Aktivitetsplan (titel): Brandtest og modellering af materialeegenskaber.
|
|
- Morten Møller
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skema: Ansøgning om resultatkontraktmidler Institut(ter): Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI) Teknologisk Institut (TI) Aktivitetsplan (titel): Brandtest og modellering af materialeegenskaber. Idéforslags titel på bedreinnovation.dk: Brandtest og modellering af materialeegenskaber. Aktivitetsplan nr.: 1 FoU 1) Manchettekst (kort resumé) DBI vil udvide materialeforståelsen og undersøge sammenhængen mellem materialesammensætning og brandtekniske egenskaber for at udvikle rådgivning baseret på mikroskalatest og modellering, der kvalificerer SMV ers materialevalg tidligt i udviklingen. 2) Aktiviteten kort (resumé) DBI vil hjælpe byggevare- og materialeproducenter med at evaluere et produkts brandegenskaber tidligt i udviklingsprocessen, så valget af materialer i produktet sker på et bedre grundlag end i dag. Effekten for producenter bliver både en mere effektiv produktudvikling og produkter, som i højere grad er designet til at have bestemte brandtekniske egenskaber. DBI vil udvikle mikroskalatest og rådgivningsværktøjer, som kan indikere vigtige brandtekniske faktorer såsom heat release rate, mass loss rate, termiske karakteristika og røgudvikling. For at kunne rådgive og anvende mikroskalatest til det vil DBI udvikle avancerede matematiske modeller, som kan bruges til at simulere brand- og materialeegenskaber. Det kræver, at DBI gennemfører et stort antal tests for at skabe det fornødne datagrundlag til at forske i og dokumentere sammenhængene mellem mikroskalatest og klassifikationstest (SBI). DBI vil også udvikle en skaleret SBI-test (mini-sbi), som skal bruges til at dokumentere sammenhængen mellem de forskellige mikroskalatests og den langt dyrere SBI-test. Mini-SBI-testen vil have mange af de samme fysiske karakteristika som SBI-testen og kan dermed hurtigt og billigt give indikationer af, hvordan et produkt vil præstere i SBI-testen. For at kunne rådgive producenter om fremtidens brandkrav vil DBI desuden opbygge kompetencer inden for toksisk røg og materialeældning, herunder alternativer til miljøskadelige brandhæmmere, for på sigt at påvirke standarder på området. 3) Markedsbehov, erhvervs- og samfundsmæssige potentialer Byggesektoren betyder meget for eksport, BNP og beskæftigelse. Øget produktivitet og konkurrencedygtige løsninger er en forudsætning for byggevareproducenternes fortsatte udvikling på et stadig mere internationalt marked. Bygge- og anlægssektoren tegner sig for 35 % af affaldsproduktionen og 40 % af ressourceforbruget. Derfor vokser kravene til byggesektoren om at bidrage til et mere cirkulært forbrug af ressourcer 1 og energieffektivisering 2. Kravene har afledte konsekvenser for byggevareproducenternes materialevalg, for antallet af produktvarianter i deres portefølje og for hastigheden i deres produktudvikling. Byggevarer skal brandtestes og certificeres, inden de kan sælges i EU. Der stilles krav til deres brandmod
2 standsevne (altså evnen til at modstå en brand) og dens reaktion på brand (om de anvendte materialer hindrer brandspredning og udvikling af giftig røg). Valget af materialer og deres sammensætning har store konsekvenser for, om en byggevare lever op til kravene. Det betyder, at forkert materialevalg reducerer producenternes produktivitet. For ringe egenskaber øger time-to-market og udviklingsomkostningerne, og for gode egenskaber øger typisk produktionsomkostningerne. DBI møder et udtalt markedsbehov for rådgivning om materialers brandtekniske egenskaber og samspillet mellem materialer, når producenterne udvikler nye byggevarer, ligesom producenterne efterspørger brandteknisk dokumentation for de nye produkter. DBI tilbyder brandtesten Single Burning Item (SBI), som er en målrettet klassifikationstest af byggevarers reaktion på brand. SBI-testen er et nåleøje for producenterne, for den afgør, om en byggevare opnår den korrekte certificering og må komme på markedet. Men SBI-testen er ikke skabt til produktudvikling, og den udgør en signifikant udgift for producenterne på grund af et omfattende test-setup. Det betyder, at materialeproducenterne først får viden om byggevarens brandegenskaber meget sent i udviklingsforløbet, når større prototyper er konstrueret. Derudover skal alle variationer af byggevaren SBI-testes, selv når den mindste variabel ændres, og det medfører store omkostninger for producenterne. Konsekvensen af det tunge system er, at eksempelvis grøn omstilling bliver forsinket. Med det udgangspunkt har DBI identificeret følgende tre hovedtemaer, som vil blive adresseret i aktivitetsplanen: 1. Tidlig rådgivning og screening af materialevalg og brandtekniske egenskaber Der findes ingen værktøjer for byggevare- og materialeproducenter, der giver indikationer af brandegenskaber tidligt i udviklingsprocessen. Globale krav til grøn omstilling og et øget fokus på bæredygtighed betyder, at der er efterspørgsel efter nye byggevarer i industrien. For at opnå den nødvendige klassifikation og komme hurtigt på markedet er det essentielt, at producenter kan screene materialer og foretage kvalificerede valg tidligt i udviklingsprocessen, inden de udvikler dyre prototyper. DBI vil udvikle en serviceydelse, som hjælper producenterne med at reducere produkters time-to-market og nedbringe udviklingsomkostningerne for nye produkter. For at rådgive producenterne tidligt i udviklingsprocessen har DBI behov for at opbygge forskningsbaseret viden om materialer og brandkemi, foretage målrettede materialetest og opbygge avancerede matematiske modeller for materialers reaktion på brand. 2. Stigende internationalt fokus på toksisk røg I Danmark er der ikke krav til, hvor giftig røgen fra en brand må være. Men efter en brand på en natklub i Bukarest i , hvor 64 omkom og 147 kom til skade, har EU nu et øget fokus på toksisk røg 45. Det er stadig den enkelte nationalstat, der beslutter, om man stiller krav til toksicitet eller ej, og blandt EUmedlemslandene er der ikke enighed om, hvorvidt toksicitet er et problem eller ej. I ISO-regi har arbejdsgruppen ISO TC 92 SC3 beskæftiget sig med toksicitet. DBI deltager i arbejdsgruppen i de kommende år for at opbygge kompetencer og påvirke reglerne. Arbejdet kræver, at DBI udfører brandtest for at analysere og dokumentere risici i forbindelse med toksicitet og for at kortlægge prøvningsmetoder. Kompetencerne kan også anvendes inden for den maritime sektor. Med baggrund i arbejdet kan DBI forberede danske producenter på fremtidige krav om toksisk røg, lige
3 som DBI på længere sigt kan rådgive om, hvordan man lever op til kravene og reducerer mængden af toksisk røg i produkter. Den udvidede materialeforståelse fra aktivitetsplanens andre hovedtemaer vil også bidrage til DBI s viden om sammenhængen mellem toksisk røg og brandkemi. 3. Ældning af materialer Når byggevarer brandprøves, gøres det altid med en fabriksny vare. Derfor ved man meget lidt om, hvordan materialers brandegenskaber ændres over tid. Med øget fokus på genanvendelighed og ressourcecirkularitet i eksempelvis træbyggeri 6 er der brug for at opbygge den viden for at bygge brandsikkert med alternative materialer og mere miljøvenlige brandhæmmere. Netop brandhæmmere er et centralt emne, for øget miljøvenlighed er oftest lig med kortere levetid. Målgruppe Primærmålgruppen er producenter af byggevarer samt producenter af materialer som maling, coatings og andre former for imprægnering og materialebehandling. Målgruppen består af cirka SMV er, hvoraf 260 er kunder hos DBI. De opbyggede kompetencer kan også anvendes i arbejdet med andre kundegrupper såsom materielproducenter til den maritime sektor og togindustrien. Den sekundære målgruppe består af arkitekter og entreprenører. De vil ikke købe ydelsen direkte, men få gavn af en øget fleksibilitet i materiale- og byggevarevalg. Arkitekterne får i dag forespørgsler fra bygherrer og bygningsejere om unikke byggeløsninger, som kræver særlige tiltag. DBI vil gøre det nemmere at evaluere nye byggevarer og varianter af eksisterende, og derved gøre det lettere at imødekomme de forespørgsler. Involvering af målgruppen DBI har gennemført interviews med den primære målgruppe for at afdække SMV ers behov og udfordringer i forbindelse med materialevalg og produktudvikling. Behov og problematikker er også kortlagt i den daglige dialog mellem DBI og kunder oftest i test- og rådgivningsøjemed. DBI ser en bred efterspørgsel efter rådgivning og værktøjer, som hjælper tidligt i udviklingsprocessen. På baggrund af de kvalitative interviews har DBI fået følgende indsigter: Om mikroskalatest: Synet på mikroskalatest er positivt primært grundet prisen og hurtigere udvikling. Kunderne efterspørger flere fingerpeg gennem processen, så de kan foretage kvalificerede valg tidligt i udviklingen med det formål at lave produktet så træfsikkert som muligt, inden det testes. Om rådgivning og værktøjer i forbindelse med innovation og produktudvikling: Kunderne ønsker rådgivning tidligt i udviklingsprocessen. De ved, at DBI har den viden, de skal bruge for at træffe de rigtige valg om blandt andet materialesammensætning. Kunderne ønsker mere sparring tidligt i udviklingsprocessen, så de bliver klædt på til at foretage design- og materialevalg så tidligt som muligt. Kunderne viser desuden interesse for et værktøj baseret på mikroskalatest, der kan støtte dem i materialevalget. Hertil viser kommentarer på Bedreinnovation.dk, at der er bred interesse for rådgivningsværktøjer og en generel bedre materialeforståelse. Producenterne efterspørger mikroskalatest og skaleret SBI-test, så de kan spare tid og penge. I dag er der, som I beskriver, en stor mangel på test, som kan benyttes tidligt i udviklingsforløb af nye produkter. Som producenter/udviklere er vi derfor meget afhængig af vores egne bedste gæt og erfaring (eller primitive indikative-test), i forhold til hvilke nye produktløsninger, som vi mener, har en chance for at klare sig i en SBI-test noget som er meget svært, når vi snakker brandtekniske performance for kom
4 plekse produktløsninger. Desværre betyder prisen og tidsforbruget ved SBI-testen samt de mange variabler fra konstruktioner og substrat ofte, at innovationen i små og store danske virksomheder begrænses, og som resultat heraf at vækst og jobskabelsen ikke når sit fulde potentiale. Jens Bomholdt Ravnsbæk (Teknos). Burnblock ser frem til et fortsat og nu også udvidet samarbejde med DBI. Med en skaleret SBI-test vil vi helt sikkert kunne optimere på tid og penge i udviklingen af vores kunders og vores fremtidige brandtekniske produkter og løsninger. Hroar Bay-Smidt (Burnblock Aps). Sammenhæng med internationale målsætninger IAFSS (International Association for Fire Safety Science 7 ) påpeger, at globale krav om bæredygtighed, genanvendelighed og grønne materialer i byggeriet eksempelvis det reviderede EU-byggedirektiv 8 sætter nye krav til forskning og viden om brandegenskaber i materialer, produkter og systemer. IAFSS påpeger også, at kravene er essentielle for at sikre innovationen og et sikkert samfund i fortsat vækst. 4) Videnspredning og inddragelse Inddragelse og industrielle samarbejdspartnere DBI planlægger et tæt samarbejde med producenter af byggevarer og -materialer som maling og overfladebehandling. Samarbejdet baseres på virksomhedernes eget fokus på innovation og forskning samt problematikker med materialevalg og SBI-klassifikation. Samarbejdet vil demonstrere de nye rådgivningsydelser, hvor den enkelte virksomhed bidrager med konkrete problemstillinger samt materialer og deltager i analyse og evaluering af resultaterne. DBI planlægger at samarbejde med Burnblock, Teknos, Troldtekt, Papiruld Danmark, Dampa og Ecophon. DBI etablerer to referencegrupper en der er kundebaseret og fokuserer på markedsbehov, og en anden der består af forskere og interessenter fra universiteter og andre brandlaboratorier for at sikre et højt videnskabeligt grundlag. Videndeling og formidling DBI deler erfaringer og data fra demonstrationsprojekterne bredt med industrien. Da målgruppen geografisk er spredt ud over hele Danmark, vil DBI baseret på erfaring fra foregående aktivitetsplaner planlægge videnspredning og inddragelse, der ikke kræver fysisk fremmøde, men løbende gennemføre webinarer og mindre uformelle workshops for interesserede virksomheder. Videndelingen og formidlingen vil være præget af aktive tilvalg for virksomhederne samt uformelle tiltag som åbne dokumenter og korte videospots. Herudover planlægger DBI aktiviteter i forbindelse med Building Green-messen. DBI redegør for resultaterne af datagenerering samt korrelationsstudier, modellering og mini-sbi-test i tekniske rapporter, der bliver fremlagt for referencegrupperne. Desuden vil DBI udgive en populærvidenskabelig artikel og afholde et konferenceoplæg om brug af analyse- og simuleringsmodeller, der undersøger sammenhænge mellem mikroskalatest og SBI-test. Derudover vil DBI udgive en populærvidenskabelig artikel og afholde et konferenceoplæg om mini-sbi-test. DBI afholder også to temadage om fremtidige brandsikre og miljøvenlige byggevarer med fokus på toksisk røg og materialeældning. DBI udgiver to populærvidenskabelige artikler på baggrund af temadagene. 7 IAFSS. Research in Support of Fire Resilient Societies
5 Innovationsnetværk DBI forventer at inddrage Dansk Materialenetværk, Træinformation og Innobyg, der alle er aktører i det danske innovationsnetværk, i aktivitetsplanen i forbindelse med videnspredning. Med fokusområder som cirkulære byggevarer, genbrug, bio-baserede materialer samt brandimprægnering er de tre relevante for aktivitetsplanen. 5) Konkrete aktiviteter DBI vil gennemføre fire arbejdspakker i forbindelse med aktivitetsplanen. Arbejdspakke 1 og 2 repræsenterer tre forskellige spor i projektet, som alle handler om at identificere mulige sammenhænge mellem materialeegenskaber og tekniske brandegenskaber ved brug af forskellige test- og analysemetoder samt udvikling af modeller. Da der ikke findes megen viden om sammenhænge mellem mikroskalatest og SBItesten, omhandler arbejdspakke 1 og 2 i stort omfang datagenerering samt statistisk analyse, korrelationsstudier og den validering, der er nødvendig for at udvikle de nye serviceydelser. Arbejdspakke 1: Korrelationsstudier og modellering DBI vil undersøge korrelation mellem mikroskalatest og SBI-test både empirisk og ved hjælp af modellering med deep learning og machine learning. DBI udarbejder en indledende state of the art for både mikroskalatest og modellering. DBI gennemfører studier i samarbejde med byggevare- og materialeproducenter, som producerer byggevarer, der matcher projektets forsknings- og forretningsmæssige ambition. DBI vil skabe store mængder data gennem et højt antal mikroskala- og SBI-test, som skal anvendes til analyser og modellering. DBI forventer at gennemføre cirka 125 SBI-test og cirka 450 blandede mikroskalatest. Samarbejder med Lunds Universitet og DTU Kemi vil spille en betydelig rolle i arbejdspakkens forskningsbaserede arbejde. DBI forventer at resultaterne af arbejdspakken vil resultere i håndgribelige og anvendelige værktøjer for udvalgte signifikante produktområder inden for projektperioden. Arbejdspakke 2: Udvikling af skaleret SBI-test (mini-sbi-test) DBI vil udvikle en skaleret SBI-test. Det betyder blandt andet, at DBI skal designe og konstruere en prototype. DBI vil undersøge og analysere korrelationen mellem mini-sbi-testen og SBI-testen og generere den nødvendige data til det ved at foretage cirka 125 mini-sbi-test. Desuden anvendes datasæt, der er udarbejdet i arbejdspakke 1. DBI forventer, at mini-sbi-testen er konstrueret og verificeret til brug inden for udvalgte signifikante produktområder inden for projektperioden. Arbejdspakke 3: Næste Generation af brandkrav DBI vil undersøge to problemstillinger, som vil påvirke materialeproducenterne i de kommende år. Målet er at udvide vidensgrundlaget, påvirke internationale standarder og skabe grundlag for bedre rådgivning og nye testmetoder. I arbejdspakken undersøger DBI: Toksisk røg. DBI udfører et baggrundsstudie for at belyse og skabe grundviden om toksisk røg og udviklingen heraf baseret på kemisk materialeforståelse. Studiet skal skabe viden om, hvordan regulative problemstillinger om toksisk røg med fordel kan udmøntes i fremtidens Danmark. Ældning af materialer. DBI vil undersøge og belyse betydningen af materiales ældning for de brandtekniske egenskaber og udvikle ældnings- og testmetoder til brandhæmmet træ. Arbejdet er essentielt for at kunne belyse udfordringen med miljøskadelige brandhæmmere og alternativer til samme. DBI forventer at samarbejde med Teknologisk Institut og DTU Byg for at belyse problematikken begge institutioner har forskningsaktiviteter på området. 5
6 Herudover vil DBI påvirke internationale standarder og arbejdsgrupper om toksicitet, brandtest og modellering af materialer. Arbejdspakke 4: Vidensamarbejde DBI vil formidle viden til eksterne brandeksperter via tekniske rapporter samt bredt til målgruppen i form af populærvidenskabelige artikler, konferenceoplæg og temadage. Herudover vil DBI fokusere på videndeling igennem uformelle workshops og videospots. Risici og barrierer Aktivitetsplanen omhandler emner og problemstillinger, hvor der ikke findes substantiel viden og data. Sammenhænge mellem materialegenskaber og brandegenskaber er ikke tidligere undersøgt i større projekter. Der er heller ikke tidligere etableret generelt brugbare korrelationer mellem mikroskalatest og SBItesten. Det høje ambitionsniveau gør aktivitetsplanen risikofyldt og oplagt at varetage for GTS-netværket. For at minimere risikoen er målet om at skabe data og undersøge korrelationer fordelt på tre spor i arbejdspakke 1 og 2. Sporene giver værdi hver for sig, og sammen kan de give den sammenhængende materialeforståelse, som er DBI s endelige mål. Dermed er aktivitetsplanen ikke afhængig af specifikke elementer for at give resultater. Det tætte samarbejde med primærmålgruppen om demonstrationsprojekterne reducerer risikoen yderligere. Aktivitetsplanen forudsætter megen datagenerering, hvilket betyder et stort antal fysiske brandtest for at skabe det nødvendige datasæt. DBI ejer to SBI-testfaciliteter, men forventer, at der må bygges en ny og ansættes de nødvendige medarbejdere til at betjene den. Den skal ikke akkrediteres, da den ikke skal bruges til reelle brandklassifikationer. Derudover indkøber DBI nyt udstyr til mikroskalatest blandt andet til kemisk- og materialeteknisk analyse. Forudgående aktiviteter og erfaringer Igennem de tidligere aktivitetsplaner Risikovurdering af nye materialer (MAT) og Brandteknisk Prototypelab for nye byggevarer (PROFIL) samt EU projektet FIRE TOOLS har DBI opnået en videnskabelig forståelse for en række brandfysiske sammenhænge og lært, hvordan man udvikler værktøjer, der forudser og modellerer brandegenskaber. Det er med baggrund i disse projekter, at DBI kan udvikle og kommercialisere de nye ydelser. 6) Nyhedsværdi og ambitionsniveau DBI vil udvikle en rådgivningsydelse, der understøtter de danske byggevare- og materialeproducenter i materialevalg og design i udviklingsfasen. På den måde hjælper DBI producenter med at træffe materialevalg og foretage screeninger af produkter. MAT lagde fundamentet for at kunne dekomponere materialer og forudsige enkeltdeles indflydelse på det færdige produkts brandtekniske egenskaber. I PROFIL blev det gjort for materialers brandmodstandsevne. I denne aktivitetsplan vil DBI gøre det samme for materialers reaktion på brand en betydelig mere kompleks opgave sammenlignet med brandmodstandsevnen. Målgruppen har selv identificeret problemstillingen og efterspørger allerede rådgivning og test på området hos DBI. Der findes ingen værktøjer, som producenterne kan anvende til at screene materialers brandtekniske egenskaber. Man kan ikke forvente, at markedet selv udvikler og tilbyder ydelsen det kræver specialiseret viden og er for dyrt at udvikle for den enkelte virksomhed. Der er ikke andre anerkendte brandlaboratorier i Danmark. Den geografiske nærhed af testfaciliteter er en 6
7 fordel for producenterne i de tidlige faser af produktudviklingen, hvor forskellige materialer skal testes og evalueres. Derfor er det naturligt, at ydelsen bliver forankret hos GTS-netværket og DBI. Ambitionsniveauet i projektet er højt, da der ikke er etableret sammenhæng mellem mikroskalatest og SBItesten på et brugbart niveau. DBI har heller ikke modeller, der med tilstrækkelig kvalitet kan forudsige brandegenskaber inden for reaktion på brand. Mini-SBI-testen, som DBI ønsker at udvikle, findes heller ikke på noget brandlaboratorium i dag, og det delprojekt er i sig selv på højt ambitionsniveau. Ud over at konstruere selve opstillingen skal DBI også verificere og validere den ved en lang række prøvninger. DBI og Lunds Universitet har samarbejdet tæt i gennem mange år. Lunds Universitet har lavet studier, som viser delvis korrelation mellem resultater fra testværktøjet cone kalorimeter og SBI-testen 9. DBI ønsker at fortsætte samarbejdet med Lunds Universitet og bygge videre på den viden for at finde sammenhæng mellem andre mikroskalatest og SBI-testen. DBI forventer, at man inden for en toårig periode kan hjælpe danske byggevare- og materialeproducenter med at foretage mere kvalificerede materielvalg tidligt i udviklingsprocessen ved hjælp af nye rådgivningsydelser herunder brug af mikroskalatest samt mini-sbi-test. DBI forventer, at metodikken vil være alment accepteret praksis i andre brandlaboratorier inden for fem år. På længere sigt opbygger DBI kompetencer inden for materialeældning og toksisk røg. Det fortsætter arbejdet med at opnå en bedre forståelse af sammenhænge mellem materialeegenskaber, brandkemi og brandtekniske egenskaber. Begge emner er aktuelle problemstillinger, der skal adresseres, men DBI mangler grundlæggende viden om, hvordan problemet adresseres brandteknisk. 7) Vidensamarbejde og -hjemtagning For at sikre det høje faglige niveau og for at understøtte DBI s ambitioner planlægger instituttet at samarbejde med følgende videninstitutioner: Videnhjemtagning og samarbejder i Danmark DTU Byg. Samarbejdet skal opbygge viden om mekaniske og brandkemiske aspekter i materialesammensætning. DTU Brandlab udfører forskning på området, og et samarbejde er oplagt. Målet er at få et fælles erhvervsforskerforløb og tilbud om specialeemner. DTU Kemi. Samarbejdet vil fokusere på materialeanalyser på keminiveau før og efter brandtest. Analyserne er essentielle for at udvide den kemiske brandforståelse. Forventningen er, at opgaverne kan varetages af bachelorstuderende. Teknologisk Institut. Samarbejdet handler om at opbygge viden om ældning af organiske byggevarer, og hvordan ældning påvirker brandegenskaber herunder udvikling af ældnings- og testmetoder til brandbeskyttet træ. Alexandra Instituttet. DBI og Alexandra Instituttet vil udvikle komplekse matematiske computermodeller ved brug af machine learning, der kan modellere brandegenskaber baseret på materialesammensætning. Aktiviteterne ligger i forlængelse af et allerede gennemført postdoc projekt. 9 Development of a Screening Method for the SBI and Room Corner using the Cone Calorimeter. Van Hees, Hertzberg, Hansen & SINTEF
8 Videnhjemtagning og samarbejder med udlandet: Lunds Universitet. DBI planlægger at fortsætte det gode samarbejde med Lunds Universitet, som er en førende videninstitution indenfor brand. Der er indgået aftaler om Ph.D., postdocs samt involvering af studerende på kandidatniveau til analyseopgaver. Internationale konferencer. Som et led i videnhjemtagningen planlægger DBI i forbindelse med projektet at deltage i følgende konferencer: IFE (The Insitution of Fire Engineers) i Edinburgh, Fire and Materials Conference i San Francisco samt FRPM19 (European Meeting on Fire Retardant Polymeric Materials) i Turku. Derudover vil DBI samarbejde med relevante udenlandske virksomheder, som er stærkt repræsenteret i Danmark, eksempelvis Teknos og Ecophon. Medfinansiering og andre FoU-projekter Resultatkontraktmidlerne vil medfinansiere tematisk lignende og sideløbende FoU-projekter. 8) Sammenhæng med instituttets strategi og afsæt i instituttets ressourcer En af DBI s strategiske hovedprioriteter de seneste syv år har været at opbygge brandtekniske kompetencer og faciliteter inden for materialer og konstruktioner. Det strategiske fokus fortsætter nu også med massive investeringer i DBI s faciliteter. DBI vil med den strategiske indsats Effektiv produktudvikling bidrage til, at virksomheders produktudvikling forløber mere effektivt. Denne aktivitetsplan bidrager direkte til den indsats og er den vigtigste af alle DBI s ansøgninger. DBI har i de forløbne år primært opnået stærke kompetencer indenfor, hvordan konstruktioner kan opbygges eller optimeres. Kunderne efterspørger de nye kompetencer. Men de efterspørger også, at DBI bliver bedre til at rådgive om og teste materialers brandtekniske egenskaber. Det er kompetencer, som er centrale, hvis DBI skal hjælpe med at træffe kvalificerede valg tidligt i virksomhedernes produktudviklingsproces. DBI s ambition er at opbygge en spidskompetence inden for feltet i løbet af de kommende ti år. DBI forventer, at aktivitetsplanen medfører et øget salg af ydelser inden for materialetest og simulering, ligesom DBI bliver bedre i stand til at hjælpe virksomheder med at optimere produkter gennem bedre materialevalg. De nye teknologiske serviceydelser kan sælges til kunder, der allerede er i DBI s kundeportefølje. DBI har ca. 35 medarbejdere, som er eksperter i test og modellering af konstruktioner. Derudover har DBI faciliteter til brandtest, som kan anvendes i forbindelse med arbejdet med at udvikle skaleret SBI. Det gør DBI i stand til at gennemføre aktivitetsplanen. 8
9 9) Tidsplan og milepæle Type af milepæl Vidensamarbejde, -hjemtag og kompetenceopbygning State of the art: DBI har udarbejdet en evaluering af cone kalorimetermetodikken med inddragelse af Lund. DBI har gennemført et baggrundsstudie i toksisk røg herunder intern studietur og udarbejdet en rapport. DBI har gennemført baggrundsstudie samt foretaget demonstrationer af fokusområdet materialeældning - herunder brandimprægneret træ (i samarbejde med Teknologisk Institut og DTU Byg). DBI har udarbejdet en kort opsamling på basis af deltagelse i relevante udvalg og standardiseringsmøder inden for toksisk røg. Udvikling af teknologisk service Inddragelse og videnspredning DBI har udarbejdet en eksperimentel analyse samt indledende eksperimentel simuleringsmodel på basis af tre testmaterialer (coating, isolering og pladeprodukt). Mikroskalatests og SBI tests er gennemført på alle tre materialer. Resultaterne heraf er fremlagt for begge referencegrupper. Prototype af skaleret SBI færdig og præsenteret for begge referencegrupper. DBI har oprettet to eksterne referencegrupper en kundebaseret og en med et videnskabeligt fokus. DBI har afholdt et webinar for at fremlægge de foreløbige resultater af udviklingen af mini-sbi-test. DBI har fremlagt et statusnotat for begge referencegrupper, der dokumenterer generaliserede analyseog simuleringsmodeller baseret på et tilstrækkeligt antal test. DBI har fremlagt et statusnotat for begge referencegrupper, der dokumenterer korrelation mellem mini- SBI-test og SBI-test baseret på et stort datasæt fra SBI-test (gennemført i arbejdspakke 1) og cirka 125 mini-sbi-tests. DBI har præsenteret en teknisk rapport for begge referencegrupper, der sammenfatter test- og simuleringsmetoder med fokus på anvendelighed. DBI har præsenteret en teknisk rapport for begge referencegrupper om valideret skaleret-sbiprøvningsmetode (mini-sbi). Med udgangspunkt i resultaterne fra arbejdspakke 1 har DBI udarbejdet og udgivet DBI en populærvidenskabelig artikel samt afholdt et konferenceoplæg. Med udgangspunkt i resultaterne fra arbejdspakke 2 har DBI udarbejdet og udgivet en populærvidenskabelig artikel samt afholdt et konferenceoplæg. DBI har afholdt to eksterne temadage med temaerne toksisk røg og ældning af materialer og brandegenskaber (i samarbejde med Teknologisk Institut). DBI har udgivet to populærvidenskabelige artikler på baggrund af 9
10 temadagene. DBI har afholdt et webinar med fokus på formidling af fremskridt herunder brug af videodokumentation. 10
Aktivitetsplan: Brandteknisk vurdering af bygningsdele
Skema: Ansøgning om resultatkontraktmidler 2019-2020 Institut: Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI) Teknologisk Institut (TI) 1) Manchettekst (kort resumé) Aktivitetsplan: Brandteknisk vurdering
Læs mereResumé. 1) Målgruppe og behov
Skema til beskrivelser af forsknings- og udviklingsaktiviteter Aktivitetsplan (navn): Brandteknisk PrototypeLab for nye byggevarer Aktivitetsplan nr.: 2 Resumé 1) Målgruppe og behov DBI vil udvikle en
Læs mereInnoBYG er. udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN!
InnoBYG er udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN! Om InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk Samler branchen på tværs af faglighed Videndeling, netværk og udvikling i branchen
Læs mereProgram. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af)
Afholdelse af åben brandprøvning Onsdag d. 11. december 2013 hos DBI InnoBYG og udviklingsprojektet Brand og Byggematerialer Kontakt: DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Brian V. Jensen, bvj@dbi-net.dk,
Læs mereResultater fra workshops ombrandtekniske barrierer for bæredygtige byggematerialer 20. og 21. marts 2013
Resultater fra workshops ombrandtekniske barrierer for bæredygtige byggematerialer 20. og 21. marts 2013 Kontakt DBI Dansk Brand-og sikringsteknisk Institut Anders Dragsted and@dbi-net.dk Tlf. 51 80 01
Læs mereVejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum
Læs mereInnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri
InnoBYG -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri Velkommen til InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri Styrelsen for Forskning og Innovation medfinansierer InnoBYG samler
Læs mereVejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum
Læs mereOutercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel
Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.
Læs mereHvilke brandtekniske begreber er det nødvendigt at kende - og hvad betyder de?
Træinformation, Temadag om brandsikkert byggeri, december 2015 Hvilke brandtekniske begreber er det nødvendigt at kende - og hvad betyder de? Hvilke brandtekniske begreber er det nødvendigt at kende -
Læs mereVejledning til ansøgning om tematiseret spireprojekt, "Cirkulær økonomi i byggebranchen", i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om tematiseret spireprojekt, "Cirkulær økonomi i byggebranchen", i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte strategiske projekter er: Cirkulær Økonomi i byggebranchen
Læs mereSkema til beskrivelser af infrastrukturaktiviteter Aktivitetsplan (navn): Dokumenteret brandsikkerhed. Aktivitetsplan nr.: 1
Skema til beskrivelser af infrastrukturaktiviteter Aktivitetsplan (navn): Dokumenteret brandsikkerhed Aktivitetsplan nr.: 1 Resumé DBI vil udvikle og styrke den teknologiske infrastruktur og de teknologiske
Læs mereVejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum
Læs mereInnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri
InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til InnoBYG Byggebranchens nye innovationsnetværk
Læs mereVejledning til ansøgning om tematiseret udbud, "Brug af droner i byggebranchen", i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om tematiseret udbud, "Brug af droner i byggebranchen", i InnoBYG FORMELLE KRAV Projektet skal kortlægge muligheder og udfordringer ved brug af droner i byggebranchen gennem interviews,
Læs mereIntroduktion til medfinansiering fra Regionalfonden. v/ Hans Henrik Nørgaard
Introduktion til medfinansiering fra Regionalfonden v/ Hans Henrik Nørgaard Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Knap 1.400 mio. kr. i 2014-2020 Godt 700 mio. kr. tilbage Styrke vækst og udvikling i hele
Læs mereAktivitetsplan (titel): Fra CE-mærkede byggevarer til sikker anvendelse i byggeriet the missing link for dokumentation af byggevarer
Institut(ter): Aktivitetsplan (titel): Fra CE-mærkede byggevarer til sikker anvendelse i byggeriet the missing link for dokumentation af byggevarer Idéforslags titel på bedreinnovation.dk: Fra CE-mærkede
Læs mereVejledning til ansøgning om tematiseret spireprojekt, "Brug af droner i byggebranchen", i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om tematiseret spireprojekt, "Brug af droner i byggebranchen", i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte strategiske projekter er: Brug af droner i byggebranchen
Læs mereBaggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse
snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal
Læs mereSTRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI
STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...
Læs mereByggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle
Byggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle Hvordan skal cirkulær økonomi tænkes ind i et byggeri? v/anke Oberender, Centerleder for Videncenter for
Læs mereInnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri
InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til InnoBYG Byggebranchens nye innovationsnetværk
Læs mereAnsøgning: Tillægsbevilling til Innovationsnetværket Offshoreenergy
Ansøgning: Tillægsbevilling til Innovationsnetværket Offshoreenergy Sagsnr.: 18/4943 RESUMÉ Indstilling: A: Tilsagn Projektpræsentation Innovationsnetværk Offshoreenergy.dk 2014-2018 - forlængelse Forretningsområde
Læs mereForslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling
WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling
Læs mereNBE 2020 Strategi: Bæredygtig erhvervsudvikling, der fremmer cirkulær økonomi.
NBE 2020 Strategi: Bæredygtig erhvervsudvikling, der fremmer cirkulær økonomi. 1. UDVIDELSE Udvidelsen af netværket til at omfatte engagerede nordjyske virksomheder og samtlige nordjyske kommuner. En gradvis
Læs mereVejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Ansøgte beløb skal være mellem 200.000 og 500.000 kr. Der skal mindst være to InnoBYG medlemsvirksomheder tilknyttet og mindst en InnoBYG
Læs mereFra viden til værdi. Fra viden til værdi 1
Fra viden til værdi Fra viden til værdi 1 Fra viden til værdi GTS står for Godkendt Teknologisk Service. I Danmark er der ni Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTSinstitutter). Vi arbejder for
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og
Læs mereOffshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables
Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Grenaa, 21 maj 2013 Offshoreenergy.dk - formål At styrke og understøtte den danske offshore
Læs mereFRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014
FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereBilag : Indsats vedr. innovationssamarbejder
13. september 2019 Sag 2018-17922 Bilag 3.3.1.2: Indsats vedr. innovationssamarbejder Udfordring Innovation er en central drivkraft for virksomheders vækst, udvikling og konkurrenceevne. Danske virksomheder
Læs mereStøttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse
Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst
Læs mereVI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED
VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem
Læs mereKompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi
Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret
Læs mereSDSD CLEAN. Innovating Green Solutions
SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster
Læs mere14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network
14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network Åbent Forberedelsessekretariatet for Vækstforum Sjælland Brevid: 3087592 Resume Der søges om 700.000 kr. til projektet: Indstationering af en medarbejder fra
Læs mereNetværksrunde og evalueringer
Netværksrunde og evalueringer SDSD CLEANs Årsdag den 22. maj 2015 Københavns Rådhus BIG DATA MULIGHEDER BARRIERER Data nyttig viden Sammenkoble forskellige datasæt. Data som forretningsmodel energiomkostninger
Læs mereOpdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.
1 ÅRSPLAN 2017 første udkast Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. Foreningen IQ s a rsplan sætter mål og prioriteter
Læs mereBobleprojekter i Inno-SE
Baggrund for bobleprojekter Inno-SE Bobleprojekter i Inno-SE Bobleprojektpuljen er en pulje i Inno-SE, der gør det muligt for virksomheder, i samarbejde med videnpartnere, at ansøge om penge til et forprojekt
Læs mereVirksomheden Realdania
Virksomheden Realdania Realdania er en forening med medlemsdemokrati, der driver en filantropisk virksomhed og støtter projekter inden for det byggede miljø. Grundlaget for det filantropiske arbejde er
Læs mereUndersøgelse O & M - foreløbige resultater:
Undersøgelse O & M - foreløbige resultater: Hvordan kan Levelized Cost Of Energy reduceres så energi fra vindmølleparker bliver konkurrencedygtig med traditionel energi? Lektor Tove Brink, Syddansk Universitet,
Læs mereFra viden til værdi. Foto: Lars Bahl
Fra viden til værdi Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi I Danmark er der ni almennyttige Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter), der til sammen udgør det danske GTS-net. GTS-nettet
Læs mereAnnoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer
Læs mereUdvikling i mindre virksomheder - hvad er de typiske udfordringer og hvordan kan de overvindes? Mie Wittenburg og Simone Kongsbak, Smith Innovation
Udvikling i mindre virksomheder - hvad er de typiske udfordringer og hvordan kan de overvindes? Mie Wittenburg og Simone Kongsbak, Smith Innovation Om Smith Innovation Innovationsradar.dk Mie Wittenburg,
Læs mereOverordnede formål med innovationsnetværk:
De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til forprojekt vedr. brugerdreven Innovation
Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til forprojekt vedr. brugerdreven Innovation Bilag til Regionsrådets møde den 27. februar 2007 Punkt nr. 12 5.4 Brugerdreven innovation forprojekt
Læs mereVEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE
VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE HVILKE TYPER PROJEKTER ER STØTTEBERETTIGET SOM TECHNOLOGY DEMAND? Technology Demands tager udgangspunkt i en konkret type af efterspørgsel på
Læs mereKLAR TIL EKSPORT 30. APRIL 2014
KLAR TIL EKSPORT 30. APRIL 2014 PROGRAM Frau Karin Tischer Hvad må vi bruge ressourcer/midler til o o o Afholdelse af temadage og informationsmøder Kortlægge aktuelle behov og muligheder samt udarbejdelse
Læs mereVEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-MT
VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-MT HVILKE TYPER PROJEKTER ER STØTTEBERETTIGET SOM TECHNOLOGY DEMAND? Technology Demands tager udgangspunkt i en konkret type af efterspørgsel på
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 2. FEBRUAR 2009 AARHUS UNIVERSITET
2. FEBRUAR 2009 2. FEBRUAR 2009 FORSKNINGSBASERET VIDEN TIL VIDENSERVICEERHVERV SØREN E. FRANDSEN FUNGERENDE SDIREKTØR, PROREKTOR FOR DET STRATEGISKE OMRÅDE FORSKNINGSBASERET VIDEN TIL VIDENSERVICEERHVERV
Læs mereInnoBYG Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri
Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til Byggebranchens nye innovationsnetværk Forsknings- og Innovationsstyrelsen har bevilliget medfinansiering på
Læs mereUdfordringer og muligheder for nordjysk erhvervsliv de kommende år. v/ Lars Erik Jønsson Adm. Direktør, Erhvervshus Nordjylland
Udfordringer og muligheder for nordjysk erhvervsliv de kommende år v/ Lars Erik Jønsson Adm. Direktør, Erhvervshus Nordjylland Specialiseret vejledning til alle nordjyske virksomheder Virksomheder modtager
Læs mereMUDP handlingsplan for december 2018
MUDP handlingsplan for 2019 20.december 2018 Bestyrelsen for det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) udstikker i denne handlingsplan rammerne for indsatsen i 2019. MUDP handlingsplanen
Læs mereVision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1
Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes
Læs mereAnbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som
Læs mereAnbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation
Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal
Læs merePræsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning
Præsentation af must win battles Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Synlighed At opbygge et markant højere kendskab til såvel det enkelte akademi som
Læs mereSKAB VÆKST OG EKSPORTPARATHED VED BRUG AF STANDARDER. 23. april 2014
SKAB VÆKST OG EKSPORTPARATHED VED BRUG AF STANDARDER 23. april 2014 PROGRAM Hvad må vi bruge ressourcer/midler til o o o Afholdelse af temadage og informationsmøder Kortlægge aktuelle behov og muligheder
Læs mereFREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?
FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? Vice President, Chemicals, R&D, Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Haldor Topsøe A/S 1 Hovedanbefalinger Til universiteterne
Læs mereOplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17
Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i
Læs mereStandardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø
Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø Netværksmøde 9. april 2013 Carsten Riis Fredriksen Dansk Standard Agenda Hvem er Dansk Standard? Hvorfor benytte standarder? Hvad tilbyder vi? Eksempler
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereFremtidens danske giganter - baggrundsanalyse. ATV-konference 9. juni 2017
Fremtidens danske giganter - baggrundsanalyse ATV-konference 9. juni 2017 1 Indhold 1) Afgrænsning og karakteristik af det industrielle vækstlag 2) Vækst starter hos ledelsen 3) Strategisk innovation i
Læs mereKvalitet af regnafstrømning fra A til Åen
Kvalitet af regnafstrømning fra A til Åen - vandkvalitet i forbindelse med regnvandshåndtering Vand i Byer Innovationsnetværk for klimatilpasning 2014-2018 Baggrund: De seneste år er kommuner og forsyninger
Læs mere5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb
5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan
Læs mereSamarbejde mellem universiteter og virksomheder - seks centrale. stærkere samspil
Samarbejde mellem universiteter og virksomheder - seks centrale udviklingsområder for et stærkere samspil 1 Et REG LAB arbejdspapir Baggrund! Universiteternes erhvervssamarbejde har stået højt på REG LABs
Læs mereUpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising
Fondsmessen14 Effektiv fundraising Hvor mange penge? 2,3 mia. kr. i danske ministerielle puljer (KREVI 2007) 400 mia. kr. i danske fonde ca. 2% uddelt = 8 mia. kr. 10 mia. Euro i EU i perioden 2014-20
Læs mereMEAMIDT INNOVATIONSNETVÆRK 17. JUNI Intro til Danmarks klynger og Innovationsnetværk Pitch runde 2 tre Innovationsnetværk på podiet
MEAMIDT INNOVATIONSNETVÆRK 17. JUNI 2015 Intro til Danmarks klynger og Innovationsnetværk Pitch runde 1 tre Innovationsnetværk på podiet Pitch runde 2 tre Innovationsnetværk på podiet Virksomhedscase Frokost
Læs mere14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder
14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder Åbent Vækstforum Sjælland Brevid: 2562639 Resume CAPNOVA ansøger om tilskud til projektet Innovations- og fundraisingvejledning til mindre
Læs mereServitization via IoT i industrien nr.:
Aktivitetsplan (titel): Servitization via IoT i industrien Aktivitetsplan nr.: S7 Resumé Danske maskinproducenter er udfordrede i forhold til at udnytte digitaliseringspotentialer til at skabe nye services
Læs mereBrugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder
Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Ved Kim Møller, Oxford Research Danske Universiteters Innovationskonference d. 10 november Oxford Research A/S Falkoner Allé
Læs mereVækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden
Læs mereartikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL
SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.
Læs mereUNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients
UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd
Læs merePRODUKTER MEDARBEJDERE OMSÆTNING (2016) 6 5 m i o. k r. PROJEKT af nye facadeløsninger FINANSIERING. Egenbetaling VIDENINSTITUTION
FA K TA K O M P R O M E N T PRODUKTER Ta g - o g f a c a d e l ø s n i n g e r t i l b y g g e b r a n c h e n A N TA L MEDARBEJDERE 16 OMSÆTNING (2016) 6 5 m i o. k r. PROJEKT Te s t, p r o d u k t t
Læs mereKommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans
Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans 1. Baggrund Med vedtagelse af Parisaftalen om klimaændringer og FN s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling i 2015 har verdens ledere
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug
Læs mereBilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet
Læs mereIKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland
Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene
Læs mereSTRATEGI FOR MUDP
STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog
Læs mereUddybende bilag vedr. projektet: Smart Energy til markedet tillægsbevilling og forlængelse
Uddybende bilag vedr. projektet: Smart Energy til markedet tillægsbevilling og forlængelse 1. Faktuelle oplysninger: J.nr. 18/4527 Projektnavn Smart Energy til markedet tillægsbevilling og forlængelse
Læs meretjenesteydelse eller de Et grundprincip på tværs af vores aktivitetsplaner er, at vi sammen med danske virksomheder
Skema til beskrivelser af forsknings- og udviklingsaktiviteter Aktivitetsområde (navn): Risikovurdering Aktivitetsområde nr.: af nye materialer Beskrivelse af den nye Ideen: tjenesteydelse eller de Et
Læs mereSTRATEGISK MILJØLEDELSE 26. OKTOBER 2016
STRATEGISK MILJØLEDELSE HENRIK RIISGAARD NBE MØDE OM STRATEGISK MILJØLEDELSE AALBORG PORT LAND 26. OKTOBER 2016 ModMil Modernisering af Miljøledelsesarbejdet i danske virksomheder - evaluering 2016 Menuen
Læs mereVI GØR DIG KLAR TIL DEN NYE STANDARD
VI GØR DIG KLAR TIL DEN NYE STANDARD Værd at vide om Byggevareforordningen og den nye standard for brandklassificering af kabler En ny standard for kabler I 2015 blev der publiceret en ny europæisk standard
Læs mereSamarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.
Indhold 1. Aftalens parter...2 2. Præambel...2 3. Aftalens indhold...2 3.1 Forskningssamarbejde...3 3.2 Studentersamarbejde...3 3.3 Iværksætteri...3 3.4 Sundhed...4 4. Organisering og opfølgning...4 5.
Læs mere3 2.1 FREDERIKSHAVN KOMMUNE
ter Cen 5 4 13 2 6 1 11 7 10 12 8 9 for BÆ 3 2.1 I T G Y D E R U G K I DV G N LI FREDERIKSHAVN KOMMUNE 1 Indhold Få realiseret din virksomheds grønne idé 3 Energibyen søger samarbejdspartnere 4 Fordele
Læs mereCFPA. Brandteknisk diplomuddannelse
CFPA Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden?
Læs mereAvanceret brandalarmeringsudstyr. Udvikling af en reproducerbar og bygningsskånsom metode til brandtest i høje bygninger i fuld skala
FAKTA LAP SIKKERHED PRODUKTER ANTAL MEDARBEJDERE PROJEKT FINANSIERING VIDENINSTITUTION Avanceret brandalarmeringsudstyr 6 Udvikling af en reproducerbar og bygningsskånsom metode til brandtest i høje bygninger
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD 1. AFTALENS PARTER... 2 2. PRÆAMBEL... 2 3. AFTALENS INDHOLD... 2 3.1. Samarbejde om beskæftigelsesmuligheder for kandidater... 3
Læs mereANSØGNING TIL INNOVATIONSPULJEN Smarte investeringer i velfærden
ANSØGNING TIL INNOVATIONSPULJEN Smarte investeringer i velfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Optimering af kommunikation i anlægsprojekter og -processer, igennem Forstærket
Læs mereSÖDRA BRANDIMPRÆGNERET TRÆ
SÖDRA BRANDIMPRÆGNERET TRÆ Trygt og funktionelt, døgnet rundt, året rundt Globalt testet produkt som er blevet anvendt mere end 30 år worldwide under varierende klimaforhold. Certificeret i henhold til
Læs mereBilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation
Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Borgersamarbejde Version 2.0 i regi af DemocraCity Aarhus - Afsæt i Byrådsindstillingen Borgersamarbejde Version 2.0 Underskrevet af alle Rådmænd og direktører
Læs mere- CVR Tueager 1, 8200 Aarhus N
Ansøgning: Tillægsbevilling til initiativet under "Innovationsdrevet vækst i virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet": MTIC Circular Co-Creation Initiativet "Innovationsdrevet vækst
Læs mereINDUSTRIENS KOMPOSITLABORATORIUM. Industriens Kompositlaboratorium
INDUSTRIENS KOMPOSITLABORATORIUM Industriens Kompositlaboratorium 1 Nye muligheder indenfor kompositmaterialer Industriens Kompositlaboratorium (IKL) er et spændende nyt samarbejde mellem FORCE Technology,
Læs mereIT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo
IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:
Læs mereGlobale muligheder for fynske virksomheder
Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mere