Retsudvalget L Bilag 3 Offentligt K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retsudvalget L 168 - Bilag 3 Offentligt K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over"

Transkript

1 Retsudvalget L Bilag 3 Offentligt Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 3. marts 2006 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: Dok.: CKV40433 K O M M E N T E R E T O V E R S I G T over Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform) Slotsholmsgade 10 Telefon: E-post: DK 1216 København K Telefax: Internet:

2 Indholdsfortegnelse A. Høringen...3 B. Høringssvar fra hørte myndigheder og organisationer...4 I. Generelt...4 II. Politireformen Generelt Ledelse og styring af politiet og anklagemyndigheden Større politikredse Politikredsenes organisation Politiets beredskab (døgnvagttjeneste) Politiets kontakt med lokalsamfundet Opgaver, der flyttes fra politiet Ny teknologi mv Politiets personale- og ledelsespolitik Politiets uddannelse Gennemførelsen af politireformen...31 III. Domstolsreformen Generelt Ændring af retskredsstrukturen mv Instansordningen i civile sager Byrettens sammensætning i civile sager Sagsbehandlingen i civile sager i første instans Anvendelse af telekommunikation i retssager mv Forholdet mellem administrative nævn og domstolene Behandling af sager om mindre krav (småsagsproces) Nævningereform mv Central varetagelse af tinglysningsopgaven Gennemførelsen af domstolsreformen Andre spørgsmål IV. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser mv Politireformen Domstolsreformen C. Øvrige bemærkninger til lovudkastet D. Lovforslaget

3 A. Høringen Et udkast til lovforslaget har været sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer: Præsidenterne for Højesteret, Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Københavns Byret og retterne i Århus, Odense, Aalborg og Roskilde, Den Særlige Klageret, Domstolsstyrelsen, Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politiforbundet i Danmark, Foreningen af Politiledere i Danmark, Landsklubben HK Politiet, Rigsadvokaten, Statsadvokatforeningen, Foreningen af vicestatsadvokater, assessorer og statsadvokatfuldmægtige, Politifuldmægtigforeningen, Det Kriminalpræventive Råd, Dansk Fængselsforbund, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Københavns Retshjælp, Århus Retshjælp, Dansk Retspolitisk Forening, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Foreningen af Statsamtmænd, Foreningen af Statsamtsjurister, Akademikernes Centralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Asfaltindustrien, Auktionsholderforeningen, Boligselskabernes Landsforening, Danmarks Automobilhandler Forening, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Landbrug, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Markedsføringsforbund, Dansk Organisation af Detailhandelskæder, Dansk Textil & Beklædning, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Finansieringsselskabers Forening, Danske Korn og Foderstof Im- og Eksportørers Fællesorganisation, Danske Maritime, Danske Mediers Forum, Danske Slagterier, Danske Speditører, De Danske Patentagenters Forening, Det Danske Voldgiftsinstitut, DS Håndværk og Industri, Erhvervslejernes Landsorganisation, Fagligt Fælles Forbund 3F, Finansrådet, Forbrugerklagenævnet, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere, Foreningen af Auktionsledere i Danmark, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, Grundejernes Landsorganisation, Handels- og Kontorfunktionærernes forbund i Danmark, HTS Interesseorganisationen, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, IT- Brancheforeningen, Landbrugsraadet, Landsorganisationen i Danmark, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Liberale Erhvervs Råd, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Realkreditrådet, Rigsrevisionen, SikkerhedsBranchen, Statsansattes Kartel, TEKNIQ Installatørernes Organisation og Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed. Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført med kursiv

4 B. Høringssvar fra hørte myndigheder og organisationer I. Generelt Danmarks Automobilhandler Forening, Danske Arkitektvirksomheder, Det Danske Voldgiftsinstitut, Finansrådet, Realkreditrådet, Rigsrevisionen og Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed har ingen bemærkninger til lovudkastet. Foreningen af politimestre i Danmark kan i det hele tilslutte sig den foreslåede politi- og domstolsreform, der vil give domstolene og politiet optimale muligheder for at løse de opgaver, de nu og i fremtiden vil blive gjort ansvarlige for løsningen af. Foreningen anfører, at der i det danske samfund er en generel stor tilfredshed med og tillid til domstole og politi, men at politimestrene dog samtidig oplever utilfredshed med de leverede ydelser på en del af de sagsområder, der varetages af politi, anklagemyndighed og domstole. Arbejdet i Visionsudvalget vedrørende fremtidens politi og Domstolenes Strukturkommission har efter foreningens opfattelse vist, at der er et påtrængende behov for, at både politiets og domstolenes organisering og struktur reformeres. Advokatrådet finder, at lovudkastet vil styrke og udvikle domstolenes og politiets muligheder for at løse deres opgaver på en tidssvarende, effektiv og højt kvalificeret måde til gavn for retssikkerheden i samfundet. Dansk Retspolitisk Forening finder intentionerne om en modernisering og rationalisering af politiets og domstolenes organisation påkrævede og støtteværdige, da en modernisering generelt er tiltrængt, og da kommunalreformen indebærer en række reorganiseringer, der også bør få indflydelse på politiets og domstolenes organisation. Københavns Kommune tager den foreslåede politi- og domstolsreform, herunder den foreslåede politi- og retskredsinddeling, til efterretning. Danmarks Jurist- og Økonomforbund er positiv over for at overveje den mest hensigtsmæssige struktur inden for politi- og retsområdet. For så vidt angår lovudkastets konkrete forslag til en fremtidig politi- og domstolsstruktur henviser DJØF til høringssvarene fra Politimesterforeningen, Politifuldmægtigforeningen, Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Statsadvokater og Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige. Dansk Byggeri ser positivt på de tiltag, der er skitseret i lovudkastet. Dansk Industri kan i al væsentlighed tiltræde den foreslåede politi- og domstolsreform, jf. dog pkt. III.3.3 nedenfor om Sø- og Handelsretten

5 Foreningen af Registrerede Revisorer hilser forslaget om at samle politi- og retskredsene i større enheder velkommen. Efter foreningens opfattelse vil den foreslåede politi- og domstolsreform kunne bidrage til at effektivisere myndigheds- og serviceopgaver over for borgere og erhvervsliv. Håndværksrådet støtter intentionen bag den foreslåede reform om at styrke og udvikle politiets og domstolenes evne til at løse deres opgaver i overensstemmelse med fremtidens krav og muligheder og med en ensartet høj faglig kvalitet overalt i landet og med mulighed for at tilrettelægge arbejdet mere fleksibelt, serviceorienteret og effektivt. Liberale Erhvervs Råd anfører, at den foreslåede politi- og domstolsreform vil kunne bidrage til at styrke og udvikle domstolenes og politiets muligheder for at håndtere deres respektive opgaver på en effektiv og tidssvarende måde. II. Politireformen 1. Generelt Rigspolitichefen kan fuldt og helt støtte lovudkastet om en politireform. Foreningen af politimestre i Danmark kan tilslutte sig det fremlagte forslag til en politireform og finder, at lovudkastet vil give politiet de mest optimale muligheder for at løse de opgaver, som politiet nu og i fremtiden vil være ansvarlige for. Politiforbundet i Danmark er enig i, at der er behov for en reform af dansk politi, således at politiet i en fremtidig struktur fortsat kan matche både samfundsudviklingen og de stigende krav, der følger af bl.a. internationalisering og globalisering. Foreningen af politiledere i Danmark kan tilslutte sig høringssvaret fra Politiforbundet i Danmark. HK/Stat Danmark og Landsklubben HK Politiet er positiv over for den foreslåede politireform. Rigsadvokaten kan stærkt anbefale forslaget, herunder forslagene om færre kredse, decentralisering af kompetence og en generel modernisering af den måde, politiet arbejder på. Med hensyn til ledelse og styring af anklagemyndigheden henvises til pkt. 2 nedenfor

6 Foreningen af vicestatsadvokater, assessorer og statsadvokatfuldmægtige kan tilslutte sig lovudkastets intentioner og i hovedsagen den foreslåede udmøntning. Politifuldmægtigforeningen finder lovudkastet særdeles tilfredsstillende og bemærker, at den foreslåede reform vil indebære en struktur i politiet, der er egnet til at magte de mange nye opgaver og udfordringer, som også Visionsudvalget påpeger i sin rapport. Det Kriminalpræventive Råd anfører, at lovudkastet skaber velegnede rammer for politiets arbejde med kriminalpræventive opgaver. Københavns Kommune tager den foreslåede politireform til efterretning. Forsikring & Pension noterer sig forslaget til en politireform og lægger i den forbindelse afgørende vægt på de intentioner, der ligger bag reformforslagene, herunder ønsket om at etablere nye politikredse, som har den fornødne størrelse til at kunne klare stort set alle opgaver selv. F&P ser frem til, at gennemførelsen af den foreslåede politireform vil udmønte sig i synlige resultater. Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd hilser en reform af politiet velkommen og kan ud over rådets særlige bemærkninger, jf. nedenfor, tiltræde Politiforbundets bemærkninger. Håndværksrådet støtter intentionen bag den foreslåede reform om at styrke og udvikle politiets evne til at løse sine opgaver i overensstemmelse med fremtidens krav og muligheder og med en ensartet høj faglig kvalitet overalt i landet og med mulighed for at tilrettelægge arbejdet mere fleksibelt, serviceorienteret og effektivt. Landbrugsraadet støtter, at der skabes de bedst mulige rammer for, at politiet kan varetage sine opgaver på en kvalificeret og ensartet måde. Rådet lægger vægt på, at det i de enkelte kredse bliver muligt at opretholde og udvikle et fagligt miljø, som sætter politiet i stand til at varetage sine opgaver på et højt fagligt niveau. Liberale Erhvervs Råd finder, at en gennemførelse af den foreslåede reform vil kunne bidrage til at styrke og udvikle politiets muligheder for at håndtere sine opgaver på en effektiv og tidssvarende måde. 2. Ledelse og styring af politiet og anklagemyndigheden Rigspolitichefen anfører, at der med hensyn til anklagemyndighedens forhold er fundet en god og afbalanceret model

7 Politidirektøren i København kan tiltræde lovudkastets bestemmelse om en koncernledelse og kan i det hele tiltræde lovudkastets bemærkninger om rigspolitichefens beføjelser. Politidirektørerne eller en repræsentant for disse bør deltage i det foreslåede HR-forum, idet der her drøftes alle væsentlige tværgående personalepolitiske spørgsmål vedrørende det juridiske personale. Foreningen af politimestre i Danmark anfører, at der med politireformen indføres en klar og entydig ledelsesstruktur i politiet med sammenhæng mellem ansvar og kompetencer. Det er foreningens opfattelse, at den foreslåede koncernledelse bliver et vigtigt ledelsesforum for såvel rigspolitichefen som politidirektørerne. Foreningen lægger helt afgørende vægt på, at de opgaver, politiet skal løse, og de anklagemyndighedsopgaver, der er tillagt politidirektørerne, løses decentralt i politikredsene. Enkelte politiopgaver kan og skal løses fra en central og landsdækkende enhed, men den helt overvejende hovedregel bør være, at politiets opgaver løses på kredsniveau, mens Rigspolitiet står for den overordnede styring af politiets virksomhed. Politimesterforeningen kan tilslutte sig forslaget om udbygning og modernisering af Rigsadvokatens kontrol med politiet. Foreningen er enig i, at Rigsadvokaten skal have en afgørende indflydelse på den samlede bevilling til politi og anklagemyndighed, og at Rigsadvokatens ledelsesog administrationsapparat skal udbygges til brug for dette. Foreningen er også enig i, at Rigsadvokaten bør have mulighed for at planlægge og forvalte sit eget budget for den overordnede anklagemyndighed og den virksomhed, der vedrører Rigsadvokatens instruktion af og kontrol med anklagemyndigheden i første instans. Politiforbundet i Danmark anfører, at den foreslåede afskæring af muligheden for at klage til Justitsministeriet over Rigspolitiets afgørelser i klagesager bør genovervejes. Den foreslåede begrænsning i klageadgangen vedrørende visse af politiets dispositioner vil næppe virke tilfredsstillende for borgerne, pressen mv. Politiforbundet forudsætter, at de nuværende bestemmelser om Forfremmelsesnævn, høring mv. ved forfremmelser om end i ændret form respekteres i en ny struktur. HK/Stat Danmark og Landsklubben HK Politiet er positiv over for en bedre udnyttelse af ressourcerne i politiet. Der er i dag over politiuddannede og over kontoruddannede i politiet. Det kan derfor undre, at lovudkastet og Visionsudvalgets rapport næsten ikke omtaler kontorsektoren og de mange muligheder, den giver dansk politi. Rigsadvokaten anfører, at etableringen af nye, store politikredse medfører, at der på nogle punkter bliver behov for at styrke og målrette anklagemyndighedens tilsyn med politiet. Samlingen af anklagemyndigheden på hovedstationen betyder bl.a., at der ikke i alle dele af en kreds vil kunne opretholdes den nuværende tætte, daglige dialog mellem politikredsens efterforskere og jurister

8 ne. Rigsadvokaten lægger afgørende vægt på, at anklagemyndigheden kan udøve legalitetskontrol og tilsyn med sagsbehandlingen i alle dele af politiet, og vil drøfte tilrettelæggelsen af tilsynet og kontrollen med de nye, store politikredse med de regionale statsadvokater og de nye politidirektører. Der vil internt i kredsene blive etableret nye kontrolprocedurer, og der vil være behov for at etablere særlige enheder i de regionale statsadvokaturer, som kan forestå kontrollen med politikredsenes straffesagsbehandling. Det er fortsat Rigsadvokatens opfattelse, at den model, som flertallet i Visionsudvalget foreslog, ville give anklagemyndigheden de bedste muligheder for at løse sine opgaver, herunder bl.a. at føre tilsyn og udøve legalitetskontrol med politiets arbejde. Vælger man imidlertid den model, som skitseres i lovudkastet, vil også denne gøre det muligt at gennemføre en styrkelse af administrationen af anklagemyndighedens personale og økonomi, som kan danne grundlag for en generel modernisering af hele anklagemyndigheden, hvis Rigsadvokaturen tilføres de ressourcer, som er nødvendige for at løse de opgaver, som er beskrevet i lovudkastet. Rigsadvokaten kan i givet fald tilslutte sig denne model. Rigsadvokaten agter inden for de rammer, som fremgår af lovudkastet, at gennemføre en reform af anklagemyndigheden med henblik på at udvikle anklagemyndigheden som en moderne og veldrevet organisation, der er attraktiv for medarbejderne. Rigsadvokaten er enig i, at ansvaret for økonomi og personale vedrørende såvel politi som anklagemyndighed i vidt omfang bør decentraliseres til politikredsene. Rigsadvokaten er også enig i, at det for at sikre sammenhængen i den decentrale organisation vil være fornuftigt at etablere et samlet ledelsesforum for politiet, hvor rigspolitichefen løbende kan drøfte politimæssige spørgsmål med politidirektørerne, og hvor rigsadvokaten som leder af anklagemyndigheden bør deltage i de møder i politiets koncernledelse, hvor der er behov for at drøfte administrative spørgsmål af tværgående karakter. Rigsadvokaten finder, at det næppe vil være hensigtsmæssigt at etablere en parallel koncernledelse for anklagemyndigheden. Med den nye struktur vil det blive muligt at etablere en samlet faglig ledelse af hele anklagemyndigheden, der navnlig giver mulighed for en meget mere direkte kommunikation mellem den overordnede anklagemyndighed og politikredsene om faglige og administrative spørgsmål. Med den foreslåede ensartede struktur i politikredsenes anklagemyndighed bliver det muligt at etablere helt nye måder til at arbejde sammen på tværs af anklagemyndigheden. Der bør som anført i lovudkastet etableres politiadvokaturer i alle politikredse (med undtagelse af Bornholm) med som udgangspunkt samme arbejdsområder, f.eks. økonomisk kriminalitet, narkotikakrimi

9 nalitet mv. Herved vil der kunne opbygges et stærkere fagligt miljø med specialister på forskellige retsområder. Det vil være nærliggende efter drøftelser med statsadvokaterne og de nye politidirektører at etablere landsdækkende faggrupper svarende til politiadvokaturernes arbejdsområder, således at der bl.a. etableres en faggruppe vedrørende økonomisk kriminalitet, en faggruppe vedrørende narkotikakriminalitet mv. En sådan faggruppe vil, f.eks. under ledelse af en regional statsadvokat, kunne bestå af de relevante politiadvokater fra landets politikredse samt af repræsentanter for den overordnede anklagemyndighed og vil forbedre anklagemyndighedens muligheder for at sikre en ensartet administration af de forskellige retsområder, en hurtig og effektiv udveksling af information om retsudviklingen og generelt øge sammenhængen mellem de forskellige dele af anklagemyndigheden. Der vil formentlig også være behov for et forum til erfaringsudveksling mellem chefanklagerne og den overordnede anklagemyndighed. Rigsadvokaten lægger afgørende vægt på, at der etableres et ledelsesinformationssystem og et aktivitetsbaseret regnskabssystem, som gør det muligt for Rigsadvokaten at følge ressourceanvendelsen i kredsene og benytte sine faglige og økonomiske styringsbeføjelser over for politikredsene. Rigsadvokaten er enig i, at det er af afgørende betydning for den fremtidige rekruttering af jurister til både anklagemyndigheden og de øvrige institutioner under Justitsministeriets område, at man bevarer fordelene ved den nuværende ordning med fælles ansættelsesområde. Rigsadvokaten er også enig i, at den nuværende centrale koordinering fra Justitsministeriet i form af normativstyring og central behandling af rokeringer mellem de forskellige embeder bør erstattes af en højere grad af decentral kompetence for de enkelte embeder. Den decentrale personaleadministration må imidlertid ikke medføre, at anklagemyndigheden reelt bliver delt op i en overordnet anklagemyndighed og 12 individuelle og indbyrdes forskellige lokale anklagemyndigheder med hver sin virksomhedskultur. Der skal derfor bl.a. gennem et obligatorisk turnusforløb sikres en løbende udveksling af medarbejdere bl.a. for at sikre anklagemyndighedens jurister den brede uddannelses- og ansættelsesmæssige baggrund, som vil kvalificere dem til at kunne varetage lederstillinger i politikredsene og andre steder i det offentlige. Rigsadvokaten er enig i, at uddannelsen af den overordnede anklagemyndigheds kontorpersonale mv. og den faglige grund- og videreuddannelse af juristerne i politi og anklagemyndighed fremover skal varetages af Rigsadvokaten. Rigsadvokaten forventer i samarbejde med bl.a. statsadvokaterne, politidirektørerne, de faglige organisationer og Justitsministeriet at tage skridt til en reform af juristuddannelsen. På tilsvarende vis bør efteruddannelsen af kontorpersonale mv. nærmere analyseres

10 Rigsadvokaten forventer i samarbejde med Rigspolitiet at tage skridt til etablering af et fælles Intranet for hele anklagemyndigheden og en modernisering af anklagemyndighedens informationsformidling. Foreningen af Statsadvokater kan i det hele tilslutte sig forslaget fra Visionsudvalgets flertal vedrørende anklagemyndighedens forhold. Det er fortsat foreningens opfattelse, at flertallets forslag vil skabe en bedre balance mellem politi og anklagemyndighed, herunder med hensyn til legalitets- og kvalitetskontrol, ligesom der for anklagemyndighedens vedkommende vil opnås en bedre sammenhæng mellem ansvar og kompetence. Hvis dette forslag ikke kan gennemføres, er det dog foreningens opfattelse, at det foreliggende lovudkast i meget vidt omfang lever op til de krav, der stilles til moderne politi- og anklagemyndighed. Foreningen er enig med hovedtrækkene i Rigsadvokatens udtalelse vedrørende lovudkastet. Foreningen er enig i, at de to landsdækkende statsadvokaturer skal bevares uændret, men bemærker, at disse to advokaturer og det politiuddannede personale, der er knyttet hertil, ikke er nærmere omtalt i lovudkastet. Foreningen savner en beskrivelse af, hvordan koordinering af personalerokeringer mv. sikres, men det forventes, at koordineringen sker gennem et tæt samarbejde mellem politidirektørerne, statsadvokaterne og rigsadvokaten. Foreningen lægger vægt på, at det ved nyansættelser er en betingelse, at der inden for en vis periode sker rokering. Foreningen er enig i, at uddannelsen af jurister i anklagemyndigheden som helhed og kontorsektoren i den overordnede anklagemyndighed bør planlægges og administreres af Rigsadvokaten, og at der er behov for en opprioritering af uddannelsesområdet for begge personalegrupper. Foreningen er også enig i, at administrationen af den overordnede anklagemyndigheds personale bør overgå til Rigsadvokaten. Foreningen lægger afgørende vægt på, at den enkelte statsadvokat sikres den samme indflydelse på ansættelser og forfremmelser, som politidirektørerne får for deres område. Foreningen peger på, at der til en del politistationer i fremtiden ikke i dagligdagen vil være knyttet jurister. Dette øger kravene til såvel politikredsenes egenkontrol som statsadvokatens kontrol med straffesagsbehandlingen, herunder ikke mindst med strafprocessuelle indgreb. Det er derfor afgørende, at der tilføres de regionale statsadvokaturer tilstrækkelige ressourcer til, at der også i statsadvokaturerne bliver mulighed for i fornødent omfang at etablere specialenheder og ikke mindst en egentlig tilsynsenhed. Hvis der ikke tilføres statsadvokaturerne ressourcer, der gør det muligt at intensivere det eksterne tilsyn, må foreningen nære betænkeligheder ved etablering af de store politikredse

11 Foreningen af vicestatsadvokater, assessorer og statsadvokatfuldmægtige kan tilslutte sig styrkelsen af Rigsadvokatens rolle i økonomi- og ledelsesmæssig sammenhæng. Selv om den overordnede anklagemyndighed ikke forudsættes repræsenteret i den foreslåede koncernledelse for politiet, vil det være vigtigt at sikre optimal kommunikation vedrørende politiets strategiske tiltag i kriminalitetsbekæmpelsen, da politiets målrettede kampagner også har konsekvenser for anklagemyndighedens ressourceforbrug. Repræsentanter for juristernes personaleorganisationer bør inddrages i det foreslåede HR-forums arbejde, og der bør som minimum nedsættes en følgegruppe, der svarer til det nuværende personalepolitiske udvalg. Det må være et afgørende element i den fremtidige personalepolitik, at jurister i både anklagemyndigheden og politiet har adgang til efter- og videreuddannelse samt turnustjeneste, der gør det muligt for den enkelte at kvalificere sig til de øverste stillinger i politi og anklagemyndighed. Rigsadvokatens rolle bør udbygges til en egentlig koordination af turnusordningen, således at den enkelte jurists faglige uddannelse og udvikling ikke overlades til politidirektørerne. Foreningen kan støtte den foreslåede model for besættelse af avancementsstillinger og forudsætter, at de drøftelser, der skal finde sted i det foreslåede HR-forum vedrørende forfremmelser, alene vil være af generel karakter. Foreningen finder det ikke hensigtsmæssigt, hvis anklageropgaver i højere grad end i dag overdrages til politiuddannet personale. Ved statsadvokaternes tilsyn med politikredsene bør der lægges vægt på, at kontrollen også løbende omfatter politidirektørens anvendelse af midler til anklagevirksomhed, således at sagsophobning forårsaget af personalemangel forhindres. Det må tilsvarende sikres, at også den overordnede anklagemyndighed har og udnytter de fornødne personaleressourcer. Foreningen er enig i, at politidirektørerne bør tillægges handlefrihed vedrørende personalenormeringer, men advarer mod en eventuel reduktion af antallet af juristårsværk i en situation, hvor politiets sagskapacitet forudsættes øget. Foreningen anfører, at det også i relation til charge og aflønning bør anerkendes, at anklagemyndigheden har behov for udvikling og fastholdelse af højt specialiserede medarbejdere til varetagelse af store og/eller særligt komplicerede straffesager. Det bør være muligt i såvel politikredsene som statsadvokaturerne at oprette specialiststillinger i lønramme 36 og 37 uden egentligt ledelsesmæssigt eller administrativt indhold. Dette er også nødvendigt for på længere sigt at tiltrække og fastholde dygtige anklagere på højeste faglige niveau. Politifuldmægtigforeningen bemærker, at den foreslåede organisering af anklagemyndigheden imødekommer foreningens ønske om et samlet ansættelsesområde under Justitsministeriet. Ved fortsat at integrere juristerne i politiet bevares juristernes mulighed for på nærmeste hold at udøve legalitetskontrol af høj kvalitet i politikredsene og dermed bedst muligt varetage borgernes retssikkerhed

12 Advokatrådet beklager, at anbefalingerne fra Visionsudvalgets flertal vedrørende anklagemyndighedens organisation ikke i det hele følges i lovudkastet, men hilser forslagene om Rigsadvokatens øgede indflydelse på økonomi og personaleadministration velkommen som et skridt i den rigtige retning. Dansk Retspolitisk Forening er enig i behovet for en modernisering af politiets struktur og arbejdsforhold og kan tiltræde den foreslåede direktoratsmodel. Foreningen anser det for en væsentlig mangel, at lovudkastet ikke langt mere grundlæggende lægger op til en revision af anklagemyndighedens forhold. Foreningen er enig i det, der er anført af Visionsudvalgets flertal med hensyn til anklagemyndighedens organisering, og med det mindretal i Visionsudvalget, der finder, at gode grunde kunne tale for at adskille politiet og anklagemyndigheden som f.eks. i Sverige. Svaghederne ved den gældende ordning for klager over politiet kan med fordel inddrages i disse overvejelser. Danmarks Jurist- og Økonomforbund finder det positivt, at det af lovudkastet fremgår, at ansvaret for den faglige grund- og efteruddannelse af politiets og anklagemyndighedens jurister samles hos Rigsadvokaten, ligesom det er positivt, at der etableres et HR-forum. Det forudsættes, at medarbejderindflydelsen i forhold til de emner, der foreslås drøftet i det fælles HR-forum, ikke mindskes. Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd er enig med Politiforbundet i, at det er vigtigt med et klagesystem, der virker tillidsvækkende og fremstår som tilfredsstillende for borgerne og pressen i et moderne samfund. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at der foreslås en indskrænkning af klageadgangen. FTF finder det endvidere vigtigt, at uddelegeringen af opgaver fra Rigspolitiet til politikredsene ledsages af tilsvarende personaleressourcer. HTS Interesseorganisationen fastholder sit høringssvar vedrørende Visionsudvalgets rapport. Landbrugsraadet opfordrer til, at der sker en fornøden koordinering mellem politikredsene, således at brugerne oplever en ensartet behandling. Det gælder ikke mindst i forhold til politiets beredskabsopgaver (f.eks. udbrud af smitsomme husdyrsygdomme). Som det fremgår af høringssvarene, er der en bred tilslutning til den foreslåede nyordning af politiets ledelsesstruktur, som er nærmere beskrevet i pkt (afsnit II) i lovforslagets almindelige bemærkninger

13 Der er en grundig redegørelse for baggrunden for og principperne i den nyordning af anklagemyndighedens administrative forhold mv., som der lægges op til med lovforslaget, i pkt (afsnit II) i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det er anført i bemærkningerne til det fremsatte lovforslag, at etableringen af nye større enheder som anført af Rigsadvokaten samtidig vil give mulighed for at styrke de tværgående faglige kontakter i anklagemyndigheden, herunder både mellem politikredsene indbyrdes og mellem politikredsene og den overordnede anklagemyndighed. Med hensyn til et HR-forum for det juridiske personale inden for Justitsministeriets område fremgår det af lovforslagets bemærkninger, at også en repræsentant for politidirektørerne vil skulle deltage, jf. høringssvaret fra Politidirektøren i København. HR-forummet vil være et ledelsesforum, og derfor vil personaleorganisationerne ikke skulle deltage i HR-forummet, men personalepolitiske retningslinjer og principper mv. vil naturligvis som hidtil blive fastlagt efter drøftelse med de relevante personaleorganisationer, jf. herved bl.a. høringssvaret fra Foreningen af vicestatsadvokater, assessorer og statsadvokatfuldmægtige. Bl.a. Rigsadvokaten og Statsadvokatforeningen anfører i deres høringssvar en række relevante synspunkter vedrørende løbende udveksling af medarbejdere, rokeringer mv., og det vil være naturligt at overveje disse synspunkter nærmere i det fælles HR-forum. Med hensyn til rokering mv. af det juridiske personale inden for Justitsministeriets område er det anført i pkt (afsnit II) i lovforslagets almindelige bemærkninger, at de forskellige myndigheder i den daglige udmøntning af de personalepolitiske retningsliner vil være forpligtet til at inddrage hensynet til den overordnede koordination, kompetenceudvikling, rokering mv. inden for ministerområdet. HR-forummet skal ikke drøfte sager om konkrete forfremmelser mv., og som anført i lovforslagets bemærkninger vil udnævnelse i chefstillinger i den overordnede anklagemyndighed blive foretaget af justitsministeren efter indstilling fra rigsadvokaten. Den pågældende statsadvokat vil som hidtil blive inddraget ved udnævnelse i chefstillinger i en statsadvokatur. Spørgsmålet om oprettelse af nye særlige specialiststillinger i anklagemyndigheden vil blive overvejet og drøftet mellem de berørte myndigheder og organisationer i forbindelse med implementeringen af den foreslåede politireform. I lyset af høringssvaret fra Statsadvokatforeningen er det i pkt (afsnit II) i lovforslagets almindelige bemærkninger præciseret, at der fortsat vil være politiuddannet personale tilknyttet Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet og Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager

14 Det, der er anført af Statsadvokatforeningen om statsadvokaternes tilsyn med politikredsene og behovet for tilførsel af yderligere ressourcer hertil, vil blive drøftet mellem de relevante myndigheder og organisationer og vil i givet fald indgå i det videre arbejde med gennemførelse af den foreslåede politireform. Med hensyn til det, der er anført af HK/Stat Danmark og Landsklubben HK Politiet, bemærkes, at kontorsektoren naturligvis har væsentlig betydning for et velfungerende politi. Det ligger i lovforslaget, at politidirektørerne i vidt omfang vil få ansvaret bl.a. for politikredsens personaleadministration, og det vil være en væsentlig opgave for de nye politidirektører at træffe beslutning om sammensætningen og størrelsen af de forskellige personalegrupper med henblik på at løse kredsens opgaver på den mest effektive og hensigtsmæssige måde, jf. pkt (afsnit II) i lovforslagets almindelige bemærkninger. I forbindelse med høringen er der også anført, at anklageropgaver ikke i videre omfang end i dag bør varetages af politiuddannet personale. Det bemærkes hertil, at der ikke foreslås nogen ændringer af de gældende regler om, at politipersonale efter politidirektørens bemyndigelse kan varetage visse anklagerfunktioner, herunder møde i retten i visse straffesager (f.eks. vedrørende mindre straffelovsovertrædelser og forskellige overtrædelser af færdselsloven), jf. retsplejelovens 104, stk. 1 (som alene foreslås redaktionelt ændret, jf. lovforslagets 1, nr. 50). I forbindelse med høringen er der endvidere rejst spørgsmål om behandlingen af klager over politiets dispositioner mv. I dag refererer chefen for politikredsene i forhold til de politifaglige opgaver direkte til justitsministeren. Konkrete afgørelser f.eks. om politimæssige dispositioner mv. uden for strafferetsplejen (f.eks. efter politiloven om påbud, frihedsberøvelse, pålæg i forbindelse med demonstrationer, stikprøvevisitation mv.) kan således påklages direkte til justitsministeren. Det følger af forslaget om at etablere et sædvanligt administrativt over- /underordnelsesforhold mellem Justitsministeriet, Rigspolitiet og politidirektørerne, at politidirektørens afgørelser i sådanne sager fremover vil skulle påklages til Rigspolitiet. I overensstemmelse med det toinstansprincip, der bl.a. gælder med hensyn til anklagemyndighedens afgørelser, foreslås det, at afgørelser truffet af Rigspolitiet som første instans fortsat som udgangspunkt kan påklages til Justitsministeriet, mens Rigspolitiets afgørelser af klager over politidirektørernes afgørelser ikke kan påklages yderligere til Justitsministeriet. Den foreslåede begrænsning i adgangen til at klage over Rigspolitiets afgørelser i anden instans afskærer ikke Justitsministeriet fra som tilsynsmyndighed at gribe ind i konkrete sager, hvis der er truffet en forkert afgørelse eller begået grovere sagsbehandlingsfejl. Der henvises til pkt (afsnit II) i lovforslagets almindelige bemærkninger og til forslaget til retsplejelovens 109 (lovforslagets 1, nr. 54) og bemærkningerne hertil

15 3. Større politikredse Østre Landsret henholder sig til sin tidligere udtalelse om Visionsudvalgets rapport vedrørende fremtidens politi, hvor landsretten tilsluttede sig Vestre Landsrets udtalelse herom. Vestre Landsret finder ikke anledning til at komme med yderligere bemærkninger vedrørende den del af lovudkastet, der angår politireformen, i forhold til sin udtalelse om Visionsudvalgets rapport vedrørende fremtidens politi, hvor landsretten gav udtryk for, at en politikreds grænser ikke bør gennemskæres af en retskreds grænser, og at en retskreds således ikke bør være delt mellem flere politikredse. Landsretten er enig med Visionsudvalget i, at dette krav kan opfyldes i en ny struktur med politikredse og et større antal retskredse. Rigspolitichefen anfører, at eventuelle spørgsmål om politibetjeningen i visse dele af landet eller i visse dele af de foreslåede politikredse ikke løses ved at oprette endnu en politikreds med yderligere ledelser, administrativt personale mv., som vil føre til skævheder i forhold til målsætningen om ensartede og jævnbyrdige politikredse i ressourcemæssig henseende. Afgørende for en god politibetjening er den rette dimensionering, lokalisering, bemanding og disponering af navnlig beredskabet og lokalpolitiet inden for den enkelte bæredygtige politikreds. Politidirektøren i København kan tiltræde forslaget om etablering af 12 politikredse. Politidirektøren forudsætter i forbindelse med den foreslåede ophævelse af de nuværende politiregioner, at der for det storkøbenhavnske område vil blive indført en tilpasset regionsordning, der dels tager hensyn til de øvrige myndigheder, der indgår i regionsarbejdet, dels tilgodeser de særlige hensyn, der nødvendigvis må tages for fortsat at sikre en hensigtsmæssig beredskabsmæssig situation i hele hovedstadsområdet. Politidirektøren forudsætter, at samarbejdet i de ekstraordinære situationer, som en politikreds ikke kan håndtere på egen hånd, og hvor der derfor vil være behov for bistand fra en eller flere politikredse, kan gennemføres på en smidig og ubureaukratisk måde, således at der i hverdagen hurtigt og effektivt vil kunne ydes beredskabsmæssig assistance på tværs af kredsgrænserne, når der måtte være behov for det. Politidirektøren noterer med tilfredshed, at der efter lovforslaget også på tværs af politikredsene og i samarbejde med statsadvokaterne og Rigsadvokaten vil kunne etableres koordinerende netværk og projektenheder om særlige områder med deltagelse af nøglemedarbejdere fra de enkelte politikredse. Foreningen af politimestre i Danmark kan tilslutte sig den foreslåede afgrænsning af politikredsene og den foreslåede placering af politistationerne. Politimesterforeningen anfører, at hvis der ikke opretholdes sammenfald mellem politikredsens hovedstation og ét af de hovedtingsteder, politikredsen omfatter, vil det være ødelæggende for den effektivisering, der er forudsætningen for, at reformen kan skaffe politiet og anklagemyndigheden flere ressourcer til en bedre opgaveløsning. Foreningen finder det helt afgørende, at den foreslåede politireform styrker den

16 decentrale politikredsstruktur ved at skabe selvstændige, bæredygtige og lokalt forankrede politikredse med sammenhæng mellem ansvar og kompetence med hensyn til alle opgaver. Politimesterforeningen kan tilslutte sig forslaget om 12 politikredse og understeger, at en eventuel indførelse af flere politikredse vil forrykke den indre sammenhæng i politireformen. I relation til politiets døgnberedskab anføres, at døgnbemanding er et udtryk, der tilhører den eksisterende struktur, og som i den foreslåede nye struktur skal afløses af døgnbetjening. Det afgørende er, at politiet kan betjene borgerne effektivt og professionelt døgnet rundt, og politiets tilstedeværelse på en station døgnet rundt skal i givet fald være politimæssigt velbegrundet. Efter foreningens opfattelse vil lovudkastet fastholde politiets lokale tilstedeværelse og forankring. Med det foreslåede antal ansatte og de foreslåede kompetencer for politidirektørerne er der mulighed for at opbygge en struktur af politistationer, nærpoliti, landpoliti og specialafdelinger, der er tilpasset til og sikrer den helt rigtige politibetjening af det område, som den enkelte politidirektør har ansvaret for. Politiforbundet i Danmark støtter forslaget om 12 store, selvbærende politikredse. Politiforbundet fremhæver, at det er særdeles vigtigt, at de fremtidige politikredse ud over at være bæredygtige også er ensartede i befolkningsunderlag og personaletal, og at politikredsene har en tilstrækkelig størrelse, der muliggør øget specialisering af bl.a. efterforskningen på baggrund af forbedret analyse og planlægning samt anvendelse af moderne tekniske hjælpemidler. Forbundet fremhæver endvidere, at store, ensartede og selvbærende politikredse vil sikre en bedre og mere ensartet politibetjening i hele landet, herunder vil fremme målsætningen om en forbedret politibetjening af politikredsens yderpunkter. Efter Politiforbundets opfattelse kan der ud fra en række overordnede og samfundsmæssige hensyn argumenteres for den foreslåede placering af politikredsenes hovedstationer, og forbundet tager placeringen til efterretning. Politiforbundet anfører, at der med forslaget om etablering af 12 politikredse bør ske en betydelig forskydning af arbejdsområder og dermed af personale fra Rigspolitiet til politikredsene. HK/Stat Danmark og Landsklubben HK Politiet kan generelt tilslutte sig forslaget til en ny politikredsstruktur. Rigsadvokaten anfører, at der vil være meget betydelige fordele ved etableringen af store og selvbærende politikredse med styrkede ledelser. Det gælder såvel for politiet som for anklagemyndigheden. Samling af politikredsenes anklagere på hovedstationerne vil ikke alene skabe grundlag for opbygning af et stærkere fagligt miljø, men vil også øge mulighederne for speciali

17 sering samt gøre det muligt at skabe en større sammenhæng og identitetsfølelse i hele anklagemyndigheden, jf. også pkt. 2 ovenfor. Anklagemyndighedens opgaver med at føre tilsyn med og kontrollere legaliteten af politiets arbejde og at foretage den juridiske vurdering af og i givet fald føre straffesagerne ved retten står og falder med kvaliteten af politiets indsats. Efter rigsadvokatens opfattelse vil etablering af større og fagligt set mere bæredygtige kredse gøre det muligt at sikre en høj og ensartet kvalitet i politiets arbejde over hele landet. Rigsadvokaten finder det på denne baggrund af afgørende betydning både af hensyn til politiet og anklagemyndigheden at der i den fremtidige struktur ikke etableres flere end de 12 politikredse, som foreslås i lovudkastet. Foreningen af Statsadvokater anfører, at de fremtidige statsadvokaturer så vidt muligt bør have en ensartet samlet ressourcebelastning. Foreningen undlader at komme med bemærkninger om fordelingen af politikredsene mellem de regionale statsadvokater eller om de ressourcemæssige konsekvenser heraf, idet Rigsadvokaten vil tage initiativ til drøftelse heraf. Foreningen af vicestatsadvokater, assessorer og statsadvokatfuldmægtige er helt enig i det foreslåede antal politikredse. Politifuldmægtigforeningen kan fuldt ud tilslutte sig forslaget om 12 store politikredse. De store kredse vil f.eks. i langt højere grad end i dag bibringe juristerne et fagligt miljø, som giver mulighed for den specialisering, der fremover vil være nødvendig for, at politiet og anklagemyndigheden i fællesskab kan varetage en effektiv retshåndhævelse. Dansk Fængselsforbund anfører, at arresthusenes dialog med politiet vil kunne komme til at lide som følge af forslaget om færre politikredse, og at det nuværende lokale samarbejde mellem politiet og arresthusene vil blive mindre smidigt. Forbundet mener, at arresthusene vil få problemer med opbakningen i krisesituationer, når der nedlægges et antal politistationer, og der etableres et døgnberedskab, som styres fra centrale politistationer. Det er meget vigtigt, at politiet og kriminalforsorgen snarest påbegynder omlægningen af de nuværende overfaldsalarmer, som går direkte til politiet, således at der ikke er arresthuse, som vil være uden alarm til politiet, når centraliseringen af beredskabet sker. Forbundet anfører endvidere, at der vil opstå problemer med hensyn til transport af indsatte, både imellem arresthusene og til steder uden for arresthusene, og på grund af et stigende antal afsonere forudser forbundet yderligere transport- og bevogtningsproblemer. Det foreslås på denne baggrund, at der oprettes en fælles transportafdeling, hvor seniormedarbejdere fra både politi og kriminalforsorg placeres. Advokatrådet tilslutter sig de overordnede konklusioner i Politikommissionens betænkning nr. 1409/2002 om politiets struktur og Visionsudvalgets rapport vedrørende fremtidens politi, og

18 rådet anfører, at samfundsudviklingen taler for mere ensartede og bæredygtige politikredse, der som udgangspunkt kan løse alle opgaver selv. Landsforeningen af beskikkede advokater finder ikke anledning til at gå nærmere ind i de valg, der er foretaget i lovudkastet med hensyn til placering af hovedpolitistationer, men bemærker, at varetagelse af landspolitiske hensyn synes at have spillet ind frem for en optimal betjening af flest mulige borgere. Dansk Retspolitisk Forening anfører, at en reduktion af antallet af politikredse fra 54 til 12 udgør et overordentlig drastisk skridt i retning af en centralisering af politiets organisation og struktur. Foreningen finder, at døgnåbne politistationer navnlig i større bysamfund er en afgørende tryghedsfaktor, og at en større mobilitet i politiets patruljering ikke vil kunne kompensere herfor, idet patruljernes bemanding ikke kan garantere hverken lokalkendskab eller lokal genkendelighed ved gennemførelse af politiforretninger. Lovudkastets bemærkninger om mindre responstid har som forudsætning, at der permanent befinder sig et stort antal patruljevogne på vejene. Disse patruljevogne vil imidlertid ud over almindelige politiopgaver skulle varetage arrestanttransporter over lange afstande. I den forbindelse bemærkes, at spørgsmålet om detentionsanbringelse ikke er grundigt belyst, og det må forudses, at de lokale detentioner i tilknytning til de hidtidige politistationer nedlægges, og detentionsanbringelse vil således kræve lang transport. Spørgsmålet om at lade detentionerne overgå til hospitalerne ses i øvrigt ikke inddraget som en ellers relevant løsningsmodel på det nævnte transportproblem. Amtsrådsforeningen anfører, at de foreslåede nye rets- og politikredse ikke bør gennemskære de nye regionsgrænser. Det bør navnlig sikres, at regionerne får så få politikredse som muligt at samarbejde med, og der bør være en alarmcentral i hver af de fem regioner uanset politikredsinddeling. Kommunernes Landsforening fremhæver som et generelt synspunkt betydningen af, at langt de fleste af de nuværende tjenestesteder opretholdes, hvilket anses som for en væsentlig forudsætning for en udbygning og styrkelse af det lokale samarbejde mellem kommunerne og politiet. Københavns Kommune tager den foreslåede politikredsinddeling til efterretning. Frederiksberg Kommune anfører, at der bør oprettes flere politikredse i princippet med et antal svarende til Politikommissionens forslag således at Frederiksberg Politi opretholdes som en selvstændig politikreds. Hvis der etableres så få politikredse, at Frederiksberg Politi ikke kan opretholdes som en selvstændig kreds, bør der efter kommunens opfattelse ikke etableres færre politikredse end retskredse, og politikredsgrænserne bør således svare til retskredsgrænserne. Kommunen bemærker, at uanset kredsinddelingen er det helt afgørende, at Frederiksberg Politi

19 fortsat vil være døgnbemandet og vil kunne varetage alle borgerrettede politiopgaver med den fornødne kompetence og bemanding. Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd støtter forslaget om inddeling i 12 politikredse. Håndværksrådet udtrykker tvivl om, hvorvidt den foreslåede reduktion fra 54 til 12 politikredse er rimelig, eller om der er tale om en for voldsom reduktion. Det er vigtigt, at der sikres nærhed, så borgere og virksomheder fortsat oplever en let adgang til politiet og oplever politiet som en fast bestanddel af lokalområdet. Det stærkt reducerede antal politikredse bør suppleres med et tilstrækkeligt antal nærpolitistationer. Med hensyn til baggrunden for forslaget om 12 nye politikredse, der som udgangspunkt kan klare alle opgaver selv, henvises til pkt (afsnit II) i lovforslagets almindelige bemærkninger. Som det fremgår heraf, er forslaget om at etablere bæredygtige politikredse en væsentlig forudsætning for, at de overordnede mål med den samlede reform kan realiseres. Med hensyn til det, der er anført af Amtsrådsforeningen om, at politikredsgrænserne ikke bør bryde regionsgrænserne, bemærkes, at det som nævnt i lovforslagets bemærkninger er Justitsministeriets opfattelse, at der ikke med de kommende regioners forventede opgaver vil være sådanne samarbejdsflader mellem regionerne og politiet, at en politikreds ikke bør deles mellem flere regioner. Efter forslaget er der dog kun to politikredse, der bryder en regionsgrænse (Vestjyllands Politi og Østjyllands Politi). Med hensyn til det, der er anført af Amtsrådsforeningen om alarmcentralerne, bemærkes, at Rigspolitiet i givet fald i forbindelse med implementeringen af den foreslåede politireform vil tage kontakt til de berørte myndigheder mv. med henblik på at drøfte de forskellige praktiske spørgsmål, som de nye politikredsgrænser kan give anledning til i relation til samarbejdet mellem alarmcentralerne (112) og de berørte myndigheder mv., herunder spørgsmålet om tilpasning af det geografiske område, som den enkelte alarmcentral dækker. Med hensyn til høringssvaret fra Politidirektøren i København bemærkes, at som anført i pkt (afsnit II) i lovforslagets almindelige bemærkninger vil den nuværende politiregionsordning i forbindelse med etablering af de foreslåede nye store politikredse blive ophævet. Der vil fortsat kunne forekomme ekstraordinære situationer, som en politikreds ikke kan håndtere på egen hånd, og hvor der derfor vil være behov for bistand fra en eller flere andre politikredse. Det kan både være planlagte begivenheder, f.eks. et statsbesøg eller er internationalt topmøde, og akut opståede situationer, f.eks. en stor ulykke. Rammerne for sådan bistand vil blive fastlagt af Rigspolitiet, så der hurtigt og effektivt kan ydes fornøden bistand mellem politikredsene

20 Som anført i pkt (afsnit II) i lovforslagets almindelige bemærkninger er det udgangspunktet, at politiets eksisterende tjenestesteder (politistationer mv.) opretholdes i forbindelse med gennemførelsen af den foreslåede ændring af politikredsinddelingen. Med hensyn til det, der er anført i nogle høringssvar om behovet for døgnåbne politistationer, bemærkes, at uanset om en eller flere politistationer (ud over hovedstationen) er døgnåbne for borgerhenvendelser, vil politiets døgnberedskab (døgnvagttjenesten) naturligvis dække hele politikredsens område, jf. også pkt. 5 nedenfor. Efter Justitsministeriets opfattelse bør det i vidt omfang overlades til de lokale ledelser i de nye politikredse at tilrettelægge politikredsenes døgnberedskab på den mest hensigtsmæssige og effektive måde i lyset af de lokale behov. Der er redegjort for spørgsmålet om, hvilke politistationer i kredsen der bør være døgnåbne for borgerhenvendelser i pkt (afsnit II) i lovforslagets almindelige bemærkninger. Med hensyn til politiets opgaver med transport af bl.a. arrestanter mv. bemærkes, at der vil være mulighed for at tilrettelægge disse opgaver på en mere effektiv måde i de foreslåede nye politikredse. Der vil f.eks. kunne etableres it-understøttede bookingsystemer i de enkelte politikredse, og der vil kunne etableres egentlige transportenheder, som eventuelt vil kunne bemandes med politikredsens seniormedarbejdere, jf. pkt (afsnit II) i lovforslagets almindelige bemærkninger. For så vidt angår spørgsmålet om detentionsanbringelse henvises til pkt (afsnit II) i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor der er redegjort for, at der efter Justitsministeriets opfattelse på det foreliggende grundlag ikke er anledning til at overføre politiets opgaver i relation til detentionsanbringelser til andre myndigheder. Med hensyn til forholdet mellem politiet og arresthusene mv., som Dansk Fængselsforbund er inde på, bemærkes, at politiet i de nye kredse ligesom i dag vil være i tæt og løbende dialog med de lokale arresthuse og kriminalforsorgens øvrige institutioner bl.a. om sikkerheden i og omkring arresthusene, og der vil også i fremtiden være den fornødne politimæssige opbakning af arresthusene mv. Rigspolitiet vil i givet fald som led i forberedelsen af gennemførelsen af den foreslåede politireform i samarbejde med kriminalforsorgen sikre den fornødne omlægning af de tekniske alarmer mellem politiet og kriminalforsorgens institutioner. Med hensyn til den fremtidige tilrettelæggelse af politiets beredskab (døgnvagttjeneste) henvises til pkt. 5 nedenfor. Det er Justitsministeriets opfattelse, at kredsgrænserne og de placeringer af hovedpolitistationer, som fremgår af det lovudkast, der har været i høring, er velbegrundede ud fra generelle de hensyn, som er beskrevet i lovforslagets almindelige bemærkninger, og lovforslaget svarer til lovudkastet på dette punkt. I forbindelse med høringen over lovudkastet har Justitsministeriet

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over Retsudvalget 2009-10 L 29 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 1. oktober 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-711-0199 Dok.: IHT40661 K O M M E N T E R E T O V E R S I G T over høringssvar

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0128 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0128 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0128 Bilag 2 Offentligt Lovafdelingen Dato: 27. august 2008 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2008-748/21-0336 Dok.: CWS40859 O V E R S I G T over høringssvar vedrørende

Læs mere

Resumé af forslaget til en politireform og en domstolsreform. Forslaget til en sammenhængende politireform indeholder følgende hovedelementer:

Resumé af forslaget til en politireform og en domstolsreform. Forslaget til en sammenhængende politireform indeholder følgende hovedelementer: Justitsministeriet Dato 16. december 2005 Resumé af forslaget til en politireform og en domstolsreform 1. Politireformen Forslaget til en sammenhængende politireform indeholder følgende hovedelementer:

Læs mere

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Retsudvalget 2012-13 L 62 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: MDT Sagsnr.: 2012-801-0007 Dok.: 559067 Kommenteret høringsoversigt vedrørende udkast til forslag

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT Retsudvalget 2011-12 L 6 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 24. oktober 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Rasmus Linding Sagsnr.: 2011-7002-0002 Dok.: 228365 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT om forslag

Læs mere

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over Retsudvalget 2010-11 L 102 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen K O M M E N T E R E T O V E R S I G T Dato: 13. december 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2010-9404-0148 Dok.: MHE40712 over høringssvar

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. april 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Domstolsstyrelsen. Notat om. 4. september 2003. rapport om tolkebistand i retssager:

Domstolsstyrelsen. Notat om. 4. september 2003. rapport om tolkebistand i retssager: Domstolsstyrelsen Administrationskontoret CER10667/Sagsbeh. CER J.nr. 02.01.01.2001-7.246 rapport om tolkebistand i retssager: Notat om 4. september 2003 Nedenfor redegøres for hovedindholdet af de forslag

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 L 14 Bilag 1 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 1. oktober 2012 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Moya-Louise Lindsay- Poulsen

Læs mere

Justitsministeriet. Civil- og Politiafdelingen Udkast til tale

Justitsministeriet. Civil- og Politiafdelingen Udkast til tale 19-11-04 Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Udkast til tale Dato: 4. november 2004 Dok.: CMA20741 Politikontoret Til brug ved Sikkerhedsdagen 2004 den 9. november 2004 arrangeret af SikkerhedsBranchen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en

Læs mere

K O M M E N T E R E T H Ø R I N G S O V E R S I G T. vedrørende

K O M M E N T E R E T H Ø R I N G S O V E R S I G T. vedrørende Retsudvalget 2009-10 L 186 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen K O M M E N T E R E T H Ø R I N G S O V E R S I G T Dato: 16. marts 2010 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2010-730-1093 Dok.: FRM41111 vedrørende

Læs mere

Folketinget By- og Boligudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget By- og Boligudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget By- og Boligudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 21. maj 2014 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Annemette Ross Sagsnr.: 2013-0032-0567 Dok.: 1041322 Opfølgning på Folketingets By-

Læs mere

O V E R S I G T. over

O V E R S I G T. over Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0087 Bilag 3 Offentligt Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 2. november 2005 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2005-748/21-0131 Dok.: MFK40171 O V E R S I G T over høringssvarene

Læs mere

Politi- og domstolsreformen

Politi- og domstolsreformen Politi- og domstolsreformen This page intentionally left blank Jens Røn Politi- og domstolsreformen Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 Politi- og domstolsreformen 1. udgave, 1. oplag 2007 by Jurist-

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 L 82 Bilag 1 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 L 82 Bilag 1 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 L 82 Bilag 1 Offentligt NOTAT Dato: 8. oktober 2014 Kontor: Boliglov Sagsnr.: 2014-1615 Sagsbeh.: PML/NIH Dok id: 466043 Høringsnotat vedrørende Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 895 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 20. juni 2011 Kontor: Politikontoret

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt Udlændingeafdelingen Samlenotat vedrørende dansk deltagelse i Rådets og Europa- Parlamentets forordning om et instrument for finansiel støtte til

Læs mere

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 329 Offentligt Lovafdelingen Udkast til Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: DBJ40356 Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Tidspunktet

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Færdselskontoret Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-801-0021 Dok.: 1370852 KOMMENTERET OVERSIGT over høringssvar om

Læs mere

over Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

over Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Retsudvalget 2010-11 L 201 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Tina Bak Jensen Sagsnr.: 2010-740-0492 Dok.: TBJ40981 K O M M E N T E R E T O V E R S I G T over Høringssvar

Læs mere

Retsudvalget L 71 - Bilag 1 Offentligt KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT. vedrørende

Retsudvalget L 71 - Bilag 1 Offentligt KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT. vedrørende Retsudvalget L 71 - Bilag 1 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Færdsels- og våbenkontoret Sagsnr.: 2006-801-0009 Dok.: LFA40601 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende Forslag

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 L 88 Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 19. februar 2010 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-730-0995

Læs mere

ØSTJYLLANDS. Randers. Århus. Grenaa

ØSTJYLLANDS. Randers. Århus. Grenaa ØSTJYLLANDS Grenaa Randers Århus Indhold Om politikredsen................................ side 4 Anklagemyndigheden............................ side 6 Politiets arbejde og personale.....................

Læs mere

Anklagemyndighedens karrierepolitik for jurister

Anklagemyndighedens karrierepolitik for jurister R I G S A DV O K A TE N 1 9. s ep t e mb e r 2014 Anklagemyndighedens karrierepolitik for jurister Formål og målgruppe Karrierepolitikken er udformet med baggrund i Justitsministeriets fælles personalepolitik

Læs mere

Gennemgang af politireformen

Gennemgang af politireformen København, den 6. oktober 2008 Gennemgang af politireformen Redegørelse fra Politiforbundet i tilknytning til, at Justitsminister Brian Mikkelsen har anmodet politiets og anklagemyndighedens ledelse om

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv.

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. Færdselsstyrelsen Forslag Til Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. (Etablering af kommunale fællesskaber) I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999, som ændret ved 17

Læs mere

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Vejledning om det lokale og regionale beredskabssamarbejde i forbindelse med større ulykker og katastrofer m.v.

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Ændring af revisionsbestemmelse)

Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Ændring af revisionsbestemmelse) Lovafdelingen Dato: 26. september 2016 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Anna Seneberg Winkel Sagsnr.: 2016-7650-0008 Dok.: 2079449 UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen

Læs mere

Anklagemyndighedens mål 2009

Anklagemyndighedens mål 2009 09 Mål Anklagemyndighedens mål 2009 I 2008 udarbejdede vi for første gang en samlet oversigt over anklagemyndighedens vigtigste mål i det kommende år. Vi nåede de fleste af målene. Ikke alt lykkedes fuldt

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 Sag 87/2015 Advokat Keld Parsberg kærer Vestre Landsrets salærafgørelse i sag om værgemål for

Læs mere

Retsudvalget 2015-16 L 80 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt

Retsudvalget 2015-16 L 80 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Retsudvalget 2015-16 L 80 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 26. januar 2016 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

Forslag. Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag 2013/1 LSF 43 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsministeriet, j. nr. 001.80R.391 Fremsat den 10. oktober 2013 af undervisningsministeren

Læs mere

Høringsliste bekendtgørelse om regler for Forbrugerombudsmandens

Høringsliste bekendtgørelse om regler for Forbrugerombudsmandens Dato: 16. juni 2014 Sag: POL-14/03945-9 Sagsbehandler: /mcm Høringsliste bekendtgørelse om regler for Forbrugerombudsmandens virksomhed KONKURRENCE- OG 3F Fagligt Fælles Forbund Advokatnævnet Advokatrådet

Læs mere

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd:

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd: Civil- og Politiafdelingen Dato: 10. juli 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-945-1384 Dok.: LMD41023 Vejledning om politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien som led i indsatsen

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 9/03 om Justitsministeriets økonomistyring

Læs mere

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Retsudvalget 2012-13 L 11 Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Jørgen Jørgensen Sagsnr.: 2011-801-0001 Dok.: 539389 Kommenteret høringsoversigt vedrørende udkast til

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. oktober 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Lov om indfødsretsprøve

Lov om indfødsretsprøve Høringsudkast af 09. marts 2006. Fremsat den af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om indfødsretsprøve 1. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration bemyndiges til at etablere

Læs mere

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Retsudvalget 2011-12 L 117 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 26. marts 2012 Kontor: Færdselskontoret Sagsnr.: 2012-801-0004 Dok.: 364396 Kommenteret høringsoversigt vedrørende udkast

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 159 Offentligt Lovafdelingen UDKAST Dato: 31. januar 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2007-733-0040 Dok.: LSJ40375 Forslag til Lov om ændring af

Læs mere

Udkast. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder

Udkast. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder 1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 14. august 2008 J.nr. 07-231-1 til Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder 1. Loven finder

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunale borgerservicecentre

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunale borgerservicecentre 2008/1 LSF 146 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Velfærdsministeriet Journalnummer: Velfærdsmin., j.nr. 2008-9738 Fremsat den 25. februar 2009 af velfærdsministeren (Karen Jespersen)

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 182/2014 A (advokat Martin Cumberland) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den

Læs mere

Høringsliste. Clean Clothes Campaign CO-Industri DAF Danmarks Automobilforhandler

Høringsliste. Clean Clothes Campaign CO-Industri DAF Danmarks Automobilforhandler Dato: 11. juli 2016 Sag: POL-14/06431-111 Sagsbehandler: /mcm Høringsliste 3F Fagligt Fælles Forbund Advokatsamfundet Akademikernes centralorganisation Alkohol og Samfund Amagerforbrænding AMGROS Arbejderbevægelsens

Læs mere

R E V I D E R E T G R U N D N O T A T. Europa-Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

R E V I D E R E T G R U N D N O T A T. Europa-Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0305 Bilag 4 Offentligt Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 8. januar 2007 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2005-748/21-0168 Dok.: MDT40504 R E V I D E R E T G R U

Læs mere

Notat. I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse.

Notat. I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse. 19. februar 2003 Notat I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse. Dommeres bibeskæftigelse foregår i overensstemmelse med den lovregulering, der trådte i kraft den 1. juli 1999. Retspræsidenterne

Læs mere

Erhvervsudvalget L Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget L Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget L 153 - Bilag 1 Offentligt 13.. januar 2007 /a Høringsnotat - Forslag til lov om ændring af lov om aktieselskaber m.v. (Grænseoverskridende fusion og grænseoverskridende spaltning) Et

Læs mere

HØRINGSNOTAT vedrørende Kommissionens grønbog om konflikter om stedlig kompetence og ne bis in idem i straffesager (KOM(2006)696 endelig)

HØRINGSNOTAT vedrørende Kommissionens grønbog om konflikter om stedlig kompetence og ne bis in idem i straffesager (KOM(2006)696 endelig) Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0696 Bilag 3 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 17. oktober 2006 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2006-305-0261 Dok.: MJO40242 HØRINGSNOTAT

Læs mere

På baggrund af den afsluttede høring kan det konkluderes, at der ikke er udtrykt kritik af lovforslaget.

På baggrund af den afsluttede høring kan det konkluderes, at der ikke er udtrykt kritik af lovforslaget. Høringsnotat til Folketingets Grønland s- udvalg 17. marts 2016 Høringsnotat vedrørende forslag til lov for Grønland om kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse - Lxx 1. Indledning Lovforslaget

Læs mere

Nedenfor følger en nærmere redegørelse for ministeriets opfattelse.

Nedenfor følger en nærmere redegørelse for ministeriets opfattelse. Statsforvaltningen tilsynet@statsforvaltningen.dk Sagsnr. 2014-6189 Doknr. 217161 Dato 27-04-2015 Orientering til Statsforvaltningen om Økonomi- og Indenrigsministeriets retsopfattelse vedrørende det kommunale

Læs mere

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 22. maj 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2008-730-0618 Dok.: JEE41060 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

Forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Styrkelse af rammerne for behandling af ansøgninger om offererstatning)

Forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Styrkelse af rammerne for behandling af ansøgninger om offererstatning) Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 8. februar 2013 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Anne Høgenhaven Simony Sagsnr.: 2013-731-0027 Dok.: 662527 Forslag til lov om ændring af offererstatningsloven

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0718 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0718 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0718 Bilag 1 Offentligt edlemmerne af Folketingets Europaudvalg deres stedfortrædere lag Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 23. februar 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 141 Offentligt (01) Dato: Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Peter Bartholin Sagsnr.: 2014-733-0113 Dok.: 1043439 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Vedrørende Kommissionens

Læs mere

Nedsættelse af et visionsudvalg for domstolsjurister

Nedsættelse af et visionsudvalg for domstolsjurister Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. MAT 27. juni 2006 Nedsættelse

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Justitsministeriet. Lovafdelingen. Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0618 Bilag 1 Offentligt G R U N D N O T A T

Justitsministeriet. Lovafdelingen. Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0618 Bilag 1 Offentligt G R U N D N O T A T Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0618 Bilag 1 Offentligt Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 20. december 2006 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2006-748/21-0259 Dok.: JER40133 G R U N D N O T A T om

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget REU alm. del - Bilag 118 Offentlig Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 9. november 2004 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2004-165-0615 Dok.: CAA20416 G R U N D N O

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Offentlig Digital Post

Forslag. Lov om ændring af lov om Offentlig Digital Post Lovforslag nr. L 136 Folketinget 2015-16 Fremsat den 25. februar 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om Offentlig Digital Post (Bemyndigelse til at fastsætte

Læs mere

Forsvarsudvalget L 159 - Bilag 2 Offentligt

Forsvarsudvalget L 159 - Bilag 2 Offentligt Forsvarsudvalget L 159 - Bilag 2 Offentligt HØRINGSNOTAT Den31.januar2006 UdkasttilforslagtilLovomændringaflovomforsvaretspersoneloglovomhjemmeværnet harværeti høringhosfølgendemyndighederogorganisationer:

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Lovudkast. I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. foretages følgende ændring:

Lovudkast. I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. foretages følgende ændring: Lovudkast Forslag til Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers

Læs mere

Projekt 35h. Kriminalforsorgens reorganisering

Projekt 35h. Kriminalforsorgens reorganisering Projekt 35h. Kriminalforsorgens reorganisering Uddrag fra hvidbog om Kriminalforsorgens reorganisering 2013-2016 Reorganisering 1 2013-14 www.kriminalforsorgen.dk Succeskriterier for reorganiseringen At

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 5/2011

Rigsadvokaten Informerer Nr. 5/2011 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 26. august 2011 JOURNAL NR. RA-2011-131-0004 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER + bilag

Læs mere

2010/1 LSF 113 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar Fremsat den 20. januar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag.

2010/1 LSF 113 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar Fremsat den 20. januar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag. 2010/1 LSF 113 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2010-740-0479 Fremsat den 20. januar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed)

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012 Læsø Kommune Frederikshavn Kommune SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012 Hjørring Kommune Brønderslev Kommune Jammerbugt Kommune Vesthimmerlands Kommune Rebild Kommune Mariagerfjord Kommune Aalborg Kommune 1.

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 17/2009

Rigsadvokaten Informerer Nr. 17/2009 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 23. november 2009 JOURNAL NR. RA-2009-131-0002 Bilag + bilag BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER

Læs mere

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget.

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget. Arbejdsmarkedsudvalget L 73 - Bilag 2 Offentligt Notat Resumé af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om inkassovirksomhed og lov om vagtvirksomhed 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om inkassovirksomhed og lov om vagtvirksomhed 1) 2008/1 LSF 134 (Gældende) Udskriftsdato: 22. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-708-0011 Fremsat den 18. februar 2009 af justitsministeren (Brian Mikkelsen)

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200)

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200) Forsvarsudvalget 2015-16 L 9 Bilag 1 Offentligt KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200) Maj 2015 Et udkast til lovforslag

Læs mere

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN (Konsekvensændringer i forbindelse med kommunalreformen) 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137

Læs mere

2009/1 LSF 140 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar Fremsat den 25. februar 2010 af udenrigsministeren (Lene Espersen) Forslag.

2009/1 LSF 140 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar Fremsat den 25. februar 2010 af udenrigsministeren (Lene Espersen) Forslag. 2009/1 LSF 140 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsministeriet, j.nr. 70.D.7.a.DAN Fremsat den 25. februar 2010 af udenrigsministeren (Lene

Læs mere

Høringsliste Advokatrådet Akademikernes Centralorganisation Amtsrådsforeningen Centralorganisationernes FællesUdvalg Dansk Arbejdsgiverforening Dansk

Høringsliste Advokatrådet Akademikernes Centralorganisation Amtsrådsforeningen Centralorganisationernes FællesUdvalg Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Høringsliste Advokatrådet Akademikernes Centralorganisation Amtsrådsforeningen Centralorganisationernes FællesUdvalg Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Byggeri Dansk ErhvervsFremme Dansk Handel og Service

Læs mere

Til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg. SPK 15. januar 2014. 70.D.7.a.DAN

Til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg. SPK 15. januar 2014. 70.D.7.a.DAN Eksportrådet The Trade Council Til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon +45 33 92 05 00 Telefax +45 33 92 05 33 eksportraadet@um.dk eksportraadet.um.dk

Læs mere

Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt

Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 24. februar 2006 Benedicte Federspiel Dok. 40440/ph Foretræde for Retsudvalget den 2. marts 2006 vedr. juridisk

Læs mere

Mål- og resultatplan for Anklagemyndigheden 2015

Mål- og resultatplan for Anklagemyndigheden 2015 Mål- og resultatplan for Anklagemyndigheden 2015 1. Indledning Anklagemyndighedens mål- og resultatplan for 2015 er indgået mellem Justitsministeriet og Rigsadvokaten og dækker den samlede anklagemyndighed.

Læs mere

Lov om ændring af færdselsloven

Lov om ændring af færdselsloven Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Caroline Elmberg Sagsnr.: 2014-801-0022 Dok.: 1350349 Udkast til Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Justering af adgangen til konfiskation af motordrevet køretøj)

Læs mere

JUSTITSMINISTERIET. Åbenhedskomitéen /v. Kurt Loftkjær aabenhedskomiteen @ it.dk

JUSTITSMINISTERIET. Åbenhedskomitéen /v. Kurt Loftkjær aabenhedskomiteen @ it.dk Åbenhedskomitéen /v. Kurt Loftkjær aabenhedskomiteen @ it.dk JUSTITSMISTERIET Uw Dato: Kontor: Sagsbeh:.: Dok.: 1 t MRS.?010 Statsretskontoret Christian Hesthaven 2010-7613-0087 CHE40426 + bilag De har

Læs mere

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). 20. december 2007 Notat om sagsomkostninger i småsager og sager i øvrigt med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. samt i sager, der er omfattet af lempelsen pr. 1. januar 2008 af advokaternes møderetsmonopol

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 25. januar 2006 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0080 Dok.: TTM40033 R E D E G Ø R E L S E om erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter

Læs mere

UDKAST Bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud

UDKAST Bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud UDKAST Bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud I medfør af 6, stk. 1, nr. 3, og 11, stk. 3, i lov nr. 492 af 12. maj 2010 om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. og 10, stk. 2, i lov nr. 484 af 17. juni

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 976 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 8. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-0971

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven 2007/2 LSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0506 Fremsat den 6. februar 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Anklagemyndighedens karrierepolitik for administrative medarbejdere

Anklagemyndighedens karrierepolitik for administrative medarbejdere Februar 2016 Anklagemyndighedens karrierepolitik for administrative medarbejdere Formål og målgruppe Karrierepolitikken er udformet med baggrund i organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK Stat,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. december 2015 Sag 179/2015 A (advokat Charlotte Løfberg) mod Jyske Finans A/S (advokat Tanja Lykke Stougaard) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 20. februar 2009 Kontor: Administrationsafdelingen Sagsnr.: 2009-0091-0223 Dok.:

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 11. juni 2004 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2003-440-0147 Dok.: TJE20454 Kommissorium for udvalget vedrørende advokater 1. Den seneste samlede revision

Læs mere

Politiets pressepolitik (Rigspolitiet)

Politiets pressepolitik (Rigspolitiet) Politiets pressepolitik (Rigspolitiet) Denne pressepolitik fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for politiets samspil med medierne og definerer de nærmere rammer for dette arbejde. Det strategiske

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 L 14 Bilag 1 Offentligt Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kontoret for Integrationspolitik J.nr. 2012-5048 dwp 23. august 2013 Notat de

Læs mere

2012/1 LSF 5 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december Forslag. til

2012/1 LSF 5 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december Forslag. til 2012/1 LSF 5 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin. 1207154 Fremsat den 3. oktober 2012 af økonomi- og indenrigsministeren

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167)

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) Marts 2016 1. Indledning Udkast til forslag til lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum,

Læs mere

Beslutningsreferat fra Nordjyllands Politis kredsrådsmøde den 10. august 2010. Deltagere:

Beslutningsreferat fra Nordjyllands Politis kredsrådsmøde den 10. august 2010. Deltagere: Beslutningsreferat fra Nordjyllands Politis kredsrådsmøde den 10. august 2010 Deltagere: Politidirektør Elsemette Cassøe Vicepolitidirektør Henrik Kjær Thomsen Chefanklager Søren Gade Chefpolitiinspektør

Læs mere