VIDEREGÅENDE MUSIKTERAPITEORI SAMT TERAPITEORI (Advanced Music Therapy Theory and Therapy Theory) 10 ECTS, HIA700061F

Transkript

1 VIDEREGÅENDE MUSIKTERAPITEORI SAMT TERAPITEORI (Advanced Music Therapy Theory and Therapy Theory) 10 ECTS, HIA700061F SEMESTER: 7. semester KA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 9 Modulet Videregående musikterapiteori samt terapiteori Modulet er et kursusmodul med fokus på integration af viden om kliniske problemstillinger og viden om videregående musikterapiteori, terapiteori og klinisk forskning. Der fokuseres endvidere på formidling af ovenstående i forhold til potentielle samarbejdsparter og aftagergrupper. Modulet giver et overblik over anvendelse af musikterapi indenfor en bred vifte af områder, ligesom det giver mulighed for en begyndende specialisering hos den enkelte studerende. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om evidensbaseret musikterapeutisk praksis i relation til hvilke specifikke behov musikterapi kan afhjælpe hos diverse klientmålgrupper psykodynamiske og andre terapiteoretiske indgangsvinkler i lyset af musikterapeutisk praksis centrale og udvalgte musikterapiteorier belyst ud fra terapiteoretiske og metateoretiske modeller musikterapeuters faglige integration og -kommunikation i et tværfagligt perspektiv læringsprocesser, fx ved inddragelse af portefølje med udgangspunkt i læst og anvendt musikterapiteori fra semestre på Bacheloruddannelsen i Musikterapi (teoretisk portefølje) Færdigheder i at definere en udvalgt klientmålgruppe med henblik på diagnose og demografiske data, samt argumentere for de specifikke behov musikterapi kan afhjælpe med udgangspunkt i en klinisk problemstilling at udvælge musikterapeutiske metoder og teknikker (evt. assessment) samt relevant musikterapiteori, terapiteori og klinisk forskning selvstændigt at inddrage og omsætte musikterapiteoretisk viden til anvendelse i et integrativt perspektiv i en tværfaglig kontekst selvstændigt at disponere og strukturere fagligt stof i synopsisform som oplæg til mundtlig formidling, samt omsætte praksisforståelse og teoretisk viden i en fokuseret og refleksiv formidling rettet mod en defineret målgruppe Kompetencer til at overskue relevant musikterapiteoris potentiale i forhold til at definere, afgrænse og beskrive klinisk praksis på et kritisk reflekterende niveau at kunne identificere og formulere et specifikt, fagrelateret problem i forhold til musikterapeutisk praksis og formidle dette i et præcist fagsprog,tilpasset en udvalgt målgruppe at analysere terapeutiske valg og diskutere forholdet mellem praksis, teori, metateori, forskning og videnskabsteori selvstændigt at strukturere og anvende læringsmapper (portefølje) i et fremadrettet perspektiv for kandidatuddannelsen Modulet afsluttes på 7. semester med: Prøve 1 En intern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Videregående musikterapiteori samt terapiteori (Advanced Music Therapy Theory and Therapy Theory). Prøven tager udgangspunkt i en individuelt udarbejdet synopsis, der er afleveret forud for prøven. Prøven foregår som en formidling til en af den studerende udvalgt målgruppe, hvor medstuderende fungerer som tilhørere. Sidetal: Synopsen skal være på mindst 6 og højst 8 sider, eksklusiv litteraturliste. Normeret prøvetid: 30 min. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen Omfang: 10 ECTS-point. Synopsen og den mundtlige formidling skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 1

2 UNDERVISER(E): Niels Hannibal, Ulla Holck VEJLEDENDE OMFANG 9 kursusgange á 2-3 timer. MODULETS INDHOLD OG OPBYGNING I forhold til de opstillede mål i Studieordningen indeholder modulet dels kursusgange med fokus på musikterapiteori og -metateori, og dels kursusgange, der er relateret til musikterapeutisk klinisk praksis og forskning. Der lægges særlig vægt på at opøve kompetencer til formulering og formidling af metodiske, teoretiske eller videnskabelige problemstillinger relateret til kliniske problemstillinger. 1. Integration af klinisk musikterapimetode + musikterapiteori (her under deres forbindelse f.eks. kognitiv, systemisk, neuroaffektiv udviklingspsykologi samt opsamling på den psykodynamiske tilgangsvinkel) Som indledning til modulet gives en introduktion til musikterapiuddannelsens kandidatdel. Dette semester giver mulighed for at den enkelte studerende påbegynder en eventuel specialisering i forhold til en klinisk målgruppe og/eller terapeutisk indgangsvinkel. Det vil sige, at den studerende tidligt i semestret kan rette et mere specifikt fokus mod teori, forskning mv. inden for et specifikt område, samtidig med at man bevarer et bredt vidensmæssigt sigte. Der sættes fokus på at udvikle den studerendes evne til at integrere, omsætte og formidle tidligere lært stof fra BA-uddannelsen, erfaringer fra praktik samt særlige interesseområder. De enkelte teorigange vil ofte indeholde praktiske øvelser i formidling af case, teoretisk, forskningsmæssigt og metateoretiske emner, således at øvelser og/eller oplæg danner et overblik over musikterapiteorier og en metateoretisk sammenhæng. Der inddrages argumentationsanalyse i undervisningen med fokus på analyse af påstand, belæg og hjemmel i kilder, således at den studerende kan evaluere kilder kritisk og opøve evnen til at opbygge en evidensbaseret argumentation i deres formidling. Elementer fra retorik inddrages (Etos, Logos og Patos) 2. Portefølje Den studerende fortsætter på dette semester arbejdet med sin læringsmappe (portefølje). På dette semester gives et teoretisk, klinisk og formidlingsmæssigt grundlag i forhold til forskningsmetoder på 8. semester, 9. semesters praktik og specialeskrivning på 10. semester. Inden kursusstart, opstiller den studerende en litteraturliste, der er betegnende for den enkeltes grundpensum som musikterapeut, læst på bachelor-delen. Listen danner et vigtigt teoretisk grundlag for den enkeltes kandidatdel. Målet er at den studerende kan få klarlagt hvilke(n) teoretiske og kliniske retninger den studerende vil spore sig ind på samt at sikre, at den studerende har et bredt musikterapiteoretisk fundament. Dedn studerende formulere en individuel littraturliste med titler efter eget valg. Omfang ca 700 sider. Den læste litteratur afraporters til underviser i form af en kvart til en halvside om kildens indholde og det udbytte den studerende har haft af læsningen. Målet med porteføljearbejdet er at styrke og målrette den studerendes læringsproces på kandidatdelen: Dele af dette arbejde foregår individuelt, dele i lærefri undervisning, og enkelte dele kan inddrages i undervisningen. 3. Formidling af musikterapiteori Kurset sigter mod at styrke evnen til at formidle og begrunde musikterapipraksis set ud fra et teoretisk og videnskabeligt perspektiv. Det vil sige, at der dels arbejdes med forskellige kliniske, teoretiske og metateoretiske problemstillinger, og dels arbejdes på tværs af disse forskellige perspektiver, således at den studerende opøver en evne til at se og opstille sammenhængende argumentation i formidling af musikterapi. Målet er at kunne undersøge belæg for at anvende musikterapi til en given målgruppe, at kunne beskrive terapiteoretiske metoder og interventioner, samt at kunne give en redegørende forklaring for hvorfor netop musikterapi er hensigtsmæssigt her. Den studerende selv vælger sit fokus for synopsis, og har derved mulighed for en begyndende specialisering. 2

3 Det er hensigten, at den studerende dels aktiverer kliniske erfaringer og teoretisk viden fra BA-delen, og dels opøve en evne til mundtlig formidling, der er rettet i mod kommende praktikforløb på KA-delen. På dette semester har den studerende mulighed for at få et mere aktivt forhold til teoribegrebet. Det vil sige, at forskellige teorier suppleres med en gennemgang af teoretiske grundmodeller, retninger, hovedskoler og metateori således at den studerende får mulighed for at sætte sit eget perspektiv i en større sammenhæng. Disse forskellige måder at perspektivere musikterapi integreres løbende med mundtlige formidlingsmæssige øvelser/opgaver. Der arbejdes også med de studerendes egne evne til at formidle metodisk, teoretisk og forskningsbaseret viden. Evne til formidling opbygges bl.a. gennem følgende øvelser: 1) de studerende formidler BA opgaver til hinanden i grupper. 2) de studerende formidler evaluering af forskningsartikler til hinanden i grupper 3) de studerende laver i grupper et mindre foredrag (15-20 minutter) om en musikterapi anvendt på en udvalgt målgruppe inden for musikterapi og præsenterer dette oplæg for deltagere i studiepraktik (gymnasieelever og andre) 4) til eksamen laver de studerende en mundtlig formidling ud fra deres skriftlige synopsis (se prøvens form og indhold). Her skal den studerende formidle, hvordan musikterapi kan anvendes over for en given målgruppe og denne gruppes behandlingsmæssige behov samt inddrage relevant musikterapiteori, terapiteori og klinisk forskning. 4. Tværfaglighed og samarbejde Med udgangspunkt i teori og praksiseksempler introduceres til musikterapeuters faglige integration og kommunikation i tværfagligt samarbejde. UNDERVISNINGENS FORM Undervisningen er en blanding af forelæsning, diskussion, refleksion, fremlæggelse og gensidig feedback. På 7. semester er fokus på formidling af musikterapiteori, hvor der på 8. semester fokuseres på forskningsmetode. PRØVENS FORM OG INDHOLD Der udarbejdes en skriftlig synopsis på 6-8 sider, eksklusiv litteraturliste. Synopsen ses som en oversigt over en given klinisk problemstilling. Den skal skrives i et akademisk fagsprog, hvoraf det tydeligt fremgår, hvad der er fokus for opgaven, hvilken argumentation og teori der inddrages og hvordan opgaven disponeres og afgrænses. Synopsen skal afleveres til studienævnssekretæren 2 uger før den mundtlige formidling, og skal indeholde følgende: en beskrivelse af en udvalgt klientmålgruppe med henblik på diagnose og demografiske data en beskrivelse af en klinisk problemstilling med argumenter for de specifikke behov musikterapi kan afhjælpe en inddragelse af egnede musikterapeutiske metoder og teknikker (evt. assessment) relevant musikterapiteori, terapiteori og empirisk forskning i forhold til at argumentere for relevansen af musikterapi, og herunder opstille terapeutiske mål for musikterapeutiske forløb. NB: Synopsen på 7. semester har et lidt andet fokus og indhold, end de synopser der kendes fra den nye gymnasiereform. Målet med denne synopsis er, at klæde den studerende fagligt på til at kunne lave en mundtlig formidling af musikterapi med en given klientgruppe. 3

4 Til den mundtlige eksamen skal den studerende efter sit 15 minutters oplæg, kunne forvente at skulle svare på spørgsmål i forhold til følgende områder: 1. Spørgsmål stillet af den/de faggruppe/r der er defineret som målgruppen til selve eksamen og som kunne forventes at være tilstede. Eksaminator (og censor) agerer respondent. Fx: Fra en lægefaglig vinkel (er der evidens?), Fra en tværfaglig vinkel (hvad kan musikterapi bidrage med i den samlede behandling?) Klinisk metode (hvordan arbejder musikterapeuter konkret med denne klientgruppe) Terapeutisk tilgangsvinkel (hvordan kan det forstås ud fra terapiteoretiske tilgangsvinkler?) 2. Spørgsmål til selve synopsisteksten. Her er eksaminator (og censor) i funktion som undervisere på musikterapiuddannelsen 3. Evt. spørgsmål der relateres til studieordningens beskrevne krav til viden, færdigheder og kompetencer. Dette kan ske, hvis det med udgangspunkt i synopsis og formidling vurderes at der er felter fra studieordningen, som den studerende ikke har fået formidlet. På denne måde kan arbejdet med synopsen ses som en metode til at forberede sig på den lange praktik på 9. semester (og den forberedende observationsuge på 8. semester). Der vil være eksempler på synopsis er i undervisningen. Til eksamen tager den mundtlige formidling udgangspunkt i det formidlingsoplæg (fx i form af PowerPoints), som den studerende præsenterer med udgangspunkt i den afleverede synopsis. Synopsen er således det skriftlige grundlag ud fra hvilken, den studerende laver sin formidling. Eksamen skal vise, at den studerende kan omsætte faglig relevant metodisk, teoretisk og forskningsmæssig viden om musikterapi og andre relevante fagområder, så andre faggrupper kan få indblik i musikterapiens anvendelsesmuligheder i forhold til den valgte målgruppe. Det vægtes, at den studerende kan omsætte det skriftlige faglige materiale/indhold, så musikterapien fremtræder tydelig for en faggruppe, der ikke er bekendt med musikterapi, men som har kendskab til den udvalgte målgruppe. Gruppen af tilhørere ageres af medstuderende, eksaminator og censor. Den studerendes præstation vurderes ud fra fagligheden i synopsens indhold og den mundtlige formidling og refleksion i forhold til musikterapiteoretisk viden i den udvalgte tværfaglige kontekst. Der gives en samlet mundtlig og skriftlig karakter. Prøven skal vise, at den studerende besidder de færdigheder, der er beskrevet i modulet. Derfor skal den studerende fx kunne besvare musikterapiteoretiske spørgsmål i forhold til synopsen og det formidlede materiale. Dette er ikke nødvendigvis henvendt til den valgte målgruppe (jf. formuleringen i prøve 1), men skal vise at den studerende har erhvervet alle de nævnte færdigheder. KRAV TIL DEN STUDERENDE Omfang og forventning: Modulet er på i alt 10 ECTS, hvilket svarer til omkring 270 timers arbejde for den studerende. Det forventes at den studerende bruger ca. 27 timer til undervisning (inkl. øvelsestimer), 171 timer til læsning af pensum, opsummeringer af læste tekster og oplæg til undervisning, 21 timer til arbejde med portefølje samt 57 timer til at udarbejde synopsis. Den studerende forventes at forberede sig til hver undervisningsgang ved at læse den opgivne litteratur - og evt. orientere sig i supplerende litteratur. Den studerende forventes at deltage aktivt i undervisningen (mundtlige oplæg og diskussioner) og selvstændigt og på et refleksivt niveau forholde sig til egen læringsproces. Den studerende/holdet forventes løbende at give underviseren feedback med henblik på at optimere udbyttet af undervisningen. 4

5 Den studerende forventes at indgå ansvarligt i arbejdet med synopsen, herunder deltage i kursusgang vedr. udformning af synopsen. Ved modulets afslutning skal den studerende lave en skriftlig evaluering ved hjælp af de evalueringsmetoder og -redskaber, studienævnet ønsker anvendt (f.eks. Semesterevaluering med SurveyXact). LITTERATUR Abrams, B. (2016) Evaluating Interprestisvt (Qualitative) Music Therapy Research. Wheeler, B. L., & Murphy, K. M. (Eds.). (2016). An introduction to music therapy research. Barcelona Publishers. Aigen, K. (1999). The True Nature of Music-Centred Music Therapy Theory. BJMT. Vol. 13. nr (s 77-82) (5 sider) Ansdel, G. (1999). Challenging Premises. BJMT. Vol. 13. nr (s 72-76) (4 sider) Ansdell, G. (2003). The stories we tell: Some meta-theoretical reflections on music therapy. Nordic Journal of Music Therapy, 12(2), (AUB) (7 sider) Ansdell, G., Davidson, J., Magee, W. L., Meehan, J., & Procter, S. (2010). From This F*** ing life to that's better in four minutes: an interdisciplinary study of music therapy's present moments and their potential for affect modulation. Nordic Journal of Music Therapy, 19(1), (pdf) (25 sider) Barry, P., O'Callaghan, C., Wheeler, G., & Grocke, D. (2010). Music therapy CD creation for initial pediatric radiation therapy: A mixed methods analysis. Journal of Music Therapy, 47(3), (AUB) (30 sider) Beck, B. D., Hansen, Å. M., & Gold, C. (2015). Coping with work-related stress through Guided Imagery and Music (GIM): Randomized controlled trial. Journal of music therapy, 52(3), (pdf) ( 29 sider) Bonde, L. O. (2001). Steps towards a meta-theory of music therapy? An introduction to Ken Wilber's integral psychology and a discussion of its relevance for music therapy. Nordic Journal of Music Therapy, 10(2), (AUB) (11 sider) Bonde, L. O. (2015). Musikterapi-teori, uddannelse, praksis, forskning. Århus: Klit. Kap3. Udvalgte Musikterapeutiske Retninger og Metoder. (s ) (64 sider) Bonde, L. O. (2015). Musikterapi-teori, uddannelse, praksis, forskning. Århus: Klit. Kap 2.2 side Brown, S. (1999). Some Thoughts on Music, Therapy, and Music Therapy. BJMT. Vol. 13. nr (s 63 71) (12 sider) Bruscia, K. E. (2014). Defining music therapy. Third Edition Barcelona Publishers. Kap. 17: Impetus Dysthe, O. & Engelsen, K.S. (red.) (2005) Mapper som pædagogisk redskab. Perspektiver og erfaringer. Århus: Klim. Creighton, A. L., Atherton, M., Kitamura, C., & Trondalen, G. (2013). Singing play songs and lullabies: Investigating the subjective contributions to maternal attachment constructs. Australian Journal of Music Therapy, 24, 17. (AUB) 5

6 Erkkilä, J., Punkanen, M., Fachner, J., Ala-Ruona, E., Pöntiö, I., Tervaniemi, M.,... & Gold, C. (2011). Individual music therapy for depression: randomised controlled trial. The British journal of psychiatry, 199(2), (AUB) (7 sider) Geretsegger, M., Holck, U., Carpente, J. A., Elefant, C., Kim, J., & Gold, C. (2015). Common characteristics of improvisational approaches in music therapy for children with autism spectrum disorder: Developing treatment guidelines. Journal of music therapy, 52(2), (AUB) (23 sider) Gold, C., Mössler, K., Grocke, D., Heldal, T. O., Tjemsland, L., Aarre, T.,... & Rolvsjord, R. (2013). Individual music therapy for mental health care clients with low therapy motivation: Multicentre randomised controlled trial. Psychotherapy and Psychosomatics, 82(5), (AUB) (12 sider) Hald, S. V., Baker, F. A., & Ridder, H. M. O. (2015). A preliminary psychometric evaluation of the interpersonal communication competence scale for aquired brain injury. Brain injury, 29(9), (pdf) ( 8 sider) Hannibal, N., Domingo, M. R., Valentin, J. B., & Licht, R. W. (2017). Feasibility of Using the Helping Alliance Questionnaire II as a Self-Report Measure for Individuals with a Psychiatric Disorder Receiving Music Therapy. The Journal of Music Therapy, 54(3), (pdf) (12 sider) Hannibal, N., Pedersen, I. N., Bonde, L. O., Bertelsen, L. R., Dammeyer, C., & Lund, H. N. (2012). Manual for procesorienteret musikterapi med personer med BPD. Musikterapi i psykiatrien online (MIPO), 7(2), DOI: /ojs/mipo/401ctlm2 Hegelund. S. (2005). Akademisk Argumentation. Samfundslitteratur. Frederiksberg Hillecke, T., Nickel, A., & Bolay, H. V. (2005). Scientific perspectives on music therapy. Annals of the New York Academy of Sciences, 1060(1), (11 sider) Holck, U. (2007). Musikterapi i lyset af musikalske træk i tidlige dialoger. Psyke & Logos, 28(1), 19. (AUB) (s ) (22 sider) Jacobsen, S. L., McKinney, C. H., & Holck, U. (2014). Effects of a dyadic music therapy intervention on parent-child interaction, parent stress, and parent-child relationship in families with emotionally neglected children: A randomized controlled trial. Journal of Music Therapy, 51(4), (pdf) (22 sider) McKinney, K. (2016) Evaluating Objectivist (Quantitative) Music Therapy Research. Wheeler, B. L., & Murphy, K. M. (Eds.). (2016). An introduction to music therapy research. Barcelona Publishers. Mertens, D. (2005). An introduction to research. Research and evaluation in education and psychology: Integrating diversity with quantitative, qualitative, and mixed methods Second Edition, (PDF) (26 sider) Pavlicevic, M. (1999). Thoughts, Words and deeds: Harmonies and Counterpoints in Music Therapy Theory. BJMT. Vol. 13. nr (s 59-62) (3 sider) Ridder, H. M. O., Stige, B., Qvale, L. G., & Gold, C. (2013). Individual music therapy for agitation in dementia: an exploratory randomized controlled trial. Aging & mental health, 17(6), (AUB) (11 sider) Rolvsjord, R., Gold, C., & Stige, B. (2005). Therapeutic principles for resource-oriented music therapy: A contextual approach to the field of mental health. Nordic Journal of Music Therapy, 14(1). 6

7 Ruud, E. (2008). Et humanistisk perspektiv på norsk musikkterapi. Perspektiver på musikk og helse: 30 år med norsk musikkterapi (AUB) (s. 5-28) (23 sider) Stretter. E. (1999). Finding a Balance between Psychological Thinking and Musical Awareness in Music Therapy Theory a Psychoanalytic Perspective. BJMT. Vol. 13. nr (s 5-20) (15 sider) Trondalen, G., & Skårderud, F. (2007). Playing with Affects:... and the importance of affect attunement. Nordic Journal of Music Therapy, 16(2), (AUB) Ulrich, G., Houtmans, T., & Gold, C. (2007). The additional therapeutic effect of group music therapy for schizophrenic patients: a randomized study. Acta Psychiatrica Scandinavica, 116(5), (pdf) (8 sider) Studieordningen for kandidatdelen: Herudover jeres BA-projekt, samt MTLs etiske principper, se: Studieordningen for kandidatdelen: samt den litteratur som den enkelte studerende selv anskaffer i forbindelse med diverse oplæg samt den skriftlige musikterapiteori-synopsis. Godkendt/opdateret i Studienævnet, oktober