Bedre Cykelruter. Udviklingsprojekt om evaluering og planlægning af bedre cykelruter i fremtiden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bedre Cykelruter. Udviklingsprojekt om evaluering og planlægning af bedre cykelruter i fremtiden"

Transkript

1 Bedre Cykelruter Udviklingsprojekt om evaluering og planlægning af bedre cykelruter i fremtiden Idéværkstedet De Frie Fugle Jens Erik Larsen April 2007

2 kkolofon Kolofon Projekt Bedre Cykelruter er udarbejdet af Idéværkstedet De Frie Fugle på eget initiativ. Tekst: Jens Erik Larsen Fotos: Jens Erik Larsen Layout og produktion: Paramedia ISBN: Projektet har været bakket op af en faglig følgegruppe bestående af: Heidi Wind og Ulrik Djupret, Køge Kommune Jens Chr. Højgaard, Københavns Kommune Ove Knudsen, fhv. Storstrøms Amt, nu Vejcenter Næstved Anker Madsen, Friluftsrådet Jørgen Valentiner, Vejdirektoratet Lars Bendix Poulsen, Skov- og Naturstyrelsen Jan Grub Laursen, Fhv. DTU, nu turistfører Søren Sørensen, Østdansk Turisme Per Christiansen og Erik Bølling Dansk Cyklist Forbund Sissel Jenseth, Syklistenes Landsforening (SLF), Norge Projektet har været økonomisk støttet af: Tips- og Lottomidler til friluftslivet Storstrøms Amt Foreningen Østifterne Leader+ Endvidere har Vestsjællands Amt, Roskilde Amt og Frederiksborg Amt m.fl. hjulpet med eksempelmateriale. Forsidemotiv: Cykelrute 701 ved Arresø i Gribskov Kommune. Redaktionen afsluttet 15. marts IDéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007

3 Indholdsfortegnelse i Indholdsfortegnelse Kolofon Forord 1. Cykelruter og involverede myndigheder Baggrund og historik 1.2 Sammenfatning 2. Cykelturismen og dens aktører Aktørerne 2.2 Cycling Denmarks strategi 2.3 Eksempel Østersøruten 2.4 Eksempel København - Berlin ruten 2.5 Eksempel Hærvejen 2.6 Sammenfatning 3. Inspiration fra udenlandske super-cykelruter Østrig: DonauRadweg og TauernRadweg 3.2 Tyskland: de mange cykelruters land 3.3 Rallarvegen i Norge 3.4 Spanien: El Camino de Santiago 3.5 Storbritanien med skulpturer 3.6 Schweiz: Nationale ruter - alt under én hat 3.7 EuroVelo - det europæiske cykelrutenet 3.8 Sammenfatning 4. Evalueringsparametre Planlægningskriterier EuroVelo Canada Finland Norge 4.2 Komfort og fremkommelighed 4.3 Udvalgte parametre Information inden turen Adgangsforhold til ruten Vejvisning og informationstavler Trafiksikkerhed Komfort og teknisk udformning Proviantering Overnatning Anden service Landskab og seværdigheder 4.4 Vægtning af parametre 4.5 Sammenfatning 5. Afprøvning af evalueringsparametre Følgegruppens afprøvning på Stevns 5.2 Afprøvning på N9 København - Nykøbing F - Gedser af norsk metode Resultater af testen Tilpasning til danske forhold Tekniske forhold 5.3 Sammenfatning 6. Inspiration og værktøjer til planlægning af bedre cykelruter Odsherred Kommunes cykelplan 6.2 Ny regional cykelrute Falster Rundt 6.3 Best Practise fra Københavns Kommune 6.4 Finansiering af kommunale cykelruteprojekter. 6.5 Formidling af cykelruter (nye guider, www og GPS) 6.6 Tekniske og turistmæssige værktøjer Benyttelse af veje til cykelruter Info- og servicecentre Rastepladser i landsbyer Opgradering af lokale seværdigheder Cykelfærger og shuttleservice Vejregler for vejvisning på cykle- rideog vandreruter Test ruterne og lav tilstandsrapport Tekniske og turistmæssige krav til cykelruter 6.7 Sammenfatning Kilde- og litteraturliste samt links til www 42 Bilag (særskilt rapport) Definitioner af cykelruter og cyklistkategorier Oversigt over eksisterende cykelruter Breve til og fra ministre vedr. nationale cykelruter Bruger- og ruteundersøgelser Testrapporter for N9. Idéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007

4 f Forord Forord Gennem flere årtier har vejmyndighederne i Danmark etableret cykelruter af forskellig slags. En nærmere status herfor findes i kap.1. Selvom Danmark var det første land i verden til at åbne et officielt nationalt cykelrutenet (1993), fremstår ruterne ikke nødvendigvis længere som et forbillede. De er ikke blevet videreudviklede eller vedligeholdt så godt, som cyklister forventer i dag. Salget af cykelrutekort har været for nedadgående. Eksempelvis fra kort i 1993 til kort i 2001 (Notat af Helle Bliddal Cyklistforbundet nov. 2001). Dette har også betydet, at ajourføringen af cykelkort har haltet noget, da man først ville sælge de gamle kort (især Roskilde, Århus, Ribe og Ringkøbing amter). Tilmed kan man sige, at selvom Danmark i forvejen havde en lang historisk tradition for cykling, er vi siden hen blevet overhalet af mange andre lande med hensyn til udvikling af cykelrutenettet og ikke mindst udvikling af cykelturismen. Det gælder lande som Tyskland, Østrig og Schweiz - se nærmere i kapitel 3. Cykelruterne er det fysiske grundlag for at få flere cyklister ud i naturen på en sund og miljørigtig måde. Der er i dag bred politisk enighed om at cykling og cyklisme skal fremmes, fordi det er en miljøvenlig transportform, fordi den øger mobiliteten i alle aldersgrupper, og fordi den fremmer folkesundheden. For at få flere til at bruge cykelruterne er det afgørende, at skiltningen er til at cykle efter, vejbelægningen er god, og at der ved ruteføringen er lagt vægt på trafiksikkerhed, fremkommelighed og oplevelser. I nærværende projekt gives en status for cykelruterne og cykelturismen i Danmark, og der søges udarbejdet retningslinier for hvordan, cykelruter evalueres, vedligeholdes og planlægges bedst muligt fremover. Der findes tekniske vejledninger i, hvordan man laver afmærkning og stier langs veje (vejregler). Men der er ikke manualer til at lave cykelruter efter, herunder vurdering af hvilke veje, der er velegnede til at indgå i cykelruter m.h.t. trafiksikkerhed, komfort, oplevelsesværdi m.v. Eksempelvis har kommuner og amter haft frit slag til at benytte veje med en hel del biltrafik, som dele af en cykelrute, uden at etablere cykelstier langs disse veje. Hvor er det lige rute 70 går hen? I en manual om etablering af cykelruter, bør også indgå en vurdering af de turist- og servicemæssige kriterier så som overnatning, proviantering, service, landskab og seværdigheder, men noget sådant foreligger ikke i dag. Dog er Cycling Denmark begyndt at kvalitetsbedømme overnatningssteder ud fra cyklisters forventede behov - mere herom i kap. 2. Formålet med projektet er at udvikle en fremgangsmåde, som både kan anvendes til evaluering af cykelruterne og til en prioritering af vedligeholdelse og videreudvikling mod bedre cykelruter. Derudover vil metoden kunne anvendes til en vurdering af ruterne, så brugerne kan vælge den rute, der lever op til deres forventninger. Se nærmere i kap. 4 og 5. Udviklingsprojektet er først og fremmest tænkt som en nyttig manual for de nye kommuner med henblik på planlægning af bedre cykelruter, nu amterne er nedlagt. Se nærmere i kap. 6. Derudover håber vi, at forskellige cyklist- og miljøgrupper samt turistorganisationer kan hente inspiration heri. Tak til en tålmodig faglig følgegruppe (se kolofon) samt Anders Sørensen, Cycling Denmark, som har bistået med at få samlet de mange løse ender sammen til denne rapport. Marts 2007 Jens Erik Larsen IDéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007

5 Cykelruter og involverede myndigheder 1 1. Cykelruter og involverede myndigheder 1.1 Baggrund og historik Det afmærkede cykelrutenet i Danmark udgør i alt omkring km cykelruter. De nationale ruter (N) er godt km og de regionale ruter (R) knapt 6.000, mens de lokale ruter (L) strækker sig over godt (CykelGuide 2006). Det nationale cykelrutenet blev etableret i 1993, som det første sammenhængende nationale cykelrutenet i verden. Det var unikt, at det nationale cykelrutenet blev etableret af vejmyndighederne som en trafikalt infrastruktur på linie med vejnettet og med ambitioner om en tilsvarende kvalitet m.h.t. vejvisning og vedligeholdelse. Antal km skiltede nationale, regionale og lokale cykelruter i Danmark 2006 fordelt på amter: Amt km nat. km reg. km lok. Ialt Nordjylland Viborg Ringkøbing Ribe Sønderjylland Århus Vejle Fyn Vestsjælland Frederiksborg København Københavns Kommune Roskilde Storstrøms Bornholm I alt Se kort over ruterne i bilaget eller på Siden da har mange lande som sagt fulgt efter, med det danske cykelrutenet som forbillede, men dog i forskellige udformninger. I Storbritannien har man f.eks. anlagt mange ruter på nedlagte jernbaner og tilført ruterne skulpturer og særligt designede broer m.v. I Danmark har der ikke været så meget arkitektarbejde på etablering af ruterne, hvis man ser bort fra de landskabsmæssige formationer, som ruterne lægges igennem samt designet af skilte. Plakat fra indvielsen, hvor alle landets cyklister strømmer til Hærvejen i Muligheden for at etablere et nationalt net af cykelruter, blev nævnt første gang i en officiel rapport, da Miljøministeriet i 1985 (Planlægning for cyklister, hverdag og fritid) skrev: Miljøministeriet vil med udgangspunkt i den regionale planlægning søge etableret et landsdækkende rutenet for feriecyklister. Dette blev fulgt op med rapporten Amtskommunernes stiplanlægning med oplæg til nationalt cykelrutenet (Miljøministeriet 1988), som førte til nedsættelse af en tværgående arbejdsgruppe i Vejdirektoratet til udarbejdelse af det konkrete forslag der stort set endte som foreslået i rapporten i 1988 (Nationale cykelruter. Vejdirektoratet 1991). Imens udarbejdede Vejdirektoratet nye vejregler for vejvisning på cykelruter, hvori bl.a. bestemmes at nationale ruter vises med en rød baggrund for det hvide rutenummertal. Disse vejregler trådte i kraft Vejreglerne blev revideret 2000 (Vejregler for vejvisning på cykel- og vandreruter) og igen i 2007 p.gr.a. amternes nedlæggelse (Vejregler for vejvisning på cykel-, ride- og vandreruter). I 1993 blev det nationale rutenet med 10 cykelruter så indviet. Det var nu amterne, som stod for oprettelsen og vedligeholdelsen. Idéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007

6 1 CyKElrutEr og InvolvErEdE myndigheder Miljøminister (i 2003) Hans Chr. Schmidt med jubilæums T-shirt fra konferencen Brev fra Transport- og Energiminister Flemming Hansen om varetagelse af de nationale cykelruter (2006). Hærvejen er et eksempel på ejerforhold for en national cykelrute, idet de 5 amter, som den historiske Hærvej fra Viborg til Padborg går igennem, samarbejdede om afmærkning af cykelruten og udgivelse af cykelkort. Herved blev Hærvejen den første nationale cykelrute i Danmark. Den blev åbnet i 1989, og på en måde et forbillede for det efterfølgende net af nationale cykelruter. Amterne arbejdede især i de første år også en del med markedsføring heraf. Flere færgenedlæggelser førte til problemer for de nationale ruter, f.eks. Grenå Hundested, som først med 1-2 års forsinkelse flyttede N2 til Ebeltoft og senere Kulhusfærgen, der dog er genopstået. Der har ikke været fremført de store visioner fra amternes side m.h.t til videreudvikling og markedsføring af de nationale cykelruter. Dog blev en ny national rute tilføjet af de nordjyske amter, nemlig Limfjordsruten i De regionale turistgrupper har ind i mellem været interesserede i cykelruterne. Fyntour, turisme region syd (nu Østdansk Turisme) og Region Sydøst- og Sønderjylland (RST) har været de mest visionære med markedsføring af Østersøruten, men man har dog ikke fået taget sig sammen til at gøre denne rute til en samlet national rute, som det er foreslået i Miljøministeriets strategirapport 2003 (Strategiplan for cykel-, vandre- og rideruter af national og regional betydning). Et andet projekt Berlin - København cykelruten har haft tilsvarende koordineringsproblemer, idet de involverede turistgrupper kun havde penge til markedsføring, før ruten blev flyttet og samlet afmærket som nationale rute 9. Men denne flytning og afmærkning er nu sket takket være især Storstrøms Amt. Se mere herom i afsnit 2.4. November 2003 afholdtes en jubilæumskonference i anledning af 10 året for de nationale cykelruter. Et af formålene var at diskutere ruternes fremtid og især koordinering mellem vejmyndigheder og turistorganisationer. Der var stor interesse for konferencen se nærmere afrapportering herom på pdf. Men der er siden ikke sket den store koordinering, og efter amternes nedlæggelse, er det de nye 98 kommuner, der skal varetage planlægning og vedligeholdelse af de nationale cykelruter og de regionale for den sags skyld. 6 IDéværksteDet De frie fugle bedre cykelruter 007

7 Cykelruter og involverede myndigheder 1 N12 Limfjordsruten følger trafikeret vej og er tilmed margueriterute. I forbindelse med strukturreformen var det som om, de nationale og regionale cykelruter blev glemt. Derfor skrev Dansk Cyklist Forbund og De Frie Fugle breve til Transportog Energi minister Flemming Hansen samt til Erhvervsminister Bendt Bendtsen og Miljøminister Connie Hedegaard for at gøre opmærksom herpå se breve i bilag. Vi fik et positivt svar tilbage fra transportministeren på regeringens vegne om, at der nok skulle blive taget hånd om det i løbet af efteråret 2006, og at vores forslag ville indgå i Vejdirektoratets videre arbejde hermed samt at vi ville blive inddraget i arbejdet med en fremtidig Statslig Cykelstrategi. Det sidste ser nu ikke ud til at blive tilfældet, men Vejdirektoratet og Kommunernes Landsforening (KL) har indgået en aftale om, at det nationale cykelrutenet bevares som det er nu, at evt. ændringer, som kommunerne måtte foretage, skal indberettes til Vejdirektoratet, som ajourfører et kort over ruternes aktuelle beliggenhed. Miljøministeren svarede i øvrigt også efterfølgende. Dette kan måske følges op i forbindelse med formidling af cykelruterne se afsnit 6.5. Det er positivt, at det nationale cykelrutenet opretholdes, og at et ajourført kort skal ligge på Vejdirektoratets hjemmeside. Men når det kun er kommunerne, som tager sig af evt. ændringer, er det vanskeligt at se, hvordan der skal ske nogen videre udvikling af det nationale cykelrutenet, herunder evt. tilpasninger til udviklingen i de europæiske ruter og evt. nye projekter indenfor cykelturismens aktører. 1.2 Sammenfatning Danmark har verdens bedste nationale cykelrutenet med en relativ god afmærkning. Det er alene kommunerne, som i fremtiden står for vedligeholdelse og evt. videreudvikling af nettet. Tiden vil vise, hvor meget udvikling, der bliver heraf. Ligeledes er det vigtigt, at de regionale cykelruter vedligeholdes og udvikles, hvilket kræver samarbejde over kommunegrænserne. Dette er mere overskueligt for de nu store kommuner end hele nationale forløb. Flere af de regionale cykelruter har da også stor turistmæssig betydning se mere herom i næste kapitel. Idéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter

8 2Cykelturismen og dens aktører 2. Cykelturismen og dens aktører 2.1 Aktørerne Hvis man skal lave en sammenhængende strategi for cykelturisme, har man i hvert fald brug for: Feriecyklister Cykelruter Service (overnatning, mad, cykelreparation m.v.) Hertil kommer et meget vigtigt element, som hedder markedsføring. De nødvendige aktørerne, er overordnet set: cyklisterne - vejbestyrelser - lodsejere - turisterhvervet Cyklisterne kan enten bevæge sig på cykel fra overnatningssted til overnatningssted (feriecyklister) eller foretage ture ud fra et bestemt sted (udflugtscyklister) se definitioner i bilag. De nationale og regionale cykelruter er primært for cyklister, der bruger cyklen som transportmiddel fra sted til sted medbringende deres bagage. Cyklisternes organisation, Dansk Cyklist Forbund, har i de senere år mest arbejdet med hverdagscyklisters forhold, men på hjemmesiden kan man også få en del information om feriecykling. På er der også gjort en del ud af oplysningerne til såvel udflugts- som feriecyklister. Ifølge Vejloven er det vejbestyrelserne, dvs. kommunerne og Vejdirektoratet (tidl. også amterne), der tager sig af planlægning, afmærkning og vedligeholdelse af veje og stier og cykelruter. Dette gælder i og for sig også på private fællesveje og private veje, som indgår i cykelruter. Dog kan vedligeholdelse m.v. være aftalt med lodsejerne. En særlig betydningsfuld lodsejer, når det drejer sig om længere cykelruter, er Skov- og Naturstyrelsen som administrerer mange af de statsarealer, hvor cykelruter går igennem. Eksempelvis ejer styrelsen mere end halvdelen af den 27 km lange R33 fra Hillerød til Gilleleje. Det indgår i Statsskovenes afmærkningsregulativ, at gennemgående cykel- og vandreruter afmærkes med vejreglernes blåhvide skilte og ikke med skovens normalt grønne skilte. Der har vel siden cyklens opfindelse været en form for cykelturisme i Danmark. Tidligere fulgte cyklisterne bivejene rundt og cykelstier anlagt på tidligere jernbanestrækninger. I 1980 erne udkom en række cykelbøger med turforslag, bl.a. Ud at cykle på Sjælland m.v., som blev flittigt brugt. Turforslagene kædede eksisterende stier og kommuneveje sammen og lagde grundstenen til de senere afmærkede regionale cykelruter. I 1990 lavede Friluftsrådet en fynsk cykelturisme analyse, (Dansk Cykelturisme Analyse) som viste at cykelturismen var en indbringende forretning. Man fandt ud af at cyklister faktisk skulle have et sted at overnatte og ofte et hotel samt noget at spise hver dag ofte restaurant, da man ikke som camping- og sommerhusturister slæbte meget med selv. Der påvistes et relativt højt døgnforbrug (165 kr pr cyklist). I senere undersøgelser (Værd at vide: Cykelferie i Danmark 1998) ses dette at være steget til 245 kr. I senere undersøgelser (Tøbbe 2004) er vi oppe på 355 kr pr. cyklist pr. døgn. Det har overrasket turistfolk og satte på daværende tidspunkt skub i Danmarks Turistråds (nu VisitDenmark) markedsføring af cykelturismen. I 1993 fik vi som beskrevet i forrige kapitel, de nationale cykelruter, som Danmarks Turistråd dengang også opfattede som et godt produkt at markedsføre. Der blev udgivet en række kataloget på forskellige sprog, som tog udgangspunkt i det nationale cykelrutenet. I Danmark har udviklingen hidtil været, at vejmyndighederne etablerede cykelruterne. Som beskrevet i forrige kapitel blev det nationale cykelrutenet opbygget som en trafikal infrastruktur af vejdirektoratet og amterne mere eller mindre uden turisterhvervets medvirken. Turisterhvervet udtrykker sig i 1994 på denne måde: Med den standard af cykelvenlighed, som Danmark efterhånden har opnået, er det blot et spørgsmål om at få markedsført dette produkt på samme succesfulde måde, som det er lykkedes i Østrig og andre steder. (Udvikling af cykelturismen i Danmark. Inspirations- og idékatalog). I 2007 lyder det Velkommen til Danmark landet med verdens lykkeligste cyklister (Danmark Cykelferie. Overblik over danske cykeloplevelser). Læg mærke til at cykelrutenettet i første citat kaldes et produkt. I cykelturismen skal man afgrænse den vare/det produkt, som skal markedsføres og sælges. Dette har i Danmark i høj grad været selve cykelrutenettet, selv om nettet altså er etableret som et trafikalt ikke kommercielt produkt. Som det vil fremgå i næste kapitel, er der IDéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007

9 Cykelturismen og dens aktører2 i andre lande i højere grad tale om enkelte berømte ruter, som nogen har et slags ejerskab til og dermed interesse i at markedsføre og sælge. Man kan godt sige, at vi her har at gøre med 2 forskellige strategier for udvikling af cykelturismen: Sammenhængende cykelrutenet eller konkrete cykelturistprodukter (f.eks. temaruter) Sissel Jenseth har beskrevet denne konflikt (Sykkelturisme og nationale sykkelruter i Norge (ikke publiceret)) og siger, at man skal være opmærksom på de forskellige interesser hos de involverede aktører. Det gælder f.eks. tidshorisonten i projekterne og den videre vedligeholdelse. Specielt advarer Sissel mod turistprojekter med begrænset tidshorisont. Hun nævner endvidere at en cykelrute som turistprodukt for at virke attraktiv på cykelturisterne og blive en succes for udbyderne skal have : stor oplevelsesværdi en klar identitet et navn og gerne et logo et ejerskab god afmærkning, kort- og guidebog samt information på nettet en plan for drift, fornyelse og vækst et årligt markedsføringsbudget. For Danmarks vedkommende kunne man sige, at de nationale cykelruter er en god basis for cykelturismen, til at udvikle cykelturisme produkter. Der har da også været nogle tiltag. Den første nationale cykelrute, Hærvejen blev udviklet og markedsført af de 5 jyske amter mellem Viborg og Padborg over en årrække. Her kan man sige, at der var tale om et entydigt ejerskab af ruten. Men da amterne slap taget, var turistorganisationerne ikke vakse til at tage over, hvilket bl.a. skyldes at turistorganisationerne var delt i en Vestkyst- (Turistgruppen Vestjylland) og en Østkystgruppe (Region Sydøst- og Sønderjylland, RST), hvorved Hærvejen ligesom faldt ned imellem 2 stole. Under alle omstændigheder har turistorganisationerne aldrig vist interesse for at medvirke i den fysiske etablering og vedligeholdelse af cykelruter. Herved er turisterhvervet helt afhængigt af vejmyndighedernes administration heraf. Firkantet kan man sige, at branchen på denne måde ikke har indflydelse på kvaliteten af den vare, som man sælger. Dette har bl.a. givet sig udtryk i en zigzag kurs med flere cykelturisme produkter se eksempler sidst i kapitlet. 2.2 Cycling Denmarks strategi Inspireret af udenlandske initiativer har turisterhvervet nu struktureret markedsføringen i foreningen Aktiv Danmark, eller rettere i dens underafdeling, som hedder Cycling Denmark, som er en sammenslutning af aktører fra turisterhvervet. Foreningen har udviklet tre mærkningsordninger med henblik på cykelturister. Det er en mærkningsordning for overnatningssteder, som ligner den tyske mærkningsordning, Bett und Bike og den norske Syklist Velkommen samt en mærkningsordning for cykelområder og en varedeklaration for cykelruter. Cycling Denmarks Mærkningsordning for overnatningsstederne Mærkningsordningen for overnatningsstederne er en garanti for, at overnatningsstederne lever op til en række minimums krav, som er opstillet af Cycling Denmark. Kravene er følgende: 1. Gratis cykelparkering 2. Tørremulighed for tøj 3. Udlån af en lang række specificeret værktøj 4. Der skal tilbydes en kulhydrat rig morgenmad og mulighed for at smøre madpakke 5. Gæstebog for cyklister 6. Salg eller leje af cykelkort og guider (www.visitdenmark.com) Cycling Denmarks mærkningsordning for cykelområderne Er en kvalitetsgodkendelse af cykelområder med henblik på de cykelturister, der med udgangspunkt i samme overnatningssted tager på cykeltur i et bestemt område. Et kvalitets godkendt cykelområde skal leve op til følgende kriterier: 1. Der skal være minimum 3 overnatningssteder, som er kvalitetsgodkendte af Cycling Denmark 2. Personalet eller tilknyttede personer til turistbureauet skal have gennemcyklet områdets cykelruter. 3. Turistbureauet skal have salg af cykelkort 4. Det skal være muligt at bestille overnatning gennem turistbureauet. 5. Der stilles krav til kvaliteten af cykelkort og rutebeskrivelser 6. Udlejning af cykler af god kvalitet (www.visitdenmark.com) Idéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007

10 2Cykelturismen og dens aktører Cycling Denmarks varedeklaration for cykelruter Er henvendt til cykelturister, der cykler fra overnatningssted til overnatningssted. Der er kun enkelte minimumskrav til ruterne. De beskrives i stedet gennem forskellige fakta for ruterne. Ordningen kaldes derfor varedeklaration for cykelruter: De parametre, der beskrives er blandt andet: 1. Rutens længde 2. fordelingen mellem asfalt og grus på vejene 3. cykeludlejning 4. cykelsmede 5. trafikerede vejstrækninger (www.visitdenmark.com) Cycling Denmarks initiativ gør udbyderne af overnatningsstederne mere opmærksomme på at gøre noget særligt for cykelturisterne. Mærkningsordningen for cykelområder og cykelruter kan være med til at øge turistbureauernes viden og interesse for cykelruter og dermed deres servicetilbud mod cykelturister. Der har dog manglet en kobling mellem dem, der anlægger, vedligeholder og laver kortmaterialer for cykelruterne og turisterhvervet, der markedsfører ruterne. I fremtiden vil kortudbyderne og turisterhvervet dog være knyttet nærmere sammen takket være initiativ fra Cycling Denmark, Dansk Cyklist Forbund og Fyntour til udgivelse af nye kortguider se nærmere i kap 6. Mærkningsordningerne for cykelområderne handler kun om servicen fra overnatningssteder og turistbureauet og ikke om cykelruternes beskaffenhed. Varedeklarationen for cykelruterne er en beskrivelse af forholdene og ikke en egentlig vurdering, der bygger på en registrering. For at både administratorerne af ruterne og turisterhvervet kan forbedre deres videns grundlag vil det være godt med en systematisk registrering af ruternes beskaffenhed. Cycling Denmark har givet udtryk for stor interesse i Projekt Bedre Cykelruters evalueringsværktøj til at give en mere objektiv registrering af ruternes beskaffenhed, der dels vil kunne anvendes til en mere præcis beskrivelse og vurdering af ruterne, og dels vil være et redskab, som administratorerne kan anvende til vedligeholdelse og forbedring af ruterne. Østersøruten skulle primært følge N8, som her er skiltet meget specielt med lilla 8-tal (vest for Svendborg), andre steder med uskøn placering af skilt og løst underskilt. 2.3 Eksempel Østersøruten Under betegnelsen Østersøruten er der udgivet en guidebog for en rundtur på 800 km med overskuelig vejvisning ad skiltede nationale, regionale og lokale ruter: Østersøruten Danmarks smukkeste cykelrute. Nærmere oplysninger Fyntour ( ) eller Østersøruten vil udgør en del af den europæiske rute Baltic Sea Cycle Route (8.000 km). Desværre er det ikke lykkedes at få en ensartet skiltning af ruten. Det ville være oplagt at ændre N8 til at være en entydig rundtur omkring Østersøen, men de nu nedlagte amter og kommunerne har ikke vist interesse herfor. Det ville ellers gøre ruten noget mere forståelig for cyklisterne. I dag står skilte på strækningen i Vestsjællands Amt og venter på et 8-tal. Ruten er her således indtil videre en lokal cykelrute, kun med navn. Andre steder er skiltningen lemfældig og fejlagtig, ligesom der mangler informationstavler til at oplyse cyklisterne om rutens eksistens og omfang og afmærkning. Idémæssigt har det været et spændende projekt, men ærgerligt at det ikke er fuldført. Det er vigtigt for brugeren, dvs. cyklisten at det er meget enkelt at finde vej, ligesom det markedsføringsmæssigt gør ruten meget lettere at sælge. 10 IDéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007

11 Cykelturismen og dens aktører2 2.4 Eksempel København - Berlin Ruten Cykelruten København - Berlin mellem de to kulturbyer åbnede i 2001 med udgivelse af gratis kortbrochure: Cykelrute København Berlin, Ferieoplevelser i eget tempo. Endvidere kan man købe 2 guidebøger med kort 1:75.000: Radfernweg Berlin - Kopenhagen. Bikeline (Esterbauer). Radweg Berlin-Kopenhagen. Bielefelder Rad Spiralo. Nærmere oplysninger hos Østdansk Turisme ( ) og på Ruten følger den østlige kyst af Sjælland forbi Stevns Klint. Den runder også Møn og Bogø og fortsætter så langs den smukke østkyst på Falster med de maleriske bøgetræer på stranden, ned til landets sydligste punkt, Gedser. Denne strækning er 255 km. Dernæst krydses Østersøen. I Tyskland tilføjes ca. 380 km i Mecklenburg-Vorpommern og Brandenburg med naturskønne områder og hyggelige landsbyer. Da turistorganisationerne gennem 2-3 år skød penge i markedsføring af ruten, var den endelige skiltning heraf i Danmark ikke faldet på plads og da dette var tilfældet havde man ikke flere penge til at markedsføre ruten. Endvidere savnes et etableret samarbejde med DSB og DB, således at man kan cykle den ene vej og tage cyklen med tog den anden vej. Endelig er den danske nummer skiltning af ruten ikke forklaret i foreliggende brochurer eller på informationstavler til tyske cyklister, hvorfor en del tøver med at bruge den danske del. Stort anlægs- orienteringstavle vedr. Berlin - Kopenhagen ruten i Tyskland samt stianlægget øverste billede. Initiativet har dog ført til at flere cykler på strækningen, hvilket bl.a. kan måles på antal cykler, som færgen Stubbekøbing - Bogø medtager samt antal overnattende cyklister på Bogø Kro m.v. Ruten indgår som en delstrækning i EuroVelo projektets 12 europæiske cykelruter, nemlig den, som går fra Nordkap til Malta (ca km) og passerer København og Berlin. Idéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter

12 2Cykelturismen og dens aktører Højderyggen nær Kollemorten. 2.5 Eksempel Hærvejen Cykelruten Hærvejen var som beskrevet i kap. 1 den første længere cykelrute, der åbnedes i Danmark (1989). Ruten går fra Viborg til Padborg og er 240 km lang, hvilket passer meget godt til en uges cykelferie i adstadigt tempo med tid til at se de mange historiske seværdigheder undervejs. Fra rutens åbning var den meget populær, hvilket dels skyldes at: den i forvejen var kendt som historisk rute det var den første længere cykelrute i Danmark der samtidig udkom nogle gode cykelkort for ruten (Hærvejen til fods og på cykel 1-3.) ruten blev godt markedsført af amterne. Der blev således solgt kortsæt alene i de første år fra 1989 til Samtidig opstod der mange private initiativer undervejs på ruten. Flere Hærvejskroer, som ikke havde været åbne i flere hundrede år, genåbnede. Teltpladser opstod og små boder skød op som paddehatte, ligesom man ser på Ærø og andre steder. Men her i det øde og mørke midterste Jylland, lagde man mærke til det. I 1992 åbnedes også en Hærvejsvandrerute (264 km). I 1993 blev cykelruten forlænget op til Skagen i forbindelse med etablering af det nationale cykelrutenet. Institut for Grænseregionsforskning udgav i 1993 en interessant analyse af cykelturismen (og vandreturismen), hvor man har været ude og spørge cykelturisterne om diverse. Generelt var turisterne vældig godt tilfredse med skiltning, rute og kort. Instituttet indsamlede forskellige forslag til forbedringer og konkluderede, at hærvejsturismen var inde i en god udvikling (Hærvejen - Grøn Turisme. Notat 54.). Senere er kortene blevet afløst af en netudgave (www. haervej.dk), men mange ønsker stadig at få fat i de udsolgte papirudgaver. Der er især mange ældre mennesker, som kan lide at cykle på Hærvejen. Lokale turistbureauer (Viborg og Jels) har lavet turpakker på Hærvejen, ligesom Dansk Cykel Safari (www.cykelsafari.dk) stadig sælger ture på Hærvejen. Men de regionale turistgrupper har ikke dyrket Hærvejen så meget og ruten er gået noget i glemmebogen. En ny guide er dog udkommet i Bikeline serien: Hærvejen, Oksevejen. Fra Viborg til Hamburg. 2.6 Sammenfatning Danmarks Turistråd, nu VisitDenmark startede for nogle år siden en strategi med markedsføring af Fyrtårnsruter, vel nok inspireret af supercykelruterne i udlandet (se kap. 3). Det er umiddelbart en fornuftig tanke at bruge hele det nationale net som grundlag og så udvælge de mest spændende ruter til ekstra markedsføring. Der er i 2007 udvalgt følgende, som nu kaldes temaruter (www.visitdenmark. com) - i parentes angivet, hvem der står for markedsføringen : Nordsøruten (TGV) Hærvejen (RST, turistbureauerne og Midtjysk Turisme) Limfjordsruten (VisitNordjylland) Østersøruten (Fyntour, Østdansk Turisme og RST) København - Berlin (Østdansk Turisme) Grænseruten (RST) Fjordstien (Odsherred Turistbureau sammen med 5 øvrige turistbureauer). Herved bevægede man sig fra markedsføring af det samlede rutenet mod afgrænsning af cykelturismeprodukter, som siden er fulgt op af Cycling Denmarks strategi. Problemet er stadig, at der ikke foreligger noget tydeligt ejerskab af disse temaruter/turistprodukter som indbefatter vedligeholdelse og fornyelse af selve cykelruterne. Ejerskabet omfatter kun markedsføring, som angivet ovenstående. 12 IDéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007

13 Inspiration fra udenlandske super-cykelruter3 3. Inspiration fra udenlandske super-cykelruter En del udlændinge holder cykelferie i Danmark, og mange danskere tager til udlandet på cykelferie. Generelt er verden blevet mindre og folk rejser mere og længere væk. Derfor er de europæiske cykelferiemarkeder på en måde i konkurrence med hinanden. Danske turistfolk har da også flere gange været på studieture til udlandet for at se på udviklingen af cykelturisme. Og der er meget, vi kan lære. De mest benyttede cykelruter er nu dem langs floderne i Europa, herunder Donau med omkring cyklister om året. I Tyskland viste en undersøgelse, at der på et år (15/ /5 06) cyklede 1,5 mio. cykelturister på 350 tyske cykelruter, og at de mest besøgte netop var ruterne langs floderne se senere under Tyskland. 3.1 Østrig: Donauradweg og Tauernradweg Østrig har markedsført cykelferie meget gennem et par årtier, og selvom Donau har været flagskibet, findes der i alt 30 skiltede ruter på tilsammen godt 4000 km. Der er ikke tale om noget systematisk nummereret rutenet. Ruterne er vokset op nedefra. De fleste ruter følger dalene, så hvis man starter oppefra, går det mest nedad! Donauradweg Hvis man virkelig ønsker sig en magelig cykelferie med lettere rygvind, nedadbakke, asfalt under hjulene og fri for biler, så er den klassiske DonauRadweg et godt valg. Fra Passau ved Tysklands grænse til Wien, er der 326 km og et højdemeter fald på 150 m (0,05 %). Afstanden passer meget godt til en uges ferie. Det skal siges, at man sagtens kan supplere den magelige gliden med strømmen, ved at tage afstikkere op i bjergene og besøge nogle klostre m.v. Omvendt kan man også undlade at cykle nogle dage og tage en flodbåd. DonauRadweg har uden tvivl været den europæiske spydspids for udvikling af cykelturismen. Ruten er egentlig opstået lidt tilfældigt på arbejds- og adgangsveje til vandkraftværkerne, og skiltningen er først hen ad vejen blevet systematiseret. Til gengæld har salget af pakketure og udlejning af cykler kørt meget professionelt i mange år med Mr. DonauRadweg, Manfred Traunmüller som lokomotiv (direktør for Donau Touristik). Der cykler ca.1500 feriecyklister om dagen i sæsonen (maj - oktober) og det bliver på årsbasis ca Cyklisterne er primært tyskere(60 %) og hollændere(25 %), men også danskere finder vej hertil (2 %). Andelen af pakketurscyklister er 31 %. Cyklister bydes velkommen til landsby på TaurnRadweg og orienteres om foreliggende faciliteter. Tauernradweg En af de mest spændende ruter er Tauernradweg, som starter i naturparken Hohe Tauern ved Krimml 1076 m.o.h. Herfra cykles langs Salzach floden ned til Salzburg (425 m.o.h.) og videre til Passau (313 m.o.h.). Længe før cyklen blev opfundet lavede Saltfloden denne dramatiske rute, startende ved den unge buldrende flod og sluttende i den rolige aldrende del, der stille flyder ud i Donau s favn. Navnet på ruten hentyder til de tårnhøje bjerge med sneklædte toppe, som meget malerisk rejser sig ganske tæt på cykelruten i den smalle dal. Den skiltede rute er på 325 km (175 km til Salzburg), og man følger flodens fald som i Donaus tilfælde. Men her er faldet større, idet man får en netto nedad-bakke-gevinst på 750 m. Hohe Tauern er den største nationalpark i Centraleuropa og initiativet til bevarelse af naturen startede allerede i Det er lykkedes at stoppe udbygningen af skilifter m.v., og man satser nu mere på vandre- og cykelturisme. Fly skal holde sig over m, og helikoptere må kun benyttes til redningsaktioner. Endvidere er privat bilkørsel kun tilladt i begrænset omfang i flere af sidedalene. Idéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter

14 3Inspiration fra udenlandske super-cykelruter På DonauRadweg kan cykeltrafikken være så stor, at hurtigkørende og langtsomt kørende adskilles. Kort og Guider Ruteoversigt Radtouren in Österreich, har tlf. nr. på cykeludlejning og oversigt over kort og guider. Se også www. radtouren.at. Selvom ruterne herunder Donauradweg og Tauernradweg er rimeligt godt skiltede, er det rart at have et kort, bl.a. fordi der nogen gange er valgmuligheder mellem de to flodbredder, og for at man kan planlægge at nå frem til overnatningsstedet på rette tid. Alle turistbureauer undervejs har de to vigtigste guideserier fra Schubert & Franzke samt Esterbauer. 3.2 Tyskland - de mange cykelruters land Tyskland er ganske givet undervurderet af danskere som cykelferiedestination, men er faktisk det land i Europa, hvor der er flest afmærkede cykelruter ca. 350 stk på ialt omkring km. Alle ruterne er beskrevet i bogen Radfernwege in Deutschland med oversigtskort udgivet af cyklistorganisationen ADFC (www.adfc.de). Den tyske stat har ikke som sådan etableret nationale ruter eller vedtaget et koncept for skiltning heraf, idet planlægningen har foregået regionalt i de enkelte länder ( delstater ). Men siden 1998 har ADFC sammen med det tyske turistråd Deutscher Turismusverband, DTV defineret et nationalt rutenet og sammen udviklet cykelturismen i Tyskland. Seneste nyt i 2007 er, at der er stor politisk interesse for at tilføre dette udviklingsarbejde rigtig mange penge, bl.a. fordi mange tyskere holder ferie i hjemlandet på cykel. ADFC er en meget professionel organisation sammenlignet med andre cyklistforbund og har stået for alt, hvad der rør sig af udvikling på cykelturisme området, herunder analyser af omfanget osv se nærmere om Radreiseanalysen på ADFC og DTV har sammen udarbejdet et gratis cykelkatalog, Deutschland per Rad entdecken som beskriver die schönsten Routen auf einen Blick. I dette katalog optræder bl.a. følgende ruter, som her er prioriteret i rækkefølge efter de mest brugte jf. nævnte rejseanalyse. Det er tydeligvis langs floderne som i Østrig at de populære ruter er. Herefter kommer kysten, som Tyskland jo ikke har så meget af. Afmærkning af cykelrute i Tyskland fra studietur om cykelturisme. 1. Elbe Radweg 2. Main-Radweg 3. Weser-Radweg 4. Mosel-Radweg 5. Lahntalradweg 6. Ostsee Radfernweg (Østersøruten) 7. Drei-Länder-Radweg 8. Dortmund-Ems-Kanal 9. Neckartal Radweg 10. Fulda-Radweg 11. Bodensee Radweg 12. Nordseeküstenradweg (Nordsøruten). Østersøruten - Ostseeküsten Radweg En anden nærliggende mulighed er den anden side af Østersøen. Hvis man har fulgt den danske del af Østersøruten til Flensburg, kan man bare fortsætte rundt forbi Glücksburg, Kappeln, Kiel, rundt om Femern og ned til Travemünde. Det bliver en tur på 452 km. Man kommer flere steder helt tæt langs kysten, som generelt er mere belastet og bebygget end på den danske side. Ruten er afmærket hele vejen med blå skilte, og der er ingen stigninger af betydning. Ud over badestrande byder ruten på havnestemninger, skibsfarthistorie m.v. 100 slot ruten Schlösser Route I Münsterland findes et dejligt landskab af slotte og vinmarker. Her har vi en af de mest attraktive ruter for cykelturister eller rettere et net af ruter som tilsammen passerer 100 slotte. Hovedruten er 1250 km og hertil kommer 750 km forbindelsesruter. Så der er nok at tage fat på. Der er i alt sat skilte op og hvis man vil cykle rundt med uret, skal man følge de skilte, der har en grøn pil. Modsat skilte uden grøn pil. Alle skilte har et slotsmotiv som logo. Bielefelder Verlag har udgivet en guide med kort 1: Nærmere oplysninger Münsterland Touristik: 14 IDéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007

15 Inspiration fra udenlandske super-cykelruter3 Bodensee Radweg Sammen med DonauRadweg er Bodensee Radweg den mest populære cykelrute i Europa. Konstant triller cyklister forbi og hvert andet hus langs søen er enten hotel, pension eller Zimmer Frei. Det er i øvrigt sjovt at studere de fantasifulde udformninger af Zimmer Frei skiltene. Bodensee er centraleuropas 3. største sø, og den ligger 394 m.o.h. mellem Tyskland, Schweiz og Østrig. Cykelruten er 250 km, hvoraf godt halvdelen ligger i Tyskland. Ruten er skiltet med et særligt logo, med cykel hvis baghjul er udfyldt med blå farve som symbol på søen og en pil, der synes at antyde, at man skal cykle mod uret rundt. Det er en let cykelbar rute med masser af restauranter, og man kan hurtigt skifte land ved at tage en færge på tværs af søen. Mange steder kan man ikke cykle tæt langs søen. Men så kommer man til gengæld gennem nogle vinmarker og landsbyer. Cykler med tog, cykeludlejning og overnatning Cykler kan medbringes i en lang række tog og på over 200 jernbanestationer kan man leje cykel. Nærmere oplysninger på og Radfahrer-Hotline : 01803/ samt i folderen Bahn & Bike. Folderen er unik med pakkeliste til cyklister, oplysning om internationale cykeltog mv. I byerne er der masser af hoteller i forskellige kategorier. Ligesom i Østrig er der et koncept med Fahrradfreundlisches hoteller og i modsætning til Østrig bliver det tjekket en gang årligt om hotellerne lever op til kravene. Der er nu mere end 2000 sådanne: Tyskerne cykler selv meget. Nyeste undersøgelse (2006) viser at 44,7 % (ca.22 mio.) cykler i deres ferie og bruger mange penge på det. Cykelturismen i Tyskland har en omsætning på ca. 5 mia. Euro. (Radreiseanalysen. 2006). 3.3 Rallarvegen i Norge Landet mod nord byder på spektakulære landskaber fra snirklede kystveje i syd og vest, over særprægede sæterveje og blomstrene æbletræer ved lie og fjord til uendelige vidder op mod Nordkap. En sammenligning med New Zealand er ikke helt ved siden af og vejret er ligeså friskt. Rallarvegen er Norges længste egentlige bilfri cykelrute. Den er utrolig populær med årligt over cyklister og de kommer alle i juli og august. Selv på denne tid kan man risikere enkelte steder, at blive stoppet af sne. Men det er fascinerende, at komme over 1200 m på Nordeuropas største fjeldplateau og passere gudsforladte steder, som Finse. Det er det højeste punkt på ruten, og man kan her se et museum for jernbanearbejdet. Rallarvegen er den oprindelige anlægsvej til Bergensbanen. Trods de mange turister er rutens landskab flot, og man kan godt være heldig, at se en flok rener på fjeldsiden. Turen fra Haugastøl til Myrdal Station er 65 km. Herfra kan man cykle ned til Flåm ved Sognefjorden (17 km), men vejen er meget stejl med løst grus, så man kan også overveje at tage toget, som på forunderlig vis formår at bremse nedad og klare stigningen op igen. Cykelvejen er blevet en guldgrube for turisterhvervet, idet cyklisterne hvert år trods den korte sæson, smider 50 mio. N kr. til cykelleje, overnatning, mad, transport samt til turpakke arrangørerne. (E-nyhedsbrev Sykkelturisme nr ). Sykkelguide Rallarvegen med kort 1: Statens Kartverk og STIN Sykkelturisme i Norge (STIN). Syklistenes Landsforening Statens Vegvesen Idéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter

16 3Inspiration fra udenlandske super-cykelruter El Camino de Santiago i Rioja området. 3.4 Spanien: El Camino de Santiago Den gamle pilgrimsrute gennem Nordspanien - El Camino de Santiago er blevet et populært turistmål. Til fods og på cykel godkendes man som pilgrimsrejsende og får lov til at bo på præsternes herberger undervejs. Vandrere følger den skiltede sti på 782 km. Cyklister, som primært vil køre på asfalt og ikke større omveje end % kan følge en endnu ikke afmærket rute, der mest følger mindre veje, af og til dog større veje. Disse har dog en bred kantbane, som cyklister kan bruge. Ruten er ca. 863 km. Moderne pilgrimme bruger jernheste for at nå frem til apostlen Jakobs grav i Nordspanien. Og selv om der er enkelte, som tager turen helt fra Hærvejen i Jylland, så er det mest populært at tage en 2-3 ugers pilgrimsferie på cykel fra Roncesvalles i Pyrenæerne til Santiago de Compostela i Galicien. Her får man så også cremen af cremen med historiske mindesmærker hele vejen og et fascinerende landskab, der skifter fra Pyrenæernes frodige kløfter over højsletten (Mesetaen) og Leon s golde bjerge for at ende i Galiciens grønne bjerge. Men det mest fascinerende er dog alle disse moderne pilgrimme, som bevæger sig mod samme mål. Der er fortsat mange til fods, som af gode grunde har mere ro og tid end os hurtige pedaltrampere, og således måske bedre kan leve op til rutens omdømme som den smukkeste vej til dig selv. Selvom vi må nøjes med en smag af denne honning, så får man alligevel pr. pedaler trampet stemningen ind oven i købet på et par uger. Det sker især på de herberger hos præsterne, hvor de fleste vælger at bo. På nogle af disse lever traditionen om, at præsten laver suppe til de rejsende om aftenen og byder på kaffe med brød om morgenen. Man møder uvilkårligt andre rejsende fra forskellige lande, følges ad et par dage, skilles igen for så måske først at ses i Santiago. Nogen taler man med, andre dukker op på vejene, når man havde opgivet at se dem igen. Gennem de mindre byer, er der altid nogen til at vise vej alle ved, hvor man skal hen. Og fra herbergerne henvises man ofte til særlige restauranter, der tilbyder billige pilgrimsmenuer. Via Verde: Olot - Girona - Sant Feliu de Guixols De spanske jernbanemyndigheder har anlagt ca. 35 grønne stier, især på nedlagte jernbaneanlæg. Et eksempel er strækningen Olot (447 m.o.h.) Girona (70 m.o.h.) Sant Feliu de Guixols (0 m.o.h.) på 94 km. Ruten kan passende indgå i en uges cykelferie rundt i Katalonien med udgangspunkt i Barcelona Storbritanien med skulpturer I England, Skotland og Wales samt Nordirland kan man opleve de romantiske billeder, vi kender fra puslespil og gamle gobeliner med smukke huse, landevejskroer og høje hække langs smalle veje hvis man kommer tilstrækkeligt langt ud på landet altså. For nær byerne er cykling ikke så let. Nationale cykelruter Det store spring fremad kom i september 1995, da sti-bygger organisationen, Sustrans (Sustainable Transportation) fik 42,5 mio. fra tips og lottomidlerne (Millenium Fund) til at lave nationale cykelruter (National Cycle Network). Senere suppleret op til 206 mio., som kun udgør 23% af samlede anlæg. Resten kommer fra andre fonde og lokale myndigheder. Der er tale om det største vejbyggeri i UK siden de nationale motorveje blev bygget. Der har været så meget PR på denne sag, at cykling generelt har vundet meget terræn, og man regner nu med at de ialt ca km planlagte nationale ruter vil være klar om få år. Omkring 1/3 af ruterne er bilfri forløbende på nedlagte jernbaner m.v. En undersøgelse viste, at der i 2005 blev foretaget 232 mio. ture på det nationale cykelrutenet, hvoraf cyklister foretog de 117 mio. ture. De bilfri strækninger af rutenettet har en klar overvægt af antal ture (80% af ture selvom de bilfri stræk kun udgør 35% af rutenet). (The National Cycle Network. Route User Monitoring Report To end of Sustrans). De nationale ruters skilte ligner og er taget fra de danske. De har således hvide tal og symboler på blå baggrund med nationale rutenumre på rød baggrund. Vore vikinger sætter stadig spor i briternes land! Bemærk dog at afstande angives i miles. 1 mile = 1,609 km. 16 IDéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007

17 Inspiration fra udenlandske super-cykelruter3 3.6 Schweiz: Nationale cykelruter alt under én hat Schweiz har lagt sig i baghjulet på Østrig med hensyn til udvikling af cykelturismen, men er dog foran de fleste lande med hensyn til systematisk information og skiltning. Sommeren 1998 indviedes 9 nationale cykelruter på i alt 3300 km. Forud havde været en udviklingsfase fra 1992 foretaget af de schweiziske Frie Fugle, Velobureau Olten. Samlede etableringsomkostninger: 10 mio. SFR. Lost Legion af David Kemp ved Chichester. Drikkefontæne skulptur på Bristol - Bath cykelruten. Nordsøruten, Harwich to Hull No 1 Ruten på 595 km er blevet fremskyndet af entusiastiske lokale myndigheder, som gerne vil have cyklisterne gennem det bløde østengelske landskab, forbi slotte og hyggelige landlige pub er. Ruten er blevet forlænget nordover til Newcastle og videre gennem Skotland helt op til Orkney øerne og Shetlandsøerne en samlet strækning på omkring 2300 km. Denne rute indgår i den europæiske North Sea Cycle Route, hvor man kan opleve fiskerkultur, havets fascination og rigdom samt historiske minder om dengang vikingerne cyklede på ruten for 1000 år siden. Skulpture på cykelruterne En særligt oplevelse på de fleste cykelruter er, at man undervejs befinder sig midt i et kunstmuseum, fordi Sustrans direktør engang har besluttet, at skulpturer og stier hører sammen. Sustrans kalder det for verdens største udendørs kunstgalleri. En tåget morgen ved Chichester sydligst i Hampshire kan man opleve banemænd bryde ud af tågen på vej ud af jernbanestien Kilmacolm Path. Det er elementer fra jernbanetiden, som på fantasifuld måde er møbleret om til at vise den nye anvendelse ( Lost Legion af David Kemp). Undertiden har skulpturerne samtidig en nyttefunktion i form af drikkefontæne, bomme, porte, bænke eller lignende. Men vær vågen, overraskelser venter undervejs. Sustrans Cyclists Touring Club Vedligeholdelse af ruterne, Information, kortsalg, booking af overnatning m.v. er nu samlet i en ny organisation, Veloland Schweiz, hvilket gør det let at udvikle og vedligeholde cykelruter og for brugeren let at planlægge en cykelferie i landet. Organisationen omfatter alle 26 kantoner, SBB (Schweiz s DSB), turistorganisationer, cyklist- og diverse friluftsorganisationer m.v. Allerede efter et år viste en undersøgelse, at de investerede midler var betalt tilbage i form af øgede turistindtægter. Der gennemføres hvert år systematisk tællinger og spørgeskemaundersøgelser se i bilaget herom. Seneste tal er (2004) der har ikke været gennemført undersøgelser siden: Antal cykelrejser: 4,5 mio Samlet forbrug: 130 mio SFR De samlede årlige udgifter til drift og markedsføring er ca. 1 mio. SFR. Man kan simpelthen vælge, om man bare skal købe et kort eller en guidebog, eller leje cykel og om cyklen skal hvile lidt undervejs i et tog eller om man vil købe en total pakkeløsning med det hele med overnatning på Velótel. En speciel ting i forhold til tilsvarende ordninger i Tyskland og Østrig, er et krav om at hotelejerne skal være personligt engagerede i cykling! Sammen med andre overnatningsformer er disse samlet i Bike and Bed. En vigtig ting i samarbejdet drejer sig om banedriften, idet fine nyere cykler (efter 2 år sælges de til private og nye indkøbes) udlejes på alle stationer (www.rent-a-bike.ch) og kan afleveres på en anden station, cykler medtages uden snævre begrænsninger, som i Danmark og stationernes kiosker sælger cykelkort- og guider. (eng. udg.). Idéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter

18 3Inspiration fra udenlandske super-cykelruter Endelig er et regionalt cykelrutenet under udbygning efter dansk model med rutenumre i alt 4500 km, som ventes færdigt i De 9 nationale ruter: 1. Route du Rhone 316 km 2. Rhein Route 424 km 3. Percorso Nord-Sud 363 km 4. Alpenpanorama Route 483 km 5. Mittelland Route 365 km 6. Ruta Grischun 152 km 7. Route du Jura 275 km 8. Aare Route 305 km 9. Seen Route 501 km De to første ruter følger floder og søer med begrænsede stigninger og er derfor velegnede til børnefamilier. Det samme gælder rute 5, som forbinder Geneve Søen og Bodensee, rute 8, der byder på forskellige landskaber og rute 9, som slynger sig mellem søer. Til de lidt mere udfordrende ruter hører den klassiske rute 3 nord-syd, tur 6 nær de sydligste alper og tur 7 i Jura bjergene. Disse ture anbefales også til familier med større børn. Den sidste rute, nummer 4, henvender sig til virkelig bjerggeder, og som navnet, Alpenpanorama antyder, belønnes anstrengelserne med flotte udsigter. Ruterne forløber hovedsagelig på asfaltveje. Alle ruter undtagen 2 og 5 har under 10% veje og stier med grusbelægning. Skiltning af ruterne - Kort og Guider - Bike und Bahn De nationale ruter er forsynede med små glade pilvejvisere i nationale rød/hvide farver, og hver rute har sit logo med navn og nummer på blå baggrund. Andre ruter har lignende skilte, men med andet logo. Eksempelvis Tre lande rutens grønne trekant. Endvidere kan skiltene indeholde nyttig information om stigningsprocenter, angivet f.eks.: ruten stiger 630 m de næste 7,5 km. Ved stationer og informationsposter i byer findes informationstavler med kort 1: Det mest interessante er dog de detaljerede guider med kort 1: , seværdigheder og Velótels m.v. Guiderne er meget flotte med hver én rute med solide spiralrygge og koster 25 SFR (ca. 16 EUR). Cykeludlejning og cykelmedtagning i tog kører på skinner i Schweiz. På 56 stationer findes samme butik drevet af firmaet Rent a bike i samarbejde med de nationale jernbaner. Cyklerne kan afleveres på en anden station end der, hvor de er lejet og de kan ligesom ens egen cykel medtages i en række tog. Cykelbutikkerne på stationerne sælger guider og kort samt oplyser om lokale forhold. Veloland Schweiz: Velotel: toginfo: nyhedsbreve og teknisk information: 3.7 EuroVelo - det europæiske cykelrutenet. Faktisk er det blevet meget populært at tage på længere cykelture gennem Europa. Dette falder fint i tråd med at Det europæiske Cykelrutenet (EuroVelo) konstant er under udbygning. Der er også noget magisk ved at befinde sig på en international rute og vide, at man bare kan følge skiltene fra land til land, fra hovedstad til hovedstad osv. Den første europæiske rute, som åbnede i sin helhed, var Nordsøruten på knapt 6000 km. Men hvis nu man foretrækker lidt varmere himmelstrøg, så er Solruten fra Nordkap til Malta jo oplagt. Start i det kolde nord og cykl sydpå og lad solen tø dig op og til sidst koge de brunede cykelmuskler: Særligt ihærdige cyklister har her fået en ny udfordring: 7305 km fra Nordkap til Malta! Det er en af de europæiske cykelruter i EuroVelo projektet, hvis detaljerede forløb nu kan ses i en ruterapport på nettet. Ruten kaldtes tidligere Middle Europe Route, men på forslag fra det italienske cyklistforbund FIAB, er den blevet omdøbt til The Sun Route (Solruten). Gennem Italien følger man nemlig den nationale cykelrute Ciclopista del Sole, og da hele ruten fra nord til syd, forbinder midnatssolen i Norge med Middelhavets sol, er navnet jo soleklart! 18 IDéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007

19 Inspiration fra udenlandske super-cykelruter3 Cykelruten fra Nordkap til Malta er afmærket med nationale skilte gennem Finland, Sverige, Danmark, Tyskland, Tjekkiet og Østrig. Der er ikke udgivet nogle guidebøger endnu, men ruterapporten giver en mere detaljeret beskrivelse af forløbet samt baggrundsinformation om EuroVelo projektet incl. europæisk oversigtskort for alle 12 ruter omfattende ca km. Rapporten kan hentes på og Cykelruten København - Berlin Det danske nationale rutenet er blevet korrigeret, så man kan cykle hele vejen på national rute 9, der er godt skiltet. Et projekt initieret af turistmyndighederne lancerede i 2000 cykelruten København - Berlin, men først i 2004 blev den gennemgående skiltet som N9 i Danmark. Denne del indgår i den omtalte europæiske Solrute, EuroVelo nr. 7. Gennem Danmark går der 4 EuroVelo ruter: N3 Hærvejen er del af EV3 (Pilgrimsroute) Trondheim Santiago de Compostela. N1 Vestkystruten (og N5 Østkystruten ned til Grenå) er del af North Sea Cycle Route N9 (og lidt af N6 over Vestamager) er del af the Sunroute Nordkap Malta. N8 er del af Baltic Sea Cycle Route. 3.8 Sammenfatning Generelt har nutidens større muligheder for at rejse udenlands forandret folks valg af feriedestination det gælder også for feriecyklisterne. Hermed er konkurrencen mellem feriedestinationer øget. I nogle tilfælde har bedre klima motiveret og ellers bare en søgen efter mere eksotiske oplevelser. De netop nævnte eksempler har dog ikke væsentlig forskellig klima fra den danske sommer, men i nogle tilfælde dog en længere sæson. Med hensyn til udbygget infrastruktur for cyklister har Danmark i mange år ligget i front. Kun Holland kan siges at have en tilsvarende eller bedre cykeltradition og udbyggede cykelstier og cykelruter. Danmark har til gengæld et mere varieret landskab end det flade Holland. Men markedsføringsmæssigt er vi klart blevet overhalet indenom af lande som Østrig, Tyskland, Schweiz. Og organisationsmæssigt har den danske opdeling i vejsektor og turistsektor m.v. forhindret en sammenhængende koordinering. Men teoretisk set kan det godt lade sig gøre at lave en model, som beskrevet under Schweiz med alt i én hat. Det kunne f.eks. være et dansk nationalt cykelruteråd. Det er godt nok, at vi har et afmærket nationalt cykelrutenet et godt fundament i hvert fald. Det er ligesom lagkagebunde, der er gode at have, når man skal lave en lagkage. Men der skal også noget fyld i og noget pynt på toppen. Der er i hvert fald ingen af de danske cykelruter, der har virket som magneter på turisterne på samme måde, som f.eks. Donauradweg i Østrig, Rallarvegen i Norge og El Camino de Santiago i Spanien. Disse 3 har tiltrukket mange via nogle enkle budskaber så som for Donau s vedkommende: nedadbakke, ingen biler, masser af service og Rallarvegen: unik cykelvej højt oppe i fjeldet, kun åben 1-2 måneder om året (juli-august), ingen biler. Og endelig Pilgrimsruten i Spanien med dens historie og mystik og massebevægelse mod samme mål. Hertil kommer en massiv markedsføring, men det hjælper også at cyklister fortæller videre om oplevelserne til andre, så interessen breder sig som ringe i vandet. Det gælder for alle disse 3 destinationer, at der jævnligt dukker artikler op i blade og aviser med beskrivelser, hvor opleveren giver indtryk af at tro at være først med nyheden, eller i hvert fald at have haft en overraskende god oplevelse. Naturtemaet er gennemgående for de 2 førstnævnte og historietemaet i den sidste. Turister leder i vore dage efter lidt specielle oplevelser og udfordringer. Den engelske avis The Guardian (www.side2.no/reise/article ece) har for nyligt lavet en hitliste over de mest attraktive cykelruter i verden, og her er de norske fjelde (Jotunheimen) med på listen og omtales i sammenligning med New Zealands Ringenes Herre landskab. En rute over Bolivias saltsøer er også nævnt, men dog ikke den ellers meget populære the death road dødens vej i Bolivia fra La Cumbre (4.670 m) ved La Paz til Yoloso (1.295 m) meter fald på 64 km uden autoværn. Det er den vej i verden, som der bliver slået flest ihjel på turoperatører sælger ture her. Lidt ekstremt eksempel måske, men også udtryk for en trend i tiden og i turismen. Idéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter

20 4Evalueringsparametre 4. Evalueringsparametre 4.1 Planlægningskriterier Der er igennem flere årtier etableret mange cykelruter i Danmark og i udlandet. Men der er overraskende få bud på, hvilke parametre, der skal indgå i en god cykelrute. Man ser heller ikke nogen steder, at der er opstillet minimumskrav til cykelruter. For at skyde os ind på, hvilke parametre, der bør indgå i evaluering af cykelruter, har vi set på hvilke planlægningskriterier, der er brugt forskellige steder EuroVelo EuroVelo projektet, der går ud på at etablere 12 europæiske cykelruter, har i EuroVelo Guidelines for Implementation opstillet nogle tekniske basis-kriterier for hvilke veje og stier, der kan bruges i en cykelrute: Veje med under 50 biler i årsdøgntrafik kan betegnes "bilfrie" og dermed velegnede. Veje med biltrafik under 1000 biler i årsdøgntrafik og kun i særtilfælde over 3000, anses som (måske) egnede. Cykelstier langs veje duer ikke, hvis årsdøgntrafikken er over Bredden af sti/vej skal være således, at man kan cykle to og to og alligevel kunne passeres af modkørende. Stigninger max 6% Åbne hele året Ruteforløbet eller dele heraf må ikke være domineret af vandrere og ryttere, så der bliver konflikter hermed. Endvidere er der samme sted nogle konkrete kriterier for EuroVelo ruter. Af generel interesse kan nævnes, at ruterne skal: gå gennem bycentre, også i storbyer, og forbindes med lokale ruter så vidt muligt have et tema (f.eks. geografisk eller kulturelt) integrere attraktive cykelområder være komfortable for alle slags cykler (f.eks. m.h.t. dækbredde og hastighed) være forståeligt skiltede, også for udenlandske brugere Canada I Canada på Viktoria Transport Policy Institute har man lavet et studie med titlen: Cycling Condition Evaluation Techniques. Heri foreslås følgende model (se figuren) for vurdering af vejes anvendelighed i cykelruter: (Pedestrian and Bicycle Planning. A guide to Best Practices. Viktoria Transport Policy Inst. Cykerutens egenthed Stress niveau Hastighed km/t Antal biler pr. time pr. vejbane Andel tung trafik Bredde af kørebane i meter Antal krydsende veje og indkørsler 1 < 40 < 50 < 2 % > 4,6 < % 4, % 4, % 3, > >10% < 3,3 > 31 Vejes anvendelighed Sum af værdier for stress niveau Gennemsnits stress niveau Vejen egnethed som cykelrute < 7 1 Rimelig sikker for alle slags cyklister Kan bruges af voksne hverdagscyklister, men ikke børn Kan bruges af voksne erfarne cyklister Skal forbedres for at kunne bruges af erfarne cyklister, duer ikke til andre typer > 22 5 Ubrugelig for al slags cykling 20 IDéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007

21 Evalueringsparametre Finland Generelt anvendes følgende anbefaling: En vej med årsdøgntrafik under 500 kan bruges som cykelrute, hvis der er hastighedsbegrænsning på 40 km/t, evt. også ved 50 km/t, men ved højere hastighed, skal der bygges cykelsti langs vejen Norge Statens Vegvesen har opstillet kriterier for anvendelse af vejvisningsskilte på cykelruter, således at skiltningen samtidig er en garanti for fremkommelighed og trafiksikkerhed: belægningen skal være så god, at man uden problemer kan cykle med anhænger der skal laves en trafiksikkerhedsanalyse for kryds og strækninger cykelruter kan ikke forløbe på eller langs veje med > 90 km/t hvis 80 km/t eller mere må sommerdøgntrafikken max være 2000 køretøjer og frisigt min. 1,5 x stopsigt hvis > 60 km/t og > 6000 køretøjer skal der være cykelsti/bane på min. 1 m hvis > 50 km/t skal der være god oversigt 1,5 x stopsigt. 4.2 Komfort og fremkommelighed Man kan således godt opstille visse tekniske krav til en cykelrute. Ovennævnte fokuserer på sikkerhed og tryghed. Men der skal også ses på komfort og fremkommelighed. Komfort hænger tit sammen med overfladebelægningens jævnhed. Der kan faktisk foretages en objektiv måling heraf. Dette har Københavns Kommune f.eks. gjort med forskellige instrumenter og herunder målt evt. forskel på vejbanes og cykelsti s jævnhed. Nyeste udstyr er en Smart LWP en lille bil, der måler cykelstiujævnheden og gemmer data med GPS koordinater. Odense Kommune har eksempelvist fået målt hele sit stinet op således. (www.dynatest.com). Fremkommeligheden kan nedsættes, hvis der er bomme, som er vanskelige at komme igennem med bagage på cyklen (evt. anhænger), hvis en cykelsti er for smal eller hvis man skal stoppe for rødt lys hele tiden. I København (og Odense) har man prøvet at indføre grønne bølger for cyklister for at fremme fremkommeligheden, dvs. rejsehastigheden. På Nørrebrogade i København vist nok med blandet succes. 4.3 Udvalgte parametre Hertil kommer så de mere turistmæssige kriterier, som kan være noget sværere at kvantificere, men ikke mindre vigtige at have med, når man skal se på feriecyklistens samlede vurdering af oplevelsen undervejs på en cykelrute. På baggrund af ovennævnte og de i bilaget beskrevne ruteundersøgelser m.v. har vi udvalgt følgende 9 parametre af betydning for en cykelrutes kvalitet (der er ikke på nogen måde tale om prioriteret rækkefølge og det er ikke sikkert, at hver parametre skal vægtes lige meget): 1. Information inden turen 2. Adgangsforhold til ruten 3. Vejvisning incl. informationstavler 4. Trafiksikkerhed 5. Komfort/teknisk udformning 6. Proviantering 7. Overnatning 8. Anden service 9. Landskab og seværdigheder Alle punkter undtagen 1 måles på en enhed af ruten svarende til en dagsmarch (40-60 km bestemt konkret i forhold til mål så som byer/overnatningssteder) og så benyttes et gennemsnit af enhederne, som samlet værdi. Hver punkt kan max. få 5 point og min Information inden turen Information drejer sig først og fremmest om kort og guider. Kort for hele ruten og kort/kortbøger eller guider med alle relevante oplysninger. Der kan være tale om kort og guider på nettet (til evt. udskrivning) eller på papir i form af guider/foldere/kort. Trykte kort og guider er ofte lettere at medbringe og har et mere handy format end sider, der printes ud fra nettet. Cyklister foretrækker dette til at medbringe på turen, men det er en fordel med guider på nettet, at de i princippet lettere kan ajourføres. Kortskala bør være 1: eller mere detaljeret. Til planlægning af ferieturen kan et oversigtskort i grovere skala (f.eks. 1: ) være nyttigt. Man har dog brug for oplysninger om belægning (grus/asfalt), stigningsforhold og trafiksikkerhed (separat sti eller delt vej). Dette har betydning for planlægningen. Både kvaliteten af materialet, og hvor svært det er at få fat i, har betydning for cyklisterne. Idéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter

22 4Evalueringsparametre Dæmningen Bogø-Møn har 3 cykelruter og biler i årsdøgntrafik. Det skal være let at fremskaffe informationen inden cykelturen om det nu er pr. telefon, netside, brochurer, guider eller kort. Dette forudsættes at være i orden, ligesom det omtalte materiale forventes at være ajourført. Vi koncentrerer os derfor om krav til informationsmaterialet i form af kort/kortguider: Skala (1: eller mere detaljeret) Symboler (skal svare til standard i vejregler for vejvisning) Oplyse om belægning, stigninger, trafiksikkerhed Service- og turistoplysninger Skal kunne sidde i kortholder/styrtaske dvs. max format A5. Her måles på hele ruten samlet: Kortguide for ruten med kort min. skala 1: uden væsentlige fejl samt tilsvarende i netudgave: 5 point Kortguide for ruten med kort min. skala 1: uden væsentlige fejl og gode rutebeskrivelser : 4 point Cykelkort for ruten min. skala 1: uden væsentlige fejl : 3 point Andre (grovere) kortskalaer + guide: 2 point Anden skriftlig information af rimelig kvalitet: 1 point Adgangsforhold til ruten Kan man komme til start og slutpunkt med kollektiv trafik incl. cykel? (bus, tog, færge, fly). (tog og færge er mest komfortabelt flest point). Med tog er der adgang fra flere punkter, med færge kun fra et punkt. Evt. noget om langtidsparkering af biler, taxakørsel eller shuttle service (servicetransport til hotel, terminal eller lign.). Om transportmuligheder undervejs: se 4.8 Anden Service. Adgang med tog i startpunkt: 2 point Adgang med tog i slutpunkt: 2 point Adgang med andre kollektive transportmidler i start og slutpunkt: point Supplerende kollektiv transport (f.eks. færge): 1 point Vejvisning og informationstavler Kravene til afmærkningen er, at ruten skal kunne køres igennem i begge retninger uden brug af kort. Alle skilte skal med andre ord være synlige og retvisende, og der skal skiltes ved alle valgmuligheder. Endvidere bør der være afstandsanvisning og bekræftelser på at være på rette vej samt informationstavler (min. krav til indhold). Alt dette er beskrevet i Ruteafmærkning efter vejregler incl. god vedligeholdelse = 5 point Ruteafmærkning efter vejregler incl. god vedligeholdelse (mangler max 1-2 skilte) = 4 point Ruteafmærkning efter vejregler incl. rimelig vedligeholdelse (max problemer med 5-10 skilte) = 3 point Ruteafmærkning delvis efter vejregler og mangelfuld (man kører forkert flere gange) = 1-2 point Ingen vejvisning = 0 point Trafiksikkerhed Trafiksikkerheden varierer i forhold til ruteføringen f.eks. på separat sti, adskilt cykelsti eller veje med biltrafik samt oversigt i kryds, rutens/stiens bredde, årsdøgntrafik, andel tung trafik, vejbredde, kørebanebredde, oversigtsforhold m.m. Se Canada model ovenstående. Vi prøver den med omvendt proportional 1-5 point selvom det måske er for tungt at registrere. Ruteføring på separat sti må gives max point, idet der ses bort fra single uheld Komfort og teknisk udformning Bredde og Belægningen og bomme Belægningen registreres i forhold til asfalt, grus, skov- eller markvej, men også på kvalitet/ vedligeholdelses niveau af de forskellige underlag. Kan man cykle med bagage og anhænger uden at stå af? Kan man cykle 2 ved siden af hinanden? Københavns Kommune har en komfortmåler, som måler belægningens jævnhed på stier. Vind- og Stigningsforhold Vinden er nok den værste op ad bakke i Danmark, hvis den er imod. Ruter kan lægges i læ til en vis grad, mens stigningsforhold kan oplyses i guider og på kort og evt. alternativer gives. God bredde, hvor man let kan cykle to ved siden af hinanden og samtidig møde en forfra: 1 point 22 IDéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007

23 Evalueringsparametre4 Belægning og bomme bevirker ikke at man må stå af cyklen: 1 point Asfaltbelægning eller tilsvarende 90 % af vejen: 1 point Gode læforhold eller altid rygvind!: 1 point Ingen væsentlige stigninger: 1 point Proviantering Proviantering måles på afstand mellem indkøbsmuligheder med et minimum af udbud (mad og drikkevarer, toiletforhold, vand), og af disses afstand til ruten/omveje. Der skal være nedenstående tilbud såvel i start og slutpunkt for dagsetapen samt undervejs. Hvis der kun er provianteringsmulighed i start- og slutpunkt, men ikke undervejs, kan der gives 1 point. Der medregnes faciliteter max. 2 km cykelafstand fra ruten. Mulighed for proviantering (dagligvarebutik) 2 point Restaurant 1 point Café/traktørsted/grill og lign. 1 point Vand (ud over ved ovennævnte): fontæner, kilder, kirker 1 point Overnatning Overnatningsstederne skal ligge med passende intervaller (max km). Det gælder overnatningssteder af samme slags. Eksempelvis hvis cyklister medbringer telt og tilhørende campingudstyr, vil de som regel gerne benytte dette hver nat, nu det er slæbt med. Cyklister, der ikke har det med, kan jo ikke bruge camping- og teltpladser med mindre de kan få en hytte/shelter. Der skal være et varieret udbud på en rute mht. pris og kvalitet, således at så mange forskellige cyklist/ turistgrupper kan benytte ruten. Vurdering af overnatningstilbud langs eller i umiddelbar nærhed af ruten (max. 2 km cykelafstand): A B C Cyklist-velkommen-bedrift og andre hoteller Pensionater, B&B, vandrerhjem, hytter Camping og teltpladser Indenfor hver af kategorierne A, B og C skal der være én for hver 25 km, dvs. 2 stk på en dagsetape = 5 point. Ellers gradueres nedefter Anden service D. Toilet (offentlige toiletter, ved kirker, i forb. m. anden service) og Rastepladser (evt.cykelinfoterier) E. Cykelreparation og Cykeludlejning F. Stationer og andre terminaler samt mulighed for transport med tog/bus på en del af ruten G. Bagagetransport og Shuttle-service H. Parkeringsservice i byer (cykelopbevaring incl. bagage) Hvert punkt D-H registreres og vurderes og gives 1 point for tilfredsstillende niveau. I alt max. 5 point Landskab og seværdigheder Oplevelse drejer sig både om seværdigheder og natur/landskab. Tæthed og kvalitet, afstand og skiltning. Max afstand fra rute normalt 2 kms cykling. Ruteføring i forhold til seværdigheder og landskabelige oplevelser. Kørselsdynamiske faktorer kan evt. registreres, dvs. forhold der opleves visuelt fra cykelruten, således at ruten føles kortere og mere spændende. Det kan være vekslen i landskaber, landemærker, vejens linieføring, skift i udsigter mv. (Cykelveje IVTB rapport nr ). Landskabet der cykles igennem hvordan opleves det: Naturlandskabet Kulturlandskabet Hvilke landskabsområder gør ruten interessant Attraktioner: Museer Mindesmærker Andre seværdigheder Gallerier, kunsthåndværk Legepladser Badestrande Andet Landskabets kørselsdynamik/variation: point Seværdigheder og attraktioner med Johannes kors: 2 point for hver Andre attraktioner, som man får lyst til at stoppe ved: 1 point for hver Idéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter

24 4Evalueringsparametre 4.4 Vægtning af parametre For at kunne foretage en multi-kriterie analyse er det nødvendigt at normalisere alle parametrene. At normalisere dem vil sige at gøre dem sammenlignelige ved at vurdere dem på samme skala. Det kan f.eks. være på en skala på 1 til 5 hvor 1 er ringe og 5 er meget godt. Efter at parametrene er blevet normaliseret skal der tages stilling til hvordan de forskellige parametre skal vægtes i forhold til hinanden. Vægtningen af parametrene vil formentlig være forskellig alt afhængigt af hvilke aktører man spørger. Derfor vil det være en god øvelse at få de forskellige aktører til at vægte parametrene. Det kan f.eks. ske ved at hver aktørgruppe får 100 point som de bliver bedt om at fordele på de forskellige parametre. Herefter vil man kunne se hvor god en vurdering de forskellige ruter/ strækninger får af de forskellige aktører. De forskellige aktører kunne f.eks. være: Feriecyklister Udflugtscyklister Hverdagscyklister Cykelruteforvaltere Turisterhvervet Da projektets følgegruppe af hensyn til projektets tværfaglige karakter, rummer alle disse kategorier, lod vi gruppens medlemmer gøre denne øvelse og resultatet var: Resultat Parameter Point Trafiksikkerhed 15 Information inden turen og undervejs 14 Vejvisning og infotavler 14 Komfort, teknisk udformning 13 Overnatningssteder 12 Adgangsforhold til ruten 10 Landskab og seværdigheder 9 Proviantering undervejs 8 Anden service 8 samlet antal point 103 # #Summen er 103 da tallene er blevet afrundet ved beregningen af gennemsnittene. Parametrene er ordnet efter gennemsnitlig pointtildeling. I en ny undersøgelse er feriecyklister af forskellige nationaliteter blevet spurgt under deres ophold i DK om hvad de lægger størst vægt på, når de er på cykelferie og rækkefølgen af de prioriterede faktorer var (Cycling Denmark/Aktiv Danmark): 1. Få biler på ruten 2. Udførlige og præcise cykelkort 3. Skiltning af cykelruterne 4. Mulighed for at medtage cykler i tog og bus 5. Stort udbud af overnatningssteder 6. Indkøb langs ruterne 7. Cykelruternes belægning 8. Mange seværdigheder på ruterne 9. Vejret 10. Prisen for denne ferieform 11. Badestrande langs ruten. Konklusionen er ind til videre at det er ligesom at lægge æbler og kartofler sammen! Følgegruppen var præget af en teknisk tilgang til sagen. En ferie cyklist vil nok vurdere landskab og seværdigheder højest, når et turmål skal vælges og derefter se på om de tekniske parametre er tilfredsstillende og ellers vælge en anden destination. 4.5 Sammenfatning Foregående er listet op de relevante parametre, som kan give et overblik over, hvad man skal have med i overvejelserne vedr. planlægning af gode cykelruter. Endvidere er forsøgt en pragmatisk kvantificering af de enkelte parametre. En sammenfattende matematisk model er dog vanskelig at opstille. Andre er velkommen til at arbejde videre hermed. Fremtidige cykelruteplanlæggere kan dog bruge dette som en slags tjekliste for, hvilke forhold man skal se på, når man skal vurdere en cykelrute eller planlægge en ny. For udvikling af den enkelte cykelrute som turistprodukt, kan parametrene bruges til at sætte mål for en bestemt standard på et givet tidspunkt i fremtiden benchmarking. 24 IDéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007

25 Afprøvning af evalueringsparametre 5 5. Afprøvning af evalueringsparametre I første omgang er her indsat værdier ud fra analysen i forrige kapitel af de forhold, man kan undersøge hjemmefra, uden research i marken på National Cykelrute 9. Dog kræver overnatningssteder et besøg for at kortlægge kvaliteten heraf. Her har vi kun testet få overnatningssteder i forbindelse med den norske test se figuren nederst og bilagsrapporten. 5.1 Følgegruppens afprøvning på Stevns Følgegruppen foretog en test af delstrækningen Køge Rødvig (Egl. Sigerslev - Køge) i forbindelse med møde afholdt i Køge Kommune. Se det anvendte testskema opdelt i 4 underetaper i figuren på næste side. Noter: Info: Cykelkort Roskilde Amt (1999), Cykelkort Storstrøms Amt med turbeskrivelse (2005), Turistbrochure Cykelrute København - Berlin (ca. 2002), Bielefelder Spiralo Radweg Berlin-Kopenhagen 1: kort. (2004). København - Berlin, Bikeline. Adgang: S-tog Kbh. - Køge. Østbanen Køge - Rødvig. hvad mangler på kortet (sammensat af Roskilde Amt ældre kort og Storstrøms Amt nyt kort)? hvad mangler undervejs set med cykelturistens øjne med hensyn til afmærkning (skiltning) kunne man se på: virker afmærkning over amtsgrænsen? Mellem land og by? Til service så som proviantering og til seværdigheder? Er der nogen informationstavler/behov herfor? Er ruten afvekslende? Både den teoretiske skrivebordsmodel og afprøvningen på Stevns, viste at man ikke umiddelbart kan proppe alle de relevante parametre ind i en formel eller en maskine og så få et entydigt resultat ud af det. Man må skrive sig ud af en del af vurderingen, fordi kriterierne er så forskellige, og fordi en meget detaljeret research i marken er urealistisk at få gennemført. Nationalrute 9 - opdelt i 5 dagsetaper 1. Helsingør - København, 45 km 2. København - Køge, 70 km 3. Køge - Præstø, 67 km Adg. optimal tog 5 p Adg. optimal tog 5p Adg. Køge tog Præstø bus 3,5 p Info: Fr.Borg Cykelkort og Roskilde Amt 3 p Storstrøms Amt kort Kbh. Kommune 3 p og Berlin-Kbh. 4 p Afmærkning: Nat. 9 Ind i København ikke skiltet 4 p Sikkerhed: Hver etape underopdeles og undersøges Komfort: Hver etape underopdeles og undersøges Landskab og seværdigheder: Service: Tegnes ind på kort hjemmefra og tjekkes undervejs Proviantering: Overnatning: Anden service: Nat. 6 ud af Kbh. dernæst 9 igen 4 p 4. Præstø - Stege - Stubbekøbing, 53 km Adg. bus og færge 2,5 p Storstrøms Amt kort + Østersøguide og Berlin-Kbh. 5 p Nat. 9 5 p Nat. 9 5 p Nat. 9 5 p Opdelt i ca. 15 km etaper: Køge-Strøby Ladepl. -Højerup-Fakse- Ladeplads-Præstø Opdelt i ca. 15 km etaper: Præstø-Kalvehave- Stege- Stubbekøbing Stubbekøbing - Gedser, 65 km Adg. bus, færger, tog (?) 2,5 p Storstrøms Amt kort + Østersøguide og Berlin-Kbh. 5 p Idéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter

26 5Afprøvning af evalueringsparametre Registrering af vanskelige passable bomme. 5.2 Afprøvning på N9 København - Nykøbing F - Gedser af den norske metode Imidlertid har man i Norge i en årrække gennemført test af cykelruter, som beskrevet i bilaget. Metoden er udviklet af Per-Erik Winther, Horwath Consulting for det norske cyklistforbund (SLF). De overordnede parametre, som her anvendes er (se detaljering og skema i bilag): Tilgjengelighet Opplevelse Overnatting Trafikkforhold Skilting Guide/info Registrering af grafiti-hærgede skilte syd for København. Umiddelbart virker den norske metode bedst anvendelig som kombination af tekniske og turistmæssige kriterier. Samtidig har den en afprøvet pragmatisk fremgangsmåde. Vi har derfor valgt at afprøve denne på danske forhold og tilmed har vi fået en af de rutinerede norske testere til at komme herned og gennemkøre national cykelrute 9. Endvidere har 3 erfarne cyklister fra følgegruppen været ude på dele af ruten med den norske metode. Den samlede testede rute går fra Rådhuspladsen i København ad N6 til Brøndby Strand og derfra til Gedser ad N9. De detaljerede testrapporter samt det norske testskema findes også i rapportens bilag. Testskema Stevns 1-5 point *) A. Rødvig - Sigerslev 13 km B. Sigerslev - Magleby 7 km C. Magleby D. Strøby Egede -Strø by Egede 10 km - Køge 7 km Samlet eller Gennemsnit 1. Info inden turen (kort og guider) Adgangs - forhold til ruten Afmærkning ,75 4. Trafiksikkerhed ,00 5. Tekn. Udform.: ,75 Belægning Asfalt Asfalt asfalt Asfalt Bredde vej vej Smal vej og sti Læforhold bomme eller lign. 6. proviantering ,75 7. overnatning Anden service: Toiletter Toilet 3 Cykelrep. Bus med cykelmedtag Andet 9. Attraktioner: Seværdigheder Slots park 4 *) 1 point = meget dårligt, 2 point = dårligt, 3 point = OK, 4 point = godt og 5 point = meget godt. 26 IDéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007

27 Afprøvning af evalueringsparametre Resultater af testen Ruten blev gennemcyklet i november 2006 under ikke optimale forhold, men alle havde cyklet turen før og kunne i en vis grad abstrahere herfra med hensyn til landskabsoplevelser m.v. Videre foranstaltninger Skemaet dækker de væsentligste forhold af betydning for feriecyklister og giver anledning til at fokusere på disse parametre under gennemcyklingen. Herefter kan man henvende sig til de ansvarlige myndigheder og bede om at få rettet op på manglerne. Det vil vi f.eks. gøre til Københavns Kommune og Tårnby Kommune vedr. at N6 vist slet ikke er der mere hen over Amager Fælled og Vestamager. Endvidere sendes rapport til Møn Kommune. Testresultat norsk metode på N9 Transport Overnatning Trafik, Kort- Etape og testperson km tilgængelighed Oplevelsesværdi og service sikkerhed, vejforhold Skiltning og guider Gns. Forslag og bemærkninger København - Køge 59 Skandaløs skiltning PER 5 4,25 3,75 2,5 3 3,7 over Vestamager. Højdepunkt er Køge Bugt Strandpark. Rastepladser i landsbyer. Pt. mangler kort og guide på dansk. Køge - Præstø 76 3,94 Strøby langs vand flot POUL ,75 rute. MK 4 4, ,25 Utilfredshed med asfalten i vejkant. JGL ,83 DSB s rejseplan kender ikke cykelmedtagning. Farlig vej langs Præstø Fjord. Præstø - Kalvehave 29 4,04 Fin rute ad småveje. MK 4 4, ,25 JGL ,83 Møn + Bogø 40 3,74 Kalvehave - Stege og MK ,83 JE ,66 Møn-Bogø dæmning er farlig og ubehagelig. Foreslår omlægning for N8, N9 og shutleservice via Farøbroen. Håbløs lokal guide for Møn. Stubbekøbing - Nykøbing F 52 4,08 Meget flot langs Østfalster. Skilte parallelt MK ,33 med rute et problem. JGL ,83 Nykøbing F - Gedser 24 3,83 Godt rutekort og turbeskrivelser. Rute øst JGL for Nyk. kedelig. Samlet 280 3,6 4,3 4,1 4,0 3,7 3,9 4,00 PER = Per Christiansen, POUL = Poul Petersen, MK = Morten Kerr (Norsk tester), JGL = Jan Grubb Laursen, JE = Jens Erik Larsen 1 = veldig dårlig, 2 = ganske dårlig, 3= tilfredsstillende, 4 = bra (god), 5 = veldig bra Idéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter

28 5Afprøvning af evalueringsparametre Tilpasning af norsk metode til danske forhold Den norske metode har nogle forhold, som passer bedst til norske forhold. Det gælder ang. vanskelige stigningsforhold. Her skulle man i en dansk udgave, måske spørge om rutens læforhold. Endvidere bærer den norske metode præg af forventede lange afstande mellem service, mens der i Danmark ikke er længere mellem landsbyerne end man kan høre kirkeklokkerne fra sogn til sogn. Dette er dog ikke nogen garanti for, at der er en åben butik i hver landsby. Endelig har vi mere asfalt på cykelruterne her, hvorfor en mere detaljeret vurdering af dennes kvalitet, måske burde fremgå af testskemaet. En enkelt tester har noteret en del asfaltfejl. De cyklistvenlige overnatningssteder er endnu ikke så udbredte i Danmark, så man kan ikke satse en cykelferie alene på disse i hvert fald ikke på N9. Et par testere udspurgte overnatningssteder herom og de udspurgte B&B steder fungerede fint for cyklister, men havde stort set ingen bevidsthed om at skulle leve op til særlige krav. Nu kan man også købe lappegrej i Brugsen i DK og der er ikke problemer med at få parkeret cyklerne inde og få tørret tøj. Et enkelt punkt i testen, blev dog bemærket, nemlig rygepolitikken. Her bør tages mere hensyn til cyklisternes følsomme lunger. Skemaet bør nok udformes som et lille let håndtérbart skema ( Pixibog ) til brug ude i felten og visse informationer, som vanskeligt ses i felten, tages ud for sig til evt. research på nettet inden turen. Tekniske forhold Følgende tekniske problemer på ruten kom frem via testmetoden forhold, der nok ikke ellers ville blive belyst: Parallelskiltning, dvs. at skiltene står parallelt med ruten, så man ikke ser dem, når man cykler på ruten. Desuden savner MK nogle bekræftelser på ruten samt sidevejvisning til teltpladser og seværdigheder. Endvidere er afstande til mål på rute 8 og 9 tilsyneladende blevet blandet sammen, rute 9 går ikke til disse mål. Asfaltkant på kommuneveje det er her cyklisterne færdes og nogen gange trænges derud af bilerne. Passageproblemer ved bomme. Rastepladser savnes i landsbyer. 5.3 Sammenfatning Det var godt, at vi fik en rutineret norsk testpilot herned samt havde glæde af et par erfarne cyklister, som kendte projektet fra følgegruppen. Fremtidige rutetestere bør briefes grundigt inden udkørsel og nybegyndere evt. følges med en erfaren tester første gang. En fremtidig kompetenceudvikling kunne evt. foregå i DCF, hvor der er mange ivrige frivillige cyklister. Om metoden kan benyttes til at sammenligne forskellige cykelruter, kan vi ikke vide på baggrund af denne test, men det antages at være tilfældet på baggrund af de norske erfaringer. De forskellige etaper af N9 kan imidlertid så nogenlunde sammenlignes. Ud fra dette løber etapen Stubbekøbing Nykøbing Falster af med sejren. Her er også noget af det mest typiske danske landskab med den kystnære skov ved Østersøen. Den samlede gennemsnitlige karakter for ruten er 4 som i øvrigt også de fleste norske ruter lander på (På Sykkel 2/2003: God standard på testede sykkelruter). Under alle omstændigheder har vi fået testet den første cykelrute i Danmark i forbindelse med dette projekt og en opfølgning med andre ruter vil kunne føre til sammenligninger og videre foranstaltninger. Metoden kan bruges på danske forhold med de nævnte tilpasninger. 28 IDéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007

29 Inspiration og Værktøjer til planlægning af bedre cykelruter6 6. Inspiration og Værktøjer til planlægning af bedre cykelruter Projektet har forsøgt at bygge en model for etablering af bedre cykelruter, hvor såvel tekniske- som turistmæssige krav indgår. Ud fra foregående kapitlers research kan modellen se ud som Akropolis, idet man såvel til et tempel som til et alm. hus har brug for såvel fundament, bærende søjler, som tag og overbygning. Og alle elementerne er vigtige for at give cyklisten en samlet set rigtig god oplevelse: Basis dvs. landets/områdets demografi og klima 2. Infrastrukturen (cykelruten teknisk set) incl. adgang og info 3. Overnatning, proviantering og anden service 4. Landskab og attraktioner incl. evt. tilførte skulpturer m.v. 5. Cykelturistproduktet, f.eks. temaruten med tilhørende service 6. Markedsføring. I erkendelsen af at ideelle forløb og udformninger af cykelruter næppe kan ske ud fra én og samme formel eller metode, bringes nogle værktøjer, som kan hjælpe med til at skabe de bedst mulige cykelruter i Danmark. Her er både tale om teoretiske værktøj og eksempler på nyere planlægninger efter amternes ophør. Først et par eksempler på sammenhængende planlægning Odsherred Kommunes cykelplan De 3 kommuner, Nykøbing-Rørvig, Trundholm og Dragsholm blev 1. januar 2007 til Odsherred Kommune. Sammen med Odsherred Turistråd har kommunerne allerede i 2006 igangsat arbejdet med en cykelplan for at skabe et overblik over eksisterende og mulige fremtidige cykelstier og cykelruter. Den vil tillige indgå i grundlaget for planlægning og prioritering af de fremtidige investeringer for stier. Hensigten med cykelplanen er at fremme udviklingen i Odsherred, så egnen bliver et endnu mere attraktivt område for cyklister i fremtiden. Det gælder for såvel borgere som sommerhusbeboere samt turister og besøgende. Herved har de 3 kommuner foregrebet kommunalreformen og faktisk optrådt som et nyt amt og derfor er planlægningseksemplet medtaget her. En baggrund for det igangsatte arbejde har også været, at området følte, at Vestsjællands Amt ikke havde gjort meget for cyklisterne i dette yderste hjørne af Sjælland. Tilmed udgav amtet 3 gange et cykelkort fyldt med fejl, hvorfor området da også har lavet sit eget cykelkort (Cykelkort Odsherred & Holbæk regionen. 1:50.000). Projektet startede med en kortlægning af eksisterende anlæg for såvel, hverdags-, udflugts- som feriecyklister og kortlagde derefter fremtidige ønsker for disse 3 cyklistgrupper. Endelig nåede man frem til en Odsherred Cykelplan , som sidst i januar 2007 blev politisk vedtaget som fremtidig investeringsplan og som fremtidig del af, såvel trafikplanen, som kommuneplanen (13-tal til cykelplan ). Overordnet infrastruktur for feriecyklister Det overordnede cykelnet udgøres af N2, der nordligst går vest øst, N7 der går fra Odden og syd midt ned gennem regionen og R40, der går nord-syd østligst, langs Isefjorden. Hvis N7 rykkes ud mod vest til turistområdet i Sejerøbugten med de mange sommerboliger og gode strande, vil forløbet heraf blive mere direkte, mere naturligt, mere attraktivt. Desuden vil hele regionen så kunne hænges op på en nordlig vest-øst (N2), en østlig nord-syd (R40), en vestlig nord-syd (N7) samt endelig en sydlig vest-øst (Lammefjordsstien). Herved kunne der laves rundtursmulighed for dette overordnede netværk og flere fleksible gennemcyklingsmuligheder. Idéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter

30 6InsPIrAtIon og værktøjer til PlAnlægnIng Af BEdrE CyKElrutEr Cykelplan Odsherred G K _ H _ F R I _ P 302 E 2 D J 67 Q L2 L1 C O B 40 _ A N M Nationale rute Regionale ruter Lokale ruter Stier langs v eje Stier i eget tracé Nationale ruter: Rute 2 Rute 7 Regionale ruter: 40 Fjordstien 67 Kattegatstien Lokale ruter: 301 Sejerøbugtstien 302 Uroksestien 303 Lammefjordsstien 304 Hav-Fjord ruten 305 Højlandsruten 4000 m 8000 m 0 Eksisterende stier langs veje: A: Rørvigvej B: Østerlyngvej C: Egebjergvej D: Højby mod Stårup E: Vig mod Jyderup Skov F: Asnæs - Høve G: Vallekilde - Hørve H: Fårevejle - Asnæs I: Asnæs - Grevinge J: Grevinge - Herrestrup K: Høve Stræde ved Høve Strand Eksisterende stier i eget tracé: L1: Hospitalsstien L2: Plejerstien M : Skolesti ved Lokkemosevej N : Egebjerg til Fjordstien O : Nord for Ulkerup Skov P : mlm Jyderup Skov og Vig Q : mlm Højby og Nykøbing R : Centerstien i Asnæs 1: ER mål: 1. fjordstien r40 Et stort projekt mangler at få de sidste søm slået i. Amtet vil bidrage med skilte, før der lukkes og kommunerne må gennemføre forløb på private fællesveje i sommerhusområderne efter Vejlovens 97. Staten må lave stien bag om Audebo Dæmningen, hvor der i forvejen planlægges en anlægsvej. Herefter mangler Fjordstien omkring Roskilde Fjord og Isefjorden kun et mindre stykke i Holbæk Kommune. Deadline for timing med kortudgivelser ca. 1. marts omlægning af n7 Her lægges op til 2 projekter, som Vejdirektoratet bør udføre og derved få en fin sammenhængende cykelrute frem for at bruge midler mere spredt langs rute 21. Det drejer sig om 2 stiforbindelser langs Oddenvej, som forbindes med den fredelige kommunale vej Ebbeløkkevej. Det ene projekt er beskrevet allerede af Vejdirektoratet (Prioritering af cykelstier Rute 21 Projekt nr ) til 0,45 mio. kr. (2001 priser). Ligeledes skal der med amtets (efter 31/12 Odsherred kommunes) godkendelse sendes ansøgning til Vejdirektoratet om den foreslåede omlægning af N7. I forslaget indgår en strækning gennem Ellinge Indhegning på en gammel skolesti. Hertil forventes tilskud til renovering fra Skov- og Naturstyrelsen. 3. højlandsruten Her mangler kun få skilte, idet flere kan genbruges fra gl. N7 m.v. forudsat at punkt 2 er søsat. Men noget lokal markedsføring til fremme af den lokale brug, ville være godt. Dette kunne Agenda 21 Centret/Odsherred Miljøråd medvirke til i form af kampagner. Endvidere er det en god markedsføring af nye cykelruter at lave indvielsesarrangementer, hvor borgere, brugere, pressefolk, planlæggere Skilteplan for delstrækning. Skilteattrap fotograferes i marken og fotos videregives til dem, der skal sætte skiltene op. Cykelplankortet er tegnet af Elsebeth Rask. og politiker cykler sammen. En del af ruten løber gennem Jyderup skov. Til denne del søges midler i Skov- og Naturstyrelsen. 4. hav - fjord ruten Her kobles flere skove sammen, og der udformes et særligt projekt til ansøgning af midler via Skov- og Naturstyrelsens naturforvaltningsmidler. Kommunen skal afsætte midler til afmærkning og markedsføring. 5. Kattegatstien En pendant til den populære Nordkyststi i Frederiksborg Amt. En del eksisterer allerede i plantagerne nord og vest for Rørvig. 6. registrering og formidling af alle lokale stier De 3 kommuner har hver sin fortegnelse over offentlige stier, men ingen har et reelt overblik over stiernes tilstand og brugsværdi. I dette projekt er nævnt og indtegnet sådanne stier, som er cykelbare og som har en længde over 1 km se kortet. Den nye Odsherred Kommune kunne lave en registrering af alle de offentlige stier. Noget sådant er i øvrigt foreslået af Odsherred Miljøråd som led i Strategi for et bæredygtigt Odsherred. Herefter kunne man udgive et fælleskommunalt stikort med såvel cykelruter som offentlige stier, således at befolkningen bliver mere opmærksom på at benytte disse. Odsherred Turistråd planlægger at udgive nyt cykelrutekort i 2008 måske disse projekter kunne integreres. 7. udflugtsforbindelse og hverdagstrafik. Som beskrevet ovenfor er udflugtsforbindelserne integreret i forslagene til sammenhængende ruter, som herved i høj grad får en flersidet anvendelse. Den eneste udflugtsforbindelse, som ikke dækkes af de øvrige ruteforslag, er forbindelsen mellem Højby og Højby Lyng. Men der er særskilt afsat penge til stiforbindelse her. Spørgsmålet er, om man ikke skulle trække N2 med herned så og få samlet cykelforbindelserne på denne måde. 0 IDéværksteDet De frie fugle bedre cykelruter 007

31 Inspiration og Værktøjer til planlægning af bedre cykelruter6 R40 Falster Rundt. Motiv fra Hesnæs. Kort over ruten er leveret af Birgitt Bjerre. Gode ruter til hverdag og udflugt De faste beboere i kommunen vil også få stor glæde af cykelplanen, idet der laves forbindelser mellem byerne og fra byerne til stranden m.v. Eksempelvis etableres en Centerrute som forbinder byerne inde på halvøen, herunder de gamle rådhuse med mange arbejdspladser. Politikerne var meget begejstrede for planen og gav den et 13-tal! Prioritering og handlingsplan Af de opstillede forslag til ændringer/færdiggørelser/nyetableringer af cykelruter og stier foreslås en tidsmæssige prioritering til tallene på modstående side: 1. Fjordstien R40 Herved blev små lokale stier og lidet trafikerede veje sat sammen til nye cykelruter og de eksisterende cykelruter forlænget/ændret/forbedret. Færdiggørelse af Fjordstien blev vægtet højt og arbejdet er allerede blevet udført, bortset fra anlæg af sti bag om dæmningen ved Lammefjorden. 6.2 Ny regional cykelrute Falster Rundt Hvordan laver man en ny regional cykelrute, når amterne er lige ved at lukke og slukke? Jo, man tager en ildsjæl, åbner en kommunekasse og tilsætter lidt teknisk konsulentbistand. Dernæst farer ildsjælen rundt og tjekker alle skilte og snakker med kommuner og lodsejere m.v. Samtidig kontaktes også turisterhvervet med henblik på markedsføring af ruten i Cycling Denmarks katalog m.v. Det var i hvert fald sådan Birgitt Bjerre fra Nykøbing Falster gjorde, da hun havde født ideen om at få en sammenhængende cykelrute Falster rundt for at tiltrække flere cykelturister til øen. I forvejen er Birgitt moder til Sundruten, og hun indså, at der skulle mere til for at konkurrere med andre landsdele om cykelturisterne. Det nye i projektet er, at: Sundruten, der hidtil har været en lokal rute (privat initiativ ikke med på amtets cykelrutekort), kan blive en regional rute ved simpel tilføjelse af rutenummer på eksisterende skilte. Dette foreslog amtet udsat til efter 1/1 2007, hvor det kan forhandles direkte med Guldborgsund Kommune. Den ikke afmærkede strækning mellem Stubbekøbing og Nørre Alslev, der var tiltænkt R45, bliver skiltet som R40. Den tilsvarende uafmærkede del af R49 mellem Gedser og Marielyst, bliver herved integreret og afmærket som rute 40. Alt i alt samles nogle stumper ruter sammen til en større sammenhæng, der gør rutenettet på Falster mere forståeligt for cyklister og derved nemmere at markedsføre for turisterhvervet. Som noget nyt sættes der 13 informationstavler op til at hjælpe cyklisterne og igen yderligere markedsføre ruten. Det er denne helhedstænkning og planlægning, der gør eksemplet interessant. Nærmere oplysninger på: Idéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter

32 6Inspiration og Værktøjer til planlægning af bedre cykelruter Sådan kunne en ny cykelrute langs Søerne i København komme til at se ud. Tegnet af Søren Amsnæs. 6.3 Eksempler fra Københavns Kommune København har jo tilbage i tiden været kendt som cyklisternes by og faktisk har man trods tilbagegang andre steder for cykeltrafik opretholdt en stor andel af den samlede trafik som cykeltrafik. Således cykler godt 1/3 til arbejde. I Cykelpolitik er der opstillet 5 målsætninger, bl.a. at 40% skal cykle på arbejde. Der er ca. 330 km cykelstier langs vejene og planer om endnu flere (Cykelstiprioriteringsplan ). Hertil kommer planer om 22 grønne cykelruter svarende til ca. 110 km, hvoraf ca. 40 km er lavet (Forslag til grønne cykelruter). Kommunen evaluerer også sit arbejde ved hvert andet år, at lave en status, hvori indgår cyklisternes tilfredshed. Cykelregnskab (2006 udgives i foråret 2007). Søruten og andre grønne cykelruter Der har i mange år været talt om at lave en cykelrute langs Søerne i København, men nu vil kommunen i gang med at etablere mulighed for at cykle. Der har i efteråret 2006 været afholdt en række borgermøder herom, hvor beboere og brugere har haft mulighed for at diskutere forskellige tekniske udformninger m.v. Endvidere har internettet været udnyttet til dialog. Det giver mulighed for at mange flere kan give deres mening til kende og sagen har været bakket op af aviserne. Cykelruter og cykelstier har høj politisk prioritet. Der er f.eks. afsat 75 mio. kr. til området Hvordan disse penge bruges bedst har cyklister og andre borgere netop kunnet give deres bud på i en høring. Planlægning af cykelruter i en tæt by som København er noget anderledes end i landområder. Det gælder mere om at finde attraktive sammenhængende forløb, hvilket de grønne cykelruter f.eks. er udtryk for. Der er et stort potentiale i attraktive cykelruter, både i forbindelse med pendling og rekreation. De nationale cykelruter, der går igennem København eller ind til centrum, vil efterhånden blive koordineret med de grønne cykelruter, så også cykelturisterne kan få glæde af dem. 6.4 Finansiering af kommunale stiprojekter Som nævnt vedr. Odsherred Kommune, er det vigtigt at en cykelplan behandles politisk på rette tidspunkter og medtages i kommunens samlede planlægning og budget. Hertil kan der som supplement blive tale om eksterne tilskud til cykelplanen, hvilket ofte kan virke som katalysator på processen. Inspireret af et arrangement i Ry Kommune efteråret 2006, hvor en cykelstigruppe arbejder hårdt på at få kommunen til at lave cykelstier især i landområder er udarbejdet en liste over mulige eksterne finansieringskilde, idet som det også blev sagt på mødet i Ry er der i kommunerne er en hård prioritering, om man skal have cykelstier eller vuggestuer osv. Det hjælper ofte med noget tilskud udefra, så plejer der at komme mere skub i tingene. Eksempelvis fik Cykelplanen for Odsherred indledningsvis tilskud fra tips- og Lottomidlerne fra Friluftsrådet og fra Odsherred Turistråd. Nu søges midler til fortsættelsen fra SNS og via Grønne Partnerskaber, i håb om at fordoble den pulje på 2 mio kr, der er afsat til cykelplanen. Kommunale stiprojekter bør primært finansieres af kommunale midler, men for kreative kommuner og borgergrupper m.v. findes der faktisk en række forordninger, som kan bidrage med supplerende midler: Lokale grønne partnerskaber Miljøministeriet, Kommunernes Landsforening (KL), Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening (DN) har aftalt at etablere lokale partnerskaber om grønne projekter. Fra Miljøministeriet afsættes mio. kr. Det forudsættes, at øvrige parter også bidrager i sub- 32 IDéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007

33 Inspiration og Værktøjer til planlægning af bedre cykelruter6 stantielt omfang. Beregnet netop til lokale borgergrupper, som i samarbejde med virksomheder, foreninger m.v. og evt. kommunen udfører projekter så som stier, teltpladser, cykelruter, motionsstier m.v. Nærmere oplysninger: og Lokale Miljøinitiativer I afsættes hvert år knapt 4 mio. kr. til konkrete, lokale miljøinitiativer. Projekterne retter sig især mod at holde et nærområde rent, miljøundervisning, nationalparkarbejde, sundhed og miljø i naturområdet eller andre emner der kan beskytte og forbedre samt øge kendskabet til natur og miljø. Ordningen er skræddersyet til initiativgrupper, institutioner, foreninger mv. Nærmere oplysninger: Tips- og Lottomidler til friluftslivet Her vil nye grupper, nye ideer, nye konstellationer have gode chancer for at få midler, hvis man har et godt friluftsprojekt. Normalt gives max til halvdelen af et budget, men man kan godt kombinere det med f.eks. Midler fra grønne partnerskaber. Det hjælper hvis der indgår frivillig/gratis arbejdskraft i projektet. Der er ansøgningsfrist 1.marts, 1. juli og 1. november. Nærmere oplysninger og ansøgningsskema: eller Naturforvaltningsmidler Der afsættes årligt mio. kr. til naturforvaltningsprojekter. Fra 1. januar 2007 får kommunerne stillet ca. 45 mio. kr. til rådighed til typisk mindre og/eller lokale, regionale projekter på private/kommunale arealer. Det kan f.eks. være markering af cykelruter, anlæg, afmærkning, formidling heraf. Andre muligheder er der jo også naturlegepladser, motionsruter m.v. Nærmere oplysninger: Den pågældende kommune Skov- og Naturstyrelsens andel af midlerne går til større projekter f.eks. søer, skove eller meget store naturstinet, samt projekter på statsejede arealer, hvilket også godt kan involvere større sammenhængende stinet. Det vil altid være relevant at kontakte Skov- og Naturstyrelsens lokale statsskovdistrikt, hvis projekterne involverer statsejede arealer, men også i andre tilfælde kan det være relevant. Nærmere oplysninger: samt nærmeste statsskovdistrikt. Turistudviklingsmidler De centrale midler til turistudvikling er ikke så velegnede til lokale projekter, men en symbiose med udvikling af lokale cykelruter, som turister også kan bruge samt kort og brochure, som formidler disse, burde give anledning til at turismen kunne investere heri. Lav et møde med de lokale turistchefer. Landdistriktsstøttemidler Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som står for denne pulje på 22 mio. kr. årligt (2006) til forsøgsprojekter i landområder. Nye ideer er meget velkomne, og man kan netop bygge på lokale etablerede netværk i form af borgergrupper med emner som trafik eller tilhørende landsbyfællesskaber. Et af puljens formål nævner børn og unge som målgruppe. Måske et samarbejde mellem landsbyer om trafiksikkerhedskampagner og foranstaltninger kunne stables på benene. Også kommuner kan søge. Ansøgningsfrist normalt en gang årligt. I 2007 forventes 23 mio. kr., men ordningen er i indkøringsfase med ny lov gældende fra1. januar Nærmere oplysninger: eller tlf Leader+ og andre EU tilskud Der er lavet mange lokale projekter bl.a. om teltpladser og stier og turisme med Leader+ tilskud. Se f.eks. www. shelternet.dk Tilskuddet kan kun bruges i visse områder af landet ( tilbagestående regioner og følsomme landdistrikter ), som dog ser ud til at være ret bredt fortolket. Det er ikke så indviklet at søge, idet puljen administreres i Danmark. Man søger først via det regionale kontor (spørg i regionen) og pengene administreres så af fødevaredirektoratet ca. 800 mio. kr. årligt. Projektet Leader+ kommer i fremtiden til at være en del af EU s nye Landdistriksprogram Nærmere oplysninger: Direktoratet for Fødevareerhverv og Idéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter

34 6InsPIrAtIon og værktøjer til PlAnlægnIng Af BEdrE CyKElrutEr Forlaget Esterbauer fra Østrig er inde i DK med flere guider. Ny guidebog for Fyn en skabelon for de næste. i serien. Dette fastlåser også layoutet til lavformat selvom et højformat ville være mere oplagt til nord-sydgående ruter, f.eks. Nordsøruten og Hærvejen. 6.5 formidling af cykelruter Kort og guider En ny guideserie med cykelkort 1: er under udarbejdelse på initiativ af Dansk Cyklist Forbund, Fyntour og Cycling Denmark et godt initiativ, nu da amterne ikke er der mere til at udarbejde og vedligeholde cykelkortene. Selve kortene trykkes på plast-papir, så de kan tåle det danske vejr, uden at blive pakket ind. Den første i serien dækker Fyn med øer og udkom sommeren Heri var dog en del fejl i terminologi, signaturer, illustrerede skilte samt en manglende sammenhæng mellem bog og kort, som skal rettes op i de følgende guidebøger. Det bliver spændende om udgiverne i fremtiden formår at vedligeholde oplysninger og holde gang i omsætningen osv. Et særligt problem er kontakten til alle kommunerne. Der bør etableres en hjemmeside, hvor kommunerne kan indtaste ændringer af cykelruterne. Indtil videre må kommunerne henvende sig til udgiverne Fyntour og Dansk Cyklist Forbund Ud over disse fladedækkende cykelguider, udgives der guidebøger for visse ruter, så som Vestkyst (Nordsø) ruten, Limfjordsruten, Hærvejen, Østersøruten, Berlin - København (tysk). Disse udgives på udenlandske forlag (Esterbauer i Østrig og Bielefelder Verlag i Tyskland) og vedligeholdes af disse. Konceptet er således udenlandsk, hvilket bl.a. fremgår af signaturerne, der kan virke lidt fremmedartede. Endvidere bruger bøgerne meget plads på rutebeskrivelser selvom ruterne er skiltede, fordi bøgerne skal være som de øvrige www Det ville være ønskværdigt at have adgang til kortene og service oplysningerne på internettet - evt. mod betaling. En ajourføring her ville også være muligt at foretage hurtigere, end når det drejer sig om bogudgaverne. Et statsligt projekt skulle måske træde til her, f.eks. Miljøministeriets Skov- og Naturstyrelse (jf. dk ). Måske Miljøminister Connie Hedegaards svarbrev (se bilag) kan åbne en dør herfor. I forbindelse med kommunernes overtagelse af de nationale cykelruter, er der lavet en aftale mellem KL og Vejdirektoratet, som indbefatter at Vejdirektoratet skal ajourføre et digitalt kort på www. trafikken.dk med de nationale ruter (www.kl.dk). En anden mulighed var at gøre dette mere brugervenligt for alle cyklister og få det til at omfatte også regionale og lokale skiltede cykelruter. Det at bruge et interaktivt kort, hvor man kan vælge detaljeringsgrad, kendes f.eks. fra Kraks kort (www.krak.dk). Men her er ikke cykelruter på. Krak har dog lavet en cykelruteplanner for byerne Aalborg (www.aalborg-trafikinfo. dk) og Odense (www.cykelby.dk ), hvor man som cyklist kan gå ind og finde en cykelrute. Man kan vælge den korteste eller den sikreste. Det ville være godt om et sådant system kunne udvikles til brug i hele landet for feriecyklister. I Tyskland findes allerede et interaktivt kort på: www. germany-tourism.de/biking/ incl. ruteplanner. gps I Tyskland benytter flere og flere cyklister sig også af små navigationsenheder sat på cyklen. Det bygger på GPS (Global Position System) bestemmelse af cykelruter. Men cykelruterne i DK er ikke GPS kortlagte endnu. Danske bilister bruger i stigende grad navigationssystemer - i 2006 havde 1/5 af alle husstande en sådan i bilen. Kortudbyderne Navteq og Teleatlas har ikke vist interesse for at lægge cykelruter på. De har problemer nok med at ajourføre IDéværksteDet De frie fugle bedre cykelruter 007

Bedre Cykelruter Af civilingeniør Jens Erik Larsen, De Frie Fugle. JE@Friefugle.dk

Bedre Cykelruter Af civilingeniør Jens Erik Larsen, De Frie Fugle. JE@Friefugle.dk Bedre Cykelruter Af civilingeniør Jens Erik Larsen, De Frie Fugle. JE@Friefugle.dk Planlægning af de nationale og regionale cykelruter er en spændende udfordring, som kommunerne har fået tildelt efter

Læs mere

Cykelturister, Hvem er de og hvad efterspørger de? Peter Ole Sørensen November 2012

Cykelturister, Hvem er de og hvad efterspørger de? Peter Ole Sørensen November 2012 Cykelturister, Hvem er de og hvad efterspørger de? Peter Ole Sørensen November 2012 2 typer Turister på cykel Det er de turister, der allerede har valgt Danmark som feriemål og som har base i et feriehus,

Læs mere

Teknisk vurdering af forslag til: Vandre- og cykelrute Skovgårde Fjellerup Strand i Norddjurs Kommune

Teknisk vurdering af forslag til: Vandre- og cykelrute Skovgårde Fjellerup Strand i Norddjurs Kommune Teknisk vurdering af forslag til: Vandre- og cykelrute Skovgårde Fjellerup Strand i Norddjurs Kommune 24. september 2015 Ved Jens Erik Larsen Foreningen Frie Fugle Jens Erik Larsen er civilingeniør og

Læs mere

Fordeling af temagæster

Fordeling af temagæster Cycling Denmark Fordeling af temagæster 8 7 6 5 4 3 2 1 0 4,3 2,6 1,6 2,7 3,1 1 1,9 0,6 Cykel Fisk Golf Wellness Softcore Hardcore Fordeling pr. land 8 7 6 5 4 3 2 Holland Sverige Norge Danmark Tyskland

Læs mere

Vejvisning og cykelkort

Vejvisning og cykelkort FOTO: Odense Kommune Vejvisning og cykelkort Planlægning for cyklister handler ikke kun om stier og veje. Vejvisning og information er også vigtige parametre. Endelig er det især hensigtsmæssigt at anlæg,

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Nyt liv til kystruterne Cykelkonferencen, 22. maj 2013 Jesper Pørksen, Cyklistforbundet

Nyt liv til kystruterne Cykelkonferencen, 22. maj 2013 Jesper Pørksen, Cyklistforbundet Nyt liv til kystruterne Cykelkonferencen, 22. maj 2013 Jesper Pørksen, Cyklistforbundet Formål At løfte Danmarks to nationale cykelruter Vestkystruten (Rudbøl-Skagen) og Berlin-København (den danske del)

Læs mere

Walking Denmark. Aktiv Danmarks vandreanalyse. Præferencer og motiver hos danske, tyske og hollandske vandrere

Walking Denmark. Aktiv Danmarks vandreanalyse. Præferencer og motiver hos danske, tyske og hollandske vandrere Walking Denmark Aktiv Danmarks vandreanalyse Præferencer og motiver hos danske, tyske og hollandske vandrere Rapport udarbejdet udarbejdet for Aktiv Danmark af IFKA Institut for Konjukturanalyse Oktober

Læs mere

Cykelkonferencen, 14/5/2014

Cykelkonferencen, 14/5/2014 Jesper Pørksen: Udvikling og koordinering af international cykelturisme i Danmark - - en model for fremtiden baseret på erfaringer fra Powered by Cycling: Panorama Cykelkonferencen, 14/5/2014 Cykelturisme

Læs mere

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012 Det Gode Liv - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Overnatninger Side 3-5 Motivation Side 7-8 Planlægning

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Cykelturismens økonomiske betydning

Cykelturismens økonomiske betydning Cykelturismens økonomiske betydning - for Danmark 2008 - Af Ditte Møller Munch/Temaprojektleder Aktiv Danmark Indhold Definition af en cykelturist Turistomsætning og døgnforbrug for cykelturister Overnatningsform

Læs mere

Afmærkningsplan for. Vammenruten. Den midtjyske Cykelstjerne Viborg Kommune. Udarbejdet for Viborg Kommune. 2012 (revideret jan 2014)

Afmærkningsplan for. Vammenruten. Den midtjyske Cykelstjerne Viborg Kommune. Udarbejdet for Viborg Kommune. 2012 (revideret jan 2014) Afmærkningsplan for Vammenruten Den midtjyske Cykelstjerne Viborg Kommune Udarbejdet for Viborg Kommune 2012 (revideret jan 2014) af Jens Erik Larsen Dansk Cykel Safari Kolofon Notatet er udarbejdet for

Læs mere

Strategi for cykelturisme i Kongernes Nordsjælland. April 2017

Strategi for cykelturisme i Kongernes Nordsjælland. April 2017 Strategi for cykelturisme i Kongernes Nordsjælland April 2017 1 Udgangspunkt: Cykling er i vækst Antal cyklende turister 22% Antal overnatninger 5% 2 Vækst i perioden 2008-2014, Danmark VISION I 2020 cykler

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Bornholms Cykelveje. Juni 2011

Bornholms Cykelveje. Juni 2011 Bornholms Cykelveje Juni 2011 Bornholms Regionskommune udvikler cykelveje til en regional økonomisk motor med støtte fra Transportministeriets cykelpulje Forord Cykelvej igennem nyt boligområde på Nexø

Læs mere

Nationale cykelruter. ændringsforslag til ruteforløb. Cases: Københavnsområdet og Østersøruten. Jens Erik Larsen Foreningen Frie Fugle

Nationale cykelruter. ændringsforslag til ruteforløb. Cases: Københavnsområdet og Østersøruten. Jens Erik Larsen Foreningen Frie Fugle Nationale cykelruter ændringsforslag til ruteforløb 2012 Cases: Københavnsområdet og Østersøruten Jens Erik Larsen Foreningen Frie Fugle Indhold Indhold Side 3 Forord 4 Definitioner 5 Nationale og europæiske

Læs mere

AaCRM på hjul af Contador & Co.

AaCRM på hjul af Contador & Co. AaCRM på hjul af Contador & Co. Figur 1 AaCRM foran hotellet er klar til første tur Costa Blanca, Alicante og den spanske østkyst det må være grisefester, betonhoteller og badedyr! Sådan var min klare

Læs mere

Læring. - Målgruppeprofil 2012

Læring. - Målgruppeprofil 2012 Sjov, Leg og Læring - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Børnene i familien Side 15 Overnatninger

Læs mere

Hærvejene i Nordjylland

Hærvejene i Nordjylland Hærvejene i Nordjylland Projektets aktiviteter - analyser Kendskabsanalyse bl.a. : 86,3% af danskerne kender Hærvejen 56,7% forbinder Hærvejen med Viborg, 30,5% med Jelling 73,3% forbinder Hærvejen med

Læs mere

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013 Indhold 1 Formål og metode 3 2 Sammenfatning 6 3 Segmenter 10 4 Nationalrute 1 og 9 13 5 Grafik fremstilling af alle spørgsmålene 16 2 1 Formål og metode

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-november 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: januar 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: november

Læs mere

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Helle Larsen, Hune Bageri Merete Hansen, Hune Blokhus Cykeludlejning Baggrunden/opstarten på samarbejde med Naturstyrelsen Merete Startede samarbejde

Læs mere

Fat cykelstyret. Panorama projektets spørgeundersøgelse blandt 400 turister på cykel, juli 2013

Fat cykelstyret. Panorama projektets spørgeundersøgelse blandt 400 turister på cykel, juli 2013 Fat cykelstyret Panorama projektets spørgeundersøgelse blandt 400 turister på cykel, juli 2013 Indledning Denne præsentation er en grafisk fremstilling af de regionale data fra Panorama projektets spørgeundersøgelse.

Læs mere

Strategiplan for cykel-, vandre- og rideruter af national og regional betydning

Strategiplan for cykel-, vandre- og rideruter af national og regional betydning Strategiplan for cykel-, vandre- og rideruter af national og regional betydning Udarbejdet af Idéværkstedet De Frie Fugle for Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Offentliggjort ved en konference

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juni

Læs mere

Ansøgning - Stier i Videbæk

Ansøgning - Stier i Videbæk 23. marts 2015 Videbæk Borgerforening Ansøgning - Stier i Videbæk Videbæk Borgerforening ønsker flere borgere på byens stier Ringkøbing-Skjern kommune søges om: Etablering af nogle nye stistrækninger i

Læs mere

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier Velkommen til konferencen Rekreative stier Konference for alle med interesse for at etablere stier Den 5. oktober 2011 Kl. 9.30-16.00 Comwell Roskilde Stier i natur, landskaber og grønne områder giver

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-juni 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: august 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juni 2016

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-maj 2016 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: juli 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: maj 2016

Læs mere

Referat cykelnetværk 12. november 2015. Deltagere: Thomas Danielsen, Hotel Svendborg. Holger Brodersen, Hotel Christiansminde

Referat cykelnetværk 12. november 2015. Deltagere: Thomas Danielsen, Hotel Svendborg. Holger Brodersen, Hotel Christiansminde Referat cykelnetværk 12. november 2015 Deltagere: Thomas Danielsen, Hotel Svendborg Holger Brodersen, Hotel Christiansminde Nick Brammer, Ærø Hotel, Skipperbyen Marstal Ellen Sandal, Hotel Ærø Karin og

Læs mere

LODRET PROCENT (U-VEJET) Panorama 2014 P59220 (11-Aug-2014) DESTINATION

LODRET PROCENT (U-VEJET) Panorama 2014 P59220 (11-Aug-2014) DESTINATION ALDER 15-5 år 6-59 år 60+ år 65 16% % 1 1% 5 5% 1 1% 55% 6 5% 60 60% 60 60% 56 55% 116 9% % 6 6% 5 5% % V1000. Stege by Rødvig Havn Stubbekøbing færgeleje/havn Sædding strand ved 'Mennesket ved Havet'

Læs mere

Dansk Cykelturisme ny forening. Peter Ole Sørensen Dansk Cykelturisme 26. nov. 2014

Dansk Cykelturisme ny forening. Peter Ole Sørensen Dansk Cykelturisme 26. nov. 2014 Dansk Cykelturisme ny forening Peter Ole Sørensen Dansk Cykelturisme 26. nov. 2014 PROJEKTET FINANSIERES AF: EU ERHVERVSMINISTERIET CAMPINGRÅDET FRILUFTSRÅDET ARBEJDSMARKEDETS FERIEFOND PROJEKTETS PARTNERE

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Markedsprofil af Schweiz og Østrig

Markedsprofil af Schweiz og Østrig www.visitdenmark.com Markedsprofil af Schweiz og Østrig Det schweiziske marked Fakta om Schweiz Befolkning 7,5 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: -0,2 pct. (1,6 pct.) Privat forbrug:

Læs mere

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund.

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund. Paper til Vejforum 2010 Stiplan for åbent land, Mariagerfjord Kommune Stiplanlægning i åbent land hvordan får man mest for pengene? Forfattere: Aleks Danmark, Mariagerfjord Kommune, aldan@mariagerfjord.dk

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-august 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: oktober 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: august

Læs mere

Projektbeskrivelse Cykellandet Varde Kommune

Projektbeskrivelse Cykellandet Varde Kommune Projektbeskrivelse Cykellandet Varde Kommune Dok.nr. 128328-13/ sag.nr. 13-5431 side 1 Indhold Indhold...2 Baggrund...3 Formål...4 Indhold/aktiviteter...4 Information/kommunikation...6 Økonomi:...7 Organisering...7

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

Nøgletal omkring autocamperturismen.

Nøgletal omkring autocamperturismen. Nøgletal omkring autocamperturismen. 1 INTRODUKTION AF AUTOCAMPERRÅDET Autocamperrådet er stiftet 11. december 2010. Autocamperrådets medlemmer er DK-Autocam og Dansk Autocamper Forening. Autocamperrådets

Læs mere

Undersøgelses resultater

Undersøgelses resultater Undersøgelses resultater Autocamper adfærds mønster autocamperplads - campingplads Campervenner & autocamper-info.dk November 2015 AUTOCAMPER ADFÆRD JI/2015!1 ! Resultater af autocamper adfærds undersøgelsen

Læs mere

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner Lyngby-Taarbæk/Rudersdal lokalafdeling November 2016 Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner https://www.cyklistforbundet.dk/find-din-afdeling/find-dit-lokale-cyklistforbund/hovedstaden-og-

Læs mere

Naturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010

Naturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010 Naturen+ I Lysets Land Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark 2009 2012 PIXI UDGAVE revideret juni 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Toppen af Danmark i dag 4 Vision og mål

Læs mere

Et af de kommende indsatspunkter burde her være cyklisters vilkår ved broen over Fiskbæk Å,ad Skivevej (rute 26)

Et af de kommende indsatspunkter burde her være cyklisters vilkår ved broen over Fiskbæk Å,ad Skivevej (rute 26) Til Viborg Kommune Teknik og Miljø Prinsens Allé 5 8800 Viborg (Høringssvar ang debat vedr. Trafikplan Lokalitet: Broen ved Fiskbæk Å, Rute 20, Skivevej) 14-10-2016 Viborg Kommune har gennem de seneste

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-september 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: november 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juli 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juli

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Holland

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Holland www.visitdenmark.com Markedsprofil af Holland Det hollandske rejsemarked Fakta om Holland Befolkning 16,6 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: -0,2 pct. (0,8 pct.) Privatforbrug: 0,0

Læs mere

Nyhedsbrev Rekreative Ruter Maj 2011

Nyhedsbrev Rekreative Ruter Maj 2011 Nyhedsbrev Rekreative Ruter Maj 2011 Dette er det femte nyhedsbrev for projekt Rekreative Ruter. I dette nyhedsbrev kan du læse om: Midtvejskonferencen Studieture til Lake District, Bodensee og Rallarvegen

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar november 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: januar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar april VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar april VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar april 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: juni 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

Her er dit livs eventyr med din landevejsracer. Dig, din cykel, og dine bedste træningskammerater, altså om de tør!

Her er dit livs eventyr med din landevejsracer. Dig, din cykel, og dine bedste træningskammerater, altså om de tør! Her er dit livs eventyr med din landevejsracer. Dig, din cykel, og dine bedste træningskammerater, altså om de tør! For her cykler du hver dag i 7 dage Du cykler 15.000 højdemeter, og hver meter bringer

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Cykelturisme. Årsrapport fra Ekspertgruppen for Cykelturisme. Maj 2016

Cykelturisme. Årsrapport fra Ekspertgruppen for Cykelturisme. Maj 2016 Cykelturisme Årsrapport fra Ekspertgruppen for Cykelturisme Maj 2016 Cykelturisme Årsrapport fra Ekspertgruppen for Cykelturisme Dato: Maj 2016 Oplag: 300 Foto: VisitDenmark Tryk: Vejdirektoratet ISBN

Læs mere

Camping 2005. En gennemgang af campingsæsonen 2005 med henblik på overnatninger, beskæftigelse og omsætning

Camping 2005. En gennemgang af campingsæsonen 2005 med henblik på overnatninger, beskæftigelse og omsætning Camping 2005 En gennemgang af campingsæsonen 2005 med henblik på overnatninger, beskæftigelse og omsætning Campingrådet juni 2006 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning side 3 2. Overnatninger side 3

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE:

FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: Områder hvor Friluftsrådet har været aktivt med: 1: NATURRASTEPLADSEN VED HALSSKOV: Efter bygning af broen, var der et museum om byggeriet og spændende

Læs mere

INPUT TIL VISIONSPLAN FOR MARIBO

INPUT TIL VISIONSPLAN FOR MARIBO INPUT TIL VISIONSPLAN FOR MARIBO SAMMENFATNING PRÆSENTERET FOR BYRÅDET 27. MARTS 2014 OPLÆG TIL BORGERMØDE I MARIBOHALLERNE I MARIBO 11. JUNI 2014 BY OG LANDSKAB 1 ByogLandskab CVR 2918 5662 Axeltorv 3

Læs mere

Det fremtidige arbejde med. Vestkystruten

Det fremtidige arbejde med. Vestkystruten Det fremtidige arbejde med Vestkystruten Henrik Lythe Jørgensen og Peter Ole Sørensen Projekt Rekreative ruter Cyklistforbundet og Dansk Cykelturisme August 2016 Cykelrute i nogenlunde tilstand Der er

Læs mere

Så er min årlige ferietur med min datter forbi, vi er hjemme igen. Turen gik i år til Tönning som ligger ved Ejderen, Danmarks gamle grænse.

Så er min årlige ferietur med min datter forbi, vi er hjemme igen. Turen gik i år til Tönning som ligger ved Ejderen, Danmarks gamle grænse. Cykelferie August 2016 Så er min årlige ferietur med min datter forbi, vi er hjemme igen. Turen gik i år til Tönning som ligger ved Ejderen, Danmarks gamle grænse. Jeg siger gerne for sjov at jeg er medlem

Læs mere

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Inspireret af Tour de France s start på Korsika i 2012 havde 6 ryttere fra Ballerup Cykelmotion tilmeldt sig Dan Frost cykelrejers tur

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Grønne Cykelruter. Skiltning af

Grønne Cykelruter. Skiltning af Skiltning af Grønne Cykelruter Skiltedesign: 11Design A/S Foto: Kristina Funkeson 2. udgave Miljøproduktion: ISO 14001-FSC Trykkeri: Jønsson Grafisk Maj 2008 Pylonen og pullerten er to nye skilteformer

Læs mere

Den statslige cyklepulje er kommet for at blive!

Den statslige cyklepulje er kommet for at blive! Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med Cykelnetværket Den statslige cyklepulje er kommet for at blive! Transportminister Hans Christian Schmidt (V), januar 2011

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014. VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014. VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: december 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Outdoorstrategi. Handleplan 2. Ruter

Outdoorstrategi. Handleplan 2. Ruter Outdoorstrategi. Handleplan 2. Ruter Handleplan for indsatsområdet Styrke det rekreative rutenet, så vejen til destinationen bliver sikker og gerne en del af oplevelsen Handleplan (2-årig, 2017-2018).

Læs mere

Tilgængelighed. iscenesættelse som strategi. International analyse, inspirationsartikel 5 OKTOBER 2007

Tilgængelighed. iscenesættelse som strategi. International analyse, inspirationsartikel 5 OKTOBER 2007 Tilgængelighed iscenesættelse som strategi OKTOBER 2007 International analyse, inspirationsartikel 5 Det handler ikke kun om fysisk tilgængelighed By og land har altid suppleret hinanden. Landet har været

Læs mere

Vejregler om vejafmærkning

Vejregler om vejafmærkning Nyheder Kommende ændringer Kim Schwartzlose Afdelingsleder, Moe & Brødsgaard Fagsekretær for vejregelgruppen om vejafmærkning side 1 Præsentation Baggrund Hvad er der sket i 2010? Hvad er planen i 2011?

Læs mere

Steder at stoppe op. 78 Herberger langs Hærvejen

Steder at stoppe op. 78 Herberger langs Hærvejen Herberger langs Hærvejen Steder at stoppe op Stilen er simpel på herberget Nørrelide i Jelling. Væggene står rå og nøgne, uden isolering eller pynt, og rummets 24 senge er simple køjesenge. Men man skal

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Turismen i Danmark. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

Turismen i Danmark. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Turismen i Danmark - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Turismens nøgletal Turismen er vigtig for dansk økonomi Den skaber omsætning for 94,7 mia. kr. Turismen er et stort eksporterhverv Den

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016 MARKED DANMARK Baggrund for Danmarkskampagne 2016 Vores tilgang til marked Danmark er trindelt 1. TRIN Samle bagrund, analyser og viden for at forstå turisten og markedet FORENKLING FOKUS Markedet, målgrupper,

Læs mere

Overblik over lystsejlerturismen i Danmark TØBBE 2006

Overblik over lystsejlerturismen i Danmark TØBBE 2006 Overblik over lystsejlerturismen i Danmark TØBBE 26 Lystsejlerundersøgelse 26 Undersøgelsen er en stikprøve af alle gæstesejlere i danske havne i 26 Dvs. stikprøven repræsenterer det samlede antal gæsteovernatninger

Læs mere

BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE SUPERCYKELSTI ÅRSLEV-ODENSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund og formål

Læs mere

www.visitdenmark.com 60+ turisterne i Danmark

www.visitdenmark.com 60+ turisterne i Danmark www.visitdenmark.com turisterne i Danmark turisterne i Danmark ISBN: 87-87393-44-1 VisitDenmark Turismefaglig Viden April 2008 VisitDenmark Islands Brygge 43, 3. sal 2300 København S Tlf.: +45 32 88 99

Læs mere

Oplevelser på de Grønne Cykelruter

Oplevelser på de Grønne Cykelruter Oplevelser på de Grønne Cykelruter Hvorfor Grønne Cykelruter? Kan man etablere et grønt stinet i København? Hvor langt er vi? Eksempler på ruter Strategi Hvorfor cykelruter i København? Alternativ til

Læs mere

Cykelstikort. Aalborg Kommune

Cykelstikort. Aalborg Kommune Cykelstikort Aalborg Kommune Aalborg Kommune forbedrer løbende forholdene for cyklister. Derfor udkommer dette cykelstikort nu med de nyeste ændringer. Tag kortet med på råd, når du overvejer at bruge

Læs mere

Forslag til etablering af en mountainbike bane. -på og omkring Struer Stadion i forbindelse med etableringen af Fritidscenter Struer.

Forslag til etablering af en mountainbike bane. -på og omkring Struer Stadion i forbindelse med etableringen af Fritidscenter Struer. Forslag til etablering af en mountainbike bane -på og omkring Struer Stadion i forbindelse med etableringen af Fritidscenter Struer. Først lidt information om hvem vi er: Struer Cykelklub er en motions

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme 2015 foreløbig status VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

06/09/ / 9. Powered by Cycling: Panorama. c/o Østdansk Turisme, Banegårdspladsen 1, 4700 Næstved (45)

06/09/ / 9. Powered by Cycling: Panorama. c/o Østdansk Turisme, Banegårdspladsen 1, 4700 Næstved (45) Tællerdata for sommeren 2013 Denne rapport samler de overordnede tal fra fire sensorer, der tæller cykeltrafik langs Danmarks vestkyst (nationalrute 1) og på Falster ved Berlin-København ruten (nationalrute

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige Det svenske rejsemarked Fakta om Sverige Befolkning 9,1 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 0,0 pct. (2,2 pct.) Privatforbrug: 0,7 pct.

Læs mere

Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.

Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde. Idékatalog Brug Vi cykler til arbejde til at få liv på din arbejdsplads. Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.

Læs mere

Cykelvenlig infrastruktur. Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet

Cykelvenlig infrastruktur. Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet Cykelvenlig infrastruktur Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet Cykelvenlig infrastruktur Vejdirektoratet Dato: Maj 2017 Oplag: 200 Tryk: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-marts 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse 2 Udgivet af VisitDenmark Opdateret: maj 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: marts

Læs mere

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark Destination Fyn Overnatningstal 214 Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark 214 - rekordår for dansk turisme 214 blev et rekord år for dansk turisme. De 23,2 mio. udenlandske overnatninger i Danmark

Læs mere

Bilagsrapport. til projekt Bedre Cykelruter

Bilagsrapport. til projekt Bedre Cykelruter Bilagsrapport til projekt Bedre Cykelruter Idéværkstedet De Frie Fugle Jens Erik Larsen April 2007 kkolofon Kolofon Projekt Bedre Cykelruter er udarbejdet af Idéværkstedet De Frie Fugle på eget initiativ.

Læs mere

På cykel i Danmark. Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark

På cykel i Danmark. Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark På cykel i Danmark Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark Definition af cykelturisten Hvad er definitionen på en international cykelturist i Danmark? Er det den tyske familiefar, der har cyklen bag

Læs mere

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012 Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger

Læs mere

Ny forening til udvikling af mountain bike spor i Gjern bakker

Ny forening til udvikling af mountain bike spor i Gjern bakker Ny forening til udvikling af mountain bike spor i Gjern bakker Gjern mountain bike spor INDLEDNING Mountain biking i Danmark er i vækst. Sporten har et godt tag i motionister, som har stor glæde af teknikken,

Læs mere

Introduktion. Resultaterne af undersøgelsen er her fremlagt som powerpoint-rapport, og er udarbejdet af VisitDenmark, april 2006.

Introduktion. Resultaterne af undersøgelsen er her fremlagt som powerpoint-rapport, og er udarbejdet af VisitDenmark, april 2006. 1 Introduktion Nærværende rapport opdeler ferieturisterne i Danmark i syv grupper med udgangspunkt i de grunde, de har haft for at holde ferie i Danmark. Resultatet er et forslag til supplerende segmentering

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar september 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere