I hjertet af skolesundhedsplejen
|
|
- Kirsten Frank
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 I hjertet af skolesundhedsplejen
3 I hjertet af skolesundhedsplejen et sundhedspædagogisk udviklingsprojekt i Randers Kommune a arhus universitet sforl ag
4 I hjertet af skolesundhedsplejen et sundhedspædagogisk udviklingsprojekt i Randers Kommune Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag Omslag: Jørgen Sparre Foto: Jeannot Huyot, Randers Kommune Bogen er sat med Indigo og Syntax eisbn Aarhus Universitetsforlag Århus Langelandsgade Århus N København Tuborgvej København NV Fax
5 Indhold 7 forord Af Rikke Wendelbo Selde og Karen Wistoft 11 kapitel 1 Sundhedpædagogisk udviklingsarbejde en introduktion Af Karen Wistoft 27 kapitel 2 Værdier og sundhedspædagogisk kompetenceudvikling Af Karen Wistoft 39 kapitel 3 Pusterummet samtalegrupper for skilsmissebørn Af Grethe Aaberg, Birgitte Gæmelke, Pia Skovby Felding og Lotte Lahn 61 kapitel 4 Selvværd vejer tungest gruppeintervention i relation til overvægt blandt børn Af Lotte Lahn, Joan Spørring Højgaard, Rikke Wendelbo Selde, Pia Skovby Felding og Inger Margrethe Dahl 93 kapitel 5 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil til 8. klasser i Randers kommune Af Hanne Kjær 107 kapitel 6 Elevens dagsorden et sundhedspædagogisk perspektiv på samtalen i 8. klasse Af Ragnhild Degn, Dorthe Øster, Birthe Dalgaard Mikkelsen, Hanne Winter og Heidi Schaltz Larsen
6 125 kapitel 7 Dreng og pige, hvad vil det sige undervisning om kroppens udvikling målrettet børn i klasse Af Hanne Andreassen og Hanne Grethe Ryberg 143 kapitel 8 Sundhedscirkus et tilbud til børn i de mindste klasser Af Heidi Andersen, Joan Spørring Højgaard og Inger Margrethe Dahl 169 kapitel 9 Et spadestik dybere om kollegial sparring og kompetenceudvikling i skolesundhedsplejen Af Helle Merete Nordentoft
7 Forord I 2007 besluttede Randers Kommune at prioritere børn og unges sundhed ved at højne kvaliteten af sundhedsfremme og forebyggelse på skoleområdet. Sundhedsplejen blev omorganiseret fra gennemgående at være en kombineret ordning til også at rumme et skel mellem småbørnssundhedspleje og skolesundhedspleje. Sundhedsplejerskerne fik mulighed for at vælge, om de primært ville arbejde med det ene af de to områder eller fortsætte med begge dele. Samtidig fik skolearbejdet tilført flere ressourcer, blandt andet midler til et flerårigt sundhedspædagogisk udviklingsarbejde. Det er resultatet af dette udviklingsarbejde, der fremlægges i denne bog. Det omfattende sundhedspædagogiske udviklingsprojekt blev en markering af en ny og på mange måder anderledes tilgang til sundhedsplejerskernes arbejde med skolebørnenes sundhed. Udgangspunktet var de nye lovpligtige krav til alle danske kommuner, hvor der lægges vægt på, at hver kommune har pligt til at varetage, udvikle og forske i forebyggelse og sundhedsfremme. Gennem to år blev der arbejdet på en række selvstændige projekter, der tog afsæt i et fælles værdibaseret sundhedsbegreb og en involverende sundhedspædagogisk tilgang. Selv om sundhedsplejen som institution har udviklet sig gennem årene, eksempelvis fra at fokusere på spædbarnsdødelighed til at fokusere på børn og unges trivsel og kompetenceudvikling, er sundhedsplejerskerne enige om, at det ikke længere er nok at screene børnenes højde, vægt, syn og almene helbredstilstand. Det er heller ikke tilstrækkeligt at have individuelle sundhedssamtaler med eleverne på de forskellige klassetrin i skolen. Det er nødvendigt, at alle børn og unge gennem sundhedspædagogiske aktiviteter får mulighed for at udvikle deres evner og kompetencer til at tage vare på deres egen og andres sundhed. Af Randers Kommunes sundhedspolitiske målsætninger fremgår det blandt andet: at børn og unges handlekompetencer skal styrkes, så de kan træffe sunde valg og udvikle sunde vaner. Dermed har Randers Kommune lagt op til, at man i kommunalt regi kan udvikle nye veje for forebyggelse og sundhedsfremme. Sundhedsplejerskerne greb bolden og tog et særligt initiativ, som denne bog både dokumenterer og videreformidler.
8 8 I hjer tet af s ko lesundhedsplejen Ud over de lovpligtige krav og Randers Kommunes egen sundhedspolitik har drivkraften i projektet været et stort ønske hos sundhedsplejerskerne i Randers Kommune om at kvalificere og udvikle kommunens skolesundhedspleje pædagogisk. Blandt sundhedsplejerskerne har der været bred enighed om, at skolesundhedsarbejdet ofte nedprioriteres, særligt i pressede perioder med mange nyfødte børn, og at der generelt ikke er tid og rum til at fordybe sig, forbedre og kvalitetssikre skolesundhedsplejen. Det har således stået klart for sundhedsplejerskerne i Randers Kommune, at det er nødvendigt at udvikle den kommunale skolesundhedsindsats. Initiativet til det sundhedspædagogiske udviklingsprojekt er således taget i fællesskab i sundhedsplejerskegruppen. Projektet har været ledet af sundhedsplejerske Rikke Wendelbo Selde. I 2008 tog hun initiativ til et samarbejde med forskere fra Forskningsprogrammet for Miljø- og Sundhedspædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) ved Aarhus Universitet primært for at få hjælp til en konkretisering og en pædagogisk teoretisk forankring af udviklingsarbejdet. Lektor, ph.d. Karen Wistoft gik aktivt ind i projektet og siden hen også adjunkt, ph.d. Helle Merete Nordentoft. Begge forskere har undervist, ydet vejledning og supervision undervejs samt bidraget med pædagogisk evaluering og med at sikre projektets evidensbasering. På daværende tidspunkt havde sundhedsplejerskerne gjort det indledende arbejde med at indkredse egne visioner og afdække centrale problemstillinger og en række udfordringer, der især drejede sig om at sikre børn og unges deltagelse, engagement og vilje til at forandre ting i deres hverdagsliv til fordel for deres egen og andres sundhed. Disse udfordringer skulle bearbejdes med henblik på at udvikle et sundhedspædagogisk grundlag for aktiviteterne med børnene og de unge i skolen. Det var et ønske fra sundhedsplejerskernes side, at udviklingsprojektet skulle øge deres synlighed over for børn og unge, forældre, lærere og andre samarbejdspartnere. Endelig skulle synligheden over for kommunens politikere også gerne højnes gennem udviklingsprojektet. Sundhedsplejerskerne ønskede derudover at styrke deres egne pædagogiske kompetencer i relation til skolearbejdet.
9 Forord 9 Gennem de to år, udviklingsarbejdet har stået på, har atten sundhedsplejersker og børne-ungelægen fra Randers Kommune været dybt engagerede i projektet. Dette ville ikke have kunnet ladet sig gøre uden støtte og opbakning fra resten af sundhedsplejerskegruppen, som sideløbende tog sig af småbørnene! Randers Kommune har gennem dette pædagogiske udviklingsprojekt nået et vigtigt politisk mål om at højne børnesundheden i kommunen. Der er udviklet og afprøvet nye sundhedsfremmende og forebyggende metoder, der i dag kan forankres som en del af en samlet kommunal indsats over for børn og unges sundhed. Ved at arbejde fokuseret og målrettet med metodeudvikling i skolesundhedsplejen har sundhedsplejerskerne i Randers Kommune formået at involvere børnene og de unge i sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter. Samtidig har sundhedsplejerskerne fået opkvalificeret deres egne pædagogiske kompetencer og skærpet sundhedsplejens synlighed og faglige identitet på skoleområdet. Erfaringer fra projektet har vist, at udviklingsarbejde er krævende både personligt og fagligt. Sundhedsplejerskerne har skullet være indstillet på at lære at stille spørgsmål ved vedtagne sandheder og gængse rutiner og samtidig både have lyst og mod til at forandre rutiner og diskutere normer i skolearbejdet. Dette projekt har, som alle andre udviklingsprojekter, haft sine op- og nedture undervejs. Udviklingsarbejde af høj kvalitet kan ikke gennemføres uden engagement, ressourcer, kreativitet, ledelse, mod og vilje til at gennemføre eksperimenterne. At arbejde projektorienteret er en ny opgave for mange sundhedsplejersker. Denne arbejdsform har vist sig at være udbytterig, men også krævende, da måden at organisere sundhedsarbejdet på har krævet fleksibilitet i såvel sundhedsplejen som i den daglige ledelse. I denne bog beskriver og diskuterer sundhedsplejerskerne deres erfaringer og resultater fra deres sundhedspædagogiske udviklingsarbejde. At lave udviklingsarbejde er at sætte spor, som andre kan følge. Det er sundhedsplejerskernes håb, at deres erfaringer og nyudviklede metoder vil blive brugt af andre på børne- og ungeområdet, og at bogen vil være en inspiration og støtte for alle, som har mod og lyst til at følge op på erfaringerne i deres egen praksis.
10 10 I hjer tet af s ko lesundhedsplejen Bogen formidler ny erfaringsbaseret viden om sundhedspædagogik i praksis. Endvidere belyser den de udfordringer, der er, når man som sundhedsprofessionel vil arbejde pædagogisk og oven i købet samarbejde med andre om at gennemføre nye og anderledes aktiviteter med børnene i skolen. Bogen skal ses som et bidrag til at understøtte pædagogiske ambitioner om at udvikle sammenhængende indsatser over for børn og unge. Udviklingsprojektet er primært blevet finansieret af Sundheds- og Ældreforvaltningen i Randers Kommune. Sekundært er projektet finansieret via fonde. Tak til Helsefonden, Trygfonden, Aase og Ejner Danielsens fond samt Nordeafonden for deres støtte til forskellige delprojekter. En særlig tak til de sundhedsplejersker og partnere, der ikke direkte har været involveret i udviklingsarbejdet, men har vist stor interesse og bakket de deltagende sundhedsplejersker op undervejs. Tak til jer alle! Rikke Wendelbo Selde og Karen Wistoft
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereI begge udviklingsprojekter har deltagerne arbejdet med det positive og brede sundhedsbegreb.
Af Karen Wistoft, ph.d. Børn og unges sundhed fremmes, når de udvikler egne kompetencer. Sundhedspædagogisk forskning viser, at kontrol og ren informationsoverføring blokerer for børn og unges kompetenceudvikling
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereKaren Wistoft, Bjarne Bruun Jensen og Jette Vinter Roesen. Værdier på spil? Mellem sundhedsfremme og forebyggelse i skolesundhedsplejen
1 Karen Wistoft, Bjarne Bruun Jensen og Jette Vinter Roesen Værdier på spil? Mellem sundhedsfremme og forebyggelse i skolesundhedsplejen Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2 Værdier på spil? Værdier
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereKvalitetsstandarden for pædagogisk tilsyn i Sorø Dagpleje træder i kraft 1. januar 2015.
Kvalitetsstandard: Pædagogisk tilsyn Det pædagogiske tilsyn i dagplejen er et af indsatsområderne i Sorø Kommunes udviklingsprojekt Den Gode Dagpleje. Projektet har som formål at skabe én fælles organisation,
Læs mereInspiration til bedre seksualundervisning i din kommune - Et modelkommuneprojekt
Inspiration til bedre seksualundervisning i din kommune - Et modelkommuneprojekt Lone Smidt, Sex & Samfund Hanne Lund Larsen, Odsherred Kommune Lone Dam Pedersen og Hans-Jørn Riis, Silkeborg Kommune Formål
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereSundhedstjenesten på skolerne i Egedal Kommune
Sundhedstjenesten på skolerne i Egedal Kommune Alle elever inviteres elektronisk via forældreintranettet af den sundhedsplejerske der er tilknyttet skolen. Klassetrin Sundhedsfaglig fokus Bh. Kl. Motorisk
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereKomplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17
INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED
Læs mere5. Vores Skole bruger verden hver dag
5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mere1.0 Baggrund. 2.0 Formål
1.0 Baggrund Den danske alkoholkultur giver mange sundhedsmæssige og sociale problemer. I Danmark har der tidligere været en forestilling om, at den bedste måde at give unge fornuftige alkoholvaner var
Læs mereSAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt
SAMMEN om det sunde liv Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt Vi skal gøre mere og lidt til Overvægt er et stigende folkesundhedsproblem. Det gælder også i Nyborg Kommune, hvor
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereNY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING
NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Kære medarbejder i Odense Kommune Du sidder nu med Odense Kommunes medarbejdergrundlag Sammen om
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereSlutrapport for aktiviteter og resultater fra projekter i satspuljen Ung og sund
Slutrapport for aktiviteter og resultater fra projekter i satspuljen Ung og sund Sundhedsfremme for unge uden for eller på vej ud af uddannelse 2007-2011. Projekttitel: Du bestemmer du handler nye veje
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereMentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth
Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner:
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium
Læs merePræsentation af klinisk uddannelsessted
Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen i Vesthimmerlands Kommune Børne- og skoleforvaltningen Hovedkontor: Aagade
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereMÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.
Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE
Læs mereMaterialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag
Materialiseringer Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse Redaktion Tine Damsholt Dorthe Gert Simonsen Aarhus Universitetsforlag Camilla Mordhorst Materialiseringer Materialiseringer Nye perspektiver
Læs mereYdelseskatalog Sundhedsplejen i Rebild Kommune
Ydelseskatalog Sundhedsplejen i Rebild Kommune 0 Formål Sundhedsplejen i Rebild Kommune varetager opgaver i barnets hjem, i daginstitutioner, skoler og i lokalsamfundet. Definition af Sundhedspleje Sundhedsplejersken
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09
Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
Læs merePårørendepolitik for Børn og unge med handicap
Pårørendepolitik for Børn og unge med handicap Forord: Ny politik styrker samarbejdet Handicaprådet i Aalborg Kommune har opfordret til, at der med udgangspunkt i Aalborg Kommunes overordnede handicappolitik
Læs mereProjektbeskrivelse: Sundhedsaktiv Skole
Projektbeskrivelse: Sundhedsaktiv Skole Projektperiode: Skoleåret 2005/2006. Forud herfor et introduktionsmøde ultimo skoleåret 2004/2005. Projektets baggrund: En god sundhedstilstand spiller en afgørende
Læs mereTAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER
HOLD 4 - FORÅRET 2016 TRAC S INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FOR LEDERE AF PROFESSIONEL KREATIVITET 2 HVOR MEGET SKAL DU STYRE? HVAD SKAL DU STYRE? HVEM SKAL DU STYRE? LÆR
Læs mereSKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE
SKOLEPOLITIK Politikken dækker skolernes og skolefritidsordningernes dvs. skolevæsenets samlede virksomhed. I det følgende dækker begrebet skole såvel skolefritidsordning som skolegang/undervisning. På
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereSkønhed En engel gik forbi
Skønhed En engel gik forbi Skønhed En engel gik forbi Af Dorthe Jørgensen unı vers Skønhed En engel gik forbi Dorthe Jørgensen og Aarhus Universitetsforlag 2006 Tilrettelægning: Jørgen Sparre Omslag: Jørgen
Læs mereFORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG
FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer
Læs mereVi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup
Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereIndstilling. Borgersamarbejde version 2.0. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. rgmesterens Afdeling Den 15.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten rgmesterens Afdeling Den 15. marts 2013 1. Resume På byrådskonferencen april 2012 drøftede Byrådet styrket innovation. Der var bred opbakning til at arbejde
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde
Læs mereEvaluering af Aarhus Kommunes forsøgsordning. Morgenmad, frugt og vand til alle elever på Skovvangskolen og Vorrevangskolen
Evaluering af Aarhus Kommunes forsøgsordning Morgenmad, frugt og vand til alle elever på Skovvangskolen og Vorrevangskolen Introduktion Børn og Unge 1 i Aarhus Kommune har undersøgt, om skoleelevernes
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereIndholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets
Læs mereFrivilligstrategi i Holbæk Kommune
Frivilligstrategi i Holbæk Kommune Holbæk Byråd, december 2012 Forord Frivillige gør allerede nu en stor indsats og en stor forskel i Holbæk Kommune. Frivillige er aktive medborgere, der tager ansvar for
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereDet svære liv i en sportstaske
Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mere- et varmt og rart sted
- et varmt og rart sted KOSTSKOLEN I SØNDERJYLLAND Kostskolen er et dejligt sted, hvor alle mennesker kan være. Lærerne er gode til at lære os nye ting. Man får mange venner her nede og alle er næsten
Læs mereRedigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding
Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren
Læs mereGladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017
Januar 2013 Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 1. marts 2013 På vegne af Byrådet, Borgmester Karin Søjberg
Læs mere1 KURSER FOR FRIVILLIGE I RED BARNET. Kursuskatalog 2012 - kurser for frivillige i Red Barnet
1 Kursuskatalog 2012 - kurser for frivillige i Red Barnet 2 3 Red Barnets kurser for frivillige Red Barnet udbyder i 2012 en bred vifte af kurser målrettet de frivillige aktiviteter i Red Barnet. Red Barnets
Læs mereSkoleforskning workshop med Frans Ørsted Andersen og Poul Nissen Begge er lektorer, ph.d på Aarhus Universitet, Skoleforskningsprogrammet.
Skoleforskning workshop med Frans Ørsted Andersen og Poul Nissen Begge er lektorer, ph.d på Aarhus Universitet, Skoleforskningsprogrammet. Drengeakademiet - FØA- 2014 1 Drengeakademiet er en ny inklusionsindsats,
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereUddannelsesplan for klubben Rosenhøj 2016
Uddannelsesplan for klubben Rosenhøj 2016 Klubben Rosenhøj (Fritids og ungdomsklub) Søndervangs Alle 40 8260 Viby J Telefon: 51235934 www.uiaa.dk Fritidsleder: Merete Poulsen Mobil: 29209083 Mail: mpou@aarhus.dk
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereSkoleleder Søndersøskolen
Skoleleder Søndersøskolen Job- og Kravprofil Forfatter: Jette Marie Christensen Oprettet den 10. december 2015 Dokument nr. 480-2015-100048 Sags nr. 480-2013-13508 Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg...
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereSprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2
Læs mereProjektbeskrivelse. Far og mor som partnere - Udvikling af kompetencer til anderledes og styrket samarbejde mellem forældre, børn og sundhedspersonale
Hospitalsenheden Vest Herning Børneafdelingen Gl. Landevej DK-7400 Herning Tel. +45 7843 3600 www.vest.rm.dk 21. september 2012 Projektbeskrivelse Far og mor som partnere - Udvikling af kompetencer til
Læs mereSkolebestyrelsesmøde Lindehøjskolen
Skolebestyrelsesmøde Lindehøjskolen Torsdag d. 21. november kl. 19 21.30 1. SFO 3. klasse opgaven Besøg af Helle Skjødt og Michael Larsen. 2. Orientering Formanden Skoleledelsen Eleverne Andre 3. Trafikforum:
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereFuresø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole
Furesø Kommune Børne- og Ungepolitik 2013 25 Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes børne- og ungepolitik Ambitioner og muligheder for alle Indhold VELKOMMEN 5 VISIONEN
Læs mereVores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune
Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereGenerelt for alle stillinger i Hvidehøj: I Børnehuset Hvidehøj tager vi sammen udgangspunkt i følgende værdier, pædagogiske ramme og retning.
Generelt for alle stillinger i Hvidehøj: I Børnehuset Hvidehøj tager vi sammen udgangspunkt i følgende værdier, pædagogiske ramme og retning. Nærvær er for os, evnen til at være tilstede/have kontakt her
Læs mereVilla Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Læs merePsykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik
Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august
Læs mereSeminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor
Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor Hvordan arbejder vi med tandsundhed med fokus på børnenes og familiernes værdier? Hvordan arbejder vi med pædagogiske målsætninger
Læs mereKontraktstyring Målopfyldelse for mål 2011 (målskema 8)
Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2011 (målskema 8) PPR 2011-2012 Nr. 1 Mål Målemetode Resultater fra måling af målet Kommentarer og erfaringer Inklusion: Fokus på børn med særlige forudsætninger Der
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereImplementeringsplan til frikommuneforsøg
Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012
Læs mereHK erne på DTU. i forhold til Strategi 2003-08
HK erne på DTU i forhold til Strategi 2003-08 FORORD DTU formulerede omkring årsskiftet 2002-2003 en strategi for årene 2003-2008. Strategien gælder naturligvis for al aktivitet på DTU i perioden og er
Læs mereInklusionsstrategi for Bolderslev Skole
Inklusionsstrategi for Bolderslev Skole Forord I Aabenraa Kommune har vi gennem de sidste par år arbejdet på at udvikle Den inkluderende skole, hvor der er plads til menneskers forskellighed. Der er lavet
Læs mereRammer og struktur for Distriktssamarbejdet i Skanderborg Kommune Børn og unge 6 17 år
Alle børn og unge i Skanderborg har ret til et godt børne - unge liv, hvor børn/unge overvejende har oplevelsen af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer.
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Læs mereSamlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016
Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,
Læs mereHør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang
Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Birte Hansen og Mette Hind Fotograf: Finn Faurbye Finansieret af: NUBU, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Indholdsfortegnelse:
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereDet gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013
En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs merePraktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508
Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske
Læs mereVi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.
Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være
Læs mereTrivselspolitik...5. 1. Organisationen...5. 2. Gruppeniveau...5. Bilag...8. A. Tiltag...8. Tiltag:...8 1A...8 1B...8 1C...8 1D...9 1E...9 1F...
Trivselspolitik Indholdsfortegnelse Trivselspolitik...5 Vision og formål...5 1. Organisationen...5 2. Gruppeniveau...5 3. Den enkelte medarbejder...7 4. Lederen...7 Bilag...8 A. Tiltag...8 Tiltag:...8
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG
Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereDelpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune
Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?
Læs mereWorkshop A Sund By Netværksdage 2012. www.silkeborgkommune.dk
Workshop A Sund By Netværksdage 2012 1 Opdrag fra Sundhedsstyrelsen Projekt Nærmiljø er støttet med satspuljemidler - 7.1 million kr. over en 4-årig periode (2010-2014). Satspuljen er rettet mod at styrke
Læs mereStorbylandsby på tegnebrættet. 11 anbefalinger
Storbylandsby på tegnebrættet 11 anbefalinger 1 11 Storbylandsbyen på Marienlystvangen i Aarhus er den første af sin slags i Danmark. Det er et boligområde, der bygger på tanker om inklusion, fællesskab
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereSELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.
SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra
Læs mereOverordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.
Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mere