Trivselsplan. Svenstrup Skole. - Social læreplan - Mobbeplan

Transkript

1 Trivselsplan Svenstrup Skole - Social læreplan - Mobbeplan Vedtaget i skolebestyrelsen november 2009

2 1 FORORD Trivselsplan Sociallæreplan Mobbeplan Svenstrup Skole er en folkeskole for alle børn i byen. Desuden modtager skolen elever til specialklasser På Svenstrup Skole skal alle have det godt i skole og i DUS! Svenstrup Skole arbejder med LP-modellen med det overordnede mål, at der i skolen etableres gode læringsmiljøer med gunstige betingelser for både faglig og social læring hos alle elever. Svenstrup Skoles personale anvender principper for anerkendende dialog. Denne Trivselsplan for Svenstrup Skole skal understøtte og styrke skolens sociale liv. Målet er, at skabe trivsel for den enkelte. Det er centralt, at skolens personale og forældre har stor betydning for det sociale liv på Svenstrup Skole. Af samme grund er det skolens samlede personale, elever og forældre, der har bidraget til Trivselsplanens indhold. Svenstrup Skole skal kendetegnes ved disse 5 værdier: Hensyn Positiv omgangsform Respekt for hinanden og vores forskelligheder Det er i samspillet med vores omgivelser, at vi udvikler os. Vi er helt afhængige af, at andre mennesker er tilgængelige for os på en understøttende måde. Via konstruktiv respons fra vores omgivelser kan vi udvikle et positivt syn på os selv og dermed udvikle os. Trivsel og læring Nye tanker og løsninger skal både afprøves hos den enkelte og via respons fra omgivelserne. Her bliver den sociale dimension altafgørende, idet det er kvaliteten af det sociale liv på skolen, der afgør, om den enkelte oplever tillid til omgivelserne. Tillid til at spørge om råd og tillid til at andre vil hjælpe på en understøttende måde. Denne sociale gensidighed sætter også i perspektiv, at vi ikke kan adskille den sociale, faglige og personlige dimension. Når vi styrker skolens sociale liv, styrker vi også fagligheden og dette får igen betydning for den enkelte elevs mulighed for at udvikle sig personligt. Sammenfatning Hver enkelt skal blive bevidst om, at vi alle er bidragsydere til et godt skoleliv på Svenstrup Skole, hvor alle har mod og lyst til at bruge sig selv og dermed udvikle sig socialt, fagligt og personligt. Målet Med de fem værdier som udgangspunkt er målet at styrke skolens sociale liv, så den skaber trivsel for den enkelte. Implementeringen er en proces, hvor vi løbende skal forholde os til de fem værdier. Fællesskabsfølelse

3 2 B Elever/børn C Fælles aktiviteter og tiltag på skolen Processen starter med voksne som rollemodeller A Trivsel via de fem værdier D Trivsel De fem værdier er udgangspunktet. Det er en løbede proces, at nå vores mål; at skabe trivsel for den enkelte. Den sociale læreplan tages op ved skoleårets start. Kommentarer til modellen: A Implementeringen starter hos skolens personale og forældre som rollemodeller. I samarbejde har vi ansvaret for at skabe trivsel for den enkelte. Herefter kan processen fortsætte hos eleverne. B For alle skolens områder I/DUS, M, S og Centerklassen/Spc.-DUS er de konkrete tanker/handlinger nedskrevet, så eleverne kan være medansvarlige i at forholde sig til værdierne. C Dette trin viser, at det ikke kun er i de enkelte klasser og skolens områder, at vi vil understøtte det sociale liv. Ved at styrke vores fælles aktiviteter i løbet af et skoleår, skal skolen også hænge sammen som en helhed. det mellem undervisningsdel/dus og hjem. Klassemøderne med titlen: Den gode klasse er et eksempel herpå. D Sidste trin angiver, at vi løbende skal forholde os til den sociale læreplan. Ved ny skoleårsstart skal elever, medarbejdere og forældre forholde sig til værdierne igen. Udover de konkrete handlinger, der er angivet for områderne, er det op til personalet at arbejde med værdierne, så de passer til eleverne. Læsningen af de fem værdier omsat til praksis På de næste sider fremgår de konkrete tanker/ handlinger, der skal understøtte de fem værdier. Først de enkelte områder. Herefter følger tiltagene under punkt C. I dette felt indgår også et øget fokus på den fælles opgave, der ligger i forældresamarbej-

4 3 OMRÅDE I / DUS Vis hensyn Mål at alle på Svenstrup Skole betragter sig som en del af et fællesskab, hvor det at vise hensyn er grundlaget for samværet både i undervisningsdel og fritidsdel. Ved at vi lytter til og hjælper hinanden Ved at vi inddrager hinanden i legen/fællesskabet Ved at vi opmuntrer hinanden Ved at vi hjælper, hvis der kommer en ny på skolen Ved at vi respekterer de regler og aftaler, som er i klassen og på skolen Ved at vi skiftes til at bestemme Positiv omgangsform Mål at alle på Svenstrup Skole har et sprog og en omgangsform, så alle føler sig godt tilpas. Vi vil lære hinanden godt at kende Vi vil værdsætte fællesskabet og inddrage hinanden Vi vil sige vores mening på en ordentlig måde Vi vil sige til hinanden, at vi kan lide at være sammen Vi vil holde aftaler og respektere hemmeligheder/fortroligheder Vi vil glæde os på andres vegne Vi vil rose hinanden Respekt for hinanden og vore forskelligheder de bliver respekteret. Vi vil arbejde på tværs af klasser i sociale og faglige sammenhænge Vi vil lege med andre end vi plejer, så alle kan lege sammen Vi vil gerne spørge hinanden om hjælp Vi vil fortælle hinanden, at det er OK, det den anden kan og gør Vi vil vise hinanden, hvad vi arbejder med - f.eks. skuespil Vi arbejder med intelligensprofiler Vi arbejder med den gode stol Fællesskabsfølelse de er en del af et fællesskab Vi deltager i skolefest Vi deltager i fastelavnsfest Vi deltager i grillfest Vi deltager i morgensamling Vi deltager i motionsdag og idrætsdag Vi deltager i tværsuger Æstetiske rammer Mål at de fysiske rammer på Svenstrup Skole er pæne og giver mulighed for forskellige aktiviteter. Vi rydder op efter os selv og efterlader toiletterne rene Vi afholder en fælles oprydningsdag både ude og inde Vi gør skolen indbydende med glade farver, planter og kunst/pynt på gangene og i fællesrummene

5 4 OMRÅDE M Vis hensyn Mål at alle på Svenstrup Skole betragter sig som en del af et fællesskab, hvor det at vise hensyn er grundlaget for samværet både i undervisningsdel og fritidsdel. Ved at støtte og hjælpe hinanden Ved at vise interesse for hinanden Ved at tale pænt til hinanden Ved at inddrage hinanden i leg og fællesskab Ved at lytte til hinanden Ved at glæde hinanden Positiv omgangsform Mål at alle på Svenstrup Skole har et sprog og en omgangsform, så alle føler sig godt tilpas. Ved at sige sin mening på en ordentlig måde Ved at være opmærksom på hinanden og rose hinanden Ved at vi kan stole på hinanden Ved at glæde sig på hinandens vegne Respekt for hinanden og vore Forskelligheder de bliver respekteret Ved at snakke og lege med alle Ved at respektere hinanden og hinandens ejendele Ved at respektere hinandens meninger og interesser Fællesskabsfølelse de er en del af et fællesskab Ved at have venskabsklasser Ved at samarbejde på tværs af klasserne Ved at deltage i fælles idrætsarrangementer Ved at deltage i morgensamlinger Ved at deltage i skolefesten Ved at vise hinanden, hvad vi har arbejdet med Æstetiske rammer Mål at de fysiske rammer på Svenstrup Skole er pæne og giver mulighed for forskellige aktiviteter. Ved at rydde op efter sig selv også på toiletterne Ved at gøre lokalerne hyggelige og indbydende Ved at udsmykke lokalerne Ved at afholde en fælles udendørs oprydningsdag OMRÅDE S Vis hensyn Mål at alle på Svenstrup skole betragter sig som en del af et fællesskab, hvor det at vise hensyn er grundlaget for samværet både i undervisningsdel og fritidsdel. Ved at støtte klassekammerater, der har det svært. Ved at give en ekstra hånd når det er nødvendigt. Ved at inddrage alle i fællesskabet Ved at respektere vores forskellige behov både i timerne og i frikvartererne Ved at tage særligt hensyn til centerklasseelever Ved at gribe ind, hvis man ser, at der ikke vises hensyn

6 5 Positiv omgangsform Mål at alle på Svenstrup Skole har et sprog og en omgangsform, så alle føler sig godt tilpas. Ved at hilse på hinanden at give et smil Ved at tale ordentligt til hinanden både i undervisningssituationer og i frikvarterer Ved anerkendelse Ved at være rolige Respekt for hinanden og vore Forskelligheder de bliver respekteret. Ved at acceptere hinandens forskelligheder Ved at lytte til hinanden både i samtaler i undervisning og i frikvarterer Ved at kunne stole på hinanden Ved at være opmærksomme på hvordan andre har det Fællesskabsfølelse de er en del af et fællesskab. Ved at hele skolen mødes til fællessamlinger ved højtider og op til ferier. Ved at organisere fælles julehygge for område S Ved at give mulighed for fælles aktiviteter i frikvartererne Ved at arbejde sammen i emneuger Ved at sige velkommen til nye klasser i området Ved at arrangere fælles idræts- og motionsdage Ved at arrangere små kulturelle indslag både ved gæster og elever Æstetiske rammer Mål at de fysiske rammer på Svenstrup Skole er pæne og giver mulighed for forskellige aktiviteter. Ved at udsmykke klasselokaler og fællesrum Ved at lokalerne udstyres med de nødvendige møbler med plads til alt og alle Ved at skabe miljø med møbler og planter i fællesrummet Ved at vægge og inventar behandles pænt Ved at eleverne i området tager ansvaret for oprydning CENTERKLASSER / SPC.-DUS Vis hensyn Mål at alle på Svenstrup skole betragter sig som en del af et fællesskab, hvor det at vise hensyn er grundlaget for samværet både i undervisningsdel og fritidsdel. Ved at hjælpe hinanden Ved at lytte og tale pænt til alle Ved at bære over med hinanden og blive gode venner igen Ved at være opmærksomme på, hvordan andre har det og tale med dem der er kede af det Ved at passe på hinanden og hinandens ting Positiv omgangsform Mål at alle på Svenstrup Skole har et sprog og en omgangsform, så alle føler sig godt tilpas. Ved at lave rare ting sammen med andre Ved at have alle med i fællesskabet Ved at sige ordentlig goddag og farvel til hinanden Ved at vente på tur og vide, at man kommer til Ved at smile og vise glæde ved at mødes med andre

7 6 Respekt for hinanden og vore Forskelligheder de bliver respekteret. Ved at vise for hinanden, hvad man kan og anerkende hinandens evner og mangfoldighed Ved at lade eleverne få ansvar i forhold til deres kompetencer eks. duks, praktisk hjælp, instruktørrolle eller ordstyrerrolle Ved at arbejde i par eller grupper Ved at optræde ved morgensamling Ved at lærerne i Centerklasserne er gæstelærere i andre klasser, for at informere om CK elevernes situation fra flere vinkler end den man umiddelbart får, når man mødes i dagligdagen Fællesskabsfølelse de er en del af et fællesskab. Ved at klassen får fælles oplevelser og laver fælles projekter eks. Lejrskole Ved at området laver fælles projekter/temaer eks. værkstedsdage og/eller udstillinger Ved at klassen/området har faste traditioner i løbet af året eks. julefest og fest med centerklasser på andre skoler Ved at være med i skolens fælles arrangementer Motionsdag, morgensamlinger, idrætsdag, skolefesten, juleafslutninger i kirken Ved at fortælle hinanden, hvad vi laver og evt. invitere de andre med Æstetiske rammer Mål at de fysiske rammer på Svenstrup Skole er pæne og giver mulighed for forskellige aktiviteter. Der er dukseordning i klasserne Sørge for at tingene har en kendt plads Alle rydder op efter sig selv og kan også godt samle affald op for andre, hvis de har brug for hjælp Flere grønne planter/blomster Udsmykning bl.a. med ting vi har lavet i klasserne eller i området FÆLLESOPGAVER Morgensamlinger Samlinger i områderne ca. to gange hver måned. Morgensang Enkelte elever/klasser viser hvad de kan. Indslag små kulturelle aktiviteter Velkomstdag for nye klasser i de enkelte områder Fællessamlinger Morgensang Første skoledag Før efterårsferien indslag v. område S Før juleferien indslag v. område I Før skolefesten indslag v. 6. årgang Før påske indslag v. område M Sidste skoledag Grøn udsmykning ude og inde Idrætsudvalget Motionsdag sidste dag før efterårsferien Idrætsdag DUSsen, Special-DUS og centerklasserne Aktiviteter på tværs af klasserne Goddag- og farvelsamling ved ferier Miljøråd Fast årlig skraldedag Papirsortering/indsamling af batterier

8 7 FORÆLDRE Den gode klasse Den gode klasse er et obligatorisk emne hvert år i alle klasser og er udgangspunkt for drøftelse af forældrenes rolle for den enkelte elevs og klassens trivsel. Den gode klasse kan være et selvstændigt møde eller et punkt på et forældremøde. Det er et forældrerådsarrangement med klasselæreren - og i indskolingen en DUS-pædagog som tilhører og evt. ordstyrer. Forældrene til elever i 0. klasse vil på et af de første forældremøder blive introduceret for modellen: Den gode klasse. Den gode klasse blev præsenteret første gang i 2006 af tidligere skolepsykolog i Aalborg kommune Åge Larsen. 33 af Aalborgs skoler anvender Åge Larsens oplæg til Den gode klasse. Den gode klasse har siden 2006 indgået i Svenstrup skoles Sociale læreplan, som en del af forældrerådenes opgave. Formål: at øge forældregruppens inddragelse og medansvar i det sociale liv i en klasse at skabe en øget forståelse overfor børn med forskellige former for særlige behov at give forældrene handlemuligheder og redskaber i forhold til egne børns trivsel i klassen at styrke læreres og pædagogers mulighed for at rumme børn med forskellige former for særlige behov i skolens normalklasser at øge det pædagogiske personales handlemuligheder i forhold til børnenes trivsel i klassen at der i forældregruppen opnås en gensidig forståelse og respekt for hinandens synspunkter og vilkår at de enkelte forældre bliver bevidste om løbende at opmuntre sammenholdet og et godt socialt arbejdsklima for børnene i klassen. Den gode klasse ifølge tidl. skolepsykolog Åge Larsen Den gode klasse opstår som et resultat af ligeværd, respekt for forskellighed, glæde ved at tage omsorg for hinanden og forståelse for, at der er gode grunde til, at børn er, som de er. Disse forudsætninger er i overvejende grad præget/dannet af børnenes nærmeste voksne, OG DET ER FORÆLDRENE. I stort set samme omfang som forældrekredsen omkring en klasse får etableret et frugtbart samarbejde baseret på normer/værdier som ovenfor nævnt udvikles den gode klasse. Det er i forældrekredsen som gruppe, modelfunktionen fra forældregruppen til klassen bliver aktiv. De gode vaner/normer formidles til klassen. Der sker en form for mesterlæreeffekt. SÅ: I børnehaveklassen introduceres FORÆL- DRESAMARBEJDET. Mindst en gang årligt eller efter behov tiere afholdes der forældremøde, der handler om forældrenes rolle i, at deres børn går i en god klasse. Mødet forberedes, dagsorden lægges og gennemføres i tæt samarbejde mellem klasseforældrerådet og klassens lærere - gerne med rådet som initiativtager og mødeledelse. Indholdet er forældrenes samtale om børnegruppens daglige samspil livet i klassen klassekammeratskaberne venskabsforhold hierarkiet, og de forhold og metoder, der er fremherskende heri, - altså DE RELATIO- NELLE FORHOLD, sådan som forældrene kender dem gennem deres børn. Målet er IKKE enighed men opnåelse af forståelse og respekt gennem ligeværdig samtale den samme størrelse, der er forudsætning for udvikling af den gode klasse.

9 8 Det er vigtigt at holde hensigten for øje: DET ER VORES OPGAVE AT STIMULERE VO- RE FÆLLES BØRN TIL AT VÆRE HIN- ANDENS GODE KLASSEKAMMERATER. Det er meget stimulerende for det gode forældresamarbejde og det gode skole/hjem samarbejde, at der sideløbende holdes børnemøder i klassen som en del af børnenes daglige skolegang. Her kan børnene hjælpe de voksne til at blive autentiske at få præcist kendskab til hvordan børnene kommer ud af det med hinanden. Et emne i relation til det gode forældresamarbejde er tit, hvad børnene anser for væsentligt, at de voksne tager sig af hjælper til med eller tages med på råd om. Det handler slet ikke om, at børnene skal bestemme, men om at børn bliver hørt, og dermed kan hjælpe på de voksnes forståelse af, hvor barnet/børnene er henne. Herved styrkes de voksnes mulighed for at være KLOGE voksne. Guide til ordstyrer i forbindelse med Den gode klasse Regler: deltagerne markerer med håndsoprækning deltagerne taler for sig selv ( jeg i stedet for man deltagerne må tale om alt, blot det siges på en ordentlig måde det er alles ansvar, at tonen er god (den måde forældrene snakker om hinanden, præger den måde børnene snakker med hinanden) Ordstyreren skal: Forholde sig neutral (man kan dog give sig selv ordet i dette tilfælde behøver man ikke være neutral) Sikre, at de der ønsker ordet, får det holde fast i historien, så der ikke trækkes irrelevante ting ind i debatten (snakke i dybden ikke rundesnak) Stille opklarende spørgsmål, hvis dette er nødvendigt (gerne formuleret: Det jeg hører dig sige er... Er det rigtig forstået? ) gribe ind, hvis nogle af deltagerne ikke overholder reglerne (fx taler uden at have fået ordet, medens andre sidder med hånden oppe) give tid, så alle får muligheden til at tænke over de tilpas udsædvanlige spørgsmål Ordstyreren må: stille spørgsmål (tilpas udsædvanlige måske lidt provokerende spørgsmål) give konkrete eksempler (for at sikre, at alle har forstået det samme) problematisere emnet ( Det du siger der, kan det ikke komme til at medføre, at.?) give sig selv ordet og komme med indlæg i debatten (ikke i form af løsninger ) Ordstyreren må ikke: komme med beskyldninger eller bebrejdelser gøre sig til dommer over de andres udsagn, men være åben og anerkendende svare på de andres indlæg, men opfordre deltagerne til at kommentere dem Indledningen kunne være: Hvordan er det at være forældre i x klasse? eller hvad er vi egentlig sammen her for? Afslutningen kunne være: Formulering af de aftaler der er besluttet.

10 9 MOBBEPLAN Forebyggelse: Skolens sociale læreplan beskriver fem værdier, som ligger til grund for trivslen på Svenstrup skole - Hensyn - Positiv omgangsform - Respekt for hinanden og vores forskelligheder - Fællesskabsfølelse - Æstetiske rammer efterlever vi alle disse værdier, burde mobbeplanen blive overflødig! Børn, der ændrer adfærd, skal have medarbejdernes særlige bevågenhed. Den enkelte klasse og DUS en udarbejder retningslinier for godt samvær i skolehverdagen. Klassernes trivsel er et fast punkt på forældremøder. Elevens trivsel er et fast punkt på klassekonferencer, skole/hjemsamtaler og elevsamtaler, som alle elever inviteres til mindst én gang årligt. Den gode klasser er en del af forældresamarbejdet Link:. Den sociale læreplan er en del af teamenes opgaver med klasserne. Retningslinier for handling hvis/når det på trods af alle forebyggende indsatser fra lærere, pædagoger og forældre alligevel opstår mistrivsel : Problemløsningen sker i tæt samarbejde mellem barn/ forældre/ lærere/pædagoger/ trivselspersoner. Den enkelte elev og de øvrige implicerede elever inddrages. Skolens ledelse orienteres altid og skolepsykologen inddrages efter behov. Teamet, lærer / pædagoger omkring barnet klarlægger problematikken hvad sker der, hvem er involveret? I de enkelte team arbejdes der systematisk med LP-modellens analysemodel. Trivselsperson orienteres og inddrages efter behov. Implicerede forældre kontaktes. Trivselsproblematikker kan tages op i skolens Trivselsforum via forældre, lærere/pædagoger og trivselspersoner. PPR og /eller socialforvaltningen kan inddrages. MOBNING ER ALTSÅ HELT FORBUDT