Erfaringer med sprog under udlandsophold blandt studerende på Københavns Universitet

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Erfaringer med sprog under udlandsophold blandt studerende på Københavns Universitet af Anne Sophie Grauslund Kristensen og Anne Marie Dyrberg Den Sprogstrategiske Satsning, januar 2017

2 RESUMÉ Undersøgelsen Erfaringer med sprog under udlandsophold er igangsat som en del af Københavns Universitets (KU) sprogstrategiske satsning, der i perioden gennemføres som et forskningsunderstøttet udviklingsprojekt, der skal føre til styrkelse af fremmedsprogskompetencerne hos studerende bredt på universitetet. Det forudsætter en behovsafdækning, der omfatter dels dialog med lokal uddannelsesledelse fagmiljøer og centrale enheder, og dels afgrænsede undersøgelser i form af spørgeskemaundersøgelser og fokusgruppeinterview. Denne undersøgelse retter sig konkret mod KUstuderende, der har været på udlandsophold i perioden Formålet er at finde frem til de studerendes holdninger til og behov for sprogkompetencer i forskellige situationer og kontekster. Formen er en spørgeskemaundersøgelse, der spørger om respondenternes alder, køn, studietilknytning og studieniveau. Der er spørgsmål til deltagelse i sprogkurser, generelle spørgsmål til sprogbrug under udlandsopholdet og spørgsmål om den sproglige forberedelse til udlandsopholdet. Spørgeskemaet er udsendt til 1289 studerende, og 714 har valgt at deltage i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 55 %. Fordelingen af respondenter svarer generelt til fordelingen af KU-studerende på en række parametre såsom alder, køn og uddannelsesniveau. For de studerende på studieophold ved universitet eller anden højere læreranstalt eller feltarbejde, er det mest brugte sprog engelsk, hvilket 75 % angiver at have brugt. Dernæst følger tysk, spansk og fransk, som bliver brugt af mellem 5-10 %. Undersøgelsen viser, at de studerendes sproglige kompetencer har indflydelse på deres valg af land for studieopholdet. 76 % af respondenterne har udtrykt, at deres sprogkompetencer har haft indflydelse på deres valg af opholdsland. Endvidere fravælger 17 % kurser på grund af manglende færdigheder i sprog som fransk tysk og spansk. Omkring en tredjedel af respondenterne angiver at have oplevet sproglige vanskeligheder under opholdet. Dette er mest fremtrædende blandt studerende, der er på ophold i Italien, 2

3 Frankrig, Spanien og Tyskland. Herudover mener en femtedel af respondenterne, at de ville have haft et bedre ophold, hvis de havde været bedre sprogligt forberedt. 13 % af respondenterne har taget et sommersprogkursus på KU, og 13 % har taget kursus uden for KU som forberedelse til udlandsophold. På sprogkurserne både inden og uden for KU læser de fleste studerende tysk, fransk og spansk. De to største årsager til ikke at have fulgt et af KU s sommersprogkurser er, at respondenterne ikke kendte til KUs sommersprogkurser og/eller at de mente, at sprogkurset ikke var nødvendigt, da de allerede er gode nok til sproget. Der er således en del studerende, der oplever sproglige udfordringer under deres ophold, og/eller mener, at de ville have haft et bedre ophold, hvis de havde været mere sprogligt forberedte, og/eller selv opsøger sprogundervisning, som forberedelse til deres udlandsophold. Behov for sprogstøttende initiativer findes således på tværs af fakulteterne. KU har tidligere haft sprogstøttende initiativer, såsom sommersprogskurserne udbudt frem til år 2016, som har kunnet støtte disse grupper af studerende og klæde dem bedre sprogligt på. 3

4 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 Undersøgelsen...5 Metode og teknisk afvikling...6 Biodata GENERELLE SPØRGSMÅL TIL UDLANDS- OG PRAKTIKOPHOLD... 9 Generelle spørgsmål til udlandsopholdet...9 Motivation for at tage på udlandsophold SPROGBRUG UNDER OPHOLD VED UNIVERSITET Sprogbrug i specifikke akademiske situationer under opholdet UDFORDRINGER VED BRUG AF FREMMEDSPROG I UDLANDET Sproglige vanskeligheder under opholdet ved et universitet Sproglige vanskeligheder under praktikopholdet SPROGLIG FORBEREDELSE TIL UDLANDSOPHOLD Sproglige kompetencer og faglige kurser Sproglig forberedelse og indflydelsen af dette på opholdets kvalitet SPROGKURSER OG SPROGTEST Sommersprogkurser Selvfinansierede kurser uden for KU Sprogkurser under udlandsophold Online sprogkurser KONKLUSIONER OG TENDENSER

5 1. Indledning Denne rapport beskriver en undersøgelse af behov for sprogkompetencer blandt studerende ved Københavns Universitet (KU), der har været på udlandsophold i studieåret Undersøgelsen er den anden af sin slags, og bygger videre på en lignende undersøgelse fra 2014, der undersøgte behov for sprogkompetencer hos studerende ved Københavns Universitet, der havde været på udlandsophold i studieåret Undersøgelsen placerer sig inden for en række afdækninger af sproglige udfordringer og behov set fra studenterperspektiv foretaget af KUs Sprogstrategiske Satsning. Med den Sprogstrategiske Satsning gør KU fælles sag med en række universiteter verden over, som satser særligt på at fremme flersprogethed hos studerende og kandidater for på denne måde at sikre bedre kvalifikationer blandt de studerende i deres uddannelsesforløb og i deres adgang til et globalt arbejdsmarked. I perioden gennemfører KU Sprogsatsningen som et forskningsunderstøttet udviklingsprojekt, der skal føre til styrkelse af sprogkompetencerne hos studerende bredt på universitetet. Som overordnet formål skal projektet sikre, at de studerende bliver rustet til studie- og praktikophold i udlandet og til den stigende internationalisering i uddannelsesmiljøerne og på arbejdsmarkedet. Projektet skal udvikle og understøtte universitetspædagogiske løsninger, der sikrer de bedste rammer for sproglig kompetenceudvikling for de studerende. Undersøgelsen Denne undersøgelse retter sig konkret mod KU-studerende, der har været på udlandsophold i perioden Målsætningerne er at afdække: hvordan studerende forholder sig til aspekter af spørgsmålet om sprogkompetencer som en del af deres uddannelse på KU i særdeleshed i forbindelse med udlandsophold hvilke erfaringer, de studerende har med at bruge fremmedsprog i løbet af deres uddannelse samt de udfordringer, de selv oplever i den forbindelse, med særligt fokus på udlandsophold viden som kan anvendes som grundlag for fremtidige beslutninger om sprogkompetencer i relation til udlandsophold 5

6 Formålet med undersøgelsen er således at finde frem til de studerendes holdninger til og behov for sprogkompetencer. Rapporten dækker de studerendes sprogbrug og sproglige vanskeligheder under udlandsophold ved universitet, ved praktikophold og under feltarbejde, deres udbytte af opholdet i forhold til sproglig formåen, og deres sproglige forberedelse inden opholdet blandt andet ved sprogkurser inden og uden for KU. Metode og teknisk afvikling Undersøgelsen er afviklet gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt alle studerende, som i løbet af studieåret var udvekslingsophold i forbindelse med deres studie på KU. Alle deltagere i undersøgelsen er anonyme. Spørgeskemaet blev udsendt til alle 1289 studerende, som i løbet af studieåret var registreret i International Uddannelsesservice som værende rejst på udvekslings- eller praktikophold. 714 studerende gennemførte hele spørgeskemaet, mens 57 besvarede dele af det. For at sikre et ensartet analyseudvalg og et rimeligt sammenligningsgrundlag på tværs af de enkelte spørgsmål er denne rapport alene baseret på de 714 respondenter blandt de studerende, der har gennemført hele spørgeskemaet, hvilket således giver en svarprocent på 55 %. En oversigt over fordelingerne af gennemført, nogen svar og distribueret kan ses i nedenstående graf. Graf 1: Samlet status for besvarelser 6

7 Biodata Indledende i spørgeskemaundersøgelsen har vi spurgt ind til respondenternes køn, alder, studieretning og uddannelsesniveau. Et overblik over biodata for alle 771 respondenter kan findes i Bilag 1. Tabel 1. Respondenter og studerende fordelt på fakulteter Resp. på udveksling ( ) Stud. på udveksling ( ) Procent stud. på udveksling ud af samlet population Resp. på sprogkursus (aug 2014) Stud. på sprogkursus (aug 2014) Antal KUstuderende (2014) HUM JURA SAMF SCIE SUND TEO Stud. i alt (8 %) 1 (0 %) 714 (31 %) (14 %) (26 %) (21 %) (100%) 371 (29 %) 227 (18 %) 357 (28 %) 245 (19 %) 93 (7 %) 3 (0,2 %) 1296 (100 %) 3,2 % 5,0 % 5,4 % 2,5 % 1,1 % 0,4 % 3,2 % 36 (38 %) 40 (28 %) (28 %) 18 (19 %) 33 (23 %) (11 %) 2 (2 %) 33 (34 %) 10 (7 %) 48 (33 %) (16 %) (23 %) 7 (7 %) 0 (0 %) (9 %) 0 (0 %) (19 %) 670 (2 %) Fordelingen af respondenter svarer generelt til fordelingen for KU-studerende på parametrene fakultet og sommersprogskursusdeltagelse (Se Bilag: 1. Biodata). Især fordelingen på fakulteter, hvor den største afvigelse er på 3% på Det Juridiske Fakultet. Blandt studerende på sommersprogkurser er der en større skævhed mellem antal studerende og antal respondenter fra de forskellige fakulteter. Det Humanistiske Fakultet er overrepræsenteret i dette spørgsmål i forhold til faktisk antal studerende på sprogkursus, hvorimod Det Samfundsvidenskabelige og Det Juridiske Fakultet er en smule underrepræsenteret (se tabel 1). Relativt er det især studerende fra Det Samfundsvidenskabelige og Det Juridiske Fakultet, der har været på udlandsophold i 2014/2015, mens der på Det Sundhedsvidenskabelige og Det Teologiske Fakultet er relativt færrest, der tager på studieophold i udlandet. 7

8 Graf 2. Fordeling af respondenter på køn De fleste respondenterne er mellem 23 og 26 år, og med 68 % (483, n = 714) er størstedelen af respondenterne kvinder (se graf i bilag). Graf 3. Fordeling af respondenter på uddannelsesniveau Derudover er de fleste respondenter på kandidatniveau eller på sidste år af deres bachelor (se Bilag: 1. Biodata). 8

9 2. Generelle spørgsmål til udlands- og praktikophold Denne sektion giver et overblik over praktiske oplysninger om respondenternes udlandsophold, såsom type af ophold, varighed og formål, hvorefter der fokuseres på respondenternes motivation for at tage på udlandsophold, samt om de planlægger nye ophold. Sidst ses der på lokale sprogkurser under udlandsopholdene. Generelle spørgsmål til udlandsopholdet Lig resultatet fra undersøgelsen i 2014, tager langt størstedelen af respondenterne på ophold ved et universitet eller en anden højere læreanstalt, idet 97 % (691, n = 714) af respondenterne angiver dette. Derudover har 3 % (18, n = 714) været på praktikophold hos en organisation eller en virksomhed og 1 % (5, n = 714) har været på feltarbejde (se graf 4). Graf 4: Hvilken type udlandsophold er dit nuværende ophold (kun ét svar) Cirka halvdelen (49 %, n = 714) tager på udlandsophold i efterårssemestret, mens en tredjedel tager af sted i forårssemestret. De resterendes udlandsophold finder sted henover begge semestre. Graf 5: Tidsrum for dit seneste udlandsophold Som det fremgår af tabel 2 er de fleste udlandsophold gået til USA, hvor 15,3 % (109, n = 714) af respondenterne har været på ophold. Dernæst er der flest studerende, der er taget til henholdsvis 9

10 Tyskland (10 %, 72, n = 714) og Australien (9 %, 67, n = 714). Endvidere er det værd at notere, at fire ud af de fem mest besøgte lande, er engelsktalende lande. Tabel 2. I hvilket land var du på ophold? Krydset med: Hvilken type udlandsophold er dit nuværende ophold (kun ét svar) Studieophold på et universitet eller en anden højere læreanstalt Praktikophold hos en organisation eller en virksomhed Feltarbejde USA ,3% Tyskland ,1% Australien ,4% Canada ,4% England ,3% Frankrig ,4% Spanien ,9% Norge ,3% Holland ,2% Østrig ,9% New Zealand ,8% Tyrkiet ,7% Sverige ,5% Skotland ,4% Hong Kong ,8% Singapore ,7% Japan ,5% Irland ,4% Italien ,3% Island ,1% Belgien ,0% Schweiz ,7% Portugal ,6% Tjekkiet ,4% Finland ,3% Grækenland ,3% Mexico ,3% Peru ,3% Rusland ,3% Argentina ,1% Brasilien ,1% Chile ,1% Kina ,1% Sydafrika ,1% Uganda ,1% Ungarn ,1% Andet (angiv) ,5% I alt, n I alt 10

11 Tabel 3: Opholdsland Andet-kategori I hvilket land var du på ophold? - Andet (angiv) Land Ophold ved universitet Ophold ved praktik Sydkorea 5 0 Colombia 3 0 Schweiz 2 0 Wales 2 0 Singapore 1 0 Grønland 1 0 Tanzania 1 0 Bulgarien 1 0 Grønland 0 1 Holland 1 0 Israel 1 0 Polen 1 0 Tyskland 1 0 Ikke oplyst 3 1 Motivation for at tage på udlandsophold Til spørgsmålet om hvad de studerendes motivation for at tage på udlandsophold har været, angives ønsket om personlig udvikling som den væsentligste drivkraft (se graf 6). Ønsket om fagligt udbytte følger dog tæt efter, og for over 60 % af respondenterne er en interesse for destinationslandet og ønsket om at blive bedre til et fremmedsprog også vigtige motiverende faktorer. Af de åbne svar fremgår det, at ønsket om at få et nyt perspektiv på sit fagområde, samt at lære andre universitetsformer at kende, også vægtes højt blandt de studerende (se bilag 5.3). Graf 6. Motivation for at tage på udlandsophold (evt. flere svar angivet) 11

12 3. Sprogbrug under ophold ved universitet Vi vender nu blikket mod hvilke sprog respondenterne brugte under deres ophold. Adspurgt om hvilket fremmedsprog respondenterne benyttede sig af i akademiske sammenhænge under deres udlandsophold ved et universitet, svarer langt de fleste engelsk (75 %, 521 n = 691). Tabel 4. Hvilket fremmedsprog benyttede du i udlandet i akademiske sammenhænge, fx ved forelæsninger, holdundervisning og eksamen? (Angiv kun ét sprog) Respondenter Procent Engelsk ,4 % Tysk 55 8,0 % Spansk 39 5,6 % Fransk 38 5,5 % Norsk 7 1,0 % Svensk 7 1,0 % Dansk 4 0,6 % Italiensk 3 0,4 % Japansk 2 0,3 % Kinesisk 2 0,3 % Portugisisk 1 0,1 % Tyrkisk 1 0,1 % Arabisk 0 0,0 % Islandsk 0 0,0 % Nederlandsk 0 0,0 % Andet 11 1,60% I alt ,0 % Med 8 % (55 n = 691) er der dernæst flest af respondenterne, der svarer, at de bruger tysk i akademiske sammenhænge. Spansk og fransk udgør herefter 3. og 4. pladsen med henholdsvis 5,6 % (39, n = 691) og 5,5 % (38, n = 691) af respondenterne. 12

13 Vi har undersøgt, om der er forskelle på hvilke sprog, der benyttes i akademiske sammenhænge under udlandsophold, imellem de forskellige fakulteter. Som det fremgår af tabel 5, er der kun meget små forskelle mellem fakulteterne. Teologisk Fakultet falder uden for sammenligningen her, da der kun har været én enkelt studerende afsted. Der er på tværs af fakulteterne en klar overvægt af studerende, der har benyttet engelsk, hvorefter sprogene tysk og fransk følger. I forhold til Det Humanistiske Fakultet er dog flere, der har benyttet spansk end fransk, og spansk er i det hele taget brugt af flere fra Det Humanistiske Fakultet end fra nogen af de andre fakulteter. Både i forhold til tysk og fransk er det tendensen at flest studerende fra Det Humanistiske Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har benyttet disse sprog, i forhold til de andre fakulteter, mens Det Juridiske fakultet lægger sig som den tredje i rækken (se tabel 5). Tabel 5. Hvilket fremmedsprog benyttede du i udlandet i akademiske sammenhænge, fx ved forelæsninger, holdundervisning og eksamen? (angiv kun et sprog). Krydset med: Hvilket fakultet er du indskrevet på? HUM JURA SCIENCE SAMF SUND TEO I alt Dansk 0,5% (1) Engelsk 57,7% (124) Fransk 9,8% (21) Italiensk 0,5% (1) Japansk 0,9% (2) Kinesisk 0,9% (2) Norsk 0,5% (1) Portugisisk Spansk 12,1% (26) Svensk 0,5% (1) Tyrkisk 0,5% (1) Tysk 14,4% (31) Andet 1,9% (4) 84,4% (81) 4,2% (4) 1,0% (1) 8,3% (8) 2,1% (2) 0,7% (1) 90,6% (135) 2,0% (3) 0,7% (1) 1,3% (2) 1,3% (2) 0,7% (1) 3,4% (5) 1,3% (2) 85,3% (157) 3,8% (7) 0,5% (1) 0,5% (1) 6,0% (11) 0,5% (1) 2,2% (4) 1,6% (3) 4,3% (2) 65,2% (30) 6,5% (3) 2,2% (1) 6,5% (3) 8,7% (4) 13,0% (6) 10 (1) I alt ,6% 75,4% 5,5% 0,4% 0,3% 0,3% 1,0% 0,1% 5,6% 1,0% 0,1% 8,0% 1,6% En tabel over sprogene angivet i Andet -kategorien findes i bilag

14 Sprogbrug i specifikke akademiske situationer under opholdet De studerende blev endvidere bedt om at rangere på en skala fra 1 til 4 (1 = meget enig, 2 = lidt enig, 3 = uenig, 4 = ikke relevant), hvor enige de var i en række udsagn om deres kompetencer inden for det sprog, som de primært benyttede sig af i akademiske sammenhænge. Vi vil her se nærmere på de fire sprog, som de studerende primært benyttede sig af i akademiske situationer; engelsk, tysk, spansk og fransk. Tabel 6: Kompetencer på engelsk i akademiske situationer ENGELSK, n = 521 Jeg kan forstå foredrag Jeg kan deltage i gruppearbejde og plenumdiskussioner Jeg kan give en akademisk præsentation Jeg kan læse op til undervisningen og til eksamen Jeg kan skrive opgaver Jeg kan forstå og afkode de lokale akademiske normer Jeg kan bruge fagsprog generelt Jeg kan klare skriftlig eksamen tilfredsstillende Jeg kan klare mundtlig eksamen tilfredsstillende Meget enig Lidt enig Uenig Ikke relevant Antal Procent 91,2% 4,4% 0,4% 4,0% Antal Procent 8 14,6% 1,5% 3,8% Antal Procent 73,7% 20,3% 1,7% 4,2% Antal Procent 90,4% 4,4% 1,0% 4,2% Antal Procent 81,8% 13,1% 1,5% 3,6% Antal Procent 71,4% 21,9% 2,7% 4,0% Antal Procent 73,7% 20,5% 1,9% 3,8% Antal Procent 79,5% 14,4% 2,5% 3,6% Antal Procent 64,5% 2 3,8% 11,7% Overordnet er de respondenter. som primært har benyttet sig af engelsk i akademiske sammenhænge meget enige i alle de ovenstående udsagn, idet over 70 % (n = 521) af den respondentgruppe har givet udtryk for dette ved alle udsagn undtagen i forhold til at kunne klare en mundtlig eksamen tilfredsstillende. Her er 65 % (336, n = 521) af denne respondentgruppe meget enige, mens 20 % (104, n = 521) er lidt enige og 4 % (20, n = 521) er uenige. Generelt er under 2 % (n = 521) af respondentgruppen uenig i udsagnene, og der tegner sig således et billede af, at langt størstedelen af studerende, som benyttede sig af engelsk i akademiske sammenhænge, ikke har oplevet de store udfordringer med sproget i forhold til de specifikke udsagn. 14

15 Tabel 7: Kompetencer på tysk i akademiske situationer Meget enig Lidt enig Uenig Ikke TYSK, n = 55 relevant Jeg kan forstå foredrag Jeg kan deltage i gruppearbejde og plenumdiskussioner Jeg kan give en akademisk præsentation Jeg kan læse op til undervisningen og til eksamen Jeg kan skrive opgaver Jeg kan forstå og afkode de lokale akademiske normer Jeg kan bruge fagsprog generelt Jeg kan klare skriftlig eksamen tilfredsstillende Jeg kan klare mundtlig eksamen tilfredsstillende Antal Procent 4 45,5% 14,5% Antal Procent 83,6% 12,7% 1,8% 1,8% Antal Procent 34,5% 43,6% 16,4% 5,5% Antal Procent 74,5% 14,5% 3,6% 7,3% Antal Procent 34,5% 47,3% 10,9% 7,3% Antal Procent 63,6% 25,5% 10,9% Antal Procent 41,8% 38,2% 18,2% 1,8% Antal Procent 34,5% 41,8% 9,1% 14,5% Antal Procent 45,5% 29,1% 10,9% 14,5% Overordnet har de respondenter, som primært har benyttet sig af tysk i akademiske sammenhænge lettest ved at deltage i gruppearbejde og plenumdiskussioner på tysk, læse op til undervisningen og til eksamen og forstå og afkode de lokale akademiske normer. Med henholdsvis 84 %, 75 % og 64 % (n = 55) er der flest i denne respondentgruppe, der er meget enige i udsagnene Jeg kan deltage i gruppearbejde og plenumdiskussioner (på tysk), Jeg kan læse op til undervisningen og til eksamen og Jeg kan forstå og afkode de lokale akademiske normer. I den enden ende af spektret er der flest i denne respondentgruppe, der er uenige i, at de kan bruge fagsprog generelt, give en akademisk præsentation og forstå foredrag, idet henholdsvis 18 % (10, n = 55), 16 % (9, n = 55) og 15 % (8, n = 55) er uenige i udsagnene Jeg kan bruge fagsprog generelt, Jeg kan give en akademisk præsentation og Jeg kan forstå foredrag. Tabel 8: Kompetencer på spansk i akademiske situationer SPANSK, n = 39 Jeg kan forstå foredrag Meget enig Lidt enig Uenig Ikke relevant Antal Procent 59,0% 30,8% 10,3% 15

16 Jeg kan deltage i gruppearbejde og plenumdiskussioner Jeg kan give en akademisk præsentation Jeg kan læse op til undervisningen og til eksamen Jeg kan skrive opgaver Jeg kan forstå og afkode de lokale akademiske normer Jeg kan bruge fagsprog generelt Jeg kan klare skriftlig eksamen tilfredsstillende Jeg kan klare mundtlig eksamen tilfredsstillende Antal Procent 25,6% 53,8% 15,4% 5,1% Antal Procent 20,5% 59,0% 17,9% 2,6% Antal Procent 51,3% 41,0% 5,1% 2,6% Antal Procent 53,8% 33,3% 10,3% 2,6% Antal Procent 30,8% 61,5% 7,7% Antal Procent 28,2% 56,4% 12,8% 2,6% Antal Procent 35,9% 51,3% 12,8% Antal Procent 20,5% 46,2% 17,9% 15,4% I forhold til brugen af spansk på udlandsopholdene er der flest respondenter, der er meget enige i, at de kan forstå foredrag og skrive opgaver. Lidt mere end halvdelen af de respondenter, der primært har benyttet sig af spansk i akademiske sammenhænge er også meget i, at de kan læse op til undervisning og eksamen. Derimod er der flest respondenter i denne gruppe, der er uenige i, at de kan klare mundtlige eksaminer og give akademiske præsentationer. Mens 18 % (7, n = 39) er uenige i, at de kan give en akademisk præsentation, er 59 % (23, n = 39) er dog lidt enige i, at de godt kan give en akademisk præsentation. Tabel 9: Kompetencer på fransk i akademiske situationer Meget enig Lidt enig Uenig Ikke FRANSK, n = 38 relevant Jeg kan forstå foredrag Jeg kan deltage i gruppearbejde og plenumdiskussioner Jeg kan give en akademisk præsentation Jeg kan læse op til undervisningen og til eksamen Jeg kan skrive opgaver Antal Procent 65,8% 26,3% 2,6% 5,3% Antal Procent 42,1% 34,2% 15,8% 7,9% Antal Procent 36,8% 34,2% 21,1% 7,9% Antal Procent 68,4% 18,4% 2,6% 10,5% Antal Procent 47,4% 31,6% 7,9% 13,2% 16

17 Jeg kan forstå og afkode de lokale akademiske normer Jeg kan bruge fagsprog generelt Jeg kan klare skriftlig eksamen tilfredsstillende Jeg kan klare mundtlig eksamen tilfredsstillende Antal Procent 57,9% 26,3% 7,9% 7,9% Antal Procent 39,5% 47,4% 10,5% 2,6% Antal Procent 47,4% 28,9% 18,4% 5,3% Antal Procent 42,1% 28,9% 15,8% 13,2% Blandt de 38 studerende, der primært har benyttet sig af fransk i akademiske sammenhænge, er flest meget enige i, at de kan læse op til undervisning og eksamen, forstå foredrag, og forstå og afkode lokale normer, hvilket henholdsvis 68 % (26, n = 38), 66 % (25, n = 38) og 60 % (22, n = 38) af respondenterne i denne gruppe er meget enige i. Samtidig er flest uenige i, at de kan give en akademisk præsentation (21 % er uenige), klare skriftlige og mundtlige eksaminer tilfredsstillende (henholdsvis 18 og 16 % er uenige), og at de kan deltage i gruppearbejde og plenumdiskussioner (16 % er uenige). Overordnet er der således flest respondenter (op til 91 % af de respondenter, der primært benyttede engelsk i akademisk situationer), der er meget enige i at de kan begå sig i mindst én af de givne situationer på engelsk. På tysk er der op til 84 % de respondenter, der primært benyttede tysk i akademisk situationer, der er meget enige i at de kan begå sig i mindst én af de givne situationer på tysk. På fransk er der op til 68 % de respondenter, der primært benyttede fransk i akademisk situationer), der er meget enige i at de kan begå sig i mindst én af de givne situationer på fransk. På spansk er der op til 59 % de respondenter, der primært benyttede spansk i akademisk situationer), der er meget enige i at de kan begå sig i mindst én af de givne situationer på spansk. Samtidig er der blandt de studerende, der primært benyttede sig af engelsk i akademiske situationer, kun op til 4 % af respondentgruppen, der er uenige i udsagnene, mens der ved de andre sprog er op til cirka 20 %, der er uenige. Fordelingen over de forskellige udsagn for sprog, som blev brugt af mindre end 10 respondenter kan findes i bilag for svarene fra de respondenter, som angav andet/andre sprog til hvilket sprog de primært benyttede sig af i akademiske sammenhænge. 17

18 4. Udfordringer ved brug af fremmedsprog i udlandet I undersøgelsen har vi spurgt, om de studerende har oplevet sproglige vanskeligheder, for eksempel i forbindelse med at fungere i arbejdssituationer, håndtere praktiske opgaver, leje bolig mm, under deres udlandsophold. Sproglige vanskeligheder under opholdet ved et universitet eller ved feltarbejde Som det fremgår af graf 7, har flertallet (69 %, n = 696) af respondenterne ikke oplevet sproglige vanskeligheder under deres ophold, mens 31 % (213, n = 696) har oplevet sproglige vanskeligheder. Graf 7. Har du oplevet sproglige vanskeligheder (fx i forbindelse med at forstå, tale, bestå eksamen, leje bolig mm) under dit ophold? Selvom flertallet af respondenterne ikke har oplevet sproglige vanskeligheder, er der stadig knap en tredjedel af de udrejsende, der har oplevet vanskeligheder. Vi vil i de følgende afsnit kigge nærmere på hvilke sproglige vanskeligheder disse studerende har oplevet. Vi har undersøgt, hvilke lande, de respondenter, som har oplevet sproglige vanskeligheder under deres ophold, har været på ophold i. Som det fremgår af tabel 10 er det særligt respondenter, der har været på ophold i Italien, Frankrig og Spanien, der har oplevet sproglige problemer. Brasilien, Chile, Kina, Rusland og Sydafrika falder uden for sammenligning her, da der kun har været én respondent afsted i disse lande. Tyskland er også værd at nævne, da der næst efter Frankrig frekvensmæssigt er flest respondenter, der har oplevet sproglige udfordringer under deres ophold i Tyskland. 18

19 Tabel 10. Sproglige vanskeligheder under ophold fordelt på lande for ophold I hvilket land var du på ophold? Krydset med: Har du oplevet sproglige vanskeligheder (fx i forbindelse med at forstå, tale, bestå eksamen, leje bolig mm) under dit ophold? Ja Nej I alt Brasilien 1 100,00% 0 0,00% 1 Chile 1 100,00% 0 0,00% 1 Kina 1 100,00% 0 0,00% 1 Rusland 1 100,00% 0 0,00% 1 Sydafrika 1 100,00% 0 0,00% 1 Italien 7 77,80% 2 22,20% 9 Frankrig 31 72,10% 12 27,90% 43 Spanien 28 66,70% 14 33,30% 42 Japan 7 63,60% 4 36,40% 11 Singapore 7 58,30% 5 41,70% 12 Tyrkiet 11 57,90% 8 42,10% 19 Østrig 10 52,60% 9 47,40% 19 Finland 1 50,00% 1 50,00% 2 Mexico 1 50,00% 1 50,00% 2 Peru 1 50,00% 1 50,00% 2 Tyskland 29 41,40% 41 58,60% 70 Belgien 2 28,60% 5 71,40% 7 New Zealand 5 25,00% 15 75% 20 Portugal 1 25,00% 3 75,00% 4 Hong Kong 3 23,10% 10 76,90% 13 Irland 2 22,20% 7 77,80% 9 Australien 13 20,00% 52 80,00% 65 Schweiz 1 20,00% 4 80,00% 5 Skotland 3 17,60% 14 82,40% 17 Sverige 3 16,70% 15 83,30% 18 Norge 4 14,30% 24 85,70% 28 England 7 13,70% 44 86,30% 51 Nederlandene 3 13,00% 20 87,00% 23 Island 1 12,50% 7 87,50% 8 USA 11 10,20% 97 89,80% 108 Canada 5 9,40% 48 90,60% 53 Argentina 0 0,00% 1 100,00% 1 Grækenland 0 0,00% 2 100,00% 2 Tjekkiet 0 0,00% 3 100,00% 3 Uganda 0 0,00% 1 100,00% 1 Ungarn 0 0,00% 1 100,00% 1 Andet (angiv) 11 47,8 % 12 52,2 % 23 I alt ,6 % ,4 %

20 De studerende blev herefter spurgt, om de havde kommentarer til sprogbrug under opholdet. Disse svar (åbne svar) kan ses kategoriseret i bilag 7.4. Sproglige vanskeligheder under praktikopholdet Blandt de respondenter, der har været på praktikophold, har flertallet (67 %, 12, n = 18) ikke oplevet sproglige vanskeligheder under deres ophold. Der er dog stadig 33 % (6, n = 18), der har oplevet sproglige vanskeligheder. Graf 8. Har du oplevet sproglige vanskeligheder (fx i forbindelse med at fungere i arbejdssituationer, håndtere praktiske opgaver, leje bolig mm) under dit praktikophold? 20

21 5. Sproglig forberedelse til udlandsophold Vi har undersøgt, hvorvidt de studerende mener, at deres sproglige kompetencer har haft indflydelse på deres ophold. Af graf 40 fremgår det tydeligt, at respondenternes sproglige kompetencer har haft indlfydelse på deres valg af destination for udlandsophold. 76 % (546 n = 714) af respondenterne har svaret Ja til at deres sproglige kompetencer har haft indflydelse på deres valg af destination, mens 24 % (168 n = 714) har svaret, at deres sproglige kompetencer ikke har haft indflydelse. Graf 10. Har dine sproglige kompetencer haft indflydelse på dit valg af destination for udlandsophold? Sproglige kompetencer og faglige kurser Det er endvidere blevet undersøgt, hvordan de studerendes sprogkundskaber har påvirket deres adgang til at følge bestemste fagkurser, under deres udlandsophold. Som det fremgår af nedenstående graf (graf 11) har 17% (119, n = 714) af respondenterne fravalgt kurser, som fagligt interesserede dem, fordi de blev udbudt på et sprog, de ikke følte sig stærke nok i. Graf 11. Har du fravalgt kurser, som fagligt interesser dig, fordi de blev udbudt på et sprog, du ikke følte dig stærk nok i? Nedenstående tabel viser hvilke sprog de kurser blev udbudt på, som de respondenter der måtte fravælge på grund af sproget (se graf 12). Graf 12. Hvilke(t) sprog blev disse kurser udbudt på? 21

22 Nedenstående tabel viser hvilke sprog de kurser, som blev fravalgt grundet sproget, blev udbudt på for de respondenter, der valgte det åbne svar Andet, hvilket? (se tabel 11). Tabel 11. Hvilke(t) sprog blev disse kurser udbudt på? - Andet, hvilket? Hvilke(t) sprog blev disse kurser udbudt på? - Andet, hvilket? Tyrkisk 7 Japansk 6 Islandsk 4 Hollandsk 3 Engelsk 2 Catalansk 2 Polsk 2 Finsk 2 Bulgarsk 1 Flamsk 1 Græsk 1 Koreansk 1 Portugisisk 1 Russisk 1 Schweizertysk 1 Ugyldig 6 De studerende blev endvidere spurgt, hvad der skulle til af forberedelse før opholdet, for at de kunne have fulgt de kurser, som de fravalgte. 22

23 Graf 13. Hvad skulle der til af forberedelse før opholdet, for at kunne følge sådanne kurser? Til dette svarer langt størstedelen, 72 % (86, n = 119), at de skulle have et Videregående sprogkursus, for at kunne have fulgt det fravalgte fagkursus, mens lidt over en tredjedel, 35 % (42, n = 119), skulle have haft et Begynderkursus i det pågældende sprog. Lige knap halvdelen, 48 % (57, n = 119), ville gerne have haft et Kursus i akademisk skrivning på det pågældende sprog. Blandt de åbne svar fra Andet-kategorien er der flest, der mener, at de skulle have været flydende på det pågældende sprog inden kursusstart for at få noget ud af kurset, mens et par stykker udtrykker, at de skulle have haft kendskab til fagsproget på det pågældende sprog. Én enkelt henviser til, at vedkommende ville have haft brug for undervisning i den lokale dialekt for at kunne have fulgt et fagkursus på lokalsproget. Sproglig forberedelse og indflydelsen af dette på opholdets kvalitet Den samlede respondentgruppe er blevet spurgt, om de ville have haft et bedre ophold, hvis de havde været bedre sprogligt forberedt. Her svarer størstedelen (60 %, 430 n = 714), at det ville de ikke, mens 21 % (154, n = 714) svarer, at det ville de (se graf 14). Graf 14. Ville du have haft et bedre ophold, hvis du havde været mere sprogligt forberedt? 23

24 Af nedenstående tabel (tabel 12) fremgår det, at det særligt er studerende, der har været i Italien, Frankrig, Spanien, Japan og Tyskland, der mener, at de ville have haft et bedre ophold, hvis de havde været bedre sprogligt forberedt. Tabel 12. Ville du have haft et bedre ophold, hvis du havde været mere sprogligt forberedt? Krydset med hvilket land, respondenterne var på ophold i. Opholdsland Ja Nej Ved ikke I alt (antal) Peru 2 100% 0 0% 0 0% 2 Uganda 1 100% 0 0% 0 0% 1 Italien 7 78% 1 11% 1 11% 9 Portugal 2 50% 1 25% 1 25% 4 Rusland 1 50% 0 0% 1 50% 2 Grækenland 1 50% 1 50% 0 0% 2 Frankrig 22 48% 15 33% 9 20% 46 Spanien 20 48% 16 38% 6 14% 42 Japan 5 45% 3 27% 3 27% 11 Tyskland 28 39% 27 38% 17 24% 72 Østrig 8 38% 9 43% 4 19% 21 Island 3 38% 4 50% 1 13% 8 Tyrkiet 5 26% 7 37% 7 37% 19 Sverige 3 17% 12 67% 3 17% 18 Singapore 2 17% 8 67% 2 17% 12 Hong Kong 2 15% 7 54% 4 31% 13 Australien 10 15% 46 69% 11 16% 67 Belgien 1 14% 6 86% 0 0% 7 Nederlandende 3 13% 14 61% 6 26% 23 Skotland 2 12% 12 71% 3 18% 17 New Zealand 2 10% 16 80% 2 10% 20 Irland 1 10% 7 70% 2 20% 10 Norge 3 10% 25 81% 3 10% 31 England 3 6% 37 71% 12 23% 52 Canada 3 6% 41 77% 9 17% 53 USA 5 5% 89 82% 15 14% 109 Brasilien 0 0% 0 0% 1 100% 1 Chile 0 0% 0 0% 1 100% 1 Sydafrika 0 0% 0 0% 1 100% 1 Ungarn 0 0% 0 0% 1 100% 1 Finland 0 0% 1 50% 1 50% 2 Mexico 0 0% 1 50% 1 50% 2 Schweiz 0 0% 3 60% 2 40% 5 Argentina 0 0% 1 100% 0 0% 1 24

25 Kina 0 0% 1 100% 0 0% 1 Tjekkiet 0 0% 3 100% 0 0% 3 Andet (angiv) 5 20% 12 48% 8 32% 25 I alt % % % 714 Respondenterne blev herefter bedt om at kommentere yderligere på spørgsmålet Ville du have haft et bedre ophold, hvis du havde været bedre sprogligt forberedt?. Disse kommentarer er sorteret og kategoriseret og kan findes i bilag

26 6. Sprogkurser og sprogtest For bedre at kunne imødekomme eventuelle sproglige udfordringer under studieopholdene, er vi interesserede i at vide mere om de studerendes sproglige forberedelse inden opholdet. Vi vil derfor her kigge nærmere på, i hvilket omfang de studrende har deltaget i sprogkurser inden og under deres udlandsophold. Sommersprogkurser Af de 714 respondenter har 13 % (90, n = 714) deltaget i KU s gratis sommersprogkurser som del af deres forberedelse til deres forestående udlandsophold. Graf 15. Deltagelse i KU s sommersprogkurser De deltagende i sommersprogkurserne fordeler sig ujævnt over fakulteterne, og det er især respondenter fra Det Humanistiske, Juridiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, der har benyttet sig af muligheden, hvorimod studerende fra SCIENCE, der rejser ud i stort antal, kun sjældent deltager i sommersprogkurserne: Graf 16: Deltagelse i KUs sommersprogkurser fordelt på fakultet 26

27 Med 36 deltagere (5 %, n = 714) er tysk det sprogkursus, der er flest studerende, der har deltaget i, efterfulgt af engelsk, hvor 27 studerende har deltaget (4 %, n = 714) (se graf 17). Dette afspejler det forhold, at Tyskland er det mest besøgte ikke-engelsksprogede land (se tabel 2, s. 9). Graf 17. Respondenter fordelt på sprog på sommersprogkurser 52 % (327, n = 714) af de respondenter, der ikke har deltaget i et sommersprogskursus, svarede, at de mente, at de allerede var gode nok til sproget (se graf 18). Graf 18. Årsager til at studerende ikke var på sommersprogkursus 27

28 Den anden mest udbredte grund til ikke at deltage i sommersprogskurser er, at de studerende ikke kender til muligheden. Selvom 5 % færre end ved undersøgelsen i 2014 svarer, at de ikke kendte til kurserne, er det stadig op imod halvdelen (43 %, n = 624) af de studerende, der ikke havde hørt om kurserne. Dette vidner om, at der stadig er udfordringer i forhold til udbredelsen af information om kurserne (se graf 18). Tabel 13. Respondenter der ikke har taget sprogkursus, fordi det ikke var nødvendigt (de er gode til sproget) fordelt på opholdslande Land Resp. der har svaret Det var ikke nødvendigt (jeg er god til sproget) Respondenter pr. land der ikke tog sprogkursus Chile Finland Peru Sydafrika England 35 76,1% 46 New Zealand 15 75,0% 20 Singapore 9 75,0% 12 Skotland 11 73,3% 15 USA 76 71,7% 106 Irland 5 62,5% 8 Canada 31 60,8% 51 Australien Norge 17 54,8% 31 Frankrig 17 53,1% 32 Rusland Schweiz Tyrkiet 7 41,2% 17 Nederlandende 9 40,9% 22 Hong Kong 4 33,3% 12 28

29 Sverige 6 33,3% 18 Tjekkiet 1 33,3% 3 Tyskland 13 27,7% 47 Japan 3 27,3% 11 Spanien 8 26,7% 30 Østrig 3 25,0% 12 Belgien Island 1 12,5% 8 Andet (angiv) 8 34,8% 23 I alt ,4% 624 Fordelingen af årsagerne til at de studerende ikke deltog i sommersprogkurserne på fakulteter viser, at det manglende kendskab til sommersprogkurserne er til stede på alle fakulteter (se tabel 14). Af Tabel 14 fremgår det dog, at det især er studerende fra SCIENCE (29,3 %, n = 266), Det Humanistiske Fakultet (26 %, n = 266) og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (24,4 %, n = 266), der ikke kendte til muligheden. Se bilag 2.4. for de åbne svar fra de studerende der angav Andet til spørgsmålet angående, hvorfor de ikke deltog i et sommersprogkursus. Tabel 14. Jeg kendte ikke til muligheden Fakultet Antal Procent Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 65 24,4 % Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE) 78 29,3 % Det Humanistiske Fakultet 69 25,9 % Det Juridiske Fakultet 31 11,7 % Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 23 8,6 % I alt ,0 % Af graf 19 fremgår det, at det ville passe 40 % af respondenterne bedre at tage et sprogkursus på et andet tidspunkt end i august. Blandt disse 40 % er et kursus løbende i forårssemestret især attraktivt, idet 34 % ønsker dette (se graf 20). 29

30 Graf 19. Ville et kursus på et andet tidspunkt passe bedre i forhold til dit udlandsophold? Derudover er respondenterne også interesserede i kurser, der ligger enten løbende i efteråret eller i juli. (se graf 20). Dette stemmer meget godt overens med resultaterne fra undersøgelsen i 2014, hvor juli og forår var de mest populære alternativer blandt respondenterne. Graf 20. Hvornår vil det passe dig bedst at tage et sprogkursus? Se bilag 2.7 for oversigt over de åbne svar og tidspunkter, som de studerende, der svarede Andet, angiv hvad, angav. Selvfinansierede kurser uden for KU På trods af det relativt lave antal deltagere på KU s sommersprogkurser, viser denne undersøgelse, at der tydeligvis er interesse for sprogkurser i forbindelse med udlandsophold. 21 % (148, n = 714) af respondenterne har deltaget i et selvfinansieret sprogkursus uden for KU (se graf 21) og videre svarer 63 % (93, n = 148) af disse respondenter, at de deltog i det selvfinansierede kursus, da de havde brug for det i forbindelse med deres udlandsophold (se graf 22). Det svarer til, at 13% (93, n = 714) af de studerende har deltaget i et selvfinansieret sprogkursus uden for KU for at dække et behov i forbindelse med deres udlandsophold. 30

31 Graf 21. Kurser uden for KU - Har du deltaget i et selvfinansieret sprogkursus uden for KU? Graf 22. Hvorfor tog du dette kursus? Interessant er det, at de sprog, som de studerende typisk har taget et selvfinansieret kursus i uden for KU, er de samme sprog, som er blevet udbudt på KU s gratis sommersprogskurser; tysk, fransk, spansk og engelsk (se tabel 15). Svarende til resultaterne fra 2014, er det igen tysk, som flest (9 %, n = 714) tager et kursus i, fulgt af fransk (4,5 %, n = 714). Tabel 15. Antal respondenter der har modtaget sprogundervisning uden for KU fordelt på sprog Hvilke(t) sprog har du modtaget undervisning i på dette sprogkursus? Sprog Respondenter Procent Tysk 64 9,0 % Fransk 32 4,5 % Spansk 21 2,9 % Engelsk 19 2,7 % Italiensk 5 0,7 % Andet 5 0,7 % Arabisk 2 0,3 % Japansk 2 0,3 % Kinesisk 2 0,3 % Portugisisk 2 0,3 % Norsk 1 0,1 % 31

32 Russisk 1 0,1 % Tyrkisk 1 0,1 % Dansk 0 0,0 % Koreansk 0 0,0 % Persisk 0 0,0 % Polsk 0 0,0 % Svensk 0 0,0 % Urdu 0 0,0 % n ,0 % Som det fremgår af graf 22, er den største grund til at følge et selvfinansieret sprogkursus uden for KU, at de studerende havde brug for det i forbindelse med et udlandsophold, idet 63 % svarer dette. Det viser sig, at 31 % (29, n = 93) af de respondenter, der har deltaget i et sprogkursus uden for KU, fordi de havde brug for det i forbindelse med udlandsophold, også har taget et sommersprogkursus på KU (se graf 23). Derudover har 50 % (32, n = 64) af de respondenter, der ikke tog sommersprogkurser på KU, men deltog i sprogkurser uden for KU, da de havde brug for det i forbindelse med udlandsophold, svaret, at tidspunktet for KU s sommersprogkurser ikke passede dem (se graf 24). Graf 23. Årsager til at studerende, der har fulgt et af KUs sommersprogkurser, har taget et selvfinansieret sprogkursus. Hvorfor tog du dette (KU s sommersprogkursus) kursus? Krydset med Ja, jeg har fulgt et af KU s sommersprogskurser. 32

33 Graf 24: Studerende der har taget et selvfinansieret kursus, fordi de mente, at de havde brug for det i forbindelse med udlandsophold - Krydset med årsager til ikke at deltage i KUs sommersprog I en nærmere analyse af hvilke sprog respondenterne fra de enkelte fakulteter tager kurser i uden for KU, viser det sig, at lig resultaterne fra 2014 har respondenter fra Det Humanistiske Fakultet haft stor interesse for tysk (47 %, n = 59). Det er også tysk, der har været det mest efterspurgte på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (34 %, n = 44), og hvor interessen fordelte sig over syv forskellige sprog på Det Naturvidenskabelige Fakultet ved sidste undersøgelse, er interessen i år også her mere samlet omkring tysk, som over halvdelen af respondenterne fra Det Naturvidenskabelige Fakultet (56 %, n = 18) har fulgt et kursus i (se graf 25). Graf 25. Sprog, der er modtaget undervisning i uden for KU, fordelt på fakulteter. Hvilke(t) sprog har du modtaget undervisning i på dette sprogkursus? Krydset med: Hvilket fakultet er du indskrevet på? 33

34 Sprogkurser under udlandsophold Som det fremgår af graf 26, fulgte 25 % (174, n = 696) af respondenterne, der var på udlandsophold, et sprogkursus under opholdet Graf 26. Tog du sprogkurser under studieopholdet? Idet 40 % (69, n = 174) af respondenterne, der fulgte et sprogkursus under deres studieophold ved et universitet eller feltarbejde, har fulgt et tyskkursus, er tysk det mest populære sprog at følge et kursus í under opholdet. Dette er fulgt af fransk, som 16 % (28, n = 174) har fulgt og spansk, som 13 % (23, n = 174) har fulgt (se graf 28). Graf 28. Sprog studeret under studieophold ved et universitet eller feltarbejde 34

35 Tabel 16: Hvilke(t) sprog tog du et kursus i under studieophold ved universitet? Andet Andre sprog på sprogkurser under studieophold Bulgarsk 1 Finsk 1 Hollandsk 2 Islandsk 2 Kantonesisk (Kinesisk) 1 Koreansk 1 Tjekkisk 2 Som årsag til at deltage i sprogkurser under opholdet svarer 41 % (71, n = 174) af de respondenter, der har været på studieophold, at det er for at kunne klare undervisningen bedre, og cirka lige så mange (42 %, n = 174) svarer, at det er af ren interesse (se graf 30). Graf 30. Årsager til at tage sprogkurser under udlandsopholdet ved universitet Online sprogkurser Når de studerende bliver spurgt, om det kunne have været nyttigt for dem at følge et interaktivt online forløb med et relevant sprog, mens de var på studieophold, svarer 24 % (169, n = 714) af respondenterne Ja til spørgsmålet. Med 58 % (416, n = 714) svarer flertallet Nej til spørgsmålet, mens 19 % (134, n = 714) svarer Ved ikke. (se tabel 17) 35

36 Tabel 17. Kunne det være nyttigt for dig at følge et interaktivt online forløb med i et relevant sprog, mens du var på udlandsophold? Antal Procent Ja ,7% Nej ,8% Ved ikke ,5% I alt Krydser man det ovenstående resultat med oplysninger om hvilket land, respondenterne var på ophold i, fremgår det, at det især er studerende, der har været på ophold i Italien, Østrig, Spanien og Tyrkiet, der mener, at de ville have haft nytte af at følge et interaktivt online forløb med et relevant sprog, mens de var på udlandsophold (se tabel 18). Det er dog også værd at fremhæve de studerende, der er på ophold i Frankrig og Tyskland, idet de frekvensmæssigt ligger blandt de højeste antal studerende, der mener, at det kunne være nyttigt at følge et interaktivt online forløb under deres ophold. Tabel 18. Interesse for online sprogkurser fordelt på opholdslande I hvilket land var du på ophold? Krydset med: Kunne det være nyttigt for dig at følge et interaktivt online forløb med i et relevant sprog, mens du var på udlandsophold? Ja Nej Ved ikke I alt Italien % % % 9 Østrig % % % 21 Spanien % % % 42 Tyrkiet % % % 19 Finland % % % 2 Peru % % % 2 Japan % % % 11 Schweiz % % % 5 Frankrig % % % 46 Nederlandende % % % 23 Sverige % % % 18 Tyskland % % 72 36

37 Belgien % % % 7 Andet (angiv) % % % 25 Norge % % % 31 Portugal % % % 4 Hong Kong % % % 13 Singapore % % % 12 England % % % 52 Canada % % % 53 Island % % % 8 Australien % % % 67 New Zealand % % % 20 USA % % % 109 Argentina % % % 1 Brasilien % % % 1 Chile % % % 1 Grækenland % % % 2 Irland % % % 10 Kina % % % 1 Mexico % % % 2 Rusland % % % 2 Skotland % % % 17 Sydafrika % % % 1 Tjekkiet % % % 3 Uganda % % % 1 Ungarn % % % 1 Ovenstående tabel kan være indikativ for hvilke sprog, de studerende kunne have haft nytte af at følge et interaktivt online forløb i, mens de var på ophold. De studerende blev herefter bedt om at komme med forlag til, hvad et sådan interaktivt forløb skulle indeholde. Disse kommentarer er sorteret og kategoriseret, og kan findes i bilag

38 Overordnet ønsker de studerende især, at der skal fokuseres på fagsprog på fremmedsproget. De efterspørger fagudtryk og grammatikundervisning. En del studerende ønsker dog også undervisning med fokus på hverdagssprog, såsom basale gloser og sætninger. Vigtigst for de studerende, der ønsker undervisning i dagligdagssprog, er muligheden for at tale med nogen for at kunne øve samtale. Flere studerende kommer også med forslag til, hvordan et sådan forløb konkret kunne udspille sig, og her henviser flere til de allerede eksisterende hjemmesider og apps Duolingo og Memrise. Mange studerende lægger dog vægt på, at de ikke ville have tid til at følge et sprogkursus under selve udvekslingen, men at de til gengæld meget gerne ville følge et før opholdet. 38

39 7. Konklusioner Sprogsatsningens undersøgelse blandt studerende, der har været på studierelateret udlandsophold, har således givet et indblik i nogle af sammenhængene mellem sprog brug, udfordringer og forberedelse og udlandsophold. Vi vil her konkludere på de vigtigste resultater fra undersøgelsen. Langt de fleste af de studerende, der tager på udlandsophold i løbet af studiet, tager på studieophold ved universitet eller anden højere læreranstalt. En lille gruppe tager på praktikophold, og en endnu mindre gruppe tager på feltarbejde. For de studerende på studieophold ved universitet eller anden højere læreranstalt eller feltarbejde, er det mest brugte sprog i langt den højeste grad engelsk, hvilket 75 % af de studerende bruger. Dernæst følger tysk, spansk og fransk, som bliver brugt af mellem 5-10 % af de studerende. Undersøgelsen viser, at de studerendes sproglige kompetencer har indflydelse på deres valg af land for studieopholdet. 76 % af respondenterne har udtrykt at deres sprogkompetencer har haft indflydelse på deres valg af opholdsland. Endvidere fravælger 17 % kurser på grund af manglende sprogfærdigheder på de pågældende sprog. Dette er især tilfældet for kurser udbudt på tysk, spansk og fransk. Omkring en tredjedel af de studerende på studieophold ved universitet eller på praktikophold oplever sproglige vanskeligheder under opholdet. Dette er mest fremtrædende blandt studerende, der er på ophold i Italien, Frankrig, Spanien og Tyskland. En femtedel af alle respondenterne mener, at de ville have haft et bedre ophold, hvis de havde været bedre sprogligt forberedt. Af denne gruppe respondenter ønsker flest, at de kunne have fulgt videregående sprogkurser som forberedelse til deres udlandsophold, mens næst flest ønsker, at de kunne have deltaget på kurser, der fokuserer på det akademiske sprog. 13 % af respondenterne har taget et sommersprogkursus på KU, og 13 % har taget kursus uden for KU som forberedelse til udlandsophold. På sprogkurserne både inden og uden for KU læser de fleste studerende tysk, fransk og spansk. De to største årsager til ikke at have fulgt et af KU s sommersprogkurser blandt de respondenter, som har taget sprogkurser uden for KU er, at de ikke kendte til KU s sommersprogkurser og/eller at de mente, at sprogkurset ikke var nødvendigt, da de allerede var gode nok til sproget. 24 % af respondenterne mener, at det kunne være nyttigt for dem 39

40 at følge et interaktivt online kursus under udlandsopholdet. De to største årsager til at følge et online kursus er dels for at klare sig bedre, og dels af ren interesse. Der er således en del studerende, der oplever sproglige udfordringer under deres ophold, og/eller mener, at de ville have haft et bedre ophold, hvis de havde været bedre sprogligt forberedte, og/eller selv opsøger sprogundervisning, som forberedelse til deres udlandsophold. Behov for sprogstøttende initiativer findes således på tværs af fakulteterne. KU har tidligere haft sprogstøttende initiativer, såsom sommersprogskurserne, der er blevet udbudt frem til år 2016, som har kunne støtte disse grupper af studerende og klæde dem bedre sprogligt på. Det anbefales, at der kigges nærmere på, hvordan de studerendes sproglige udfordringer kan imødekommes, for eksempel ved at der udvikles finansieringsmodeller for sådanne initiativer, således at de studerende kan få mere ud af deres udlandsophold. 40