Rammer og struktur for Distriktssamarbejdet i Skanderborg Kommune Børn og unge 6 17 år

Transkript

1 Alle børn og unge i Skanderborg har ret til et godt børne - unge liv, hvor børn/unge overvejende har oplevelsen af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer. Den sammenhængende børnepolitik Rammer og struktur for Distriktssamarbejdet i Skanderborg Kommune Børn og unge 6 17 år Denne pjece er henvendt til medarbejdere og ledere i skoler og klubber og medarbejdere i Fagsekretariatet Børn og Unge. Der findes en tilsvarende pjece for 0-6 års området henvendt til medarbejdere og ledere i dagtilbud og medarbejdere i Fagsekretariatet Børn og Unge.

2 Indhold Indhold... 1 Distriktssamarbejdets mål... 2 Lokalt tværinstitutionelt distriktssamarbejde ) Trivselsfremmende tiltag i skoler og klubber ) Tværfagligt Samarbejdsmøde... 3 Afgørelse om 50 undersøgelse/handicapkompenserende ydelser ) Netværksmøde... 6 Faggruppernes konsultative funktion på Tværfagligt Samarbejdsmøde... 8 Sundhedstjenesten... 9 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)... 9 Børnesocialrådgivningen Blanketoversigt Retningslinjer for mødebooking i MS Outlook

3 Distriktssamarbejdets mål Distriktssamarbejdets mål er at understøtte samarbejdet på tværs af dagtilbud og skoler. Det skal styrke et fælles fokus på trivsel, udvikling og sundhed for alle børn og unge, der vokser op i det pågældende lokale distrikt. Fagsekretariatet Børn & Unge skal understøtte aktørerne i distrikterne i at kunne fastholde og udvikle sundhedsfremmende, ressourceorienterede og anerkendende arbejdsmetoder. 1) Trivselsfremmende tiltag i skoler og klubber Afgørelse om 50- undersøgelse eller handicapkompenserende ydelser 2) Tværfagligt samarbejdsmøde 3) Netværksmøde Distriktsforum Konsultativ børnesocialrådgiver Myndighedsbørnesocialrådgiver PPR Sundhedsplejerske Når et barn/en ung ikke trives, arbejdes der lokalt med trivselsfremmende tiltag (1). Hvis det undervejs i forløbet vurderes, at der er behov for at inddrage andre ressourcepersoner, fastholdes de tiltag, som allerede er iværksat, og som virker. Medarbejdere fra Fagsekretariatet kan inddrages på konsultativ basis i forbindelse med de Tværfaglige Samarbejdsmøder (2), som skolen/klubber holder i samarbejde med forældrene. Hvis barnet/den unge har behov for særlig støtte efter servicelovens bestemmelser, skal forældrene henvende sig til Børnesocialrådgivningen, som foretager en vurdering af sagen. I barnets/den unges myndighedssag, er det børnesocialrådgiveren, der holder netværksmøder (3). 2

4 Lokalt tværinstitutionelt distriktssamarbejde Et distrikt er et lokalområde med tilhørende dagpleje, daginstitutioner, skole, og klubber. I det tværinstitutionelle samarbejde er der fokus på trivsel, udvikling og sundhed for alle børn og unge, der vokser op i distriktet. Distriktsforum Formål Deltagere Drøftelse af temaer og indsatsområder ift., at distriktet udvikler de bedste lokale vilkår for det gode børne- og ungdomsliv. Minimum en lederrepræsentant fra hver skole og klub i distriktet samt sundhedsplejerske og dagplejepædagog. Psykolog og børnesocialrådgiver kan deltage, når det er relevant i forhold til et bestemt tema. Invitation til sundhedsplejerske sendes til distriktets sundhedsplejerske. Invitation til psykolog sendes til distriktets psykolog. Invitation til børnesocialrådgiver sendes til Børnesocialrådgivningens modtagelse. Tidspunkt Ca. en gang i kvartalet Roller og ansvar Der er en distriktskoordinator evt. med en fast samarbejdspartner. Distriktskoordinator har ansvar for dagsorden, mødeindkaldelse og referat. Samarbejde omkring konkrete børn og unge 1) Trivselsfremmende tiltag i skoler og klubber Når et barn/en ung ikke trives, har de voksne, der omgiver barnet/den unge, et fælles ansvar for at handle så tidligt som muligt. I drøftelser om, hvad der fremadrettet kan gøres for at forbedre barnets/den unges trivsel og udvikling i skole eller klub, inddrages både barnets/den unges og forældrenes perspektiv tidligt i forløbet. Der tages udgangspunkt i barnets/den unges ressourcer og udviklingsmuligheder, og der lægges i fællesskab en plan for en positiv fremadrettet udvikling. 2) Tværfagligt Samarbejdsmøde Når de tiltag, der er foretaget i samarbejdet mellem skolen, klubben og familien ikke har skabt tilstrækkelig trivsel for barnet/den unge kan medarbejdere fra Sundhedstjenesten/PPR/Børnesocialrådgivningen inddrages (blanket A anvendes). 3

5 Tværfagligt samarbejdsmøde Formål Med udgangspunkt i barnets/den unges ressourcer lægges i fællesskab en plan for trivselsfremmende tiltag. Deltagerne byder ind med, hvordan de hver især og sammen kan støtte op og bidrage til barnets trivsel. Sted Barnets skole eller klub. Deltagere Forældre, evt. barnet/den unge, involverede lærere/pædagoger, leder. Der er mulighed for at indkalde sundhedsplejerske, psykolog, tale-hørelærer og/eller børnesocialrådgiver som konsulenter (se funktion på side 8). Der kan inddrages andre ressourcepersoner. Tidspunkt Møderne afholdes onsdage i tidsrummet kl , når flere faggrupper deltager. Møder med medarbejdere (kun) fra PPR kan efter aftale med PPR foregå på andre tidspunkter. Mødeindkalder Skole/klub beslutter sammen med forældrene hvem, der og dagsorden skal inviteres. Skole/klub udarbejder dagsorden sammen med forældrene. Mødebooking Blanket A anvendes til indkaldelse af medarbejdere fra Fagsekretariatet (valgfrit om samme blanket bruges til forældrene). Mødeindkalder booker tidspunkt og sted i distriktets kalender i MS Outlook (se vejledning på side 11). Mødeledelse Lederrepræsentant fra skole/klub er mødeleder. Referat Skole/klub er ansvarlig for referatet. Referatet fremsendes Indstilling til PPR Henvendelse til Børnesocialrådgivningen til forældrene og opbevares på skolen/i klubben. Hvis barnets/den unges udvikling kræver særlig hensyntagen og støtte i skole og/eller klubregi, kan skole- eller klublederen i samråd med forældrene udarbejde en indstilling til PPR (blanket C anvendes). Hvis det besluttes at udarbejde en indstilling, sendes referaterne til PPR. Indstilling til PPR kan kun ske når psykolog/tale-hørelærer har deltaget i Tværfagligt Samarbejdsmøde. Et Tværfagligt Samarbejdsmøde kan resultere i, at forældrene ønsker eller opfordres til at henvende sig i Børnesocialrådgivningens modtagelse med ønske om iværksættelse af en undersøgelse af barnets/den unges forhold eller en ansøgning om handicapkompenserende ydelser. Skole/klub kan være forældrene behjælpelig (blanket B anvendes). Blanket B er et hjælperedskab og ikke et krav i forbindelse med forældrehenvendelse. 4

6 50 undersøgelse/handicapkompenserende ydelser i Børnesocialrådgivningen Når forældrene har henvendt sig til Børnesocialrådgivningen, vurderes det, om der er grundlag for at iværksætte en 50-undersøgelse og/eller give handicapkompenserende ydelser efter i serviceloven. Under 50 undersøgelsen/sagsbehandlingen I en 50 undersøgelse indledes et tæt samarbejde mellem familien/barnet og børnesocialrådgiveren, og barnets skole/klub inddrages i en vurdering af barnets trivsel. En 50-undersøgelse af barnets/den unges forhold skal afsluttes indenfor 4 måneder. Når en 50-undersøgelse påbegyndes, oprettes en myndighedssag i Børnesocialrådgivningen. Børnesocialrådgiveren har derefter det overordnede ansvar for opfølgning på og vurdering af barnets/den unges trivsel og udvikling. I undersøgelsesperioden er det dog vigtigt, at de lokale trivselsfremmende tiltag fortsættes og udvikles. Som en del af processen omkring 50-undersøgelsen tager Børnesocialrådgiveren stilling til hvilke tiltag, der kan iværksættes i undersøgelsesperioden. Børnesocialrådgiveren kan i den forbindelse indkalde relevante personer til netværksmøde. Sideløbende med sagsbehandlingen af ansøgning om handicapkompenserende ydelser er det ligeledes vigtigt, at de lokale trivselsfremmende tiltag fortsættes og udvikles. Afslag på hjælp efter servicelovens bestemmelser Hvis der ikke er grundlag for at gennemføre en 50-undersøgelse, eller hvis 50-undersøgelsen resulterer i, at der ikke iværksættes støtte efter servicelovens bestemmelser, gives der besked til skolen/klubben, hvis forældrene ønsker det. Det samme gælder handicapkompenserende ydelser. Samtidig lukkes barnets/den unges myndighedssag i Børnesocialrådgivningen. Herefter er det vigtigt, at der i det lokale samarbejde fortsat er opmærksomhed på barnet/den unge, og om forholdene forværres. Skole/klub kan indgå i dialog med Børnesocialrådgivningen herom. 5

7 3) Netværksmøde Når barnet/den unge har en myndighedssag i Børnesocialrådgivningen, kan der afholdes netværksmøder. Børnesocialrådgiveren er forpligtiget til at lave opfølgning på den iværksatte støtte efter serviceloven 3 måneder efter iværksættelsen og derefter en gang årlig. Ligeledes er børnesocialrådgiveren ansvarlig for koordineringen af indsatserne omkring barnet/den unge. Som en del af opfølgningen kan børnesocialrådgiveren indkalde til netværksmøde. Skole/klub fastholder sammen med forældrene samarbejdet om lokale trivselsfremmende tiltag. Dvs., at der kan foregå mødeaktivitet og koordinering mellem forældre og skole/klub uden deltagelse af børnesocialrådgiver. Såvel forældre som skole/klub kan løbende indgå i dialog med barnets/den unges børnesocialrådgiver om indsatsen. Blanket D kan anvendes som en hjælp for forældrene, hvis de ønsker at henvende sig til Børnesocialrådgivningen i barnets/den unges myndighedssag. Blanketten er ikke et krav i forbindelse med forældrehenvendelse. Skole/klub kan vejlede forældrene om, at blanketten kan bruges, hvis forældrene har behov for hjælp til at rette henvendelse med ønske om koordinering eller justering af den bevilgede støtte efter serviceloven. Skole/klub kan ikke rette henvendelse på vegne af forældrene. 6

8 Netværksmøde Formål At koordinere, justere, tilpasse og/eller evaluere en eksisterende indsats omkring barnet/den unge. Sted Som udgangspunkt barnets/den unges skole/klub Mulige deltagere Forældre, evt. barnet/den unge, involverede lærere/pædagoger samt andre relevante personer i barnets/den unges liv. Tidspunkt Som udgangspunkt onsdage i tidsrummet Mødeindkalder og dagsorden Mødebooking Mødeledelse Referat Hvis der er behov for koordinering af indsatserne Børnesocialrådgiveren beslutter sammen med forældrene, hvem der skal inviteres. Børnesocialrådgiveren er mødeindkalder. Børnesocialrådgiveren laver dagsorden i samarbejde med forældrene. Børnesocialrådgiveren booker tidspunkt og sted i distriktets kalender i MS Outlook (se vejledning side 11), hvis der er deltagere fra skole/klub og/eller Fagsekretariatet. Børnesocialrådgiveren er mødeleder. Børnesocialrådgiveren er ansvarlig for referat i form af et journalnotat, der sendes til forældrene og endvidere indgår i barnets/den unges myndighedssag. Børnesocialrådgiveren udarbejder ligeledes et aftalereferat i punktform i forlængelse af journalnotatet. Aftalereferatet indgår også i barnets/den unges myndighedssag. Aftalereferat sendes til forældre og mødedeltagere. Forældre og skole/klub kan indgå i løbende dialog med børnesocialrådgiveren om koordinering af indsatsen. Forældrene kan henvende sig til børnesocialrådgiver med ønske om netværksmøde. Blanket D er et hjælperedskab og ikke et krav i forbindelse med forældrehenvendelse. 7

9 Faggruppernes konsultative funktion på Tværfagligt Samarbejdsmøde Sundhedsplejersken Bidrage med et sundhedsfagligt perspektiv og understøtte udviklingen af nye perspektiver og praksisændringer Gennemgribende kendskab til skolebarnets udvikling Anvende metoder som tager afsæt i at udvikle det barnets trivsel: Sundhedspædagogiske aktiviteter i forhold til det enkelte barn eller gruppen af børn Formidle kontakt til læge hospital Hjemmebesøg, hvor det er relevant i forhold til opgaven Lokalkendskab og kendskab til barnet og familien Mulighed for at agere i mange arenaer herunder samarbejde med hospital/egen læge PPR Psykologen Medvirke til at analysere de beskrevne udfordringer og problemstillinger Medvirke til at videreudvikle pædagogisk praksis og finde nye handlemuligheder Formidling af viden ud fra et psykologfagligt perspektiv Vurdere hvorvidt barnet/den unge skal indstilles til PPR Tale-hørelæreren Stille spørgsmål ud fra en teoretisk og praktisk relateret tilgang, som er funderet almen- og specialpædagogisk Fokus på barnets/den unges kompetencer indenfor kommunikation, sprog, tale og hørelse Formidling af viden om kommunikation, sprogtilegnelse og høreproblematikker Medvirke til at finde handlemuligheder i forhold til det enkelte barn/unge og dets miljø Børnesocialrådgiveren Råd og vejledning indenfor servicelovens bestemmelser om særlig støtte til børn og unge (for rådgivere fra Specialbistand også råd og vejledning vedr. handicapkompenserende ydelser) Råd og vejledning om forhold vedr. forældreansvar i lovgivningen (herunder Statsforvaltningens rolle) Orientering om tilbud udenfor kommunalt regi, som forældrene selv kan søge støtte til Børnesocialrådgiveren er socialkonsulent på Tværfaglige Samarbejdsmøder, og tager ikke information, viden og/eller en myndighedssag med hjem. 8

10 Sundhedstjenesten Sundhedsplejersken Sundhedsplejen arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til alle børn og unge. Henvendelse Distriktets sundhedsplejerske kontaktes via el. telefon. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Åben anonym rådgivning Forældre kan modtage åben anonym rådgivning i PPR. Se Henvendelser fra skoler og institutioner Alle henvendelser til PPR fra skoler og klubber vedrørende børn i skole- og fritidsordninger starter ved et Tværfagligt Samarbejdsmøde. Ofte afholdes der et eller to efterfølgende opfølgningsmøder, så det sikres, at udviklingen går i den rigtige retning. Hvis barnets udvikling herefter kræver særlig stillingtagen eller støtte, kan der laves en indstilling til PPR. Når barnet er indstillet til PPR, deltager psykolog/tale-hørelærer i de møder, hvor der er fokus på den pædagogiske-psykologiske vurdering, og når skole/klubleder vurderer, at det er relevant (f.eks. statusmøder og overleveringsmøder). 9

11 Børnesocialrådgivningen Åben anonym rådgivning Forældre kan modtage åben anonym rådgivning i Børnesocialrådgivningens modtagelse. Se Samtidig har skoler og institutioner også mulighed for at indgå i dialog med Børnesocialrådgivningens modtagelse om oplevede problemstillinger i forhold til konkrete børn. Forældrehenvendelse til Børnesocialrådgivningen Forældre har mulighed for at henvende sig til Børnesocialrådgivningens modtagelse med henblik på at få vurdering af og evt. efterfølgende undersøgelse af barnets/den unges forhold - en 50-undersøgelse. Det samme gælder ansøgning om handicapkompenserende ydelser. Skoler og klubber kan hjælpe forældre med at henvende sig (blanket B anvendes). Underretning til Børnesocialrådgivningen Hvis forældrene ikke ønsker at samarbejde om barnets/den unges problematikker, og de voksne omkring barnet fortsat har bekymring i forhold til barnets/den unges udvikling eller sundhed, har man pligt til at sende en underretning (blanket E anvendes). Se også Tag signalerne alvorligt, som er uddelt til alle skoler og klubber (kan også findes på Kontaktoplysninger Telefonnummer Modtagelsens telefonnummer er Telefontid hverdage kl Øvrige børnesocialrådgivere har tilsvarende telefontid hverdage Adresseoplysninger Skanderborg Kommune Børnesocialrådgivningen, modtagelsen Adelgade Skanderborg til modtagelsen: modtagelsen@skanderborg.dk NB: Kun for afsendere med en skanderborg.dk- adresse. 10

12 Blanketoversigt Alle blanketter findes på Intranettet. Se under Distriktssamarbejde. Blanket og navn Sendes til A. Indkaldelse til Tværfagligt Distriktets sundhedsplejerske Samarbejdsmøde Skolens/klubbens psykolog B. Forældrehenvendelse til Børnesocialrådgivningen ny henvendelse C. Indstillings- og aftaleskema til PPR D. Forældrehenvendelse til Børnesocialrådgivningen, når barnet/den unge har en myndighedssag Børnesocialrådgivningens modtagelse Børnesocialrådgivningens modtagelse Skolens/klubbens psykolog Barnets/den unges børnesocialrådgiver (hvis forældrene ikke ved, hvem barnets/den unges børnesocialrådgiver er, kan blanketten sendes til modtagelsen) E. Underretning Børnesocialrådgivningens modtagelse (også i eksisterende sager) Retningslinjer for mødebooking i MS Outlook Hvert distrikt har en kalender i MS Outlook, hvor alle har adgang til at booke møder. Formålet med kalenderen er, at skabe klarhed over på hvilke mødetidspunkter, der er disponeret over navngivne personer. Det er mødeindkalder, der lægger møderne ind. Medarbejdere fra Fagsekretariatet Børn og Unge kan ikke indkaldes til Tværfagligt Samarbejdsmøde via MS Outlook (anvend blanket A). Af kalender-aftalen i MS Outlook skal følgende fremgå (i det omfang at vedkommende fagperson deltager i mødet): Tværfagligt Samarbejdsmøde Sted (navn på institution/skole) Lederrepræsentantens (mødeleders) navn Sundhedsplejerskens navn Psykologs navn Tale-hørelærers navn Angivelse af om Børnesocialrådgiver er indkaldt (ikke navn) Netværksmøde Sted (navn på institution/skole) Børnesocialrådgivers (mødeleders) navn Navn og stilling på øvrige mødedeltagere fra Fagsekretariatet 11