun giver flaske. Det er vigtigt,
Læs mereASCO Brystkræft
ASCO 2016 - Brystkræft Abstract LBA1: A Randomized Trial (MA17R) of Extending Adjuvant Letrozole for 5 Years of Aromatase Inhibitor Therapy alone or Preceded by Tamoxifen in Postmenopausal Women with Early-stage
Læs mereKursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Læs mereEnfamil* AR en enkel og effektiv løsning, nu med Lipil*
med AA og DHA for optimal udvikling Reflux og gylp hos børn et hyppigt problem Enfamil* AR en enkel og effektiv løsning, nu med Lipil* Indeholder praktiske råd Hvad er reflux? Reflux er det medicinske
Læs mereTil patienter og pårørende. Flaskeernæring. Forældreinformation. Vælg farve. Vælg billede. Neonatalafdelingen
Til patienter og pårørende Flaskeernæring Forældreinformation Vælg billede Vælg farve Neonatalafdelingen At give sit barn modermælkserstatning på flaske er for nogen det rigtige valg. For andre kan det
Læs mereInformation til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.
Læs merePepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste
Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller
Læs mereStatus over arbejdsulykker 2016
Status over arbejdsulykker 2016 1 Antal arbejdsulykker Det samlede antal arbejdsulykker i 2016 er opgjort til 1665, heraf er 484 fraværsulykker. Antallet af fraværsulykker er steget ca. 50 sammenlignet
Læs mereSidder moderskabet i brysterne? - en kritik af ammeregimet
Sidder moderskabet i brysterne? - en kritik af ammeregimet Lisa Dahlager, Sniff Andersen Nexø og Jette Møllerhøj, alle kvinder med ph.d.- stipendiat ved Institut for Folkesundhedsvidenskab har undersøgt
Læs mereTidlig Pubertet hos børn. Adoption og Samfund d. 15/ Afdelingslæge Ann-Margrethe Rønholt
Tidlig Pubertet hos børn Adoption og Samfund d. 15/3-2017 Afdelingslæge Ann-Margrethe Rønholt Program Introduktion Den almindelig pubertet Den for tidlige pubertet Undersøgelser Behandling Hvad gør man
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereInterviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008
Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...
Læs mereAMNING. - en tryg start
AMNING - en tryg start Indhold Tillykke med jeres barn 3 Hjælp hinanden 4 Lær barnet at kende 4 Barnets omstilling 5 Depoter med til de første dage 5 Mælken dannes allerede i graviditeten 6 Råmælken 7
Læs mereHvis du ikke ammer, så...
Hvis du ikke ammer, så... Fordelene ved at amme er så små, at videnskaben dårligt kan måle dem, men presset for at amme er til at tage og føle på. Sundhedsstyrelsen leder med ufine midler an i klapjagten
Læs mereHvad gør alkohol for dig?
Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv
Læs mereTransponderstyrede mælkeautomater til kalve i grupper vigtigt med et godt samspil mellem kalv og automat
KvægInfo nr.: 1618 Dato: 02-08-2006 Forfatter: Margit Bak Jensen Transponderstyrede mælkeautomater til kalve i grupper vigtigt med et godt samspil mellem kalv og automat Opstaldning af kalve i store grupper
Læs mereJEG FIK EN DEPRESSION
JEG FIK EN DEPRESSION Min datter blev født ved kejsersnit 16 dage efter termin. 14 dage efter termin blev fødslen sat i gang, og efter et 36 timers forløb, endte den i kejsersnit fordi min datter ikke
Læs mereHovedresultater fra Mobile advertising study 2014. Afrapportering til Danske Medier
Hovedresultater fra Mobile advertising study 2014 Afrapportering til Danske Medier De tre hovedspørgsmål for undersøgelsen 1. Er mobil og tablet i stand til at øge campaign awareness, brand awareness og
Læs mereVil du øge det nyfødte barns muligheder for trivsel?
2018 Vil du øge det nyfødte barns muligheder for trivsel? Forebyg trivselsproblemer og derved genindlæggelse af det nyfødte barn Læs denne rapport, der kort beskriver opmærksomhedspunkter i forbindelse
Læs mereSygehus Thy Mors Ammepolitik - Forældreudgave
Besøgstider hos barselspatienter: Kl. 14.30-16.00 og kl. 18.30-20.00, fædre undtaget. Vi opfordrer dig til at fortælle familie og venner, at besøgstiderne på Sygehus Thy-Mors skal overholdes. Amning er
Læs mereMonitoreringsrapport DUÅ
Monitoreringsrapport DUÅ Monitorering af De Utrolige År (DUÅ) Data indsamlet fra 2006 til 2014 Udarbejdet af Socialstyrelsen Indhold Introduktion til monitoreringsrapport DUÅ... 3 Rapportens opbygning...
Læs mere