Familier. med handicappede børn sådan sikres en optimal indsats. Anette Graungaard og Bente Hansen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Familier. med handicappede børn sådan sikres en optimal indsats. Anette Graungaard og Bente Hansen"

Transkript

1 Familier med handicappede børn sådan sikres en optimal indsats Anette Graungaard og Bente Hansen Lægeforeningen Sundhedskomitéen København 2007

2

3 Familier med handicappede børn sådan sikres en optimal indsats

4 aa

5 Familier med handicappede børn sådan sikres en optimal indsats Anette Graungaard og Bente Hansen Lægeforeningen Sundhedskomitéen København 2007

6 Praktiserende læge og ph.d.-studerende, Afdeling for Almen Medicin, Københavns Universitet, Anette Graungaard og overlæge, speciallæge i børns sygdomme, Bente Hansen i samarbejde med Lægeforeningens Børneudvalg/Sundhedskomité Familier med handicappede børn sådan sikres en optimal indsats Lægeforeningen, Sundhedskomitéen København udgave Oplag: eksemplarer Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Grafiraf Redigering: Regine Wowk Andersen Sats og ombrydning: Lægeforeningens forlag Trykkeri: Scanprint, Viby J. Printed in Denmark, 2007 ISBN Tak til børnene ved Friluftsskolen og Øresundsskolen, Københavns Kommune for de fine tegninger til denne publikation Tak til de forældre, der venligst har stillet fotos til rådighed

7 Indhold Forord 6 Dagligdagen med et handicappet barn 10 Hvilke behov har familier med handicappede børn? 12 Hvad er habilitering? 15 Hvad siger loven? 20 En ny model for habilitering Kvalitet 23 En ny model for habilitering Kommunikation 28 En ny model for habilitering Koordination 31 En ny model for habilitering Kontinuitet 36 Forslag til en ny organiseringsmodel 39 Habiliteringscentre 41 Vi kan gøre det bedre 45 5

8 Forord Lægeforeningens Sundhedskomité har blandt andet til formål at komme med forslag og initiativer til sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme i Danmark. I forbindelse med at vi i Lægeforeningens Sundhedskomite for nogle år siden satte fokus på rehabilitering, har Sundhedskomitéens udvalg vedrørende rehabilitering og børneudvalget arbejdet med dette emne. I foråret 2006 udsendte Lægeforeningens Sundhedskomité publikationen»lægens rolle i rehabilitering«, som primært handler om rehabilitering i forhold til voksne. Med publikationen»familier med handicappede børn sådan sikres en optimal indsats«ønsker vi at gøre opmærksom på de specielle forhold, der gør sig gældende på børneområdet i forhold til rehabilitering/habilitering. Umiddelbart forudsætter ordet rehabilitering, at funktionsevnen har været til stede. Dette er ikke tilfældet hos børn med medfødte eller tidligt erhvervede handicap. Derfor foreslår børneudvalget at ordet habilitering anvendes i stedet. Det understreges i denne publikation, at habilitering af handicappede børn skal være en specialistopgave. Det fremgår også, at det er nødvendigt med en koordinering af den sundhedsfaglige, socialfaglige og den psykologisk/pædagogiske indsats i et nært samarbejde med barnet/familien. En optimal indsats forudsætter også et koordineret samarbejde mellem regioner og kommuner. Danmark har forpligtet sig til ved underskrivelsen af FN s Konvention om Barnets Rettigheder at børn med fysiske og/eller psykiske handicap skal sikres et indholdsrigt og menneskeværdigt liv med aktiv deltagelse i samfundslivet. En forudsætning er, at habilitering af børn er en målrettet og fortløbende samarbejdsproces mellem barnet/familien og fagfolk 6 Familier med handicappede børn

9 baseret på barnets livssituation med det formål at give barnet bedst mulig funktions- og mestringsevne. Indsatsen skal fremme selvstændighed og selvtillid og medvirke til barnets aktive sociale deltagelse. Det er Lægeforeningens håb, at publikationen vil give kommuner og regioner inspiration til det fremtidige arbejde med habilitering på børneområdet. Publikationen kan læses/downloades fra God læselyst. Januar 2007 Jens Winther Jensen Formand for Lægeforeningen Henri Goldstein Formand for Sundhedskomitéen 7

10 8 Familier med handicappede børn

11 9

12 Dagligdagen med et handicappet barn For mange familier slår livet en kolbøtte, når de skal til at leve med et handicappet barn. Hverdagen rummer nu en masse udfordringer, og familien har og får brug for hjælp på mange områder. En familie med mange udfordringer Jesper er en multihandicappet dreng på fire år. Han bor sammen med sin far, Henrik, mor, Helle, og storebror, Mikkel, i en mindre by. Han lider af et sjældent syndrom, som skyldes en kromosomfejl. Han fik diagnosen sent efter flere langvarige indlæggelser på både det lokale og det regionale sygehus. Helle og Henrik sover ca. 4 timer om natten, for Jesper vågner tit og har ofte infektioner. Desuden skal de også hele tiden tænke på, at de skal være gode forældre for Mikkel. Henrik har fuldtidsarbejde med sammenlagt to timers transporttid hver dag, og Helle har siden Jespers fødsel været hjemmegående. Hver gang Jesper indlægges på hospitalet, må den ene af forældrene blive hjemme med Mikkel, mens den anden er indlagt sammen med Jesper. Mikkel går i 1. klasse på den lokale skole, om nogle år skal Jesper også i skole, men hvor? Der er blevet forsøgt mange forskellige medicinske behandlinger, men uden held. Jespers tilstand kontrolleres på den lokale børneafdeling og også på det regionale hospital. Det er nødvendigt at overvåge Jesper konstant, da han ofte får svære kramper. 10 Familier med handicappede børn

13 Helle og Henrik har regelmæssig kontakt med lægerne på tre forskellige sygehuse. Når Jesper skal akut indlægges på grund af kramper, køres han først med ambulance til det lokale sygehus, som ikke har en børneafdeling. Herfra overflyttes han ofte til det større lokale sygehus med børneafdeling. Den overordnede specialistbehandling varetages af det regionale sygehus. Hospitalerne ligger sjældent inde med hinandens oplysninger, så Helle og Henrik føler, det er deres ansvar, at personalet omkring Jesper ved det, de skal vide. Familien har tilknyttet daglige hjælpere til at hjælpe især Helle med at passe og træne med Jesper. I perioder er der også hjælpere om natten. Desuden er der regelmæssige besøg af fysioterapeut, synskonsulent og småbørnskonsulent. Familien har behov for lønkompensation, støtte til hjælp i hjemmet, rengøringshjælp, hjælpemidler, ombygning osv. Dette medfører hyppig kontakt med socialforvaltningen. Jespers forældre koordinerer selv mødet med alle disse fagpersoner og sørger for, at viden bliver formidlet fra den ene instans til den anden, og må selv sikre sig, at de har fået alle de informationer, de har brug for. Der bliver ikke afholdt møder, hvor alle involverede fagpersoner er til stede og sagsbehandleren kommer sjældent i hjemmet og deltager ikke i møder med lægerne. 11

14 Hvilke behov har familier med handicappede børn? I forbindelse med omstruktureringen af kommuner og amter, og med dannelsen af de nye regioner, sker der en større omlægning af de offentlige tilbud. Omlægningen er især markant, når det handler om patienter med behov for hjælp fra både sundhedsvæsenet og socialvæsenet, nu hvor de amtslige opgaver lægges ud til de nye kommuner. En gruppe med vidt forskellige behov Gruppen af familier med handicappede børn har vidt forskellige behov. Behovene afhænger af barnets handicap og handicappets sværhedsgrad, og af hvordan familien i øvrigt fungerer, f.eks. den enkelte families livsstil, ressourcer og kompetencer. Vurderingen af det enkelte barn og familiens behov er en specialiseret opgave, for eksempel får kun ca. 50% af børn med neurologiske handicap en egentlig diagnose [1]. Mange familier vil have behov for et nært og langvarigt samarbejde med både sundhedsvæsenet og social- og undervisningssektoren, og er ofte i kontakt med mange forskellige institutioner. Den politiske holdning til fordelingen af opgaverne mellem regioner og kommuner er, at de svære, specialiserede opgaver skal løses regionalt, f.eks. hjertekirurgi og cancerbehandling, hvorimod de mindre komplicerede, hyppigt forekommende opgaver skal løses lokalt. Dette synspunkt bør også gælde familier med handicappede børn. 12 Familier med handicappede børn

15 Familier med handicappede børn har ofte behov for højt specialiserede tilbud på både det sundhedsfaglige, sociale og pædagogisk/psykologiske område. Denne patientgruppe har langt mindre bevågenhed end f.eks. de kirurgiske specialer. Flere nye studier viser desuden, at hjælpen til disse familier er meget ujævnt fordelt, og at forældretilfredsheden med tilbuddene i sundhedssystemet både her og i udlandet er meget lav [2, 4]. På det sociale område er forældretilfredsheden også meget lav, på trods af de anseelige beløb, som området tildeles [2, 3, 4, 5, 6]. En tidlig og velkoordineret indsats er vigtig Ifølge Sundhedsstyrelsens redegørelse om tilrettelæggelsen af indsatsen for børn med specifikke sjældne handicap [7] skal behandlingen af disse børn organiseres i få centre. Dette er allerede sket på landsdelscentrene på Rigshospitalet og Skejby Sygehus, og har medført en stor forbedring i de berørte forældres tilfredshed [8].»Den nuværende måde at organisere indsatsen på giver store problemer for barnet, familien og de involverede fagpersoner. Dette skyldes hovedsageligt manglende samarbejde mellem fagpersoner og forældre, manglende koordination af den samlede indsats, mangelfuld information, langvarig sagsbehandling, og at de tilbud der findes ofte ikke matcher familiernes/barnets behov«[2, 3]. Der kan være langtrækkende og tunge økonomiske konsekvenser af en mangelfuld indsats i barnealderen.vi ved f.eks., at voksne med spastisk lammelse langt hyppigere står uden for arbejdsmarkedet end deres jævnaldrende uden handicap [9]. 13

16 14 Familier med handicappede børn

17 Hvad er habilitering? Et handicappet barn er et barn med betydelige medfødte eller erhvervede begrænsninger i den fysiske/psykiske og/eller sociale funktionsevne. De fleste handicappede børn har aldrig haft fuld funktionsevne. Derfor bruger vi ordet hablitering, frem for rehabilitering, om indsatsen rettet mod disse børn. Den foreslåede struktur og vores anbefalinger omfatter både børn med medfødt og børn med erhvervet hjerneskade. Definition af habilitering Vender vi tilbage til begrebet rehabilitering, defineres det ifølge Sundhedsstyrelsens pjece»terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed«(2005) [10] således:»en sundhedsaktivitet, der indeholder elementer af både forebyggelse og sundhedsfremme, med det formål at patienten, som har eller har risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv«. 15

18 I bemærkningerne til definitionen fremgår det, at»rehabilitering er en helhedsorienteret intervention f.eks. bestående af patientundervisning, styrkelse af egenomsorg, støtte til adfærdsændringer, psykosocial omsorg samt behandling«. Habilitering er ikke defineret eller omtalt i Sundhedsstyrelsens terminologipjece, men med udgangspunkt i ovenstående kan begrebet defineres som følgende:»habilitering er en målrettet og fortløbende samarbejdsproces mellem barnet/familien og fagfolk baseret på barnets hele livssituation med det formål at give barnet/den unge bedst mulig funktions- og mestringsevne, der fremmer selvtillid og selvstændighed samt medvirker til barnets/den unges aktive sociale deltagelse«. De fleste handicappede børn og unge har behov for habilitering gennem hele deres opvækst. Målet for indsatsen er at sikre barnet den bedst mulige udvikling med udgangspunkt i barnets funktionsevne, at modvirke konsekvenserne af den nedsatte funktionsevne og at styrke barnets kompetance. Forældrene skal naturligt inddrages i habiliteringsplanen, og i det omfang det er muligt, bør barnet også inddrages. Behov for nytænkning Der er behov for en nytænkning af habiliteringstilbuddet til handicappede børn/unge og deres familier. Tilbuddet skal med udgangspunkt i det handicappede barns situation og familiens samlede ressourcer sætte fokus på kvalitet, kommunikation, koordination og kontinuitet.»der skal være en klar arbejdsfordeling mellem de forskellige sektorer med det overordnede mål, at et fysisk og/eller psykisk handicappet barn bør have et indholdsrigt menneskeværdigt liv under forhold, 16 Familier med handicappede børn

19 der sikrer værdighed, fremmer selvtilliden og medvirker til barnets aktive deltagelse i samfundslivet«(fn-konventionen om barnets rettigheder, art. 23). Dette kræver, at habilitering anerkendes som en specialistopgave, hvor samarbejde mellem de forskellige sektorer og fagfolk er en forudsætning. Dette gælder særligt de områder, som er udlagt til de enkelte kommuner, der ofte ikke har tilstrækkeligt med erfaring inden for alle de specielle grupper, som handicappede børn repræsenterer. 17

20 18 Familier med handicappede børn

21 19

22 Hvad siger loven? Den overordnede holdning bag nærværende publikation er, at ikke kun den lægefaglige behandling, men den samlede hjælp til hele familien er en specialistopgave, der kun kan ydes tilstrækkeligt af et team, der både omfatter de sundhedsfaglige, de sociale og de pædagogisk-psykologiske tilbud, som familien har brug for. Hvad er familiens rettigheder ifølge loven? Familier med handicappede børn er sikret hjælp via serviceloven, der skal»tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne«. Det understreges flere steder i loven, at myndighedernes opgaver her»udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed«[3]. Myndighederne skal sikre, at brugerne er fuldt informerede om deres muligheder, og ydermere selv bidrage med idéer og tilbud, som der kan være behov for. Retssikkerhedsloven stiller yderligere krav til sagsbehandlingen ved: 1) et dialogprincip, der sikrer borgerens ret til at medvirke ved behandlingen af sin sag 2) et krav om at der skal være en handlekommune, som har ansvaret for, at det, der skal gøres, bliver gjort 3) et hurtighedsprincip, der skal sikre, at sagen behandles så hurtigt som muligt. 20 Familier med handicappede børn

23 Kommunerne har i henhold til folkeskoleloven ansvar for at tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn og unge, hvis udvikling stiller krav om særlig hensyntagen eller støtte. Det vil fremover endvidere være kommunernes ansvar at sørge for specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen. Udgangspunktet skal være hele familiens behov Habilitering af børn er ikke behandlet særskilt i nogen af Sundhedsstyrelsens publikationer. I styrelsens publikation om behandling af traumatisk hjerneskade, dvs. hjerneskader, der sker som følge af f.eks. en ulykke, er anbefalingerne på børneområdet [11] stort set enslydende med anbefalingerne i denne publikation.»det afgørende er at sikre, at den optræning, der tilbydes senskadede børn i Danmark, bliver kvalificeret, tværfaglig, kontinuerlig, at tilrettelæggelsen sker i samarbejde med barnet og familien samt at optræningstilbuddene er koordinerede, synlige og let tilgængelige«[11]. Denne anbefaling bør imidlertid gælde alle handicappede børn og deres familier, og ikke kun børn med erhvervede hjerneskader.»i såvel danske som internationale studier anbefales det, at hjælpen rettes mod den samlede families behov, og ikke kun det handicappede barns behov. Desuden anbefaler samtlige studier, at alle familier får en tovholder (en såkaldt keyworker), der samler information og koordinerer hjælpen til familien«[2, 5, 12, 13]. 21

24 22 Familier med handicappede børn Der er behov for at sikre en samlet indsats, især når det handler om de familier, hvor der ikke kan stilles en årsagsdiagnose på barnets handicap. Det betyder nemlig, at barnet/familien ikke passer ind i en fastlagt kategori med et fastlagt undersøgelsesprogram og en kendt prognose. Et forslag til en ændret model for organiseringen af omsorgen for det handicappede barn og dets familie vil blive præsenteret i det følgende med vægt på de fire K er: kvalitet, kommunikation, koordination, kontinuitet.

25 En ny model for habilitering Kvalitet For familierne er noget af det vigtigste, at de så hurtigt som muligt får vished for, hvad deres barn fejler og at de oplever de tilbud om træning og stimulering af barnet, de får, som relevante og meningsfulde. Desuden er en undersøgelses- og behandlingsplan med at til at give familien overblik, hvilket igen giver tryghed. Diagnosticering Den diagnostiske proces er afgørende for familiens funktionsniveau på længere sigt [2]. Derfor skal barnet, så tidligt som muligt, tilbydes relevante undersøgelser med henblik på diagnosticering og beskrivelse af funktionsniveauet. Undersøgelserne skal både fokusere på handicappet og på de potentialer, der eventuelt kan kompensere for funktionstabet. Dette tilbud skal gives tidligst muligt, og der skal være en tidsramme for udredning og behandling. Ventetiden bør minimeres mest muligt af hensyn til den samlede familie. Træning For handicappede børn og unge er vedligeholdelsestræning vigtig. Barnet skal derfor tilbydes relevant behandling, inklusive målrettet træning og stimulering. Vedligeholdelsestræning defineres som: Målrettet træning, som har til formål at forhindre yderligere funktionstab, og som skal medvirke til at fastholde eller forbedre det hidti- 23

26 dige funktionsniveau. Det er desuden vigtigt, at der en målrettet plan for hvilke kompetencer, barnet kan optræne, for at kompensere for områder med funktionstab. Træning og behandling bør være evidensbaseret og kvalitetssikret på linje med andre behandlinger i sundhedssystemet. Forældrenes udbredte utilfredshed med træningstilbuddene til deres børn har medført, at børn af meget aktive forældre får et meget mere intensiveret træningstilbud end andre handicappede børn. Det betyder, at der er en skævfordeling af muligheder og midler. Dette bør give anledning til at overveje, om det generelle tilbud om træning af handicappede børn er opdateret til nutidens forventninger om tilbud fra det offentlige, og til det meget større engagement de mange forældre lægger i deres handicappede barn. Behandlingsplan Overordnet set bør der udarbejdes undersøgelses- og behandlingsprocedurer for de enkelte handicap, diagnoser eller tilstande, der så vidt muligt skal være evidensbaserede og landsdækkende. Der skal sammen med familien og evt. sammen med barnet/den unge udarbejdes en tidsafgrænset behandlingsplan og undersøgelsesplan. Den lægelige vurdering af barnet skal ske ud fra en helhedsvurdering af barnet og dets familie. Desuden skal der indgå en vurdering af forældrenes aktuelle ressourcer. Barnet skal have tilknyttet fast læge, hvilket i de fleste tilfælde vil være en pædiater, senere i forløbet muligvis en kommunallæge eller en praktiserende læge. Den faste (hospitals)læge koordinerer undersøgelses- og behandlingsprogrammet i hospitalsregi. Indsatsen både for det enkelte barn, og for de enkelte tilstande eller handicap, skal løbende dokumenteres, evalueres og kvalitetssikres i forhold til nationale og internationale standarder. Både når det drejer sig om udredning og behandling, og når det drejer sig om kommunikation og information til familien. 24 Familier med handicappede børn

27 Der bør i højere grad være mulighed for udviklingsarbejde, forskning og efteruddannelse af alle fagpersoner med henblik på at forbedre kvaliteten af den samlede indsats. 25

28 26 Familier med handicappede børn

29 27

30 En ny model for habilitering Kommunikation En altafgørende faktor for familiens trivsel er, at familien oplever kommunikationen mellem sig selv og»systemet«som ligeværdig og relevant. Dvs. at de får den information, de har brug for, og at de forstår, hvad der bliver sagt og skrevet. Hverken for meget eller for lidt Kommunikation med forældrene må anses for at kræve særlig viden og indsigt. Forløbet af kommunikationen mellem fagfolk og forældre er af afgørende betydning for familiens og barnets trivsel på både kort og langt sigt [2]. Guidelines angående informations- og kommunikationsplan for forskellige tilstande og handicap bør udarbejdes, implementeres og løbende evalueres. Forældrene og hvis det er relevant: barnet skal informeres på et forståeligt sprog om baggrunden for undersøgelserne, konsekvenserne af diagnosen og funktionsnedsættelsen samt udviklingsmuligheder. Informationen skal være realistisk og positiv, lægge vægt på både styrker og svagheder hos barnet, og tage højde for forældrenes individuelle ressourcer og måder at tackle udfordringer på (mestringsstrategier). Skriftligt eller elektronisk materiale bør tilbydes løbende, da forældrenes behov for information kan være meget forskellige fra tid til anden. Den vigtigste faktor i vellykket kommunikation er først og fremmest empati og forståelse for forældrenes reaktioner og situation; 28 Familier med handicappede børn

31 desuden er præcis og åben information afgørende. Dette gælder alle fagfolk i både social-, sundheds- og undervisningssektoren. Planlægningen af kommunikationssituationen er vigtig, så samtaler foregår i uforstyrrethed, at der er tilstrækkelig med tid, at man tager hensyn til, hvem der skal være til stede (f.eks. begge forældre), at der er personlig opfølgning og gentagelse af informationer. Det er vigtigt, at forældrene hverken over- eller underinformeres. En behandlingsplan er hjørnestenen En hjørnesten i kommunikationen skal være udformningen af en skriftlig behandlingsplan i samråd med forældrene. Planen skal revideres med jævne mellemrum. Desuden bør forældrene have skriftligt materiale om diagnose, behandlingstilbud, sociale rettigheder, patientgrupper mv. på et passende tidspunkt i forhold til den aktuelle situation. Der bør etableres tilbud om relevante kurser, hvor forældre og børn kan få information, inspiration og oplæring, som er relevant lige præcis for deres specielle situation. Her vil forældrene også få mulighed for at møde ligestillede forældre. 29

32 30 Familier med handicappede børn

33 En ny model for habilitering Koordination Den enkelte familie kommer i løbet af barnets opvækst i kontakt med en lang række forskellige fagpersoner. For at give familien et optimalt og sammenhængende habiliteringstilbud er det vigtigt, at denne koordineres. Koordinationen skal ske ud fra en klar arbejdsfordeling mellem de forskellige sektorer. Tværfaglighed og helhedstænkning Handicappede børn/unge og deres familier vil på forskellige tidspunkter have brug for kontakt med sundhedsvæsenet (regionalt og kommunalt) og med social- og undervisningssektoren (kommunalt). Den første kontakt vil oftest være en børneafdeling, som evt. viderehenviser til en anden børneafdeling med større ekspertise. Allerede i hospitalsregi er der mange personer repræsenteret ved forskellige faggrupper, som familien skal forholde sig til og person- 31

34 kredsen udvides, når familien får kontakt til den kommunale sektor. Kommunikationen mellem hospitalssektoren og kommunalsektoren er som regel mangelfuld og langsommelig.»målet er at sikre det enkelte barn/unge og dets familie den nødvendige tværfaglige hjælp og bistand. Dette bør ske ud fra helhedstænkning, brugerindflydelse, individuelle koordinerede behandlings/ træningsplaner og fleksibilitet. Grundig og forståelig information om sociale rettigheder og tilbud er altafgørende for familiens videre livsplanlægning«. Koordinationsmøder Den ansvarlige læge (hyppigt lægen på børneafdeling, hvor barnet bliver behandlet) indkalder hurtigst muligt efter aftale med forældrene til et koordinationsmøde, hvor der orienteres om barnets handicap/funktionsnedsættelse, og man efterfølgende drøfter behandlings- og træningsforløbet. Desuden drøfter man behov for hjælpemidler, aflastning, specialinstitution, specialundervisning, fritidstilbud, ungdomsuddannelse etc. Følgende personer bør deltage i koordinationsmødet: Forældrene, og når det er relevant barnet/den unge, den ansvarlige hospitalslæge, barnets/familiens egen sagsbehandler, kommunallæge/praktiserende læge, fysioterapeut, ergoterapeut og hvis relevant repræsen- 32 Familier med handicappede børn

35 tanter fra specialinstitution, specialskole og pædagogiskpsykologisk rådgivning (PPR). Familien bør herefter have tre faste kontaktpersoner: læge, social - rådgiver og psykolog, alt efter familiens aktuelle behov. Disse faste kontaktpersoner er hovedansvarlige for den lægelige, social faglige og pædagogisk-psykologiske koordination. Behovet for kon taktpersoner kan variere afhængigt af barnets alder. Mindre børn vil måske i højere grad have behov for fysioterapeutisk og ergoterapeutisk behandling, mens større børn også har behov for pædagogiskpsykologisk indsats. Der afholdes koordinationsmøder mellem forældre, faste kontaktpersoner og øvrige relevante fagpersoner, når der er behov for det. Koordinationsmøderne vil optimere vidensdeling om det enkelte barns situation, muliggøre en samlet behandlingsplan, der også er bevillingsmæssig dækning for, og nedsætte sagsbehandlingstiden og dokumentationsarbejdet imellem instanserne betydeligt. Der bør holdes et årligt koordinationsmøde, evt. flere, i de første år umiddelbart efter konstateringen af handicap. Som minimum skal der afholdes koordineringsmøder: 1. i god tid før barnet starter i specialinstitution 2. i god tid før barnet starter i specialskole 3. ved afslutningen af skolegangen her er det naturligt, at de kommende fagpersoner i»voksendelen«deltager. 33

36 34 Familier med handicappede børn

37 35

38 En ny model for habilitering Kontinuitet De mange forskellige og skiftende fagpersoner, som familierne skal forholde sig til, er en stor stressfaktor. Kontinuiteten skal sikres. Herved minimeres risikoen for at informationer går tabt, for at ansvaret ikke bliver tydeligt placeret og for at sagsbehandlingen forlænges. Alt sammen for at sikre familien og det handicappede barn en optimal indsats. Familiens trivsel på både kort og langt sigt Tidlig og kontinuerlig indsats er vigtig. Både for at fremme barnets udvikling, trivsel og selvstændighed, og for at sikre familiens trivsel og funktion på både kort og langt sigt. Dette gælder både kontinuiteten af selve indsatsen i forhold til det handicappede barn og familien, men også personkontinuiteten. Ved kontinuitet forstås, 36 Familier med handicappede børn

39 at specifikke fagpersoner sammen med familien udarbejder tidsafgrænsede behandlings- og træningsplaner, som løbende revurderes i forhold til barnets udvikling og trivsel, under hensyntagen til familiens samlede situation. Desuden skal der opbygges et system, så relevante oplysninger kontinuert findes hos de relevante personer. Hermed kan man nedsætte tidsforbruget imellem sektorerne, reducere risikoen for fejl og ikke mindst mindske forældrenes administrative arbejdsbyrde. Forældrene skal selvfølgelig have fuldmagt over hvilke oplysninger, der må cirkuleres. Man kan forestille sig en slags vandrejournal, fælles fil eller lignende, hvor alle relevante oplysninger findes, så sagsbehandlingen ikke forsinkes af dokumentation, der først skal frembringes. 37

40 38 Familier med handicappede børn

41 Forslag til en ny organiseringsmodel I det følgende foreslår vi en todelt, regionsbaseret model. Denne model er i lighed med organiseringen inden for andre områder baseret på, at ansvaret for specialiseret behandling ligger på regionsniveau. Den opfølgende lægelige behandling samt den psykologiske og pædagogiske indsats ligger på det kommunale niveau. I denne forbindelse betyder behandling også sagsbehandling. En teambaseret model Det centrale i denne model er, at den behandlingsmæssige og den sociale indsats koordineres og planlægges i team, så indsatsen optimeres og tilpasses den faktiske situation i familien, og den nødvendige viden om barnet og familien altid er til stede hos de relevante fagpersoner. Ansvaret bør fordeles mellem et regionalt og et kommunalt habiliteringsteam, hvor de involverede faggrupper arbejder sammen i team omkring det enkelte barn. Det regionale habiliteringsteam foreslås forankret i den regionale børneafdeling med speciel ekspertise, evt. med oprettelsen af en særlig habiliteringsenhed med selvstændig klinisk funktion, som det for eksempel findes i Sverige [14]. Børn med svære, sjældne eller komplicerede handicap eller særlige sociale behov og omstændigheder bør tilknyttes et regionalt habiliteringsteam. Børn med lettere handicap eller fra store handicap- 39

42 40 Familier med handicappede børn grupper, hvor der kan samles tilstrækkelig ekspertise i kommunerne, bør være tilknyttet det kommunale habiliteringsteam. Det afhænger altså af handicappets type og sværhedsgrad, af familiens øvrige forhold, og om det skal være det regionale habiliteringscenter eller det kommunale habiliteringsteam, der er centrum for habiliteringstilbuddet. Det skal i alle tilfælde skriftligt aftales mellem alle parter også forældrene hvor barnet er tilknyttet, og hvilken navngiven person der er tovholder for familien.

43 Habiliteringscentre Idéen med habiliteringscentrene er, at man her arbejder teambaseret med de til enhver tid relevante fagpersoner for det handicappede barn og dets familie. Familien skal have en fast kontaktperson. Eksperterne skal så vidt muligt komme til barnet. Regionsniveau Følgende faggrupper skal være tilknyttet det regionale habiliteringscenter, som direkte ansatte eller på konsulentbasis: Pædiatere (neuro), børne- og ungdomspsykiatere, ortopædkirurger, øjenlæger, øre-, næse-, halslæger, tandlæger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, kliniske psykologer, kliniske diætister, socialrådgivere, talepædagoger og specialpædagoger. Habiliteringscentrets opgaver: Lægelig udredning, behandling og vejledning, herunder udarbejdelse af individuelle planer og målsætning for lægelig behandling, opfølgning og træning Tilsyn med indlagte handicappede børn Koordineret samarbejde med det kommunale habiliteringsteam Lægeligt videns- og informationscenter Forskning og udvikling/kvalitetssikring inden for diagnostik, behandling, træning og stimulation og familiefunktion på såvel det regionale som det kommunale niveau Undervisningstilbud til forældre og børn/unge angående f.eks. specifikke handicap, tilvænning til livet med et handicappet 41

44 barn, sociale rettigheder, kommunikation med barnet, problemer på forskellige alderstrin osv. Specialiseret tilbud til grupper af forældre, børn og unge med forskellige vanskeligheder Udarbejdelse af skriftligt informationsmateriale til mange forskellige forældregrupper angående deres barns handicap, behandlingsmuligheder, træning og prognose. Desuden generelle regler om støttemuligheder, patientforeninger, rådgivning, fonde, kursuscentre mv. Formidling af faglig information og viden om handicappede børn og deres familier til det politiske og administrative niveau Uddannelse af alle personalegrupper. Kommunalt niveau På kommunalt niveau bør der være et habiliteringsteam med følgende faggrupper tilknyttet: Socialrådgiver, læge (pædiater, praktiserende læge, kommunallæge), psykolog, fysioterapeut, ergoterapeut, talepædagog, specialpædagog/speciallærer. Dette team kan være»murstensløst«, men det kan også have fast adresse med relevante udrednings- og behandlingstilbud et kommunalt børnecenter for habilitering. Det kommunale habiliteringsteam bør have et fast samarbejde med det regionale habiliteringscenter, og deltage i de koordinerende møder om det enkelte barn i de tilfælde, hvor barnet er tilknyttet det regionale team. Fagfolk i det kommunale habiliteringsteam og på det regionale habiliteringscenter bør koordinere efteruddannelse og supervision af alle faggrupper. 42 Familier med handicappede børn

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Tværfaglige konsultationer

Tværfaglige konsultationer Tværfaglige konsultationer Professor, overlæge, dr.med. John R. Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Børneafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby Baggrund Sjældne rapport 2001 Klinik for Sjældne

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Ansøgning om satspulje til kvalificering af træningstilbud til børn og unge med svære handicap

Ansøgning om satspulje til kvalificering af træningstilbud til børn og unge med svære handicap Ansøgning om satspulje til kvalificering af træningstilbud til børn og unge med svære handicap Bilag 1 Projektbeskrivelse Projektet titel: Udvikling af tilbud om tværfaglig og tværsektorielt koordineret

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Kære forældre Det kan tage tid at få overblik over det nye liv, der melder sig, når man bliver forældre til et barn med handicap. I vil som

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

DK EUROPLAN-KONFERENCE

DK EUROPLAN-KONFERENCE DK EUROPLAN-KONFERENCE REHABILITERING AF BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP. HVAD SKAL DER TIL OG HVORDAN SIKRES KOORDINATION? V. KIRSTEN DENNIG, SOCIAL- OG HANDICAPCHEF, GENTOFTE KOMMUNE. 23. januar 2015 Agenda

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk

hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk Erfaringer fra CPOP-I Projektet er gennemført med satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen. V. Kirsten Nordbye-Nielsen projektfysioterapeut & Susanne Hygum

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til forsikringsselskaber

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til forsikringsselskaber TVÆRFAGLIG UDREDNING Et tilbud til forsikringsselskaber 2 TITEL Hvad kan PTU tilbyde danske forsikringsselskaber? Tværfaglig vurdering og rehabilitering Igennem livet er det vigtigt med et godt helbred,

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune KVALITETSSTANDARD Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Opdateret 6. juni 2014 PPR 12/11813 *41810 Kvalitetsstandard for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Formålet med

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Ydelseskatalog for Børn og Unge Centret, Rehabilitering i Region Midtjylland 2009

Ydelseskatalog for Børn og Unge Centret, Rehabilitering i Region Midtjylland 2009 Grafisk Service 3600-08-079f. Fotos: Marianne Castmar-Jensen og Kirsten Forum Ydelseskatalog for Børn og Unge Centret, Rehabilitering i Region Midtjylland 2009 Børn og Unge Centret, Rehabilitering Randers,

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Med udgangspunkt i erfaringer med samarbejdsprojekt imellem Kolding Kommune og Børne- og Ungdoms Psykiatrisk Afdeling,

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog: Formål og opgaver: Børneteamet i Center Sundhed har en forebyggende og sundhedsfremmende opmærksomhed på børn med særlige

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014

Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Omlægning på handicapområdet - skærpet målgruppe vurdering og anden støtte: bl.a. etablering af A-team Fokuspunkter Beslutning i BUU den 10. oktober 2013

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven Forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem 85 serviceloven Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2011 1 Indledende 3 Principper 3 Socialpædagogisk støtte 4 Hvem

Læs mere

Forskning, praksis og politik

Forskning, praksis og politik Steen Bengtsson Seniorforsker MSc, SocialForskningsInstituttet Forskning, praksis og politik Hvad er vores viden om hvordan børn med funktionsnedsættelse lever og udvikler sig i det danske samfund, om

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen Notat Den 3. august 2010 Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap Århus Kommune Socialforvaltningen Dette notat beskriver socialpædagogisk støtte - bostøtte til voksne

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken

BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken 02 BRUG FOR HJÆLP? Læs mere Rekvirer en brochure om ulykkesskader, whiplashskader, rygmarvsskader eller polio på tlf. 36 73 90 21. Hvem er PTU? PTU

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Det mener ADHD-foreningen POLITIKPAPIR. Vedtaget af ADHD-foreningens hovedbestyrelse den 2. maj 2009 Rev. den 30. august 2009

Det mener ADHD-foreningen POLITIKPAPIR. Vedtaget af ADHD-foreningens hovedbestyrelse den 2. maj 2009 Rev. den 30. august 2009 Det mener ADHD-foreningen POLITIKPAPIR Vedtaget af ADHD-foreningens hovedbestyrelse den 2. maj 2009 Rev. den 30. august 2009 1 1. SE MENNESKET FØR DIAGNOSEN Både børn og voksne kommer i kontakt med et

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab Handicappolitik 2013-16 Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab 1 Indhold Forord... 3 Vision... 4 Indledning... 5 Værdier og principper... 6 FN s handicapkonvention... 8 Mål for handicappolitikken...

Læs mere

Politik for voksne med særlige behov

Politik for voksne med særlige behov Holbæk Kommunes Politik for voksne med særlige behov Indhold Forord... side 3 Centrale udfordringer... side 4 Menneskesyn... side 6 Udviklingsområder Sammenhæng i indsatsen... side 8 Livskvalitet i fællesskabet...

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Servicedeklaration for Bo- og aflastningstilbuddet Skelbakken 2015

Servicedeklaration for Bo- og aflastningstilbuddet Skelbakken 2015 Servicedeklaration for Bo- og aflastningstilbuddet Skelbakken 2015 Praktiske oplysninger Skelbakken 9, 2690 Karlslunde Tlf. 46 16 17 18 Forstander: Birthe Hansen Hjemmeside: www.skelbakken.dk E-mail: skelbakken@regionsjaelland.dk

Læs mere

Arbejdsrettet rehabilitering

Arbejdsrettet rehabilitering September 2014 Claus Vinther Nielsen Forskningschef, professor, MD, ph.d. Arbejdsrettet rehabilitering De første erfaringer med Reform af førtidspension og fleksjob tyder på, at der mangler forståelse

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Samarbejde på tværs af forskelle

Samarbejde på tværs af forskelle Samarbejde mellem kommunerne, sundhedsvæsenet og amtets social- og undervisningssektor Eller Samarbejde på tværs af forskelle Erfaringer fra Frederiksborg Amts Projekt Rehabilitering i hjemmet når livet

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker værd at vide om ulykker 2 værd at vide om ulykker Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere har store daglige gener som følge af en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker hovedsageligt i hjemmet og i forbindelse

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere