Musik kan lindre smerte læs sidste del af temaet om smertebehandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Musik kan lindre smerte læs sidste del af temaet om smertebehandling"

Transkript

1 Dit medlemsmagasin fra PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE REBOUND Victoria og Anna var blandt de 300 børn, der prøvede kræfter med livet som handicappet side 13 Musik kan lindre smerte læs sidste del af temaet om smertebehandling side 8 LIVTAG #5 2013

2 BRUgER - HjæLPER FORMIDLINgEN Vores BPA-tilbud giver dig frihed i din hverdag FRIHED TIL AT LEVE DIT LIV, SOM DU VIL, MENS VI ORDNER DET PRAKTISKE Fast rådgiver, når du har brug for os Nem lønadministration Online timeindtastning Hjælp til rekruttering Vikarservice når du har et akut behov BPA guide Forsikringer Kursusaktivitet Fokus på inddragelse og udvikling Hjælp til det arbejdsmiljørelaterede arbejde Ring på tlf eller gå ind på vores hjemmeside København Tlf Aarhus Tlf formidlingen.dk

3 I indhold 22 De fleste tror jo ikke, at mennesker, der sidder i kørestol, kan have et sexliv interview med Maria Marcus 34 Mig og min træning 6 Smertebehandling 8 Musik kan lindre smerte og virke terapeutisk 9 Cykeltræning og kostomlægning 11 PTU arrangerer debatmøde 18med Forskningsklinikken for funktionelle lidelser 41 Rebound Ny behandling af blæreog tarmproblemer 19 Tid til en god bog 22 Kan PTU klare Mosten? 25 Novelle: Blomsterne står 26 Red nakken støt hovedet 30 De bedste øjeblikke er blevet endnu bedre 34 Hvert nummer Leder 5 Brevkasse 16 PTU s partnere 18 Opgavesiden 20 Værd at vide 32 Medlemssider 40 Aktuelle kredsarrangementer 46

4 Advokaterne Store Torv 16 Elmer & Partnere Grove & Partnere HjulmandKaptain - Kirk Larsen - Ascanius Har du været ude for en Når personskade? ulykken ude... Personskade Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien. Vi har en specialafdeling bestående af mere end 15 medarbejdere, med op til 17 års Muligheden erfaring, der for udelukkende erstatning beskæftiger kan være sig afgørende med personskadeerstatning. for både økonomien, fremtiden og familien. Kontakt os og få en gratis og grundig Kontakt vurdering os, og få af en din vurdering sag, eller af din læs sag, mere eller på: læs mere på Esbjerg. Herning. Skjern Tlf Tlf Gitte Møller Iversen Gitte Møller Iversen Rikke Lenette Omme Rikke Lenette Omme Anne Katrine Bay BOOK EN GRATIS VURDERING AF DIN SAG HVER TORSDAG ÆLP TIL STATNING? u været udsat for en ulykke, eller har du ist med dit forsikringsselskab? r stor erfaring med Personskadeerstatning og er hvert år mere end skadelidte med KONTAKT OS ELLER SE MERE PÅ sag. Tag en gratis og uforpligtende snak PTU s advokatgruppe ADVOKAT- RÅDGIVNING A d v o k A t A kti esel ska b t elefon store kongensgade 23 t elef A x baghuset kbh k dv.dk HJÆLP TIL ERSTATNING? Erstatning HJÆLP TIL og forsikring Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain ERSTATNING? har vi specialiseret os i: Har Har du du været Erstatningskrav udsat for en en ulykke, ved ulykker eller eller har har du du en en tvist tvist med dit Ulykkesforsikringer forsikringsselskab? Vi Vi har har stor stor erfaring Personforsikringer med Personskadeerstatning og og hjælper hvert år mere end skadelidte med med Vi har tilknyttet egen speciallæge. deres sag. Tag en gratis og uforpligtende snak snak Tal med med én én Karina af af vores Kellmer, specialister Lingsie Jensen, ved at at ringe Henrik ringe på på Uhrenholdt, tlf. tlf Marianne Fruensgaard, Du kan også læse John mere Arne Dalby om om os os eller på på Anker Laden-Andersen. Har du været udsat for en ulykke, eller har du en tvist med dit forsikringsselskab? Vi har stor erfaring med Personskadeerstatning og hjælper hvert år mere end skadelidte med deres sag. Tag en gratis og uforpligtende snak Aalborg Hjørring Sæby Frederikshavn Skagen HjulmandKaptain er blandt Tlf. Danmarks største 10 00advokatfirmaer med med ansatte, heraf 48 jurister, som alle samarbejder inden inden for for en lang en lang række juridiske specialer. med én af vores specialister ved at ringe på tlf Du kan også læse mere om os på én af vores specialister ved at ringe på Du kan også læse mere om os på års erfaring.erstatningsspecialisten.dk. GROVE & PARTNERE ADVOKATFIRMA - når skaden er sket HjulmandKaptain er blandt Danmarks Kontorets advokater største advokatfirmaer har gennem en med årrække Elmer && Partnere Partnere yder har rådgivning 5 erfarne om advokater, alle juridiske der spørgsmål kan rådgive efter en om personskade, uanset alle specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret. væsentlige spørgsmål om den er efter opstået en på personskade. arbejde eller Det i fritiden. gælder 125 Vi ansatte, overfor repræsenterer modparten, heraf 48 jurister, som alle samarbejder inden for en lang udelukkende i forhold de skadelidte. til egne forsikringer Vi er 9 specialiserede og de sociale advokater, myndigheder. 5 fuldmægtige, række juridiske Læs specialer. Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende studenter og 7 sekretærer, der arbejder med dette retsområde. Vi har igennem mere på Brug en advokat, der har viden og erfaring. med disse retsområder. mange år ført et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og Henvendelse erfaring. til Karsten Høj pr. Vi yder kun bistand til skadelidte. Henvendelse til Karsten Høj pr. ndkaptain er blandt Danmarks største advokatfirmaer med erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater. atte, heraf 48 jurister, ELMER som alle & samarbejder PARTNERE inden for en lang i European Whip-lash Association. juridiske specialer. ADV Adv OKA oka TER ter Sankt Annæ Plads 7, st København K. Telefon Fax Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité Telefon Fax Mød os på hjemmesiden:

5 LEDER // LIVTAG # L Ny formand for PTU 5 PTU skal have valgt en ny formand. Det har været almindeligt kendt længe. Jeg har været formand for PTU i 40 år her til november, så min tid må vist siges at være ved at løbe ud. Ny formand skal vælges af repræsentantskabet ved det næste årsmøde den 24. maj Det er for tidligt for mig at sige farvel og tak for den tillid, man har vist mig ved de mange gange, jeg er blevet genvalgt. Vist bliver det underligt at forlade denne formandspost efter så lang tid, men jeg bliver på posten frem til valget næste år og dermed den tid, jeg senest er valgt for. No sad songs i utide. Hvordan ser en egnet kandidat ud? PTU s ledelse har naturligvis brugt megen tid og mange kræfter på at finde egnede formandskandidater m/k igennem de seneste ca. 4 år. Der har været mange interne drøftelser om dette emne herunder om, hvordan den rette formandsprofil gerne skal se ud. Ikke en kopi af den nuværende formand, men en person med lederevner, engagement, god kommunikation og karisma. Det er let at stille krav, men sværere at få dem opfyldt. Vi har naturligvis både set os omkring i PTU s medlemskreds og uden for denne. Jeg kan og vil naturligvis ikke redegøre i detaljer, endsige nævne navne på de mange gode og kompetente mennesker, vi har haft i fokus og i et vist omfang også har talt med. Der har været mange inde i billedet, mennesker fra erhvervslivet, i den offentlige sektor og fra organisationer i såvel som uden for handicapverdenen. Sammenfattende kan man sige, at det ikke har været let. Det har været afgørende for os at kombinere kravet om de rette egenskaber, herunder særligt interesse og engagement, med ønsket om en frivillig indsats. At arbejde frivilligt betyder i vor sammenhæng at en ny formand i PTU ikke skal påtage sig hvervet for pengenes skyld. En kandidat er fundet PTU s interne sonderinger har vist sig at være den mest farbare vej. Inden for det seneste år har vi fundet en god og værdig kandidat, efter at flere medlemmer har henledt vores opmærksomhed på ham. Der er blevet brugt en del tid på at modne denne proces, og det har naturligvis været gensidigt. Selvom man er et aktivt medlem, er der jo meget, man ikke ved og navnlig ikke ved om, hvad et formandskab nærmere indebærer. Processen er nu lykkedes og er mundet ud i, at Niels Balle så sent som sidst i august i år har meddelt, at han ønsker at stille op som kandidat til formandsposten. Om Niels Balles baggrund og kvalifikationer henvises til præsentation i en artikel i næste nummer af Livtag. Her er blot at sige, at Niels Balle er 49 år og kørestolsbruger, at han har været medlem af PTU siden 2001, at han har været formand for en af vores interessegrupper i to år, at han er medlem af PTU Københavns bestyrelse, samt at han har en imponerende karriere, dels fra det private erhvervsliv, dels som medindehaver af en virksomhed inden for medicoindustrien. Og så er han et overordentlig sympatisk og engageret menneske. Lederen fortsættes på side 40 H. Kallehauge Formand Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: tidl. landsdommer H. Kallehauge Ansvarshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Peer G. H. Laursen, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre tlf.: fax: adresse: Hjemmeside: Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N. tlf.: , fax: Tryk: Scanprint Layout: Essensen Forsidebillede: Lars Just Oplag 7000 ISSN nr EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af Livtag udkommer Deadline: Redaktion Annoncer

6 P portræt: mig og min træning // LIVTAG # Af Merete Rømer Engel, journalist FOTO Christian Grønne Pilates med vejrtrækningsøvelser hjælper mig helt fantastisk, når jeg har smerter. Det tror jeg mange kunne have gavn af. For nogle er træning lystfyldt, for andre kalder det mest på den dårlige samvittighed. Men for langt de fleste PTU'ere er det en del af hverdagen. Gennem en række blade har forskellige medlemmer fortalt om deres træning. I næste nummer bringer vi det sidste portræt i denne omgang. Kort om Randi: Randi Marstrand er 62 år. Hun er fraskilt og har børn og børnebørn. Randis højre ben er amputeret 20 cm. over knæet efter en højresvingsulykke, hvor hun som cyklist blev kørt ned af en lastbil. I dag har Randi et computerknæ. mer med min gang. Og hænderne er også vigtige, for dem bruger jeg meget i mit arbejde, siger Randi. Hun går desuden gerne ture, og hvis protesen sidder godt, kan hun gå rigtig langt. Men der er altid nogle perioder, hvor der er lidt problemer med samarbejdet mellem protesen og stumpen, så må jeg sætte tempoet lidt ned eller holde lidt pause. Træningen har lært mig at fornemme min krop og mærke, hvad den har brug for, siger hun. Randi vil gerne anbefale både boldtræning og pilates. Sidstnævnte hjælper hende meget ikke mindst, når hun har smerter. Vejrtrækningsøvelserne og de øvrige pilatesøvelser gør, at jeg ligesom kan mærke min krop indefra, og når jeg har smerter, hjælper vejrtræningsøvelserne fantastisk, siger hun. Hun er sikker på, at mange, som ikke kender til pilates, kunne have Sådan træner hun: Randi havde en stor blomsterforretning sammen med sin dagværende mand, før ulykken for 6 år siden. Dengang var jeg i ret god form, for jeg arbejdede rigtig mange timer, og det var ikke stillesiddende arbejde, men faktisk tror jeg, at min form er endnu bedre nu, siger Randi. Hun træner to gange om ugen på PTU både ved maskinerne og på henholdsvis pilates- og boldholdet. Derudover får hun også nogle behandlinger for gigten i hænderne. Det er meget vigtigt at træne musklerne i stumpen. De skal fx strækkes helt ud, ellers får jeg problerigtig meget glæde af det, og da det foregår liggende og uden meget bevægelse, kan de fleste være med. Ud over træningen på PTU har Randi et fleksjob hos en gartner, og så holder hun sig i gang ved at cykle. Hendes cykel er en lettere udgave af Christianiacyklen med et hjul bagved og to foran, hvor der også er en beholder, som kan indeholde både børnebørn og varer. Jeg elsker min cykel. Inden jeg står op på den, deaktiverer jeg lige protesen, så højre ben bare følger med rundt. Det er vidunderligt at cykle og dejligt at kunne transportere ting og sager. Den kunne jeg slet ikke undvære, siger Randi, hvis motto er: Do what you love. Love what you do. Om sommeren cykler hun de 6 kilometer hjemme fra Vanløse og ud til PTU i Rødovre. PTU er mit tredje hjem. Derudover har jeg min dejlige lejlighed og mit fleksjob, og jeg vil meget nødig undvære noget af det, siger Randi.

7 LIVTAG # Det er vidunderligt at cykle og dejligt at kunne transportere ting og sager. Den kunne jeg slet ikke undvære, siger Randi

8 T smertebehandling // LIVTAG # Det hele menneske tema om smertebehandling En femtedel af alle voksne danskere har kroniske smerter, og tallet er stort set det samme i hele Europa. En smerte defineres i Danmark som kronisk, når den har stået på i over seks måneder. Mange PTU'ere har kroniske smerter, og vi håber vi med dette tema om behandling af kroniske smerter at kunne inspirere dig. Alle de behandlere, vi har talt med i forbindelse med artiklerne til temaet, er enige om én ting, nemlig at det afgørende for kroniske smertepatienter er at nå det punkt, hvor de selv styrer smerterne og ikke lader sig styre af dem. Fagfolkene giver desuden alle udtryk for, at en effektiv behandling af kroniske smerter altid involverer både den rigtige medicinering og andre former for behandling, som kan variere alt efter den enkeltes behov og lyst. Vi har til dette tema interviewet en læge, en mindfulnessinstruktør, en leder af et smertecenter, en fysioterapeut, to musikterapeuter og flere patienter. De første to dele af temaet kunne du læse i Livtag nummer 3 og 4, hvor vi har bragt et interview med PTU s læge Lise Kay om medicin mod smerter og en artikel om, hvordan Unna har fundet en vej til færre smerter. Du har også kunne læse et interview med overlæge Niels-Henrik Jensen fra Tværfagligt Smertecenter på Herlev Hospital og en artikel om, hvordan du kan bruge mindfulness til at sætte smerterne i baggrunden. På de kommende sider runder vi temaet af for denne gang. Skulle du som læser sidde med en idé til en spændende artikel, som vi måske kunne lave en anden gang, hvor vi igen tager emnet smertebehandling op, er du meget velkommen til at skrive til Kira Orloff på God læselyst

9 9 Af Merete Rømer Engel, journalist FOTO Christian Grønne og PTU Musik kan lindre smerter og virke terapeutisk Musik påvirker hormonerne i hjernen og kan derfor være en interessant komponent i smertebehandlingen. I det professionelle behandlermiljø skelner man ofte mellem musikmedicin og musikterapi. Forskellen er, at i musikterapi er relationen mellem terapeut og klient meget væsentligt, mens når man taler om musikmedicin, er det musikken alene, der virker lindrende fx ved afspilning af beroligende musik. Musikmedicin bruges i dag på mange hospitaler i forbindelse med især opvågning efter en operation men også som beroligende før en operation og i andre sammenhænge. Og forskning viser, at musikken gør en stor forskel i disse situationer, ligesom man i praksis på fx opvågningsafsnittet på Århus Universitetshospital har erfaret, at brugen af musik kan nedsætte behovet for smertestillende og beroligende medicin med op til 50%. På samme måde fortæller mange PTU'ere, at de har stort udbytte af at bruge musik i forbindelse med afslapning og smertedæmpning. Man vælger måske at vippe kørestolens ryg tilbage eller lægge sig på sofaen. Typisk er det i hvert fald at gøre sig det behageligt, lukke øjnene og slukke telefonen og gerne med et tæppe, for man kan godt blive lidt kold af at ligge stille, lytte til musikken, lade sig flyde med og give plads til de billeder og følelser, der kommer til en. Nogle PTU'ere lytter til MusiCure, som er musik, der er komponeret specielt til smertebehandling og afslapning, men mange bruger musikstykker, som de blot holder meget af. Fælles er dog, at musikken som ofte har et roligt og stemningsfuldt udtryk og ikke varierer voldsomt i intensitet og lydstyrke. Musikkens påvirkning af hjernen Musikken kan føre den, der lytter, mange steder hen og dermed flytte fokus fra smerterne. Signe Marie Lindstrøm er musikterapeut og arbejder med at lindre smerter for traumatiserede flygtninge og kræftpatienter. Hun beskriver med disse eksempler nogle af de sanselige indre oplevelser, som patienter har oplevet med musikafspænding: Måske går man rundt i en nyudsprungen bøgeskov med anemoner i skovbunden og duften af våd jord. Måske går man med fødderne i vandkanten eller møder én, man længtes efter. Mulighederne er uendelige. Det handler mest om at komme i den afslappede tilstand, hvor man er åben over for associationerne, som musikken giver en, siger hun. Signe Marie Lindstrøm har en 5-årig uddannelse fra Ålborg Universitet og udover at være musikalsk ved hun også en masse om, hvordan hjernen reagerer på musik. Vi ved, at musikken påvirker hormonerne i hjernen. Mængden af stresshormonet kortisol daler, mens mængden af velværehormonet oxytocin

10 T smertebehandling // LIVTAG # øges, når vi lytter til blid og rolig musik, forklarer hun. Eller som hjerneforskeren Peter Vuust udtrykker det i en artikel i Berlingske: Musikken aktiverer belønningscentret i hjernen. Det parasympatiske nervesystem Som musikterapeut anvender Signe Lindstrøm begrebet den totale smerte, når hun arbejder med hospicepatienter, som hun gør en del af tiden. Det vil sige, at den smerte hun prøver at hjælpe patienten med at lindre, både er fysisk men desuden kan være psykisk, social og eksistentiel. Og en sådan total smerte kan PTU'ere også ofte have fx lige efter en ulykke. Ikke fordi man måske er i stor risiko for at dø, men fordi smerten ved at have mistet en del af sin førlighed netop er så altomfattende. Rent praktisk begynder Signe Marie Lindstrøms terapisessioner ofte med, at hun med rolig stemmeføring guider patienten til at afspænde og trække vejret dybt og roligt. Derefter bruger hun sit instrument som fx kan være en harpe eller en guitar og spiller en type musik på instrumentet, som klienten kan lide og kan slappe af til. Jeg kan jo ikke se, hvad patienterne associerer, med mindre de fortæller mig om det bagefter, men jeg kan typisk se, at deres vejrtrækning bliver dybere, at de bliver afslappede mellem øjenbrynene og måske smiler lidt, fortæller Signe Marie Lindstrøm. Jeg kan jo ikke se, hvad patienterne associerer, med mindre de fortæller mig om det bagefter, men jeg kan typisk se, at deres vejrtrækning bliver dybere, at de bliver afslappede mellem øjenbrynene og måske smiler lidt, fortæller Signe Marie Lindstrøm. Hun forklarer, at det handler om, at få patienten til at bevæge sig fra det sympatiske til det parasympatiske nervesystem. Begge systemer er en del af vores autonome nervesystem, som regulerer både de kropsfunktioner, der ikke er styret af bevidstheden (fx åndedrættet) og vores opmærksomhed og bevidsthedsniveau. Det sympatiske nervesystem aktiveres, når vi er stressede og anspændte. Det gør os i stand til at flygte og kæmpe, men er vi i det, betyder det også, at vores smerter opleves voldsommere. Det parasympatiske nervesystem derimod sætter kroppen i stand til at normalisere forholdene, når en fare er overstået, forklarer musikterapeuten. Derfor forsøger Signe Marie Lindstrøm med musik, åndedrætsøvelser og afspænding at få sine patienter ned i det parasympatiske nervesystem, hvor de slapper af og ikke oplever smerten så voldsomt. Efterfølgende taler hun ofte med patienterne. Når patienterne sætter ord på de indre billeder og følelser, kan det ofte virke lindrende og bekræfte deres positive selvoplevelser, forklarer musikterapeuten. Vil du vide mere På og kan du læse om forskning inden for musikterapi. På finder du masser af viden om smertebehandling med musik både forskningsmæssigt og i praksis på landets hospitaler. På kan du læse om den forskning, der ligger bag udviklingen af de cd'er, der går under betegnelsen MusiCure og er skabt med særligt henblik på afspænding og smertebehandling. Du kan bestille cd'er online, men de kan også købes på apoteket.

11 11 Træning betyder mindre smertestillende medicin Cykeltræning og kostomlægning Efter et trafikuheld kunne Jannie Frøstrup Sandberg se frem til et liv med store mængder stærk medicin. Men hun tog hurtigt en beslutning om at vælge en anden vej. Jeg har altid været imod at tage medicin, så lige så snart jeg var klar til at trappe ud af medicinen fra hospitalet, var det naturligt for mig at lede efter en anden måde at gøre tingene på, siger Jannie Frøstrup Sandberg. I trafikulykken, der ligger otte år tilbage, fik Jannie blandt andet knust sine ben og sprunget sin milt, mens hendes skulder også fik nogle ordentlige slag. I dag har hun opereret skinner ind i benene, og fødderne sidder skævt, hvilket selvfølgelig giver en masse problematikker med sener og led. Det er altså ikke fordi, Jannie ikke kender til smerter, men hun har opdaget at bestemte typer fysisk træning, en meget bevidst kostsammensætning samt masser af hvile kan holde hendes smerter så meget nede, at hun kan klare sig uden medicin. Da jeg kom hjem fra hospitalet, sad jeg meget i sofaen med masser af smerter i anklerne og benene og trøstespiste. Jeg fik mine børn til at hente slik til mig i køkkenskuffen og tog stille og roligt på i vægt, smiler Jannie. Hun kunne godt mærke, at det nok ikke var vejen frem. Den medicin, jeg eventuelt skulle tage, var stærk gigtmedicin og antidepressiv, der skulle tage nervesmerterne. Det havde jeg absolut ikke lyst til, så jeg gik i gang med at lede efter en anden måde. Det var en rigtig hård periode

12 T smertebehandling // LIVTAG # med rigtig mange smerter, nul overskud og nul livskvalitet, men jeg var sikker på, at der måtte findes andre måder, fortæller Jannie. Cyklen midt i stuen Cykling er en helt essentiel del af den måde, Jannie har valgt at gøre tingene på. Mindst 6 gange om ugen sætter Jannie sig på kondicyklen og træder i pedalerne i minutter. Omlægning af kosten er en anden vigtig komponent, og derudover får Jannie også zoneterapi hver uge, går i varmtvandsbassin, sørger for en masse aflastning til ankler og ben og er fan af Alovea cremeprodukter, som hun selv er begyndt at forhandle. Og så er der middagsluren, som hun længe havde svært ved at forlige sig med. Men efterhånden har hun erkendt, at den simpelthen er nødvendig og affundet sig med det. I starten var jeg irriteret over at skulle cykle hver dag. Jeg orkede det simpelthen ikke, for det gør jo ofte lidt ondt i begyndelsen, men nu opfatter jeg det som et arbejde, og så får jeg det gjort. Cykeltræningen smører mine led, så jeg efter en cykeltur og en middagslur går meget bedre end, hvis jeg havde ligget på sofaen, siger hun. Jannie har en cykel stående hjemme i stuen foran fjernsynet og med udsigt til haven, og resten af familien har efterhånden accepteret den placering. Det duer ikke at gemme cyklen eller andre redskaber, som man skal bruge hver dag, væk i et kælderrum. De skal selvfølgelig stå et sted, hvor man har lyst til at være, siger Jannie. Selv på ferier med mand og børn prioriterer hun at kunne cykeltræne. Vi finder altid et sted, hvor der er træningsfaciliteter i nærheden, og efterhånden findes det jo rigtig mange steder. Cykler jeg ikke, får jeg meget hurtigt mere ondt i mine ben, og en ferie skulle jo gerne være en nydelse, siger hun. Bøfferne røg ud Kosten er den anden revolutionerende ændring. Det første skridt skete med hjælp fra PTU's diætist. Det handlede om at få en masse proteiner og tabe sig ad den vej, fordi selv en mindre vægtforøgelse havde betydet en ekstra belastning af anklerne. Det gik fint nedad med vægten, men senere viste det sig, at alt det kød hun spiste, faktisk ikke var så godt for hendes krop, så hun opsøgte på nettet en masse viden om syre/base balance i kroppen, og med den nye kost fik hun det meget bedre samtidig med, at hun ikke tog på. Det handler for Jannie i hovedtræk om at spise og drikke færre syreholdige fødevarer og satse mere på den mad, der er basisk og desuden undgå for meget sukker. Jeg har det meget bedre med mig selv og min krop nu, hvor jeg har droppet de syreholdige bøffer, som jeg ellers rigtig godt kunne lide. Også rødvinen, som jeg nu aldrig har været så vild med er røget. I stedet tager jeg et glas basisk kartoffelvand hver morgen og spiser en masse grønsager og andre gode ting, siger Jannie og ler. Hun kan godt høre, at det måske lyder lidt frelst. Vi finder altid et sted, hvor der er træningsfaciliteter i nærheden, og efterhånden findes det jo rigtig mange steder. Cykler jeg ikke, får jeg meget hurtigt mere ondt i mine ben, og en ferie skulle jo gerne være en nydelse, siger hun. Men på den anden side. Det er det værd, når man kan få det så godt, som jeg har fået det til trods for de mange skader, jeg har. Og jeg tror ikke, at jeg er blevet kedeligere at være sammen med, eller hvad man nu kunne frygte, siger Jannie med et glimt i øjet. Tværtimod har hun det rigtig godt med at gøre en masse aktivt for at få det bedre. At gøre noget aktivt er meget vigtigt for selve min identitet, siger Jannie.

13 rebound Tirsdag d. 20. august afholdt PTU oplysningseventen Rebound, som var rettet mod folkeskolebørn og satte fokus på mennesker med alvorlige fysiske handicap. Rebound er et udtryk fra basketball, som betyder, at en spiller får chancen for et nyt skudforsøg. Navnet henviser derfor til, at der er et nyt liv efter ulykken.

14 Kørestolsræs, formidling og glade børn Af Mischa Juul Andersen, praktikant FOTO Lars Just Den 20. august afholdt PTU eventen Rebound for folkeskoleelever i klasse, der gennem aktiviteter skulle sætte fokus på, at et handicap ikke behøver at være en uoverkommelig hindring for ens hverdag og drømme. Store flag med logoet til Rebound vejer udenfor StreetMekkas indendørs sportsarealer på Vesterbro og viser vejen frem til PTU's aktivitetsdag for 4-6. klasser. En dag der skal være med til at nedbryde fordomme om handicap og personificere de bevægelseshandicappede for børnene. Indenfor står 300 børn stille og lytter til Jason Watt fortælle om livet som handicappet, inden de selv skal forsøge sig med blandt andet handicaptennis og goal ball. Aktiv deltagelse er et af nøgleordene på dagen, og børnene skal opleve begrænsninger og muligheder ved at være handicappet på egen krop ved at prøve forskellige idrætsaktiviteter. Formålet med eventen er at nedbryde barrierer og fordomme. Børnenes møde med de handicappede, og den dialog, der gennem sporten kommer mellem børnene og idrætsudøverne, skal være med til at give børnene en mere nuanceret forståelse af livet med handicap. En forståelse og indsigt som de forhåbentlig vil bære videre resten af livet. En kamp om kørestolene I de forskellige lokaler hos StreetMekka er der aktiviteter som børnene kan prøve: zumba, aerobic, kampsport for bevægelseshandicappede, og især aktiviteterne med kørestole virker til at være populære hos børnene, der igen og igen stiller sig i kø til kørestolsstafet og kørestolsbasket, mens klassekammeraterne hujer og hejer. I det hele taget tager børnene godt imod aktiviteterne, som da Carlo fra 6. klasse på Oehlenschlægergades skole udbryder Det er sjovt! med smilet skinnende i de brune øjne efter at have prøvet kørestolsstafet. Men der er ikke kun fokus på leg og sjov, men derimod også på en forståelse af udfordringerne ved at leve et liv med handicap, også helt ned på det fysiske plan. Som Isabella fra 4. klasse på Nordvangsskole har oplevet Det er hårdt og meget anderledes at bruge armene i stedet for benene. Ovenpå kan børnene give sig i kast med at skære frugt ud med hjælpemidler, såsom æbledeler og spækbræt med søm, og her får børnene en fornemmelse for dagligdagens små besværligheder. Hvorfor skal det være så svært lyder en kommentar fra en pige, mens pæren, hun har forsøgt at spidde på et sømbræt, bliver ved med at drille. Og så er der lige pludselig længere fra hånd til mund. Dagen afrundes ved at kåre vinderne af en læringsquiz om handicap, og jubelråbene fra 5.v, der har vundet en klassefest, er ikke til at tage fejl af. En begivenhedsrig dag er afsluttet, og børnene har fået et større indblik i, at livet som handicappet er udfordrende, men der er stadig mulighed for sjov og livskvalitet. Som Jason Watt sagde i sin åbningstale Nyd at prøve at være handicappet i dag, og nyd at kunne gå igen, når I skal hjem.

15 15 På dagen var følgende aktiviteter: - Åbningstale af Jason Watt - kørestolstennis + opvisningskamp af to professionelle kørestolstennisspillere - kørestolsbasket - Kørestolsstafet - Zumba for handicappede - Aerobic for handicappede - Afprøvning af forskellige hjælpemidler, som letter handicappedes hverdag - Goal Ball Victoria & Anna fra 6. klasse Når leg skaber forståelse De to veninder Victoria og Annelina fra 6. klasse på Oehlenschlægergades skole står med armene viklet ind i hinanden og spejder ud over salen i søgen efter den næste aktivitet, der skal afprøves. De har allerede prøvet kræfter med goal ball, basketball i kørestol og afprøvet hjælpemidler som letter til handicappedes hverdag. Og oplevelserne virker til at have gjort et indtryk på pigerne. RebOUND er et udtryk fra basketball, som betyder, at en spiller får chancen for et nyt skudforsøg. Navnet henviser derfor til, at der er et nyt liv efter ulykken. Hvordan har det været at prøve handicapidræt? Jeg kendte ikke så meget til de handicappede svarer Victoria. Jeg vidste jo godt, at de havde det svært, men jeg vidste ikke, at det var så svært i hverdagen. For eksempel da jeg prøvede alle hjælpemidlerne til handicappede, og hvis jeg skulle køre i kørestol hele livet, ville det være ret hårdt. Og ret hårdt for armene også. Det har været fedt at prøve noget om, hvordan andre mennesker har det i deres hverdag. Jeg gad godt prøve det lidt oftere. De må jo leve et helt andet liv siger Annelina, og Victoria tilføjer Det har været fedt, at der har været så mange andre børn. Hvad har I lært om handicapidræt og handicappede? Vi har lært, ligesom Jason Watt sagde, at man kan godt få et godt liv, selvom man sidder i kørestol og ikke kan bevæge sig så meget. Og vi har lært, at man godt kan sidde i kørestol og gøre det på en sjov måde svarer pigerne og tilføjer et jeg har fået respekt for de handicappede, inden de løber ud til deres klassekammerater i salen for at prøve nye aktiviteter.

16 B brevkasse // LIVTAG # Brevkasse Brevkassen besvarer spørgsmål fra PTU s medlemmer og andre, der søger viden på PTU s område. Har du et spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til en af brevkassens rådgivere. Marianne bak SvENDSEN JURIST TINA ThELLEFSEN FYSIOTERAPEUT bente ELTON RASmUSSEN SocIALRådgivER LISE Kay Læge Anna-LENE HartvIGSEN HjæLPEmIDDELTERAPEUT Erstatning for operation i 2011 Jeg skriver på vegne af min mor, der har haft polio, siden hun var meget lille. Omkring år 2001 blev hun henvist til en operation i foden, da man mente, det ville hjælpe hende. Det blev dog desværre meget værre. Vi har aldrig tænkt over at søge om erstatning, da vi ikke kendte til muligheden. Er det for sent nu? Kære medlem Jeg mener desværre, der er gået for lang tid til, at det er muligt for din mor at få tilkendt et evt. erstatningskrav. Erstatningskrav vedrørende patientskader anmeldes i al almindelighed til Patientforsikringen. Der gælder imidlertid en ufravigelig forældelsesfrist på 10 år efter den dag, hvor skaden er forårsaget. Denne tidsfrist er absolut og kan under ingen omstændigheder fraviges, heller ikke selv om skaden først viser sig mere end 10 år efter behandlingen. Da din mors operation skal dateres tilbage til år 2001, vurderer jeg, at det vil være for sent at anmelde et krav til Patientforsikringen. Efter udløbet af den nævnte 10 års frist skal krav, der viser sig herefter, fremsættes efter almindelige erstatningsretlige regler, dvs. der skal anlægges sag ved domstolene. I forbindelse med en sådan domstolsprøvelse gælder nogle andre forældelsesfrister, en relativ frist på 3 år og en absolut frist 30 år, hvilke frister gælder sideløbende. Jeg vurderer umiddelbart, at sagen også efter disse regler er forældet uden dog at kende alle de konkrete omstændigheder i din mors sag nærmere. I kan evt. tage kontakt til Patientforsikringen og forelægge dem problematikken. Telefontid Tlf. nr Man kan også læse mere i forhold til spørgsmålet om forældelse på Patientforsikringens hjemmeside, Venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, jurist, PTU

17 17 Arbejdsmarked på ordinære vilkår I 2009 var jeg involveret i et trafikuheld og pådrog mig piskesmæld. Jeg var sygemeldt i ca. et halvt år, hvorefter jeg af eget initiativ startede på en uddannelse, da jeg ikke kunne vende tilbage til mit job pga. mén. Jeg har haft flere sygeperioder under uddannelsen, men det er lykkedes at komme igennem, og jeg er netop blevet færdig. Jeg vil helst arbejde på fuld tid, men har i løbet af uddannelsen erkendt, at det nok ikke er muligt. Jeg vil derfor høre hvad jeg nu skal gøre? Kære medlem Som du selv skriver, er du usikker på, hvad der skal ske og om du fortsat kan klare dig på ordinære vilkår. Og det har du behov for rådgivning og vejledning i forhold til. Jeg vil derfor opfordre dig til at kontakte Jobcenteret hvor du bor for en rådgivnings- og vejledningssamtale ift. dine muligheder på nuværende tidspunkt. Min umiddelbare tanke er, at Jobcentret vil sige, at du i første omgang må prøve at se, om ikke du kan klare dig på ordinære vilkår. Altså vil de formentlig råde dig til at melde dig ind i en A-kasse og søge job, som andre nyuddannede. Jobcentret vil altid forsøge at få dig til at klare dig selv på ordinære vilkår længst muligt helt i overensstemmelse med gældende lovgivning. Men du har altid ret til rådgivning og vejledning ift. din situation og dine bekymringer for din fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet. Og det er også vigtigt at sige, at selvom du skulle bliver ansat på ordinære vilkår, kan Jobcentret sagtens støtte med forskellige mindre foranstaltninger fx hjælpemidler, personlig assistance mm. Så tag kontakt til jobcentret og anmod om en rådgivnings- og vejledningssamtale ift. din bekymring for at kunne klare dig på ordinære vilkår. Håber, at det var et brugbart svar. Venlig hilsen Bente Elton Rasmussen, socialrådgiver, PTU Du kan også stille spørgsmål på under medlemmer. Skal vi dele formuen? Jeg har efter flere års betænkningstid besluttet at flytte fra min samleverske. Vi er ikke gift, men har boet sammen i næsten 25 år. For 11 år siden arvede jeg et sommerhus af min far, som jeg har brugt en del af min løn og min tid på at istandsætte. For to år siden solgte jeg det så med stor fortjeneste. Min samlever, der er meget utilfreds med, at jeg vil flytte, siger, at hun skal have halvdelen af fortjenesten. Hun siger også, at man skal dele alle værdier, når man har boet sammen i mere end 7 år. Er det rigtigt? Kære medlem Nej, det er ikke rigtigt. I forbindelse med ugifte samlevende er det udgangspunktet, at samlivet som sådan ikke påvirker formueforholdene mellem parterne. Ved samlivsophævelse kan hver part derfor som udgangspunkt udtage det, som den pågældende har indført i boet uanset erhvervelsesmåde. Det gælder uanset, om de ugifte har levet sammen i 7 år eller i 30 år. I visse tilfælde kan der dog være grundlag for at tilkende den ene part et refusionskrav og i relativt afgrænsede tilfælde et såkaldt kompensationskrav. Med hensyn til sommerhuset er det min umiddelbare vurdering, at din samlever ikke har ret til nogen del af fortjenesten ved salget af det. Du skriver, at du har arvet sommerhuset af din far, samt at du har brugt penge og tid på renovering af det. På baggrund heraf har jeg svært ved at se, at det ikke skulle være dig, der kan udtage (hele) fortjenesten ved salget. Der kan dog foreligge konkrete omstændigheder vedrørende jeres økonomiske forhold, der gør sig gældende, og som jeg ikke har kendskab til. Statsforvaltningen besvarer spørgsmål om emnet på tlf Man kan i øvrigt læse mere om papirløs skilsmisse på statsforvaltningens hjemmeside, Venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, jurist, PTU

18 18 Bliv partner med PTU Som PTU Partner støtter din virksomhed PTU's arbejde for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Samtidig får din virksomhed en række fordele. Du kan vælge mellem to forskellige partnerskaber: toppartner og erhvervspartner. Læs mere om de to partnerskaber på erhvervs partnere kr. pr. år ex. moms Logo, tekst og link på Logo i hvert nummer af PTU s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år) Et diplom PTU s magasin Livtag top partnere kr. pr. år ex. moms Logo, tekst og link på Logo i hvert nummer af PTU s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år) Et diplom PTU s logo må bruges i virksomhedens markedsføring Unik mulighed for at bruge Toppartner-ikon i egne annoncer Ekstra rabatter på annoncer i PTU s magasin Livtag PTU s magasin Livtag Sådan bliver du PTU Partner: Kontakt Conny Pallesen fra Rosendahls Mediaservice på eller via også hvis du har spørgsmål! top partnere erhvervs partnere P.P. Handicapservice ApS

19 19 Af Mikkel Mylius Rasmussen, læge og forsker PTU's Sundheds- og forsknings udvalg har besluttet at yde økonomisk støtte til et ph.d. projekt af Mikkel Mylius Rasmussen. Her kan du læse en kort beskrivelse af projektet. FORSKNING: Ny behandling af blære- og tarmproblemer I Danmark har omkring 3000 patienter følger efter en rygmarvsskade. Ud over lammelser af ben og arme medfører skaderne ofte alvorlige blære-, tarm- og seksualproblemer. Er skaden lokaliseret i den øvre del af rygmarven, vil den medføre spasticitet i benene samt i blære og tarm. Kendte behandlinger af blære og tarmproblemer efter rygmarvsskader er tidskrævende og efterlader en gruppe patienter, hvor der ikke er tilstrækkelig effekt. Nye behandlingsmetoder er derfor nødvendige. En Brindley stimulator er en nerverods-stimulator, som kan bruges til patienter med spastisk rygmarvsskade. Behandlingen går i korthed ud på, at patienterne får indopereret ledninger på nerverødderne, der går ud fra rygmarven. Ledningerne kobles til en styringsmekanisme, og med en fjernbetjening kan patienten påvirke de nervebaner, som styrer blære-, tarm- og seksualfunktionen. Derved kan man omgå den ødelagte rygmarv, og patienten kan igen få en vis kontrol over de nerver, der er uden rygmarven og hjernens styring, samt mindske spasticiteten i organerne. Brindley stimulatoren som behandlingsmetode er kun sparsomt belyst videnskabeligt. Den nøjagtige rolle af denne er derfor ikke defineret, hvilket er en af årsagerne til, at behandlingen ikke bruges i Danmark. Vi vil, ved at undersøge patienter før og efter operation, afklare effekten af stimulatoren. Dette gøres i samarbejde med et af de centre i verden, der har størst erfaring med proceduren, neurourologi klinikken i Bad Wildungen, Tyskland, hvor man har opereret ca. 600 patienter med proceduren. Projektet repræsenterer den bedste undersøgelse af behandlingen til dato. PROJEKTETS titel er: Treatment of Neurogenic bladder and bowel dysfunction with sacral anterior root stimulation and sacral deafferentation a prospective study. (På dansk: Behandling af neurogen blære og tarm dysfunktion med sacral forhorns stimulation og sacral deafferentation en prospektiv undersøgelse )

20 O opgavesiden // LIVTAG # Indsend nedenstående kupon eller send løsningen til VINDERE Vi trækker lod blandt de krydsordsløsere, der har sendt den rigtige løsning ind. Vinderne blev: 1. Anton Vangsgård 2. Else Terp Christensen 3. Jytte Gyldenberg Løsningsord: Navn: Gade: Præmierne er: 1. præmie PTU's cd 'Afspænding og mindfulness' samt et PTU indkøbsnet 2. præmie en PTU T-shirt 3. præmie et PTU indkøbsnet Angiv størrelsen på T-shirt ved at understrege: S M L XL XXL Postnr.: By: Løsningen indsendes senest den 4. november Medlemsmagasinet Livtag, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre eller på mail: Drømmebilen? Forhandler og opbygger i alle mærker Følg os på Facebook Se video på YouTube Uanset hvilket mærke din drømmebil har, forhandler og opbygger vi den hos Langhøj. Vi gør det med æste k og kvalitet for øje, så din bil bliver flot at se på og sam dig dækker alle dine behov. For os er et handicap ingen hindring for at komme ud at køre. Kontakt dit lokale Langhøj bilhus for en uforpligtende snak eller bes l en demonstra on. Over 35 års erfaring med handicapbiler Landsdækkende med 5 bilhuse og 6 servicecentre Al d over 20 biler klar l hur g levering Bedst mulig service for borger og kommune Aalborg Jellingvej Svenstrup J Tlf Aarhus Hasselager Centervej Viby J Tlf Kolding Albuen 68 B 6000 Kolding Tlf Odense Bramstrupvej Årslev Tlf København Vibeholms Allé Brøndby Tlf

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

BLIV FRIVILLIG I PTU......og hjælp mennesker i livet efter ulykken

BLIV FRIVILLIG I PTU......og hjælp mennesker i livet efter ulykken BLIV FRIVILLIG I PTU......og hjælp mennesker i livet efter ulykken 2 BLIV FRIVILLIG I PTU PTU kort fortalt PTU er en landsdækkende forening, der arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

Når din nærmeste har en rygmarvsskade Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken

BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken 02 BRUG FOR HJÆLP? Læs mere Rekvirer en brochure om ulykkesskader, whiplashskader, rygmarvsskader eller polio på tlf. 36 73 90 21. Hvem er PTU? PTU

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

HJÆLP I HJEMMET til personer med polio. Til visitator, hjemmesygeplejerske, social- og sundhedsassistenter/ hjælpere

HJÆLP I HJEMMET til personer med polio. Til visitator, hjemmesygeplejerske, social- og sundhedsassistenter/ hjælpere HJÆLP I HJEMMET til personer med polio Til visitator, hjemmesygeplejerske, social- og sundhedsassistenter/ hjælpere 2 HJÆLP I HJEMMET TIL PERSONER MED POLIO Hjælp i hjemmet til personer med polio Særlige

Læs mere

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere TVÆRFAGLIG UDREDNING Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere 2 TVÆRFAGLIG UDREDNING Hvad kan PTU tilbyde kommunernes sygemeldte borgere? Tværfaglig vurdering og rehabilitering Igennem livet er det

Læs mere

Motion. for polioramte

Motion. for polioramte Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Når din nærmeste har post polio

Når din nærmeste har post polio Når din nærmeste har post polio 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR post polio Til DIG SOM PÅRØRENDE Post polio påvirker ikke alene den polioskadede, men også de pårørende. Denne brochure henvender sig til dig, som

Læs mere

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til forsikringsselskaber

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til forsikringsselskaber TVÆRFAGLIG UDREDNING Et tilbud til forsikringsselskaber 2 TITEL Hvad kan PTU tilbyde danske forsikringsselskaber? Tværfaglig vurdering og rehabilitering Igennem livet er det vigtigt med et godt helbred,

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Møllevangskolen 7. årgang

Møllevangskolen 7. årgang December Møllevangskolen 7. årgang 2 Efter vi er startet i 7.klasse, er vi kommet op til de store hvor vi før var de ældste elever, er vi nu de yngste elever på gangen. Det kan medføre visse problemer

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Din vej til erstatning - med faglighed og forståelse KLA PERSONSKADE TORVET ESBJERG

Din vej til erstatning - med faglighed og forståelse KLA PERSONSKADE TORVET ESBJERG Din vej til erstatning - med faglighed og forståelse TORVET 21 6700 ESBJERG BREDGADE 67 6900 SKJERN DALGASGADE 21, 2. 7400 HERNING H.C. ANDERSENS BOULEVARD 45 1553 KØBENHAVN V T: 70 30 10 14 F: 75 45 46

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Erstatning for personskade

Erstatning for personskade Erstatning for personskade Rådgivning Erstatningsspecialister Hos HjulmandKaptain har vi specialiseret os i alle forhold vedrørende erstatning ved personskade. Vi har et team af jurister, der udelukkende

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2009

Medlemsundersøgelse 2009 Spg. 1. Er det korrekt, at du er medlem af PTU? Ja 100 100% Nej 0 0% Spg. 2. Hvor længe har du været medlem af PTU? Under 1 år 4 4% 1-2 år 4 4% 3-5 år 11 11% 6-8 år 15 15% 9-12 år 22 22% 13-15 år 11 11%

Læs mere

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj GIGT & FØDDER Gigt i fødderne Gigt kan gøre tilværelsen besværlig, men det behøver livet ikke at blive ringere af. Ofte drejer det sig om at gribe tingene lidt anderledes an. Den moderne behandling af

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

John Patrick. Genetisk sygdom

John Patrick. Genetisk sygdom John Patrick Genetisk sygdom Skrevet af Eliza Martin Way, John Patrick mor. John-Patrick er en glad dreng på 10 år. Han er født med en kromosomfejl. John-Patricks fødsel var lang og svær, den endte med

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

"Jeg har ikke tid." "Jeg har ikke pengene."

Jeg har ikke tid. Jeg har ikke pengene. Lad ikke indvendinger skræmme dig. Se dem som en anmodning om hjælp til at se tingene i et nyt lys og din mulighed for at bringe dem ind i dette nye lys. En formel, der passer til alle indvendinger er

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Anne Lee, Senior konsulent, cand.scient.san., sygeplejerske. CAST, Syddansk Universitet Formål med undersøgelsen Hvordan hjemmetræning,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF Forældre med handicap i DHF Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller Rasmus Møller er lærerstuderende, benamputeret og far til August på 3 år. Og Rasmus og hans kone venter en

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT. Fortalt og tegnet af Lea Letén

Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT. Fortalt og tegnet af Lea Letén Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT Fortalt og tegnet af Lea Letén FORORD Dette er en bog om lungekræft for de mindre børn i alderen 3-6 år. Med sin ligefremme og dagligdags indfaldsvinkel giver

Læs mere

LIVTAG #3 2011. Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København

LIVTAG #3 2011. Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København 34 Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København Når hjælperen bliver en ven Af Merete Rømer Engel, journalist FOTO Christian

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre! Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Vejledning Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre

Læs mere

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre! Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre for holde

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

WEBINAR 5 TRIN I PILATES, der styrker dit helbred

WEBINAR 5 TRIN I PILATES, der styrker dit helbred WEBINAR 5 TRIN I PILATES, der styrker dit helbred ARBEJDSHÆFTE BENTE TROMBORG Side 1 Mange accepterer at have ondt i ryggen, som om det er en naturlig ting at have. Det BØR det ikke være. Vores krop er

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter

Læs mere

Har du også et ømt punkt? AquaPunkt

Har du også et ømt punkt? AquaPunkt Har du også et ømt punkt? AquaPunkt Hvor er dit ømme punkt? I lænden, knæet eller et helt tredje sted? Du er ikke alene. Over halvdelen af os har i de sidste par uger haft ondt i led, ryg eller muskler.

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Vi gør din studietid. lidt federe

Vi gør din studietid. lidt federe Vi gør din studietid lidt federe Vi taler din sag SLS Sygeplejestuderendes Landssammenslutning er de sygeplejestuderendes faglige organisation og en del af Dansk Sygeplejeråd. Vores mål er at forbedre

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Beskrivelser af 4 forskellige ALS-forløb

Beskrivelser af 4 forskellige ALS-forløb Alle mennesker er forskellige. Det samme gælder ALS-forløb. Sygdommen i sig selv udarter sig forskelligt, og måden den tackles på er forskellig fra person til person. Dog er der naturligvis fællesnævnere

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

JUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/10 2012

JUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/10 2012 JUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/10 2012 KROP OG BEVÆGELSE Efter en lang pause med temaugerne sommeren over, var det nu tid til vores femte temauge, som var læreplanspunktet Krop og bevægelse. MANDAG: Vi

Læs mere

Information om træthed efter hjerneskade

Information om træthed efter hjerneskade Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske

Læs mere