HYDROLOGIVURDERINGER EnviNa Kursus 20. marts Ole Munch Johansen Jacob Birk Jensen Bjarne Madsen
|
|
|
- Thea Lange
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HYDROLOGIVURDERINGER EnviNa Kursus 20. marts 2014 Ole Munch Johansen Jacob Birk Jensen Bjarne Madsen
2 DAGSORDEN : Ankomst og kaffe/the med rundstykker : Velkomst og introduktion til dagen : Ådalshydrologi : Pause : Økohydrologi Cases : Frokost : Metoder til vurdering af påvirkning : Kaffe/the med brød : Feltmålinger og overvågning : Opsamling, evaluering og afslutning på dagens kursus 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 2
3 HVAD ER DET VI KIKKER PÅ? Vandstandsændringer i vandløbet? Vandstands-/tryk ændringer i grundvandsmagasinet? Ændringer i vandstand og udstrømning? 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 3
4 HVAD SIGTER VI MOD? Introduktion til ådalshydrologi redskaber til typologisering af denne Øko-hydrologi med fokus på Rigkær hvordan sættes tålegrænse? Redskaber i værktøjskassen til konsekvensvurdering Hvad gør vi når vi ikke kan regne den ud? 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 4
5 UNDERSØGELSESSTRATEGI Konsekvens Udfaldsrum Vurdering jf. forsigtighedsprincippet Data/vurderinger Detaljeringsgrad af undersøgelse Stop Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Stop 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 5
6 DARCY LIGNINGEN Imagasin Tørv q=kådal*imagasin/ådal Iådal Q=Tådal*Iådal Ler Sand Q=Tmagasin*Imagasin q specifik strømning [m/s] Q atrømning [m3/s] I Hydrauliske gradient (trykforskel delt med afstand) [- ] T Transmissivitet (magasinets evne til at lede vand); T=K*b [m2/s] K hydraulisk ledningsevne (jordens evne til at lede vand) [m/s] b magasintykkelsen [m] Darcy ligningen q=-k*dh/dl 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 6
![(magasinets evne til at lede vand); T=K*b [m2/s] K hydraulisk ledningsevne (jordens evne til at lede vand) [m/s] b](/docs-images/50/17769040/images/page_6.jpg "magasintykkelsen [m] Darcy ligningen q=-k*dh/dl 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret")
7 DARCY LIGNINGEN Dahl (2004) - Videreudvikling af ådalstypologi - Grundvand-Overfladevand Interaktion (GOI)
8 ÅDALENS RANDBETINGELSER Vandstandsændringer i vandløbet Årsager: Havvandstandsstigninger hyppigere oversvømmelser Ændret vedligehold Reguleringsprojekter Ændret afstrømningsmønstre Værktøjer: GIS analyser MIKE 11/VASP/etc. MIKE SHE/MIKE 11 Husk at sætte ændringen i forhold til den naturlige dynamik Vandstandsændringer i vandløbet? 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 8
9 ÅDALENS RANDBETINGELSER Vandstands-/tryk ændringer i grundvandsmagasinet Årsager: Indvinding Dræning i oplandet Ændret grundvandsdannelse Værktøjer: Simple konceptuelle betragtninger Analytiske løsninger semi-analytiske løsninger Grundvandsmodeller Fuldskala pumpetest Husk at sætte ændringen i forhold til den naturlige dynamik Vandstands-/tryk ændringer i grundvandsmagasinet? 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 9
10 VANDSTAND VERSUS UDSTRØMNING Vandstand Udstrømning Q=0 m 3 /år Q= m 3 /år Q= m 3 /år Q= m 3 /år Fakta: Ved positive hydrauliske grænser kan der være små sænkninger, men stor reduktion af udstrømning Indvinding Vandstand er lettere at sikre end udstrømningen!!! EnviNa møde Grundvandsindvinding og natur 30. okt. 2012
11 VANDSTANDSSÆNKNINGER Påvirkning af trykniveau/vandstand Påvirkningen er størst i magasinet hvor der bliver pumpet og den aftager mod terræn Vandløb, søer, fjorde og hav virker som positiv hydrauliske grænser og derfor aftager påvirkningen når man nærmer sig disse EnviNa møde Grundvandsindvinding og natur 30. okt. 2012
12 VANDSTANDSSÆNKNINGER BINDERUP MØLLE Sænkning i kalken Sænkning i terrænnært magasin Sænkning i terræn
13 BEREGNINGSMETODER - ANALYTISKE Homogen magasin Konstant pumperate Påvirkning af et lige uendelig langt vandløb Jenkens Hantush Hunt Bjarne Madsen, ATV indlæg, 27. jan 2009
14 BEREGNINGSMETODER - ANALYTISKE Kan sjældent anvendes da de analytiske typisk overvurderer påvirkningen ved terræn? 10. Marts 2011 EnviNA VVM-screening og
15 KONSEKVENSVURDERING Vandstandsændringer i vandløbet? Vandstands-/tryk ændringer i grundvandsmagasinet? Ændringer i vandstand og udstrømning? 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 15
16 ÅDALSHYDROLOGI SAT I RAMMER GOI (Grundvand-Overfladevand Interaktion) typologi MST projekt med formål at opstille en typologi for Grundvand / Overfladevand Interaktion (GOI typologi) med henblik på at kunne vurdere ådalenes betydning for vandudveksling og stofomsætning ved overgangen fra grundvand til overfladevand Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 16, 2004 Videreudvikling af ådalstypologi, Grundvand- Overfladevand Interaktion (GOI) Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 17, 2005 Afslutning af ådalstypologi, Grundvand-Overfladevand Interaktion By- og Landskabsstyrelsen GOI typologiens anvendelsesmuligheder - Med fokus på beskyttelse af overfladevand og økosystemer i relation til vand- og naturplaner D E2/0/GOItypologiensanvendelsesmuligheder.pdf 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 16
17 GOI TYPOLOGI 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 17
18 GOI TYPOLOGI Niveau 1: Landskabstype Karakteriserer den geomorfologiske og geologiske opbygning i oplandet. Landskabstypen anvendes til en hurtig vurdering af, om vandløbet løber i et opland, hvor: Grundvandstilstrømning af varierende kvalitet udgør en betydelig del af vandføringen. Drænvandstilstrømning og overfladisk tilstrømning af dårlig kvalitet er det betydende bidrag til vandføringen i vinterhalvåret, mens sommervandføringen er betydeligt mindre, da vandet dannes af dybere grundvand af forventeligt bedre kvalitet. 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 18
19 GOI TYPOLOGI Niveau 2: Ådalstype Karakteriserer kontakten mellem ådalens Tilgrænsende Hydrogeologiske Enhed og Ådalsmagasinet. I Ådalstypen karakteriseres således grundvandstilstrømningen til ådalen. Ådalstypen kan anvendes til at opnå en dybere forståelse af: Hvilke hydrogeologiske enheder (lag), der bidrager til vandføringen i vandløbet (lokale eller regionale grundvandsmagasiner). Hvor stor og stabil tilstrømningen til ådalen er fra de forskellige enheder. Hvor stor betydning indvinding fra de forskellige enheder vil have for tilstrømningen til overfladevandet, hvilket primært har indflydelse på den økologiske tilstand i overfladevandet. 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 19
20 GOI TYPOLOGI Niveau 3: Strømningsvariant Karakteriserer strømningen gennem ådalen til vandløbet. Strømningsvarianten kan benyttes til at vurdere: Hvilke naturlige strømningsveje grundvandet følger gennem ådalen til vandløbet. Hvilke menneskelige indgreb, der eventuelt påvirker vandets strømning gennem ådalen (detail- og hovedafvanding). 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 20
21 NIVEAU 3 - STRØMNINGSVARIANT Naturlige strømningsveje Strømning gennem Ådalsmagasinet styres af grundvandets trykniveau i relation til det frie grundvandspejl i ådalen og vandstanden i vandløbet, jordoverfladens beliggenhed, fordelingen af høj- og lavpermeable lag i, samt dybden af Ådalsmagasinet, permeabilitet af vandløbsbunden, og endelig mængden af gennemstrømmende vand. Naturlige strømningsveje gennem ådalen: Diffus strømning gennem Ådalsmagasinet (Q1) Overfladisk strømning hen over Ådalsmagasinet (Q2) Direkte strømning fra Tilgrænsende Hydrogeologisk Enhed til vandløb (Q3). 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 21
22 NIVEAU 3 - STRØMNINGSVARIANT Menneskeskabte strømningsveje detailafvanding i oplandet (drænrør) (Q4a*) detailafvanding i ådalen (drænrør eller grøfter) (Q4a* og c*) hovedafvanding af vandløbet (udretning og uddybning) kan eventuelt skabe en direkte kontakt mellem den Tilgrænsende Hydrogeologiske Enhed og vandløbet, der ikke tidligere var tilstede (Q3). * GOI typologien differentierer ikke Q4 i Q4a (tilstrømning fra oplandet), Q4b (drænafstrømning pga. trykvand) og Q4c (dræning af overskudsnedbør fra selve ådalen). Vi finder opdelingen nyttig 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 22
23 NIVEAU 3 - STRØMNINGSVARIANT Hvorfor er strømningsvarianten vigtig? Afgørende for mængde og kvalitet af vandtilførelsen til de terrestiske økosystemer. Afgørende for den hydrauliske robusthed af de terrestiske økosystemer i forhold til ændringer i randbetingelser. 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 23
24 STRØMNINGSVARIANT OG RISIKO Konsekvens for grundvandsbetinget natur ved ændring af vandstand i vandløb Q1 Q2 Q3 Q4b Q4c Risiko Kommentar + + Høj Ændring i vandløbsvandstand vil påvirke grundvandspotentiale og dermed også den diffuse udstrømning + - Mellem For meget højpermeable sedimenter kan ændring i vandløbsvandstand forplante sig ind mod skræntfoden og reducere Q1 til terræn + + Høj Ændring i vandløbsvandstand vil påvirke grundvandspotentiale og dermed også den udstrømningen ved skræntfoden/kilder + - Lav Idet Q2 opstæder må ådalsmagasinet være lavpermeabel og effekten af ændring i vandløbsvandstand vil være lokal omkring vandløbet Lav Idet både Q2 og Q4a/Q4c opstæder må ådalsmagasinet være lavpermeabel og effekten af ændring i vandløbsvandstand vil være lokal omkring vandløbet. 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 24
25 BASEFLOW, INTERFLOW og QUICKFLOW Hvilket afstrømningsregime er vi i? Lille baseflow index Stort baseflow index 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 25
26 BASEFLOW, INTERFLOW og QUICKFLOW Hvor har vi grundvandstilstrømningen? Brug medianminimumsvandføringer 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 26
27 BESTEMMELSE AF Q1 Strømningsvarianten forekommer sandsynligvis oftest i ådale med naturlig hydrologi. Ådalen vil fremstå som relativ tør eng eller skov og måske opdyrket. Ådalens permeabilitet vil være høj, hvilket understøttes af konceptuelle modelsimuleringer gennemført i forbindelse med afslutning af ådalstypologien (Dahl M., 2005) Til støtte til vurdering heraf vil flg. data kunne anvendes Data Parameter Betydning for strømningsvariant Arealanvendelseskort Eng, skov + Omdriftsareal - Jordbundskort Sand, grus kalk, tørv + Ler, silt - Dræninformationer Høj sandsynlighed for - dræning Ingen eller lille sandsynlighed for dræning Afstrømningsdata Stort baseflowindex + Lille baseflowindex /03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 27
28 BESTEMMELSE AF Q2 Strømningsvarianten forekommer sandsynligvis oftest i ådale med naturlig hydrologi. Ådalsmagasinet og vandløbsbunden permeabilitet er for lav til at vandet strømmer i magasinet. Terrænoverfladen vil være våd. Ådalen vil have karakter af vådområde eller mose. Data Parameter Betydning for strømningsvariant Orthofoto Vådområde, mose, krat + Omdriftsareal, eng - Arealanvendelseskort Vådområde, mose, krat + Omdriftsareal, eng - Jordbundskort Sand, grus kalk, tørv - Ler, silt + Dræninformationer Høj sandsynlighed for - dræning Ingen eller lille sandsynlighed for dræning + 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 28
29 BESTEMMELSE AF Q3 Strømningsvarianten forekommer oftes i ådale, hvori der er foretaget en hovedafvanding og ådalens organiske sedimenter er gennemgravet. Vandløbsstrækningerne har ofte et ret lige forløb. Strømningsvarianten forekommer også langs vandløb med naturlig hydrologi, hvor ådalsmagsinet ikke er udviklet. Terrænoverfladen vil være tør. Data Parameter Betydning for strømningsvariant Arealanvendelseskort Vådområde, mose, skov, krat - Omdriftsareal, eng + Jordbundskort Lille bredde af ådalsmagasin + Stor bredde af ådalsmagasin - Dræninformationer Høj sandsynlighed for - dræning Ingen eller lille sandsynlighed for dræning Vandløbstrace Snoet - Udrettet + Afstrømningsdata Stort baseflowindex + Lille baseflowindex /03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 29
30 BESTEMMELSE AF Q4a Strømningsvarianten forekommer i ådale, hvor der i oplandet til ådalen/lavbundsarealet er et dræningsbehov. Data Parameter Betydning for strømningsvariant Jordbundskort Sand, grus kalk, tørv - Ler, silt + Dræninformationer Høj sandsynlighed for + dræning Ingen eller lille sandsynlighed for dræning Vandløbstrace Høj grøft intensitet + Lille grøft intensitet - Afstrømningsdata Stort baseflowindex - Lille baseflowindex /03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 30
31 BESTEMMELSE AF Q4b Strømningsvarianten forekommer i de dele af ådalen/lavbundsarealet som er trykvandspåvirket. Data Parameter Betydning for strømningsvariant Arealanvendelseskort Vådområde, mose, skov, krat - Omdriftsareal, eng + Dræninformationer Høj sandsynlighed for + dræning Ingen eller lille sandsynlighed for dræning Vandløbstrace Høj grøft intensitet + Lille grøft intensitet - Afstrømningsdata Stort baseflowindex - Lille baseflowindex + Grundvandspotentialeforhold Højtliggende grundvandsspejl + Lavtliggende grundvandsspejl /03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 31
32 BESTEMMELSE AF Q4c Strømningsvarianten forekommer i drænede ådale/lavbundsområder og beskriver afstrømningsbidraget til dræn der stammer direkte fra overskudsnedbør fra selve ådalen/lavbundsarealet Data Parameter Betydning for strømningsvariant Arealanvendelseskort Vådområde, mose, skov, krat - Omdriftsareal, eng + Stor afstand til højbundsareal + Dræninformationer Høj sandsynlighed for + dræning Ingen eller lille sandsynlighed for dræning Vandløbstrace Høj grøft intensitet + Lille grøft intensitet - Afstrømningsdata Stort baseflowindex - Lille baseflowindex /03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 32
33 HYDROLOGIVURDERINGER EnviNa Kursus 20. marts 2014 Ole Munch Johansen Jacob Birk Jensen Bjarne Madsen
34 DAGSORDEN : Ankomst og kaffe/the med rundstykker : Velkomst og introduktion til dagen : Ådalshydrologi : Pause : Økohydrologi Cases : Frokost : Metoder til vurdering af påvirkning : Kaffe/the med brød : Feltmålinger og overvågning : Opsamling, evaluering og afslutning på dagens kursus 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 2
35 NATURTYPER I FOKUS 3 beskyttet Fersk eng Mose Natura Tidvis våd eng 7210 Avneknippemose 7220 Kildevæld 7230 Rigkær 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 3
36 HVAD UNDERSTØTTER VÅDE NATURTYPER I ÅDALE? RIGKÆR: Ingen udtørring (særligt mosser) Neutral/Høj ph 7-8 Lysåbne forhold Evt. temperatur Konkurrenceforhold som tilgodeser specialistarter: Stabile vandstandsforhold vandmætning iltfri rodzone Lav næringsstoftilgængelighed dominerende arter udebliver TIDVIS VÅD ENG: Fysisk forstyrrelse, afgræsning, høslæt, oversvømmelse sedimentaflejring, erosion 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 4
37 FYSISK FORSTYRRELSE 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 5
38 HVAD UNDERSTØTTER VÅDE NATURTYPER I ÅDALE? Udstrømning af grundvand 1. Trykvand 2. Gennemstrømning horisontalt 3. Overrisling Nedbør Oversvømmelse fra vandløb (2) (1) 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 6
39 EKSEMPEL PÅ OVERRISLING LÆSTEN BAKKER Synligt strømmende vand på overfladen, men ingen vand I dybt piezometer Bemærk terrænforhold! ler Primært grundvand 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 7
40 EKSEMPEL PÅ OVERRISLING LÆSTEN BAKKER Strømmende vand på terræn. Ingen vand i dybt piezometerrør 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 8
41 TRYKVAND = STABILE VANDSTANDSFORHOLD Typisk på fladt areal nedenfor skræntfod Gyngende undergrund 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 9
42 Oversvømmelse med vandløbsvand Urup Dam, Rigkær, Fyn Vissing Kloster, tidvis Våd Eng, Gudenåen 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 10
43 DRÆNVAND 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 11
44 Vandstand i våde naturtyper Trykvand Dræning/ Begrænset Udstrømning/ forhøjning Periodisk oversvømmet Styret af vandløb 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 12
45 Vandstandsforhold Våd eng: Stor variabilitet Højmose Rigkær: Lille variabilitet Aske/Ellesump m.m. 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 13
46 HVILKEN BETYDNING HAR VANDINDVINDING PÅ VANDSTAND/UDSTRØMNING I RIGKÆR Ved vandindvinding sænkes trykniveauet i det tilgrænsende grundvandsmagasin, hvilket kan sammenlignes med effekten af at sænke vandstanden i vandløbet 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 14
47 VANDSTANDSAFHÆNGIGHED Hvad sker der når vandstanden i en grundvandsafhængig naturtype sænkes? Hyppigere og længerevarende tørre perioder. Vintervandstand uændret. Mindsket udstrømning om vinteren og lavere vandstand om sommeren. iltning og mineralisering af den øverste del af tørven, frigivelse af næringsstoffer Ændring af konkurrenceforhold, udkonkurrering af specialiserede arter 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 15
48 KVANTITATIVE SAMMENHÆNGE Hvad er de primære udfordringer I forhold til at opstille kvantitative sammenhænge? Mange af de arter som er karakteristiske for grundvandsafhængige naturtyper er ikke direkte afhængige af vandmætning Det er betydeligt lettere at påvise en sammenhæng mellem næringsstoftilgængelighed og naturkvalitet end mellem vandstand og naturkvalitet Ændringer I systemerne foregår ofte over mange årtier 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 16
49 SAMMENHÆNG MELLEM VANDSTAND OG FOREKOMST AF TYPISKE RIGKÆRSARTER En åbenlys hypotese men med meget få konkluderende undersøgelser! Sådan gjorde vi: Registrering af alle arter indenfor 5 m cirkler omkring vandstandsrør Indsamling af vandstandstidsserier 35 lokaliteter 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 17
50 STATISTISK SAMMENHÆNG Middelvandstand (m.u.t.) Middelvandstand (m.u.t.) 20/03/2014 TM Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus
51 PLANTEINDIKATORER ELLENBERG VÆRDIER 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus Høj ph lav ph Høj næring lav næring Nygaard, Ejrnæs, DMU
52 5 Water vegetation relations NÆRINGSRATIO ELLENBERG N/R I RIGKÆR Velegnet til at vurdere Næringsbelastningen -korrelerer ikke med vandstand! Næring Litteratur: Andersen, et. al., 2013, Cost-effective assessment of conservation status of fens 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus ph Thesis p
53 MODEL SOM KOMBINERER VANDSTAND OG PLANTEINDIKATORER EN/ER Johansen, O.M., 2011, PhD afhandling 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 21
54 HYDROLOGIVURDERINGER EnviNa Kursus 20. marts 2014 Ole Munch Johansen Jacob Birk Jensen Bjarne Madsen
55 DAGSORDEN : Ankomst og kaffe/the med rundstykker : Velkomst og introduktion til dagen : Ådalshydrologi : Pause : Økohydrologi Cases : Frokost : Metoder til vurdering af påvirkning : Kaffe/the med brød : Feltmålinger og overvågning : Opsamling, evaluering og afslutning på dagens kursus 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 2
56 METODER TIL VURDERING AF PÅVIRKNING Integrerede hydrologiske modeller. 2D modeller (snit betragtninger) Analytiske metoder Konceptuelle vurderinger 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 3
57 INTEGREREDE HYDROLOGISKE MODELLER Vandforsyning, Karlby og Sørensen,
58 INTEGREREDE HYDROLOGISKE MODELLER Snit A-A Vandløb Vandløb A Våd natur A Indvindingsboring Vandløb Potentialelinie 10. Marts 2011
59 INTEGREREDE HYDROLOGISKE MODELLER Konceptuel model Numerisk model Geologi Nedbør Fordampning Vandløb/dræn Vandindvinding etc Diskretisering i tid og sted Numerisk beskrivelse af processer
60 INTEGREREDE HYDROLOGISKE MODELLER En god model kræver: Detaljeret geologisk og hydrologisk model (data og numerisk opløsning) Viden om hydrauliske parametre (ådalsskala) Data til kalibrering, validering m.m. (vandstand og afstrømning) Kan modeller anvendes til ådals simuleringer?: Eksisterende modeller er sjældent tilstrækkelige i deres opløsning Ådalen er ofte en gray/black box komponent I modellen. En fordeling på strømningsvarianter er mulig. Kræver ekstra data indsamling Nej Ja Almindelige grundvandsmodeller anvende til grundvandskortlægning lokale specialdesignede modeller EnviNa møde Grundvandsindvinding og natur 30. okt. 2012
61 INTEGREREDE HYDROLOGISKE MODELLER (Bismo og Rasmussen, 2007). 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 8
62 INTEGREREDE HYDROLOGISKE MODELLER (Simonsen og Johansen, 2007). 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 9
63 NUMERISKE MODELLERING AF ÅDAL 2D TVÆRSNIT Profile Graph Title Profile Graph Subtitle 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 10
64 NUMERISKE MODELLERING AF ÅDAL 2D TVÆRSNIT Model test: Vandstanden i vandløbet sænkes 1 m for forskellige situationer 60 2D model Lindenborg Å ved Volsted Indstrømning 100 l/s/km Ådal Gyttje/tørv lavpermeabelt kote (m) 0 50 l/s/km -20 Kalkmagasin højpermeabelt 50 l/s/km x (m) 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 11
65 NUMERISKE MODELLERING AF ÅDAL 2D TVÆRSNIT Situation 1 Alm Ådal cm sænkning I underliggende magasin (efter 2 år) kote (m) Gyttje/tørv K=3e-7 m/s 1 m sænkning af vandløbet 2 1 Kalk K=2e-4 m/s x (m) 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 12
66 NUMERISKE MODELLERING AF ÅDAL 2D TVÆRSNIT Situation 2: Kilde ved skræntfod kote (m) Kildevæld Kildevæld Gyttje/tørv K=3e-7 m/s Tørv/gyttje 3e-7 m/s 2cm sænkning I underliggende magasin 1 m sænkning af vandløbet 2 1 Kalk Kalk 2e-4 K=2e-4 m/s m/s x (m) 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 13
67 NUMERISKE MODELLERING AF ÅDAL 2D TVÆRSNIT Situation 3: Mellempermeabelt ådalsmagasin cm sænkning underliggende magasin kote (m) Gyttje/tørv K=3e-6 m/s 1 m sænkning af vandløbet 2 1 Kalk K=2e-4 m/s x (m) 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 14
68 NUMERISKE MODELLERING AF ÅDAL 2D TVÆRSNIT 8 Situation 4: højpermeabelt ådalsmagasin cm sænkning underliggende magasin kote (m) Gyttje/tørv K=3e-5 m/s 1 m sænkning af vandløbet 2 1 Kalk K=2e-4 m/s x (m) 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 15
69 NUMERISKE MODELLERING AF ÅDAL 2D TVÆRSNIT 8 Situation 5: Direkte kontakt mellem vandløb og tilgrænsende magasin kote (m) cm sænkning underliggende magasin Gyttje/tørv K=3e-7 m/s Kalk K=2e-4 m/s 1 m sænkning af vandløbet Ådalssediment fjernet under vandløbet x (m) 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 16
70 KONCEPTUELLE VURDERINGER Høj hydraulisk ledningsevne: lineær vandstandsafhængighed Lav hydraulisk ledningsevne: Vandløbsnær vandstandsafhængighed Terræn styrer vandstanden Klassificering af permeabilitet Meget lavpermeabel (<1e-7 m/s) Lavpermeabel (<1e-6 m/s) Mellempermeabel (1e-6 til 1e-5) højpermeabel (>1e-5) 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 17
71 KONCEPTUELLE VURDERINGER Stor udstrømning styrer vandspejlet i ådalen: Terræn styrer vandstanden 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 18
72 KONCEPTUELLE VURDERINGER Er det hydraulisk kontakt mellem det underliggende magasin og vandløbet (Q3)? Nej Ja ikke kritisk kritisk Q1 Q2 Q3 Q4b Q4c Risiko Kommentar + + Høj Ændring i vandløbsvandstand vil påvirke grundvandspotentiale og dermed også den diffuse udstrømning + - Mellem For meget højpermeable sedimenter kan ændring i vandløbsvandstand forplante sig ind mod skræntfoden og reducere Q1 til terræn + + Høj Ændring i vandløbsvandstand vil påvirke grundvandspotentiale og dermed også den udstrømningen ved skræntfoden/kilder + - Lav Idet Q2 opstæder må ådalsmagasinet være lavpermeabel og effekten af ændring i vandløbsvandstand vil være lokal omkring vandløbet Lav Idet både Q2 og Q4a/Q4c opstæder må ådalsmagasinet være lavpermeabel og effekten af ændring i vandløbsvandstand vil være lokal omkring vandløbet. EnviNa møde Grundvandsindvinding og natur 30. okt. 2012
73 KONCEPTUELLE VURDERINGER Kote-/vandspejlsforskel <0,5 m kritisk 0,5-2 m måske kritisk >2 m ikke kritisk Afstand? Vandspejlsændring (A) versus naturlig dynamik (B) A/B<0,2 ikke kritisk 0,2<A/B<0,5 måske kritisk A/B>0,5 kritisk Trykgradient <10 cm Kritisk cm Måske kritisk >30 cm ikke kritisk Gradient (I)? EnviNa møde Grundvandsindvinding og natur 30. okt. 2012
74 KONCEPTUELLE VURDERINGER Vandløbsdynamik versus dynamik i naturområde Tydelig sammenhæng Ingen korrelation kritisk ikke kritisk Vandspejl Tid Vandspejl Tid EnviNa møde Grundvandsindvinding og natur 30. okt. 2012
75 TJEKLISTE TIL VANDLØBSPROJEKTER OG NATURVURDERING (excel) Vurdering af påvirkning fra vandløbsrestaurerings terrestriske naturtyper i ådalen Overordnet spørgsmål: Ændres vandstand/udstrømning i terrestrisk naturområde ved ændring af vandstand i vandløbet? NATURKVALITET/SÅRBARHED Beskyttelsesniveau 3 Naturtype 3 mose Arter tilhørende våd natur, anført på habitatdirektivets bilag II/IV (Anfør arter), rødlister, Blank fredningslister Sejlmos, Gul Stenbræk PERMANENT VANDSPEJLSÆNDRING I VANDLØBET 0.2 INDIKATORER PÅ STRØMNINGSMØNSTRE Dræning/Grøftning, q4 Forekomst af kilder og/eller tydeligt trykvandspåvirkede områder Ådalsaflejring Tilgrænsende hydrologiske enhed / magasin Vertikal trykforskel natur/tilgrænsende hydrologisk enhed (dyb + kort boring) Direkte kontakt mellem vandløb og tilgrænsende magasin, strømningsvej Q3 (GOI) Intensivt (<75 m mellem dræn/grøft) ja lavpermeabel (<1e-6 m/s) Højpermeabelt regionalt magasin mellem(10-30 cm) begrænset VANDSSTAND/TRYKFORHOLD Vandspejlskote i grundvandsafhængig naturtype Nuværende vandspejl vandløb (middel) koteforskel natur-vandløb 1.07 Vandstandsforhold i naturområdet - naturlig dynamik meget stabil (<10 cm årlige udsving) Observeret sammenhæng mellem vandstand i vandløb og naturområde nej Naturlig dynamik i vandløbet 0.5 Vandspejlsændring / naturlig dynamik /03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 22
76 HYDROLOGIVURDERINGER EnviNa Kursus 20. marts 2014 Ole Munch Johansen Jacob Birk Jensen Bjarne Madsen
77 DAGSORDEN : Ankomst og kaffe/the med rundstykker : Velkomst og introduktion til dagen : Ådalshydrologi : Pause : Økohydrologi Cases : Frokost : Metoder til vurdering af påvirkning : Kaffe/the med brød : Feltmålinger og overvågning : Opsamling, evaluering og afslutning på dagens kursus 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 2
78 DATAINDSAMLING HVAD KAN GØRE OS KLOGERE? 1. Hydrologi Direkte måling af udstrømning Synkronvandføringsmålinger Vandstandsforhold, vandløb og natur Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne 2. Geologi Udbredelse og mægtighed af ådalsmagasiner Geofysiske metoder 3. Indirekte metoder Temperatur Vandkemiske parametre (ph, Ledningsevne (elektrisk), Aldersbestemmelse 4. Fuldskalaforsøg 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 3
79 MÅLING AF UDSTRØMNING 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 4 4
80 SYNKRONVANDFØRINGSMÅLINGER Lokalitet 5. okt okt nov feb Vandføring l/s Vandføring l/s Vandføring l/s Vandføring l/s Vadestedvej, st Midt overgang, st i.m. i.m. i.m. 320 Grøft, tilløb fra vest, st Grøft tilløb fra øst, st i.m. i.m 8 27 i.m. i.m. 0 i.m Over engen, st /03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 5
81 REGISTRERING AF VANDSTAND Forhandler af loggere og rør 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 6
82 Tryktransducere Pejlekote = top rør Barometerlogger (1): Måler barometertrykket Terrænkote 1 Pejling af vandspejl Logger under vand (2): Måler både barometertrykket og trykket fra det ovenliggende vand 2 Vi er interesserede I at kende vandspejlets kote (2) (1) beregnes (kompenseret tidsserie) Derefter flyttes kurven I forhold til den pejlede vandspejskote 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 7
83 MONITERING I PIEZOMETERRØR Vandstand i rodzonen Filteret placeres fra terræn til mindst 0,5 m dybde. Større dybde kan være nødvendig om sommeren også I rigkær Dybt rør til registrering af verkale gradienter Filtersættes under ådalssedimenter om muligt Loggeren placeres så den aldrig kommer over vand. Barologger skal altid være over vandet 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 8
84 EKSEMPLER PÅ KONTINUERT OVERVÅGNING AF VANDSTAND 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 9
85 VANDSTAND VED NATURSTATIONER 17 1) Meget stabil < 5 cm udsving 16.5 Vandstandskote (m) Bin1 Bin1 pejling Bin2 Bin2 pejling Bin3 Bin3 pejling 2) Nogen dynamik < 30 cm udsving 16 3) Nogen dynamik < cm udsving Aug13 17Aug13 01Sep13 16Sep13 01Oct13 16Oct13 31Oct13 15Nov13 01Dec13 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 10
86 SAMMENHÆNG MELLEM VANDLØB OG NATUR-VANDSTAND Kote / tryk (mvs) Kote / tryk (mvs) Sep13 27Sep13 30Sep13 02Oct13 05Oct13 07Oct13 10Oct13 12Oct13 15Oct Vandløb 1 Vandløb1 pejling 15.2 Vandløb2 Vandløb2 pejling 15 25Sep13 27Sep13 30Sep13 02Oct13 05Oct13 07Oct13 10Oct13 12Oct13 15Oct13 Stemmeværk trækkes Kote / tryk (mvs) Kote / tryk (mvs) Sep13 27Sep13 30Sep13 02Oct13 05Oct13 07Oct13 10Oct13 12Oct13 15Oct Natur 1 Natur 1 pejling Natur 2 Natur 2 pejling Sep13 27Sep13 30Sep13 02Oct13 05Oct13 07Oct13 10Oct13 12Oct13 15Oct13 Tydelig sammenhæng Kote / tryk (mvs) Natur 3 Natur 3 pejling Sep13 27Sep13 30Sep13 02Oct13 05Oct13 07Oct13 10Oct13 12Oct13 15Oct13 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 11
87 SAMMENHÆNG MELLEM VANDLØB OG NATUR-VANDSTAND Konklusion: Det er ikke vandstanden I vandløbet der får vandstanden ved naturstationerne til at stige Kote / tryk (mvs) Kote / tryk (mvs) Kote / tryk (mvs) Nov13 07Nov13 08Nov13 08Nov13 09Nov13 10Nov13 10Nov13 11Nov13 12Nov Nov13 07Nov13 08Nov13 08Nov13 09Nov13 10Nov13 10Nov13 11Nov13 12Nov Natur 1 Vandløb 1 Vandløb1 pejling Vandløb2 Vandløb2 pejling Natur 1 pejling Nov13 07Nov13 08Nov13 08Nov13 09Nov13 10Nov13 10Nov13 11Nov13 12Nov13 Vandstand I vandløb Topper 12 timer senere end ved naturstationerne Naturstationerne stiger hurtigt og falder inden Vandløbet topper Kote / tryk (mvs) Natur 2 Natur 2 pejling Nov13 07Nov13 08Nov13 08Nov13 09Nov13 10Nov13 10Nov13 11Nov13 12Nov13 Kote / tryk (mvs) Natur 3 Natur 3 pejling Nov13 07Nov13 08Nov13 08Nov13 09Nov13 10Nov13 10Nov13 11Nov13 12Nov13 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 12
88 SAMMENHÆNG MELLEM VANDLØB OG NATUR-VANDSTAND Konklusion: Der er ingen synlig respons på at trække stemmeværket i en uge Kote / tryk (mvs) Kote / tryk (mvs) Kote / tryk (mvs) Sep13 27Sep13 30Sep13 02Oct13 05Oct13 07Oct13 10Oct13 12Oct13 15Oct Vandløb2 Vandløb2 pejling 15 25Sep13 27Sep13 30Sep13 02Oct13 05Oct13 07Oct13 10Oct13 12Oct13 15Oct Vandløb 1 Vandløb1 pejling Natur 1 Natur 1 pejling Sep13 27Sep13 30Sep13 02Oct13 05Oct13 07Oct13 10Oct13 12Oct13 15Oct13 Kote / tryk (mvs) Natur 2 Natur 2 pejling Sep13 27Sep13 30Sep13 02Oct13 05Oct13 07Oct13 10Oct13 12Oct13 15Oct13 Kote / tryk (mvs) Natur 3 Natur 3 pejling Sep13 27Sep13 30Sep13 02Oct13 05Oct13 07Oct13 10Oct13 12Oct13 15Oct13 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 13
89 Måling af vertikale trykforhold Væsentligt, hvis der er tvivl om hvorvidt der er tale om overrisling eller vand nedefra 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 14
90 BESTEMMELSE AF HYRAULISKE PARAMETRE Slugtest: Estimering af hydraulisk ledningsevne Test egnet til små filtersatte boringer eks. Piezometerrør i ådale. Boringen fyldes / tømmes for vand og man registrere vandspejlets forløb efter forstyrrelsen 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 15
91 PUMPETEST Til vandforsyningsboringer filtersat i grundvandsmagasiner: Bestemmelse af transmisivitet T Der pumpes med konstant ydelse fra boringen og sænkningen som funktion af tiden analyseres ved brug af Theis ligningen (analytisk sænkning). Data til bestemmelse af T kan ofte findes på JUPITER for vandforsyningsboringer 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 16
92 GEOLOGI KORTLÆGNING AF ÅDALSMAGASIN Håndboringer 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus Gytjetykkelse 17 17
93 NATURLIGE TRACERE 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 18
94 KORTLÆGNING AF GRUNDVANDSUDSTRØMNING Anvendelse af termografi 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 19
95 KORTLÆGNING AF GRUNDVANDSUDSTRØMNING 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 20
96 KORTLÆGNING AF GRUNDVANDSUDSTRØMNING 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 21
97 Måling af vandløbstemperatur ( december 2010) 8,00 7,00 7,10 6,20 7,50 7,00 6,00 water temperature [ C] 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 middle left right 4,40 4,00 3,10 st.4 målestation 1 st.1,5 st waypoint [number] st.3 st.5
98
99
100 KORTLÆGNING AF GRUNDVANDSUDSTRØMNING Droner til kortlægning af grundvandsudstrømning Varmt grundvand på en kold dag Koldt grundvand på en varm dag Vegatationskortlægning sen vinter/tidlig forår 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 25
101 DIREKTE MÅLING AF EFFEKTEN AF VANDSTANDSSÆNKING FULDSKALAFORSØG MED VANDSTANDSÆNDRING I VANDLØBET: Hvor lang tid tager det før vi kan forvente en respons?? 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 26
102 NUMERISKE MODELLERING AF ÅDAL 2D TVÆRSNIT Situation 1 Alm Ådal cm sænkning I underliggende magasin (efter 2 år) kote (m) Gyttje/tørv K=3e-7 m/s 1 m sænkning af vandløbet 2 1 Kalk K=2e-4 m/s x (m) 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 27
103 TIDSLIGT FORLØB, RELEVANS: KAN VI MÅLE EFFEKTERNE I PRAKSIS Sy kalk: 0,05, Ådal:0,1 Ss 1e-5 Resultat: Efter 1 uge ses Ca. 50 % af ændringerne Tørv/gyttje 3e-7 m/s Tørv/gyttje 3e-5 m/s 20/03/2014 TM 30 - Hydrologivurderinger, anvendelsesorienteret kursus 28
Rigkærshydrologi. EnviNa-Kursus, Randers Naturcenter 27. november 2014 Ole Munch Johansen
Rigkærshydrologi EnviNa-Kursus, Randers Naturcenter 27. november 2014 Ole Munch Johansen Disposition Grundlæggende hydrologi Trykniveauer Strømning i jord Ådalshydrologi og hydrologi i rigkær Grundvandsudstrømning
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Ådalshydrologi. Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC
Ådalshydrologi Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC 1 Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC Disposition Vandets vej til ådalen Ådalstyper Strømningsvarianter Grundvandsafhængige
Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER. Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S
ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S Problemstilling Vi bruger i højere og højere grad modeller til at beregne
Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen
Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af
Grundvandsressourcen. Nettonedbør
Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen
Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.
Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT
KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT Seniorforsker Bertel Nilsson Forsker Mette Dahl Geolog Lisbeth Flindt Jørgensen Danmarks og Grønlands Geologiske
UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT
UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT - udfordringer ved Platanvej, Nykøbing Falster Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Gro Lilbæk, Anders G Christensen, Peter Tyge, Mikael Jørgensen, NIRAS Martin
Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?
Rørcenterdage, Teknologisk Institut, d. 17. og 18. juni 2009 - A1 LAR Lokal afledning af regnvand Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Jan Jeppesen (1,2) (1) Alectia A/S, Denmark (2)
Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen?
ATV Vintermøde Tirsdag d. 9. marts 2010 Vingstedcentret AARHUS Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende
SÅRBARHED HVAD ER DET?
SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej
Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk
Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning
Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder
1. Status arealer ultimo 2006
1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt
Hermed fremsendes invitation til møde og informationsmateriale om Udpegning af boringsnære bestkyttelsesområder (BNBO).
Århus 1. juni 2012 Til alle kommuner Att.: Grundvand Hermed fremsendes invitation til møde og informationsmateriale om Udpegning af boringsnære bestkyttelsesområder (BNBO). I forbindelse med kommunernes
Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser
ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre
Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK
Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt
Anvendelses- muligheder for GOI typologien
Anvendelses- muligheder for GOI typologien Igangværende projekt financieret af By- og Landskabsstyrelsen Mette Dahl, GEUS Klaus Hinsby, GEUS Jette Vindum, Kolding Kommune ATV møde om Grundvand/overfladevand-interaktion
2025 eller indtil dambrugets miljøgodkendelse. eller revideres, hvor der skal søges igen, hvis tilladelsen ønskes opretholdt.
Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande HALLESØ-VRADS DAMBRUG ApS Halle Søvej 5 Boest 8766 Nørre Snede 18. december 2015 Tilladelse til indvinding af overfladevand og grundvand til dambrug fra
Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?
Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag
ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
www.ikast-brande.dk Poul Breinholt Hansen Nr Greenvej 33 Arnborg 7400 Herning 13. november 2015
Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Poul Breinholt Hansen Nr Greenvej 33 Arnborg 7400 Herning 13. november 2015 Tilladelse til indvinding af grundvand til markvanding fra DGU. nr. 95.2348
Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3
Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2
NYT KILDEPLADSOMRÅDE I NÆRHED AF EU HABITAT OMRÅDE - METODER TIL KONSEKVENSVURDERING
NYT KILDEPLADSOMRÅDE I NÆRHED AF EU HABITAT OMRÅDE - METODER TIL KONSEKVENSVURDERING Civilingeniør, ph.d. Jacob Birk Jensen Geolog Martin Mortensen Geolog Torsten Bliksted NIRAS Civilingeniør Per Grønvald
Hydrologiske forhold i ådale og betydning for stoffer og processer
Hydrologiske forhold i ådale og betydning for stoffer og processer Mette Dahl ATV møde 20/11-08 om Forurenede grunde og overfladevand: Udfordringer og samarbejder på Schæffergården Indhold GOI typologiens
Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.
Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.
svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder
Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.
Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,
Hvis du vil teste en idé
KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt
VANDKREDSLØBET. Vandbalance
VANDKREDSLØBET Vandkredsløbet i Københavns Kommune er generelt meget præget af bymæssig bebyggelse og anden menneskeskabt påvirkning. Infiltration af nedbør til grundvandsmagasinerne er således i høj grad
HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel
HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech, Jesper Bruhn Nielsen og Jan Kürstein, NIRAS, Niels Henrik Spliid, Århus Universitet. ATV Vintermøde
Fælles Grundvand Fælles Ansvar
Fælles Grundvand Fælles Ansvar 1200 1100 1121 1000 900 895 800 700 600 500 756 568 575 640 637 654 610 605 541 733 696 583 862 533 511 802 743 695705 659 670 645 625 818 804 766 773 782 739 733 732 738
UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN. Af Flemming Damgaard Christensen,
UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN Af Flemming Damgaard Christensen, fldc@hofor.dk AGENDA Baggrund for BNBO istorie for BNBO Fremtiden for BNBO Konceptuelt model for BNBO Forudsætninger & matematik Betydningen
Boringsejer skal indsende borerapport og vandanalyse (forenklet boringskontrol) til kommunen senest 3 måneder efter denne tilladelse
Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Michael Damkjær Pedersen Hjortsvangen 80 B 7323 Give 14. december 2015 Tilladelse til etablering af ny boring til vandindvinding - Risbankevej 54 Ikast-Brande
Samspillet mellem grundvand, rigkær og oversvømmelser
Samspillet mellem grundvand, rigkær og oversvømmelser Grundvandets betydning for økosystemer i moser og på enge skal vurderes i Vandplanerne. Grundvandsforholdene er afgørende for, om rigkær kan opnå en
Niels Bjerregaard Holbækgårdsvej 20 8950 Ørsted
Niels Bjerregaard Holbækgårdsvej 20 8950 Ørsted Byg & Miljø Dato: 06. marts 2014 Reference: Per V. Misser Direkte telefon: 89 59 40 20 E-mail: pvm@norddjurs.dk Journalnr.: 10/3081 Fornyet og udvidet tilladelse
NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold
NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi
- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de
Danske vandløb - vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de grundlæggende mekanismer Torben Larsen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet TL@civil.aau.dk Foredrag for LandboNord, Brønderslev
Modellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven
Modellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 Opgaven er udformet af Peter Engesgaard, Geologisk Institut, Københavns Universitet 1 Formål Formålet med opgaven
Status for modellering af vand og varmestrømning
Status for modellering af vand og varmestrømning WP7 Interaktion med omgivende grundvandssystem Per Rasmussen & Anker Lajer Højberg GeoEnergi følgegruppemøde 10/4 2013 www.geoenergi.org Disposition Formål
Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.
NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat
www.ikast-brande.dk Frits Egon Nielsen Solsortevej 14 Fasterholt 7330 Brande 17. december 2015
Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Frits Egon Nielsen Solsortevej 14 Fasterholt 7330 Brande 17. december 2015 Tilladelse til at etablere og prøvepumpe ny haveboring på Sdr Karstoftvej 9
Notat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017
Notat Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017 24. april 2017 Projekt nr. 227678 Dokument nr. 1223154487
Fortynding i søer og fjorde
Fortynding i søer og fjorde Møde i ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand - 27. nov. 2013 Jørgen Krogsgaard Jensen To projekter: Fortynding i søer og fjorde til screening af effekter af
WETHAB HYDROLOGISK FORUNDERSØGELSE. April Marts Jacob Birk Jensen og Rikke Krogshave Laursen 17. Marts 2016
WETHAB HYDROLOGISK FORUNDERSØGELSE April 2015 - Marts 2016 Jacob Birk Jensen og Rikke Krogshave Laursen 17. Marts 2016 FORMÅL OG UDFØRELSE Forbedre forhold for Habitat naturtyperne: 2190: Fugtige klitlavninger
Ryegaard Grusgrav Vådgravning 1. Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune.
Ryegaard Grusgrav Vådgravning 1 NOTAT Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune. Baggrund Ryegaard Grusgrav planlægger at indvinde
Grundvandsmodel for Lindved Indsatsområde
Naturstyrelsen Aarhus Grundvandsmodel for Lindved Indsatsområde November 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Naturstyrelsen Aarhus Grundvandsmodel
Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort
Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse
Kan vådområder kompensere for effekten af vandindvinding?
Kan vådområder kompensere for effekten af vandindvinding? Detailstudie af vådområde på Borreby Møllebæk Temadag 4. marts 2013 Grundvandsets tilstand, klimaændringer og nye vandplaner Ole Munch Johansen,
BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund
BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1
Workshop 01 Indvindingstilladelser. ATV Vintermøde Marts 2018
Workshop 01 Indvindingstilladelser ATV Vintermøde 6.-7. Marts 2018 1 Ansøgning Vilkår Lovgivning Øvrige konflikter Politik Indvindingstilladelse Konsekvensvurdering Natur Vandløb 2 Tålegrænse? Overvågning
FOR LIDT VAND OG FOR MEGET:
FOR LIDT VAND OG FOR MEGET: BELYSNING AF FAGLIGE PROBLEMSTILLINGER I RELATION TIL VANDLØBS- OG ÅDALSNATUREN. Annette Baattrup-Pedersen, Daniel Graeber og Dagmar Kappel Andersen UDVIKLINGEN I AFSTRØMNINGEN
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1
Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Grundvandssænkning ved etablering af parkeringskælder ved Musikkens Hus Baggrund og introduktion
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,
HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN
HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.
Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?
Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet
Strømningsfordeling i mættet zone
Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling
Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.
ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger
ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU
Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Den fremtidige hospitalsbyen kommer til at består af det nuværende ca. 160.000 m 2 store sygehus i Skejby opført i 3 etager, der sammenbygges med ca. 216.000
KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN
KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP
HYDROLOGI Generelt og i Danmark. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk Afdeling Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
HYDROLOGI Generelt og i Danmark Torben O. Sonnenborg Hydrologisk Afdeling Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Forskningsinstitution
Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS
Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS Er råstofindvinding god under grundvandet god grundvandsbeskyttelse? Ja, da det skærmer mod anden forurening
Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model
Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model Notat udarbejdet af Hans Jørgen Henriksen, GEUS Endelige rettelser pr. 27. oktober 2002 1. Baggrund Storstrøms Amt og
Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.
Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning
Vandindvinding og konsekvensvurdering - erfaringer fra opsætning af BEST i Herning Kommune
Vandindvinding og konsekvensvurdering - erfaringer fra opsætning af BEST i Herning Kommune Jacob Birk Jensen, NIRAS A/S Marianne Jakobsen, Herning Kommune Disposition Vandindvinding og påvirkning af vandløb
Dykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel?
Dykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel? Sine Thorling Sørensen, Region Hovedstaden, Center for Regional Udvikling, Miljø Thomas Hauerberg Larsen, Orbicon Mads Troldborg, The James Hutton
Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.
Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion
Nitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer
Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg.
Dato: 23-11-2015 Sagsnr.: 09/21960 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Skodborg Vandværk Gejlager 6A 6630 Rødding Sendt pr. mail til: post@skodborgvandvaerk.dk Regulering af vandindvindingstilladelse
Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen
Naturgassens afløser. Bilag 1
Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 0403 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Naturgassens afløser Lars Bøgeskov Hyttel Nordjylland Tel. +45 9682 0405 Mobil +45 2940 7245 lbh@planenergi.dk
AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN
AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN Delprojekt under GUDP (2010-2015) projektet: Implementering af drænfilterteknologier til optimeret næringsstofreduktion (idræn) Partnere: Aarhus Universitet (Agroøkologi,
ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon
ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon 9. marts 2017 Kan klimaet ændre risikoen? Flere oversvømmelser og højere grundvandsstand på grund af klimaændringerne 35.700 kortlagte ejendomme
Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen
Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.
KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.
KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.
Indberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017
Indberetning af grundvandsdata Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017 Introduktion og kort overblik v/ Rasmus Moes 2 / Miljøstyrelsen Grundvandsovervågningen anno 1987 Effektovervågning i udvalgte oplande
Grundvandsmodellering på anlægsprojekter - Silkeborg motorvej
Grundvandsmodellering på anlægsprojekter - Silkeborg motorvej Jesper Damgaard, civilingeniør, Afd. for Vand, Geologi og Geofysik 1 Indhold Hvordan kan vi bruge grundvandsmodeller på anlægsprojekter? Motorvej
Sdr. Omme handels- og transportselskab Aps Skolegyden 18 7200 Grindsted
Sdr. Omme handels- og transportselskab Aps Skolegyden 18 7200 Grindsted Tilladelse til grundvandssænkning i forbindelse med råstofindvinding under grundvandsspejlet Billund Kommune meddeler hermed Sdr.
Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen
Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Seniorrådgiver, hydrogeolog, Susie Mielby, Afd. Grundvands og Kvartærgeologisk kortlægning Disposition: 1. Generelle rammer
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk
Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi?
DANVA temadag: Proaktiv klimatilpasning i vandsektoren Torsdag d. 28. januar 2010, Comwell, Kolding Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen
Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted
Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted Ansøgt kommune Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Grøndalsvej 1C 8260 Viby J miljoeogenergi@aarhus.dk Oplysninger om rådgiver Janni Thomsen,
Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet
Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller
Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Hydrogeolog Thomas Wernberg, ALECTIA Geolog Mads Kjærstrup, Miljøcenter Ringkøbing Introduktion til Analytiske
Kvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes. Jens Baumann GEO
Kvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes Jens Baumann GEO Godt borearbejde er en investering i fremtiden Rent drikkevand - også til vores børn Problem: Den måde vi laver
Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat. Delprojekt: Hønning Mose Delprojekt nummer: 9 SAC: DK009X179 Besigtigelsesdato: 8.
26. februar 2016 LIFE14 NAT/DK/000012 Tønder Kommune Sags id.: 01.05.00-P20-23-15 Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat Delprojekt: Hønning Mose Delprojekt nummer: 9 SAC: DK009X179 Besigtigelsesdato:
Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering
Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering
Erfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70
Erfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70 Indhold Om LIFE70projektet Projekteksempler på genopretning og drift - af rigkærene ved Arreskov Sø - af områder til rigkær ved Brændegård Sø - af rigkærene
Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 411 Offentligt. jan.08. jan.05 e2+ e2. distance (m) distance (m) Blindtest 1
Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 411 Offentligt 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 e2 jan.05 e2+ e2 jan.08 distance (m) distance (m) Blindtest 1
Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk
Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)
Notat om VVM-screening af to undersøgelsesboringer. 1. Projektbeskrivelse
Notat om VVM-screening af to undersøgelsesboringer 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Dansk Miljørådgivning for OM To undersøgelsesboringer til ca. 30 meter under terræn I vejareal på Tranevej
Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé
Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com
Byrådet Roskilde Kommune Køgevej 80 Postboks 100 4000 Roskilde. Munck Asfalt a/s Att.: Peter Miklos Slipshavnsvej 12 5800 Nyborg
Munck Asfalt a/s Att.: Peter Miklos Slipshavnsvej 12 5800 Nyborg Byrådet Roskilde Kommune Køgevej 80 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk