Erfaringsopsamling Projekt Flere praktikpladser

Transkript

1 Erfaringsopsamling Projekt Flere praktikpladser

2 Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund Introduktion til projekt Flere Praktikpladser Erfaringsopsamling Historik og dokumentliste Muligheder og barriere: Metoder: Juridisk forpligtende ordninger kontra frivillige ordninger At finde og matche lærlinge og arbejdssøgende med byggevirksomhederne Erhvervsskolernes rolle Lærlinge i eller uden for boligorganisationen Byggevirksomhedernes strategi for rekruttering 23. november 2011 Side 2 af 11

3 Baggrund Praktikpladsmanglen er stor, det skønnes at der mangler omkring 2000 praktikpladser i bygge og anlægsbranchen. Mange unge må på denne baggrund opgive deres uddannelse. Samtidig kan vi indenfor en forholdsvis kort årrække komme til at mangle faglært arbejdskraft, når de store årgange går på pension. I bygge- og anlægsbranchen er mænd med dansk oprindelse tydeligt overrepræsenteret. Mens 11,5 pct. af alle mandlige lønmodtagere med dansk oprindelse arbejder indenfor denne branche, gælder det samme kun for 7,7 pct. af nydanskere fra vestlige lande og for 3,1 pct. nydanskere fra ikke-vestlige lande. Desuden bor nydanskere, herunder ikke-vestlige nydanskere, ofte i almennyttigt boligbyggeri. Langt hovedparten af ikke-vestlige nydanskere mellem 16 og 64 år er under 30 år og mange uden uddannelse. En del af disse unge søger uddannelse i bygge- og anlægsbranchen, og har desuden gennemført et grundforløb. På grund af manglende praktikplads, må de ofte opgive deres uddannelse. I de kommende år vil byggeaktiviteten stige i de almene boligområder. I 2010 blev der givet tilsagn til boliger som skal bygges. Ligesom Folketingets boligaftale har afsat et anseligt milliardbeløb til renoveringer fra 2011 frem til Derudover er der i forbindelse med regeringens kickstart yderligere fremrykket 5,5 milliarder til byggeri og renovering. På denne baggrund er det oplagt, at boligorganisationerne har en interesse i at arbejde for flere praktikpladser til unge i boligområderne. Hvordan kan parterne i byggekæden, herunder boligorganisationerne, byggevirksomhederne og de tekniske skoler, hjælpe hinanden med at få uddannet flere unge til fremtiden? 23. november 2011 Side 3 af 11

4 Introduktion til projekt Flere Praktikpladser Projektets to hovedformål 1. At udvikle og afprøve metoder til at skaffe flere praktikpladser i byggebranchen gennem: En Code of Best Practice, hvor boligorganisationerne i samarbejde med byggevirksomhederne arbejder på at oprette flere praktikpladser i de igangværende byggerier. En udvikling af Code of Conduct, hvor byggevirksomheder og bygherrer kan tilslutte sig et adfærdskodeks omkring social ansvarlighed, og hvor ansvaret for uddannelse af unge indgår med henblik på at oprette flere praktikpladser. Udvikling, afprøvning og erfaringsudveksling af krav skrevet ind i udbudsmaterialet i forskellige former. 2. At man gennem brugen af de ovenstående metoder skaffer 30 unge nydanskere en praktikplads. Geografi Projektet er foregået i tre byer: Københavns vestegn, Aarhus, Aalborg og Herning. Det er helt tilfældigt, at det er denne geografiske fordeling, der er foregået. Årsagen er, at det har været boligorganisationer fra de respektive byer, der har været positive overfor et konstruktivt samarbejde. Projektets parter Integrationsministreret, BRFkredit, boligorganisationer, byggevirksomheder og tekniske skoler. Organisering Projektet er støttet økonomisk af Integrationsministreret og BRFkredit med Karin Parbst fra BRFkredit som projektleder. Følgegruppen består af: BRFkredit, KTS, Enemærke og Petersen, Engsøgruppen, Dansk Byggeri, Bolig Hjørring, Københavns Kommune, KAB, Vapnagaard Helsingør, Århus omegn, Integrationsministeriet, Rockwool Fonden, Plus Bolig Aalborg og BAT-kartellet. Tidsramme 3. januar december Historik og dokumentliste I flere år har boligorganisationerne ønsket at være med til at skabe beskæftigelse til beboerne i de almennyttige boligområder, da arbejdsløshed er et særlig stort problem her. I denne gen- Vision CSR-chef Lene Hjorth, BRFkredit Vi vil gerne være med til at fremme at flere unge får uddannelse og job i de almene boligområder. Udviklingen af Code of Conduct og det stærke partnerskab, vi har mødt gennem projektet, vil betyde, at flere unge vil få en praktikplads, som er BRFkredits væsentligste formål med at være med i dette spændende arbejde 23. november 2011 Side 4 af 11

5 nemgang har vi forsøgt, at skabe et overblik over den proces og det arbejde, der er foregået i forbindelse med projekt Flere Praktikpladser. Følgende dokumenter er opsamlet af projektets følgegruppe. Listen er ikke fyldestgørende og aktiviteter før år 2008 er ikke repræsenteret. Ønsker du at rekvirere dokumenter fra listen, kan du kontakte projektleder Karin Parbst. Dokument Køge Lejerbo Søparken. 18 unge i henholdsvis 2008 og 2009 ansættes til sommerferiejob, i byggeriet af deres egen bebyggelse. Ordningen er et samarbejde mellem byggevirksomheden Enemærke og Petersen og Lejerbo. Ordningen blev etableret på frivillig basis. Dokument Beskæftigelsesfremme i forbindelsen med Vestbyparken i Hjørring (Sociale klausuler) Bilag: Tillæg til udbudsmaterielet Bolig Hjørring og Hjørring Kommune indsætter sociale klausuler i udbuddet vedrørende Vestbyparken. Generelt er erfaringerne gode. Dog skal det bemærkes, at der var modstand i begyndelsen. Efterhånden som projektet skred frem, og der blev ansat nye lærlinge, overvandt man problemerne og samlet set er der stor tilfredshed. Som Christian Christensen fra tømrerfirmaet Jesper Thomsen udtrykker det: Der skal noget til, at vi kommer over vores forstokkethed. Dokument Københavns Kommunes sociale klausuler: Bilag: Cirkulærer nr. 11/2010 Krav til private virksomheder om beskæftigelse af praktikanter: Udkast til kontrakt klausul Vejledning til rådgivere Vejledning til leverandører Vejledning til projektledere Eksempel på kontrakt klausul Københavns Kommune indførte i 2010 sociale klausuler om praktikpladser i deres byggeudbud. De sociale klausuler bliver udformet på en sådan måde, at det ikke er et krav, at virksomheden tager nye lærlinge på hvert projekt. Gamle lærlinge kan også tælle med. Dette for at i mødekomme virksomhedernes bekymring. Hvis hvert nyt byggeprojekt skal udløse nye lærlinge, vil det blive svært at styre lærlingeindtaget i virksomhederne. Københavns Kommune regner med en lærlingefrekvens på 10 %. Erfaringerne med de sociale klausuler har været positive. Målet med de 10 % lærlinge ser ud til at blive opfyldt. Antallet af nye praktikpladser vides ikke. 23. november 2011 Side 5 af 11

6 Dokument Aarhus Kommunes sociale klausuler. Bilag: Model for uddannelsesklausuler Eksempel på uddannelsesklausul Dokument Partnerskabsaftalen Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske skole, UU- Nord og Herlev Kommune. Erfaringerne har været gode. Det er lykkedes at få oprettet mange nye praktikpladser. Succesen skyldes at opgaverne hos de forskellige parter nu bliver aftalt og koordineret. Dette skaber et fokus, der ikke har været tidligere. Lignende partnerskabsaftaler er nu blevet indført i fem kommuner. Historik fortsat 2011 januar: BRFkredit begynder projekt Flere Praktikpladser med støtte fra Integrationsministeriet. Projektet har til formål at udvikle metoder til for at skaffe flere praktikpladser. Som en del af denne metodeudvikling skal der fremskaffes mindst 30 praktikpladser april: Udvikling af Code of Conduct for både boligselskaber og boligorganisationer i projekt Flere Praktikpladser. I april afholdes en workshop hvor henholdsvis boligorganisationer og byggevirksomheder udvikler en Code of Conduct. Meningen med denne Code of Conduct er, at boligorganisationer og byggevirksomheder skal indgå frivillige samarbejdsaftaler, om de beskæftigelsesudfordringer der måtte være i boligområdet/lokalområdet. Det gælder muligheder for praktikpladser, forpraktikker, skånejob, almindelige job, fritids - og feriejob. Byggevirksomhederne ser det som en stor fordel, at det er frivilligt. Dette er ikke for at undgå at indgå i samarbejdet, men netop for at kunne indgå som en partner der har noget at byde på, og derfor også kan have positiv indflydelse på indholdet og udformningen af samarbejdet. Boligorganisationerne vil meget gerne samarbejdet og udvikle på dette område september: Lancering af Partnerskabsaftaler mellem BL og Dansk Byggeri BL og Dansk Byggeri lader sig inspirere af arbejdet med Code of Conduct og udvikler sammen en partnerskabsaftale. Formålet med partnerskabsaftalen er at skabe beskæftigelse og praktikpladser i forbindelse med boligorganisationernes byggerier. Vision Boligforeningen Århus Omegn Boligforeningen Århus Omegn vil i fremtiden være en proaktiv medspiller i udviklingen af såvel de eksisterende som de kommende lokalområder, hvor Boligforeningen har og vil bygge sine nye boliger. Boligforeningen vil i en konkurrencesituation vælges som samarbejdspartner af Århus og andre kommuner ved, at der udover boligernes høje kvalitet lægges vægt på det hele boligmiljø og dermed sikring af beboernes sociale vilkår. Boligforeningen Århus Omegn vil gennem sin proaktive tilgang til det boligsociale arbejde i lokalområdet sikre, at den boligsociale indsats ikke alene er til gavn for beboerne inden for afdelingernes områder, men er synlig for - og til gavn for alle i lokalområdet. 23. november 2011 Side 6 af 11

7 2011 november: Erfaringerne fra projekt Flere Praktikpladser opsamles. Erfaringerne fra projekt Flere praktikpladser opsamles i denne erfaringsopsamling. I projektet er der gjort brug af tre metoder. 1: En lavpraktiks tilgang, hvor projektleder Karin Parbst ved hjælp af BRFkredits kontakter til boligorganisationerne, er komme i kontakt med 14 boligorganisationer. Gennem boligorganisationerne er der etableret kontakt til byggeprojekter og byggevirksomheder, ligesom der gennem boligsociale medarbejdere og tekniske skoler er fundet lærlinge med behov for praktikplads. På den måde er lærlinge og virksomheder blevet matchet, og det har indtil nu resulteret i 16 praktikpladser. Derudover har det givet indblik i de muligheder, dilemmaer og barrierer, der skal arbejdes med og udvikles på for at gøre partnerskabsaftalerne succesfulde. 2: Projektets udvikling af Code of Conduct førte til udviklingen af partnerskabsaftalerne mellem BL og DB, som nu skal stå deres prøve. Et af de første resultater er en aftale indgået mellem boligselskabet Fruehøjgaard, som også indgår i projekt Flere Praktikpladser og KPC på tre forskellige byggerier. Det medfører 15 praktikpladser. 3: I begyndelsen af projekt Flere Praktikpladser ønskede flere boligorganisationer at udvikle juridiske forpligtende ordninger på linje med flere kommuners sociale klausuler. BL har dog vurderet, at juridisk forpligtende ordninger er for uafklarede blandt andet med henvisning til den særlige boliglovgivning med sideaktivitetscirkulæret. Samtidigt blev BL inspireret af den mere frivillige tilgang, der ligger i Code of Conduct og partnerskabsaftaler. På denne baggrund er arbejdet med - og afprøvningen af mere juridisk forpligtende ordninger ikke aktuel på nuværende tidspunkt. Flere boligorganisationer har udtrykt bekymring for, om partnerskabsaftalerne vil fungere, når de udelukkende bygger på frivillighed. Andre ser det frivillige aspekt som en stor fordel, fordi det lægger op til samarbejde og inddragelse af byggevirksomhederne. Vision Engsøgruppen, Ea Nielsen, Skana Entreprise a/s Engsø Gruppen ønsker at virke i et progressivt, udviklingsorienteret og rummeligt arbejdsmiljø, og at skabe lære- og praktikpladser til unge mennesker med forskellig baggrund med fokus på de bedste læringsbetingelser for eleverne og et godt arbejdsmiljø for de ansatte. Vi mener, at byggeriet som helhed har et væsentligt ansvar for at sikre uddannelse og beskæftigelse til disse unge, men branchen vil også have et udtalt behov for at denne arbejdskraft findes, når de store årgange går på pension om cirka 9 år. 23. november 2011 Side 7 af 11

8 Erfaringer: Muligheder og barrierer Projektet har i arbejdet med de tre metoder opsamlet erfaringer på forskellige områder. Disse områder kræver udvikling, hvis det skal lykkes at skabe mere beskæftigelse og flere praktikpladser i forbindelses med boligselskabernes byggerier. Metoder: Juridisk forpligtende ordninger kontra frivillige ordninger Ved opstarten af projekt Flere praktikpladser var der meget fokus på sociale klausuler. Både Københavns Kommune, Aarhus Kommune og andre kommuner havde indført juridisk forpligtende ordninger i deres udbud. Erhvervsorganisationen Dansk Byggeri var meget skeptisk og frygtede problemer for virksomhedernes lærlinge-flow, der i værste fald kunne få virksomhederne til at tage færre lærlinge ind. Nu står vi i en situation med to forskellige metoder: Sociale klausuler som bruges af nogle kommuner, og måske fremover vil indgå i flere offentlige udbud, og partnerskabsaftaler som nu skal stå deres prøve i boligorganisationerne. Måske kan denne kombination vise sig at være en styrke. Sociale klausuler får virksomhederne til at forholde sig til, hvor mange procent lærlinge de har. De virksomheder der ikke har mindst x antal lærlinge, må tage flere i lære for at leve op til kravet. Det at virksomhederne er nødt til at forholde sig til, hvor mange lærlinge de har, vil medføre flere praktikpladser. I projektets arbejde er vi stødt på mange virksomheder, der ikke havde eksempelvis 10 % lærlinge. Vi har også mødt virksomheder, der havde 27 % lærlinge, og som tager et meget stort socialt ansvar. Man er med de sociale klausuler nødt til at tage højde for, at der findes mange forskellige slags virksomheder. Desuden vil en social klausul, som kræver nye lærlinge på hvert byggeprojekt være ødelæggende for det lærlinge-flow og den lærlingepolitik, som virksomheden allerede har opbygget. Københavns kommunes udformning af sociale klausuler tager højde for denne problematik, så vejen er allerede banet for at undgå denne faldgrubbe. Partnerskabsaftalerne har nogle andre fordele og ulemper. Aftalerne er frivillige og bygger på samarbejde og dialog. Begge parter i aftalen kan få indflydelse på indholdet. Her åbnes for andre muligheder, end det der er skrevet i udbuddet. Det kan være: Praktikpladser, fritidsjob, arbejdsmandsjob, kantinejob m.m. De enkelte boligområder og byggeprocesser er forskellige og har forskellige behov i forhold til beskæftigelse. Nogle steder vil der være muligheder for både praktikpladser og fritidsjob, andre steder kan byggeprocessen kun udvikle et mere begrænset antal job. Partnerskabsaftalerne kan desuden sikre en chance til praktikpladssøgende, som længe har ventet på en praktikplads, og som ofte ikke får en grundet manglende netværk. Mennesker i denne situation er ofte unge fra de almene boligområder, herunder også nydanskere. Denne Vision Et fælles ansvar Frank Jensen, overborgmester (S) Som en af landets største indkøbere og med et historisk højt anlægsbudget på over 10 milliarder kroner stiller vi i Københavns Kommune nu krav om, at private leverandører bruger praktikanter. Vi kalder modellen Fælles Ansvar, fordi vi mener, at kommuner og private leverandører har et fælles ansvar for at sikre fremtidens faglige arbejdskraft. Det gælder ikke bare de unges hverdag. Det gælder Danmarks fremtid. 23. november 2011 Side 8 af 11

9 problematik tager sociale klausuler ikke højde for. Ulemperne ved partnerskabsaftalerne er, at det kan ende med hensigtserklæringer, der ikke resulterer i flere praktikpladser. For at undgå dette skal boligorganisationerne tage opgaven til sig, hvilket betyder, at ledelsen skal tage ansvar og have et ønske om at skaffe flere praktikpladser. Desuden skal der afsættes ressourcer til dialog med byggevirksomheder, fremskaffelse af kandidater til job og en løbende opfølgning. At finde og matche lærlinge eller arbejdssøgende med byggevirksomhederne En erhvervsuddannelse er bygget op omkring et grundforløb, flere praktikforløb og flere hovedforløb afsluttende med svendeprøve. Lærlingen starter på grundforløb, og skal normalt efter 20 uger ud i første praktikperiode. Hvis det ikke lykkes at finde en praktikplads, slutter deres uddannelse der, såfremt lærlingen ikke har mulighed for at fortsætte i skolepraktik. De to hovedårsager til at lærlingen ikke fortsætter i skolepraktik er, at der ikke er skolepraktikpladser til alle, eller at lønnen er for lav. Praktikpladssøgende mennesker i boligområderne skal altså findes mange steder i systemet: På erhvervsskolernes grundforløb, i skolepraktik, som jobsøgende i jobcenteret, i midlertidigt arbejde og så er der dem, der falder helt ud af uddannelsesforløbet. Byggevirksomhederne har ikke tid og ressourcer til at søge kandidater alle de ovennævnte steder. De har mulighed for, at finde kandidater ved at sætte et opslag op i bebyggelsen. Projektets erfaring er, at dette sjældent giver resultat. Dog har det vist sig, at kontakt til eventuelle boligsociale medarbejdere i en bebyggelse ofte vil kunne finde de unge. De praktikpladssøgende skal rekrutteres både i bebyggelsen, i lokalområdet og på erhvervsskolen. På erhvervsskolerne er det muligt at komme i kontakt med de lærlinge, der er på grundforløbet, og dem der er i skolepraktik. De der har måttet stoppet deres uddannelse på grund af manglende praktikplads, har skolen ikke længere kontakt med. Projektets erfaringer viser også, at kontakt til jobcentrene ikke har ført til, at man får kontakt med mulige kandidater. Jobcentrene har nemlig ikke mulighed for at finde frem til unge i specifikke boligområder. Ved indgåelse af en partnerskabsaftale skal det besluttes, hvem der skal stå for at skaffe kandidater til praktikpladser og andre job. Det bør besluttes, om det er boligorganisationens opgave og i så fald, hvem i boligorganisationen der skal stå for det. Vision Enemærke & Petersen, Søren Faebo Larsen Markedschef I Enemærke & Petersens værdigrundlag indgår ansvarlighed som første punkt i vores værdier i hverdagen: "Vi er socialt og menneskeligt ansvarlige..." Det stemmer godt overens med vores historisk vigtigste kundegruppe, som er sociale og almennyttige boligselskaber. Holdningen til socialt arbejde er således generelt meget høj og selvfølgelig gøres alle vores sociale indsatser ikke alene for vores blå øjnes skyld, men min personlige vurdering er, at den altruistiske medmenneskelighed vejer væsentligt tungere end de økonomiske bevæggrunde - måske i forholdet 2/3-1/ november 2011 Side 9 af 11

10 Erhvervsskolernes rolle og samarbejdet mellem boligorganisationer, byggevirksomheder og erhvervsskoler Erhvervsskolerne i Danmark er mange forskellige skoler med mange forskellige måder at fungere på. Projektet har arbejdet sammen med skoler i København og Aarhus. Ud fra vores erfaringer udspringer nogle generelle overvejelser. Parterne i partnerskabsaftalerne (boligorganisationer og byggevirksomheder) har brug for kandidater til praktikpladser i det flow, som byggeprocessen kræver. Hvis en boligorganisation eller en byggevirksomhed har brug for en tømrerlærling, bør skolen kunne finde to til tre egnede kandidater, som kan komme til en samtale med byggevirksomheden. Det er forskelligt på de forskellige skoler, hvordan dette arbejde er organiseret og fungerer. På en af skolerne oplevede vi eksempelvis i opstarten af samarbejdet, at skolen ikke mente, det var deres opgave at udvælge enkelte lærlinge. De mente ikke de kunne favorisere den enkelte frem for andre. Alle praktikpladssøgende nydanskere skulle have en chance. Der blev derfor indkaldt til et møde for alle nydanske unge på skolen. På dette møde kom der 25. Det store fremmøde beviste, at de unge er der og ønsker praktikpladser. Desuden boede de fleste af de fremmødte også i almene boligområder. Det er ikke hensigtsmæssigt at indkalde alle unge til møde. I stedet skal lærlingene findes løbende og arbejdet på skolen skal være mere smidigt. Efterfølgende har skolen ændret praksis. Generelt har samarbejdet med skolerne har været positivt og konstruktivt. En del af problematikken er nok den indarbejdede forestilling/forudsætning som skolerne arbejder med: Det er den enkelte elevs eget ansvar at finde en praktikplads. Hovedansvaret ligger på eleven. Skolen kan være behjælpelig, men har ikke ansvaret. Denne forudsætning kan skabe det problem, at skolen ikke altid gennemtænker den bedste og mest smidige praksis for praktikpladsfordeling. Det må være en del af erhvervsskolernes opgave at kunne deltage i den nødvendige matchning af lærling og boligorganisation/byggevirksomhed. Det er en barriere, de enkelte skoler skal udfordre og arbejde med. Skolerne skal påtage sig rollen som det led, der kan formidle de rigtige kandidater til de rigtige steder. En boligorganisation bør med en enkelt opringning kunne finde de unge, som bor i boligområdet, og som er i gang med en byggeuddannelse. Lærlinge i eller uden for boligorganisationen Det lyder meget logisk og plausibelt, at de mennesker, der skal i job eller have en praktikplads i forbindelse med en boligorganisations byggeri skal være fra boligområdet og alene der fra. Det ville også være ideelt, hvis det kunne lade sig gøre i praksis. Erfaringer fra projekt Flere praktikpladser viser dog, at virkeligheden ofte ser anderledes ud. Det er ikke sikkert, at der bor en elev, der har taget et grundforløb i lige det fag, som er efterspurgt i boligorganisations byggeri på tidspunktet. Det er dog muligt, at der bor en elev i lokalområdet eller i et andet boligområ- 23. november 2011 Side 10 af 11

11 de, som står klar til at komme i et praktikforløb. Det kan også ske, at de efterspurgte praktikpladser eller job er så specielle, at der ikke findes kvalificerede ansøgerne boligområdet. Desuden kan der opnås gode synergieffekter, hvis boligorganisationer arbejder sammen. For eksempel i projekt Flere praktikpladser har Glostrup Boligselskab bedt deres leverandører om at udvise socialt ansvar og oprette flere praktikpladser. Glostrup Boligselskab kunne ikke selv skaffe kandidater til praktikpladser, idet beboerne hovedsagligt er i pensionsalderen. Det har medført tre praktikpladser til unge fra BO-Vest og fra andre dele af København, som tillige bor udenfor almene boligområder. Dette er sket med udgangspunkt i en holdning om, at enhver ung der får en praktikplads eller et job, er en stor succes. Desuden kan et samarbejde mellem boligorganisationer eller afdelinger i boligorganisationer også være en fordel i de tilfælde, hvor unge er så belastede af kriminalitet, så de ikke kan arbejde i deres eget boligområde. Hvis det skal lykkes at skaffe flere praktikpladser og mere beskæftigelse, skal boligorganisationerne tænke fleksibelt og samarbejde med andre boligselskaber. Byggevirksomhedernes strategi for rekruttering Erhvervsskoler er ikke ens, boligorganisationer er ikke ens og byggevirksomheder er heller ikke ens. Derfor skal alle ikke skæres over en kam. De erfaringer der beskrives her gælder derfor ikke for alle virksomheder, men skal ses som nogle problematikker, vi er stødt på flere steder. Mange virksomheder har en fast procedure for rekruttering og ansættelse af lærlinge. Det kan være, at man for eksempel i en murerafdelingen ansætter tre lærlinge om året, og de lærlinge man ansætter rekrutteres dels ved en liste, hvor lærlinge kan skrive sig op og dels ved hjælp af netværk. Denne strategi fungerer godt for virksomheden, da der hele tiden er tre murerlærlinge og ingen problemer med at finde dem. Denne virksomhedspraksis har samtidigt den effekt, at den er stort set selvrekrutterende. I flere af de virksomheder vi har arbejdet med, har man eksempelvis ikke tidligere haft unge med anden baggrund end dansk ansat. Problemet er dog, at der samtidig kan der være byggepladser, som virksomheden arbejder på, hvor der ikke er nogen lærlinge. Når vi kontakter virksomheden, og spørger dem, om de har plads til en lærling på pladsen, bliver vi henvist til murerafdelingen i virksomheden, som så forklarer, at de har de lærlinge, de skal bruge. Selvom virksomhedens øverste ledelse måske gerne vil have flere lærlinge og måske også signalerer det til andre i virksomheden, kan der optræde det såkaldte rockwool lag. Det vil sige, at projektledere, mestre og formænd gør som de plejer, og derfor kommer der ikke flere praktikpladser. Det kan også være svendende, der ikke ønsker lærlinge. Derfor kan svendende ligeledes forhindre flere praktikpladser. Byggevirksomhederne skal arbejde med - og udvikle måden hvorpå der rekrutteres lærlinge. Der skal gøres plads til diversitet. Samtidigt bliver virksomhederne også nødt til at se på antallet af lærlinge. Det bør være mindst på 10 % og gerne lidt flere, hvis alle unge skal have en praktikplads. 23. november 2011 Side 11 af 11