PRAKSIS SOM INSPIRERER

Transkript

1 PRAKSIS SOM INSPIRERER Tema 2 Samarbejde på tværs Anbefalingerne til Samarbejde på tværs er lavet på baggrund af samtaler med ledere og medarbejdere fra jobcenter Mariagerfjord, Thisted og Aalborg samt ansatte fra henholdsvis EUC Nordvest og HF & VUC Thy-Mors. Anbefalingerne handler om samarbejdet mellem jobcentrer, uddannelses institutioner, a-kasser og faglige organisationer. Du udvalgte jobcentre og uddannelsesinstitutioner har stor erfaring med at samarbejde på tværs. De enkelte anbefaling er udtryk for det mønster i praksis, som Beskæftigelsesregion Nordjylland har fundet gennem samtalerne. Her kan I få indblik i, hvad ledere og medarbejderne synes er vigtigt når der skal samarbejdes på tværs - forhåbentligt kan I få nye ideer til arbejdet i jeres jobcenter. Andet tema handler om samarbejdet mellem jobcentre, uddannelsesinstitutioner, a-kasser og faglige organisationer og er bygget op om følgende to anbefalinger: 1. Etabler professionelle relationer til samarbejdsparter 2. Samarbejd om en fælles dagsorden og gør hinanden bedre

2 ETABLER PROFESSIONELLE RELATIONER TIL SAMARBEJDSPARTER PROFESSIONELLE RELATIONER Relationerne mellem jobcentre, uddannelsesinstitutioner, a-kasser og faglige organisationer er af stor betydning, når der skal etableres jobrotation og planlægges (efter)uddannelse. Jobcentrene i Mariagerfjord, Thisted og Aalborg har alle tætte professionelle relationer til deres samarbejdsparter. Erfaringerne med disse relationer er her samlet til en anbefaling. På de følgende sider er citater der beskriver, hvordan de ovennævnte jobcentre skaber professionelle relationer til deres samarbejdsparter. Når samarbejdet mellem relevante institutioner og organisationer formaliseres, så styrkes samarbejdet, med bedre resultater til følge. En klar ledelsesmæssig og politisk opbakning til sådanne professionaliserede relationer letter desuden hverdagen for de konsulenter, der i praksis skal samarbejde. Det er vigtigt, at praktikerne har indsigt i hinandens opgaver og vilkår og understøtter en fælles dagsorden. Det giver grundlag for gensidig respekt og for professionelle relationer baseret på viden om, hvad den enkelte institution eller organisation har at byde på. Når konsulenter fra forskellige institutioner og organisationer har viden om, hvad de andre kan levere, og når de er en naturlig del af hinandens faglige bevidsthed, så supplerer samarbejdspartnerne hinanden og fremstår professionelt overfor virksomhederne og overfor de ledige. Her har vi ledelsens opbakning og beslutning om samarbejde. Det betyder enormt meget, at nogen har valgt at sige, at det skal vi - det vil vi, fordi det er i alles interesse. Det gør det lettere, og så behøver vi ikke kende hinanden på forhånd. Vi har opbakning til at gå ud og lave noget fælles. Marianne Kanstrup Jensen/ konsulent, EUC Nordvest Mariagerfjord har en partnerskabsaftale med LO. Det betyder noget, at vi har politikere, der siger, at det vil vi. Det er dem, der har banet vejen for, at det her kan lade sig gøre. Respekten for det bliver større, når det er en politisk beslutning. Lene Andersen/jobcenterchef Mariagerfjord

3 Der var en lang proces i foråret, hvor der blev arbejdet med en brochure og et tættere samarbejde mellem EUC, jobcentret og os, men det er ikke personbåret, det er mere: Det er det her, som er aftalen, og så bærer det igennem, fordi vi faktisk har den her professionelle attitude. Ann-Lise Aasesdatter Hansen/ koordinator HF & VUC Thy-Mors Det handler om, at man ser på, hvad vil de være gode til, og hvad vil vi være gode til, og så finder fælles fodslaw på det. Vi har et fantastisk samarbejde. Det handler om respekt for hinandens ting og så om at kende hinandens felt. Marianne Kanstrup Jensen/konsulent, EUC Nordvest Da vi startede med jobrotation, inviterede jeg alle konsulenter fra EUC og VUC til et stort møde, for at gøre dem til ambassadører. Jens Kjeldbjerg Kudsk/konsulent Thisted Jobcenter Det sker rigtig tit, at jeg bliver kontaktet af en konsulent fra VUC og EUC. Hvis de skal ud på en virksomhed, så ringer de og hører, om jeg vil med og modsat. Så virker det! Jens Kjeldbjerg Kudsk/ konsulent Thisted Jobcenter Man skal have brugt tid på at finde ud af, hvad hinanden kan som institutioner. Ellers er det spild af tid for virksomhederne. Marianne Kanstrup Jensen/konsulent, EUC

4 Vi kender ikke hinanden personligt. Det er vældig rare mennesker, men så godt kender vi ikke hinanden. Men vi ved noget om hinanden. Jeg føler mig ret godt klædt på i forhold til jobrotation, men det er Jens, der er eksperten. Nu var det Marianne, jeg var ude med sidste gang og så kender vi hinandens pakke, og selv om der er nye ting, der dukker op, så er der en god kemi. Det smitter jo. Ann-Lise Aasesdatter Hansen/koordinator HF & VUC Thy-Mors Jeg synes det lykkes os at skabe en forståelse for, at en tidlig indsats er nødvendig også set fra a-kassernes side, og så tror jeg a-kasserne har lært os, at der er nogen, der kan klare sig selv. I behøver ikke altid være det der sociale element. Vi har nærmet os. Vi har skabt en forståelse for hinandens situationer, og på ledighedsområdet synes jeg det lykkes stort set til fulde med de små knaster, der kan være. Lene Andersen/Jobcenterchef Mariagerfjord Der er ingen tvivl om, at det lokale samarbejde fungerer for en stor del rigtig, rigtig godt. Fordi vi er kommet til at kende hinanden, der er ansigt på hinanden og de kommer lige over og banker på døren hos en af sagsbehandlerne og spørger: Nu ved jeg ikke lige, hvad jeg skal gøre. Det er vi gode til begge veje. Vi holder fælles møder, vi holder fælles temadage og har lige lavet kursus om den svære samtale sammen med a-kasserne. Lene Andersen/jobcenterchef Mariagerfjord En anden vigtig pointe er, at virksomhederne oplever, at det er koordineret, så uddannelsesinstitutionerne ikke bare siger; prøv at ring ned på jobcentret. Nej, de kommer direkte til den, der har med jobrotation at gøre. Det er af vital betydning. Vi kender de forskellige folk på uddannelsesinstitutionerne. Virksomheden oplever ikke, at de skal løbe fra Herodes til Pilatus. De får hele pakken i ét hug. Det handler om at få skabt en synlighed om, hvilke personer der sidder med opgaven! Det er SÅ vigtigt, at man ikke bare siger, det er ude på TECH-College eller nede på jobcentret, det er altså store institutioner. Flemming Jensen/ Fuldmægtig, Jobcenter Aalborg

5 HAR I OVERVEJET? Hvordan prioriterer I politisk og ledelsesmæssigt samarbejdet med uddannelsesinstitutioner, a- kasser og faglige organisationer? Hvordan arbejder I sammen med uddannelsesinstitutioner, a-kasser og faglige organisationer i praksis? Hvordan sikrer I, at ønskede samarbejdsparter bruger jer og jeres kompetencer i tilstrækkelig grad?

6 SAMARBEJD OM FÆLLES MÅL OG GØR HINANDEN BEDRE SAMARBEJD OM FÆLLES MÅL I samarbejdet mellem jobcentre, uddannelsesinstitutioner, a-kasser og faglige organisationer er det vigtigt, at der arbejdes med fælles målsætninger. Jobcentrene i Mariagerfjord, Thisted og Aalborg har alle arbejdet for at skabe fælles målsætninger med deres samarbejdsparter. Her på siden findes en anbefaling om, hvordan der kan skabes fælles målsætninger. På de følgende sider uddyber citater, hvordan de ovennævnte jobcentre og uddannelsesinstitutioner arbejder med fælles målsætninger. Et tæt samarbejde mellem jobcenter og uddannelsesinstitutioner gør det nemmere at etablere jobrotation på en virksomhed. Samarbejdet fremmes af en fælles dagsorden det fælles mål om at kompetenceudvikle virksomhedens medarbejdere. Kompetenceudvikling ses af både jobcenter og uddannelsesinstitutioner som et middel til at skabe vækst og udvikling i virksomheden. Med den dagsorden har man en fælles tilgang, der tager udgangspunkt i virksomhedens behov. Samarbejde med faglige organisationer og a-kasser bidrager tilsvarende til at etablere rotationsprojekter gennem viden om det lokale arbejdsmarked og gennem en fælles indsats for at skaffe vikarer. I samarbejdet bidrager parterne til at gøre hinanden og hinandens ordninger bedre. Jobrotation, uddannelse og job til ledige hænger sammen. Der kan ikke laves jobrotation uden uddannelse. Jobrotation kan bruges når virksomhederne skal motiveres til at uddanne deres ansatte, og endelig giver jobrotation arbejde til de ledige. Vi har et kanonsamarbejde med VUC og EUC, som også markedsfører jobrotation. Vi har sammen et projekt, hvor vi har valgt 40 virksomheder, som vi besøger i fællesskab. De ved, hvem der ikke har tradition for uddannelse, så tager vi dem. Jens Kjeldbjerg Kudsk/ konsulent Thisted Jobcenter På ledighedsdelen er ingen i tvivl om, at uddannelse og arbejde er målet. Det er vi helt enige om i a-kasserne og her. Vi har også tilkendegivet, at hvis der er en ledig, som mangler et eller andet for at få det her job, så giver vi det også. Siger vi A, så siger vi også B-C-D og hele vejen igennem. Vi giver en jobplan til det mål, vi skal hen til. Lene Andersen/ jobcenterchef Mariagerfjord

7 Vi forsøger at bruge den model (med partnerskaber) i forhold til Hanstholm havn og havneudvidelsen. Tanken er, at jobrotation, erhvervsforum og uddannelsesinstitutioner bliver samlet og tilbyder at supportere virksomhederne, så de får større mulighed for at kunne byde ind på nogle kontrakter, hvor de måske mangler nogle kompetencer. Så kan vi benytte hinandens netværk og viden til at hjælpe virksomhederne til at kunne byde ind. Lena Sterner/Sektionsleder, Jobcenter Thisted Vi ved tit noget om virksomhederne, som jobcenteret ikke nødvendigvis ved. Det kunne f.eks. være, at vi ved, hvad det er for et uddannelsesbehov, de har, men jobcentret ved, at jobrotation kunne være en god mulighed for virksomhederne til at blive opkvalificeret, men de kender ikke uddannelsesbehovet. Marianne Kanstrup Jensen/ konsulent, EUC Nordvest Senest har vi åbnet JUC herude et fælles uddannelsescenter a-kasserne og os imellem, hvor vi kører cv-forløb, jobsøgningsforløb, som vi kører i fællesskab. Fordi netop i forbindelse med jobrotation er det blevet rigtig synligt, at de lediges cv er ikke er opdaterede. Det har vi besluttet, at vi vil gøre bedre. Vi har haft en arbejdsgruppe, som har udviklet eget koncept og eget forløb, og vi har lige ansat 4-5 personer. Lene Andersen/Jobcenterchef Mariagerfjord Så gør det en forskel i forhold til at få aftalerne i hus. De kan få afklaret alle de der spørgsmål med det samme. Vi kan godt sidde derude med mange ting i spil. Vi kan sidde med det her jobrotation, hvordan kan det bruges i min virksomhed, hvordan er det nu med dem, vi skal have ansat og næste spørgsmål er så noget med indholdet i kurset. Vi kan nå hele vejen rundt, når vi er der alle sammen. Ann-Lise Aasesdatter Hansen/koordinator HF & VUC Thy-Mors

8 Man skal være enige om, hvad er det, man går ud med. Hvad er hensigten? Den her forståelse vi har imellem hinanden om, at det er virksomheden det handler om. Det er ikke, om EUC kommer af med et svejsekursus, og jeg kommer af med et ordblindekursus. Det er det, at vi giver det professionelle aftryk i virksomhederne. Er det ikke nu, de kan bruge jobrotation, så kan de huske os en anden gang. Ann-Lise Aasesdatter Hansen/ koordinator HF & VUC Thy-Mors Det er den her respekt, det handler om. Den her respekt for at det er virksomheder med en helt anden virkelighed end vores. Vores arbejde er at lytte og så afkode, hvordan vi gør det bedst muligt for dem. Det kan være, at når vi sidder der ved skrivebordet, så kan vi se nogle muligheder, som de ikke kan se for de passer deres ordrer og produktion, så kommer vi med et andet overskud og en anden viden. Virksomhederne får nye perspektiver. Ann-Lise Aasesdatter Hansen/koordinator HF & VUC Thy-Mors Det er ikke så lang tid siden, vi var på besøg ved faglærerne på TECH-College, fordi de meget gerne vil have et samarbejde med os. Nogle gange er det sådan, at de går ud. Efterfølgende henvender de sig til os. Andre gange tager vi ud på sambesøg. Det giver en rigtig god synergi. De kan fortælle om uddannelserne, og vi kan fortælle om betingelserne for jobrotation, så der er et positivt samarbejde. Lisbeth Olesen/ Konsulent, Jobcenter Aalborg Der er en god relation mellem jobcenter, VUC og EUC. Det er gnidningsfrit. Hvis alle har det udgangspunkt, at vi vil det bedste for dem vi tager ud til, så er det ikke et problem. Vi har fælles målsætning om at ville det bedste for virksomhederne, for det gavner også os selv. Hvis ikke vi har det udgangspunkt, så er der jo ingen af os, der har noget at lave. Vi har et fantastisk samarbejde. Marianne Kanstrup Jensen/konsulent, EUC Nordvest

9 De store rotationsprojekter kommer meget via in-put fra de faglige organisationer, som kommer og siger: nu har vi spottet det her område, f.eks. de her minkpassere. Hvorfor skal de have 100 polakker herop, når vi selv har ledige? Nu giver vi dem et kursus. Anne Aarup Mikkelsen/ specialkonsulent, Mariagerfjord De kommer jo op og stå via den kombination af, at 3F er repræsenteret i LBR, og vi har en LBR-konsulent, der også arbejder med jobrotation. Så får vi det set-up lavet. Lene Andersen/Jobcenterchef Mariagerfjord Hvis f.eks. John Hansen fra 3F ved, at der er en virksomhed, der skal have nogen på efteruddannelse, så har vi en aftale om, at så kontakter han os, for at vi kan opsøge dem - muligvis i samarbejde med en af deres folk. F.eks. rørlæggerprojektet, som vi har kørt nogle stykker af. Lene Andersen/Jobcenterchef Mariagerfjord HAR I OVERVEJET? Hvordan skaber I en fælles dagsorden mellem jobcenter, uddannelsesinstitutioner, a-kasser og faglige organisationer? Hvordan giver I jeres samarbejdsparter endnu større indblik i, hvad Jobcentret kan tilbyde? Hvordan får I endnu større kendskab til, hvad jeres samarbejdsparter har at byde på? Hvordan sikrer I, at jeres samarbejdsparter har tilstrækkelig viden om jeres organisation?