Drabant 22 DM 1997 i Egå -

Transkript

1 Drabant 22 DM 1997 i Egå - eller historien om hvordan Scharnhorst tog røven på alle de andre! Turen starter mandag eftermiddag, dagen efter Langelandsfestivalen. Nethe, som skulle sejle med, havde på det tidspunkt sejlet ca. 5 sømil samlet i hendes korte liv, så det var en rutineret gast, jeg fik ombord.. Vi havde en fed tur til Nyborg - kom i havn lidt efter midnat. I Nyborg skulle Frank stige på, Frank, min super - spiler - dæks - gast fra aftenkapsejladserne i Svendborgsund. Vi futtede til Tunø tirsdag, en smuk tur med marsvin og hurtige færger susende om ørerne. Tunø er en dejlig lille ø med en overfyldt havn, som minder om en campingplads, men der er sikkert idyllisk sidst i september. Vi stod tidligt op onsdag, så vi havde god tid i Egå til at ordne et par små skruer (som nogle andre af jer nok bemærkede). Vi kom til at ligge mellem Pegasus og Ane. Pegasus skulle også lige skrue lidt hist og her, da de havde været ude for at teste, hvor meget luft en Drabant 22 ku holde til. Resultat: Over 25 sekundmeter: Bliv i havn. Ane inviterede os på grillning - det var ganske hyggeligt. Nethe blev sendt til Århus og Lars ankom med bus. Så var der generalforsamling, og bagefter skulle vi lige ned og skrue lidt for en sikkerheds skyld. Så blev det torsdag morgen, og vi var skide spændte på, hvordan det hele ville gå, vejret, de nye sejl, alle vores skruer og beslag, og så om jeg overhovedet kunne sejle hurtigt, det var jo Jakob, som styrede sidste år, så det var min debut ved rorpinden til DM, og der var noget at leve op til, for vi fik en flot 4. plads sidste år. På vej ud til starten skulle vi lige skrue lidt og sætte et par ekstra snore på, så lige pludselig var vi sgu kommet for langt væk fra starten, men heldigvis blev den udsat, ellers var vi startet 5 min. efter alle andre, hvor dum kan man være, nå - heldet følger de tossede. På med hornene og så af sted, fed start - helt fremme, første mærke rundes som nr. 7, vi får jordet et par både på spilerbenet, og er senere

2 heldige med nogle vindspring, så vi får sejlet os op på en flot 2. plads. Vi var helt vilde, det var fandme sejt at blive nr. 2 i første sejlads. I anden sejlads skete der noget af det samme, meget uberegnelig vind (i hvert fald for os), alligevel fik vi en 2. plads til, imponerende. Nuser havde vundet begge sejladser og virkede fuldstændig urørlig. Lige før mål hørte vi en mærkelig lyd, vi opdagede, at skødet til genuaen løb igennem tacklingen - shit man! Lars mente, at vi var nødt til at vende, så det skulle jeg lige til, men så kom der en kæmpe rummer, så vi kunne stå mållinien op. Hold kæft - det var spændende, om det ville holde. Det gjorde det. Heldig igen. Da vi kom ind, måtte jeg i masten igen, men denne gang var det en aluminiumsmast, den er ikke nær så god at klatre i, så jeg blev hejst op af Pjask og Co. Som tak for dette fik jeg en heksebryg, den fik Nethe, uden, at der dog var nogen antydning i det!?! Aftensmaden var en dejlig fiskemenu på pubben, hvor mine flinke gaster havde inviteret mig hen. TAK FOR MA. Andendagen kunne være en fortsættelse af Steffens store badedag sidste år. Absolut ingen vind, vi bandt os sammen med Jens Lyn, kom i vandet, fik en pilsner og nød vejret, skide skønt, men lige så skønt at der pludseligt kom vind. Så på med hornene, de kan godt være lidt varme at have på, men man lider gerne lidt for grufuldheden. Spirillen var selvfølgelig også på plads, det er sgu mærkeligt med ham, han bliver blegere og blegere jo mere sol, han får, mens vi andre bliver brunere. Desuden ville Pjask lægge protest mod os for at være 4 mand ombord, men da de jo kun var 2 ombord, så passede gennemsnittet, og vi vandt den protest!! En perfekt start, og vi var først rundt om krydsmærket, det var underligt at ligge forrest, det jublede vi meget over, men jubelen forsvandt på sidste opkryds, da Nuser lå og vendte på os. Vi råbte til dem, at de skulle tænke på Pegasus, det var for sent, Pegasus vandt, og vi blev 3er. Det var en blandet fornøjelse, lige pludselig at være negativ over en 3. plads!! Men når man har ligget forrest hele vejen, er det sgu lidt surt, det var helt sikkert min manglende rutine, der gjorde, at vi ikke holdt hele vejen hjem. Nu var det vigtigt at komme igen og ikke hænge med hovedet.

3 I næste sejlads får vi en rigtig skidt start, men kæmper os flot op på en 2. plads - meget spændende lige foran Nuser, og så var det Jens Lyn, der vandt, meget flot, men de havde ført fra start til mål, så de var noget kæphøje, for vi kunne jo ikke holde hjem i sejladsen forinden. OK - de viste os, hvordan det skal gøres. Der var nogle kedelige protestsager efter sejladserne, dem var vi heldigvis ikke med i. Efter de næste resultater var det rigtig spændende inden sidste dag, vi lå nr. 2, og nu skulle den plads fandme holdes med næb og horn. Da vi kom ind, stod Lars familie og Franks kæreste og ventede på os, de var alligevel i Århus for at købe et køkken eller noget i den stil. Så vi fik det store kolde bord i klubhuset. Nu kan jeg sgu ikke lige huske, om det var den aften, nej, det var vist aftenen før, hvor der gik ild i gasblusset... ja, ja det ved jeg godt, der skal være, men flammen stod ud af siden, så Scharnhorst nær havde lidt samme skæbne som sin tidligere bror/søster. Det var heller ikke det værste - det værste var, at det skabte så meget forvirring, så vi glemte at hente vores hynder og dyner - den kæmpekatastrofe. Det var umuligt at få fat på havnefogeden. Fuck off, hvordan kunne vi være så dumme!!? En kæmpetak til Jens Lyn for lån af hynder og en sovepose. Det var så op til Lars og Frank, hvem der skulle have soveposen, og hvem der skulle sove med regnfrakke og håndklæde. Der var ikke tropenætter, som i denne tid. Som jeg altid har sagt, det er nogle supergaster, de bestemte nemlig, at skipper skulle have soveposen, til gengæld skulle jeg så ind i Torpedorohr eins (bagbord stikkøje). Vi kunne nemlig heller ikke lukke lugen - ak, ja, disse minder. Klar til sidste dag, der var heller ingen vind, vi blev trukket ud til banen og lige bag ved os hang Nuser, så jeg fik lige en snak med Dannie, han stod og jublede over den manglende vind, for blot en aflyst sejlads, og de havde vundet DM, måske håbede vi også lidt på det, for så havde vi sikret os sølv, og vi regnede alligevel ikke med at kunne vinde, men Jens Lyn havde jo lige lært os, hvordan man fører fra start til mål, så det gjorde vi, for satan igen. Min manglende rutine havde nær kostet os sejren, vi førte så meget, så vi koncentrerede os ikke rigtigt om de nærmeste bare for at komme hurtigt i mål Chateau var lige ved at snuppe førstepladsen, det havde sgu ikke været til at

4 bære en gang til. Det gik, og vi jublede over vores sikre 2. plads. Nuser blev nr. 5, så nu kunne vi lige pludselig nå at vinde!! Det var, som om gassen var gået af ballonen til sidste sejlads, vi manglede den sidste gejst, jeg tror, vi var trætte og tilfredse med 2. pladsen. Vi fik en lorte start, og Scharnhorst sejlede ikke så hurtigt som lige før, nå vi tænkte vi, Nuser var foran os, og vi kunne ikke hente på dem, vi troede, at vi skulle være foran Nuser for at vinde samlet, vi troede, at Nuser troede det samme (måske lidt naivt), men pludselig under sejladsen gik det op for Frank, at vi kunne nå det, hvis Nuser blev 4 eller dårligere. Så da Nuser passede på os, begyndte vi at vende en masse gange og ganske rigtigt, Nuser vendte med, vi blev bare ved med at vende, så de kunne miste noget i forhold til alle de andre, så der kunne smutte et par både forbi. Vi syntes selv, at vi var skide smarte, Nuser vender som nr. 4 eller 5 ved sidste krydsmærke, så laver Jens Lyn noget helt vildt på spilerbenet for at satse, de skulle nå Pegasus for at blive nr. 3. Hold kæft, hvor vi råbte ad Jens Lyn, de var godtnok 500 m. væk, så de hørte ikke noget, men det resulterede i, at Nuser vendte som 3 ved bundmærket, altså de var mestre på det tidspunkt, jeg ved ikke, hvad der skete, men der var 2, der nåede at overhale dem, det var lige så spændende, som det kunne blive, det var helt utroligt, at vi vandt samlet. Grunden til at vi vandt var selvfølgelig, at vi var så stabile, på nær den sidste 8. plads, som vi kunne smide væk, men den virkelige grund var de 2 dygtige gaster, som var med, Lars og Frank, som kender hinanden og arbejder virkelig godt sammen, de klarede det hele, og jeg kunne bare koncentrere mig om at styre, det var virkelig fedt, så er det sgu sjovt at sejle kapsejlads, når alt klapper. Vi havde selvfølgelig også det held, der skulle til. En stor oplevelse, og det var skønt at blive smidt i vandet. Udover, at vi vandt, så var det også et rigtig hyggeligt stævne, desværre var vi lidt for trætte til festen lørdag aften. En stor tak til Hanne, og hvem der ellers gjorde det muligt, at vi fik flotte guldmedaljer, og så er Drabant 22 en officiel klasse igen. Flot arbejde til det sidste. Og en stor tak for alle de dejlige rustfrie skruer, det kribler helt i fingrene for at skrue dem i Scharnhorst. Det var også en rigtig skøn trøje, som Richardt havde købt. Tak for den. Vi ses næste år til et

5 smækkert - lækkert stævne. Jesper Stig Andersen D 92 Scharnhorst PS. I var heller ikke værst.