Indholdsfortegnelse. Side2

Transkript

1 Side1

2 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Oplysninger til brug ved læsning/tolkning af diagrammerne side 3 1 Generel vurdering af skolegangen side 4 2 Hvordan lærer man bedst? side 8 3 Samarbejde side 9 4 Samarbejde side 11 5 Lærerne i undervisningen side 13 6 Lektier side 18 7 Mobning side 20 8 Sygdom og sundhed side 26 9 Beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer side Handlingsplan side Tidsplan side 32 Side2

3 Forord I lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø står der at: Uddannelsesstedets ledelse sørger for, at der udarbejdes en skriftlig undervisningsmiljøvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på uddannelsesstedet. Af lovteksten fremgår desuden flg.: Undervisningsmiljøvurderingen skal mindst indeholde følgende elementer: - Kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø, - beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer - udarbejdelse af en handlingsplan, hvor det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge de konstaterede problemer skal løses, og - forslag til retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen. I skoleåret blev der udarbejdet en skriftlig undervisningsmiljøvurdering vedr. de fysiske rammer på skolen som et led i et undervisningsforløb ipå 6. klasstrin. Denne undersøgelse er blevet fulgt op af en psykisk del i december Af praktiske og pædagogiske årsager er begge undersøgelser begrænset til klassetrin. Ikke fordi de mindre klasser ikke skal beskæftige sig med undervisningsmiljø, men fordi forståelsen af spørgsmålene og udfyldelsen af de omfangsrige spørgeskemaer vil være for vanskeligt med flertydige og upræcise svar til følge. Nærværende UMV er foretaget ved hjælp af et spørgeskema udarbejdet af Dansk Center for Undervisningsmiljø - en statslig institution oprettet med henblik på at støtte uddannelsesstedernes gennemførelse af ovennævnte lov. Spørgeskemaet er brugt stort set uændret, blot med enkelte tilretninger. Undersøgelsen er foretaget i perioden Oplysninger til brug ved læsning/tolkning af diagrammerne Diagrammerne viser undersøgelsens samlede resultat for klassetrinene. Kun i enkelte tilfælde er der taget diagrammer med, der viser resultatet for de enkelte klassetrin. Resultaterne for den enkelte klasse offentliggøres ikke, men kan evt. udleveres til klasselæreren ved henvendelse til skolens ledelse. Diagramoverskrifterne indledes med et tal + evt. et bogstav, hvilke henviser til spørgsmålets nummer i skemaet sam en angivelse af om der er tale om en sammentælling af alle klasser eller en opdeling på klassetrin. Kategorierne Meget enig og Lidt enig betragtes i vurderingen af resultaterne som større eller mindre grad af positiv holdning til det pågældende udsagn. Kategorierne Meget uenig og Lidt uenig betragtes som større eller mindre grad af negativ holdning. Der afgivet mellem 99 og 104 svar til hvert spørgsmål - bortset fra et enkelt, hvor det var muligt at give flere svar (1% er således lig med 1 elev). Er der ingen kommentarer ved et diagram, skyldes det, at det anses for at tale for sig selv. Side3

4 1. Generel vurdering af skolegangen 3 alle: Hvor godt eller dårigt synes du selv, du klarer dig i skolen Jeg er en af de bedste Der er nogle få, der er bedre end mig Der er mange, der er bedre end mig 32% 42% 26% 21% 63% 15% 26% 53% 21% 4a alle: Jeg er glad for at gå i skole % 13% 2% 44% 42% 8% 6% 47% 38% 11% 4% Side4

5 4b alle: Jeg er glad for m ine læ rere % 39% 6% 54% 37% 1 54% 38% 8% 4c alle: Jeg synes, jeg læ rer m eget i skolen % 27% 17% 2% 35% 5 13% 2% 44% 38% 15% 2% Side5

6 4d alle: Jeg keder m ig i tim erne 5 45% 4 35% 3 25% 15% 1 5% 4% 45% 35% 16% 16% 33% 35% 16% 1 39% 35% 16% Det kan ikke forventes, at alle elever altid skal synes, at timerne er spændende. Men at så stor en del af eleverne keder sig i timerne bør have skolens opmærksomhed. 4e Alle klasser Læ rerne skaber en god stemning i klassen Meget enig Lidt enig 4.19 Lidt uenig Meget uenig 22% 56% 2% 27% 4 25% 8% 25% 48% 23% 5% Næsten 3/4 af eleverne mener, at lærerne i større eller mindre grad skaber en god stemning og det er godt. Lidt for mange svar er på den negative side. Side6

7 4 f Alle J e g v il h e lle re g å p å e n a n d e s k o le % 15% 21% 52% 6% 8% 13% 73% 9% 12% 17% 63% Her vejer 7. kl. tungt. Idet man jo er på vej til Ålholmskolen og alt det nye Generelt udtrykker eleverne overvejende tilfredshed i deres syn på skolen Langt de fleste er glade for deres lærere Langt de fleste synes, de klarer sig godt i forhold til de andre (!) Langt de fleste synes, de lærer meget i skolen Langt de fleste synes, deres lærere skaber en god stemning i klassen På negativsiden er der mange, der synes, de keder sig i timerne. Men det er jo ikke ensbetydende med, at der ikke er noget, der skal ændres... Side7

8 2. Hvordan lærer man bedst? 5a Alle Hvornår synes du, at du læ rer mest i skolen? 35% 3 25% 15% 1 5% Når det er læ reren, der underviser alene Når v i har gruppearbejde Når vi har projekter i ét fag Når vi har projekter på tvæ rs af fag Når jeg arbejder alene med opgaver e lle r le k tie r 28% 18% 1 18% 6% 3 19% 25% 8% 18% 1% 29% 21% 9% 18% 4% Når jeg har specialundervisning Side8

9 3. Samarbejde 6a Alle Jeg kan godt lide at samarbejde med andre om opgaverne % 35% 1 2% 6 23% 12% 6% 56% 29% 11% 4% 6b: Alle Vi hjæ lper tit hinanden i klassen 7 6 P i g e P ig e P i g e 10 % P ig e 29% 59% 8% 4% 37% 52% 12% 33% 55% 1 2% Lysten og viljen til samarbejde mellem eleverne er helt klart til stede. Side9

10 6 c : Alle J e g h a r lys t til a t læ re n o g e t n yt % 37% 2% 56% 33% 12% 58% 35% 7% Langt de fleste har lyst til at lære noget nyt. Det er en opgave, at gøre drengene interesserede - måske henvender undervisningen sig mest til piger? Side10

11 4. Fællesskab og social accept 6d: Alle Vi har det godt sammen i klassen % 39% 16% 4% 62% 28% 8% 2% 51% 34% 12% 3% Generelt er langt de fleste enige i, at man har det godt sammen i klassen. At der dog alligevel er nogle, der har har den modsatte mening, betyder, at der til stadighed skal arbejdes med det sociale miljø. 6d K lasser sammenstille d e : V i h a r d e t g o d t s a m m e n i k lassen klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7A H e le s k o le n 4. klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7A H e le s k o le n 4. klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7A H e le s k o le n 4. klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7A H e le s k o le n 4. klassetrin 46% 43% 11% 5. klassetrin 74% 15% 11% 6. klassetrin 64% 27% 9% 7A 5 21% 21% 7% Hele skolen 51% 34% 12% 3% Splittet op på klassetrin, viser der sig dog tydelige forskelle: 5. klasserne har det rigtig godt med hinanden og næsten det samme gælder 4. og 6. klassetrin. 7. klasse er mere spredte i opfattelsen af sammenholdet. Bemærk at søjlerne for hvert klassetrin tilsammen er 10. Side11

12 6e M ine klassekammerater kan lide mig som jeg er % 16% 2% 61% 31% 4% 4% 51% 36% 1 3% Generelt føler man sig accepteret. Men vi må være opmærksomme på de enkelte elever, der ikke føler, de er det. Side12

13 5. Lærerne i undervisningen 7a M ine lærere opmuntrer mig til at komme frem med mine synspunkter 5 45% 4 35% 3 25% 15% 1 5% 31% 45% 4% 3 46% 18% 6% 31% 46% 19% 5% Et område den enkelte lærer bør arbejde med - for stor en del har en negativ opfattelse. 7b Jeg føler mig forfulgt af mine læ rere % 1 24% 61% 4% 22% 18% 57% 5% 16% 21% 59% Ingen lærer vil svare ja til, at de forfølger nogle elever. Noget andet er at nogle elever opfatter det sådan. Der kan jo være tale om forskellige grader af forsøg på at korrigere uhensigtsmæssig adfærd, hvilket af den ene part kan opfattes som forfølgelse. Side13

14 7 c a lle : M in e læ re re s tille r fo r s to re k ra v til m ig % 24% 22% 48% 2% 29% 27% 42% 4% 26% 25% 45% Det fremgår ikke, om der er tale om faglige, arbejdsmæssige eller sociale krav. Men mon ikke det er de faglige krav, de fleste elever har i tankerne, når de svarer. De fleste mener ikke, der stilles for store krav - noget der kan give stof til eftertanke: Skal niveauet hæves? Måske, men ikke for alle. Det kunne tyde på, at der er behov for større differentiering. 7 d a lle : M in e læ re re s tille r fo r s m å k ra v til m ig 45% 4 35% 3 25% 15% 1 5% 4% 38% 21% 37% 8% 36% 36% 6% 37% 28% 28% En meget stor del af eleverne synes, at der kunne stilles større krav til dem. Se kommentarer til sp. 7d. Side14

15 7 e a lle : V o re s læ re re b e h a n d le r o s re tfæ rd ig t 5 45% 4 35% 3 25% 15% 1 5% 37% 47% 14% 2% 47% 37% 14% 2% 42% 42% 14% 2% 7f alle: Jeg får ofte ros af læ rerne % 52% 25% 2% 23% 5 19% 8% 22% 51% 22% 5% 3/4 svarer positivt, men at 1/4 ikke føler, at de får ros (nok) må betyde, at vi skal være mere opmærksomme på dette felt. Side15

16 7 g a lle : P å v o re s s k o le e r e le v e rn e m e d til a t la v e re g le rn e 5 45% 4 35% 3 25% 15% 1 5% 35% 39% 6% 23% 44% 23% 1 29% 42% 21% 8% Problematisk besvarelse. 29% mener ikke, at eleverne er med til at lave reglerne! Skolen har retningslinier, der siger, at eleverne skal være med til at lave samværsreglerne i deres klasse. Disse regler skal hænge synligt i klassen og jævnligt revideres. De skal desuden afleveres til skolens ledelse. Klasselærerne må være opmærksomme på, at eleverne bliver inddraget i dette arbejde - og at eleverne er klar over, at det er deres egne regler. 7 h a lle : L æ re rn e lytte r, n å r v i k o m m e r m e d fo rs la g til e m n e r i u n d e rv is n in g e n % 54% 14% 52% 25% 19% 4% 42% 39% 17% 2% Lærerne inddrager i det store og hele eleverne i planlægningen af undervisningen. 1/5 føler ikke rigtig, at de bliver hørt, og det er lidt for mange, selvom der vel altid vil være nogle, der vil være utilfredse på dette område. Side16

17 7i alle: Vi kan væ re med til at bestemme, hvordan vi skal arbejde i timerne % 51% 29% 4% 12% 56% 19% 13% 14% 53% 24% 9% Viser at det ofte er eleverne, der bestemmer arbejdsform, men at lærerne også har stor indflydelse. 7j alle: Læ rerne hjæ lper mig, når jeg har problemer % 37% 8% 5 38% 8% 4% 53% 37% 8% 2% Nogenlunde positiv besvarelse, men allerhelst skulle alle svar have været i Meget enig. Vi skal være opmærksomme på de forholdsvis få i hver klasse, der ikke får den hjælp, de har brug for. Side17

18 6. Lektier 8 a a lle : V i h a r tit m a n g e le k tie r % 47% 25% 6% 21% 52% 25% 2% 21% 5 25% 4% Lektiebyrden opleves som stor, hvilket lærerne skal være opmærksomme på. Spørgsmålet er så om der af den grund skal være færre lektier. 8 b a lle : J e g få r ik k e a ltid la v e t le k tie r o g o p g a v e r til tid e n 45% 4 35% 3 25% 15% 1 5% 1 27% 33% 29% 4% 25% 29% 42% 7% 26% 31% 36% Heldigvis får langt de fleste (2/3) lavet hjemmearbejdet, men for stor en del får ikke alt fra hånden. Side18

19 8c alle: Jeg føler mig tit presset på grund af mine lektier 4 35% 3 25% 15% 1 5% 24% 36% 24% 16% 33% 29% 21% 17% 28% 32% 23% 17% Skolearbejdet har generelt ikke den højeste prioritet hos mange elever. Har man (mange) fritidsaktiviteter, kan tiden blive knap. Et ønske fra skolen er, at den får større prioritet hos forældre og elever - forhold til fritidsinteresser. Side19

20 7. Mobning 9 a a lle : G rib e r læ re rn e in d, n å r d e r e r m o b n in g i s k o le n? 5 45% 4 35% 3 25% 15% 1 5% Ofte A f og til Sjæ ldent A ldrig 44% 4 15% 41% 41% 18% 43% 41% 17% Man har gennemgående en positiv oplevelse af lærernes indgriben i mobning, men det er for stor en del, der føler, at lærerne kun sjældent griber ind. Helt klart et område, der skal vises større opmærksomhed. Eleverne vil nok altid opleve flere tilfælde af mobning end lærerne ser, hvilket kan opleves som manglende indgriben. 9 b a lle : F ø le r d u d ig n o g e n s in d e a le n e i s k o le n? 5 45% 4 35% 3 25% 15% 1 5% Ofte A f og til Sjæ ldent A ldrig 8% 33% 31% 29% 6% 16% 31% 47% 7% 25% 31% 38% rne føler sig oftere alene end drengene. Skyldes vel at drengene er mere direkte i deres kontaktform end pigerne. Det er under alle omstændigheder for mange, der oplever ensomhed i skolen. Side20

21 9c alle: Er du sammen med dine klassekammerater i fritiden? Ofte A f og til Sjæ ldent A ldrig 48% 44% 6% 2% 48% 42% 6% 4% 48% 43% 6% 3% Der er ikke noget generelt problem her, men skolen må til stadighed være opmærksom på de enkelte tilfælde, der er. 9 d a lle : F ø le r d u d ig tryg i s k o le n? Ofte A f og til Sjæ ldent A ldrig 56% 42% 2% 69% 18% 1 2% 62% 31% 6% 1% Kategorierne er misvisende. De burde have heddet: Næsten altid - for det meste - af og til - aldrig. Hvis diagrammet læses på denne måde, viser det en alt for stor grad af utryghed. Årsagerne hertil må findes, Side21

22 9e alle: Føler du dig nogensinde holdt udenfor i skolen? Ofte A f og til Sjæ ldent A ldrig 12% 27% 35% 27% 8% 12% 32% 48% 1 33% 37% rne føler oftest ensomme og her er det (igen) pigerne, der oftest føler sig holdt uden for. 9 f a lle : E r d u n o g e n s in d e m e d til a t h o ld e a n d re u d e n fo r i s k o le n? Ofte A f og til Sjæ ldent A ldrig 6% 52% 42% 2% 6% 45% 47% 1% 6% 48% 44% Det må være forholdsvis få, der holder forholdsvis mange udenfor. Side22

23 1 0 a lle : H v is d u tæ n k e r tilb a g e p å d e tte s k o le å r m å n e d fo r m å n e d : E r d u b le v e t m o b b e t i s k o le n? Nej, jeg er ikke blevet mobbet Ja, det er sket en eller to gange Ja, to eller tre gange om måneden Ja, ca. en gang om ugen Ja, flere gange om ugen 74% 14% 6% 2% 4% 72% 16% 8% 4% 73% 15% 7% 1% 4% Mobning er ikke noget stort generelt problem på skolen! Dette er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at vi ikke til stadighed skal have focus på emnet. Der skal arbejdes hen imod en mobbefri skole. 11 alle: Hvis du er blevet mobbet: Hvem mobber dig for det meste? En dreng En pige En gruppe af drenge En gruppe af piger En gruppe af både drenge og piger 8% 54% 15% 23% 29% 14% 14% 21% 21% 15% 11% 33% 19% 22% e mobber mere end piger. Side23

24 12 alle: I hvilken klasse går de elever, der har mobbet dig? Går i en anden klasse, men på samme klassetrin Går i min egen klasse Går i en højere klasse Går i en lavere klasse G å r i f le r e f o r s k e llig e klasser 46% 23% 31% 5 21% 29% 48% 22% 3 Her er et vigtigt indsatsområde. Besvarelserne stemmer meget godt overens med, at man giver udtryk for, at man har det godt sammen i klasserne, dvs. de, der mobber går i en anden/andre klasser. Noget kan tyde på, at arbejdet med samværsregler har virket. Man mobber nedad og vandret. Aldrig opad. Uoverensstemmelser mellem parallelklasser er velkendt. Kan imødegås ved et udvidet samarbejde på årgangene. Bl.a. omkring samværsregler klasserne imellem. 1 3 Alle : H a r d u v æ re t m e d til a t m o b b e a n d re i s k o le n? Nej, jeg har ikke mobbet andre Ja, det er sket en eller to gange Ja, to eller tre gange om måneden Ja, ca. en gang om ugen Ja, flere gange om ugen 86% 14% 5 48% 2% 68% 31% 1% Såfremt besvarelserne står til troende (tør man være ærlig?), er der ikke tale om mere systematisk og organiseret mobning. De kan også ses som tegn på en manglende bevidsthed om, hvordan ens adfærd påvirker andre: Det var jo kun for sjov - dvs. mere eller mindre ubevidst mobning. Side24

25 1 4 a lle : H a r s k o le n re g le r m o d m o b n in g? Ja Nej V ed ikke 31% 4% 65% 22% 8% 71% 26% 6% 68% Det er bekymrende, at så mange - alt for mange - ikke ved om skolen har regler mod mobning - hvilket vi rent faktisk har. De kan læses på skolens hjemmeside. Det er en opgave for (klasse)lærerne at gøre opmærksomme på dette. Det vil være med til at bevidstgøre eleverne om, at der reelt gøres en indsats mod mobning, og at vi har et redskab til at komme problemet til livs - ét redskab blandt mange, naturligvis. Side25

26 8. Sygdom og sundhed 15a alle: Er du nogensinde syg? 8 D r e n g 70 % 6 50 % % D r e n g D r e n g D r e n g Ofte A f og til Sjæ ldent A ldrig Serie1 2% 27% 61% 1 4% 15% 74% 8% 3% 21% 67% 9% 1 5 b a lle : D yrk e r d u s p o rt? Ofte A f og til Sjæ ldent A ldrig 75% 18% 4% 4% 79% 13% 6% 2% 77% 16% 5% 3% Side26

27 15c fordelt på kl. trin: R yger du? klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7A H e le s k o le n klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7A H e le s k o le n 4. klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7A Hele skolen 4. klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7A H e le s k o le n Ofte A f og til Sjæ ldent A ldrig 4. klassetrin klassetrin 4% 96% 6. klassetrin 3% 1 87% 7A 10 Hele skolen 1% 4% 95% Der er behov for en indsats mod rygning på 6. klassetrin! 1 5 d a lle : G iv e r s k o le n d ig p ro b le m e r m e d h e lb re d e t? Ofte A f og til Sjæ ldent A ldrig 2% 23% 37% 38% 2% 1 38% 5 2% 16% 38% 44% Side27

28 Spørgsmål 15 17, helbred Du skal kun udfylde det næste spørgsmål, hvis du har svaret, at skolen ofte eller af og til giver problemer med dit helbred 16. Fortæl hvad det er, du fejler mest 7. årgang: Ondt i maven og stress. 7. årgang: Influenza. / Hovedpine. 7. årgang: Jeg har haft epilepsi. 7. årgang: Bare syg det er forskelligt. 7. årgang: Har ondt i maven og i hovedet. 7. årgang: Hovedpine. 7. årgang: Influenza. 6. årgang: Når jeg er syg er det for det meste bare en slem forkølelse, ondt i halsen osv., ellers er det influenza. Jeg har rigtig meget allergi og, jeg har også astma. 6. årgang: Mit ben har været ude af hofteskålen, det er det der piner mig mest. 6. årgang ad 15.2: Kvalme og mavepine. 5. årgang: Mavepine, opkast og ondt i hovedet. 5. årgang: Jeg har fået eksem og, det kan ikke gå væk. 5. årgang: Ondt i maven feber eller hovedpine. Jeg har allergi mod støvmider og, jeg har astma, jeg har min medicin, men nogen gange glemmer jeg den. 5. årgang: Ondt i maven og kaster op. 5. årgang: Det er lidt af det hele. 5. årgang: Forskelligt, ondt i hovedet, halsen, maven. 4. årgang: En sygdom hvor jeg kaster op. 17. Fortæl hvordan det er, skolen giver dig dårligt helbred 7. årgang: Hoste. / Jeg får hovedpine fordi det larmer i klassen. 6. årgang: Dårlig rengøring, er allergisk overfor støv. : Ved ikke. / I musik får jeg tit hovedpine. 6. årgang: Hovedpine ofte af råberi. Astma fordi jeg har astma og nogle kæmpe host. Men det er ikke altid skolens skyld. 6. årgang: Hovedpine. 6. årgang: Det sker af og til, at jeg må gå hjem pga. hovedpine, fordi mine klassekam merater og andre elever larmer så meget. / Det er nok mest når folk larmer. Jeg får altid ho vedpine i musik, fordi folk stadig larmer når læreren har bedt dem holde op, det er meget provokerende. 6. årgang: Jeg får tit ondt i mit hoved oppe på skolen, ikke fordi jeg ikke drikker nok men..jeg har også tit ondt i min ryg pga. stolene, selvom jeg sidder ordentligt på dem. 6. årgang: Der er for meget støv. 6. årgang: Det er fordi der er meget larm i klassen i nogle timer. 6. årgang: Hovedpine, ondt i maven. / Det ved jeg ikke. 5. årgang: Der er dårlig luft i klasseværelset. 4. årgang: Det gør den meget. 4. årgang: Der er meget larm i klassen så jeg får hovedpine, ellers er der ikke noget. Side28

29 Kommentarer: Hovedpine og ondt i maven nævnes af flere. Støj i klassen angives som årsag, specielt på 6. klassetrin. Side29

30 9. Beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer Af undersøgelsen fremhæves/uddrages flg. problemfelter Udfordringer for alle Der skal og kan stilles større krav til de fleste elever (7c+d ) Lærerne skal være mere opmærksomme på de elever, der har brug for hjælp (7j ) For mange elever keder sig i timerne (4d ) Handleplan: Der sættes focus på undrvisningsdifferentiering gennem arbejdet med evalueringsværktøjrne logbog og portefølje. Der sættes focus på teamarbejdet. Teamarbejdet sætter rammerne for den enkelte elevs alsidige udvikling Alle lærere følger Hillerød Kommunes fælles toårige kursus/udviklingsforløb vedr. evalueringskultur og teamarbejde. Anerkendelse For mange mener ikke, de ofte får ros af deres lærere (7f ) Handlingsplan: Se afsnit 10. Medindflydelse Skolen skal være opmærksom på at opfordre eleverne til at komme frem med deres synspunkter - som et led i deres personlige og demokratiske udvikling (7a) For mange elever mener ikke, at de er med til at lave reglerne (7g) Mange ved ikke, at skolen har regler mod mobning. (14) Handleplan: Der skal større focus på skolens indsats mod mobning. Skolens mobbepolitik,og ordensregler skal fremhæves af klasselæreren, når klassen arbejder med samværsregler. Se i øvrigt afsnit 10. Lektier Lektiebyrden opleves som stor, og mange føler sig pressede heraf. Er skolen indstillet på ændre på dette? (8) Skolen må blive bedre til at følge op på, at så mange ikke får lavet deres lektier (8b) Handleplan: Lektiebyrden har altid været et faktum for elever og det skal den blive ved med at være. Så på dette felt skal der ikke ske mange ændringer, men lærerne skal opfordres til at hjælpe eleverne med redskaber til at forhindre, at lektiebyrden bliver for stor en stressfaktor. Alderrelevante studieteknikker inddrages i undervisningen. Se i øvrigt afsnit 10. Det sociale miljø At have det godt sammen i klassen: Spec. 6. og 7. kl. skal arbejde med det soc. miljø (6d). For mange føler sig ensomme i skolen (9b) En del føler sig holdt udenfor nogle gange (9e) Handleplan: Skolen har et værktøj til imødegåelse af disse problemer - Retningslinier for udarbejdelse af samværsregler. Disse retningslinier anvendes naturligvis til stadighed - med særlig focus på de nævnte problemer. Hver klasse får stillet en kasse til rådighed med legeredskaber (bolde o. lign.), der fremmer fælles Side30

31 frikvartersaktiviteter. Mobning Mange elever føler, at lærerne ikke altid griber ind i tilfælde af mobning (9a) Mange føler sig ikke trygge i skolen. (9d) Det sociale miljø klasser imellem er ikke tilfredsstillende og skal forbedres (12) Handlingsplan: Begrebet mobning skal defineres, således at alle taler om det samme - godmodigt drilleri sorteres fra. Der udarbejdes retningslinier for frikvarterstilsynet. Lærerne holder frikvarter i elevernes fællesområder, hvilket muliggør en lokalisering af årsagerne Årsagen skal lokaliseres Det skal lokaliseres, hvem der mobber. Da der gives udtryk for, at det drejer sig om elever fra andre klasser, skal der sættes ind på samarbejdet mellem klasserne De klasser, der har meget fagligt samarbejde, har færrest indbyrdes sociale problemer. Der skal derfor - i såvel fleksible uger som i uger med grundskema - etableres et øget fagligt samarbejde på tværs af klasserne, både lodret og vandret. Se i øvrigt afnsit 10 Sundhed Rygning i 6. kl. forekommer, hvilket er uacceptebelt. Det er for mange, der giver udtryk for, at skolen giver problemer med helbredet (15d) Handlingsplan: Klasselærer og natur/tekniklærer tager emnet rygning med i deres årsplaner. Vedr. skolens indflydelse på helbredet: Se afsnit 10 Side31

32 10. handlingsplan Handlingsplan for undersøgelsen generelt: Eleverne: Elevrådet har undervisningsmiljøvurderingen på dagsordenen på 2-3 møder, hvor focus er på elevernes aktive rolle - hvor det er relevant - i minimeringen af de fremhævede problemfelter. Elevrådet formulerer en indstilling til diskussion i klasserne. Klasserne diskuterer elevrådets indstilling og vedtager egne retningslinier til forbedring af undervisningsmiljøet. Denne proces skal ses i sammenhæng med skolens retningslinier for udfærdigelse af samværsregler. Lærerne: Undervisningsmiljøvurderingen er på dagsordenen på et (eller flere) lærermøder, hvor focus er på lærernes aktive rolle - hvor det er relevant - i minimeringen af de fremhævede problemfelter. Konklusionerne skal indgå i skolens forestående arbejde med revision og udarbejdelse af skolens værdigrundlag. Ledelsen: Foranlediger at de nævnte tiltag gennemføres og at der afsættes nødvendige resurser. Handlingsplan for de enkelte problemfelter fremgår af afsnit tidsplan Undervisningsmiljøvurderingens resultat forelægges for SISU, kontaktlæreren for elevrådet og lærerpersonalet for kommentarer inden udgangen af skoleåret Handlingsplanens gennemførelse påbegyndes primo skoleåret Alsønderup Skole, 19. maj 2005 Torben Larsen viceskoleinspektør Side32