Udviklingsstrategier

Transkript

1 Udviklingsstrategier Forslag Kommuneplan BIND 1 OVERORDNEDE PLANTEMAER

2

3 Udviklingsstrategier Kommuneplan BIND 1 OVERORDNEDE PLANTEMAER

4 4 Forslag til Udviklingsstrategier for Høje-Taastrup Kommune Udarbejdet af: Høje-Taastrup Kommune, Byrådscentret Bygaden Taastrup 1. udgave Februar 2008 Trykt i 600 eksemplarer Foto: Høje-Taastrup Kommune, Kenn Thomsen Layout og tryk: Zornig A/S

5 Indholdsfortegnelse Introduktion... 6 Forord... 7 Høje-Taastrup Kommune i En bæredygtig kommune Et godt sted at bosætte sig Et godt sted at arbejde Et godt sted at leve Et sundt sted at være En sund økonomisk udvikling Høje-Taastrup Kommune vide rammer Byerne som rammerne for hverdag og udvikling Vision Gammelsø Ny byudvikling i Hedehusene.. 26 Det åbne land. Rammen om et sundt og aktivt liv. 28 Høje-Taastrup Kommune i Hovedstadsregionen 32 Erhverv i Udvikling Vækst gennem samarbejde Bilag 1. Redegørelse for den fysiske planlægning Bilag 2. Vurdering af behovet for ny kommune plan, samt beslutning om Agenda-21 plan og om miljøvurdering Bilag 3. Vestegnen i udvikling byer i bevægelse... 42

6 6 Introduktion Høje-Taastrup Kommunes udviklingsstrategi er Byrådets politiske strategi for udviklingen af kommunens byer og det åbne land. I udviklingsstrategien kobles udviklingen af de fysiske rammer med kommunens økonomiske strategi og service til borgerne. Formålet med udviklingsstrategien er at skabe grundlaget for en planlægning, der både skuer fremad og tager afsæt i aktuelle problemer og muligheder i Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsstrategien er et strategisk ledelsesværktøj, der på sigt skal koble Høje- Taastrup Kommunes forskellige politikker og initiativer med budgetlægningen. Herved kobles kommunens plankultur med den strategiske orientering og kommunens helhedssyn. Overordnet set er intentionen, at der udarbejdes en samlet plan for i hvilken retning Høje-Taastrup Kommunen skal bevæge sig. Dette forudsætter, at planen kobler de fysiske rammer, de økonomiske rammer og kommunens indhold og kvalitet i opgaveløsningen. Dermed er det også sagt, at kommunens udviklingsstrategi vil være den overordnede og koordinerede plan, der beskriver i hvilken retning Høje- Taastrup Kommune vil arbejde i forhold til kommunens fysiske og økonomiske udvikling, samtidigt med at udviklingsstrategi vil være udgangspunktet for kommunens indholdsstyring og kvalitetsudvikling. Der skal med andre ord være sammenhæng mellem kommuneplanen, budgettet og politikkerne. Med denne udgave af udviklingsstrategien for Høje-Taastrup Kommune har kommunen bevæget sig et skridt nærmere det ledelsesværktøj, som udviklingsstrategien skal være for Byråd og Kommune. I de kommende år vil Høje-Taastrup Kommune arbejde hen imod en større integration mellem kommunens udviklingsstrategi, den langsigtede økonomiske planlægning, kommunens budgetter og politikker samt kommuneplanen. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at der med udviklingsstrategien IKKE tages konkret beslutning om igangsættelse af planer og projekter. Dette vil fagudvalgene og Byrådet efterfølgende tage stilling til i hver sag for sig. Udviklingsstrategien er således Byrådets strategi og en koordinerende arbejdsplan for hvad der skal arbejdes med planperioden (2022). Kommunens udviklingsstrategi Den langsigtede økonomiske planlægning Kommuneplanen Politikker Budgettet Lokalplanen 1 budget år Aftaler Fysiske rammer Økonomiske rammer Indhold og kvalitet

7 Forord Høje-Taastrup Kommune er inde i en god udvikling. De seneste år har vi oplevet en befolkningstilvækst blandt andet som følge af, at der er etableret nye boligområder. Der er kommet flere virksomheder, og samtidigt oplever vi, at flere større organisationer også på landsplan ser på Høje-Taastrup Kommune som et godt udgangspunkt for deres aktiviteter. Den udvikling vil vi gerne fastholde i de kommende år. Samtidigt må vi erkende, at vi også står overfor flere udfordringer: øget konkurrence mellem byerne i regionen, pres på vores infrastruktur, pres på natur og miljø, uddannelse, rekruttering og fastholdelse af en kvalificeret arbejdsstyrke. Udfordringer, som vi i Høje-Taastrup har et ansvar for at løfte, og hvor Byrådet sammen med borgere, erhvervsliv og andre aktører vil handle. Dette hæfte er Byrådets oplæg til Høje- Taastrup Kommune i fremtiden et politisk dokument, som indeholder specifikke fokuspunkter, overordnede pejlemærker og retning for vores udvikling. Udviklingsstrategien er den overordnede ramme, som markerer Byrådets holdninger om indhold og retning for de udvalgte nøgletemaer. Forestil dig et sted ude i fremtiden for eksempel år 2022 og prøv at beskriv kommunen: Et sted, hvor man har lyst til at bo, uddanne sig og arbejde En natur, der giver muligheder for et aktivt fritidsliv Hvor børn og ældre har trygge rammer Hvor virksomheder gerne søger til, og hvor der derfor er masser af jobs Din by og dit lokalområde, hvor du har et socialt netværk, og hvor du føler, at du hører til Et sted, hvor dialog og åbenhed kendetegner kommunens arbejde, og hvor man samarbejder om opgaverne. På mange måder har vi allerede en sådan kommune, men vi kan stadig sigte lidt højere. Det er dét, udviklingsstrategien skal beskrive. Byrådet giver med denne strategi sit billede af, hvilke mål og opgaver, der er de vigtigste de kommende 12 år. Da udviklingsstrategien er med til at tegne også din fremtid i Høje-Taastrup Kommune, vil vi gerne høre, hvordan dit billede af Høje-Taastrup Kommune om 12 år ser ud. Hvad skal der til for at gøre billedet til virkelighed? 7 Høje-Taastrup Kommunes politikker, planer, handlingsplaner og ressourceindsats vil fremover have afsæt i og spille sammen med kommunens udviklingsstrategi. Herved skabes der en rød tråd i kommunens planlægning de kommende år fysisk, ressourcemæssigt og indholdsmæssigt. Med venlig hilsen Michael Ziegler Borgmester

8 8 Høje-Taastrup Kommune i 2022 Høje-Taastrup er en kommune i udvikling. Indbyggertallet er stigende, og der landskab med tilbud om aktiviteter og Sin placering midt i et grønt storby- er gang i boligbyggeriet og byudviklingen. naturoplevelser Der er vækst i antallet af arbejdspladser og virksomheder. Ca menne- ind i bymiljøerne, som grønne strøg Byer hvor den omgivende natur trækkes sker pendler hver dag til arbejde i Høje- Et vækstcenter med sin egen rolle i Taastrup Kommune og ca pendler Hovedstads- og Øresundsregionen, fra Høje-Taastrup Kommune til arbejdspladser i andre kommuner. Sin fokus på den forebyggende indsats samt i Vestegnen overfor børn, unge og ældre borgere På mange fronter udvikler Høje-Taastrup Rummelighed og integration i forhold til befolkningen og i kommunens Kommune sig til en række spændende byer, men stadig med respekten for byens serviceydelser omgiver, natur og miljø. Med sin unikke Som kommunal virksomhed: sin evne til beliggenhed tæt på Hovedstaden og at skabe trivsel hos sine medarbejdere midt i naturen kan Høje-Taastrup Kommune fortsat udvikle sig, med spændende Byrådet prioriterer et højt serviceniveau, stationsbyer med bymiljøer, hyggelige og at den kommunale service skal bidrage landsbyer og en unik natur med store og til borgernes muligheder for at virke i værdifulde rekreative områder. lokalsamfundet. Baggrunden for at dette kan lykkes er, at der planlægges for en Høje-Taastrup Kommune vil i år 2022 bæredygtig udvikling ikke kun på det fysiske og miljømæssige område, men også være kendt for: socialt, kulturelt og økonomisk skal kommunens udvikling være bæredygtig. Levende bymiljøer med nem adgang til den øvrige del af Hovedstadsområdet Bæredygtige bysamfund med hver sin Udviklingsstrategien tager derfor identitet, som ramme om hverdagen udgangspunkt i disse overordnede temaer: Høje-Taastrup. En bæredygtig kommune Et godt sted at bosætte sig, at arbejde og at leve. Et sundt sted at være. En kommune med en sund økonomisk udvikling. Høje-Taastrup kommune. Vide rammer Byerne som rammerne for hverdagen og udviklingen. Ny byudvikling i Hedehusene. Det åbne land rammer om et sundt og aktivt liv. Høje-Taastrup. En kommune i Hovedstadsregionen Erhvervslivet i udvikling. Vækst gennem samarbejde.

9 9

10 Bæredygtig udvikling En del af Hovedstadsregionen Udviklingsstrategier Vide rammer En bæredygtig kommune Et godt sted at bosætte sig 10 MÅLSÆTNINGER Høje-Taastrup Kommune skal være et attraktivt sted at bosætte sig. Kommunen skal være kendt for sine kvaliteter. KOMMUNENS NUVÆRENDE STYRKER Høje-Taastrup Kommune har rammerne for også i fremtiden at være en attraktiv bosætningskommune. Efterspørgslen på boliger i Hovedstadsområdet er høj og samtidig har Høje-Taastrup Kommune en række andre fordele i kraft af sin placering og sin profil: En af forudsætningerne for at blive en attraktiv bosætningskommune er, at der bliver bygget nye boliger. Høje-Taastrup Kommune fortsætter sit mangeårige byudviklingsarbejde med et nyt stort byudviklingsprojekt i den sydøstlige del af Hedehusene: Vision Gammelsø. I kommunens tre stationsbyer er boligerne placeret tæt ved den kollektive transport. Dette giver adgang til hele Hovedstadsområdet, med de kulturelle tilbud, uddannelses- og arbejdsmuligheder, der findes her. I Høje-Taastrup Kommune er der gode betingelser for at bo i kommunen og samtidig arbejde i for eksempel København, Roskilde eller et andet sted i Hovedstadsområdet. Høje-Taastrup station forbinder samtidig kommunen med resten af landet igennem regionale, nationale og internationale tog. Fra boligområderne i kommunens byer er der kort afstand til det åbne land. Byernes nærmiljøer og det åbne land giver mulighed for natur- og kulturoplevelser, fritidsaktiviteter og rekreation. Det åbne land byder på en række rekreative områder bl.a. Hedeland og Vestskoven, der giver muligheder for varierede fritidsoplevelser og aktiviteter. Kommunen har et højt prioriteret kulturliv med bl.a. Taastrup Teater som egnsteater og Kroppedal kulturhistoriske museum, og kultur- og foreningslivet er velfungerende og mangfoldigt. Samtidig gør kommunens placering, at man også kan nyde godt af restens af Hovedstadsregionens natur, samt kultur- og natteliv. Høje-Taastrup Kommune har et højt service niveau og har i bypolitikken prioriteret nærmiljøet omkring de tre stationer højt. Dette har skabt bymidter, der kan tilbyde service, butiksliv og mødesteder tæt på borgerne. Stationsbyerne kan danne rammen om et helt liv med muligheder for sociale relationer i nærmiljøet.

11 KOMMUNENS UDFORDRINGER En stigende andel ældre borgere gør, at kommunen i fremtiden har brug for at tiltrække nye borgere for, at kunne opretholde en sund økonomi og et højt serviceniveau. Det er derfor vigtigt, at kommunen bedre bliver i stand til at udnytte sit potentiale for at tiltrække flere borgere til kommunen. På de områder, der er vigtige for folk, når de skal vælge bosætningssted - fritid og oplevelser, adgang til grønne områder og adgang til transport står Høje-Taastrup Kommune stærkt. Høje-Taastrup Kommune har altså en række gode forudsætninger for at være en attraktiv bosætningskommune, som bør udnyttes bedre. Ikke alle er dog klar over kommunens gode rammer for service, kultur og fritidsoplevelse og især de muligheder kommunens åbne land udgør. Kommunen skal blive bedre til at promovere disse. Samtidig skal Høje-Taastrup Kommune fortsætte med at understøtte og udvikle de kvaliteter, som gør den attraktiv - både for kommunens nuværende befolkning og for de kommende borgere. FREMTIDIGE OPGAVER Byrådet vil arbejde for: At øge kendskabet til kommunens kvaliteter, herunder kulturlivet og det åbne land. At videreudvikle og etablere kulturelle fyrtårne, samt øge kendskabet til disse. Fortsat at udvikle de gode bymiljøer kommunens byer rummer. At nybyggeri matcher de krav fremtidens boligmarked og fremtidens beboere stiller. At kommunen fortsat kan tilbyde borgerne et højt serviceniveau. 11 Et godt sted at arbejde MÅLSÆTNINGER Høje-Taastrup Kommune vil være kendt som en kommune, hvor virksomhederne gerne vil lokalisere sig, og hvor medarbejderne er glade for at arbejde. Kommunens egen virksomhed er en arbejdsplads, hvor der på alle niveauer lægges stor vægt på, at medarbejderne oplever kommunen som et attraktivt sted at arbejde. Fokus ligger på at være en rummelig organisation med en god trivsel og et godt arbejdsmiljø på den ene side, og at have en god balance mellem kvalitet og effektiv opgaveløsning på den anden side. Høje-Taastrup Kommune vil være anerkendt for at have høj trivsel, gode ledere, et for sektoren set lavt sygefravær og tilsvarende personaleomsætning.

12 12 KOMMUNENS NUVÆRENDE STYRKER Høje-Taastrup Kommune er velbeliggende i forhold til infrastruktur og kollektiv trafik, og er et sted, det er let og hurtigt at pendle til fra en meget stor del af Hovedstadsområdet og Sjælland. Virksomhederne i kommunen er beliggende med kort adgang fra kommunens 3 jernbanestationer, og der er gode stisystemer til erhvervsområderne. Hvis man ønsker at bo i den kommune, hvor man arbejder, er der et bredt udvalg af gode og relativt billige boliger i Høje- Taastrup Kommune. Kommunen er et godt sted at bo og leve - med et højt serviceniveau og et rigt fritids- og kulturliv. Derudover byder kommunen på gode indkøbsmuligheder, rummende både regionale indkøbscentre (City2 og IKEA), og i bymidterne i de tre stationsbyer. Kommunens egen virksomhed er kendt for at være et attraktivt sted at arbejde, fordi der er både er fokus på udvikling og et godt arbejdsmiljø. På områder som IT og HR, og med en organisationsudvikling med fokus på resultaterne har Høje-Taastrup Kommune opnået anerkendelse. Også den generelle dynamik omkring udvikling af nye projekter og tiltag har gjort kommunen attraktiv i mange fagkredse. Der er stort fokus på hele tiden på at udvikle servicen til borgerne og være en foregangskommune. På integrationsområdet har kommunen f.eks. har en specielenhed, der skal udvikle og udbrede metoder til bedre integration på det danske arbejdsmarked. Desuden er der generelt en god trivsel og et godt arbejdsmiljø blandt de ansatte i kommunen, hvilket APV/Trivselsundersøgelser har vist. Undersøgelserne har bl.a. vist, at der er et godt samarbejde og en anerkendende ledelsesstil. Derudover vurderer medarbejderne, at deres arbejde er meningsfuldt og at det kollegiale miljø er godt. At kommunens egen virksomhed er udviklingsorienteret, kan lade sig gøre, fordi kommunen har meget motiverede og engagerede medarbejdere og ledere. Det er et aktiv som er vigtigt at fastholde i de kommende år. KOMMUNENS UDFORDRINGER Høje-Taastrup Kommune bør arbejde på at blive kendt for sine kvaliteter. De ansattes billede af kommunen er en meget vigtig faktor i forhold til at virksomheder har lyst til at lokalisere sig i kommunen og i forhold til at fastholde og tiltrække arbejdskraft til kommunens egen virksomhed. Høje-Taastrup Kommune som virksomhed står ligesom resten af den offentlige sektor overfor en stor udfordring, fordi det bliver vanskeligere at rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere i fremtiden. Den generelle befolkningsudvikling betyder, at stor del af kommunens ansatte går på pension de kommende 10 år. Samtidig har arbejdsmarkedet generelt en meget lav ledighed. Dette betyder, at det generelt er vanskeligt at rekruttere nye medarbejdere. Derfor skal Høje-Taastrup kommune fortsat have fokus på at være en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og engagement. Derudover skal kommunen gøre en ekstraordinær indsats for både at rekruttere nye medarbejdere og fastholde de eksisterende gennem f.eks. talentpleje og anden udvikling.

13 Kommunen skal indrette sig efter de nye samfundstendenser, som bl.a. betyder at medarbejdere bliver i kortere tid på den enkelte arbejdsplads end tidligere. Introduktion, oplæring, kompetenceudvikling m.m. skal derfor kunne gennemføres hurtigere, med henblik på at medarbejderen hurtigere føler tilknytning til arbejdspladsen og hurtigere fungerer i opgaveløsningen. FREMTIDIGE OPGAVER Byrådet vil arbejde for: At øge kendskabet til kommunens kvaliteter som et sted, hvor det er godt at lokalisere virksomheder, og som et godt sted at arbejde. Høje-Taastrup Kommune vil som virksomhed arbejde for: Kommunens APV og Trivselsundersøgelse viser, at der også er travlt, og at der stilles store krav til den enkelte medarbejder. Dette kræver en god ledelse og et godt samarbejde for, at en travl hverdag ikke bliver stressende og belastende. Kommunen står overfor, at borgerne i stadig højere grad vil stille større krav til de serviceydelser som de modtager. Borgerne har i højere grad forventninger til, at ydelserne passer til deres individuelle behov og situation. I fremtiden vil der derfor stilles større krav både til medarbejderne og til kommunen som organisation, fordi der hele tiden vil være fokus på at udvikle kommunens serviceydelser. At nedbringe sygefraværet At være en rummelig arbejdsplads med fokus på mangfoldighed At have en god og professionel ledelse, hvor alle ledere har en lederuddannelse Fokus på kompetenceudvikling En aktiv seniorpolitik Velfungerende introduktionsforløb for de nyansatte Branding af Høje-Taastrup Kommune som arbejdsplads 13

14 Et godt sted at leve 14 MÅLSÆTNINGER Høje-Taastrup Kommune skal være en foregangskommune, når det gælder udviklingen mod en socialt bæredygtig kommune. Målet er at skabe en rummelig kommune, der bygger på integration, ligeværd og livskvalitet. En kommune, hvor mennesker kan trives, føler sig hjemme og gerne vil bosætte sig. En kommune, hvor ingen skal føle sig udenfor samfundet. Høje-Taastrup Kommune vil derfor skabe sunde og helstøbte rammer for borgerne og medvirke til øget livskvalitet i alle aspekter af borgernes liv hele livet igennem. I Høje-Taastrup Kommune løfter vi bedst i fællesskab. Kommunen vil, for at fremme den sociale bæredygtighed bedst muligt, arbejde på tværs af administrationen, borgere, boligorganisationer, virksomheder og foreninger. KOMMUNENS NUVÆRENDE STYRKER Høje-Taastrup Kommune sætter livskvalitet hos borgerne i centrum. Kommunen har derfor vedtaget en sundhedspolitik, der bygger på et bredt sundhedsbegreb, hvor sundhed i høj grad forstås som livskvalitet. Begrebet livskvalitet handler både om skabe sunde valg for sine borgere, og om at tilbyde muligheder for en god og tryg fritid. Kommunen har gode rammer for et rigt fritids- og kulturliv og de tre stationsbyer som rammer for et godt og helstøbt liv med nærmiljø og nær service. Kommunen rummer en mangfoldighed af borgere med forskellige kulturelle og sociale baggrunde. Høje-Taastrup Kommune ser mangfoldighed som en styrke og har gennem lang tid arbejdet for at fremme en bedre integration. Samtidig arbejder kommunen målrettet med helhedsorienteret sociale tilbud, der bygger på integration, målrettet fremme af beskæftigelsen, samt en bred, kulturel boligsocial indsats. KOMMUNENS UDFORDRINGER Der er stadig mange steder, hvor Høje- Taastrup Kommune kan blive bedre og udvikle de sociale tilbud som kommunen tilbyder. Samtidig kan en mere målrettet indsats mod sociale problemer og arbejdsløshed også medvirke til at forbedre kommunens økonomi. Ved at få flere i arbejde og mindske sociale problemer forbedres kommunens skattegrundlag samtidig med at udgifterne til sociale ydelser mindskes. Dette er på længere sigt med til at sikre en sund og bæredygtig økonomisk udvikling for kommunen. Kommunen kan sætte bedre ind, overfor udsatte børn og unges uddannelse. Der arbejdes med at skabe en rummelig folkeskole og give alle kommunens børn de bedste muligheder for at få en uddannelse, da det er en forudsætning for at klare sig godt senere i livet. Andelen af unge, som gennemfører en uddannelse skal øges, og beskæftigelsesgraden skal øges - både for de unge, samt for ledige med ikke-vestlig baggrund. De forskellige tilbud indenfor for eksempel beskæftigelse og behandling kan blive bedre til at understøtte hinanden således, at borgere ikke tabes på gulvet eller ryger ud af arbejdsmarkedet imellem de forskellige tilbud. Samtidig er det vigtigt, at borgerne i mødet med kommunens

15 tilbud føler sig anerkendt og har indflydelse på eget liv. Fremtidens mange ældre stille nye og andre krav til deres alderdom. Der foregår derfor et arbejde med at omstille kommunens nuværende tilbud, så de bedre matcher fremtidens ældre. Samtidig skal kommunens nye sundhedsbegreb indarbejdes således, at motion og sunde valg fremmes i borgernes nærmiljø. FREMTIDIGE OPGAVER Høje-Taastrup kommune vil arbejde for: At skabe en forbyggende og helhedsorienteret indsats på tværs af de enkelte fagcentre. At alle får bedre adgang til fritids- og friluftsaktiviteter og at sunde valg gøres lettere, bl.a. ved at kommunens anlæg og bygninger bedre kan udnyttes efter normal arbejdstid. At fremme handikappedes og bevægelseshæmmedes muligheder for at kunne indgå i samfundet på lige fod. At styrke den inkluderende børne- og ungepolitik samt nedbringe andelen af børn og unge i specialtilbud At sociale tilbud på tværs af kommunens virke bedre understøtter hinanden. At kommunens tilbud til ældre matcher fremtidens ældre. Høje-Taastrup Kommune vil arbejde på at fortsætte og udbygge den boligsociale indsats, så alle udsatte boligområder på sigt bliver velfungerende, selvbærende og velintegrerede i resten af kommunen. Høje-Taastrup Kommune vil arbejde for at videreudvikle sin beskæftigelsesfremmende indsats. Særlig fokus skal lægges på at øge beskæftigelsesog uddannelsesgraden for gruppen af unge, samt gruppen af ledige med ikkevestlig baggrund. 15 Et sundt sted at være MÅLSÆTNINGER Miljøpåvirkningen af aktiviteter i kommunen skal måles for derigennem at kunne påvise effekten af miljøindsatsen og prioritere den samlede miljøindsats. Høje-Taastrup Kommune skal samlet set reducere brugen af fossile energikilder, øge anvendelsen af vedvarende energi og være CO2-neutral. Mindre miljøbelastning. Bæredygtig byudvikling og byomdannelse. Biologisk mangfoldighed. Inddragelse af befolkning og erhvervsliv. Samspil i beslutninger om miljø, trafik, erhverv samt sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. KOMMUNENS STYRKER Bæredygtig udvikling indenfor Agenda 21 områderne: Miljø, natur og ressourcer handler i praksis om at afkoble den økonomiske udvikling fra en stigende miljøbelastning, en voksende forarmelse af naturen og et øget ressourceforbrug. Planloven tager hånd om problematikken ved at indeholde krav til, at kommunen udarbejder en lokal Agenda 21 strategi. Fem indsatsområder er indeholdt i strategien: De fem Agenda 21 indsatsområder indgår i væsentligt omfang i kommunens opgaveområder og opgavevaretagelse: Kommunen fører et regelmæssigt og omfattende tilsyn med virksomheder og landbrug, vandværker, vandløb, renseanlæg m.m. for løbende at minimere miljøbelastningen. Efter strukturreformen har kommunen overtaget ansvaret for beskyttelsen af grundvandsressourcen. Beskyttelsen

16 16 udmøntes gennem en indsatsplanlægning for grundvandsressourcerne. Høje- Taastrup Kommune er omfattet af 4 indsatsplaner, hvor arbejdet med indsatsplanlægningen tilrettelægges således, at planlægningen kan indgå i det forestående arbejde med Miljømålslovens opgaver. Miljømålsloven fastlægger, at kommunen skal udarbejde handleplaner for vand- og naturindsatsen. De kommunale handleplaner skal udarbejdes på grundlag af statsligt udmeldte vand- og naturplaner indeholdende indsatsprogrammer. De kommunale handleplaner skal sammenfatte de konkrete, lokale indsatser, der skal gennemføres, for at opnå god økologisk tilstand for overfladevand, god kvantitativ og kemisk tilstand for grundvand og sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de såkaldte NATURA 2000-områder (EU habitat og/eller fuglebeskyttelsesområde). I Høje-Taastrup Kommune er Sengeløse-Vadsby mose udpeget som NATURA-2000 område. De kommunale handleplaner for vand- og naturindsatsen skal være besluttet ved udgangen af Handleplanernes konkrete indsatser og resultater skal være gennemført og opnået i Udarbejdelsen af handleplanerne på vandområdet kan med fordel tage udgangspunkt i Høje-Taastrup Kommunes vandforsyningsplan fra 1999, kommunens spildevandsplan fra 2003, fire indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse samt en omfattende kortlægning af forurenede grunde i kommunen. I varierende omfang indeholder planerne allerede en hel række af relevante indsatsområder, som kan indarbejdes i handleplanernes indsatser. Ligeledes kan en forestående opgradering af kommunens vandløbsregulativer indgå i arbejdet. Heri skal bl.a. indarbejdes vurderinger af at lade enge, vådområder og moser omkring vandløbene indgå som oversvømmelsesområder, hvor store mængder regnvand kan opsamles. Et væsentligt element i udarbejdelsen af de kommende handleplaner for vandog naturindsatsen er de gode muligheder for at samtænke en synergieffekt til naturanvendelsen for kommunens borgere. Et eksempel herpå er vedtaget plan for etablering af Solhøj Fælled, der er et kombineret eng-, skovrejsnings- og grundvandsbeskyttelsesområde. Planen viser mulighederne for at udvikle et nyt naturområde. På affaldsområdet er udarbejdet en affaldsplan fra 2005, der beskriver kommunens plan for genanvendelse, forbrænding og bortskaffelse af affald. Også i denne plan er indarbejdet en række indsatsområder. I forhold til vejstøj er der påbegyndt et støjkortlægningsarbejde for de to mest befærdede vejstrækninger i kommunen (Roskildevej og Hveen Boulevard). Arbejdet gennemføres i samarbejde med øvrige kommuner på Vestegenen. Med henblik støjbegrænsning og disponering af overskudsjord er påbegyndt et arbejde for udpegning af lokaliteter med behov for reduktion af vejstøj og hvor der med fordel kan opføres støjvolde af overskudsjord. Kvalitetsstyringsloven for kommunens arbejde på natur- og miljøområdet er trådt i kraft. Loven skal populært sagt sikre kvaliteten i den daglige drift af natur- og miljøområdet. Dvs. den faglige kvalitet, effektivitet og ensartethed i kommunens sagsbehandling. Loven skal

17 også sikre borgernes og virksomhedernes tillid til og tilfredshed med sagsbehandlingen. Med baggrund i loven har byrådet besluttet en kvalitetspolitik og en række mål der ikke kun dækker natur- og miljøområdet, men også omfatter plan-, bygge- og beredskabsområdet. Heri indgår blandt andet etableringen af en elektronisk kvalitets- og videnshåndbog, brugertilfredshedsundersøgelser med mere. Det samlede kvalitetsstyringssystem skal efter loven være certificeret i Høje-Taastrup Kommune har i to nye lokalplaner besluttet at anvende planlovens nye muligheder for at stille krav om etablering af lavenergibyggeri. I første omgang er det besluttet at stille krav om lavenergibyggeri i klasse 2. Ligeledes har kommunen gennem en årrække gennemført en række energioptimeringer af den kommunale bygningsmasse. Endelig har byrådet senest vedtaget en ny indkøbspolitik for kommunale indkøb, hvor både miljø- og energikrav skal indgå ved indkøbene. Med virkning fra 2008 træder et nyt Agenda 21 Råd sammen med repræsentanter fra byråd, erhvervs-, fritids- og naturorganisationer. Rådet er rådgivende i forhold til byrådet og har til formål at inddrage befolkning og erhverv aktivt i spørgsmål om miljø, natur og ressourcer i Høje-Taastrup Kommune. Blandt rådets opgaver vil blandt andet være at give bidrag til udarbejdelsen af digitale planer, der kan øge tilgængeligheden af information og kommunikation til borgere og erhverv om bæredygtige ideer, indsatsområder, løsninger med mere. KOMMUNENS UDFORDRINGER På natur- og miljøområdet skal der gennemføres mange nye og store opgaver over de kommende år. Udfordringen er her at nå de ønskede effekter af den forstærkede indsats. Sporene til denne opgaveløsning er dog allerede lagt. Klimaindsatsen forventes at blive et meget væsentligt fokusområde de kommende år, idet regeringen har målsat, at Danmark skal være CO2-neutralt. Samtidig skal Danmark i væsentligt omfang inddrage vedvarende energikilder. Kommunen har besluttet at den ny bydel i Hedehusene vision Gammelsø skal planlægges og udbygges efter bæredygtige principper. Her vil klimahensynet blive vægtet højt. Disse initiativer er dog ikke tilstrækkelige for at opnå et mål om CO2-neutralitet. Væsentligt mere omfattende indsatser vil være nødvendige at gennemføre. Indsatsen skal ske på mange forskellige planer: Løbende dokumentation af status og effekt ved indsats via grønt regnskab/ klima regnskab. Øget anvendelse af bæredygtige/energirigtige løsninger i nybyggeri og ved renoveringer af byggeri. Fokus på anvendelse af vedvarende energi, herunder anvendelse af solenergi, små vindanlæg, biomasse, bioforgasning, geotermisk energi, energibesparelser med mere. Samtænkning af nye energiløsninger med det eksisterende fjernvarmenet. Fortsat fokus på fremme af cykel- og gående trafik ved etablering af hurtigruter, bus- og togforbindelser, med mere. Byplanlægning med krav om bæredygtigt byggeri med mere. Høje-Taastrup Kommune vil med baggrund i regeringens energiudspil udarbejde en samlet energiplan for kommunen, hvor målet er, at gøre kommunen CO2-neutral. I planen skal nærmere redegøres for muligheder, indsatsområder, økonomi og tidshorisonter. 17

18 FREMTIDIGE OPGAVER Byrådet vil arbejde for: Opdatering af Agenda 21-politikken Certificering af kvalitetsstyringssystem for sagsbehandling med mere. indenfor: Plan, byg, beredskab, natur, miljø og geodata. En handleplan for vand- og naturindsatsen efter Miljømålslovens bestemmelser. Iværksætte og gennemføre indsatsprogrammer efter handleplan for vand- og naturindsatsen. Udarbejde fremtidige planer som digitale planer. Etablere et gis-baseret dokumentationssystem til påvisning af resultat og effekt ved gennemførelse af indsatsprogrammer i planer. Plan for anvendelse af overskudsjord til brug for støjbegrænsning, landskabsudformning med mere. Klimaplan for Høje-Taastrup Kommune, der sætter fokus på energibesparelser og -renoveringer i eksisterende byggeri, nyt lavenergibyggeri, udbredelse af vedvarende energi med mere. Mål: Den CO2-neutrale kommune. Udarbejde trafikplan, der sætter fokus på brugen af kollektiv trafik, cykeltransport, tilgængelighed for gående og vej/ jernbanestøj. En sund økonomisk udvikling 18 MÅLSÆTNINGER Det er Høje-Taastrup Kommunes målsætning, at de økonomiske rammer skal være bæredygtige. Kommunens økonomiske planlægning skal derfor hvile på: en helstøbt økonomi, der går på tværs af kommunens serviceområder en bred økonomisk tænkning, der også inkluderer den fysiske og sociale planlægning helhedsorienterede løsninger på tværs af kommunens serviceområder et langsigtet perspektiv med udgangspunkt i kommunens fremtidige behov en strategisk planlægning forankret i politiske prioriteringer KOMMUNENS ØKONOMISKE STYRKER En forudsætning for en bæredygtig økonomi er, at Høje-Taastrup Kommune fortsat opfattes som en spændende kommune, hvor stadig flere borgere i den arbejdsdygtige alder vælger at bosætte sig. Her har kommunen et godt udgangspunkt at arbejde videre fra. Med strukturreformen fik kommunen overdraget kompetencer på sundhedsområdet, social og handicapområdet, samt overtog en række opgaver på arbejdsmarkedsområdet. Der er tale om kompetencer og opgaver, der er vigtige for at Høje-Taastrup Kommune kan styrke den forebyggende indsats områder, som er essentielle for at opnå en sund økonomisk udvikling. Høje-Taastrup Kommune har de seneste år afviklet på sin gæld. En gældsafvikling betyder, at kommunens udgifter til renter reduceres. Hermed skabes der mulighed for en prioritering af andre områder i kommunen. I de seneste år har der været en gunstig økonomisk udvikling i Danmark generelt set. Det har Høje-Taastrup Kommune også haft glæde af. Kommunen har haft mulighed for at sælge nogle af dens jorde og ejendomme, hvilket har skabt mulighed for at investere i kommunens resterende ejendomme, veje mv. Kommunens fokus på de muligheder, der generelt ligger i udvikling af byens rammer, har skabt mulighed for at opretholde kommunens værdier. Dette vil også fremover være et fokusområde i Høje-Taastrup Kommune. KOMMUNENS ØKONOMISKE UDFORDRINGER Udvikling, sammenhæng og helhed. Disse tre ord er de grundlæggende værdier i Høje-Taastrup Kommunes økonomiske planlægning. Målet med kommunens budgetlægning er at skabe et solidt og

19 bæredygtigt budget, der kan rumme de udfordringer, kommunen står overfor. familiestørrelse, så børne familier vælger at bo i kommunen. Udfordringen bliver i de kommende år at fastholde vækstperspektivet for kommunens udvikling, samtidig med at Byrådet har fokus på at sikre en fortsat sund kommunal økonomi. En sund og robust økonomi er en forudsætning for, at Høje-Taastrup Kommune kan finansiere investeringer i nyanlæg og langsigtet udvikling, og skabe plads til uventede hændelser. En sund økonomi vil skabe sammenhæng. Langsigtet økonomisk planlægning Høje-Taastrup Kommunes økonomi skal fremtidssikres og være bæredygtig, da kommunen i de nærmeste år står over for en række udfordringer: Fremskrivning af kommunens befolkningsudvikling viser, at kommunen i fremtiden vil stå med en befolkning, der bliver ældre, samtidig med at antallet af børn og unge er faldende. Den gennemførte strukturreform har givet kommunen kompetencer på helt nye og vigtige områder. Kommunen skal overholde centralt fastsatte økonomiske rammer. Kommunen skal sikre en forsat vedligeholdelse af kommunens bygninger og andre aktiver Kun ved at tænke langsigtet og være på forkant med udviklingen kan Høje- Taastrup Kommune fortsat imødegå kommunens fremtidige udfordringer. Skal Høje-Taastrup Kommune vedblivende med være en attraktiv kommune at bo i, skal der være servicetilbud, der matcher borgernes efterspørgsel. Og der skal være gode boliger i Derfor har Høje-Taastrup Kommune på politisk og administrativt niveau styrket arbejdet med at tænke helhed, strategi og politiske mål sammen med en langsigtet økonomisk planlægning. En langsigtet økonomisk planlægning er forudsætningen for, at kommunen kan være velforberedt i mødet med fremtidens udfordringer. Og en langsigtet økonomisk planlægning sikrer, at kommunen fortsat kan udvikle sig i en positiv retning ved at bruge den fysiske og sociale planlægning som et økonomisk og strategisk redskab. Udfordringen i de næste år er at tilbyde borgerne en fortsat høj service samtidig med, at man foretager de prioriteringer, der er nødvendige fordi der bliver flere børn og færre ældre. De seneste par år har kommunen afdraget på sin gæld og reduceret renteudgifterne. Det betyder, at pengene i stedet kan anvendes til service eller renovering og etablering af kommunens ejendomme, veje mv. En fortsat gældsafvikling er med til at understøtte en sund økonomi. Høje-Taastrup Kommunes langsigtede økonomiske planlægning tager konkret afsæt i de prognoser, der siger noget om kommunens befolkningsudvikling og erhvervsudvikling. Hermed skabes et overblik over: hvordan kommunens skattegrundlag forventes at udvikle sig hvilke serviceydelser borgerne forventeligt vil efterspørge hvordan fremtidsudsigterne for boligudbygning vil være hvordan fremtidsperspektiverne i erhvervssammensætningen vil være 19

20 20 Hermed opnås i et flerårligt perspektiv et overblik over forventelige indtægter og efterspørgselsændringer for mange af kommunens områder. Samtidigt vil Høje-Taastrup Kommunen som en del af den langsigtede økonomiske planlægning tage hensyn til udbygningen af kommunens fysiske aktiver veje, stier, bygninger m.m. og vedligeholdelsen af samme. En løbende vedligeholdelse af kommunens aktiver vil på sigt betyde en sundere økonomi. FREMTIDIGE OPGAVER Byrådet vil arbejde for at: Kommunens udviklingsstrategier i de kommende år kobles mere sammen med kommunens budgetlægning også i et flerårligt perspektiv. Således vil kommunens udviklingsstrategier og kommunens budget bringes tættere sammen i både den årlig budgetcyklus og udviklingsstrategiens fireårige cyklus. Alle fremtidige beslutninger og initiativer kobles til kommunens planstrategi og langsigtede økonomiske planlægning således, at alle større økonomiske beslutninger tages på et tværgående udviklingsstrategisk og langtidsplanlagt grundlag med baggrund i kommunens politiske prioriteringer. Planlægningen af kommunens fysiske udvikling og udviklingen af kommunens service tænkes sammen med den langsigtede økonomiske strategi ud fra en helhedsorientering således, at løsningerne er de bedst mulige for kommunens økonomi samlet set også på langt sigt. Skabe en permanent kassebeholdning, der giver et økonomisk råderum til fremtidige uforudsete, men nødvendige udgifter.

21 21

22 Bæredygtig udvikling En del af Hovedstadsregionen Udviklingsstrategier Vide rammer Høje-Taastrup Kommune vide rammer Byerne som rammerne for hverdag og udvikling 22 MÅLSÆTNINGER Kommunens tre stationsbyer Taastrup, Høje Taastrup samt Hedehusene skal udvikles som selvstændige byer. Byerne skal både rumme kvaliteten som traditionel stationsby og som moderne byer i et netværk af bysamfund i storbyen. Byerne orienterer sig mod bymidten, området nær stationen, som rummer byens centrale tilbud: knudepunktet for kollektiv transport, byens handelscentrum og som er byens mødested. Udvikling af byerne sker med størst mulig åbenhed og i dialog med borgere, grundejere og erhvervsliv. Nybyggeri og nye bydele i byerne skal indrettes, så de bidrager til en bæredygtig udvikling. Udviklingen i stationsbyerne skal understøtte brugen af kollektiv trafik til den daglige pendling mest muligt. Derfor skal der arbejdes for at indpasse nye byggemuligheder i bymidterne så byerne bliver tættere befolket og får flere arbejdspladser nær stationen. Og nye store virksomheder med mange ansatte eller besøgende skal så vidt muligt lokaliseres så man kan gå til og fra stationerne. Erhvervsudviklingen skal kunne foregå på en fleksibel og tidssvarende måde. Byerne skal indrettes, så de understøtter at borgerne kan leve et sundt liv med aktiviteter og oplevelser. Dette kan for eksempel ske med indretning af trafiksystemerne, med cykel- og gangstier, med byens grønne områder og med de sociale og kulturelle tilbud. Den kommunale service tilbydes så tæt på den enkelte borger som muligt. Funktioner, der henvender sig til hele kommunen og som ikke har speciel tilknytning til en af de tre stationsbyer, placeres i Høje Taastrup By, hvor også regionale aktiviteter og funktioner søges placeret. I landsbyerne skal der bygges videre på det traditionelle landsbymiljø. Fortidens spor og historien skal respekteres, når nødvendige forandringer foretages. BYERNES STYRKER Byernes indretning har stor betydning for borgernes daglige liv og erhvervsmulighederne. For sammenhængen mellem arbejdsliv, fritid og uddannelse. For mulighederne for fysiske og sociale aktiviteter.

23 Kommunens byer har hver på sin måde et godt udgangspunkt for at løse denne opgave, så borgere og erhvervsliv trives. I byerne findes muligheder for lokale tilbud og nære sociale netværk, samtidig med at borgere og virksomheder har let adgang til storbyens mange muligheder. Og kommunens byer har alle kort adgang til det åbne land og de store grønne rekreative områder. I Hedehusene by vil de kommende fire år indebære meget nyt: Byrådet har igangsat arbejdet med at udarbejde en helhedsplan for byens fremtidige udvikling, en plan, der både vil sætte fokus på bymidten, på udvikling af den ny bydel Vision Gammelsø, og den nødvendige infrastruktur til denne, samt på at styrke byens eksisterende bydele og sammenhængen mellem disse og bymidten. UDFORDRINGER FOR BYPLANLÆGNINGEN På afgørende områder bør udviklingen fortsat styres, så kommunens byer kan blive ved med at være konkurrencedygtige muligheder for bosætning og erhvervslokalisering: For Taastrup by er bymidteplanen vedtaget og for størstedelen gennemført. Der resterer en færdiggørelse af planerne for stationsområdet, og der skal i årene fremover fortsat følges op på de tiltag, der er sat i gang omkring livet i bymidten, øgede byggemuligheder, samt facade- og skilte renovering i bymidten. I årene derefter skal der arbejdes med at styrke de enkelte bydele og skabe grundlaget for den nødvendige modernisering her, samt styrke forbindelserne til bymidten. Et led i dette er at fuldføre de igangsatte aktiviteter i byfornyelsesprojektet Kulturringen i området omkring Selsmosen og Taastrupgård. I Høje Taastrup by fortsætter arbejdet for at udvikle en sammenhængende bymidte som kan forbinde stationen med det regionale detailhandelscenter og som samtidig fungerer som byens centrale mødested. Kommunen har derfor igangsat en proces for at forbedre bymidten. Heri indgår muligheden for en omlægning af trafikken, som hidtil har fungeret som et barriere for en sammenhængene bymidte, samt mulighederne for at tilføje bymidten omkring Høje-Taastrup station nye byggemuligheder for at understøtte brugen af den kollektive trafik. Hedehusene ligger som en perle på Hovedstadsområdets ny fjerde grønne ring. Denne styrke skal udnyttes i de fremtidige planer for byens udvikling. Der skal udvikles grønne strøg og forbindelser i byen og især i den nye bydel, så der fra de enkelte boligområder er tilgængelighed til den regionale grønne struktur. Byrådet har vedtaget at den ny bydel, vision Gammelsø skal udvikles efter bæredygtige principper, som en prototype på fremtidens bæredygtige by. Og bydelen skal udvikles, så bevægelse, aktivitet og sundhed fremmes mest muligt. Bydelens grønne struktur skal understøtte dette. Det ældre erhvervsområde i Hedehusene, syd for stationen, skal omdannes, så det indgår i den ny bydel, som en central og tæt del af bymidten, et sted hvor der både kan lokaliseres boliger og cityerhverv med en stor tæthed af arbejdspladser og besøgende. For byudviklingsarbejdet i alle tre byer gælder det, at arbejdet skal ske i med størst mulig åbenhed og i samarbejde og dialog med borgere, grundejere og erhvervsliv. Stationsbyernes indretning og de enkelte byggerier har stor miljømæssig betydning. Energiforbruget til transport og opvarmning er således en meget stor post i det samlede energiregnskab, og har stor betydning for udviklingen i det globale klima. Her må der handles lokalt for at 23

24 24 skabe en global effekt. Byerne kan indrettes, så brugen af kollektiv trafik er et attraktivt alternativ til den private trafik, og det er gennem planlægningen muligt at stille miljømæssige krav til nybyggeri om lavt energiforbrug, nedsivning af regnvand og andre tiltag, der sigter mod en bæredygtig udvikling. Stationsbyernes udvikling, skal ske efter principper, som blandt andet understøtter miljømæssige mål: Illustrationer: Hovedstadsområdets bystruktur og Stationsnærhedsprincippet. Kilde: Fingerplan 2007

25 For landsbyerne i kommunen har staten med Fingerplan 2007 defineret en række nye rammer: Øst for den ny fjerde grønne ring kan der ikke ske udvikling i landsbyerne gennem at inddrage nye landzoneområder til bebyggelse. Marbjerg og dele af Soderup og Vasby ligger dog vest for den ny grønne ring. Her kan der ske udvikling i meget begrænset omfang, og af lokal karakter. Byrådet vil tage stilling til om disse muligheder skal udnyttes. Staten har opfordret til at der arbejdes med en arkitekturpolitik, som både kan sætte fokus på den kulturarv, der allerede findes i byerne i dag, men som også kan være et redskab til at skabe kvalitet i fremtidens kulturarv de nye bygninger og bydele, som skabes. FREMTIDIGE OPGAVER Byrådet vil arbejde for at: Gennemføre de sidste dele af planen for Taastrup Bymidte, samt af projekt Kulturringen i området omkring Selsmosen og Taastrupgård. Gennemføre blandt andet en trafikal sanering af Høje Taastrup by, en helstøbt bymidte og en kortlægning af mulighederne for at indpasse yderligere byggemuligheder i bymidten. Understøtte de private grundejeres arbejde med at fuldføre planerne for byen (med den sidste del: etape 3 og de resterende få uudnyttede erhvervsmuligheder), samt det regionale fritidsområde. Understøtte en udvikling af byens sociale og kulturelle liv. Gennemføre aktiviteter og udvikle en helhedsplan for Hedehusene by, som sætter fokus på bymidten og den ny bydel Vision Gammelsø, samt på sammenhængen mellem disse og de allerede eksisterende bydele i Hedehusene. Planen skal desuden fokusere på byens grønne forbindelser og den fjerde grønne ring. Afklare hvilken takt udbygningen af Hedehusene kan ske, således at byens udvikling bliver økonomisk bæredygtig og kan ske indenfor rammerne af de servicetilbud, kommunen kan levere. Afklare udviklingsmuligheder af lokal karakter i landsbyer vest for den fjerde grønne ring. Ny Erhvervspolitisk handlingsplan, samt overvågning af om erhvervslivets udviklingsmuligheder svarer til tidens behov. Overveje mulighederne for nye byggemuligheder (fortætning) i byernes stationsnære områder, særligt i kerneområderne indenfor 600 m fra stationen. En arkitekturpolitik, som sætter fokus på kulturarven i kommunens forskellige bysamfund, og som angiver principper for hvordan der skabes kvalitet i fremtidens kulturarv det nye der bygges. Vedtage en handllingsplan for en prioriteret udvikling af byernes grønne rum og forbindelser, og som blandt andet understøtter kommunens sundhedspolitik, samt bosætningspolitik. 25

26 Vision Gammelsø Ny byudvikling i Hedehusene MÅLSÆTNINGER Høje-Taastrup Kommune har et højt ambitionsniveau for planlægningen og udbygningen af den nye bydel i Hedehusene sydøst Vision Gammelsø: areal, der kan omdannes til boligformål og et 20 ha stationsnært erhvervsområde, der kan omdannes til blandede byfunktioner. Desuden rummer området 130 ha til fremtidig byudvikling. 26 Bydelen skal udvikles efter bæredygtige principper og blive prototypen på fremtidens bæredygtige og CO2 neutrale by. Bydelen skal indbyde til liv og aktivitet. Arbejdet med Vision Gammelsø skal bidrage til at løfte hele Hedehusene by. Vision Gammelsø (og hele Hedehusene) bliver kendt som et attraktivt sted at flytte til. Vision Gammelsø skal være en rummelig by for alle. Forebyggelse af sygdom og fremme af sundhed skal prioriteres højt i den nye bydel. Bydelen skal planlægges, så den inspirerer til et aktivt ude- og idrætsliv for beboerne. Arbejdet med at udvikle den nye bydel vil ske med en bred inddragelse af borgere og andre parter. Kommunen vil arbejde på tværs i administrationen og inddrage borgere, organisationer, investorer, grundejere og foreninger. HEDEHUSENES NUVÆRENDE STYRKER Hedehusene har et stort udviklingspotentiale for såvel byudvikling som for byomdannelse. Det giver en unik mulighed for at realisere de regionale målsætninger om at skabe attraktive byområder omkring stationer. Hedehusene kan, som en del af Hovedstadsområdets sammenhængende bolig- og arbejdsmarked, blive et eksempelprojekt for fremtidens by. I Hedehusene sydøst ligger et 40 ha ubebygget Høje-Taastrup Kommune har påbegyndt arbejdet med at udvikle den nye bydel vision Gammelsø i Hedehusenes Sydøstlige del og med kommuneplan 2006 blev der vedtaget en principiel overordnet struktur for den nye byudvikling. Det nye byudviklingsområde rummer en række gode muligheder for kommunen. Det giver mulighed for at skabe et mere helstøbt by, hvor det resterende Hedehusene løftes og kobles sammen med udviklingen af vision Gammelsø. Samtidig giver en byudvikling på bar mark rige muligheder for nytænkning og kan dermed blive en model for hvordan et bebygget miljø og kommunale og private servicefunktioner i fremtiden bør indrettes. UDFORDRINGER VED BYUDVIKLINGEN AF HEDEHUSENE Fremtidens byplanlægning står over for store udfordringer. Planlægning af byen og forståelsen af byen tager i dag udgangspunkt i noget helt andet end det planlæggere traditionelt har arbejdet med. I dag handler det i stadig større grad om livet i byen og om livsopfattelser. Høje-Taastrup Kommune vil derfor de næste år sætte de menneskelige relationer i centrum i byplanlægningen. Fokus vil være, hvordan der skabes en ny by med optimale rammer både for kommende beboere som for Hedehusenes nuværende beboere.

27 De globale klimaforandringer stiller store udfordringer til vores byer. Næsten 80 % af den globale CO2 udledning kommer fra byerne selvom koncentrationen af befolkningen i byer giver et stort potentiale for at reducere den energi, der skal bruges på opvarmning og transport. Det er muligt at ændre byernes rolle fra at belaste deres omgivelser negativt til i stedet at bidrage positivt til dem. Dette stiller store krav til den måde vi i dag tænker og til den måde vi i dag planlægger, bygger og bruger byerne på. Ambitionen er, at Vision Gammelsø skal gå foran for at udvikle en miljørigtig og CO2 neutral by. Kommunen har store ambitioner for Vision Gammelsø og der ligger et stort arbejde i at indfri disse i de kommende års arbejde med at føre planerne ud i livet. FREMTIDIGE OPGAVER Høje-Taastrup Kommune vil i byudviklingsarbejdet med vision Gammelsø arbejde for at: Udvikle en overordnet vision og et program. Afklare behovet i Hedehusene og i Vision Gammelsø for serviceydelser. Afklare, hvorledes borgere og andre aktører bedst muligt inddrages. Udarbejde en model for, hvorledes bæredygtighed inddrages i byudviklingen. Tiltrække investorer til vision Gammelsø. Afklare, hvordan den ny bydel Vision Gammelsø integreres med det eksisterende Hedehusene. Afklare, hvordan der skabes en rummelig by som er tryg at færdes i. 27

28 Det åbne land. Rammen om et sundt og aktivt liv 28 MÅLSÆTNINGER Det åbne land i Høje-Taastrup Kommune skal udvikles efter principperne i statens Fingerplan 2007 og Regionplan 2005 fra Hovedstadens Udviklingsråd. Principperne betyder blandt andet at byvæksten sker i konkrete udpegede områder, og at det åbne land friholdes for spredt byvækst. Det åbne landskab skal både rumme friluftsmuligheder for byerne, dyrket landbrugsland, og mere naturprægede områder. Planlægningen skal vægte de forskellige hensyn, så der bliver en balance mellem beskyttelse og benyttelse af landskabet. Det åbne land herunder de store, regionale rekreative træk i landskabet de grønne kiler og ringe videreudvikles og planlægges i samarbejde med andre kommuner, for at opnå størst mulig sammenhæng i planlægningen. Det regionale rekreative landskab er for borgerne i hele regionen. De bynære dele af det åbne land skal tilbyde byernes borgere muligheder for let tilgængelige, daglige friluftsaktiviteter og -oplevelser på et højt niveau. STYRKERNE VED DET ÅBNE LAND Det åbne land rummer en lang række værdier. Her findes både landbrugsarealer, store rekreative arealer og fine naturområder. Fra byerne i kommunen er der kort til det åbne landskab. Det er et meget stort aktiv for den fremtidige bosætning og erhvervsudvikling i kommunen. Borgerne i Høje-Taastrup Kommune har derudover adgang til det store regionale fritidslandskab på Vestegnen, og har kort adgang til de muligheder, der ligger omkring Roskilde Fjord samt Strand parken ved Køge Bugt. Og regionens øvrige borgere har tilsvarende adgang til de regionale landskaber beliggende i Høje-Taastrup kommune. Eksempler på dette er Hedeland, Vestskoven, Vestvolden, Strandparken ved Køge Bugt, og Roskilde Fjord. Det åbne land går på tværs af kommuneog andre administrative grænser. Det er naturligt at samarbejde med andre kommuner om planlægningen af det åbne land. Hedehusene Høje Taastrup Taastrup Vestegnens åbne land, de grønne kiler og den 4. grønne ring. Byområderne er vist med lysegråt, og det åbne land er de hvide og grønne arealer udenfor byområderne. Kilde: Vestegnssamarbejdet, teknisk arbejdsrapport om Vestegnens åbne land.

29 UDFORDRINGER I DET ÅBNE LANDS PLANLÆGNING Udviklingen i ejendomspriserne gennem de seneste år har betydet at der er mange ønsker om udstykning og bebyggelse. Den økonomiske udvikling i landbruget betyder at landbrugsarealer i kommunen har mindre økonomisk værdi end andre typer af anvendelse. Med mellemrum søges ledigblevne landbrugsbygninger og -arealer anvendt til formål, som ikke er landbrugsmæssige. Dette sætter det åbne land under pres for en ændret udvikling. Kommende års vandmiljøkrav forventes at betyde, at kommunen skal forvalte vandkredsløbet på en ny måde, for at sikre den krævede vandkvalitet. Dette kan f.eks. betyde at tidligere drænede arealer nu skal føres tilbage til den oprindelige tilstand, at de oprettede åer skal slynges, eller at de tidligere engarealer igen skal oversvømmes i perioder. Det åbne land skal rumme muligheder for deponering af overskudsjord fra byernes byggerier, og de tidligere råstofgrave skal finde anden anvendelse i det omfang lovgivningen ikke længere åbner mulighed for at fylde dem op med jord og retablere til landbrugsformål. Endelig indgår det åbne land i Høje- Taastrup Kommune i en større regional sammenhæng. Kommunen rummer to af Hovedstadsområdets regionale grønne kiler og den fjerde ny grønne ring om Hovedstaden løber tværs gennem kommunen. Dette stiller alt sammen store krav til en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning af det åbne land. 29 En lang række statslige og kommunale sektorplaner har desuden stor betydning for det åbne lands udvikling. Kommunen er efter loven forpligtet til at følge op på disse ved kommuneplanlægningen. Eksempler på disse er: råstofplan, Natura-2000 planer, indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse og vandindvinding, Støj- kortlægning og støjhandlingsplan, samt Vandplanerne. Samtidig har bybefolkningen i Hovedstadsområdet og i kommunens byer forventninger om at det åbne land kan anvendes til en række rekreative formål. Der stilles krav om planlægning for flere kolonihaver, og det skal undersøges hvordan store nye anlæg, som f.eks. golfbaner, kan indpasses i det åbne land. Illustration: Principperne i Hovedstads områdets grønne kiler og ringe. Kilde: Regionplan 2005, Hovedstadens Udviklingsråd

30 Ved kommunalreformen blev ansvaret for det åbne lands planlægning delt mellem staten og kommunerne. Staten har gennem Fingerplan 2007 for Hovedstadsområdet beskrevet kommunen råderum for den fremtidige planlægning og anvendelse af det åbne land. Blandt andet definerer Fingerplan 2007 den regionale grønne struktur for Hovedstadsområdet i form af grønne kiler og grønne ringe. Selv om kommunens åbne land udgør store områder, er der en del arealer, hvor flere interesser gør sig gældende samtidig. En del af arbejdet med at overføre regionplanens temaer er, at overveje om nogen arealer kan være multifunktionelle, dvs. om man på en del af det åbne land kan tilgodese en række forskellige formål, og måske i nogen tilfælde opnå synergi i anvendelsen af arealerne. 30 Kommunerne har fremover ansvaret for at planlægge ud fra regionale interesser og ikke kun ud fra lokale interesser. Med Kommuneplan 2010 skal kommunen for første gang planlægge for det åbne land, og indføre en række temaer fra Regionplan 2005 i kommuneplanen. Det drejer sig blandt andet om: Den grønne struktur, kolonihaver, landskabs-, natur- og kulturværdier i det åbne land, friluftsområder og friluftsanlæg i det åbne land, landbrug, skovrejsning, råstofindvinding, grundvand, spildevand, vandløb og søer, samt om regionale trafikreservationer og stier. FREMTIDIGE OPGAVER Byrådet vil arbejde for at: Der i Kommuneplan 2010 indarbejdes en række temaer fra Regionplan 2005 Regionplanens temaer for skovrejsning overvejes nærmere. Kommuneplan 2010 følger op på række statslige og kommunale sektorplaner. Kommunens grønne politik udmøntes i en mål og -rammestyringsplan for drift og anlæg af kommunalt ejede arealer, blandt andet i det åbne land. Styrke oplysningsarbejdet over for borgerne om det åbne lands muligheder for fritid og rekreation.

31 31

32 Bæredygtig udvikling En del af Hovedstadsregionen Udviklingsstrategier Vide rammer Høje-Taastrup Kommune i Hovedstadsregionen 32 MÅLSÆTNINGER Hovedstadsregionen skal udvikles i retning af en samlet, bæredygtig og dynamisk enhed Danmarks eneste storbysamfund Udviklingen skal bygge på kvalitet og muligheder i både City, Omegnen og i købstæderne, samt i samarbejdet i Øresundsregionen Udviklingen skal baseres på en højere grad af balance i mulighederne i hvert af regionens hovedområder: City, Omegnen og købstæderne Høje-Taastrup Kommunes bysamfund udvikles, så de både kan tilbyde sine borgere et helt liv med nærhed og tryghed i lokalsamfundet og samtidig kan give borgerne et godt udgangspunkt for deltagelse i storbyens liv, med alle de muligheder dette giver. Helsingør 1 time Stockholm 5 timer 30 min Århus 3 timer Høje-Taastrup Kommune Lund 1 time 30 min Odense 1 time Roskilde 5 min Kastrup Lufthavn 30 min Hamburg 4 timer 30 min Berlin 5 timer 30 min

33 HØJE-TAASTRUP KOMMUNES STYRKER I HOVEDSTADSREGIONEN Høje-Taastrup Kommune er en del af Hovedstadsregionen, som er Danmarks største bysamfund. Storbyregionerne i Europa er de steder, hvor den fremtidige økonomiske udvikling vil ske. Hovedstadsområdets udvikling er i denne forbindelse knyttet snævert sammen med Øresundsregionen. Udviklingen går mod en sammenhængende storbyregion, der omfatter begge sider af Øresund. muligheder for nære sociale relationer i det daglige liv. Her er et boligudbud, samt fritids- og kulturtilbud til et helt liv. Kommunen har et attraktivt og velprioriteret kulturliv med fyrtårne som Hedeland, Kroppedal museum og Egns teateret Taastrup Teater. I Høje-Taastrup Kommune bor man i en del af storbyen, men samtidig tæt på det åbne land det rekreative landskab med mange muligheder for friluftsaktiviteter og -oplevelser. Høje-Taastrup Kommunes udfordringer i Hovedstadsregionen Hovedstadsregionen har et godt udgangspunkt for at være dynamoen for hele landet i den internationale konkurrence mellem storbyerne. Og Høje-Taastrup kommune er godt placeret på udviklingsaksen Lund Malmø København Høje- Taastrup Roskilde. Høje Taastrup By er et regionalt knudepunkt for transport, trafik og erhverv. Her findes lokale, regionale, nationale og internationale trafikforbindelser, samt motorveje mod syd, nord, øst og vest. Kastrup internationale lufthavn ligger blot 35 minutter væk med direkte togforbindelse fra Høje Taastrup banegård. Kommunen har som helhed et overskud af arbejdspladser i forhold til borgere, og der er en stor daglig arbejdsrelateret pendling ind og ud af kommunen. Høje Taastrup By er et regionalt detailhandelscenter og rummer et planlagt regionalt fritidsområde, med mange funktioner. Virksomhederne nyder godt af beliggenheden ved stationer og motorveje, da det giver adgang til let og hurtig transport af råvarer, produkter og serviceydelser, og giver adgang til hele Hovedstadsregionens arbejdsmarked. Flere virksomheder vælger Høje Taastrup by som hjemsted fordi arbejdskraften sætter de gode pendlingsmuligheder højt. Kommunens stationsbyer og deres placering i forhold til den kollektive trafik og den overordnede infrastruktur giver borgerne muligheder for at arbejde og uddanne sig, samt benytte de kulturelle og andre tilbud i hele Hovedstadsregionen. Kommunens byer er rigtige byer, der rummer bymidter med by- og handelsliv. Byerne har en størrelse, der giver HØJE-TAASTRUP KOM- MUNES UDFORDRINGER I HOVEDSTADSREGIONEN En række områder rummer særlige udfordringer, hvis Hovedstadsområdet skal være dynamo for væksten i resten af landet: De trafikale udfordringer og den fremtidige byudvikling. Der skal ske en sammentænkning af byudvikling og infrastruktur således, at den trafikale trængsel ikke bliver til en flaskehals for den fremtidige udvikling. Omdannelse af ældre erhvervsområder. Hovedstadsområdet skal fortsat rumme områder til traditionelle erhverv, samtidig med at ældre erhvervsområder nogle steder skal omdannes eller fornyes. Boligbyggeriet. Boligpriserne i Hovedstaden presser dele af befolkningen længere ud på Sjælland. Den udvikling bør vendes. Hovedstadsområdet skal fortsat rumme et rigt og varieret udbud af boliger. Den grønne struktur og de rekreative muligheder skal på en gang bevares og udvikles. Der skal foretages aktive valg i forhold til hvilke områder, der skal bevares, og hvor udvikling af nye rekreative muligheder kan ske. Hvis Hovedstadsområdets udfordringer skal løftes, skal området bringes til at fungere på en ny måde. Det er nødvendigt at udviklingen med boliger, erhverv, institutioner og kultur i Omegnen prioriteres på lige fod med udviklingen i City og den tætte del af Hovedstadsområdet. En sådan udvikling vil aflaste City trafikalt og vil styrke bymiljøerne i omegnens byer. En forudsætning for at Hovedstadsregionen kan fungere på en ny måde er at de tværgående forbindelser udbygges. 33

34 Ny 5. ring international forbindelse 34 Illustration af Hovedstadsregionens trafikstruktur. Kilde: Fingerplan 2007, samt Regionplan Høje-Taastrup Kommune ser derfor en udbygning af de tværgående forbindelser som en forudsætning for at der kan ske en trafikal aflastning af de indre dele af Hovedstadsområdet, og for at Omegnens byer kan tilføres nye regionale funktioner. Høje-Taastrup Kommune kan som regionalt knudepunkt medvirke til at knytte Omegnen sammen på tværs af byfingrene. En udbygning af Ring 5 er af central strategisk betydning for denne udvikling. Ligeledes er den videre udvikling af Høje Taastrup Transportcenter af strategisk betydning ikke blot for kommunen, men for hele regionen. Hvis Høje-Taastrup skal nyde godt af disse udviklingsmuligheder skal kommunen deltage i samarbejder, hvor kommunernes interesser i regionens udvikling er repræsenteret. Og det er vigtigt at kommunen gør sig klart hvilke ønsker og krav vi har til udviklingen og hvordan vi kan bidrage til at fremme denne. FREMTIDIGE OPGAVER Byrådet vil arbejde for: En statslig lokaliserings- og investeringspolitik, der bygger på ligeværdighed mellem city og omegn og bidrager til at løfte kvalitet og prestige for omegnen En regional og statslig investerings- og lokaliseringspolitik, der prioriterer Høje Taastrup by som et vigtigt regionalt knudepunkt i omegnen En videre udvikling af det regionale Transportcenter i Høje Taastrup. At anlæg af tværgående forbindelser prioriteres. At udvikle samarbejder med øvrige interessenter om regionens udvikling

35 Erhverv i udvikling MÅLSÆTNINGER Høje-Taastrup Kommune skal fortsat have en stærk erhvervsmæssig position i Hovedstadsområdet. Høje-Taastrup Kommune skal udvikle sin erhvervspolitik på baggrund af en udvikling af kommunens særlige potentialer og samtidig understøtte kommunens nuværende erhvervsprofil. Høje-Taastrup Kommunes erhvervspolitik skal basere sig på samarbejde, netværk og dialog. KOMMUNENS NUVÆRENDE STYRKER Høje-Taastrup Kommune spiller en aktiv rolle som erhvervskommune i Hovedstadsområdet. Kommunen har et stort udbud af erhvervslejemål og erhvervsjord på konkurrencedygtige prisniveauer, i forskellige størrelser og til forskellige formål. Kommunen er tæt forbundet til omverden både lokalt og regionalt igennem gode vejforbindelser og jernbanenet. Dette gør det nemt for virksomheders arbejdskraft at komme til og fra virksomheden. Samtidig giver det virksomhederne en række logistiske fordele for at få transporteret varer og materialer. Kommunen har en rummelig og mangfoldig virksomhedsprofil. Dette indebærer bl.a. en stor koncentration af virksomheder indenfor logistik/ transportsektoren, IT, administration samt detailhandel. Samtidig har kommunen også mange små og mellemstore håndværks- og produktionsvirksomheder. I Høje-Taastrup Kommune ligger også videns-stærke virksomheder og institutioner, bl.a. Teknologisk Institut, der udvikler og formidler forsknings- og/eller teknologibaseret viden til dansk erhvervsliv. Andre virksomheder i kommunen kan med fordel samarbejde med denne type virksomheder. Kommunen har store potentialer for udvikling af nye erhverv, eksempelvis indenfor oplevelsesøkonomien. KOMMUNENS UDFORDRINGER Det danske samfunds overgang til et samfund baseret på videns- og oplevelsesøkonomi giver nye udfordringer til Høje- Taastrup Kommune. Nogle virksomheder i kommunen har allerede valgt at flytte dele af produktionen til udlandet. Og den stigende globalisering og/eller mangel på arbejdskraft kan øge risikoen for at flere virksomheder vælger samme løsning. For at sikre at kommunen forsat spiller en aktiv rolle som erhvervskommune, er det nødvendigt både at bevare nuværende erhverv i Kommunen, men samtidig også at tiltrække nye typer af virksomheder til kommunen fra vækstbrancher, som ikke i samme grad er ramt af globaliseringen. Dette har kommunen mulighed for, ved at udnytte og udvikle de potentialer kommunen allerede har. En del af kommunens borgere med korterevarende uddannelse arbejder i virksomhedstyper, som er truet af globaliseringen. For at modvirke at disse borgere ender i arbejdsløshed, er det nødvendigt, at kommunen fortsat rummer og kan tiltrække virksomheder, der kan beskæftige denne del af befolkningen. Men det er også nødvendigt at satse på uddannelse ikke mindst af de kommende generationer. 35

36 FREMTIDIGE OPGAVER Høje-Taastrup Kommune vil arbejde for at: 36 Tiltrække virksomheder inden for vækstbrancher. Dette kunne være oplevelsesindustri og nichebrancher indenfor eksempelvis mangfoldighed, omsorg, kultur og viden. Øge den fortsatte dialog og samarbejdet mellem kommune, erhvervsliv, organisationer og forskning. Kunne rumme en bred vifte af erhverv, som også fortsat kan beskæftige den arbejdskraft, der har en kortere uddannelse. Øge beskæftigelsesgraden for ledige med ikke-vestlig baggrund, samt øge andelen af unge, der fuldfører en uddannelse. Vækst gennem samarbejde MÅLSÆTNINGER Høje-Taastrup Kommune vil på en række områder udnytte den styrke, der ligger i at samarbejde med andre kommuner, regionen, eller forskellige organisationer. Samarbejder udnyttes til at skabe en optimal varetagelse af kommunens opgaver og interesser. Det brede strategiske samarbejde vil resultere i, at kendskabet til området øges og i et forbedret image både for kommunen og for egnen. Investeringer tiltrækkes til kommunen og til egnen gennem at skabe ro og troværdighed omkring den langsigtede strategiske planlægning KOMMUNENS NUVÆRENDE STYRKER Høje-Taastrup Kommune har et relativt stort indbyggertal, og er arealmæssigt en af de største i Københavns Omegn. Kommunens tyngde betyder, at opgaverne på en del områder kan løftes på et fagligt højt niveau, og på en rationel måde. På en del områder kan opgaverne dog få tilført større styrke og effektivitet gennem samarbejde. På nogle områder har kommunen allerede en længere tradition for at samarbejde, politisk, administrativt eller omkring etablering og drift af tekniske anlæg. Disse samarbejdsrelationer kan der bygges videre på, så nye måder at løfte opgaverne på kan blive udviklet.

37 KOMMUNENS UDFORDRINGER Kommunalreformen i Hovedstadsområdet skabte generelt ikke store nye kommuner som i andre dele af landet, hvor mange kommuner lagde sig sammen. Med kommunalreformen fik kommunen en række nye opgaver, og der er samtidig skabt en ny administrativ og politisk struktur for at gøre det muligt at løfte opgaverne på en ny måde. Gamle organisationer er blevet nedlagt og nye er opstået. For eksempel findes Hovedstadens Udviklingsråd og Københavns amt ikke længere. Deres tidligere opgaver er nu delt mellem staten, kommunerne, og Region Hovedstaden. Et eksempel på dette er den fysiske planlægning af byer og erhvervsområder. Her vil en bred politisk enighed på tværs af kommunerne give den troværdighed i den langsigtede planlægning, som kan tiltrække investeringer til egnen. Kommunen samarbejder derfor om planlægningen på en række områder i Vestegnssamarbejdet, et samarbejde mellem 7 kommuner på Vestegnen. Vestegnssamarbejdet har foreslået kommunen et udviklingsperspektiv med en række konkrete temaer, som er af strategisk betydning (se bilag 3). FREMTIDIGE OPGAVER Byrådet vil arbejde for at: 37 En del af de tidligere regionale opgaver findes derfor i dag delt op på mange kommuner. Opgaverne er dog stadig af grænseoverskridende karakter. Eksempelvis er de tidligere amtsveje nu delt op, så hver kommune har ansvaret for hver sin bid af vejen. Et andet eksempel er det åbne lands planlægning hvor grundvandsressourcer og vandløb jo ikke respekterer de administrative kommunegrænser. En række af de kommunale opgaver går således på tværs af kommunegrænserne, og på andre områder er der stordriftsfordele ved at samarbejde på tværs. For at skabe lydhørhed overfor kommunernes ønsker og for bedst muligt at kunne varetage kommunernes interesser overfor stat og region, kan der ligeledes være områder, hvor det er hensigtsmæssigt at samarbejde. Visioner og mål af strategisk karakter have større gennemslagskraft, hvis et større, sammenhængende byområde viser enighed og arbejder i samme retning. Kommunen samarbejder bredt med kommuner, region og andre organisationer i Hovedstadsregionen for at styrke Hovedstadsområdets og kommunens fremtidige vækst og konkurrencedygtighed. Kommunen samarbejder med nabo- og andre kommuner om at løfte de nye kommunale opgaver, som overskrider kommunegrænserne. Kommunen samarbejder omkring varetagelse af de nye opgaver, hvor opgavens størrelse gør, at der er stordriftsfordele ved et samarbejde. Samarbejde med borgere og erhvervsliv indgår i kommunens opgaveløsning som en naturlig del af arbejdet. Nye samarbejdsformer afprøves på udvalgte opgaver. Kommunen samarbejder med andre kommuner og organisationer om interessevaretagelse og om at skabe et ændret image for egnen.

38 Bilag 1. Redegørelse for den fysiske planlægning Kommuneplan 2006 består af: Bind 1. Udviklingsstrategier, tillæg til kommuneplan Bind 2. Arealanvendelse. Bind 3. Planredegørelse Kommuneplan 2000, bind 1, samt Kommuneplan 2006, bind 1 og 2, erstattes af den kommende Kommuneplan Planredegørelsen, Kommuneplan 2006 suppleres på enkelte områder, men revideres ikke, da den er forholdsvis ny. Oversigt over kommunens planlægning siden Kommuneplan 2006 Lokalplan nr Tillæg til kommuneplan 2006 Foreløbigt vedtaget Endeligt vedtaget Emne Taastrup Solsortevej IKEA Taastrup Hovedgade-Fredensvej-Vestervej Ole Lippmansvej Mellem Roskildevej og Taastrupgårdsvej Grønttorvet Hjørnet Hveen Boulevard / Køgevej (husvildeboliger) Taastrup Hovedgade-Pile Allé Østerparken Taastrup stationsområde IKEA vindmøllegrunden Høje Taastrup Aller Tryk, Helgeshøj Allé Roskildevej Thorsparken Gadehavegårdsvej-Høje-Taastrup Boulevard Skagensgade Hostavej Hedehusene Hjørnet Hovedgaden / Kallerupvej Hedehusene kro Hedehusene vest Erhversområde Baldersbuen 2. etape Udvidelse af Guldalderen Udvidelse af Guldalderen, erstatter Lokalplan 4.34 Reerslev / Stærkinde Maglehøjgård Boliger nord for kirke Vridsløsemagle Snubbekorsvej 20A og 20B Agrovej, vandværk Solager B, Kolonihaver Sengeløse Sengeløse sydøst

39 Overordnet planlægning og sektorplanlægning Kommunens planlægning skal være i overensstemmelse med den overordnede planlægning: Regionplan 2005, Hovedstadens Udviklingsråd Oversigt over statslige interesser i Kommuneplanlægningen Miljøministeriet Landsplanredegørelse 2006, Miljøministeriet Landsplandirektiv, Fingerplan 2007, Miljøministeriet Landsplandirektiv for Hovedstadsområdets detailhandel, udkast juni 2007, Miljøministeriet Efter kommunalreformen skal Region Hovedstaden udarbejde en regional udviklingsplan, som skal fastlægge visioner og strategier på en række områder. Kommuneplanen må til sin tid ikke stride mod den regionale udviklingsplan. Der foreligger i skrivende stund ikke en Regional Udviklingsplan. Den kommende kommuneplan 2010 skal rumme resultaterne af den igangværende planlægning på en række statslige, regionale og kommunale sektor områder. Eksempler på disse er: råstofplan, Natura-2000 planer, indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse og vandindvinding, Støj- kortlægning og støjhandlingsplan, samt Vandplanerne. Der er ikke gennemført ny kommunal sektorplanlægning siden seneste Kommuneplan På en række områder er der vedtaget nye kommunale politikker, eksempelvis: Sundhedspolitik 2006 Grøn politik 2007 Servicestrategi Børnepolitik 2007 Integrationspolitik 2007 Finansiel Politik 2007 Kvalitetspolitik for Teknik- og Miljøcentret 2006 Rygepolitik 2007 Udbudspolitik 2006 Politikkerne kan ses på kommunens hjemmeside 39

40 Bilag 2. Vurdering af behovet for ny kommuneplan, samt beslutning om Agenda-21 plan og om miljøvurdering Planloven fastlægger at udviklingsstrategien blandt andet skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er gennemført siden seneste revision af kommuneplanen, samt en vurdering af og strategi for udviklingen, som viser hen imod en beslutning om enten hel eller delvis revision af kommuneplanen, herunder evt. genvedtagelse af dele af denne. Et forslag til udviklingsstrategi skal i offentlig høring i mindst 8 uger, inden den kan behandles endeligt af Byrådet. Samtidig med udviklingsstrategien skal kommunen udarbejde en strategi for lokal agenda-21. Det er muligt at udarbejde denne som en integreret del af udviklingsstrategien. 40 Kommunens gældende udviklingsstrategier 2000 er i 2006 suppleret med en tematisk revision for 5 temaer. Siden 2000 er der desuden blevet vedtaget en række kommuneplantillæg. Som følge af dette blev kommuneplanen rettet igennem og foreligger samlet som Kommuneplan Kommunens planredegørelse er opdateret medio Denne udgør hovedgrundlaget for de vurderinger, der ligger til grund for udviklingsstrategien, suppleret med baggrundsbeskrivelser under de enkelte temaer. I bilag 1 til udviklingsstrategien findes en liste over kommuneplantillæg og lokalplaner siden medio Hovedstadens Udviklingsråd udarbejdede i 2005 Regionplan Med kommunalreformen blev amterne og Hovedstadens Udviklingsråd nedlagt, og opgaverne blev delt mellem stat og kommune. Kommunen fik blandt andet ansvaret for det åbne lands planlægning, og kommunen har generelt fået ansvaret at planlægge med et regionalt syn på opgaverne. Miljøministeriet har med Fingerplan 2007 fastlagt en række nye rammer for kommunens planlægning. Blandt andet er det defineret hvilke dele af Regionplan 2005 med tilhørende tillæg, kommunen skal indarbejde ved den kommende kommuneplanlægning. INTEGRERET AGENDA-21 STRATEGI Med kommunalreformen har kommunen blandt andet fået ansvaret for opgaver på sundhedsområdet og på arbejdsmarkedsområdet. Det er områder, der har stor betydning for kommunens økonomi. Udviklingen på en række områder sætter samtidig kommunens økonomi under pres. En bæredygtig udvikling stiller derfor krav om en stærk økonomisk styring og planlægning, og at alle kommunens politikområder understøtter den økonomiske planlægning. Det er kommunens mål, at en bæredygtig udvikling skal fremmes ved, at arbejdet integreres som en naturlig del af alle politikker og i administrationen på alle områder. Kommunen agenda-21 redegørelse og strategi er derfor en integreret del af udviklingsstrategien.

41 BESLUTNING OM REVISION AF KOMMUNEPLANEN Kommuneplanen er løbende blevet revideret, dels gennem temarevisionen 2006 og dels i form af kommuneplantillæg, når dette har været hensigtsmæssigt. Det største behov for nye planrammer er indenfor temaet Det åbne land, som kommunen skal indarbejde for første gang. Derudover vurderes det, at de overordnede temaer fra Udviklingsstrategierne, Kommuneplan 2000, fortsat kan udgøre et godt og bredt dækkende grundlag for den kommende planlægning. De tre overordnede temaer er derfor revideret, opdateret, og suppleret i nødvendigt omfang. Udviklingsstrategien beskriver dermed de temaer og opgaver, som efter Byrådets vurdering har høj prioritet for kommunens videre udvikling. Det er disse temaer, der er i fokus ved den kommende revision af kommuneplanen. Med enkelte undtagelser vil kommune- og regionplanens øvrige temaer og regler over føres uden større justeringer til kommuneplanen, og vil senere blive revideret ved kommuneplantillæg eller ved kommende kommuneplaner. OPGAVER Kommuneplan 2010 udarbejdes som en delvis revision ud fra de temaer, som udviklingsstrategien beskriver. Derudover indarbejdes regionplanens temaer for det åbne land. Enkelte temaer revideres. Reglerne gennemskrives og udgives som én samlet plan. Det fælles udviklingsperspektiv for Vestegnssamarbejdet er en del af kommunens Udviklingsstrategier. Kommunens Agenda 21 redegørelse og strategi indgår som en integreret del af Udviklingsstrategierne, Kommuneplan En miljøvurdering af Kommuneplanen udarbejdes og offentliggøres sammen med forslag til Kommuneplanen. Udviklingsstrategierne miljøvurderes ikke særskilt. 41 Udviklingsstrategien lægger således op til en delvis revision af kommuneplanen. Samtidig vil der ske en fuld gennemskrivning af planen, så de lokale regler for kommunens fysiske planlægning samles ét sted: i kommuneplan MILJØVURDERING Forslaget til Udviklingsstrategi for Høje- Taastrup Kommune fastlægger ikke rammer for fremtidige anlægstilladelser eller for konkrete planer og programmer. Det vurderes derfor, at forslaget ikke er omfattet af 3, stk. 1 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og på denne baggrund ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering. Kommuneplanens bestemmelser for arealanvendelsen skal derimod til sin tid miljøvurderes.

42 Bilag 3. Vestegnen i udvikling byer i bevægelse FÆLLES UDVIKLINGSPERSPEKTIV TIL VESTEGNSKOMMUNERNES KOMMUNEPLANSTRATEGIER 15. oktober 2007 Det fælles udviklingsperspektiv er vedtaget af Vestegnssaarbejdets bestyrelse, som input til kommunernes arbejde med Udviklingsstrategierne. 42 På Vestegnen er der lang tradition for forandringer. Her er en entreprenørånd, som præger byer og landskab, kultur- og erhvervsliv, og som har lagt fundamentet for det videre arbejde med at skabe fremtidens Vestegn. Vestegnen er helt sin egen, men ikke sig selv nok. Her findes et aktivt byliv med nærhed og sociale relationer. Samtidig er Vestegnen en del af Hovedstadsområdet. Det giver let adgang til et stort arbejdsmarked, kulturelle tilbud, uddannelser og infrastruktur. På Vestegnen er der nærhed og samtidig udsyn. På Vestegnen er der mange forskelligartede landskaber i tæt kontakt til byområderne. Her er et stort og varieret udbud af unikke friluftsaktiviteter. Her er plads til både den stille fordybelse og den aktive brug af naturen. Overordnet Vision for Vestegnen i 2020 Kommunerne i Vestegnssamarbejdet arbejder i fællesskab for en helhedsorienteret udvikling. Der fokuseres på udvikling af byer, det åbne land, infrastruktur, erhverv, kultur og mennesker. Udviklingen er til gavn for Vestegnens borgere og erhvervsliv samt Hovedstadsområdet i øvrigt. Udviklingen formes i fællesskab, og det fælles arbejde giver styrke, troværdighed og alsidighed. Vestegnen er et netværk af selvstændige bysamfund med mange fælles karakteristika og en fælles identitet. Kommunerne samarbejder om kommuneplanlægningen og udnytter og udvælger sit fokus i samarbejdet der, hvor udvikling i fællesskab kan give effektivitet og kvalitet. Kommunerne i Vestegnssamarbejdet arbejder i fællesskab med målrettet branding og profilering af Vestegnen både eksternt til omverdenen og internt til kommuner, virksomheder og borgere. Branding af Vestegnen understøtter og binder fokusområderne sammen. Vestegnen vil i 2020 være kendt for: Fornyelse: Nyskabende, kreative og bæredygtige løsninger. Balance: Sammenhæng mellem arbejde, boliger, uddannelse og fritid. Samarbejde, åbenhed og tolerance: Kommunerne samarbejder indbyrdes. Udviklingen skabes i dialog med borgere, erhvervsliv og organisationer. Natur og oplevelser: Nærhed til de sammenhængende åbne landskaber fra alle byområder på Vestegnen. Unikke muligheder indenfor natur, kultur, idræt og friluftsliv. Tilgængelighed: En veludbygget og sammenhængende infrastruktur, for både virksomheder og borgere.

43 Styrkepositioner: Klare styrkepositioner for Vestegnens erhverv, en klar miljø profil og muligheder for nye erhvervstyper. Ansvar: Tolerance og socialt ansvar er i højsædet og bygger på, at menneskelig udvikling både er et individuelt og et fælles ansvar. Strategi og handlingsplan Kommunerne i Vestegnssamarbejdet vil i fællesskab arbejde for fælles branding og profilering af Vestegnen. Arbejdet vil ske med afsæt i et strategisk samarbejde om fem centrale og sammenhængende fokusområder: Områder med erhverv Tværgående trafik og pendling Oplevelsesøkonomi Socialt ansvar og uddannelse Det åbne land OMRÅDER MED ERHVERV Vision Vestegnen vil i 2020 være kendt for: Langsigtet planlægning med klare visioner er Vestegnens varemærke. Erhvervsområderne er attraktive, velbeliggende, let tilgængelige og konkurrencedygtige. En række ældre erhvervsområder er omdannet til attraktive og levende bolig- og erhvervsområder. Egnens beliggenhed, rummelighed og den gode infrastruktur er udnyttet til at fastholde og videreudvikle styrkepositionerne indenfor industri, bygge og anlæg, handel samt transport. Den gode kollektive infrastruktur er udnyttet til at videreudvikle egnens styrkepositioner inden for erhverv med mange arbejdspladser eller besøgende i byerne. Der er udviklet nye styrkepositioner, blandt andet indenfor oplevelsesøkonomi og miljøvirksomheder. 43

44 Strategi og handlingsplan Kommunerne i Vestegnssamarbejdet vil i fællesskab arbejde for: OPLEVELSESØKONOMI Vision Vestegnen vil i 2020 være kendt for: 44 At udlæg af nye og omdannelse af eksisterende erhvervsområder sker på baggrund af en overordnet arbejdsdeling for Vestegnen. At erhvervsområderne videreudvikles individuelt ud fra det enkelte områdes forudsætninger: Betjening med infrastruktur, nuværende anvendelse og udviklingspotentiale. At omdannelse og udvikling udføres i tæt samarbejde med grundejere og virksomheder. Nye samarbejdsformer afprøves, og grundejere og virksomheder inddrages tidligt i processen. TVÆRGÅENDE TRAFIK OG PENDLING Vision Vestegnen vil i 2020 være kendt for: En veludbygget infrastruktur, som giver en bred vifte af muligheder, både for kollektiv og individuel transport. Det er let at bevæge sig rundt både indenfor Vestegnen og på kryds og tværs i Hovedstadsområdet. Der er etableret en letbane langs Ring 3 fra Lundtofte over Glostrup til henholdsvis Ishøj og Brøndby Strand, og herfra videre over Avedøre Holme til Ørestaden. De ældre erhvervsområder langs letbanen er omdannet til moderne intensive byområder. Ring 5 er forlænget mod nord og syd og skaber adgang via Vestegnen på tværs af Hovedstadsområdet. Et sammenhængende og veludbygget cykelstisystem gennem det åbne land og i byområderne gør det let at pendle på Vestegnen, og skaber adgang til det åbne land. Strategi og handlingsplan Kommunerne i Vestegnssamarbejdet vil i fællesskab arbejde for: At oplevelsesøkonomien på Vestegnen er et vigtigt erhvervsmæssigt aktivitetsområde, der er kendt i Danmark og i Verden. Vestegnen er kendetegnet ved: Kreativitet: Mennesker med idéer og foretagsomhed. Kulturhistorie: Vi kender vore byers spændende fortid og ved, hvor de er på vej hen. Underholdning og udfoldelse: Inspiration og aktivitet i sport, natur, scenekunst, musik og film. Muligheder: Her kan man finde en håndboldbane, en ridesti, et øvelokale eller et atelier. Grænseløshed: Oplevelserne findes på tværs af sektorer, offentlig og privat, i bygninger eller på Internettet. Mangfoldighed: Aktiviteter inden for oplevelsesøkonomien skaber nye muligheder for integration. Strategi og handlingsplan Kommunerne i Vestegnssamarbejdet vil i fællesskab arbejde for: At understøtte udviklingen af kulturelle fyrtårne. Fyrtårne har national og international gennemslagskraft og er enestående for Vestegnen. Fyrtårne kan være en enkeltstående begivenhed, et formaliseret knudepunkt eller netværk inden for et bestemt kulturelt område, hvor institutioner, organisationer og private virksomheder mødes. Fyrtårne kan geografisk være lokaliseret på et enkelt sted, eller spredt ud og knyttet sammen af et bestemt tema. At søge at etablere en fælles kulturinvesteringsfond og gennemføre et fælles markedsføringsarbejde senest primo At der sker udbygning af den tværgående infrastruktur. At sikre fremdrift i det videre arbejde for etablering af en letbane langs Ring 3. At sikre, at interessenterne omkring Ring 5 samles, og at der er fremdrift i det videre arbejde med Ring 5. At sikre at projekterne for udbygning af den tværgående infrastruktur fremmes af staten og øvrige relevante parter. At sikre sammenhæng i stisystemerne på Vestegnen.

45 SOCIALT ANSVAR OG UDDANNELSE Vision Vestegnen vil i 2020 være kendt for: DET ÅBNE LAND Vision Vestegnen vil i 2020 være kendt for: At arbejdsstyrken har de nødvendige kvalifikationer og matcher de behov og skiftende udfordringer, som et dynamisk arbejdsmarked kræver. At socialt ansvar og uddannelse prioriteres højt. Strategi og handlingsplan Kommunerne i Vestegnssamarbejdet vil i fællesskab arbejde for: At sikre en øget beskæftigelse for de unge, samt for gruppen af ledige gennem uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken. Der igangsættes to strategiske netværk, som kan nyttiggøre de mange eksisterende initiativer på arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet og skabe sammenhængskraft mellem disse. Etablering af Vestegnens Netværk for Unge og Uddannelse. Netværket for Unge og Uddannelse etableres som det første. Netværket vil arbejde for kvalificeringen af fremtidens arbejdskraft på Vestegnen gennem fokus på sammenhængende overgange fra folkeskole over ungdomsuddannelserne til virksomhederne. Med en særlig indsats for uddannelse til unge på Vestegnen skal netværket samarbejde med staten og andre aktører om at løfte de særlige sociale opgaver på Vestegnen. Målet er at væsentligt flere unge på Vestegnen gennemfører en ungdomsuddannelse. Netværket arbejder hen imod regeringens målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse i Etablering af Vestegnens Netværk for Øget Beskæftigelse. Netværket vil målrette den fælles indsats for den umiddel bare mangel på arbejdskraft gennem forbedringer af strukturer og overgange samt formidling af viden mellem jobcentre, sprogskoler, virksomheder, uddannelsessteder med flere. Netværket skal konkret arbejde for at øge beskæftigelsesgraden for ledige med ikke-vestlig baggrund og nedbringe andelen af sygedagpengeforløb for de langtidssygemeldte. Store sammenhængende og varierede landskaber af høj kvalitet, med kort afstand mellem by og land. Landskaber og natur der rummer en vifte af unikke muligheder for friluftsaktiviteter samt kultur- og naturoplevelser, og dermed er den optimale ramme om et sundt og aktivt liv for alle. Forskelligartede landskaber og natur, som gør det attraktivt at besøge, bo og arbejde på Vestegnen. Landskaberne opleves som et aktiv for alle dele af egnen. Strategi og handlingsplan Kommunerne i Vestegnssamarbejdet vil i fællesskab arbejde for: At Vestegnens landskaber og natur forvaltes og udvikles efter bæredygtige principper. Både natur- og kulturlandskaber skal tilgodeses gennem en balance mellem beskyttelse og benyttelse. Landskaberne skal have en høj kvalitet og variation af både arter og naturtyper. At fremme mulighederne for kulturelle friluftsaktiviteter i landskabet og skabe sammenhæng til oplevelsesøkonomien. At fremme borgernes livskvalitet og sundhed ved mulighed for motion og oplevelser i natur- og landskabsområder. At sikre at planlægningen af kommende større infrastrukturprojekter sker med optimale miljømæssige løsninger og høj kvalitet i den landskabelige indpasning og udformning. At øge tilgængeligheden og udvikle og forvalte arealerne både i de eksisterende grønne kiler og ringe, samt i de nye kileforlængelser og den fjerde grønne ring. 45

46 Giv din mening til kende Høring af Udviklingsstrategien er første skridt i processen hen mod den ny kommuneplan, som kommunen skal vedtage i På kommunens hjemmeside kan du finde flere oplysninger om kommuneplanlægningen. Her kan du finde tidspunkter for borgermøder om planlægningen, og du kan se hvordan du kan give dit bidrag til debatten. 46 Synspunkter, bemærkninger og ideer til udviklingsstrategien sendes til: Høje-Taastrup Kommune Bygaden Taastrup Att: Byrådscentret Eller på mail til: byraadscenter@htk.dk

47

48