Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov"

Transkript

1 Hyppighed og varighed af amningen Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov

2 Historisk og kulturelt Kung San folket (Kalahari ørkenen, Botzwana) ammer 4 gange i timen. I London, 1748 anbefalede man amning 4 gange i døgnet og ikke om natten. Første gang amning efter behov anbefales er i 1953

3 Hvor hyppigt ammes barnet? Hörnel et al. 1999: Svensk deskriptivt studie (Uppsala ) Raske mødre og børn (506 par indgik) Enkeltfødte > 3 kg para tidligere ammet > 4 mdr Ønske om at dette barn amme mindst 6 mdr Formål: At belyse variationerne i 3 komponenter af ammemønster :frekvens, suttevarighed, længste interval mellem 2 på hinanden følgende måltider hos eksklusivt ammede børn Kilde: Hörnell et al. Breastfeeding pattern in exclusively breastfed infants: a longitudinal prospective study in Uppsala, Sweden. Acta Pædiatr 1999;88:203-11

4 Frekvenser, dag (kl. 6 22) Hôrnel et al. 1999: Variation i spændvidde 2,9-10,8 ved 2 uger

5 Frekvenser, nat (kl. 22 6) Hôrnel et al. 1999: Variation i spændvidde: 1,0 5,1 ved 2 uger

6 Natamning Hörnel et al. 1999: Alder 1 2,9 amninger/nat > 3 amninger/nat 2 uger 85 % 15 % 4 uger 81 % 7 % 12 uger 73 % 1 % 20 uger 73 % 8 % I alle aldersgrupper ammede mindst 98 % en eller flere gange i løbet af natten.

7 Dag til dag variation i ammemønstret 40 børn blev undersøgt nærmere de første 4,5 måned 50 % havde et ensartet mønster i antallet af amninger i løbet af en 24 timers periode 25 % reducerede gradvist antallet af amninger i løbet af de første måneder 25 % havde en tidligt fald i antallet, men en stigning igen omkring måned Hörnel et al. 1999:

8 Total suttevarighed over 1 døgn i timer og minutter (Hörnel et al. 1999) Alder Median 25th. 75th percentil Spændvidde 2 uger 2,06 1, ,25 5,35 4 uger 1,56 1,26 2,34 0,25 6,16 12 uger 1,32 1,10 2,03 0,32 4,18 20 uger 1,21 0,57 1,36 0,44 3,52

9 Studiet viste: stor variation i ammemønster o både gruppen mor/barn imellem o men også for det enkelte mor/barn par over tid sammenhæng mellem stort antal amninger/døgn og ammelængde, både for fuld amning og delvis amning og konkluderer: hvert mor/barn par skal betragtes som en unik dyade gennem hele ammeperioden, og vejledning skal tage udgangspunkt derfra Hörnel et al. 1999:

10 Ammemønster undersøgt i 24 timers periode Kent et al. 2006: 71 mødre til eksklusivt ammede børn i alderen 1-6 måneder, amning efter behov kontrolvejning før og efter amning fra hvert bryst i 24 timer små mælkeprøver (<1 ml) indsamlet ved hver vejning både før og efter amning Formål: Undersøge mælkemængde, frekvens, forskelle i bidrag fra højre og venstre bryst, hvor fyldt er brystet før og efter en amning og fedtindhold i mælken Kent at al. Volume and frequency of breastfeeding and fat content of breast milk throughout the day. Pediatrics 2006;117;e387-95

11 Resultat af 775 amninger hos 71 kvinder Kent et al 2006: Antal amninger/døgn 11 ± 3 Interval mellem amningerne Amning fra 1 bryst 345 (44,5%) Amning fra begge bryster ved samme måltid 2 timer 18 minutter ± 43 minutter 412 (53,2%) klyngeamning 18 (2,3%) Altid begge bryster ved samme måltid 13% Altid et bryst ved samme måltid 30% Blanding af måltider fra begge bryster eller et bryst Suttevarighed i gennemsnit pr. måltid 57% 15 min.

12 Fedtindholdet i mælken Mælkens fedtindhold varierede fra kvinde til kvinde, og varierede igennem måltidet og igennem døgnet Højst fedtindhold om dagen og om aftenen, sammenlignet med morgen og nat målt på gennemsnit Den samlede mængden fedt i brystmælken målt over 24 timer var uafhængig af antallet af måltider/døgn. Gennemsnitligt fik barnet 30 g fedt pr. 24 timer. Kent et al. 2006

13 Fedtindholdet i mælken

14 Mælkemængden Ingen sammenhæng mellem antallet af amninger/døgn og moderens mælkeproduktion over 24 timer Barnet spiser i gns. 67% af den mælk, der er til rådighed ved hvert måltid Den mængde barnet tog ved en amning var afhængig af, om det var det mest produktive bryst, om amningen var fra begge bryster eller et bryst, tidspunkt på dagen og om barnet blev ammet om natten Højre og venstre bryst producerede sjældent samme mængde, tendens til større produktion fra højre bryst Kent et al. 2006

15

16 Studiet viste Store individuelle forskelle i ammemønstret over 24 timer Fedtindholdet i mælken varierer i takt med hvor fyldt brystet er Fedtindtag er uafhængig af frekvensen af måltider Barnet bestemmer selv, hvor meget mælk, det tager på et måltid

17 Betydning af bryststørrelse Mælkeproduktionen over 1 døgn er den samme hos kvinder med små bryster som hos kvinder med store bryster Brystets størrelse har betydning for, hvor meget mælk, der kan lagres. Kvinder med små bryster kan opleve at skulle amme hyppigere for at kunne give barnet optimal næring Kvinder med store bryster kan opleve at amme færre gange i døgnet Amning-en håndbog for sundhedspersonale 2008

18 Amning og brug af narresut Historisk: WHO og UNICEF præsenterede BFHI (Baby - Friendly Hospital Initiative) i 1991 Nationale kriterier for spædbarnsvenlige hospitaler DK Børn, som bliver ammet, får først tilbudt narresut og sutteflaske, når amningen er etableret (skridt nr. 9)

19 Amning og brug af narresut Howard et al. 2003: Børn, der fik sut de første 2-5 dage pp blev sammenlignet med børn, der først fik sut 4 uger pp. Den samlede ammeperiode er kortere hos de børn, som er blevet tilbudt narresut tidligt efter fødslen, sammenlignet med sent Brugen af narresut de første 4 uger påvirker både længden af den periode, hvor barnet bliver ammet fuldt og den samlede ammeperiode, i negativ retning Howard C. et al: Randomized Clinical Trial of Pacifer Use and Bottle-Feeding or Cupfeeding and Their Effect on Breastfeeding. Pediatrics vol. 111 Marcg, 2003

20 Narresut og amning Et review fra 2011 konkluderer, at brug af sut lige efter fødslen eller når amningen er etableret ikke havde significant indflydelse på varigheden af ekslusiv amning eller delvis amning målt op til 4 måneders alderen (Jaafar Sh. Et al. Cochrane Database 2011) Et review fra 2009 konkluderer ud fra 4 RCT, at der ikke kunne findes en negativ sammenhæng mellem brug af sut og eksklusiv amning eller længde af ammeperioden. (O Connor et al.:pacifiers and breastfeeding.archives of Pediatrics & Adolescent Medicine, 2009.

21 Narresut og amning Brug af sut kan være en markør på ammeproblemer, men måske ikke skyld i problemerne. Brug af sut kan resultere i, at barnet bliver tilbudt brystet for sjældent og for kort tid af gangen. Mange kvinder bruger netop sutten til at få barnet fra brystet og øge intervallet mellem amningerne Undersøgelserne siger kun noget om, at der er et sammenfald mellem brug af narresut og ammeperiodens længden Og anbefaler flere undersøgelser..

22 Vigtigste pointer Store individuelle variationer i både hyppighed og varighed af amning Store variationer i den normale amning Tage udgangspunkt i den enkelte mor/barn par Betydning af brug af sut i forhold til amning er ikke entydig Hyppighed og varighed af amningen har ingen betydning, så længe barnet har ubegrænset adgang til brystet, og så længe barnet trives

Kop versus flaske. Ammekursus Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV

Kop versus flaske. Ammekursus Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV Ammekursus 2012-13 Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV www.kompetencecenterforamning.dk Amerikansk RCT med 700 ammede børn Formål: At undersøge sutteflaske og narresuts indvirkning på amning Inklusionskriterier:

Læs mere

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De

Læs mere

Ammepolitik for. Regionshospitalet. Randers

Ammepolitik for. Regionshospitalet. Randers Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Forord Ammepolitikken som gælder for Regionshospitalet Randers er resultatet af et samarbejde mellem Fødegangen

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Kronborg et al. 20 SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Kronborg, H., Foverskov, E., Nilsson, I., & Maastrup, R. (2. jan 20). Why do mother use nipple shield and how does it influence

Læs mere

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere

FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK

FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC FOR MEGET MÆLK En del kvinder producerer i starten mere mælk, end barnet har brug for Efter 4-6 uger er produktionen hos de fleste tilpasset

Læs mere

Velkommen. Mødegang 5

Velkommen. Mødegang 5 Velkommen Timerne lige efter fødslen, og den første amning Det nyfødte barns sanser og signaler. Samspil med barnet og amning den første tid derhjemme Trivsel hos hele familien Tilbud fra regionen og sundhedspleje

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 6: Checkliste Maastrup 2014a SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Maastrup R., Hansen B.M., Kronborg H., Bojesen S.N., Hallum K., Frandsen A., Kyhnaeb A., Svarer I., Hallstrom I. Factors associated

Læs mere

Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen

Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen Ernæring til Spædbørn og Småbørn; en vejledning til sundhedspersonale SKOT III kohorten Ph.d. projekt omkring spædbørn med høj vægt ved/ Melanie Wange Larsson Department

Læs mere

Amning og gulsot. Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13. Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk

Amning og gulsot. Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13. Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Amning og gulsot Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Indhold Gulsot i tal Fysiologi Fysiologisk gulsot Brystmælk og gulsot Patologisk

Læs mere

Amning af sent præmature børn

Amning af sent præmature børn Amning af sent præmature børn Ammekursus november/december 2012 Ingrid Nilsson, sygeplejerske, MSA, IBCLC Definition Sent præmature: Børn født mellem 34 0 og 36 6 Kilde: National Institute of Child Health

Læs mere

Ammeplan for børn født før uge 34

Ammeplan for børn født før uge 34 Patientinformation Ammeplan for børn født før uge 34 Børneafdeling H6 Kære Tillykke med dit barn/børn. Du har født for tidligt, men det betyder ikke at du ikke kan komme til at amme dit barn. At få amningen

Læs mere

UDMALKNING. Udmalkning

UDMALKNING. Udmalkning UDMALKNING 13-12-2012 Udmalkning Normalt er det ikke nødvendigt at malke ud, men mor kan få brug for det kortvarigt: Hvis brystvorterne er meget ømme Hvis brysterne er meget spændte Hvis hun ønsker at

Læs mere

Støtte og vejledning ved amning

Støtte og vejledning ved amning Støtte og vejledning ved amning 1. Emne Støtte og vejledning til amning. Der er tale om både en sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats. 2. Problemstilling Amning har veldokumenterede positive

Læs mere

Ammepolitik i Region Syddanmark

Ammepolitik i Region Syddanmark Ammepolitik i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk August 2012 Region Syddanmark og de 22 kommuner Ammepolitik for Region Syddanmark Denne ammepolitik er udarbejdet af en tværfaglig og tværsektoriel

Læs mere

Ammeundersøgelse 2008 Horsens Kommune

Ammeundersøgelse 2008 Horsens Kommune Ammeundersøgelse Horsens Kommune 1.0 Forord Denne undersøgelse viser ammemønstret blandt mødre i Horsens kommune. Det er veldokumenteret, at amning er forbundet med en række ernæringsmæssige, immunologiske,

Læs mere

Amning og farmakologi

Amning og farmakologi Ammekursus 2012/13 Modul 4 Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk 1 Studier fra vestlige lande viser at 90-99% af alle kvinder får mindst en slags medicin i løbet

Læs mere

Amning efter brystoperation

Amning efter brystoperation Amning efter brystoperation Ingrid Nilsson, september 2010 The critical information for a future mother, however, is not whether she will be able to lactate at all, but rather how much she will be able

Læs mere

UDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD 29-05-2012

UDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD 29-05-2012 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/838 Dato: 29. maj 2012 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: Anne.Uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 7663 1318/ 2920 1318 UDKAST

Læs mere

Værd at vide om amning

Værd at vide om amning Informationspjece Værd at vide om amning "10 skridt mod vellykket amning" Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Jordemodercentrene Kære forældre... Med denne pjece henvender vi os til

Læs mere

Velkommen. Mødegang /GP/DHH

Velkommen. Mødegang /GP/DHH Velkommen Mødegang 3 Dagens program Velkomst og siden sidst Forestillinger om barnet, tilknytning Efterfødselsreaktioner Pause kl. ca. 17.15 17.30 Opsamling på netværksdannelse Amning Tak for i dag Knytte

Læs mere

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man

Læs mere

UDMALKNING KAN VÆRE HÅRDT AR- BEJDE I STARTEN

UDMALKNING KAN VÆRE HÅRDT AR- BEJDE I STARTEN I mange situationer er det en god idé, at du malker ud. Det gælder både lige efter fødslen og senere i ammeperioden. For eksempel hvis: du er adskilt fra dit barn dit barn har brug for ekstra ernæring

Læs mere

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Ammepolitik i Region Syddanmark Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Fødeplanen i Region Syddanmark Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og seneste specialeplan.

Læs mere

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen

Læs mere

Ammeundersøgelse 2006 Horsens Kommune

Ammeundersøgelse 2006 Horsens Kommune Ammeundersøgelse 06 Horsens Kommune 1.0 Forord Denne ammeundersøgelse er foretaget af sundhedsplejen i Horsens, Brædstrup og Gedved i 06, og omfatter børn, der er født i perioden 1. juli 31. december 05.

Læs mere

Trivsel Ammekursus 2012-13 Modul 3 Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC

Trivsel Ammekursus 2012-13 Modul 3 Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC Trivsel Ammekursus 2012-13 Modul 3 Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC Indhold Vægt/højde Vejning/kontrolvejning Afføringsmønster Mulige årsager til nedsat trivsel Vurdering af amningen Intervention,

Læs mere

Forskningen som lagde grunden til den nye modermælkserstatning

Forskningen som lagde grunden til den nye modermælkserstatning Historien om Forskningen som lagde grunden til den nye modermælkserstatning Resultatet af TUMME-studiet inspiration til den nye Allomin NYHED! Information forbeholdt sundhedsfagligt personale Der var engang

Læs mere

Neonatal dehydrering

Neonatal dehydrering Neonatal dehydrering Disposition Væske status hos nyfødte Dehydrering Symptomer og tegn på neonatal dehydrering Intervention på hospital i Dublin mhp forebyggelse af dehydrering Sygehistorier 1 Væske status

Læs mere

Ammeplan for børn født mellem uge 34 og 37

Ammeplan for børn født mellem uge 34 og 37 Patientinformation Ammeplan for børn født mellem uge 34 og 37 Børneafdeling H6 Kære Tillykke med dit barn/børn. Du har født for tidligt, men det betyder ikke at du ikke kan komme til at amme dit barn.

Læs mere

Den tidlige ernærings betydning for udvikling af overvægt og fedme senere i livet

Den tidlige ernærings betydning for udvikling af overvægt og fedme senere i livet Den tidlige ernærings betydning for udvikling af overvægt og fedme senere i livet Videncenter for Forbyggelse 7. Februar 2019 Kim Fleischer Michaelsen Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet

Læs mere

For Lidt Mælk. Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs

For Lidt Mælk. Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs For Lidt Mælk Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs 14. januar 2013 Indhold Indledning... 3 Case... 3 Problemafgrænsning... 3 Opgaveformulering... 4 Teori... 4 Laktogenese

Læs mere

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Egne noter: Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Videnscenter for amning af børn med specielle behov Neonatal- og børnafdelingerne samt føde- og barselsafdelingerne Juliane Marie Centret Rigshospitalet

Læs mere

Publikationer. Præmature børns mødre. Præmature børn. Fordele for præmature børn. Præmature børns mødre. Breastfeeding of preterm infants

Publikationer. Præmature børns mødre. Præmature børn. Fordele for præmature børn. Præmature børns mødre. Breastfeeding of preterm infants Breastfeeding of preterm infants Associated factors in infants, mothers, and clinical practice RAGNHILD MÅSTRUP. FACULTY OF MEDICINE, LUND UNIVERSITY 2014 Publikationer Afhandling: http://lup.lub.lu.se/record/4431661

Læs mere

Hvad ved vi - om tidlig udskrivelse og amning?

Hvad ved vi - om tidlig udskrivelse og amning? TIDLIG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN TEMADAG OM AMNING REGION SYDDANMARK INDHOLD Hvad ved vi om tidlig udskrivelse og amning? Kan vi forberede forældrene på tidlig udskrivelse? Hvad skal indsatsen efter udskrivelse

Læs mere

Amning, når dit barn skal opereres

Amning, når dit barn skal opereres Egne noter: Amning, når dit barn skal opereres Videnscenter for amning af børn med specielle behov Børneafdelingerne Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon Børneklinikken 3082: 35 45 30 82 Børnekirurgisk

Læs mere

Hud mod hud/samsovning. Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard

Hud mod hud/samsovning. Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard Navn: Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard Vejleder: Joan Ramskov Institutionens navn Komiteen for sundhedsoplysning Opgavens art Gruppearbejde

Læs mere

Hud-mod-hud-kontakt mellem for tidligt fødte børn og deres forældre Godkendt klinisk retningslinje

Hud-mod-hud-kontakt mellem for tidligt fødte børn og deres forældre Godkendt klinisk retningslinje Hud-mod-hud-kontakt mellem for tidligt fødte børn og deres forældre Godkendt klinisk retningslinje Anne Vinther og Ragnhild Måstrup Neonatalklinikken, Rigshospitalet Aanne Vinther og Ragnhild Måstrup,

Læs mere

Til patienter og pårørende. Suttebrik. Information. Vælg billede. Vælg farve. Indtast forside teaser. Familiecenteret

Til patienter og pårørende. Suttebrik. Information. Vælg billede. Vælg farve. Indtast forside teaser. Familiecenteret Til patienter og pårørende Suttebrik Information Vælg billede Vælg farve Indtast forside teaser Familiecenteret Til dig der skal amme med suttebrik Lidt historie Siden midten af 1600-tallet har mødre brugt

Læs mere

Værd at vide om amning

Værd at vide om amning Informationspjece Værd at vide om amning Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Neonatal- og barselsklinikken Kære forældre... Forord I Sygehus Sønderjylland arbejder vi

Læs mere

Tjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det

Tjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det Tjek bleen den viser, hvordan jeres barn har det Har jeres barn det godt? Får det nok at spise? I de første dage efter fødslen kommer man let i tvivl. I kan på en meget enkel måde tjekke, at jeres barn

Læs mere

UDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD

UDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/838 Dato: 29. maj 2012 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: Anne.Uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 7663 1318/ 2920 1318 UDKAST

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Hud mod hud. Ingrid Nilsson Sygeplejerske, MSA, IBCLC Senior projektkoordinator

Hud mod hud. Ingrid Nilsson Sygeplejerske, MSA, IBCLC Senior projektkoordinator Hud mod hud Ingrid Nilsson Sygeplejerske, MSA, IBCLC Senior projektkoordinator Kangaroo mother care Introduceret i Colombia sidst i 70 erne Siden da undersøgt og introduceret mange andre steder i verden

Læs mere

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven. PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve

Læs mere

TJEK BLEEN. den viser, hvordan jeres barn har det

TJEK BLEEN. den viser, hvordan jeres barn har det TJEK BLEEN den viser, hvordan jeres barn har det Har jeres barn det godt? Får det nok at spise? I de første dage efter fødslen kommer man let i tvivl. I kan på en meget enkel måde tjekke, at jeres barn

Læs mere

Trivsel. Med fokus på mælkedannelse.

Trivsel. Med fokus på mælkedannelse. Trivsel Med fokus på mælkedannelse. Århus 2013 Opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på tværfaglig kursus i amning af: Birthe Westergaard Nissen Iben Fugleberg Løhndorf Birgitte Hovedskou Vejleder

Læs mere

Information til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro

Information til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro Information til patienten Udmalkning Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro Udmalkning - hvornår og hvor ofte? Hvis dit barn ikke har suttet, indenfor de første 6 timer efter fødslen,

Læs mere

STANDARD FOR ERNÆRING Ernæring af ekstremt tidligt fødte eller lavvægtige børn

STANDARD FOR ERNÆRING Ernæring af ekstremt tidligt fødte eller lavvægtige børn STANDARD FOR ERNÆRING Ernæring af ekstremt tidligt fødte eller lavvægtige børn Kvalitetsmål Personalet er opmærksomme på hver enkelt mor-barn par i Neonatalklinikken og yder individuel støtte til en velfungerende

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet DELTAGERINFORMATION OM FORSKNINGSPROJEKTET SKOT III MØDRE

københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet DELTAGERINFORMATION OM FORSKNINGSPROJEKTET SKOT III MØDRE københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet DELTAGERINFORMATION OM FORSKNINGSPROJEKTET SKOT III MØDRE Hvem kan deltage 3 Aktiviteter i forsøget 3 Oversigt over aktiviteter i forsøget

Læs mere

Dårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling

Dårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling Dårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling Brystbetændelse Indlæggelse Infektion Hypoplasi? Implantater Stramt tungebånd Uroligt barn Stress Tilskud af MME IBCLC opgave udarbejdet

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Døgnvarmestuen i Aarhus Statistik

Døgnvarmestuen i Aarhus Statistik Statistik Døgnvarmestuen har åben i følgende tidsrum: om dagen kl. 9.15 til kl. 15.00 om aftenen kl. 17.00 til kl. 22.30 om natten kl. 23.30 til kl. 8.30 Denne statistik viser hovedtal fra Døgnvarmestuens

Læs mere

AMNINGENS FYSIOLOGI. Kursus i Amning 2012/13 Modul 1. Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk

AMNINGENS FYSIOLOGI. Kursus i Amning 2012/13 Modul 1. Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk AMNINGENS FYSIOLOGI Kursus i Amning 2012/13 Modul 1 Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk 1 Historisk tilbageblik I oldtidens Grækenland troede man, at brystmælken

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Epidemiologiske mål Studiedesign

Epidemiologiske mål Studiedesign Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet

Læs mere

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu. Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke

Læs mere

MAM s amningsinformationer

MAM s amningsinformationer MAM s amningsinformationer Amning et samspil Når du ammer dit barn, handler det ikke kun om mad. Det handler også om nærhed, kærlighed, tillid, men somme tider også om uro, smerter og sorg. For nogle bliver

Læs mere

Informationspjece. Suttebrik. Neonatal- og barselsklinikken

Informationspjece. Suttebrik. Neonatal- og barselsklinikken Informationspjece Suttebrik Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Neonatal- og barselsklinikken Til dig, der skal amme med suttebrik Lidt historie Siden midten af 1600-tallet har mødre brugt suttebrik.

Læs mere

Lingeri. behageligt, funktionelt og høj kvalitet

Lingeri. behageligt, funktionelt og høj kvalitet Lingeri behageligt, funktionelt og høj kvalitet Dine behov vores passion Ligesom alle andre produkter fra Medela er vores lingeri også udviklet og designet til at gøre dit liv nemmere, så du kan nyde hvert

Læs mere

Din guide til amning.

Din guide til amning. AmmeGuiden Din guide til amning. I denne bog finder du svar på mange af de spørgsmål, som kan opstå i forbindelse med amning af dit lille nye barn. Modermælken er en vigtig ernæringskilde for barnet, og

Læs mere

Videnscenter for amning af børn med specielle behov

Videnscenter for amning af børn med specielle behov Videnscenter for amning af børn med specielle behov - status og perspektiver 2008 v/ projektleder Ragnhild Måstrup Indhold Videnscenter for amning af børn med specielle behov... 3 Baggrund for oprettelsen...

Læs mere

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk

Læs mere

Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose -

Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose - Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose - Registerbaseret studier til TOP Lene Halling Hastrup, PhD Psykiatrisk Forskningsenhed 1 Baggrund Registerforskningen i TOP undersøger: 1) Varigheden

Læs mere

Far til et ammebarn. Ammenet.dk

Far til et ammebarn. Ammenet.dk 12 Far kan ikke amme men hvad kan han så? Han kan alt det samme som mor - undtagen at amme. Vi håber, at denne folder har givet fædre grund til at støtte op om amning og mod på at finde andre måder at

Læs mere

Far til et ammebarn. Ammenet.dk. Indhold Hvorfor er det bedst at amme?... 3. Informationsfolder udarbejdet af ammenet.dk, 2008. Det første møde...

Far til et ammebarn. Ammenet.dk. Indhold Hvorfor er det bedst at amme?... 3. Informationsfolder udarbejdet af ammenet.dk, 2008. Det første møde... 2 Far til et ammebarn Informationsfolder udarbejdet af ammenet.dk, 2008 Fordi modermælk giver den bedste start på livet, er det vigtigt at bakke op om amningen. Det kan dog være svært, hvis man som far

Læs mere

Den Nationale Børnedatabase

Den Nationale Børnedatabase FÆLLESINDHOLD FOR INDBERETNING 2017 Den Nationale Børnedatabase Indberetning til Den Nationale Børnedatabase Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution Sundhedsdatastyrelsen Design Sundhedsdatastyrelsen

Læs mere

MONITORERING AF VÆKST HOS 0-5-ÅRIGE BØRN. Vejledning til sundhedsplejersker og praktiserende læger

MONITORERING AF VÆKST HOS 0-5-ÅRIGE BØRN. Vejledning til sundhedsplejersker og praktiserende læger 2015 MONITORERING AF VÆKST HOS 0-5-ÅRIGE BØRN Vejledning til sundhedsplejersker og praktiserende læger 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år Vejledning til sundhedsplejersker og praktiserende læger Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 2015

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 2015 UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 20 www.hejsundhedsvæsen.dk 1 1. INDLEDNING Hej Sundhedsvæsen, der er et partnerskab mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden, vil med denne

Læs mere

Den gode Børnedatabaseindberetning fra kommunal sundhedstjeneste

Den gode Børnedatabaseindberetning fra kommunal sundhedstjeneste Den gode Børnedatabaseindberetning fra kommunal sundhedstjeneste Indholdsfortegnelse Indberetning til Børnedatabasen... 3 A: Beskrivelse... 3 Baggrund... 3 Indsamling af data fra den kommunale sundhedspleje....

Læs mere

Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016

Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016 Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Syddansk Universitet Ny viden om spædbørns

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Randomiseret kontrolleret studie. Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger

Randomiseret kontrolleret studie. Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger Randomiseret kontrolleret studie Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger Intervention Primær fremhjælpning af enten forreste eller

Læs mere

Tidlig udmalkning bedre amning

Tidlig udmalkning bedre amning Tidlig udmalkning bedre amning For mødre der har født præmaturt eller har fået et barn/børn der er overflyttet til neonatalafdeling umiddelbart efter fødslen. Information til personale på obstetriske afdelinger

Læs mere

Flaskeernæring til børn - en pjece til forældre

Flaskeernæring til børn - en pjece til forældre Flaskeernæring til børn - en pjece til forældre Regionshospitalet Randers 2 Flaskegivning er mere end mad! Pjecen er til dig, der både ammer og giver flaske og til dig, som kun giver flaske. Det er vigtigt,

Læs mere

ASCO Brystkræft

ASCO Brystkræft ASCO 2016 - Brystkræft Abstract LBA1: A Randomized Trial (MA17R) of Extending Adjuvant Letrozole for 5 Years of Aromatase Inhibitor Therapy alone or Preceded by Tamoxifen in Postmenopausal Women with Early-stage

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

Enfamil* AR en enkel og effektiv løsning, nu med Lipil*

Enfamil* AR en enkel og effektiv løsning, nu med Lipil* med AA og DHA for optimal udvikling Reflux og gylp hos børn et hyppigt problem Enfamil* AR en enkel og effektiv løsning, nu med Lipil* Indeholder praktiske råd Hvad er reflux? Reflux er det medicinske

Læs mere

Til patienter og pårørende. Flaskeernæring. Forældreinformation. Vælg farve. Vælg billede. Neonatalafdelingen

Til patienter og pårørende. Flaskeernæring. Forældreinformation. Vælg farve. Vælg billede. Neonatalafdelingen Til patienter og pårørende Flaskeernæring Forældreinformation Vælg billede Vælg farve Neonatalafdelingen At give sit barn modermælkserstatning på flaske er for nogen det rigtige valg. For andre kan det

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

Status over arbejdsulykker 2016

Status over arbejdsulykker 2016 Status over arbejdsulykker 2016 1 Antal arbejdsulykker Det samlede antal arbejdsulykker i 2016 er opgjort til 1665, heraf er 484 fraværsulykker. Antallet af fraværsulykker er steget ca. 50 sammenlignet

Læs mere

Sidder moderskabet i brysterne? - en kritik af ammeregimet

Sidder moderskabet i brysterne? - en kritik af ammeregimet Sidder moderskabet i brysterne? - en kritik af ammeregimet Lisa Dahlager, Sniff Andersen Nexø og Jette Møllerhøj, alle kvinder med ph.d.- stipendiat ved Institut for Folkesundhedsvidenskab har undersøgt

Læs mere

Tidlig Pubertet hos børn. Adoption og Samfund d. 15/ Afdelingslæge Ann-Margrethe Rønholt

Tidlig Pubertet hos børn. Adoption og Samfund d. 15/ Afdelingslæge Ann-Margrethe Rønholt Tidlig Pubertet hos børn Adoption og Samfund d. 15/3-2017 Afdelingslæge Ann-Margrethe Rønholt Program Introduktion Den almindelig pubertet Den for tidlige pubertet Undersøgelser Behandling Hvad gør man

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...

Læs mere

AMNING. - en tryg start

AMNING. - en tryg start AMNING - en tryg start Indhold Tillykke med jeres barn 3 Hjælp hinanden 4 Lær barnet at kende 4 Barnets omstilling 5 Depoter med til de første dage 5 Mælken dannes allerede i graviditeten 6 Råmælken 7

Læs mere

Hvis du ikke ammer, så...

Hvis du ikke ammer, så... Hvis du ikke ammer, så... Fordelene ved at amme er så små, at videnskaben dårligt kan måle dem, men presset for at amme er til at tage og føle på. Sundhedsstyrelsen leder med ufine midler an i klapjagten

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Transponderstyrede mælkeautomater til kalve i grupper vigtigt med et godt samspil mellem kalv og automat

Transponderstyrede mælkeautomater til kalve i grupper vigtigt med et godt samspil mellem kalv og automat KvægInfo nr.: 1618 Dato: 02-08-2006 Forfatter: Margit Bak Jensen Transponderstyrede mælkeautomater til kalve i grupper vigtigt med et godt samspil mellem kalv og automat Opstaldning af kalve i store grupper

Læs mere

JEG FIK EN DEPRESSION

JEG FIK EN DEPRESSION JEG FIK EN DEPRESSION Min datter blev født ved kejsersnit 16 dage efter termin. 14 dage efter termin blev fødslen sat i gang, og efter et 36 timers forløb, endte den i kejsersnit fordi min datter ikke

Læs mere

Hovedresultater fra Mobile advertising study 2014. Afrapportering til Danske Medier

Hovedresultater fra Mobile advertising study 2014. Afrapportering til Danske Medier Hovedresultater fra Mobile advertising study 2014 Afrapportering til Danske Medier De tre hovedspørgsmål for undersøgelsen 1. Er mobil og tablet i stand til at øge campaign awareness, brand awareness og

Læs mere

Vil du øge det nyfødte barns muligheder for trivsel?

Vil du øge det nyfødte barns muligheder for trivsel? 2018 Vil du øge det nyfødte barns muligheder for trivsel? Forebyg trivselsproblemer og derved genindlæggelse af det nyfødte barn Læs denne rapport, der kort beskriver opmærksomhedspunkter i forbindelse

Læs mere

Sygehus Thy Mors Ammepolitik - Forældreudgave

Sygehus Thy Mors Ammepolitik - Forældreudgave Besøgstider hos barselspatienter: Kl. 14.30-16.00 og kl. 18.30-20.00, fædre undtaget. Vi opfordrer dig til at fortælle familie og venner, at besøgstiderne på Sygehus Thy-Mors skal overholdes. Amning er

Læs mere

Monitoreringsrapport DUÅ

Monitoreringsrapport DUÅ Monitoreringsrapport DUÅ Monitorering af De Utrolige År (DUÅ) Data indsamlet fra 2006 til 2014 Udarbejdet af Socialstyrelsen Indhold Introduktion til monitoreringsrapport DUÅ... 3 Rapportens opbygning...

Læs mere