Bygherrerapport. Større del af et lerkar fra pladsen Sørup Øst. Ældre romersk jernalder (Kr.f.-200 e.kr.). Foto: Villy Nielsen.

Transkript

1 Bygherrerapport SOM 92 Sørup Øst Svendborg sogn, Sunds herred, Fyns amt, tidl. Svendborg amt. sted.nr KUAS jr.nr. FOR Sørup ejerlav, Svendborg jorder. Forfatter: Stud.mag. Kenneth Eskildsen & cand.mag. Søren Jensen Større del af et lerkar fra pladsen Sørup Øst. Ældre romersk jernalder (Kr.f.-200 e.kr.). Foto: Villy Nielsen. Svendborg Museum Bygherrerapport nr

2 SOM 92 Sørup Øst Svendborg sogn, Sunds herred, Fyns amt, tidl. Svendborg amt sted.nr , KUAS jr.nr. FOR Sørup ejerlav, Svendborg jorder. Bygherrerapport for udgravningen af en keramik-produktionsplads fra ældre romersk jernalder. Udført af Kenneth N. Eskildsen m.fl. I perioden For Svendborg Museum Indhold: Indledning...3 Undersøgelsens resultater...3 To små bygninger...3 Gruberne...5 Keramikovne...6 Toftegrøfter...8 Konklusion og perspektivering...8 Undersøgelsens forhistorie...9 Topografi, terræn og undergrund...9 Andre fortidsminder i området...9 Udgravningsmetode...9 Dataliste...11 Litteratur...12

3 Indledning I anledning af motorvejsbyggeri mellem Svendborg og Odense undersøgte Svendborg Museum i foråret 2007 et areal på kvadratmeter på lokaliteten Sørup Øst. Der blev i alt registreret 170 anlæg, der primært bestod af stolpehuller, gruber, kogestensgruber og store materialetagningsgruber. To mindre bygninger kunne udskilles. På baggrund af de mange materialetagningsgruber og forekomsten af keramikovne tolkes pladsen som et råstofsudvindingsområde fra ældre romersk jernalder (Kr.f.-200 e.kr.). Undersøgelsens resultater På lokaliteten Sørup Øst blev der undersøgt et areal på kvadratmeter. Her registreredes i alt 170 anlæg, der fortrinsvis består af stolpehuller, gruber, ovne og grøfter. Anlæggene synes koncentreret i en nord-syd gående akse hen over feltets midte. Mod øst og vest er koncentrationen mere sporadisk (Fig. 1). Undersøgelsen er varetaget af Svendborg Museum for bygherre Vejdirektoratet, Thomas Helsteds Vej 11, Postboks 529, 8660 Skanderborg. Kontaktperson ved Vejdirektoratet: Steen Ogstrup. Arkæologiske myndigheder: Kulturarvsstyrelsen (KUAS), Fortidsminder. Slotholmsgade 1, 1216 København K. og Svendborg Museum, Grubbemøllevej 13, 5700 Svendborg. Knyttet til SOM 92 er følgende administrative brevveksling: Svendborg Museum fremsendte budget på samlet ,70 kr til godkendelse ved Kulturarvstyrelsen d.14. september 2006, sign. udgravningsleder Lars Ewald Jensen. Kulturarvstyrelsen godkendte fremsendte budget ved brev dateret d. 22. september 2006, sign. Dorte Veien Christensen. Budgettet fremsendes til Vejdirektoratet d. 28. september 2006 ved brev sign. Lars Ewald Jensen og godkendes af Vejdektoratet ved brev dateret d. 3. oktober 2006, sign. Kirsten Friis- Christensen. Udgravningen er gennemført i henhold til museums lovens Kapitel 2, 26. Det er således Vejdirektoratet, der som bygherre betaler for undersøgelsen. Fig. 1: Oversigt over det undersøgte område på Sørup Øst. To små bygninger Stolpehullerne er spredt over hele udgravningsfeltet. Der har kunnet udskilles to mindre bygninger på henholdsvis den nordlige og den østlige del af feltet (Fig. 2). Den nordlige bygning er et lille treskibet hus, der er orienteret i retningen NØ-SV. Huset er 4,6 meter langt og 2,3-2,6 meter bredt, og det har tre par tagbærende stolper (Fig. 3). Huset har næppe været brugt til beboelse; dertil er det lovlig lille og skævt. Desuden er jernalderens beboelseshuse normalt orienteret i retningen Ø-V (se faktaboks). Den østlige bygning er en såkaldt staklade; det vil sige fire stolper sat i en firkant. Stakladen er rektangulær og måler 3,3 x 2 meter. Begge bygninger har formentlig været brugt til opbevaring af hø, korn eller lignende. 3

4 Fig. 2: Herover en oversigt over de registrerede anlæg på Sørup Øst. Bygninger er skraverede, kogestensgruber er markeret med gråt og ovne er markeret med orange. Fig. 3: Herunder et lille treskibet hus på den nordlige del af udgravningsfeltet. 4

5 FAKTA Langhuse Man har bygget langhuse i Danmark siden begyndelsen af bondestenalderen. I ældre bronzealder begynder man at bygge treskibede langhuse; det vil sige huse med to rækker af tagbærende stolper inden i bygningen. Treskibede langhuse er den altdominerende bygningsform i Danmark fra ældre bronzealder til slutningen af vikingetiden (1500 f.kr e.kr.). Treskibede langhuse bygges således over meget lange tidsrum. Indenfor de treskibede huses byggeperiode ændrer forskellige detaljer i husenes udseende sig dog også gennem tiden. Blandt de varierende elementer er væggenes forløb, afstanden mellem de tagbærende stolper samt husenes størrelse. Med andre ord ser eksempelvis et treskibet hus fra ældre bronzealder ikke ud som et treskibet hus fra vikingetiden. I mange tilfælde er kun sporene af de dybest nedgravede stolper bevaret; det vil sige de tagbærende stolper. De fleste langhuse fra stenalderen, bronzealderen og jernalderen er orienteret i retningen øst-vest. Dette skyldes formentlig, at man har villet undgå, at vinden blæste direkte ind mod huset. Gruberne Nogle af pladsens gruber kan inddeles i henholdsvis materialetagningsgruber og kogestensgruber (se faktaboks). Størstedelen af materialetagningsgruberne er store, forholdsvis dybe og lagdelte. Mange indeholdt store mængder keramik, hvilket vidner om deres sekundære funktion som affaldsgruber. Nogle få gruber er gravet oveni hinanden og danner således plamager af gruber; sådanne grubeplamager er almindelige på den ældre jernalders bopladser. FAKTA Gruber En grube er en større nedgravning, der kan være brugt til talrige formål. Derfor er grubernes form, størrelse og dybde meget varierende. Som regel er gruberne væsentlig større end stolpehuller. Der findes flere forskellige typer af gruber. De mest almindelige er de følgende: Kogestensgruber er nedgravninger, der indeholder ildpåvirkede sten og brændt materiale ofte trækul. Mange kogestensgruber har formentlig været brugt til madlavning: Man har tændt et bål i nedgravningen og lagt sten derned. Herefter har man lagt maden ovenpå de opvarmede sten og dækket nedgravningen til, så den har virket som en slags ovn. Affaldsgruber er nedgravninger, hvori er blevet smidt affald; eksempelvis knogler og/eller ødelagte genstande. De fleste oldsager på bopladsudgravninger finder man ofte i affaldsgruber. Materialetagningsgruber er nedgravninger, der er udført for at skaffe forskellige former for materiale; eksempelvis ler til fremstilling af keramik eller lerklining. Der er en vis overlapning imellem flere af disse grube-typer; for eksempel kan materialetagningsgruber sagtens være blevet brugt som affaldsgruber efter fremskaffelsen af ler e.l. Fig. 4: Tværsnit af kogestensgrube (Type 2). (Foto: Stine Jæger Hoff). 5

6 Kogestensgruberne varierer i form og dybde. På baggrund af denne variation er der udskilt to typer: Type 1 er kogestensgruber med stor udstrækning i fladen, ringe dybde samt få ildskørnede sten; Type 2 er kogestensgruber med mindre udstrækning i fladen, stor dybde og mange ildskørnede sten (Fig. 4). Disse typer af kogestensgruber synes at være et gennemgående træk ved mange af de jernalderbopladser, som Svendborg Museum indtil videre har undersøgt i forbindelse med den kommende motorvejsforbindelse. Det er foreslået, at der sker en ændring i kogestensgrubernes udseende gennem oldtiden på Fyn (Henriksen 1999: s. 96). Det er dog usikkert om de to forskellige typer af kogestensgruber på Sørup Øst repræsenterer en tidsmæssig forskel; der kan også være tale om forskelle i kogestensgrubernes funktion. Topografisk set synes kogestensgruberne at være koncentreret centralt i den nordlige del af feltet. Der er ingen påviselig sammenhæng mellem kogestensgrubernes placering i landskabet og deres udformning. På andre pladser udover Nordeuropa kendes eksempler på, at kogestensgruberne ligger i rækker eller i klynger. Dette tolkes ofte som noget kultisk (Thrane 1974; Henriksen 1999). Der kunne ikke udledes nogle rækker på Sørup Øst, men på en samtidig plads beliggende umiddelbart nord for Sørup Øst (SOM 183 Sørup Øst II) påvistes et par korte rækker af kogestensgruber. Keramikovne Der er fundet to ovne på pladsen. De er begge opbygget på samme måde: Øverst fandtes et cirkulært lag af brændt ler dette er resterne af ovnens overbygning, der er faldet sammen. Under dette lag fandtes en pakning af lerkarskår, og herunder fandtes ovnens bund (Fig. 5, Fig. 6). Den ene af ovnene havde desuden en uregelmæssig stenlægning i bunden. Hvad har ovnene så været brugt til? De kan have været brugt som bageovne, men de kan også have været brugt til brænding af keramik. Man kan kun påvise en keramikbrændingsovn med sikkerhed, hvis ovnens sidste brænding er gået galt, og der således ligger hele og/eller sammenbrændte lerkar i den (Hvass 1985: s. 166 f.; Jørgensen 2001). Det gør der ikke i ovnene fra Sørup Øst. Fig. 6: Keramikovn under udgravning. Det øverste lag af brændt ler er fjernet, og den herunder liggende keramikpakning er blotlagt. (Foto: Stine Jæger Hoff). Fig. 5: Keramikovn i overfladen. Et cirkulært lag af rødt, brændt ler kan anes i forgrunden det er resterne af ovnens sammenstyrtede overbygning. (Foto: Stine Jæger Hoff).

7 Skårene fra ovnenes keramik-pakninger stammer fra flere forskellige slags kar og er ikke brændt sammen, så de er åbenbart ikke rester af den keramik, man har brændt i ovnene. I stedet kan disse skår-pakninger være lagt i bunden af ovnene for at undgå at jordens fugtighed skulle påvirke deres opvarmning. Hvis man ser ovnene i sammenhæng med de mange store materialetagningsgruber på Sørup Øst, virker det dog sandsynligt, at de har været brugt til at brænde keramik i. Tidsfæstelse af pladsen Den fundtype, der oftest bruges til datering af arkæologiske spor, er netop keramik. Keramik kan i flere tilfælde dateres, hvis man enten finder skår af et lerkars rand, skår med hank eller skår med ornamentik. På lerkar er det disse tre elementer, der ændrer sig hurtigst gennem tiden, og derfor er de mest anvendelige til datering. Der er fundet meget keramik i gruberne på Sørup Øst, og heraf har en del skår såkaldt fortykkede og facetterede rande (Fig. 7). Hankene er X-formede; det vil sige at hver ende af hanken er udtrukket til siderne, således at hanken nærmest får form som et timeglas (Fig. 8). Sådanne rande og hanke kan tidsfæstes til ældre romersk jernalder (Kr.f.-200 e.kr.). Fund af lerkarskår fra flere såkaldte fodbægre understøtter dateringen (Fig. 9). Disse bægre er sandsynligvis inspireret af romerske drikkebægre af keramik og glas. Tidligere kendtes fodbægre kun fra Jylland og Fyn, men efter de senere årtiers store udgravningskampagner er fundbilledet ændret, så de nu er repræsenteret fra det meste af Danmark. De er ligeledes typiske for ældre romersk jernalder (Kr.f.-200 e.kr.) (Albrectsen 1956: Tavle 3a, Tavle 34c; Albrectsen 1971: Tavle 54i, Tavle 218e, Tavle 226a). Fig. 7: Lerkarskår med en del af karrets rand. Randen er fortykket i forhold til resten af karrets tykkelse. Randen er desuden facetteret; det vil sige, at den ikke er jævnt afrundet men slår knæk. Ældre romersk jernalder (Kr.f.-200 e.kr.). (Foto: Villy Nielsen). Fig. 8: Lerkarskår med hank. Hanken er X-formet; det vil sige at hver ende af hanken er udtrukket til siderne, således at hanken nærmest har form som et timeglas. Ældre romersk jernalder (Kr.f.-200 e.kr.). (Foto: Villy Nielsen). 7

8 Fig. 10: Toftegrøfter (markeret med brunt) på Sørup Øst. Konklusion og perspektivering Fig. 9: Øverst overdel og nederst underdel af et såkaldt fodbæger. Ældre romersk jernalder (Kr.f.-200 e.kr.). (Foto: Villy Nielsen). Toftegrøfter Ud over anlæggene fra ældre romersk jernalder findes der to toftegrøfter fra middelalderen eller nyere tid (1050 e.kr. og fremefter) på pladsen (Fig. 10). Toftegrøfter har afgrænset det område, der har hørt til en gård. Der er dog ikke fundet rester af huse fra middelalder eller nyere tid på pladsen, så gården har åbenbart ligget udenfor det undersøgte område. De to toftegrøfter ligger nogenlunde parallelt med 9 meters mellemrum og er orienteret i retningen NV-SØ. Den ene er kun seks meter lang, hvorimod den anden er hele 86,5 meter lang. Pladsen tolkes som en keramik-produktionsplads fra ældre romersk jernalder (Kr.f.-200 e.kr.). De store materialetagningsgruber og ovnene viser, at man både har gravet efter ler og har brændt keramik på stedet. På to bakker umiddelbart nord for Sørup Øst er der undersøgt aktivitetsspor fra samme periode som keramik-produktionspladsen. Umiddelbart nord for Sørup Øst findes pladsen Sørup Øst II (SOM 183), hvor der ligeledes er fundet små bygninger og mange affalds- og kogestensgruber. Nord for denne plads på den største bakke i området findes pladsen Sørup Nordøst (SOM ), hvor der udover gruber og mindre bygninger også er fundet adskillige beboelseshuse. De tre samtidige pladser Sørup Øst, Sørup Øst II og Sørup Nordøst viser således, at man i ældre romersk jernalder har organiseret sig ganske systematisk i landskabet øst for Sørup. På den største bakke i området lå de gårde, hvor man boede. På et par mindre bakker syd for bopladsen lå der kun små bygninger, der næppe har været brugt som beboelseshuse, men her har man til gengæld foretaget andre aktiviteter såsom at producere keramik.

9 Undersøgelsens forhistorie Svendborg & Omegns Museum indgik i oktober 2003 aftale med Vejdirektoratet om at varetage det antikvariske arbejde forud for etableringen af motorvejen mellem Ringe og Svendborg. Efter prøvegravning ved Sørup, blev budget til godkendelse af arkæologisk undersøgelse af jordfaste fortidsminder, indsendt til kulturarvsstyrelsen d Budgettet godkendes af Kulturarvstyrelsen d Svendborg & Omegns Museum fremsender budgettet til godkendelse hos vejdirektoratet d , som godkender dette d Topografi, terræn og undergrund Geologisk set udgør Fyn en meget differencieret region med store indbyrdes forskelle i terræn, jordforhold og klima. Overordnet ligger lokaliteten i et dødislandskab, et kuperet terræn, der veksler mellem bakker og lavninger. Et udpræget morænelandskab, dannet under den sidste istid som overvejende består af lerbund, det vil sige sandblandet lerjord med et indhold på ca % ler, samt enkelte lommer med lerblandet sandjord med et indhold på ca % ler. Pladsen ligger på en mindre forhøjning mellem to større bakker henholdsvis nord og sydøst for pladsen. Imod øst afgrænses pladsen af et vådbundsområde. Undergrunden i det undersøgte område består for det meste af moræneaflejringer, hovedsagelig moræneler samt områder med grusaflejringer og enkelte rene sandområder. Muldlaget er ca meter. Området henlå før udgravningen som opdyrket mark. Andre fortidsminder i området I området omkring Sørup Øst er der registreret talrige aktivitetsspor fra mange forskellige forhistoriske perioder (Fig. 11). De ældste aktivitetsspor er gjort nordvest for pladsen; de stammer fra jæger-samler-stenalderens Maglemosekultur ( f.kr.) (SB 188). Herudover er der i samme område fundet redskaber fra jægersamler-stenalderens Ertebøllekultur ( f.kr.) og bondestenalderens sen-neolitiske tid ( f.kr.) (SB 32), og der er sydvest for pladsen registreret en boplads fra stenalderen (SB 100). Der er registreret bopladsspor fra bronzealderen ( f.kr.) syd og sydvest for pladsen (SB 99, SB 101, SB 175, SB 182, SB 192); endvidere er der registreret en urnegrav fra yngre bronzealder ( f.kr.) sydvest for pladsen (SB 98). Sydvest for pladsen er der registreret bopladsspor fra overgangen mellem yngre bronzealder og førromersk jernalder (ca 500 f.kr.) (SB 97). Der er registreret bopladsspor fra ældre jernalder (500 f.kr.-200 e.kr.) nordvest, sydvest og syd for pladsen (SB 32, SB 101, SB 164/173/177/189/191, SB 192). Overordnet ligger pladsen i et område, hvor der er registreret talrige aktivitetsspor fra store dele af forhistorisk tid - i særdeleshed bronzealder og ældre jernalder. Det må påregnes, at man ved anlægsarbejder i området sandsynligvis vil støde ind i forhistoriske anlægsspor. Udgravningsmetode Muldafrømningen blev foretaget med en 32 ton tung gravemaskine på larvefødder, som med en 2.0 meter bred rabatskovl afrømmede muldlaget i lange nord/syd gående baner (Fig. 12). Den afgravede muld blev placeret i bunker langs siderne af udgravningsgrænsen. Efter muldafrømningen fremtræder alle spor efter nedgravninger (anlæg) som mere eller mindre tydelige pletter; de er som regel mørkere end undergrunden. 9

10 Fig. 11: Sørup Øst (markeret med en blå firkant) og andre fortidsminder i området. Numrene svarer til de SB- (sognebeskrivelses-) numre, der nævnes i teksten. Kort fra www. dkconline.dk Efter afrømningen blev feltet opmålt med GPS. Plantegninger er udskrevet i 1:100. Alle anlæg blev ligeledes indmålt med GPS (Trimble 5800) i system 34 Jyllland-Fyn, med reference til Trimbles GPS net, af museumstekniker Villy Nielsen. Usikkerheden på målingerne kan forventes at ligge i gennemsnit under 2 cm i fladen og 3 cm i koten. På baggrund af opmålingerne er der udarbejdet digitale plantegninger. Samtlige kontekster er blevet undersøgt. De blev beskrevet i fladen og herefter snittet det vil sige, at deres ene halvdel blev gravet væk, således at der fremkom et tværsnit (profilen) af anlægget. Snittets profil blev afrenset, beskrevet og tegnet i 1:20. Hvor der ikke er blevet tildelt en egentlig tolkning, er konteksterne kategoriserede som udgår. Fotoregistreringen foregik med et digitalt kamera. Mange af anlæggene er fotodokumenteret. Ovnene A5 og A236 er fotodokumenteret i alle undersøgelsesfaser. Herudover er der taget fotos af diverse anlægs profiler, keramik-koncentrationer på deres oprindelige plads samt arbejds- og oversigtsfotos. Endelig er der taget fotos af udvalgte fund fra pladsen efter udgravningens afslutning. Udgravningsperioden var præget af gode vejr og vindforhold. 10

11 Dataliste Fig. 12: Muldafrømning på Sørup Øst. (Foto: Kenneth N. Eskildsen). Sagen har Svendborg og Omegns Museums journalnummer SOM 92. Sagen har Kulturarvsstyrelsens journalnummer FOR Den arkæologiske undersøgelse af området foregik i perioden16. april 18. maj 2007 for Svendborg Museum. Udgravningsansvarlig: museumsinspektør Lars Ewald Jensen. Udgravningsleder: stud.mag. Kenneth Niels Eskildsen. På udgravningen deltog også: stud.mag. Stine Jæger Hoff og stud.mag Lars Haugesten, samt maskinfører Frank Jensen fra Solbjerg Maskinstation. Originaldokumentation og oldsager opbevares efter undersøgelsens afslutning på Svendborg og Omegns Museum. Udvalgte fund fra gravningen udstilledes i perioden 16. august til 16. september 2007 på Pejsestuen, Odensevej i forbindelse med Svendborg Museums udstilling Ud til Odense. Svendborg Museum, d Kenneth Eskildsen Stud.mag. & Søren Jensen Cand.mag. 11

12 Litteraturliste Henvisninger i teksten: Albrectsen, E. 1956: Fynske jernaldergrave II. Ældre romersk jernalder. København. Albrectsen, E. 1971: Fynske jernaldergrave IV. Gravpladsen på Møllegårdsmarken ved Broholm 2. Tavler. Fynske Studier IX. Odense. Henriksen, M.B. 1999: Bål i lange baner - om brugen af kogegruber i yngre bronzealder og ældre jernalder. Fynske Minder Hvass, S. 1985: Hodde. Et vestjysk landsbysamfund fra ældre jernalder. Arkæologiske Studier Volume VII. København. Jørgensen, J.A. 2001: En pottemagerovn fra Bjerreby, Tåsinge. Nogle betragtninger over oldtidens brænding af keramik. Årbog for Svendborg & Omegns Museum Thrane, H. 1974: Hundredvis af energikilder fra yngre broncealder. Fynske Minder Generelt om ældre romersk jernalder: Jensen, J. 2003: Danmarks Oldtid. Ældre jernalder 500 f.kr.-400 e.kr. København.

13 Tidstavle Periode Middelalder Jernalder Bronzealder Bondestenalder Jæger-samler stenalder Underperiode Kalenderår f./e. Kr. Nyere tid 1536 Senmiddelalder 1400 Højmiddelalder 1200 Tidlig middelalder 1050 Vikingetid 775 Germansk jernalder 375 Romersk jernalder Kr.fødsel Førromersk jernalder 500 Yngre bronzealder 1100 Ældre bronzealder 1700 Sen-neolitisk tid 2400 Enkeltgravstid 2800 Mellem-neolitisk tid 3200 Tidlig-neolitisk tid 3900 Ertebøllekultur Kongemosekultur Sørup Øst Maglemosekultur Ældste stenalder/ Palæolitikum Ahrensburgkultur Brommekultur Federmesserkultur Hamburgkultur