Familier. med handicappede børn sådan sikres en optimal indsats. Anette Graungaard og Bente Hansen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Familier. med handicappede børn sådan sikres en optimal indsats. Anette Graungaard og Bente Hansen"

Transkript

1 Familier med handicappede børn sådan sikres en optimal indsats Anette Graungaard og Bente Hansen Lægeforeningen Sundhedskomitéen København 2007

2

3 Familier med handicappede børn sådan sikres en optimal indsats

4 aa

5 Familier med handicappede børn sådan sikres en optimal indsats Anette Graungaard og Bente Hansen Lægeforeningen Sundhedskomitéen København 2007

6 Praktiserende læge og ph.d.-studerende, Afdeling for Almen Medicin, Københavns Universitet, Anette Graungaard og overlæge, speciallæge i børns sygdomme, Bente Hansen i samarbejde med Lægeforeningens Børneudvalg/Sundhedskomité Familier med handicappede børn sådan sikres en optimal indsats Lægeforeningen, Sundhedskomitéen København udgave Oplag: eksemplarer Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Grafiraf Redigering: Regine Wowk Andersen Sats og ombrydning: Lægeforeningens forlag Trykkeri: Scanprint, Viby J. Printed in Denmark, 2007 ISBN Tak til børnene ved Friluftsskolen og Øresundsskolen, Københavns Kommune for de fine tegninger til denne publikation Tak til de forældre, der venligst har stillet fotos til rådighed

7 Indhold Forord 6 Dagligdagen med et handicappet barn 10 Hvilke behov har familier med handicappede børn? 12 Hvad er habilitering? 15 Hvad siger loven? 20 En ny model for habilitering Kvalitet 23 En ny model for habilitering Kommunikation 28 En ny model for habilitering Koordination 31 En ny model for habilitering Kontinuitet 36 Forslag til en ny organiseringsmodel 39 Habiliteringscentre 41 Vi kan gøre det bedre 45 5

8 Forord Lægeforeningens Sundhedskomité har blandt andet til formål at komme med forslag og initiativer til sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme i Danmark. I forbindelse med at vi i Lægeforeningens Sundhedskomite for nogle år siden satte fokus på rehabilitering, har Sundhedskomitéens udvalg vedrørende rehabilitering og børneudvalget arbejdet med dette emne. I foråret 2006 udsendte Lægeforeningens Sundhedskomité publikationen»lægens rolle i rehabilitering«, som primært handler om rehabilitering i forhold til voksne. Med publikationen»familier med handicappede børn sådan sikres en optimal indsats«ønsker vi at gøre opmærksom på de specielle forhold, der gør sig gældende på børneområdet i forhold til rehabilitering/habilitering. Umiddelbart forudsætter ordet rehabilitering, at funktionsevnen har været til stede. Dette er ikke tilfældet hos børn med medfødte eller tidligt erhvervede handicap. Derfor foreslår børneudvalget at ordet habilitering anvendes i stedet. Det understreges i denne publikation, at habilitering af handicappede børn skal være en specialistopgave. Det fremgår også, at det er nødvendigt med en koordinering af den sundhedsfaglige, socialfaglige og den psykologisk/pædagogiske indsats i et nært samarbejde med barnet/familien. En optimal indsats forudsætter også et koordineret samarbejde mellem regioner og kommuner. Danmark har forpligtet sig til ved underskrivelsen af FN s Konvention om Barnets Rettigheder at børn med fysiske og/eller psykiske handicap skal sikres et indholdsrigt og menneskeværdigt liv med aktiv deltagelse i samfundslivet. En forudsætning er, at habilitering af børn er en målrettet og fortløbende samarbejdsproces mellem barnet/familien og fagfolk 6 Familier med handicappede børn

9 baseret på barnets livssituation med det formål at give barnet bedst mulig funktions- og mestringsevne. Indsatsen skal fremme selvstændighed og selvtillid og medvirke til barnets aktive sociale deltagelse. Det er Lægeforeningens håb, at publikationen vil give kommuner og regioner inspiration til det fremtidige arbejde med habilitering på børneområdet. Publikationen kan læses/downloades fra God læselyst. Januar 2007 Jens Winther Jensen Formand for Lægeforeningen Henri Goldstein Formand for Sundhedskomitéen 7

10 8 Familier med handicappede børn

11 9

12 Dagligdagen med et handicappet barn For mange familier slår livet en kolbøtte, når de skal til at leve med et handicappet barn. Hverdagen rummer nu en masse udfordringer, og familien har og får brug for hjælp på mange områder. En familie med mange udfordringer Jesper er en multihandicappet dreng på fire år. Han bor sammen med sin far, Henrik, mor, Helle, og storebror, Mikkel, i en mindre by. Han lider af et sjældent syndrom, som skyldes en kromosomfejl. Han fik diagnosen sent efter flere langvarige indlæggelser på både det lokale og det regionale sygehus. Helle og Henrik sover ca. 4 timer om natten, for Jesper vågner tit og har ofte infektioner. Desuden skal de også hele tiden tænke på, at de skal være gode forældre for Mikkel. Henrik har fuldtidsarbejde med sammenlagt to timers transporttid hver dag, og Helle har siden Jespers fødsel været hjemmegående. Hver gang Jesper indlægges på hospitalet, må den ene af forældrene blive hjemme med Mikkel, mens den anden er indlagt sammen med Jesper. Mikkel går i 1. klasse på den lokale skole, om nogle år skal Jesper også i skole, men hvor? Der er blevet forsøgt mange forskellige medicinske behandlinger, men uden held. Jespers tilstand kontrolleres på den lokale børneafdeling og også på det regionale hospital. Det er nødvendigt at overvåge Jesper konstant, da han ofte får svære kramper. 10 Familier med handicappede børn

13 Helle og Henrik har regelmæssig kontakt med lægerne på tre forskellige sygehuse. Når Jesper skal akut indlægges på grund af kramper, køres han først med ambulance til det lokale sygehus, som ikke har en børneafdeling. Herfra overflyttes han ofte til det større lokale sygehus med børneafdeling. Den overordnede specialistbehandling varetages af det regionale sygehus. Hospitalerne ligger sjældent inde med hinandens oplysninger, så Helle og Henrik føler, det er deres ansvar, at personalet omkring Jesper ved det, de skal vide. Familien har tilknyttet daglige hjælpere til at hjælpe især Helle med at passe og træne med Jesper. I perioder er der også hjælpere om natten. Desuden er der regelmæssige besøg af fysioterapeut, synskonsulent og småbørnskonsulent. Familien har behov for lønkompensation, støtte til hjælp i hjemmet, rengøringshjælp, hjælpemidler, ombygning osv. Dette medfører hyppig kontakt med socialforvaltningen. Jespers forældre koordinerer selv mødet med alle disse fagpersoner og sørger for, at viden bliver formidlet fra den ene instans til den anden, og må selv sikre sig, at de har fået alle de informationer, de har brug for. Der bliver ikke afholdt møder, hvor alle involverede fagpersoner er til stede og sagsbehandleren kommer sjældent i hjemmet og deltager ikke i møder med lægerne. 11

14 Hvilke behov har familier med handicappede børn? I forbindelse med omstruktureringen af kommuner og amter, og med dannelsen af de nye regioner, sker der en større omlægning af de offentlige tilbud. Omlægningen er især markant, når det handler om patienter med behov for hjælp fra både sundhedsvæsenet og socialvæsenet, nu hvor de amtslige opgaver lægges ud til de nye kommuner. En gruppe med vidt forskellige behov Gruppen af familier med handicappede børn har vidt forskellige behov. Behovene afhænger af barnets handicap og handicappets sværhedsgrad, og af hvordan familien i øvrigt fungerer, f.eks. den enkelte families livsstil, ressourcer og kompetencer. Vurderingen af det enkelte barn og familiens behov er en specialiseret opgave, for eksempel får kun ca. 50% af børn med neurologiske handicap en egentlig diagnose [1]. Mange familier vil have behov for et nært og langvarigt samarbejde med både sundhedsvæsenet og social- og undervisningssektoren, og er ofte i kontakt med mange forskellige institutioner. Den politiske holdning til fordelingen af opgaverne mellem regioner og kommuner er, at de svære, specialiserede opgaver skal løses regionalt, f.eks. hjertekirurgi og cancerbehandling, hvorimod de mindre komplicerede, hyppigt forekommende opgaver skal løses lokalt. Dette synspunkt bør også gælde familier med handicappede børn. 12 Familier med handicappede børn

15 Familier med handicappede børn har ofte behov for højt specialiserede tilbud på både det sundhedsfaglige, sociale og pædagogisk/psykologiske område. Denne patientgruppe har langt mindre bevågenhed end f.eks. de kirurgiske specialer. Flere nye studier viser desuden, at hjælpen til disse familier er meget ujævnt fordelt, og at forældretilfredsheden med tilbuddene i sundhedssystemet både her og i udlandet er meget lav [2, 4]. På det sociale område er forældretilfredsheden også meget lav, på trods af de anseelige beløb, som området tildeles [2, 3, 4, 5, 6]. En tidlig og velkoordineret indsats er vigtig Ifølge Sundhedsstyrelsens redegørelse om tilrettelæggelsen af indsatsen for børn med specifikke sjældne handicap [7] skal behandlingen af disse børn organiseres i få centre. Dette er allerede sket på landsdelscentrene på Rigshospitalet og Skejby Sygehus, og har medført en stor forbedring i de berørte forældres tilfredshed [8].»Den nuværende måde at organisere indsatsen på giver store problemer for barnet, familien og de involverede fagpersoner. Dette skyldes hovedsageligt manglende samarbejde mellem fagpersoner og forældre, manglende koordination af den samlede indsats, mangelfuld information, langvarig sagsbehandling, og at de tilbud der findes ofte ikke matcher familiernes/barnets behov«[2, 3]. Der kan være langtrækkende og tunge økonomiske konsekvenser af en mangelfuld indsats i barnealderen.vi ved f.eks., at voksne med spastisk lammelse langt hyppigere står uden for arbejdsmarkedet end deres jævnaldrende uden handicap [9]. 13

16 14 Familier med handicappede børn

17 Hvad er habilitering? Et handicappet barn er et barn med betydelige medfødte eller erhvervede begrænsninger i den fysiske/psykiske og/eller sociale funktionsevne. De fleste handicappede børn har aldrig haft fuld funktionsevne. Derfor bruger vi ordet hablitering, frem for rehabilitering, om indsatsen rettet mod disse børn. Den foreslåede struktur og vores anbefalinger omfatter både børn med medfødt og børn med erhvervet hjerneskade. Definition af habilitering Vender vi tilbage til begrebet rehabilitering, defineres det ifølge Sundhedsstyrelsens pjece»terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed«(2005) [10] således:»en sundhedsaktivitet, der indeholder elementer af både forebyggelse og sundhedsfremme, med det formål at patienten, som har eller har risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv«. 15

18 I bemærkningerne til definitionen fremgår det, at»rehabilitering er en helhedsorienteret intervention f.eks. bestående af patientundervisning, styrkelse af egenomsorg, støtte til adfærdsændringer, psykosocial omsorg samt behandling«. Habilitering er ikke defineret eller omtalt i Sundhedsstyrelsens terminologipjece, men med udgangspunkt i ovenstående kan begrebet defineres som følgende:»habilitering er en målrettet og fortløbende samarbejdsproces mellem barnet/familien og fagfolk baseret på barnets hele livssituation med det formål at give barnet/den unge bedst mulig funktions- og mestringsevne, der fremmer selvtillid og selvstændighed samt medvirker til barnets/den unges aktive sociale deltagelse«. De fleste handicappede børn og unge har behov for habilitering gennem hele deres opvækst. Målet for indsatsen er at sikre barnet den bedst mulige udvikling med udgangspunkt i barnets funktionsevne, at modvirke konsekvenserne af den nedsatte funktionsevne og at styrke barnets kompetance. Forældrene skal naturligt inddrages i habiliteringsplanen, og i det omfang det er muligt, bør barnet også inddrages. Behov for nytænkning Der er behov for en nytænkning af habiliteringstilbuddet til handicappede børn/unge og deres familier. Tilbuddet skal med udgangspunkt i det handicappede barns situation og familiens samlede ressourcer sætte fokus på kvalitet, kommunikation, koordination og kontinuitet.»der skal være en klar arbejdsfordeling mellem de forskellige sektorer med det overordnede mål, at et fysisk og/eller psykisk handicappet barn bør have et indholdsrigt menneskeværdigt liv under forhold, 16 Familier med handicappede børn

19 der sikrer værdighed, fremmer selvtilliden og medvirker til barnets aktive deltagelse i samfundslivet«(fn-konventionen om barnets rettigheder, art. 23). Dette kræver, at habilitering anerkendes som en specialistopgave, hvor samarbejde mellem de forskellige sektorer og fagfolk er en forudsætning. Dette gælder særligt de områder, som er udlagt til de enkelte kommuner, der ofte ikke har tilstrækkeligt med erfaring inden for alle de specielle grupper, som handicappede børn repræsenterer. 17

20 18 Familier med handicappede børn

21 19

22 Hvad siger loven? Den overordnede holdning bag nærværende publikation er, at ikke kun den lægefaglige behandling, men den samlede hjælp til hele familien er en specialistopgave, der kun kan ydes tilstrækkeligt af et team, der både omfatter de sundhedsfaglige, de sociale og de pædagogisk-psykologiske tilbud, som familien har brug for. Hvad er familiens rettigheder ifølge loven? Familier med handicappede børn er sikret hjælp via serviceloven, der skal»tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne«. Det understreges flere steder i loven, at myndighedernes opgaver her»udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed«[3]. Myndighederne skal sikre, at brugerne er fuldt informerede om deres muligheder, og ydermere selv bidrage med idéer og tilbud, som der kan være behov for. Retssikkerhedsloven stiller yderligere krav til sagsbehandlingen ved: 1) et dialogprincip, der sikrer borgerens ret til at medvirke ved behandlingen af sin sag 2) et krav om at der skal være en handlekommune, som har ansvaret for, at det, der skal gøres, bliver gjort 3) et hurtighedsprincip, der skal sikre, at sagen behandles så hurtigt som muligt. 20 Familier med handicappede børn

23 Kommunerne har i henhold til folkeskoleloven ansvar for at tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn og unge, hvis udvikling stiller krav om særlig hensyntagen eller støtte. Det vil fremover endvidere være kommunernes ansvar at sørge for specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen. Udgangspunktet skal være hele familiens behov Habilitering af børn er ikke behandlet særskilt i nogen af Sundhedsstyrelsens publikationer. I styrelsens publikation om behandling af traumatisk hjerneskade, dvs. hjerneskader, der sker som følge af f.eks. en ulykke, er anbefalingerne på børneområdet [11] stort set enslydende med anbefalingerne i denne publikation.»det afgørende er at sikre, at den optræning, der tilbydes senskadede børn i Danmark, bliver kvalificeret, tværfaglig, kontinuerlig, at tilrettelæggelsen sker i samarbejde med barnet og familien samt at optræningstilbuddene er koordinerede, synlige og let tilgængelige«[11]. Denne anbefaling bør imidlertid gælde alle handicappede børn og deres familier, og ikke kun børn med erhvervede hjerneskader.»i såvel danske som internationale studier anbefales det, at hjælpen rettes mod den samlede families behov, og ikke kun det handicappede barns behov. Desuden anbefaler samtlige studier, at alle familier får en tovholder (en såkaldt keyworker), der samler information og koordinerer hjælpen til familien«[2, 5, 12, 13]. 21

24 22 Familier med handicappede børn Der er behov for at sikre en samlet indsats, især når det handler om de familier, hvor der ikke kan stilles en årsagsdiagnose på barnets handicap. Det betyder nemlig, at barnet/familien ikke passer ind i en fastlagt kategori med et fastlagt undersøgelsesprogram og en kendt prognose. Et forslag til en ændret model for organiseringen af omsorgen for det handicappede barn og dets familie vil blive præsenteret i det følgende med vægt på de fire K er: kvalitet, kommunikation, koordination, kontinuitet.

25 En ny model for habilitering Kvalitet For familierne er noget af det vigtigste, at de så hurtigt som muligt får vished for, hvad deres barn fejler og at de oplever de tilbud om træning og stimulering af barnet, de får, som relevante og meningsfulde. Desuden er en undersøgelses- og behandlingsplan med at til at give familien overblik, hvilket igen giver tryghed. Diagnosticering Den diagnostiske proces er afgørende for familiens funktionsniveau på længere sigt [2]. Derfor skal barnet, så tidligt som muligt, tilbydes relevante undersøgelser med henblik på diagnosticering og beskrivelse af funktionsniveauet. Undersøgelserne skal både fokusere på handicappet og på de potentialer, der eventuelt kan kompensere for funktionstabet. Dette tilbud skal gives tidligst muligt, og der skal være en tidsramme for udredning og behandling. Ventetiden bør minimeres mest muligt af hensyn til den samlede familie. Træning For handicappede børn og unge er vedligeholdelsestræning vigtig. Barnet skal derfor tilbydes relevant behandling, inklusive målrettet træning og stimulering. Vedligeholdelsestræning defineres som: Målrettet træning, som har til formål at forhindre yderligere funktionstab, og som skal medvirke til at fastholde eller forbedre det hidti- 23

26 dige funktionsniveau. Det er desuden vigtigt, at der en målrettet plan for hvilke kompetencer, barnet kan optræne, for at kompensere for områder med funktionstab. Træning og behandling bør være evidensbaseret og kvalitetssikret på linje med andre behandlinger i sundhedssystemet. Forældrenes udbredte utilfredshed med træningstilbuddene til deres børn har medført, at børn af meget aktive forældre får et meget mere intensiveret træningstilbud end andre handicappede børn. Det betyder, at der er en skævfordeling af muligheder og midler. Dette bør give anledning til at overveje, om det generelle tilbud om træning af handicappede børn er opdateret til nutidens forventninger om tilbud fra det offentlige, og til det meget større engagement de mange forældre lægger i deres handicappede barn. Behandlingsplan Overordnet set bør der udarbejdes undersøgelses- og behandlingsprocedurer for de enkelte handicap, diagnoser eller tilstande, der så vidt muligt skal være evidensbaserede og landsdækkende. Der skal sammen med familien og evt. sammen med barnet/den unge udarbejdes en tidsafgrænset behandlingsplan og undersøgelsesplan. Den lægelige vurdering af barnet skal ske ud fra en helhedsvurdering af barnet og dets familie. Desuden skal der indgå en vurdering af forældrenes aktuelle ressourcer. Barnet skal have tilknyttet fast læge, hvilket i de fleste tilfælde vil være en pædiater, senere i forløbet muligvis en kommunallæge eller en praktiserende læge. Den faste (hospitals)læge koordinerer undersøgelses- og behandlingsprogrammet i hospitalsregi. Indsatsen både for det enkelte barn, og for de enkelte tilstande eller handicap, skal løbende dokumenteres, evalueres og kvalitetssikres i forhold til nationale og internationale standarder. Både når det drejer sig om udredning og behandling, og når det drejer sig om kommunikation og information til familien. 24 Familier med handicappede børn

27 Der bør i højere grad være mulighed for udviklingsarbejde, forskning og efteruddannelse af alle fagpersoner med henblik på at forbedre kvaliteten af den samlede indsats. 25

28 26 Familier med handicappede børn

29 27

30 En ny model for habilitering Kommunikation En altafgørende faktor for familiens trivsel er, at familien oplever kommunikationen mellem sig selv og»systemet«som ligeværdig og relevant. Dvs. at de får den information, de har brug for, og at de forstår, hvad der bliver sagt og skrevet. Hverken for meget eller for lidt Kommunikation med forældrene må anses for at kræve særlig viden og indsigt. Forløbet af kommunikationen mellem fagfolk og forældre er af afgørende betydning for familiens og barnets trivsel på både kort og langt sigt [2]. Guidelines angående informations- og kommunikationsplan for forskellige tilstande og handicap bør udarbejdes, implementeres og løbende evalueres. Forældrene og hvis det er relevant: barnet skal informeres på et forståeligt sprog om baggrunden for undersøgelserne, konsekvenserne af diagnosen og funktionsnedsættelsen samt udviklingsmuligheder. Informationen skal være realistisk og positiv, lægge vægt på både styrker og svagheder hos barnet, og tage højde for forældrenes individuelle ressourcer og måder at tackle udfordringer på (mestringsstrategier). Skriftligt eller elektronisk materiale bør tilbydes løbende, da forældrenes behov for information kan være meget forskellige fra tid til anden. Den vigtigste faktor i vellykket kommunikation er først og fremmest empati og forståelse for forældrenes reaktioner og situation; 28 Familier med handicappede børn

31 desuden er præcis og åben information afgørende. Dette gælder alle fagfolk i både social-, sundheds- og undervisningssektoren. Planlægningen af kommunikationssituationen er vigtig, så samtaler foregår i uforstyrrethed, at der er tilstrækkelig med tid, at man tager hensyn til, hvem der skal være til stede (f.eks. begge forældre), at der er personlig opfølgning og gentagelse af informationer. Det er vigtigt, at forældrene hverken over- eller underinformeres. En behandlingsplan er hjørnestenen En hjørnesten i kommunikationen skal være udformningen af en skriftlig behandlingsplan i samråd med forældrene. Planen skal revideres med jævne mellemrum. Desuden bør forældrene have skriftligt materiale om diagnose, behandlingstilbud, sociale rettigheder, patientgrupper mv. på et passende tidspunkt i forhold til den aktuelle situation. Der bør etableres tilbud om relevante kurser, hvor forældre og børn kan få information, inspiration og oplæring, som er relevant lige præcis for deres specielle situation. Her vil forældrene også få mulighed for at møde ligestillede forældre. 29

32 30 Familier med handicappede børn

33 En ny model for habilitering Koordination Den enkelte familie kommer i løbet af barnets opvækst i kontakt med en lang række forskellige fagpersoner. For at give familien et optimalt og sammenhængende habiliteringstilbud er det vigtigt, at denne koordineres. Koordinationen skal ske ud fra en klar arbejdsfordeling mellem de forskellige sektorer. Tværfaglighed og helhedstænkning Handicappede børn/unge og deres familier vil på forskellige tidspunkter have brug for kontakt med sundhedsvæsenet (regionalt og kommunalt) og med social- og undervisningssektoren (kommunalt). Den første kontakt vil oftest være en børneafdeling, som evt. viderehenviser til en anden børneafdeling med større ekspertise. Allerede i hospitalsregi er der mange personer repræsenteret ved forskellige faggrupper, som familien skal forholde sig til og person- 31

34 kredsen udvides, når familien får kontakt til den kommunale sektor. Kommunikationen mellem hospitalssektoren og kommunalsektoren er som regel mangelfuld og langsommelig.»målet er at sikre det enkelte barn/unge og dets familie den nødvendige tværfaglige hjælp og bistand. Dette bør ske ud fra helhedstænkning, brugerindflydelse, individuelle koordinerede behandlings/ træningsplaner og fleksibilitet. Grundig og forståelig information om sociale rettigheder og tilbud er altafgørende for familiens videre livsplanlægning«. Koordinationsmøder Den ansvarlige læge (hyppigt lægen på børneafdeling, hvor barnet bliver behandlet) indkalder hurtigst muligt efter aftale med forældrene til et koordinationsmøde, hvor der orienteres om barnets handicap/funktionsnedsættelse, og man efterfølgende drøfter behandlings- og træningsforløbet. Desuden drøfter man behov for hjælpemidler, aflastning, specialinstitution, specialundervisning, fritidstilbud, ungdomsuddannelse etc. Følgende personer bør deltage i koordinationsmødet: Forældrene, og når det er relevant barnet/den unge, den ansvarlige hospitalslæge, barnets/familiens egen sagsbehandler, kommunallæge/praktiserende læge, fysioterapeut, ergoterapeut og hvis relevant repræsen- 32 Familier med handicappede børn

35 tanter fra specialinstitution, specialskole og pædagogiskpsykologisk rådgivning (PPR). Familien bør herefter have tre faste kontaktpersoner: læge, social - rådgiver og psykolog, alt efter familiens aktuelle behov. Disse faste kontaktpersoner er hovedansvarlige for den lægelige, social faglige og pædagogisk-psykologiske koordination. Behovet for kon taktpersoner kan variere afhængigt af barnets alder. Mindre børn vil måske i højere grad have behov for fysioterapeutisk og ergoterapeutisk behandling, mens større børn også har behov for pædagogiskpsykologisk indsats. Der afholdes koordinationsmøder mellem forældre, faste kontaktpersoner og øvrige relevante fagpersoner, når der er behov for det. Koordinationsmøderne vil optimere vidensdeling om det enkelte barns situation, muliggøre en samlet behandlingsplan, der også er bevillingsmæssig dækning for, og nedsætte sagsbehandlingstiden og dokumentationsarbejdet imellem instanserne betydeligt. Der bør holdes et årligt koordinationsmøde, evt. flere, i de første år umiddelbart efter konstateringen af handicap. Som minimum skal der afholdes koordineringsmøder: 1. i god tid før barnet starter i specialinstitution 2. i god tid før barnet starter i specialskole 3. ved afslutningen af skolegangen her er det naturligt, at de kommende fagpersoner i»voksendelen«deltager. 33

36 34 Familier med handicappede børn

37 35

38 En ny model for habilitering Kontinuitet De mange forskellige og skiftende fagpersoner, som familierne skal forholde sig til, er en stor stressfaktor. Kontinuiteten skal sikres. Herved minimeres risikoen for at informationer går tabt, for at ansvaret ikke bliver tydeligt placeret og for at sagsbehandlingen forlænges. Alt sammen for at sikre familien og det handicappede barn en optimal indsats. Familiens trivsel på både kort og langt sigt Tidlig og kontinuerlig indsats er vigtig. Både for at fremme barnets udvikling, trivsel og selvstændighed, og for at sikre familiens trivsel og funktion på både kort og langt sigt. Dette gælder både kontinuiteten af selve indsatsen i forhold til det handicappede barn og familien, men også personkontinuiteten. Ved kontinuitet forstås, 36 Familier med handicappede børn

39 at specifikke fagpersoner sammen med familien udarbejder tidsafgrænsede behandlings- og træningsplaner, som løbende revurderes i forhold til barnets udvikling og trivsel, under hensyntagen til familiens samlede situation. Desuden skal der opbygges et system, så relevante oplysninger kontinuert findes hos de relevante personer. Hermed kan man nedsætte tidsforbruget imellem sektorerne, reducere risikoen for fejl og ikke mindst mindske forældrenes administrative arbejdsbyrde. Forældrene skal selvfølgelig have fuldmagt over hvilke oplysninger, der må cirkuleres. Man kan forestille sig en slags vandrejournal, fælles fil eller lignende, hvor alle relevante oplysninger findes, så sagsbehandlingen ikke forsinkes af dokumentation, der først skal frembringes. 37

40 38 Familier med handicappede børn

41 Forslag til en ny organiseringsmodel I det følgende foreslår vi en todelt, regionsbaseret model. Denne model er i lighed med organiseringen inden for andre områder baseret på, at ansvaret for specialiseret behandling ligger på regionsniveau. Den opfølgende lægelige behandling samt den psykologiske og pædagogiske indsats ligger på det kommunale niveau. I denne forbindelse betyder behandling også sagsbehandling. En teambaseret model Det centrale i denne model er, at den behandlingsmæssige og den sociale indsats koordineres og planlægges i team, så indsatsen optimeres og tilpasses den faktiske situation i familien, og den nødvendige viden om barnet og familien altid er til stede hos de relevante fagpersoner. Ansvaret bør fordeles mellem et regionalt og et kommunalt habiliteringsteam, hvor de involverede faggrupper arbejder sammen i team omkring det enkelte barn. Det regionale habiliteringsteam foreslås forankret i den regionale børneafdeling med speciel ekspertise, evt. med oprettelsen af en særlig habiliteringsenhed med selvstændig klinisk funktion, som det for eksempel findes i Sverige [14]. Børn med svære, sjældne eller komplicerede handicap eller særlige sociale behov og omstændigheder bør tilknyttes et regionalt habiliteringsteam. Børn med lettere handicap eller fra store handicap- 39

42 40 Familier med handicappede børn grupper, hvor der kan samles tilstrækkelig ekspertise i kommunerne, bør være tilknyttet det kommunale habiliteringsteam. Det afhænger altså af handicappets type og sværhedsgrad, af familiens øvrige forhold, og om det skal være det regionale habiliteringscenter eller det kommunale habiliteringsteam, der er centrum for habiliteringstilbuddet. Det skal i alle tilfælde skriftligt aftales mellem alle parter også forældrene hvor barnet er tilknyttet, og hvilken navngiven person der er tovholder for familien.

43 Habiliteringscentre Idéen med habiliteringscentrene er, at man her arbejder teambaseret med de til enhver tid relevante fagpersoner for det handicappede barn og dets familie. Familien skal have en fast kontaktperson. Eksperterne skal så vidt muligt komme til barnet. Regionsniveau Følgende faggrupper skal være tilknyttet det regionale habiliteringscenter, som direkte ansatte eller på konsulentbasis: Pædiatere (neuro), børne- og ungdomspsykiatere, ortopædkirurger, øjenlæger, øre-, næse-, halslæger, tandlæger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, kliniske psykologer, kliniske diætister, socialrådgivere, talepædagoger og specialpædagoger. Habiliteringscentrets opgaver: Lægelig udredning, behandling og vejledning, herunder udarbejdelse af individuelle planer og målsætning for lægelig behandling, opfølgning og træning Tilsyn med indlagte handicappede børn Koordineret samarbejde med det kommunale habiliteringsteam Lægeligt videns- og informationscenter Forskning og udvikling/kvalitetssikring inden for diagnostik, behandling, træning og stimulation og familiefunktion på såvel det regionale som det kommunale niveau Undervisningstilbud til forældre og børn/unge angående f.eks. specifikke handicap, tilvænning til livet med et handicappet 41

44 barn, sociale rettigheder, kommunikation med barnet, problemer på forskellige alderstrin osv. Specialiseret tilbud til grupper af forældre, børn og unge med forskellige vanskeligheder Udarbejdelse af skriftligt informationsmateriale til mange forskellige forældregrupper angående deres barns handicap, behandlingsmuligheder, træning og prognose. Desuden generelle regler om støttemuligheder, patientforeninger, rådgivning, fonde, kursuscentre mv. Formidling af faglig information og viden om handicappede børn og deres familier til det politiske og administrative niveau Uddannelse af alle personalegrupper. Kommunalt niveau På kommunalt niveau bør der være et habiliteringsteam med følgende faggrupper tilknyttet: Socialrådgiver, læge (pædiater, praktiserende læge, kommunallæge), psykolog, fysioterapeut, ergoterapeut, talepædagog, specialpædagog/speciallærer. Dette team kan være»murstensløst«, men det kan også have fast adresse med relevante udrednings- og behandlingstilbud et kommunalt børnecenter for habilitering. Det kommunale habiliteringsteam bør have et fast samarbejde med det regionale habiliteringscenter, og deltage i de koordinerende møder om det enkelte barn i de tilfælde, hvor barnet er tilknyttet det regionale team. Fagfolk i det kommunale habiliteringsteam og på det regionale habiliteringscenter bør koordinere efteruddannelse og supervision af alle faggrupper. 42 Familier med handicappede børn

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Børn og voksne med erhvervet hjerneskade- i almen praksis

Børn og voksne med erhvervet hjerneskade- i almen praksis Børn og voksne med erhvervet hjerneskade- i almen praksis 1 HVAD ER ALMEN PRAKSIS ROLLE? Almen praksis funktion Generalist Gatekeeper Tovholder for den lægelige behandling Kontinuitet 2 FAMILIELÆGE Hvor

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Muligheder for træning af børn i København

Muligheder for træning af børn i København Muligheder for træning af børn i København Side 2 Indhold Kære forælder i Københavns Kommune 4 Genoptræning efter hospitalsbehandling 5 Vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi efter henvisning fra

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde om børn med nedsat funktionsevne set fra fysio- og ergoterapeuters perspektiv

Tværprofessionelt samarbejde om børn med nedsat funktionsevne set fra fysio- og ergoterapeuters perspektiv Tværprofessionelt samarbejde om børn med nedsat funktionsevne set fra fysio- og ergoterapeuters perspektiv Forsknings- og udviklingskonsulent Cand.scient.pol., Ph.d. Side 1 Program Introduktion: Professionshøjskolen

Læs mere

Tværfaglige konsultationer

Tværfaglige konsultationer Tværfaglige konsultationer Professor, overlæge, dr.med. John R. Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Børneafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby Baggrund Sjældne rapport 2001 Klinik for Sjældne

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet Rettigheder til den medicinske patient For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet September 2010 Redaktion: Fra Danske Patienter: Annette Wandel og Charlotte Rulffs Klausen (Diabetesforeningen);

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år LEVs børneterapeuter - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år Det er en skelsættende begivenhed at få et udviklingshæmmet barn. For mange forældre betyder det en voldsom ændring

Læs mere

Gentofte Kommune 2015

Gentofte Kommune 2015 Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE

Læs mere

Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi

Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Mennesker med epilepsi skal hurtigst muligt tilbydes den bedst mulige behandling, og det samlede behandlingstilbud skal indrettes

Læs mere

Ansøgning om satspulje til kvalificering af træningstilbud til børn og unge med svære handicap

Ansøgning om satspulje til kvalificering af træningstilbud til børn og unge med svære handicap Ansøgning om satspulje til kvalificering af træningstilbud til børn og unge med svære handicap Bilag 1 Projektbeskrivelse Projektet titel: Udvikling af tilbud om tværfaglig og tværsektorielt koordineret

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale

Læs mere

National Strategi for sjældne sygdomme. Kapitlerne 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13. V. Kontorchef i Socialstyrelsen, Randi Lykou

National Strategi for sjældne sygdomme. Kapitlerne 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13. V. Kontorchef i Socialstyrelsen, Randi Lykou National Strategi for sjældne sygdomme Kapitlerne 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13 V. Kontorchef i Socialstyrelsen, Randi Lykou Kapitel 7: Organisering af rehabilitering og andre indsatser i kommunen Mennesker

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Kirsten Nielsen Susanne Hygum Sørensen projektfysioterapeut projektergoterapeut kirsten@cpop.dk susanne@cpop.dk

Kirsten Nielsen Susanne Hygum Sørensen projektfysioterapeut projektergoterapeut kirsten@cpop.dk susanne@cpop.dk Udvikling af tilbud om tværfaglig og tværsektorielt koordineret indsats til børn med cerebral parese -organiseret i et samarbejde mellem Kolding Kommune, Vejle Kommune og Fredericia Kommune og børneafdelingen

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale

Læs mere

Fysisk træning og botilbud

Fysisk træning og botilbud Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 329 Offentligt Fysisk træning og botilbud Afrapportering af undersøgelse om fysisk træning for personer der bor i botilbud pga. et handicap Maj 2011 Sammenfatning

Læs mere

4. Hvilken klageadgang er der i Københavns Kommune på området, og hvordan har udviklingen i behandlingstiden for klager været over de

4. Hvilken klageadgang er der i Københavns Kommune på området, og hvordan har udviklingen i behandlingstiden for klager været over de Marialise Rømer, MB 6. november 2012 Sagsnr. 2012-156912 Dokumentnr. 2012-881023 Kære Marialise Rømer Tak for din henvendelse af 24. oktober 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Læs mere

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere TVÆRFAGLIG UDREDNING Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere 2 TVÆRFAGLIG UDREDNING Hvad kan PTU tilbyde kommunernes sygemeldte borgere? Tværfaglig vurdering og rehabilitering Igennem livet er det

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering.

Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering. Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering. Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering Definition Rehabilitering er en målrettet

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Rasmussen S. side 1/7 PROJEKT Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Minimering af de socioøkonomiske konsekvenser af

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Specialiseringsniveauer. genoptræningsplaner. gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger. Faglig Visitationsretningslinje.

Specialiseringsniveauer. genoptræningsplaner. gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger. Faglig Visitationsretningslinje. Specialiseringsniveauer og genoptræningsplaner gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger og Faglig Visitationsretningslinje 1997 Kommunalreformen 2007 Notat Vedr. præcisering af visse begreber

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale

Læs mere

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Kære forældre Det kan tage tid at få overblik over det nye liv, der melder sig, når man bliver forældre til et barn med handicap. I vil som

Læs mere

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT 21-03-2007 Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 1 2. Retningslinjer

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Kapitel 27. Børnehuse

Kapitel 27. Børnehuse Kapitel 27 Børnehuse Der skal i hver region etableres et børnehus til undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, jf.

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov Kvalitetsstandardernes formål Formålet med Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på områderne

Læs mere

Skanderborg Kommunes Handicappolitik

Skanderborg Kommunes Handicappolitik Skanderborg Kommunes Handicappolitik Lige muligheder og rettigheder for mennesker med handicap Vision Formål Udviklingsmål Opfølgning 1 Indledning Vision Byrådet besluttede i februar 2007 at pålægge Sundheds-

Læs mere

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen vedr. arbejdsdeling mellem region og kommune i forhold til opfølgningsprogrammet CPOP for børn med cerebral

Afrapportering fra arbejdsgruppen vedr. arbejdsdeling mellem region og kommune i forhold til opfølgningsprogrammet CPOP for børn med cerebral Afrapportering fra arbejdsgruppen vedr. arbejdsdeling mellem region og kommune i forhold til opfølgningsprogrammet CPOP for børn med cerebral parese Deltagere: Regionen: Miriam Bjødstrup (regional koordinator),

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Din kommune koordinerer et forløb, der skal hjælpe dig Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende tilbage til hverdagen Hospitalet

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til forsikringsselskaber

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til forsikringsselskaber TVÆRFAGLIG UDREDNING Et tilbud til forsikringsselskaber 2 TITEL Hvad kan PTU tilbyde danske forsikringsselskaber? Tværfaglig vurdering og rehabilitering Igennem livet er det vigtigt med et godt helbred,

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3.

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. DECEMBER 2013 OPLÆGGETS OVERSKRIFTER Baggrund og formål med evalueringen Evalueringens

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Referat fra 1. møde i arbejdsgruppen om rehabilitering på specialiseret niveau den 23. august 2016

Referat fra 1. møde i arbejdsgruppen om rehabilitering på specialiseret niveau den 23. august 2016 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Referat fra 1. møde i arbejdsgruppen om rehabilitering på specialiseret niveau

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Din kommune koordinerer et forløb, der skal hjælpe dig Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende tilbage til hverdagen Hospitalet

Læs mere

Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer om hjemmetræning af børn og unge

Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer om hjemmetræning af børn og unge Til Undervisningsministeriet, svend.e.gertz@uvm.dk & Velfærdsministeriet, mln@vfm.dk Hvidovre, 8. september 2008 Sag 08/838 Dok. 10707/08 SL/kp/sih/kft Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer om

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn.

Kvalitetsstandard. Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn. Kvalitetsstandard Område Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn. Ydelsens lovgrundlag Sundhedsloven Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. 120.

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

Principper for indsatsen

Principper for indsatsen 16.03.2015 Principper for indsatsen Serviceniveauet udmønter de politiske mål for den sociale, pædagogiske og sundhedsmæssige indsats overfor voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning. Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Det handler om, på alle måder, at hjælpe dig tilbage til et godt og selvstændigt liv Du tilbydes hjælp til at få fritidsliv, familieliv og sociale

Læs mere

Handicappolitik. Januar Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

Handicappolitik. Januar Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: Handicappolitik Januar 2009 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Handicappolitik Overordnet politik Norddjurs Kommunes overordnede politik er at sikre ligeværd og lige

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2006

VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2006 VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2006 Publikationen kan rekvireres ved henvendelse til: Indrigs- og Sundhedsministeriet Kontoret for Kommunal Sundhed Slotsholmen 10-12 1216 København

Læs mere

Danske Regioners høringssvar vedr. lovforslag om beskyttelse af børn mod overgreb

Danske Regioners høringssvar vedr. lovforslag om beskyttelse af børn mod overgreb N O T A T Social- og Integrationsministeriet Danske Regioners høringssvar vedr. lovforslag om beskyttelse af børn mod overgreb Danske Regioner er blevet bedt om at give kommentarer til Social- og Integrationsministeriets

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Kommunernes rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet. Målsætninger

Kommunernes rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet. Målsætninger Kommunernes rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet Kommunerne spiller en væsentlig rolle i forhold til borgere med psykiske lidelser. Derfor har det fælleskommunale sundhedssekretariat

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering 30. august 2011 Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering Struer kommune ønsker at ansøge puljen til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014.

Læs mere

Erfaringer fra CPOP-I

Erfaringer fra CPOP-I Erfaringer fra CPOP-I Projektet er gennemført med satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen. V. Kirsten Nordbye-Nielsen projektfysioterapeut & Susanne Hygum Sørensen projektergoterapeut Baggrund for CPOP-I

Læs mere

Servicedeklaration for Børneskolen, Filadelfia 2015

Servicedeklaration for Børneskolen, Filadelfia 2015 Praktiske oplysninger Dr. Sellsvej 23, 4293 Dianalund Tlf.: 58 27 12 30 Daglig leder: Jesper Thor Olsen Hjemmeside: www.boerneskolen.dk E-mail: boerneskolen@filadelfia.dk Servicedeklaration for Børneskolen,

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Det handler om, på alle måder, at hjælpe dig tilbage til et godt og selvstændigt liv Du tilbydes hjælp til at få fritidsliv, familieliv og sociale

Læs mere

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013 Region Midtjylland Høringssvar Sundhedsplan 2013 Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at afgive høringssvar på Sundhedsplan 2013. Sundhedsplanen indeholder mange gode takter mod at optimere

Læs mere

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte.... 2 Forord...

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere