ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER
|
|
- Anton Henriksen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR Bekendtgørelsens bilag 1.3, Kontrol/overvågning af grundvand Endeligt forslag til kvalitetskrav for nye parametre i bilag 1.3 i bekendtgørelsen ses i bilag A til nærværende notat. Bilag A og de nedenfor viste tabeller er fremkommet ved beregninger, der ses i regneark /1/. I forhold til bilag i den kommende bekendtgørelse om analysekvalitet mangler forslaget henvisninger til metodedatablade med specifikation af de krævede analysemetoder. Udvikling af forslagene og sammenligning af forslagene med værdier beregnet på basis af miljøkvalitetskrav mv. er beskrevet nedenfor. Udledning af forslag, beregninger, afrundinger mv. er sket efter de principper, der er beskrevet i notat Basis for første forslag til krav til analysekvalitet Detektionsgrænse For alle nye parametre i grundvand findes krav til detektionsgrænse i NOVANA Krav til detektionsgrænse for total opløst iod har efter drøftelser med fagdatacenteret på GEUS vist sig at være behæftet med trykfejl, og i nærværende notat er anvendt den korrigerede detektionsgrænse på 0,3 µg/l. Krav til detektionsgrænse for beryllium, der i starten er meldt ud for NOVANA , er 0,00 µg/l. Dette er baseret på en baggrundsundersøgelse, der var udført med højtopløsende ICP-MS. Dette udstyr er imidlertid ikke almindeligt tilgængeligt, og anvendelse heraf er forbundet med ekstraomkostninger. Fagdatacenter for grundvand og boringer har derfor vurderet /4/, at den mulige detektionsgrænse med almindeligt udstyr på 0,0 µg/l er tilstrækkelig. Forslag til detektionsgrænse er baseret herpå. For ph og redoxpotentiale er detektionsgrænse ikke en relevant kvalitetsparameter. For alle øvrige parametre er detektionsgrænse fra NOVANA anvendt som udgangspunkt for forslag til detektionsgrænse Total standardafvigelse, absolut værdi, s T max Forslag til s T max er så vidt muligt baseret på den analysekvalitet, der ses i kvartalsrapporter til Miljøcentrene fra flere laboratorier. Dette er muligt for følgende parametre: methan, toluen, og xylener. Der findes tillige data for total nitrogen, men her er det valgt at tage krav for ferskvand som udgangspunkt, og alene anvende data fra kvartalsrapporter som kontrol af, at udgangspunktet er rimeligt. Værdierne fremgår af bilag B. 1
2 Forslag til s T max er sammenlignet med krav til detektionsgrænse i NOVANA, da det er forventeligt, at detektionsgrænse og s T max vil være af samme størrelsesorden. Små forskelle er derfor uden betydning, men store forskelle giver indikation af, at der ikke er sammenhæng mellem værdierne. ph: ph er et udtryk for logaritmen til hydrogenionaktiviteten, hvorfor den ikke kan forventes at være normalfordelt. De principper for beskrivelse af analysekvalitet, der anvendes for de øvrige parametre, kan derfor ikke anvendes umiddelbart, men muligvis med tilnærmelse såfremt det kan vises, at effekten af logaritmering er ubetydelig. Forsøgsberegninger på et datasæt bestående af 100 sæt kontrolresultater viser, at forskellen mellem middelværdi beregnet på selve datasættet og middelværdi beregnet korrekt på 10 -ph først giver forskel på fjerde ciffer efter kommaet, i det undersøgte tilfælde 9,04 (beregnet på selve datasættet) og 9,039 (middelværdi beregnet på 10 -ph, efterfulgt af -log(middelværdi)). Forskellen på den korrekte og den tilnærmede middelværdi er derfor helt uden betydning. Tilsvarende beregninger af den totale standardafvigelse giver henholdsvis 0,0153 og 0,015. Igen er forskellen uden praktisk betydning. Det konkluderes derfor, at det er en acceptabel tilnærmelse at stille krav til standardafvigelse og usikkerhed for ph på samme måde som for øvrige parametre. Det giver dog ikke mening at anvende relativ standardafvigelse og relativ måleusikkerhed for ph, da ph-værdier i de fleste prøvetyper ligger mellem 6 og 8, og i alle tilfælde spænder over mindre end en dekade. Der findes ikke data fra kvartalsrapporter for ph. Præstationsprøvninger afholdt af VKI i perioden viser standardafvigelse for reproducerbarhed omkring 0,1 ph-enhed. Reproducerbarhed indeholder forskel mellem laboratorier og vil derfor være større end den total standardafvigelse på et enkelt laboratorium, s T. Standardafvigelsen indenfor et laboratorium er i de samme præstationsprøvninger af størrelsesorden 0,03 ph-enheder. s T er på denne baggrund skønnet til 0,05. Redoxpotentiale: Anvendelse af redoxpotentiale i grundvandsovervågningen er drøftet med GEUS, Lærke Thorling. Heraf fremgår //, at parameteren alene anvendes som støtteparameter til vurdering af korrektheden for andre måleresultater. Parameteren anvendes i grove træk, idet de forskelle, der typisk anses for betydende, er af størrelsesorden mv. På den baggrund anbefaler Referencelaboratoriet, at der ikke opstilles kvalitetskrav for redoxpotentiale med den begrundelse, at den ikke i sig selv anvendes til overvågning af vandets kemiske tilstand. Total nitrogen: Der findes allerede krav til s T max i fersk overfladevand: 0,01 mg/l N. Efter orientering om udkast til den reviderede bekendtgørelse er s T max for fersk overfladevand imidlertid lempet til 0,03 mg/l N. Kvartalsrapporter viser, at 0,01 mg/l N er opnåeligt, men da der ikke er behov for en skærpet analysekvalitet i grundvand i forhold til fersk overfladevand, er det valgt at lade s T max for de to prøvetyper være identiske. Beryllium: der findes ikke data for beryllium i kvartalsrapporter eller fra præstationsprøvninger. I metodestandard, DS/ISO 1794-, som er kendt for angivelse af konservative skøn, er anført en detektionsgrænse på 0,5 µg/l. Den foreslåede s T max på 0,05 er baseret på Referencelaboratoriets skøn over hvad der er teknisk muligt.
3 Total opløst iod: Parameterens identitet (total iod eller iodid) er drøftet med Fagdatacenter for grundvand og boringer på GEUS, og parameteren er på basis heraf defineret som total opløst iod. Desuden er krav til detektionsgrænse i det nationale overvågningsprogram drøftet. Det her herved vist sig, at det hidtil udmeldte krav (0,03 µg/l) beror på en trykfejl, og at kravet skal være 0,3 µg/l /3/. Der findes data for s T max i kvartalsrapporter fra ét laboratorium. Det er ikke lykkedes at finde yderligere information om parameteren. Forslag til s T max (0,5 µg/l) er baseret på disse begrænsede data. Værdien er i samme størrelsesorden som detektionsgrænsekravet i det nationale overvågningsprogram og dermed sandsynlig. Nonylphenoler (sum af), nonylphenolmonoethoxylater (sum af), nonylphenoldiethoxylater (sum af): Der findes data for s T max i kvartalsrapporter fra ét laboratorium. Det er ikke lykkedes at finde yderligere information om parametrene. Forslag til s T max er baseret på disse begrænsede data. Forslaget til s T max er identisk med krav til detektionsgrænse i NOVANA for nonylphenol og lidt højere end detektionsgrænsekravet for nonylphenolmono- og -di-ethoxylater. Phenol: Der findes data for s T max i kvalitetsrapporter fra ét laboratorium. s T max fra dette laboratorium er væsentligt mindre end krav til detektionsgrænse i NOVANA. Da phenolanalysen påvirkes af både spredning indenfor og mellem analyseserier, skønner Referencelaboratoriet, at s T max ikke bør være lavere end NOVANA-krav til detektionsgrænse, hvorfor det er valgt at sætte s T max identisk med dette. Pentachlorphenol: Der findes data for s T max i kvalitetsrapporter fra ét laboratorium. Forslag til s T max er baseret på disse begrænsede data. Forslaget er identisk med krav til detektionsgrænse i NOVANA. DEHP, DNP og dibutylphthalat: Der findes data for s T max i kvalitetsrapporter fra ét laboratorium. Forslag til s T max er baseret på disse begrænsede data. Forslaget er lidt højere end krav til detektionsgrænse i NOVANA. LAS: Der findes data for s T max i kvalitetsrapporter fra ét laboratorium. s T max fra dette laboratorium er væsentligt mindre end krav til detektionsgrænse i NOVANA. Da LASanalysen påvirkes af både spredning indenfor og mellem analyseserier, skønner Referencelaboratoriet, at s T max ikke bør være lavere end NOVANA-krav til detektionsgrænse, hvorfor det er valgt at sætte s T max identisk med dette Total standardafvigelse, relativ værdi, CV T max Datagrundlaget for forslag til værdi for CV T max er begrænset, idet der ikke findes data fra kvartalsrapporter for følgende parametre: beryllium, alle phenoler, pentachlorphenol og alle blødgørere. Data fra kvartalsrapporter fra ét laboratorium findes for total opløst iod, toluen og xylener. Data for mindst to laboratorier findes for total nitrogen og methan. Som udgangspunkt er den foreslåede værdi CV T max 5%, som er valgt fordi dette er kravet for flertallet af de parametre, der i dag er omfattet af bkg. nr For de få parametre, hvor 5% ikke er gældende, er kravet i dag 3%, hvilket ikke kan forventes opnået for de ny parametre. For hver parameter er foretaget en vurdering af om kravet på 5% kan forventes overholdt. Konklusionen er, at kravet er sat til 5% for alle parametre med undtagelse af LAS, hvor kravet fra kvalitetsklasse 3 i bkg. 866 (7%) er anvendt. Årsagen er, at LAS erfaringsmæssigt har større spredning. 3
4 Phenoler (alle parametre) og pentachlorphenol: Ved høring af bekendtgørelsesudkast var ønske om at lempe U rel til 30%. CV T max er som følge heraf lempet til 7%. Værdierne fremgår af bilag B Krav til maksimal afvigelse fra korrekt indhold (bias) Maksimal afvigelse fra korrekt indhold er % for alle parametre i grundvand, der i dag er omfattet af bkg. nr Det anbefales at anvende samme værdi for alle ny parametre. 1. Sammenligning af foreslåede krav til analysekvalitet (andet forslag) med værdier baseret på EQS mv. For grundvand anvendes miljøkvalitetskrav (EQS), som er sat til den laveste tærskelværdi i de foreløbige vandplaner. Der findes imidlertid kun tærskelværdier for et fåtal af de parametre, det er relevant at analysere i grundvand. Yderligere foretages en sammenligning, hvor vandkvalitetskrav for drikkevand (bkg af 11. december 007) er anvendt på samme måde som tærskelværdierne. Tærskelværdier og kvalitetskrav til drikkevand er sammenlignet med detektionsgrænse og ekspanderet måleusikkerhed som beskrevet i notat 6, idet kvantifikationsgrænsen er beregnet som 3 LD. Endelig er krav til detektionsgrænser sammenlignet med den praktisk mulige analysekvalitet på basis af standardafvigelse indenfor en serie (s w ) for kontrolprøver med lav koncentration. Data for s w stammer fra kvartalsrapporter til Miljøcentrene Detektionsgrænse Tabel 1 viser resultaterne for detektionsgrænse. Tabellen stammer fra regnearket /1/, siden LQ smlg TV og sw. I tabellen er anvendt følgende forkortelser: s w : Standardafvigelse indenfor en serie beregnet ud fra data fra kvartalsrapporter afleveret i forbindelse med deltagelse i NOVANA Den anvendte formel er LD = 3 * s w. Overv.LD: Krav til detektionsgrænse i NOVANA TV: Laveste tærskelværdi for grundvand i Vandplaner 010 Drv. krav: Vandkvalitetskrav for drikkevand iht. bkg LD: Skønnet detektionsgrænse (første forslag) på basis af krav til detektionsgrænse (LD) i NOVANA LD: Afrundet detektionsgrænse (andet forslag) 3 LD: Endeligt forslag til detektionsgrænse I nogle tilfælde er den beregnede og afrundede detektionsgrænse større end de værdier, der er ønskelige i forhold til drikkevandskrav eller nødvendige til overvågning af tærskelværdi. I disse tilfælde er lagt sværtning over den værdi (baseret på tærskelværdi eller drikkevandskrav), som de umiddelbare beregninger (kolonne LD ) ikke kan opfylde. I teksten under tabellen er disse parametre gennemgået, og det er konkluderet, i hvilket omfang det er muligt eller nødvendigt at justere detektionsgrænsen. Konklusionen er udmøntet i kolonnen 3 LD. 4
5 Desuden er undersøgt om den gængse analysekvalitet tyder på, at det er praktisk muligt at opnå den beregnede og afrundede detektionsgrænse (kolonne LD ). Den gængse analysekvalitet baseres på data for s w i kvartalsrapporter til Miljøcentrene, og forventelig detektionsgrænse ses i kolonnen 3 * s w. Hvis 3 * s w er større end den ønskelige detektionsgrænse, er det tegn på vanskeligheder med at opnå denne i praksis. I teksten under tabellen er konkluderet i hvilket omfang det forventes, at den gængse analysekvalitet kan forbedres, og konklusionen er udmøntet i kolonne 3 LD. Tabel 1 Kontrol/overvågning af grundvand Sammenligning mellem beregnede detektionsgrænser (LD) og LQ baseret på tærskelværdier i grundvand og på vandkvalitetskrav til drikkevand, samt med information om gængs analysekvalitet Parameter Enhed Overv. LD TV Drv. krav s w 1 LD LD 3 LD LQ = 3 LD 0,3 TV 0,3 drv.k. 3 s w ph Total nitrogen (N) mg/l 0,06 0,005 0,06 0,05 0,05 0, 0,0 Metan mg/l 0,01 0,01 0,010 0,01 0,01 0,03 0,003 Uorganiske sporstoffer Beryllium µg/l 0,00 0,00 0,0 0,0 0,1 Total opløst iod (I) µg/l 0,3 0,7 0,30 0,3 0,3 0,9 0,8 Aromatiske kulbrinter Toluen µg/l 0,04 1 0,003 0,040 0,05 0,05 0, 0,3 0,009 o-xylen, m+p-xylen µg/l 0,0 1 0,006 0,00 0,0 0,0 0,06 0,3 0,0 Phenoler Nonylphenoler, sum µg/l 0,05 0 0,0 0,05 0,05 0,05 0, 6 0,07 Nonylphenol-monoethoxylater, sum µg/l 0,05 0,0 0,05 0,05 0,05 0, 0,07 Nonylphenol-diethoxylater, sum µg/l 0,05 0,030 0,05 0,05 0,1 0,3 0,09 Phenol µg/l 0,05 0,5 0,007 0,05 0,05 0,050 0, 0, 0,0 Halogenerede phenoler Pentachlorphenol µg/l 0,01 0,01 0,011 0,008 0,010 0,01 0,01# 0,03 0,003 0,003 0,0 Blødgørere Di(-ethylhexyl)-phthalat, DEHP µg/l 0,1 1 0,08 0,10 0,1 0,1 0,3 0,3 0, Diisononylphthalat, DNP a) µg/l 0,1 0,5 0,07 0,10 0,1 0,1* 0,3 0, 0, Dibutylphthalat a) µg/l 0,1 0,5 0,03 0,10 0,1 0,1* 0,3 0, 0,1 Anioniske detergenter LAS µg/l ,45 3, *: den foreslåede værdi er udtryk for den bedste tilgængelige teknik. Detektionsgrænsen er utilstrækkelig til kontrol af overholdelse af kvalitetskrav til drikkevand. Der findes ikke miljøkvalitetskrav for parameteren. #: den foreslåede værdi er udtryk for den bedste tilgængelige teknik. Detektionsgrænsen er utilstrækkelig i forhold til overvågning af miljøkvalitetskrav samt til kontrol af overholdelse af kvalitetskrav til drikkevand. a) drikkevandskravet er 1 µg/l for sum af øvrige phthalater. Det er her antaget, at drikkevandskravet deles med 0,5 til hver af diisononylphthalet og dibutylphthalat. Methan: I bkg 1449 anføres, at vandkvalitetskravet (0,01 mg/l) svarer til detektionsgrænsen for de anvendte metoder. En sammenligning mellem kvantifikationsgrænsen og 0,3 gange drikkevandskvalitetskravet giver derfor ikke mening. Total opløst iod: Detektionsgrænsekrav i NOVANA er 0,3 µg/l. Der findes i begrænset omfang data for s w, standardafvigelsen indenfor en serie, fra kvartalsrapporter til Miljøcentrene. Disse data tyder på en mulig detektionsgrænse på 0,8 µg/l, altså det 5
6 tredobbelte af andet forslag til detektionsgrænse. På grund af det begrænsede omfang af data foreslår Referencelaboratoriet, at andet forslag til detektionsgrænse fastholdes og dermed også er det endelige forslag. Xylener: Den detektionsgrænse, der kan beregnes ud fra data fra kvartalsrapporter til Miljøcentrene (3 * s w ), er lidt højere end andet forslag til detektionsgrænse. Referencelaboratoriet vurderer imidlertid, at det er teknisk muligt at opnå den ønskelige detektionsgrænse, som derfor fastholdes. Nonylphenoldiethoxylater, sum af: Den detektionsgrænse, der kan beregnes ud fra data fra kvartalsrapporter til Miljøcentrene (3 * s w ), er lidt højere end andet forslag til detektionsgrænse. Ved en orientering om udkast til den reviderede bekendtgørelse blev modtaget argumenter for at lempe LD til 0,1 µg/l. Endeligt forslag til detektionsgrænse er derfor lempet, så det svarer til de tekniske muligheder. Pentachlorphenol: Detektionsgrænsekrav i NOVANA er 0,01 µg/l, hvilket er samme værdi som tærskelværdi i grundvand og kvalitetskrav i drikkevand. Tærskelværdien for grundvand er fastlagt på basis af drikkevandskravet. I drikkevandsbekendtgørelsen, bkg af 11/1-007, anføres for pentachlorphenol: Det angivne kvalitetskrav kan ikke bestemmes tilstrækkeligt godt med en metode, der er almindelig anvendt i laboratoriet. Der må, indtil bedre teknikker er udviklet, anvendes en metode, der har en detektionsgrænse på højst 0,01 µg/l. Det er således på forhånd kendt, at kvalitetskrav til pentachlorphenol må sættes ud fra bedste tilgængelige teknik. Det er derfor ikke overraskende, at andet forslag til detektionsgrænse er væsentligt højere end det nødvendige til overvågning af tærskelværdien og det ønskelige til kontrol af drikkevandskvalitetskravet. Som det fremgår af den sidste kolonne i tabellen (3 * s w ) synes analysekvaliteten end ikke at kunne honorere andet forslag til krav til detektionsgrænse. Data for analysekvalitet stammer alene fra ét laboratorium, og det er ikke lykkedes at finde supplerende information. Andet forslag til detektionsgrænse er fastholdt som endeligt forslag ud fra en formodning om, at en vis forbedring i analysekvalitet kan opnås, når der stilles krav herom. Forslaget er et udtryk for bedste tilgængelige teknik. Di(-ethylhexyl)phthalat: Den detektionsgrænse, der kan beregnes ud fra data fra kvartalsrapporter til Miljøcentrene (3 * s w ), er højere end andet forslag til detektionsgrænse. Referencelaboratoriet vurderer imidlertid, at det er teknisk muligt at opnå den ønskelige detektionsgrænse, som derfor fastholdes. Diisononylphthalat og dibutylphthalat: Krav til drikkevandskvalitet for phthalater ud over di(-ethylhexyl)phthalat gælder en sum af øvrige phthalater. Ved vurdering af krav til detektionsgrænse i forhold til analysernes anvendelse til kontrol af drikkevandskvalitet, er det antaget, at kvalitetskravet i drikkevand kan deles ligeligt mellem de to phthalater, der overvåges i grundvand. Ud fra den antagelse, er andet forslag til krav til detektionsgrænse ikke tilstrækkeligt i forhold til kontrol af drikkevand. Imidlertid tyder data fra kvartalsrapporter til Miljøcentrene ikke på, at det vil være muligt at opnå en bedre kvalitet, og andet forslag til detektionsgrænse er derfor også det endelige forslag. Det bemærkes, at den detektionsgrænse for diisononylphthalat, der kan beregnes ud fra data fra kvartalsrapporter til Miljøcentrene (3 * s w ), er lidt højere end andet forslag til detektionsgrænse. Referencelaboratoriet vurderer imidlertid, at det er teknisk muligt at opnå den ønskelige detektionsgrænse, som derfor fastholdes. Ved en orientering om udkast til den reviderede bekendtgørelse blev modtaget ar- 6
7 gumenter for at lempe LD for dibutylphthalat til 0, µg/l. Data fra kvartalsrapporter tyder imidlertid på, at andet forslag til detektionsgrænse er teknisk mulig, og den fastholdes derfor. 1.. Måleusikkerhed kontrolprøver og naturlige prøver For grundvand vurderes det, at der næppe findes store bidrag til måleusikkerheden for naturlige prøver, som ikke er dækket ved de usikkerhedsbidrag, der ses ved kvalitetskontrol. Ekspanderet måleusikkerhed beregnet i første forslag er derfor rundet op uden yderligere øgning. Såfremt den afrundede værdi er meget tæt på den oprindeligt beregnede værdi (mindre end 15% større end den beregnede værdi), er dog rundet et trin længere op Ekspanderet måleusikkerhed (absolut værdi) Tabel viser resultaterne for ekspanderet måleusikkerhed (absolut værdi). Tabellen stammer fra regnearket /1/. De værdier, der er anvendt til beregning af den ekspanderede måleusikkerhed, er vist i bilag B. I tabellen er anvendt følgende forkortelser: TV: Laveste tærskelværdi for grundvand i Vandplaner 010 Drv. krav: Vandkvalitetskrav for drikkevand iht. bkg U abs : Beregnet ekspanderet måleusikkerhed, absolut værdi (første forslag) Den anvendte model er: U abs = (s T max ) + (Bias) + (uref ), hvor Bias og u ref er angivet i %, og det antages, at U abs skal gælde op til en koncentration svarende til 10 gange s T max. U abs : Afrundet ekspanderet måleusikkerhed, absolut værdi (andet forslag) 3 U abs : Endeligt forslag til ekspanderet måleusikkerhed, absolut værdi I tabellen er anvendt sværtning på samme måde som i tabel 1, hvor en værdi ikke kan opfyldes med den beregnede og afrundede ekspanderede måleusikkerhed. I teksten under tabellen er disse parametre gennemgået og det er konkluderet, i hvilket omfang den ønskelige ekspanderede måleusikkerhed kan tilgodeses. Konklusionen er udmøntet i kolonnen 3 U abs. Tabel Kontrol/overvågning af grundvand Sammenligning mellem beregnede ekspanderede usikkerheder (U abs) og U abs baseret på tærskelværdier i grundvand og på vandkvalitetskrav til drikkevand Parameter Enhed TV Drv. krav 1 U abs U abs ph 0, 0, 0, 3 U abs 0,5 TV 0,5 drv.k. Total nitrogen mg/l N 0,064 0,1 0,1 Metan mg/l 0,01 0,09 0,05 0,05 0,005 Uorganiske sporstoffer Beryllium µg/l 0,11 0, 0, Total opløst iod µg/l I 1,1 Aromatiske kulbrinter Toluen µg/l 1 0,057 0,1 0,1 0,5 Xylener (m+p+o) µg/l 1 0,057 0,1 0,1 0,5 Phenoler Nonylphenoler, sum af µg/l 0 0,14 0, 0, 10 7
8 Sammenligning mellem beregnede ekspanderede usikkerheder (U abs) og U abs baseret på tærskelværdier i grundvand og på vandkvalitetskrav til drikkevand Parameter Enhed TV Drv. krav 1 U abs U abs Nonylphenol-monoethoxylater, sum af µg/l 0,9 0,5 0,5 Nonylphenol-diethoxylater, sum af µg/l 0,9 0,5 0,5 3 U abs 0,5 TV 0,5 drv.k. Phenol µg/l 0,5 0,14 0, 0, 0,3 Halogenerede phenoler Pentachlorphenol µg/l 0,01 0,01 0,09 0,05 0,03# 0,005 0,005 Blødgørere Di(-ethylhexyl)-phthalat (DEHP) µg/l 1 0,57 1 1! 0,5 Diisononylphthalat (DNP) µg/l 0,5 0,57 1 1! 0,3 Dibutylphthalat µg/l 0,5 0,57 1 1! 0,3 Anioniske detergenter LAS µg/l 100 8, !: den foreslåede værdi er udtryk for den bedste tilgængelige teknik. Den ekspanderede usikkerhed er utilstrækkelig til kvalitetskravet til drikkevand. Der findes ikke miljøkvalitetskrav for parameteren. #: den foreslåede værdi er udtryk for den bedste tilgængelige teknik. Den ekspanderede måleusikkerhed er utilstrækkelig i forhold til miljøkvalitetskravet og kvalitetskravet til drikkevand. ph: I et forarbejde til revision af drikkevandsdirektivet /5/ foreslås et krav til ekspanderet usikkerhed (absolut værdi) på 0, ph-enheder, det vil sige identisk med det her fremsatte forslag, som derfor understøttes. Methan: I bkg 1449 anføres, at vandkvalitetskravet (0,01 mg/l) svarer til detektionsgrænsen for de anvendte metoder. En sammenligning mellem ekspanderet måleusikkerhed og 0,5 gange drikkevandskvalitetskravet giver derfor ikke mening. Det vurderes, at den beregnede værdi for ekspanderet måleusikkerhed er det realistisk opnåelige, og den fastholdes derfor. Der er ingen tærskelværdi for methan. Pentachlorphenol : Andet forslag til ekspanderet måleusikkerhed er for høj i forhold til tærskelværdien i grundvand og det ønskelige i forhold til drikkevandskvalitet. Data for analysekvalitet stammer alene fra ét laboratorium, og det er ikke lykkedes at finde supplerende information. Endeligt forslag til ekspanderet måleusikkerhed som absolut værdi er sænket i forhold til andet forslag ud fra en formodning om, at en vis forbedring i analysekvalitet kan opnås, når der stilles krav herom. Forslaget er et udtryk for bedste tilgængelige teknik. Di(-ethylhexyl)phthalat (DEHP): Andet forslag til ekspanderet måleusikkerhed er for høj i forhold til det ønskelige i forhold til kravene til drikkevandskvalitet. Der er ingen tærskelværdi for DEHP. Diisononylphthalat og dibutylphthalat: Drikkevandskrav er udtrykt som krav til sum af øvrige phthalater, dvs. phthalater ud over DEHP. Ved kontrol mod drikkevandskravet er det valgt at dele kravværdien ligeligt mellem de to phthalater, der måles i overvågningsprogrammet. Andet forslag til ekspanderet måleusikkerhed er for høj i forhold til det ønskelige for dette krav til drikkevandskvalitet. Der er ingen tærskelværdi for øvrige phthalater. 8
9 1..4 Ekspanderet måleusikkerhed (relativ værdi) Ekspanderet måleusikkerhed som relativ værdi er fremkommet ud fra de principper, der er beskrevet i Notat 4. Den anvendte model er: U rel = (CVT max ) + (Bias) + (uref ), hvor alle bidrag (CV T max, Bias og u ref ) er angivet i %. De værdier, der er anvendt til beregning af den ekspanderede måleusikkerhed, er vist i bilag B. Forslag til ekspanderet måleusikkerhed som relativ værdi ses i Bilag A, hvor de endelige forslag til analysekvalitet er anført. Alle forslag til ekspanderede måleusikkerheder som relativ værdi er mindre end 50%, og vil derfor også være mindre end 0,5 gange EQS ved koncentrationer tæt på EQS. Ingen af forslagene til ekspanderet måleusikkerhed som relativ værdi giver derfor anledning til at basere kravet på bedste tilgængelige teknik (BAT) Akkreditering eller kvalitetsstyring i henhold til EN ISO/IEC 1705 I forslag til kvalitetskrav som vist i bilag A er anført, om der kræves akkrediteret teknisk prøvning (vist med et A), eller om det er tilstrækkeligt, at laboratoriet har et kvalitetsstyringssystem i overensstemmelse med standarden EN ISO/IEC1705 eller andre tilsvarende internationalt accepterede standarder (vist med et K). Der er som udgangspunkt anført A for alle parametre i lighed med de parametre, der allerede er omfattet af den eksisterende bekendtgørelse om analysekvalitet. Med samme argumentation som anført for eksisterende parametre, der ofte udføres som feltmålinger, anses det ikke for realistisk at kræve akkreditering for alle institutioner, der udfører feltmålingerne. Derfor er kravet til ph, som er en feltmåling, alene et krav om kvalitetsstyring (markering med K). 1.3 Endeligt forslag til analysekvalitetskrav Det endelige forslag til analysekvalitetskrav ses i bilag A. Heri findes værdierne for analysekvalitetskrav, for hvilke udviklingen er beskrevet i afsnit 1.1 og 1.. I det endelige forslag til kvalitetskrav er parametrene samlet i parametergrupper, i den udstrækning ensartethed i kemisk identitet og analysekvalitetskrav gør det muligt. Referencer /1/ Bkg_analysekval_bilag_1.3_grv_ny.xls. Filen består af følgende ark: Dataindsamling Kvartalsrap Basis f beregn af U (findes i kopi i bilag B) Beregning Efter afrunding Endeligt forslag (findes i kopi i bilag A) LQ smlg TV og sw (findes i kopi i tabel 1) U smlg TV (findes i kopi i tabel ) // Lærke Thorling, GEUS, mundtlig orientering, oktober 010. /3/ Carsten Langtofte Larsen, GEUS, , 1. november
10 /4/ Lærke Thorling, GEUS, , 8. januar 011. /5/ Working Group established within the European Network of Drinking WAter REgulators: Revision of performance characteristics of the methods for analysis of the quality of water intended for human consumption under the directive 98/83/EC, April 010. asv/jep/pre/uol/lmu 10
11 Bilag A Endeligt forslag til analysekvalitetskrav, ny parametre 1.3 Kontrol/overvågning af grundvand Beregnede krav i rev bkg efter afrunding Parameter Enhed LD S Tmax CV Tmax U abs U rel A / K ph # - 0,05-0, - K Total nitrogen (N) # mg/l 0,05 0,03 5% 0,1 15% A Metan # mg/l 0,01 0,01 5% 0,05 0% A Uorganiske sporstoffer Beryllium # µg/l 0,0 0,05 5% 0, 0% A Total opløst iod (I) # µg/l 0,3 0,5 5% 1,5 0% A Aromatiske kulbrinter Toluen µg/l 0,05 0,03 5% 0,1 0% A o-xylen, m+p-xylen µg/l 0,0 0,0 Phenoler **) 5% 0,1 0% A Nonylphenoler, sum # µg/l 0,05 0,05 7% 0, 30% A Nonylphenol-monoethoxylater, sum # µg/l 0,05 0,1 7% 0,5 30% A Nonylphenol-diethoxylater, sum # µg/l 0,1 0,1 7% 0,5 30% A Phenol # µg/l 0,05 0,05 7% 0, 30% A Halogenerede phenoler Pentachlorphenol µg/l 0,01 0,01 7% 0,03 30% A Blødgørere Blødgørere, herunder di(-ethylhexyl)- phthalat (DEHP), diisononylphthalater, sum (DNP), dibutylphthalat # µg/l 0,1 0, Anioniske detergenter **) 5% 1 0% A LAS # µg/l 3 3 7% 10 30% A #: analysekvalitetskrav er udtryk for den bedste tilgængelige teknik, idet der ikke er fastsat et miljøkvalitetskrav, jf. Kommissionsdirektiv 009/90/EF, artikel 4. : analysekvalitetskrav er udtryk for den bedste tilgængelige teknik. Kvantifikationsgrænsen (= 3 * LD) overstiger 0,3 * tærskelværdi (miljøkvalitetskrav) for grundvand, og ekspanderet måleusikkerhed som absolut værdi overstiger 0,5 * tærskelværdien. **) Krav gælder for hver enkelt komponent A: målinger skal udføres som akkrediteret teknisk prøvning K: målinger skal udføres under et kvalitetsstyringssystem i overensstemmelse med standarden EN ISO/IEC 1705 eller andre tilsvarende internationalt accepterede standarder, men ikke nødvendigvis som akkrediteret teknisk prøvning 11
12 Bilag B Udgangspunkt for beregning af krav til ekspanderet usikkerhed (U abs og U rel ) Estimeret kvalitet Hjælpeinfo Parameter Enhed S Tmax CV T max Bias-krav % ph 0,05 - % 0,1 Total nitrogen mg/l N 0,01 5% % 3% Metan mg/l 0,01 5% % 10% Uorganiske sporstoffer Beryllium µg/l 0,05 5% % 5% Total opløst iod µg/l I 0,5 5% % 5% Aromatiske kulbrinter Toluen µg/l 0,0 5% % 10% Xylener (m+p+o) µg/l 0,0 5% % 10% Phenoler Nonylphenoler, sum af µg/l 0,05 5% % 10% Nonylphenol-monoethoxylater, sum af µg/l 0,1 5% % 10% Nonylphenol-diethoxylater, sum af µg/l 0,1 5% % 10% Phenol µg/l 0,05 5% % 10% Halogenerede phenoler Pentachlorphenol µg/l 0,01 5% % 10% Blødgørere Di(-ethylhexyl)-phthalat (DEHP) µg/l 0, 5% % 10% Diisononylphthalat (DNP) µg/l 0, 5% % 10% Dibutylphthalat µg/l 0, 5% % 10% Anioniske detergenter LAS µg/l 3 7% % 10% U ref 1
ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER
ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.13, Spildevandsslam Endeligt forslag til kvalitetskrav for nye parametre i bilag 1.13 i bekendtgørelsen
Læs mereANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER
Notat 11.4 dato den /7-011 ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til kvalitetskrav for nye parametre
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.15, Kontrol/overvågning af fersk overfladevand Endeligt forslag til bilag 1.15
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.1, Marint sediment Endeligt forslag til bilag 1.1 i bekendtgørelsen ses i bilag
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
Notat 0.0a dato den /7-0 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOT I BKG. NR. 866 Bekendtgørelsens bilag., Fersk sediment Endeligt forslag til bilag. i bekendtgørelsen
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
Notat 10.8 dato den 15/1-010 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.9, Svømmebassinkontrol Endeligt forslag til bilag
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.8, Spildevand, renset og urenset Endeligt forslag til bilag 1.8 i bekendtgørelsen
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOT I BKG. NR. 866 Bekendtgørelsens bilag.4, Overvågning af jordvand, drænvand m.m. Endeligt forslag til bilag.4 i bekendtgørelsen
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
Notat 10.9 dato den 18/4-011 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til bilag
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOT I BKG. NR. 866 Bekendtgørelsens bilag., Spildevandsslam Endeligt forslag til bilag. i bekendtgørelsen ses i bilag A til
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
Notat 10.6 dato den 1/7-011 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.7, Kontrol/overvågning af marint vand Endeligt forslag
Læs mereANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER
Notat 11.3 dato den 15/9-011 ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.7, Kontrol/overvågning af marint vand Endeligt forslag til kvalitetskrav
Læs mereANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER
Notat 11.3 dato den 18/4-011 ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.7, Kontrol/overvågning af marint vand Endeligt forslag til kvalitetskrav
Læs mereANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER
ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.15, Kontrol/overvågning af fersk overfladevand Endeligt forslag til kvalitetskrav for nye parametre
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.5, Fersk overfladevand til fremstilling af drikkevand Endeligt forslag til bilag
Læs mereANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER
ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Generelle principper Analysekvalitetskrav for parametre, der pt. ikke er dækket af den gældende bekendtgørelse nr. 866, frembringes
Læs mereANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER
ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.16, Kontrol/overvågning af skaldyr Skaldyr har ikke tidligere været omfattet af bekendtgørelse om analysekvalitet.
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.4, Drikkevandskontrol Endeligt forslag til bilag 1.4 i bekendtgørelsen ses i
Læs mere1 Bekendtgørelsens bilag 1.3, Kontrol/overvågning af grundvand
ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.3, Kontrol/overvågning af grundvand Endeligt forslag til bilag 1.3 i bekendtgørelsen ses i
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.4, Drikkevandskontrol Endeligt forslag til bilag 1.4 i bekendtgørelsen ses i
Læs merecc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: 1. marts QA: Emne: Naturstyrelsen om krav Returskyllevand Vandkvalitetskravv Bassinvand Turbiditet NVOC 0,2 FNU 4 mg C/L
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Naturstyrelsen cc: Fra: Dato: Ulla Lund. marts 0 QA: Emne: Genanvendelse aff fra svømmebadee forslag til til analysekvalitet I
Læs merecc: Til: Ulla Lund Fra: Dato: QA: Emne: drænvand) og bilag pladsperkolat (bilag (bilag Gran-plot. Metodekrav M037 Prøvetypee Grundvand Parameter
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Styregruppen for Naturstyrels sens Referencelaboratorium cc: Fra: Dato: QA: Emne: Ulla Lund 23. januar 2013 Stine Kjær Ottsen
Læs merecc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: QA: Emne: Bilag 1.3 Grundvand Ledningsevne Ilt (O Cl ) Bilag 1.4 Drikkevand Ilt (O Bilag 1.5 vand t. drikkev.
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Styregruppen for Naturstyrels sens Referencelaboratorium cc: Fra: Dato: QA: Emne: Ulla Lund 26. juni 2013 Stine Kjær Ottsen Opdatering
Læs mereKRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I
KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I PRÆSTATIONSPRØVNING - SAMMENLIGNING MELLEM BKG. 866 OG FORSLAG TIL REVIDERET BEKENDTGØRELSE 1 Baggrund Ved høring af revideret bekendtgørelse om analysekvalitet
Læs mereAfsnit Hvad RefLabs kommentar Status Generelt Mange steder er LQ mindre end 3 x Stmax??
Kommentarer ved for-høring af bkg. om analysekvalitet Afsnit Hvad RefLabs kommentar Status Generelt Mange steder er LQ mindre end 3 x Stmax?? Et vejledende notat om vurdering af LD i I flere tilfælde bliver
Læs mereMiljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT
Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: cc: Fra: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium Irene Edelgaard, Miljøstyrelsen Ulla Lund Dato: 21. september
Læs mereBy- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Aggressiv carbondioxid. By- og Landskabsstyrelsen. Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Aggressiv carbondioxid Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Aggressiv carbondioxid Vurdering af analysemetodens
Læs mereEKSISTERENDE, NYE OG REVIDEREDE PRIORITEREDE STOFFER - BETYDNING FOR IGANGVÆRENDE REVISION AF BKG. OM
EKSISTERENDE, NYE OG REVIDEREDE PRIORITEREDE STOFFER - BETYDNING FOR IGANGVÆRENDE REVISION AF BKG. OM ANALYSEKVALITET 1 Baggrund Arbejdsgruppe E om Kemiske aspekter (Kommissions DG Miljø, Direktorat D
Læs mereANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER
ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.11, Sediment Bilag A og hele nærværende notat er udformet for analyse af sediment ved overvågningsopgaver.
Læs mereRapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand
Rapport December 2000 Miljøstyrelsen BOD 5 på lavt niveau Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel: 4516 9200 Fax: 4516 9292 E-mail:
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Styregruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 24. oktober 2012 QA: Emne: Stine Kjær Ottsen Opdatering
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine Kjær Ottsen Dato: 25. juni 2015 QA: Emne:
Læs mereUdmøntning af principper for fastlæggelse af krav til analysekvalitet
Udmøntning af principper for fastlæggelse af krav til analysekvalitet 1. Formål Formålet med notat er at beskrive hvilke kvalitetsparametre, laboratorierne skal anvende til dokumentation af analysekvalitet,
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Anders Svaneborg Dato: 6. oktober 2014 QA:
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 3. november 2016 QA: Maj-Britt
Læs mereNEXT IV Phenoler og blødgørere i drikkevand
NEXT IV 2005-2009 Phenoler og blødgørere i drikkevand 1. runde, august 2005 Laboratoriernes resultater Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Indholdsfortegnelse
Læs mereMiljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Laila Schou Poulsen Dato: 7. februar 2017 QA:
Læs mereTil: cc: Ulla Lund. Fra: 11. juli Dato: QA: Emne: Bekendtgørelsens. Analysemetode. relse om grund. Analyse. Behov. grænse. Efter de.
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Styregruppen for Naturstyrels sens Referencelaboratorium cc: Fra: Dato: QA: Emne: Ulla Lund 11. juli 2013 Helle Rüsz Hansenn Opdatering
Læs mereUSIKKERHED PÅ REFERENCEMATERIALERS
USIKKERHED PÅ REFERENCEMATERIALERS REFERENCEVÆRDIER 1 Indledning Ved bestemmelse af måleusikkerhed skal alle signifikante bidrag til usikkerheden inddrages. Et af usikkerhedsbidragene er, i hvilket omfang
Læs mereNEXT IV Phenoler og blødgørere i drikkevand
2005-2009 Phenoler og blødgørere i drikkevand 2. runde, marts 2006 Laboratoriernes resultater Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Indholdsfortegnelse
Læs mereNEXT IV Phenoler og blødgørere i drikkevand 3. runde
NEXT IV 2005-2009 Phenoler og blødgørere i drikkevand 3. runde 3. runde, marts 2007-2. version. Laboratoriernes resultater Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus
Læs mereBetydning af revision af en DS/EN ISO standard
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni
Læs mereBy- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Interferens fra chlorid ved bestemmelse af COD med analysekit
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Interferens fra chlorid ved bestemmelse af COD med analysekit By- og Landskabsstyrelsen Rapport Februar 2008 Interferens fra chlorid ved bestemmelse af
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 6. juni 2016 QA: Emne: Maj-Britt
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.
Læs mereBy- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: Styringsgruppen for By- og Landskabsstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 31. oktober 2007 Emne:
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund og Stine Kjær Ottsen, Referencelaboratoriet
Læs mereStyringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium
NOTAT Til: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 13. november 2002 Emne: Metodedatablade for BOD, COD og NVOC Der er udarbejdet metodedatablade for BOD og COD,
Læs mereBy- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: Styringsgruppen for By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 11. juni 2009 Emne: Metodevurdering
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder
Læs mereNYT FRA 2009/2 ISSN: 1901-5437
NYT FRA 2009/2 ISSN: 1901-5437 Bestemmelse af COD med analysekits Interferens fra chlorid og sammenligning med standardmetoder ved analyse af perkolat og fersk overfladevand af Ulla Lund Referencelaboratoriet
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total nitrogen i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total nitrogen i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport Juni 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN
Læs mereMiljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT. Problemstilling. Baggrund. cc:
Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine Kjær Ottsen Dato: 26. april 2017 QA:
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal
Læs mereRådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol
Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Miljøstyrelsen Teknisk Notat Juni 2003 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol
Læs mereRådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Analysekvalitet og metoder for bestemmelse af sporelementer i destruerede prøver
Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Analysekvalitet og metoder for bestemmelse af sporelementer i destruerede prøver Miljøstyrelsen Teknisk Notat November 2004 Analysekvalitet og metoder
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Styregruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 28. november 2013 QA: Emne: Maj-Britt Fruekilde
Læs mereBekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger 1
Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger 1 I medfør af 73, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, 15, stk. 1, nr. 1, 2 og 6, 23, 51 og 61, stk. 4, i
Læs mereOrganiske mikroforureninger
Organiske mikroforureninger I dette kapitel behandles de organiske mikroforureninger, der er omfattet af programmet for grundvandsovervågning i NOVA 2003 (Miljøstyrelsen 2000b). De enkelte stoffer er placeret
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine Kjær Ottsen Dato: 30. oktober 2014 QA:
Læs mereLovtidende A. 2014 Udgivet den 15. marts 2014. Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger 1) 5. marts 2014. Nr. 231.
Lovtidende A 2014 Udgivet den 15. marts 2014 5. marts 2014. Nr. 231. Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger 1) I medfør af 73, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879
Læs mereStyregruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger Referat af møde 2013/1, den 24. april 2013
Til stede Lis Morthorst Munk (LMU) Anne Christine Duer (ACD) Helle Kølbæk Thomsen (HKT) Jette Thønnings (JTH) Kirsten J. Andersen (KJA) Pernille Weile (PW) Maj-Britt Fruekilde (MBF) Ulla Lund (UOL) Afbud
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total phosphor i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total phosphor i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport Oktober 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Suspenderede stoffers tørstof og glødetab Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Suspenderede stoffers tørstof og glødetab Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport Juni 2004 Betydning af erstatning af DS metoder
Læs mereRådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637
Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra præstationsprøvninger 1990-2001 Miljøstyrelsen Teknisk Notat Marts 2002 Sammenstilling af analysekvalitet fra præstationsprøvninger
Læs mereStyregruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger Referat af møde 2012/4, den 27. november 2012
Til stede Anne Christine Duer (ACD) Helle Kølbæk Thomsen (HKT) Jette Thønnings (JTH) Kirsten Harbo (KiHa) Linda Bagge (LB) Stine Kjær Ottsen (SJN) Ulla Lund (UOL) Afbud Lis Morthorst Munk (LMU) Annika
Læs mereStyrelsen for Vand- og Naturforvaltnings Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings Referencelaboratorium cc:
Læs mereNEXT IV PAH er og nonylphenoler i vandløb
NEXT IV 2005-2009 PAH er og nonylphenoler i vandløb 1. runde, september 2005 Laboratoriernes resultater Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Indholdsfortegnelse
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af frit og total chlor Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af frit og total chlor Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2005 Betydning af erstatning af DS metoder
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af opløst oxygen Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af opløst oxygen Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2005 Betydning af erstatning af DS metoder med
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2005 Betydning af erstatning af
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Lars Møller Jensen og Stine Kjær Ottsen Dato:
Læs mereVurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning
Miljøstyrelsen Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning Næringsstoffer Rapport, Juni 2000 VKI Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel.: +45 45 16 92 00 Fax:
Læs merePræstationsprøvning 2006
Rapport nr. 36-006 Præstationsprøvning 006 NO x, CO, UHC og O i strømmende gas Arne Oxbøl 10. juli 006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345, DK-605 Brøndby
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN/ISO metoder
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN/ISO metoder Farvetal Opdatering af rapport (2004) By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Betydning af
Læs mereBekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger 1
Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger 1 I medfør af 73, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, 15, stk. 1, nr. 1, 2 og 6, 23, 51 og 61, stk. 4, i
Læs mereMåleusikkerhed. Laboratoriedag 9. juni 2011
Måleusikkerhed..alle usikkerhedskomponenter af betydning for den foreliggende situation tages i betragtning ved, at der foretages en passende analyse (ISO 17025, pkt 5.4.6.3) Laboratoriedag 9. juni 2011
Læs mereNEXT IV VOC er i drikkevand
NEXT IV 2005-2009 VOC er i drikkevand 2. runde, marts 2007 Laboratoriernes resultater Danmarks Miljøundersøgelser ljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse
Læs meretorium i relation Naturstyrelsen forhold ved løbende, og ke specificerer alle centrene. gørelsen.
Arbejdsprogram 2013 for Naturstyrelsens Referencelabora- torium for Kemiskee Miljømålinger Referencelaboratoriets arbejde består af en række løbende opgaver, der er beskrevet under punkt A til D, særlige
Læs mereArbejdsprogram 2014 for Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger
Arbejdsprogram 2014 for Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger Referencelaboratoriets arbejde består af en række løbende opgaver, der er beskrevet under punkt
Læs mere1. Indledning MST Ref. RASBO. Den 8. marts Serviceeftersyn laboratorieanalyser: Sammenfatning af hovedkonklusioner
MST-001-01122 Ref. RASBO Den 8. marts 2018 Serviceeftersyn laboratorieanalyser: Sammenfatning af hovedkonklusioner 1. Indledning Dette notat er en sammenfatning af hovedkonklusionerne af Miljøstyrelsens
Læs mereBy- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Betydning af ny DS/ISO standard. By- og Landskabsstyrelsen. Total nitrogen i vandige prøver 2
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af ny DS/ISO standard Total nitrogen i vandige prøver 2 By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Betydning af ny DS/ISO standard Total nitrogen
Læs mereOrganiske mikroforureninger
Organiske mikroforureninger I dette kapitel behandles de organiske mikroforureninger, der er omfattet af programmet for grundvandsovervågning i NOVA 2003 (Miljøstyrelsen, 2000b). De enkelte stoffer er
Læs mereBekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger 1)
BEK nr 1146 af 24/10/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 21. december 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Miljøstyrelsen, j.nr. SVANA-400-00054 Senere ændringer
Læs mereLovtidende A. UDKAST: Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger 1)
Lovtidende A UDKAST: Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger 1) I medfør af 7 b og 73, stk. 1, 89 b, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 23. juni 2017, 15, nr. 1, 2 og
Læs mereBekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger 1)
BEK nr 914 af 27/06/2016 Udskriftsdato: 12. juli 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til forskriften
Læs mereFølgegruppen for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger Referat af møde 2017/2, den 30.
Til stede Lis Morthorst Munk (LMU) Anne Christine Duer (ACD) Michael Hastrup (MH) Kirsten Harbo (KiHa) Kirsten J. Andersen (KJA) Pernille Weile (PW) Annika Lindholm (AL) Sven-Erik Lykke (SEL) Simon Jensen
Læs mereBekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger 1)
BEK nr 1311 af 25/11/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-405-00023 Senere ændringer
Læs mereNEXT IV VOC er i drikkevand
NEXT IV 2005-2009 VOC er i drikkevand 3. runde, marts 2008 Laboratoriernes resultater Danmarks Miljøundersøgelser ljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereNEXT IV VOC er i drikkevand
1 NEXT IV 2005-2009 VOC er i drikkevand 1. runde, august 2005 Laboratoriernes resultater Revideret version. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Indholdsfortegnelse
Læs mereBekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger 1)
Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Miljøstyrelsen, j.nr. SVANA- 400-00049 Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger 1) I medfør af 7 b og 73, stk.
Læs mereBy- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Stabilitet af uorganiske næringssalte. By- og Landskabsstyrelsen
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af uorganiske næringssalte Undersøgelser i marint vand samt oversigt for alle vandtyper By- og Landskabsstyrelsen Rapport Marts 2009 Stabilitet
Læs mereNEXT IV VOC ER i SPILDEVAND. 3. runde, September 2009 Laboratoriernes resultater
NEXT IV 2005-2009 VOC ER i SPILDEVAND 3. runde, September 2009 Laboratoriernes resultater Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 3 Forord 5 Indhold 7 Laboratoriernes resultater 9 Evaluering af resultater
Læs mereHøringsnotat. vedrørende bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger
Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-400-00057 Ref. lmu Den 11.februar 2014 Høringsnotat vedrørende bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger Udkast til bekendtgørelse blev sendt
Læs mereKlintholm I/S Nedsivningstilladelse for overfladevand og perkolat. Klintholm I/S. Att.: dir. Jørgen Nestor og Martin Johansen
MEMO TITEL Klintholm I/S Nedsivningstilladelse for overfladevand og perkolat DATO 17. maj 2016 TIL Klintholm I/S. Att.: dir. Jørgen Nestor og Martin Johansen ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens
Læs mereVKI BATCH: er) PAH (16 stk) DEHP NPE. "Bekendtgørelse. Anvendelse. Analyse. Fremstilling
Eurofins Miljø A/S Smedeskovvej 38 DK-8464 Galten CERTIFIKAT FOR QC ORGANIC COMPONENTS IN MUNICIPAL SLUDGE ORGANISK MATERIALE BATCH: VKI-27-1-0297 ANVENDELSE AF REFERENCEMATERIALET Beskrivelse, mængde
Læs mereAnalyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund
NYT FRA 2007/3 ISSN: 1901-5437 Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund Kemikaliet, som anvendes til farvereaktion ved bestemmelse af chlor, har vist sig at have begrænset holdbarhed. Dette
Læs mereBestemmelse usikkerhed ved prøvetagning af spildevand ved et variografisk eksperiment
1. udgave Godkendt: 2013-09-22 Forfatter: Ulla Lund Kvalitetssikring: Per Andersen Forord Bestemmelse usikkerhed ved prøvetagning af spildevand ved et variografisk eksperiment Denne metode beskriver anvendelse
Læs mereMiljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine Kjær Ottsen Dato: 17. august 2018 QA:
Læs mereAnalyserapport. Prøvemærke: kote 40 Lab prøvenr: Min. Max.
ph 7.8 ph 7 8. 2 DS/EN ISO 1023 Inddampningsrest 360 mg/l 100 10 DS 204 12 Konduktivitet (Ledningsevne) 4 ms/m 0.1 DS/EN 27888 10 Farvetal, Pt 2.7 mg Pt/l 1 DS/EN ISO 7887, metode C 10 Turbiditet 0.10
Læs mere