MODELLERING AF INTERAKTIONEN MELLEM GRUNDVAND OG OVERFLADEVAND
|
|
- Albert Knudsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MODELLERING AF INTERAKTIONEN MELLEM GRUNDVAND OG OVERFLADEVAND Civilingeniør, ph.d. Jacob Birk Jensen Civilingeniør Ole Munch Johansen NIRAS A/S Civilingeniør Minna Simonsen COWI A/S ATV JORD OG GRUNDVAND GRUNDVANDSMODELLER FOR MODELFOLK SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 2007
2
3 RESUME I forbindelse med en planlagt ny kildeplads i Volsted Plantage syd for Aalborg har en række igangværende undersøgelser til formål at belyse konsekvenserne af en ny kildeplads for et nærliggende habitatområde og et B1-klassificeret vandløb. Nøglen til en pålidelig konsekvensvurdering er en forståelse af interaktionen mellem grundvand og overfladevand. Denne artikel går bag om nogle af de metoder, der er fundet anvendelige i forbindelse modelleringen af interaktionen. BAGGRUND Aalborg Kommunes Vandforsyning (AKV) er i disse år i færd med at udvide den samlede vandindvindingskapacitet, og som et led i denne plan er der udpeget to lokaliteter, hvor indvindingsmulighederne undersøges. Den ene lokalitet ligger i skovområdet Lundby Bakker ved Gistrup sydøst for Aalborg og den anden i Volsted Plantage syd for Aalborg. Nærværende undersøgelser omhandler Volsted Plantage, beliggende ca. 15 km syd for Aalborg. Her påtænkes det at indvinde 1 mio. m 3 vand per år. I nærområdet til kildepladsen ligger Lindenborg Å, med sidegrene. Lindenborg Ådal er her udlagt som EU habitatområde og Hølbækken - en nærliggende mindre sidegren til Lindeborg Å - er lakseklassificeret (B1), se figur 1. Disse forhold stiller store udfordringer til en detaljeret konsekvensvurdering jf. EU s habitatdirektiv. I basisanalysen for det pågældende habitatområde (EF-habitatområde 20) fremgår det, at naturtyperne kilder, væld og rigkær 1 er prioriteret, og i tilladelsen til udførelse af prøvepumpningsforsøg beskrives, hvorledes der skal foretages konsekvens-vurderinger i forhold til påvirkning af disse naturtyper. Udfaldet af disse konsekvens-vurderinger vil være afgørende for opnåelse af en midlertidig indvindingstilladelse, der senere kan erstattes med en permanent tilladelse, såfremt påvirkningerne på habitatområdet er acceptable. Figur 1. Oversigtskort over Volsted Plantage og et udsnit af habitatområdet ved Lindenborg Ådal 1 Rigkær repræsenterer moser og enge med konstant vandmættet jordbund, hvor grundvandet er mere eller mindre kalkholdigt, men næringsfattigt.
4 I forbindelse med konsekvensvurderingen for såvel vandløb, kilder, væld og rigkær er modelsimuleringer et vigtigt værktøj. Brugen af grundvandmodeller i å-nære områder på lille skala er i midlertidig udfordrende på flere områder: Det eksisterende datagrundvalg er sparsomt, idet der sjældent tidligere har været behov for at indsamle hydrologiske og hydrogeologiske data for disse områder. Kalibreringsdata i form af pejledata, dræn-, grøft- og vandløbsafstrømning er ofte meget sparsomme i ådalene på den pågældende skala. Invers bestemmelse af ådalssedimenternes hydrauliske egenskaber er ofte ikke mulig, da der ikke er en entydig sammenhæng mellem kalibreringsdata og de hydrauliske egenskaber for de individuelle ådalssedimenter. I Voldsted Plantage er der siden 2005 gennemført en række hydrogeologiske undersøgelser til belysning af magasinforholdene og ådalsgeologien. Hertil kommer, at der i foråret 2007 er iværksat en langtidsovervågning af vandspejl og trykniveau i og under rigkærene samt et måleprogram for vandstand og vandføring i Hølbækken. Samtlige undersøgelser har til formål at fremskaffe et datagrundlag, der kan danne baggrund for en solid grundvandsmodel til beskrivelse af konsekvenserne af indvinding på såvel kort som lang sigt. Formål Formålet med nærværende artikel er at belyse udfordringer, metoder og resultater i forbindelse med modelleringen af ådalshydrologien på lille skala. Det er hensigten at vise, hvordan man kan komme fra et meget beskedent vidensniveau for en ådal til et vidensniveau, der muliggør detailmodellering af de fysiske ådalsprocesser, og hvordan man, alt efter vidensniveau, kan maksimere udnyttelse af de tilgængelige data. Lokalitet I området ved Volsted Plantage består de geologiske aflejringer af højtliggende skrivekridt dækket med moræne og smeltevandsaflejringer. De kvartære aflejringer domineres af sand. Kridtaflejringerne udgør det primære grundvandsmagasin i området. Langs skræntfoden til ådalene går skrivekridtet flere steder i dalen, og i selve ådalene træffes der marine postglaciale aflejringer fra Littorina havet overlejret af ferskvandstørveaflejringer. Figur 2. T.v. et kig ud over Lindenborg Ådal mod syd med en af områdets store kilder i forgrunden. T.h. Hølbækken ca. 300 m fra udspringet.
5 Størstedelen af Volsted Plantage ligger topografisk højt - set i forhold til de omkringliggende ådale - med en umættet zone af stor mægtighed. Relieffet i overgangen til ådalene er overvejende stejlt med ingen eller tynde kvartære aflejringer. Dette bevirker, at der langs skræntfoden springer en række kilder (Q2 strømningsvariant, se figur 2 tv og figur 3). Figur 3. Strømningsveje Q1 til Q4 gennem ådal til overfladevand (Dahl et al. 2004) Lindenborg Ådal er i udpræget grad grøftet og drænet, mens Hølbækken kun i mindre grad er drænet. Interaktionen mellem grundvand og overfladevand i Hølbækken varierer meget fra udspring til udløb. På den øverste halvdel er tilstrømningen domineret af kilder i og langs vandløbet (Q2 og Q3), samt områder med mere diffus udstrømning (Q1). På den nederste halvdel, hvor Hølbækken løber ud i Lindenborg Ådal, er tilstrømningen betydelig lavere og domineret af sidetilløb fra grøfter og dræn (Q4). Der foreligger ikke informationer over den tidslige variation af vandføringen i Hølbækken, men data fra Lindeborg Å viser, at denne er overvejende grundvandsfødt (baseflow). Langs skræntfoden mod Lindeborg Å (se figur 1) er der udpeget en række rigkær. Typisk for disse rigkær er deres forholdsvis ringe udbredelse, og at deres eksistens er styret af strømningsprocesser på meget lille skala (10 m), se figur Figur 4. Billeder fra rigkæret syd for Volsted Plantage
6 Den konstante tilførsel af kalkholdigt grundvand i rigkærene giver gode betingelser for artsrige plantesamfund. Den vandmættede jordbund medvirker desuden til, at dominerende arter, træer og buske holdes nede. På figur 4, midterste billede, ses majgøgeurten i blomst i et af de lysåbne rigkærsområder syd for Volsted Plantage. Metoder En korrekt forståelse og modellering af det nuværende hydrologiske kredsløb i området er helt centralt i forhold til at kunne foretage en konsekvensvurdering for de nævnte påvirkninger. I denne analyse har vi anvendt en række metoder til at opnå en hydrologisk forståelse og indsamle de nødvendige data til modelopsætningen. Metoderne kan kategoriseres som: Indledende GOI klassifikation Feltverifikationer Supplerende hydrogeologisk kortlægning Måling af vandbalance parametre Modelopbygning Modelverifikation Indledende GOI klassifikation Kortlægningen af interaktionen mellem grundvand og overfladevand (GOI) er foretaget med udgangspunkt i GOI klassifikationen beskrevet i Arbejdsrapport Nr fra Miljøstyrelsen (Dahl, 2004). I den forbindelse er ådalene kortlagt geologisk, geomorfologisk og hydrogeologisk ud fra eksisterende data. Feltverifikationer Ådalens skræntfod og litologiske overgange er vigtige, idet deres faktiske placering er meget afgørende for udstrømningsprocesserne. F.eks. ses flere kilder langs skræntfoden. Skræntfod og synlige litologiske overgange i ådalens sedimenter er kortlagt/verificeret i felten. Supplerende hydrogeologisk kortlægning Det geologiske datagrundlag i ådalene er generelt meget mangelfuldt, idet der, på disse lokaliteter, ikke har været aktiviteter, der har afledt geologiske sonderinger i stort tal. For at beskrive/modellere interaktionen mellem grundvand og overfladevand er det nødvendigt at have en stor datatæthed, da mange af processerne foregår på lille skala. Til belysning af ådalsgeologien er der udført håndboringskampagner ad flere omgange i både Lindenborg og Hølbæk ådal. Der er håndboret ned til 7 m.u.t. Hertil kommer, at der er målt forskellige naturlige tracere som elektrisk ledningsevne, PH og temperatur. I 3 udvalgte rigkær er der etableret 6 dybe (3-7 m) filtersatte boringer til måling af potentialet under ådalsmagasinet og 8 korte boringer filtersat i tørven. Der er installeret loggere til kontinuert måling af potentiale i 6 dybe og 3 korte boringer. De resterende boringer bliver regelmæssigt pejlet. Måling af vandbalance parametre I Hølbækken eksisterede der før denne undersøgelse kun en enkelt vandføringsmåling. Til belysning af den stedlige tilvækst i vandføring langs bækken er der foretaget synkrone vandføringsmålinger. Der er endvidere opsat en målestation til kontinuert måling af vandstand, og
7 der udføres jævnligt vandføringsmålinger med henblik på opsætning af en Q-H relation. I området omkring rigkær 2, som er det botaniske mest interessante, er der endvidere foretaget synkrone vandføringsmålinger i en række grøfter til flere tidspunkter, og der er i ådalen og i plantagen opsat 2 regnmålere. Modelopbygning Den hydrologiske modellering er foretaget over flere omgange. Indledningsvis er ådalsprocesserne modelleret i en regional grundvandsmodel med gridstørrelser ned til 25 m, og siden hen er processerne modelleret i en lokal model med gridstørrelser ned til 5 m. Den regionale modelopsætning I denne modelopsætning er der foruden mere klassiske data så som en konceptuel geologisk model, resultater fra prøvepumpninger samt pejledata også inkorporeret resultaterne fra kortlægning af interaktionen mellem grundvand og overfladevand. GOI kortlægningen i denne fase indeholdt indledende GOI klassifikation, feltverifikationer og håndboringer på udvalgte steder. Den geologiske model resulterede i en tre-deling af de vandmættede kvartære aflejringer, hvor laggrænserne er indlagt, så de følger de statigrafiske grænser, hvor dette er muligt. I lag 1 til 3 er udbredelsen af de kvartære aflejringer bestemt, se figur 5. Figur 5. Aflejringer i lag 1 (tv), 2(m) og 3 (th) I ådalene består sedimenterne hovedsagelig af tørv og gytje og enkelte steder moræneler. De hydrauliske parametre er som udgangspunkt ukendte for disse ådalssedimenter, men feltobservationer indikerede, at specielt gytjen er bestemmende for udstrømningsmønstrene. Der eksisterede på daværende tidspunkt kun oplands pejledata og meget få vandføringsmålinger for Hølbækken. Datagrundlaget kan umiddelbart virke sparsomt, men set relativt, til hvad der normalt foreligger, er datagrundlaget godt. I denne som i mange andre modelanvendelser er der en risiko for overparameterisering ved indførelse af detaljeret geologi i små afgrænsede områder, idet parametrene er insensitive i forhold til de regionale kalibreringsdata. I den pågældende opsætning vil de hydrauliske konduktiviteter for ådalssedimenter være afgørende for udstrømningsmønstret, men man kan ikke entydig kalibrere disse parametre. Der er derfor valgt et modelleringskoncept, hvor de hydrauliske parametre for ådalssedimenter er aggregeret til vertikale bulkkonduktanser som efterfølgende er kalibreret. Disse bulkkonduktanser beskriver således den samlet strømningsmodstand eller rettere ledningsevne fra grundvandmagasinet og til overfladen (til terræn, dræn eller vandløb).
8 Bulkkonduktanser beregnes som: 1 Ctot = dzlag1 dzlag 2 dzlag3 + + K K K lag1 lag 2 lag3 hvor dz lag1, dz lag2 og dz lag3 er lagtykkelserne for hvert af de 3 kvartære lag og K lag1, K lag2 og K lag3 er relative hydrauliske ledningsevner for de respektive aflejringer i de kvartære lag. I konceptet skal man tage stilling til det indbyrdes forhold mellem de hydrauliske ledningsevner for ådalssedimenterne. Rent modelteknisk indlægges bulkkonduktanserne som drænkoefficienter. Metoden forudsætter, at den horisontale strømning i ådalssedimenterne er minimal i forhold til den vertikale strømning. På figur6 ses resultatet af den aggregering af de kvartære strømningsparametrene, der er foretaget. Drænkoefficienterne er inddelt i 5 forskellige klasser, hvor de faktiske drænkoefficienter er kalibreret. Figur 6. Zoneinddeling af drænkoefficienter foretaget på baggrund af den kvartærgeologiske model. Bemærk at alle områder har tildelt en drænkoefficient. Drænniveau og grundvandsstand er i selve modelleringen bestemmende for, om drænene er aktive. Den lokale modelopsætning Den lokale model har til formål at sige noget om strømningsforholdene på 5 til 20 m skala og kræver derfor et særdeles solidt og finmasket datagrundlag. Ambitionen var indledningsvis at beskrive udstrømningen fra områdets store bassinkilde, udstrømningen til rigkær og grøfter og endelig vandstandsvariationerne i området, idet det er disse forhold, der er afgørende i forhold til bevarelsen af de beskyttede naturtyper. Dette ambitionsniveau sætter selvsagt store krav til den geologiske model og til opbygning af denne. Her er resultaterne fra de mange håndboringer anvendt til den strukturelle opbygning. Som kalibrerings- og valideringsgrundlag er der anvendt klassiske data som vandstand, trykniveau og afstrømningsdata. Herudover er der anvendt temperatur- og PH-data til kvalitativ vurdering af alternative hydrogeologiske konceptuelle modeller. Figur 7 viser en oversigt over rigkær og kildevæld i den lokale model.
9 Kildevæld Rigkær (II) Rigkær (I) Dambrug Lindenborg Å Figur 7. Oversigt over rigkær og kildevæld indenfor den lokale grundvandsmodel. Figur 8. Illustration af højdeforskelle i Lindenborg Ådal syd for Volsted Plantage. Højdemodel stillet til rådighed af COWI A/S I rigkærene presses grundvand diffust op til overfladen, og tykkelsen af de lavpermeable ådalssedimenter og terrænforholdene er styrende for, hvor udstrømningen sker lokalt. Der er anvendt en detaljeret højdemodel både i modelopsætningen såvel som til støtte ved fastlæggelse af de detaljerede udstrømningsmønstre. Gridstørrelsen i højdemodellen er 2 m, nøjagtigheden er cm, og højdemodellen viser tydeligt de relativt små terrænforskelle i og omkring rigkærene, hvilket fremgår af figur 8. Indledningsvist blev en grovere højdemodel anvendt, men modelberegninger sammenholdt med målte trykniveauer afslørede, at terrænets udformning havde væsentlig betydning for strømningsmønstrene. I forbindelse med opsætningen af den lokale grundvandsmodel blev der opstillet en række hypoteser for strømningsmønstrene i rigkærsområdet. Det er blandt andet undersøgt, om den primære tilstrømning til rigkæret foregår som overrisling fra kildeudspring nær ved skræntfoden, eller om der til trods for de lavpermeable ådalssedimenter presses vand op nedefra. Den endelige systemforståelse er en sammenstykning af resultater fra en række undersøgelser: Måling af naturlige tracere temperatur og ph Måling af vandbalanceparametre Pejling af grundvandstand Anvendelse af detaljeret højdemodel Resultater af modelkørsler Resultater Den indledende GOI klassifikation og den efterfølgende feltverifikation resulterede i en meget præcis udpegning af skræntfoden, som senere i den geologiske model bliver anvendt som den yderste grænse for ådalssedimenterne. En præcis placering af skræntfoden er afgørende for simulering af udstrømningen langs denne. Skræntfoden blev visse steder justeret op til 200 m i forhold til placeringen foretaget ud fra de tilgængelige geologiske data. De supplerende feltundersøgelser havde til formål at kortlægge de ikke synlige litologiske overgange, som er betydende for strømningsprocesserne i ådalen, se figur 9 t.v.
10 Målepunkt Tidspunkt Vandføring [l/s] A januar ,0 B august ,0 C januar ,5 D januar ,4 Figur 9. Placering af vandføringsmålepunkter og målte vandføringer i Hølbækken Boringerne i ådalen resulterede i et godt estimat for udbredelsen af de lavpermeable marine gytjeaflejringer, som er afgørende for det lokale strømningsmønster. Vandføringsmålingerne i Hølbækken blev foretaget efter en lang tør vinterperiode, hvor baseflowet forventes at være repræsentativ for medianminimumafstrømning. Der i alt foretaget 4 vandføringsmålinger (A- D, se (figur 9), hvoraf måling B er foretaget af Nordjyllands Amt i august 2005 og måling A, C og D er foretaget synkront af NIRAS i januar Målingerne viser en stor tilvækst på den øverste del af Hølbækken og en beskeden tilvækst på den nederste del, se figur 6. Dette er i fin overensstemmelse med resultatet fra de geologiske undersøgelser, der viser, at lavpermeable gytjeaflejringer træffes i den nederste del af Hølbækkens ådal. Regional grundvandsmodel GOI kortlægningen og de supplerende feltundersøgelser har resulteret i en markant forbedret konceptuel forståelse for geologien og strømningsprocesserne i ådalen, og grundvandsmodellen er opdateret med denne viden. Grundvandsmodellen er opsat som en regional grundvandsmodel dækkende et område på 235 km 2, men detaljeret i området omkring Hølbækken og Volsted Plantage. Grundvandsmodellen er kalibreret stationært mod trykniveauer i 142 boringer. Vandføringsmålingerne i Hølbækken er udelukkende anvendt til validering af modellen. Figur 10 viser en sammenligning mellem de målte og simulerede vandføringer. Discharge [l/s] Jan l/s B 27 l/s Aug C D 42.5 l/s 43.4 l/s Jan Jan A Distance from the origin of Hoelbaek [m] Figur 10. Målte og simulerede vandføringer i Hølbækken
11 Feltmålingerne viser en dramatisk forøgelse af vandføringen fra målepunkt A til målepunkt B og C. I dette område er der tilløb fra kilder i og ved vandløbet. Sammenlignes med resultaterne fra grundvandsmodellen ses samme tendens med en knap så dramatisk tilvækst. Mellem målepunkt C og D ses en beskeden tilvækst i såvel model som målinger. Taget i betragtning at modellen er ukalibreret mht. vandføringer, er resultaterne særdeles gode. Som nævnt er vandføringstilvæksten i Hølbækken betinget af kilde og væld, og idet skalaen for disse processer er 10x10 m eller mindre, kan det ikke forventes, at modellen kan repræsentere processerne i detaljer. Betragter vi derimod processerne på en m skala, integrerer modellen fint tilvæksten i vandføringen. I den senere fase, hvor selve påvirkningen fra den planlagte indvinding skal beregnes, er det således påvirkninger på en m skala, modellen kan udtale sige om. Lokal detailmodel ved rigkær Den lokale grundvandsmodel er opsat for et område på 0,8 km 2 med en opløsning på 5 m. Modellen er koblet til den regionale grundvandsmodel vha. flow-input som randbetingelser. Modellen er kalibreret mod en række målte vandføringer i grøfter og kildevæld inden for modelområdet, samt trykniveauer i ådalen og i Volsted Plantage. Vandbalanceparametrene er målt i forårsmånederne 2007 og derudfra er middelafstrømningen vurderet. Tabel 1 viser en sammenligning af de simulerede og målte udstrømninger for en række store og små led i vandbalancen omkring rigkæret. Simulerede afstrømninger Målte middel- af- [L s -1 ] strømninger [L s -1 ] Kildevæld ved Rigkær (II) (1) Overløbsboringer ved dambrug (2) Diffus strømning målt i grøfter: 4,8 4 - heraf overløb fra kilder (6+8) 1,6 1 - heraf diffus strømning gennem Rigkær (II) (3) 0,07 <0,2 - heraf diffus strømning i resterende ådal 3,1 2,8 (4+5+7)-(6+8) + øvrige grøfter Diffus strømning udenom grøfter 1,5 <0,5 Samlet afstrømning til Lindenborg Å Tabel 1. Simulerede vandføringer og gennemstrømninger med den stationære detailmodel sammenlignet med middelafstrømningen til Lindenborg Å fordelt på strømningsvarianter.
12 Figur 11. Skitse til lokalisering af de enkelte afstrømningsled. Tallene på figuren kan genfindes i tabel 1 Det er ved kalibrering af konduktiviteter for tørv, gytje og underliggende kalk, samt drænkonduktanser i drængræfter lykkedes at tilpasse modellen, så hvert enkelt led i vandbalancen stemmer fint overens med målingerne på lokaliteten. Figur 12 viser de simulerede strømningsretninger tørvepakken (figuren til venstre) og i den tilgrænsende hydrologiske enhed, som ligger under ådalssedimenterne (figuren til højre). Figur 12. Til venste: Flowvektorer omkring Rigkær (II) i tørvepakken. Til højre: Flowvektorer i kalklaget under gytjesedimenterne I overfladen styres strømningerne overvejende af drængrøfternes placering og terrænets udformning. I det underliggende magasin er det modelområdets 2 største led i vandbalancen, der styrer strømningsmønsteret, henholdsvis kildevældet ved rigkæret og tilstrømningen til en række overløbsboringer, som findes ved det nærliggende dambrug. Der er gennemført dynamiske modelberegninger med henblik på at vurdere, hvorledes vandindvindingen påvirker vandføringen i kilden og tilførslen af grundvand til rigkæret. Der findes endnu ikke tilstrækkelige data til at verificere de dynamiske udsving, men niveauerne er kalibreret mod målte vandføringer. Figur 13 viser den simulerede vandføring i kildevældet syd for Volsted Plantage ved dynamisk modelkørsel for perioden
13 Vandføring i kildevæld Flow [l/s] jan-90 jan-91 jan-92 jan-93 jan-94 jan-95 jan-96 jan-97 jan-98 jan-99 Figur 13. Simuleret vandføring i kildevæld Dato KONKLUSION I Volsted Plantage syd for Aalborg planlægger Aalborg Kommunes Vandforsyning en ny kildeplads. Nærværende artikel viser delresultaterne fra en større undersøgelse, der har til formål at forudsige konsekvenserne af denne kildeplads for en række beskyttede naturtyper (EU habitatområde) samt et vandløb i nærområdet. Første skridt i denne undersøgelse har været en indsamling af data og viden, der skal bidrage til sammenstillingen af en konceptuel forståelse for områdets hydrogeologi. Hertil er der foretaget en indledende GOI klassifikation ud fra retningslinierne præsenteret i Dahl (2004). Derudover er ådalsgeologien kortlagt ud fra en række håndboringer. Disse undersøgelser har resulteret i en enestående forbedring af forståelsen for de hydrogeologiske processer i ådalen. De første simuleringer med grundvandmodellen, hvor denne viden er indbygget, viser, at modellen kan simulere interaktionen mellem grundvand og overfladevand på en m skala. Med GOI kortlægningen og den efterfølgende modeltilpasning findes der således et sagligt grundlag for selve konsekvensvurderingen for Hølbækken og for en eventuel senere tilpasning af kildepladsudformningen og -drift. Der er på baggrund af en detaljeret geologisk kortlægning, måling af vandbalanceparametre på lille skala, samt en række supplerende feltundersøgelser opnået en systemforståelse og et solidt datagrundlag til opsætning af en hydrologisk model for et udvalgt rigkær og et kildevæld syd for Volsted Plantage. Stationære modelberegninger viser, at det er muligt at simulere udstrømninger i ådalen på lille skala med betydning for de to habitater. Et nuanceret billede af de hydrologiske påvirkninger på disse naturtyper er en forudsætning for at kunne vurdere, om en indvinding udgør en trussel for det enkelte naturområdes integritet. YDERLIGERE UNDERSØGELSER Det forventes, at der i løbet af 2008 vil blive langtidsprøvepumpet fra to pumpeboringer, som er etableret i plantagen, og til dokumentation af evt. påvirkninger fra prøvepumpningen
14 iværksættes kontinuerte vandføringsmålinger i Hølbækken og i afløb fra kilder i ådalen til Lindenborg å. Endvidere moniteres påvirkningen i en række korte filtersatte håndboringer i ådalen. REFERENCER Dahl, M.; Langhoff, J.H.; Kronvang, B.; Nilsson, B.; Christensen, S.; Andersen, H.E.; Hoffmann, C.C.; Rasmussen, K.R.; Platen-Hallermund, F. von; Refsgaard, J., Videreudvikling af ådalstypologi Grundvand- Overfladevand Interaktion (GOI). Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 16. Munch, O; Simonsen, M; 2007 Detailmodellering og vurdering af vandindvindingsrelaterede konsekvenser for sårbart vådområde. Afgangsprojekt fra Aalborg Universitet, 2007
NYT KILDEPLADSOMRÅDE I NÆRHED AF EU HABITAT OMRÅDE - METODER TIL KONSEKVENSVURDERING
NYT KILDEPLADSOMRÅDE I NÆRHED AF EU HABITAT OMRÅDE - METODER TIL KONSEKVENSVURDERING Civilingeniør, ph.d. Jacob Birk Jensen Geolog Martin Mortensen Geolog Torsten Bliksted NIRAS Civilingeniør Per Grønvald
Læs mereAnvendelses- muligheder for GOI typologien
Anvendelses- muligheder for GOI typologien Igangværende projekt financieret af By- og Landskabsstyrelsen Mette Dahl, GEUS Klaus Hinsby, GEUS Jette Vindum, Kolding Kommune ATV møde om Grundvand/overfladevand-interaktion
Læs mereÅdalshydrologi. Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC
Ådalshydrologi Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC 1 Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC Disposition Vandets vej til ådalen Ådalstyper Strømningsvarianter Grundvandsafhængige
Læs mereBILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund
BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1
Læs mereUDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING
UDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING Chefkonsulent Kristian Bitsch Civilingeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen Rambøll Danmark A/S ATV JORD OG GRUNDVAND GRUNDVANDSMODELLER FOR MODELFOLK SCHÆFFERGÅRDEN
Læs mereNotat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017
Notat Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017 24. april 2017 Projekt nr. 227678 Dokument nr. 1223154487
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereAnvendelse af DK-model til indvindingstilladelser
ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre
Læs mereNational Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Læs mereIndholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.
Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereKARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT
KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT Seniorforsker Bertel Nilsson Forsker Mette Dahl Geolog Lisbeth Flindt Jørgensen Danmarks og Grønlands Geologiske
Læs mereFælles Grundvand Fælles Ansvar
Fælles Grundvand Fælles Ansvar 1200 1100 1121 1000 900 895 800 700 600 500 756 568 575 640 637 654 610 605 541 733 696 583 862 533 511 802 743 695705 659 670 645 625 818 804 766 773 782 739 733 732 738
Læs mereFRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER
FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.
Læs mereSÅRBARHED HVAD ER DET?
SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Læs mereHåndtering af regnvand i Nye
Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODELLER
ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODELLER ANDERS KORSGAARD, NIRAS VINGSTED, 7. MARTS 2017 INDHOLD Indledning Hvad kendetegner en model (værktøj, type, datagrundlag, kalibrering) Valg af model Opgavetyper Eksempler
Læs mereBilag 1. Naturvurdering af vandindvindingstilladelse, Bjæverskov vandværk
Returadresse: Køge Kommune, Miljøafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Bilag 1 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen 16. maj 2018 2009-29443-6 Naturvurdering af vandindvindingstilladelse, Bjæverskov
Læs mereFrederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS
Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS PROJEKT Konsekvensanalyse af ophør af indvinding på Bunken kildeplads Frederikshavn Vand Projekt nr. 206233
Læs mereFrederikshavn Vand A/S. August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS
Frederikshavn Vand A/S August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS PROJEKT Konsekvensvurdering af ophør af indvinding fra Voerså Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt
Læs mereUNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT
UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT - udfordringer ved Platanvej, Nykøbing Falster Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Gro Lilbæk, Anders G Christensen, Peter Tyge, Mikael Jørgensen, NIRAS Martin
Læs mereKALKEN i AALBORG-OMRÅDET
KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. November 2012 UNDERSØGELSE AF VANDFORHOLD I VASBY- OG SENGELØSE MOSER. NATURA 2000 OMRÅDE
Høje-Taastrup Kommune November 2012 UNDERSØGELSE AF VANDFORHOLD I VASBY- OG SENGELØSE MOSER. NATURA 2000 OMRÅDE PROJEKT NATURA 2000 OMRÅDE Høje-Taastrup Kommune Projekt nr. 210563 Version 3 Projekt nr.
Læs mereKortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
Læs mereOversigt over opdatering
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Oversigt over opdatering Anker Lajer Højberg, GEUS Disposition Baggrund Formål Elementer i opdatering Geologisk
Læs mereDEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
Læs mereIndholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort
Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereWETHAB HYDROLOGISK FORUNDERSØGELSE. April Marts Jacob Birk Jensen og Rikke Krogshave Laursen 17. Marts 2016
WETHAB HYDROLOGISK FORUNDERSØGELSE April 2015 - Marts 2016 Jacob Birk Jensen og Rikke Krogshave Laursen 17. Marts 2016 FORMÅL OG UDFØRELSE Forbedre forhold for Habitat naturtyperne: 2190: Fugtige klitlavninger
Læs mereErfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.
Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,
Læs mereUmiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet
Læs mereKan vådområder kompensere for effekten af vandindvinding?
Kan vådområder kompensere for effekten af vandindvinding? Detailstudie af vådområde på Borreby Møllebæk Temadag 4. marts 2013 Grundvandsets tilstand, klimaændringer og nye vandplaner Ole Munch Johansen,
Læs mereHydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs merePotentialekortlægning
Potentialekortlægning Vejledning i udarbejdelse af potentialekort Susie Mielby, GEUS Henrik Olesen, Orbicon Claus Ditlefsen, GEUS 1. Indledning I gamle dage dybden til grundvand Vandplanlægningen i 80érne
Læs mereHydrologiske forhold i ådale og betydning for stoffer og processer
Hydrologiske forhold i ådale og betydning for stoffer og processer Mette Dahl ATV møde 20/11-08 om Forurenede grunde og overfladevand: Udfordringer og samarbejder på Schæffergården Indhold GOI typologiens
Læs mereVurdering af forhold ved grundvandssænkning
Notat Projektnavn Kunde Projektleder GVI - ny opvisningsbane Gentofte Kommune Morten Stryhn Hansen Projektnummer 3531800113 Dokument ID Til Udarbejdet af Kvalitetssikret af Godkendt af Vurdering af forhold
Læs mereOpsætning af MIKE 3 model
11 Kapitel Opsætning af MIKE 3 model I dette kapitel introduceres MIKE 3 modellen for Hjarbæk Fjord, samt data der anvendes i modellen. Desuden præsenteres kalibrering og validering foretaget i bilag G.
Læs mereNotat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen
Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af
Læs mereSammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande
Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Rasmus R. Møller, GEUS Lars Troldborg, GEUS Steen Christensen, AU Claus H. Iversen, GEUS KPN-møde-Hydrologi, Århus d. 16. december 2009 Disposition
Læs mereTermiske målinger til lokalisering af områder med grundvandsudstrømning
Termiske målinger til lokalisering af områder med grundvandsudstrømning ATV Øst 11. maj 2011 Ulla Lyngs Ladekarl ALECTIA Kirsten Harbo NST Vestjylland Stefán Meulengracht Sørensen NST Vestjylland Thomas
Læs mereNYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde
NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med
Læs mereKongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008
S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E R I E T Opdatering af hydrologisk model for Teknisk notat, 3. marts 2008 S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E
Læs mereNEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK
April 2012 NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK PROJEKT Nedsivningsforhold i området omkring Skovbakkevej, Frederiksværk Projekt nr. 207713 Udarbejdet af jku Kontrolleret af
Læs mereGrundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1
Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter
Læs mereATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU
Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Den fremtidige hospitalsbyen kommer til at består af det nuværende ca. 160.000 m 2 store sygehus i Skejby opført i 3 etager, der sammenbygges med ca. 216.000
Læs mereKapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER
Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER Adam Brun IHA Ingeniørhøjskolen i Århus Nøglebegreber: Randbetingelser, stationær, ikke-stationær, fastholdt tryk, flux, indvinding. ABSTRACT: En numerisk model
Læs mereGrundvandsressourcen. Nettonedbør
Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen
Læs mereFrederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK
Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt
Læs merePraktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering
Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering
Læs mereEksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager
Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Jesper Damgaard (civilingeniør), Jarle Henssel (geofysiker) og Ole Frits Nielsen (geofysiker), afdelingen for Vand,
Læs mereRadarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke
Notat Frederikshavn Kommune Radarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke Ansøgning om midlertidig tilladelse til indvinding/udledning af grundvand 30. september 2016 Version 1 Projekt nr. 226370 Dokument
Læs mereBÆREDYGTIG VANDINDVINDING SOM GEVINST AF KILDEPLADS- OG VANDLØBSMONITERING. Ole Silkjær, Geolog
BÆREDYGTIG VANDINDVINDING SOM GEVINST AF KILDEPLADS- OG VANDLØBSMONITERING. Ole Silkjær, Geolog Søndre Kildeplads, Kolding Bæredygtig vandindvinding i denne undersøgelse Beskyttelse af økosystemers levedygtighed
Læs mereFremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015
Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på
Læs mereVANDINDVINDING BÆREDYGTIGHED VVM REDEGØRELSER TIL BRUG FOR INDVINDINGSTILLADELSER
VANDINDVINDING BÆREDYGTIGHED VVM REDEGØRELSER TIL BRUG FOR INDVINDINGSTILLADELSER Sektionsleder Bo Lindhardt Akademiingeniør Annika Lindholm Gentofte Kommune ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mereGeologisk modellering
Geologisk modellering Smålyng Gislum Haderup Viborg Kasted Grindsted Thyregod Skuldelev Gladsaxe Ishøj Frederiksberg Torkildstrup Store Fuglede Nyborg Abild Vesterborg )LJXU 3ODFHULQJHQDIGH*5802RPUnGHUGHUHUXGYDOJWWLOJHRORJLVNPRGHOOHULQJ
Læs mereVandindvinding og konsekvensvurdering - erfaringer fra opsætning af BEST i Herning Kommune
Vandindvinding og konsekvensvurdering - erfaringer fra opsætning af BEST i Herning Kommune Jacob Birk Jensen, NIRAS A/S Marianne Jakobsen, Herning Kommune Disposition Vandindvinding og påvirkning af vandløb
Læs mereTekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag
ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg
Læs mereGuide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden
Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen
Læs mereBilag 1 Lindved Vandværk
Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding
Læs mereDatabehov til dokumentation af tiltag til opfyldelse af vandplaner
Databehov til dokumentation af tiltag til opfyldelse af vandplaner Med udgangspunkt i Frederikssund Kommune Geolog Jan Kürstein Geolog Bent Kjær Hansen Civilingeniør Dani Mikkelsen Vingstedcentret 8. 9.
Læs mereModelanvendelser og begrænsninger
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Modelanvendelser og begrænsninger Jens Christian Refsgaard, GEUS DK-model karakteristika DK-model fokus: national/regional
Læs mereGrundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH
Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen
Læs mereHYDROLOGIVURDERINGER EnviNa Kursus 20. marts 2014. Ole Munch Johansen Jacob Birk Jensen Bjarne Madsen
HYDROLOGIVURDERINGER EnviNa Kursus 20. marts 2014 Ole Munch Johansen Jacob Birk Jensen Bjarne Madsen DAGSORDEN 09.00 09.30: Ankomst og kaffe/the med rundstykker 09.30 09.45: Velkomst og introduktion til
Læs merePlanlægningsværktøj for terrænnært grundvand projekt med machine learning
Planlægningsværktøj for terrænnært grundvand projekt med machine learning v. Helen Berger, COWI Perspektivering af digitalisering af data ATV-møde den 18. juni 2019 Planlægningsværktøj til beskrivelse
Læs merePRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER
PRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER Er den hydrogeologiske kortlægning fra statens miljøcentre god nok? Civilingeniør Hans Skou Civilingeniør Jørn K. Pedersen Geolog Jørgen F. Christensen
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs merePotentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen
Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Hvem er jeg Urbane vandkredsløb Urban hydrolog LAR specialist LAR-elementer Vandbalance Modellering
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereKILDEPLADS- BESKRIVELSE SNESLEV VANDVÆRK
Til Ringsted Kommune Dato November 216 KILDEPLADS- BESKRIVELSE SNESLEV VANDVÆRK KILDEPLADS-BESKRIVELSE SNESLEV VANDVÆRK Ref. 1122292 Dokument ID 1122292-8-27 Version.1 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-23
Læs mereRyegaard Grusgrav Vådgravning 1. Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune.
Ryegaard Grusgrav Vådgravning 1 NOTAT Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune. Baggrund Ryegaard Grusgrav planlægger at indvinde
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mereERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER. Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S
ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S Problemstilling Vi bruger i højere og højere grad modeller til at beregne
Læs mereSuså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale
Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt Indsatsområde Suså. Fase 1: Indsamling og sammenstilling af eksisterende viden. Trin 3: Hydrogeologisk
Læs mereVejledning til Pejling af en boring
Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.
Læs mereRisikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1
Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Grundvandssænkning ved etablering af parkeringskælder ved Musikkens Hus Baggrund og introduktion
Læs mere1. Status arealer ultimo 2006
1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt
Læs mere8. 6 Ressourcevurdering
Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området 8. 6 Ressourcevurdering Indsatsområde Ristrup I dette afsnit gennemgås indsatsområderne Ristrup, Kasted og Truelsbjerg hver for sig med hensyn
Læs mereKommuneplantillæg nr.26 til Kommuneplan for Holbæk Kommune
Kommuneplantillæg nr.26 til Kommuneplan 2007 2018 for Holbæk Kommune Kommuneplantillæg nr. 26 er vedtaget af Holbæk Byråd den 20. februar 2013 og offentliggjort den 24. april 2013. 1 Tidligere kommuneplanramme
Læs mereKvalitetssikring af hydrologiske modeller
Projekt: Opgavebeskrivelse Titel: Kvalitetssikring af hydrologiske modeller Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: SVANA Godkendt af: JEHAN Dato: 12-09-2016 Version: 1 Kvalitetssikring af hydrologiske
Læs mereUDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN. Af Flemming Damgaard Christensen,
UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN Af Flemming Damgaard Christensen, fldc@hofor.dk AGENDA Baggrund for BNBO istorie for BNBO Fremtiden for BNBO Konceptuelt model for BNBO Forudsætninger & matematik Betydningen
Læs mereResultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015
1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre
Læs mere3D Sårbarhedszonering
Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER
Læs mereJORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts
Læs mereRårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.
er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har
Læs mereOpskalering og potentiale for implementering
TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Opskalering og potentiale for implementering Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De National Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereOplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia
Oplandsberegninger Oplandsberegninger Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Disposition Indledning Oplandsberegninger hvorfor og hvordan AEM modeller Hvad er det? Sammenligning af oplande med forskellige
Læs mereNotat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2
Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV
Læs mereAnsøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning
Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Rådhus Lyngby Torv 17 2800 Kgs. Lyngby 2013-06-13 Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning af vand. GEO ønsker at undersøge muligheden for at erstatte den eksisterende
Læs mereGRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION
GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN
Læs mereForsyning Ballerup Ansøgninger om fornyelser af indvindingstilladelser
Forsyning Ballerup Ansøgninger om fornyelser af indvindingstilladelser GEO projekt nr. 35413 Rapport 1, 2013-09-20 Sammenfatning Forsyning Ballerup skal havde fornyet deres indvindingstilladelser for 5
Læs mereKortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen
Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Seniorrådgiver, hydrogeolog, Susie Mielby, Afd. Grundvands og Kvartærgeologisk kortlægning Disposition: 1. Generelle rammer
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mereTilladelse til overboring af boring DGU. nr
FORS Vand Roskilde Att: Agnete Ansbæk Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tilladelse til overboring af boring DGU. nr. 206.1029 Eskild Lund eslu@lejre.dk 4646
Læs mereBilag 1 TREFOR Vand Hedensted
Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse
Læs mereNotat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.
Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK
Læs mereWorkshop 01 Indvindingstilladelser. ATV Vintermøde Marts 2018
Workshop 01 Indvindingstilladelser ATV Vintermøde 6.-7. Marts 2018 1 Ansøgning Vilkår Lovgivning Øvrige konflikter Politik Indvindingstilladelse Konsekvensvurdering Natur Vandløb 2 Tålegrænse? Overvågning
Læs mereMotorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser
Motorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser Baggrund Ansøgningen Der er ansøgt om etablering af en motorsportsbane på Bornholm og kommunen har foreslået
Læs mereKILDEPLADSBESKRI- VELSE PRÆSTBRO VANDVÆRK
Til Ringsted Kommune Dato Oktober 216 KILDEPLADSBESKRI- VELSE PRÆSTBRO VANDVÆRK KILDEPLADSBESKRIVELSE PRÆSTBRO VANDVÆRK Ref. 1122292 Dokument ID 1122292-8-27 Version.1 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-23
Læs mereBilag 1 Kragelund Vandværk
ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår
Læs mereATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon
ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon 9. marts 2017 Kan klimaet ændre risikoen? Flere oversvømmelser og højere grundvandsstand på grund af klimaændringerne 35.700 kortlagte ejendomme
Læs mere