af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012
|
|
- Erling Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nytænkning af inklusion Fælles om Nytænkning af Social Inklusion Aarhus, september 2012 Ramme Med byrådets vedtagelse af budget for 2012 har Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) og Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) fået en fælles opgave. Opgaven består i at arbejde for, at børn og unge bliver inkluderet i bredere forstand og større omfang end hidtil. Det betyder blandt andet, at det eksisterende rummelighedsbegreb i almensystemet skal udvides, og at der skal være særligt fokus på tidlig indsats. Desuden skal samarbejdet styrkes på tværs af institutioner, afdelinger og forvaltninger. En nytænkning af inklusion kræver således en nytænkning af opgaveløsningen, bl.a. i form af nye samarbejdsformer med forældre og unge brugere i lokalområderne og mellem faggrupper. Inklusion forstås som at fællesskabet er til gavn for den enkelte, og at den enkelte gavner fællesskabet. Indsatsen for at inkludere så mange som muligt skal altså kendetegnes ved at være nødvendig og givende for både den enkelte og fællesskabet. Den oplevelse skal give en parathed til at inkludere alle i meningsfulde fællesskaber. Det betyder samtidig, at fællesskaberne skal være både tilgængelige og opnåelige. Tilgængelige ved at den enkelte har mulighed for at blive en del af fællesskabet, og opnåelige ved at den enkelte oplever, at have ressourcerne til at indtræde i fællesskabet. En forudsætning herfor er, at fællesskaberne har en inkluderende praksis. Fakta om almenområdet og specialområdet børn og unge Almenområdet udgøres af de almene dag-, skole- og fritidstilbud til børn og unge. Specialområdet udgøres af specialiserede dag-, skole- og fritidstilbud til børn og unge med handicap. Derudover er der en række andre specialpædagogiske indsatser integreret i almenområdet. sociale forhold og beskæftigelse Specialområdet udgøres af specialiserede dag- og døgntilbud for udsatte børn, unge og familier og børn og unge med handicap.
2 Vision Aarhus Kommune har høje ambitioner på alle børn og unges vegne, og en fælles vision i Børne- og Ungepolitikken om at alle børn og unge udvikler sig til: glade, sunde børn og unge med selvværd Personligt robuste, livsduelige og kreative børn og unge, som har et højt fagligt niveau og er rustede til at møde fremtidens udfordringer Børn og unge, der oplever medborgerskab og bruger det Børn og unge, der deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber. Udgangspunktet for at opnå visionen for alle børn og unge er, at vi som by bliver bedre til at inkludere alle i fællesskaber, hvor de får mulighed for at udvikle sig til aktive medborgere til glæde og gavn for den enkelte og for samfundets sammenhængskraft. Hvorfor inklusion? Inklusion er afgørende, fordi udskillelse har mange omkostninger både menneskeligt og økonomisk: Udskillelse fra almenområdet kan for nogle børn og unge indebære en risiko for at stå alene og jo mere alene man står, desto større er sandsynligheden for, at man ender med ikke at kunne klare sig selv. Samtidig forringer eksklusion barnet og den unges muligheder for læring og udvikling. For fællesskabet betyder hvert barn, der forlader det, at der er én brik mindre fra den brogede virkelighed, som alle møder før eller siden. Børns livsduelighed, her og nu og på langt sigt, styrkes af den mangfoldighed, de møder i deres hverdag. Desuden giver udskillelse økonomiske udfordringer, fordi specielle tilbud generelt er dyre: Jo flere penge, der bliver brugt på dyre specialtilbud, jo færre penge er der til det store fællesskab. Børn og unge lærer af deres omgivelser. Ingen børn og unge er specielle på alle områder, og de bør derfor have adgang til det almene på de områder, hvor det er muligt. Det er således vores fælles opgave på tværs af magistratsafdelinger at bidrage til inklusion som organisation og medarbejdere, i samarbejde med børnene og de unge selv, med forældregruppen og med lokalsamfundet. Fælles grundantagelser Arbejdet med social inklusion på tværs af MSB og MBU bygger på følgende fælles grundantagelser: Børn og unges ret til fællesskab Forældremedansvar for fællesskaber børn og unges ret til fællesskaber Vi understøtter alle børn og unges aktive deltagelse i fællesskaber, der styrker deres livsduelighed, og vi arbejder bevidst med at styrke inklusionsevnen både hos den enkelte og fællesskabet.
3 Vi har et højt ambitionsniveau på alle børn og unges vegne, og møder dem med et ressourcesyn med fokus på de styrkesider, den enkelte og familien har. Udgangspunktet er at børn og unges deltager i almene fællesskaber kendetegnet ved mangfoldighed. Før vi overvejer særlige fællesskaber og særlige løsninger, undersøger vi, hvad der skal til, for at børn og unge kan forblive i almene fællesskaber, og vi modvirker alle former for ekskluderende processer i det institutionelle miljø. Vi anerkender, at nogle børn og unge kan have særlige behov. De individuelle indsatser, vi iværksætter, er tids- og målfokuserede, og i så tæt forbindelse med almene fællesskaber, som det er meningsfuldt. forældremedansvar for fællesskaber Vi samarbejder med forældre med udgangspunkt i, at de er børn og unges mest betydende voksne, og i at de har et medansvar for de fællesskaber, deres børn og unge indgår i. I samarbejdet med forældrene anvender vi vedkommende og varierede arbejdsformer. Forældrene er den stærkest beskyttende faktor for børn og unge både for deres egne og andre. Derfor er vi tydelige om, at forældre udover ansvaret for eget barn også har et medansvar for de børn og unge, som deres egne børn indgår i fællesskaber med. Dernæst arbejder vi for, at social mangfoldighed og forskellighed opleves som en styrke. Forebyggelsestrekanten som tilgang til inklusion Omsætningen af inklusionstænkningen kan illustreres ved følgende model, der er en videreudvikling af forebyggelsestrekanten fra Forebyggelse af mistrivsel og risikoadfærd blandt børn og unge (vedtaget af byrådet juni 2012), til også at rumme udviklingsperspektivet i barnets liv: Forebyggelsestrekanten med udviklingsperspektiv, 9 mdr år 9 måneder til 18 år -9 mdr. 0 år 6 år beskyttende faktorer risikofaktorer 18 år Uddannelse Trivsel Robusthed forældreinvolvering Venskaber Medborgerskab Social ulighed Faglige vanskeligheder Psykiatriske lidelser Belastende begivenheder Mistrivsel Stress Familiemæssige forhold PTSD-ramte Særlig indsats De der kan selv De der har brug for hjælp Mål Glade, sunde børn og unge med selvværd Personligt robuste, livsduelige [...]
4 Vores vision for den enkelte og for børne- og ungegruppen som helhed, er en bevægelse fra det specialiserede område (rød/gul) mod almenområdet (grøn), således at der over tid er få, og færre end i dag, der tilhører den røde del af det specialiserede område (illustreret ved blå pile). Målet er, at sikre at børn og unge i videst muligt omfang forbliver inkluderet i almenområdet eller via en tidsbegrænset og målrettet indsats vender tilbage til almenområdet. Det betyder, at indsatser skal sættes i værk tidligere. Tidlig indsats skal forstås som tidligt både i forhold til barnets alder og i forhold til at sætte ind, før problemerne vokser i dybde og tyngde. Jo tidligere der gribes ind, jo mindre er de samlede omkostninger både menneskeligt og økonomisk. Den overordnede målsætning er, at vi med øget fokus på tidlig indsats sikrer, at færrest mulige får behov for et specialiseret tilbud. Der vil dog fortsat være børn og unge, der har behov for specialiserede tilbud. Når det er muligt ydes denne specialiserede indsats i tilknytning til almenområdet, og i kortere tidsrum med mål om tilbagevenden til almenområdet. Det udvidede netværk inddrages aktivt og i videst muligt omfang i arbejdet. Familie, uddannelse og deltagelse i fritidsaktiviteter er blandt de stærkeste beskyttende faktorer i forhold til sikring af social inklusion og medborgerskab. Det stiller krav både til øget samarbejde på tværs, og til at familie og netværk omkring børnene kommer tidligere i spil som aktiv del af samarbejdet om løsningen af eventuelle problemer. Et højt ambitionsniveau på alle børn og unges vegne kræver veluddannede medarbejdere. Derfor arbejdes der løbende med kompetenceudvikling, for at sikre at de nødvendige arbejdsredskaber er til stede i medarbejdergruppen. Samtidig skal der være fokus på at modvirke institutionel diskrimination. Institutionel diskrimination forekommer, hvis organiseringen og handlemåderne i kommunens tilbud til børn og unge utilsigtet gør, at børn og unge fra almenområdet ekskluderes eller får behov for et mere specialiseret tilbud (illustreret ved rød pil). Et element i det styrkede samarbejde på tværs af de to magistratsafdelinger er, at vi med udgangspunkt i forebyggelsestrekanten sammen har udviklet et arbejdsredskab, der omhandler tidlig indsats og forebyggelse. Redskabet er udarbejdet for at understøtte etableringen af et fælles sprog og derved medvirke til en fælles forståelse for, hvornår det er relevant at samarbejde på tværs. Konkret er forebyggelsestrekanten blevet omsat, så de beskyttende faktorer, risikofaktorer og indikatorer for mistrivsel og risikoadfærd er beskrevet for følgende aldersgrupper: -9 mdr. 1 år, 1 6 år, 6 12 år og år. Understøttelse af arbejdet med social inklusion Det fælles arbejde med at understøtte social inklusion tager udgangspunkt i, at vi på tværs af magistratsafdelinger anlægger et helhedssyn på inklusion i stedet for at arbejde med enkeltelementer, der ikke altid koordineres. For at sikre at MSB og MBU i fællesskab arbejder målrettet for at opnå øget social inklusion, er det afgørende, at der er afklaring af arbejds-, og ansvarsdeling, funktionsbeskrivelse og kompetenceafklaring på alle niveauer. Der skal sættes ord på, hvordan vi leder organisationen, så vi kan håndtere de dilemmaer og udfordringer, der opstår, når vi vil øge det lokale råderum og tage ansvar for at inkludere flere.
5 Vi skal derfor arbejde med følgende, grundlæggende spørgsmål: hvordan udvikler vi i fællesskab vores organisatoriske rammer til at sikre større faglig, organisatorisk og økonomisk kapacitet til inklusion? hvordan fremmer vi i fællesskab en kultur blandt medarbejdere, børn og forældre, hvor inklusion opfattes som nødvendigt og givende? Og hvordan modvirker vi i fællesskab institutionel diskrimination? Arbejdet med at understøtte inklusion kan illustreres i følgende model, der både opfordrer til nytænkning i opgaveløsningen og et servicetjek af den eksisterende praksis. Nytænkning af inklusion: Fremme at vi KAN og VIL - blandt børn og familier, i lokalsamfundet og internt i Aarhus Kommune Opbygge Kapacitet til inklusion: Skabe mindset for inklusion og fremme inkluderende praksis: Fremme at vi KAN muliggøre fællesskaber, hvor alle børn kan deltage ved at... Skabe bæredygtig organisering Skabe bæredygtig ressourceanvendelse (faglig, økonomisk) Fremme at vi VIL fællesskaber, hvor alle børn kan deltage ved at... Understøtte vaner & tilgange, der fremmer inklusion skabe incitamenter der fremmer inklusion Styrket kapacitet til inklusion Mere inkluderende praksis Beskyttende faktorer fremmes Risikofaktorer reduceres Forebyggelses-trekanten Børn og Unge-politikkens vision Medborgerskab Alle børn og unge skal have adgang til at deltage i et fællesskab i almene rammer - eller tættere på det almene. Det betyder at ledelsen på alle niveauer bevidst skal arbejde på at fremme kapaciteten for inklusion (KAN) og kulturen (VIL) blandt børn og familier, i lokalsamfundet og internt i Aarhus Kommune. I arbejdet med at fremme kapaciteten for inklusion (KAN) skal fokus være på at skabe bæredygtige økonomiske, organisatoriske og faglige rammer for fællesskaber, hvor alle børn og unge kan deltage. Vores organisation skal derfor have fokus på at opbygge kapacitet til inklusion: Vi skal arbejde aktivt for at fremme inklusion, når vi tildeler økonomiske ressourcer, når vi tilrettelægger organisering, og når vi planlægger kompetenceudvikling. I arbejdet med at fremme en kultur, der understøtter inklusion (VIL) skal fokus være på at ændre tilgange, vaner og incitamenter så alle oplever, at det er nødvendigt og givende at arbejde aktivt for inklusion. Vores organisation skal have fokus på at skabe en kultur som fremmer den inkluderende praksis blandt egne medarbejdere og vores samarbejdspartnere. Vi skal derfor arbejde aktivt med at understøtte tilgange og vaner og skabe incitamenter som fremmer den sociale inklusion. Disse skridt skal føre til, at vi i Aarhus Kommune får opbygget en styrket kapacitet for inklusion og en mere inkluderende praksis. På den måde kan vi fremme beskyttende faktorer og mindske risikofaktorer, hvilket styrker vores bestræbelser på at opnå visionen fra Børne- og Ungepolitikken, og på længere sigt medborgerskab.
6 Det videre arbejde Arbejdet med at understøtte en nytænkning af social inklusion vil blive omsat yderligere, således det bliver tydeligere, hvordan vi nærmer os hinanden i samarbejdet på tværs og når de opstillede mål. Som et led heri bliver der bl.a. arbejdet med lokal udvikling og afprøvning af inklusionsinitiativer i Tilst og fælles kompetenceudvikling på tværs af magistratsafdelingerne. Der vil også blive beskrevet en række standardproblemstillinger i samarbejdet på tværs. Formålet er i fællesskab at finde løsninger og understøtte den gensidige forståelse af hinandens arbejdsområder og -former, i arbejdet med at understøtte øget social inklusion. Vores forventning er, at dette papir ikke er statisk, men at det udvikler sig. Derfor vil vi opfordre alle interesserede til løbende at bidrage med at videreudvikle dette vores fælles afsæt. Aarhus september 2012 Direktør Erik Kaastrup-Hansen Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Direktør Nils Petersen Magistratsafdelingen for Børn og Unge Nytænkning af inklusion fælles om nytænkning af social inklusion
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre
Læs mereInklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år
Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereRegnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012
Regnskab 2011 og Budget 2013 Udvalgsmøde 18. april 2012 Resume fra 21/3: Regnskab 2011 for effektmål Det overordnede billede Forældresamarbejde Tegn: Forældrenes tilfredshed med det generelle samarbejde
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs mereAt 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune.
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Klik her for at angive tekst. Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om plan for fritids- og ungdoms- skoleområdetområdet Byrådets beslutning om
Læs merePolitik for Inklusion og Medborgerskab 2013-2017
Politik for Inklusion og Medborgerskab 2013-2017 1 Indhold Forord... 4 Vision... 5 Strategi... 5 Fokus Medborgerskab... 6 Fokus Mangfoldighed... 7 Fokus Inklusion... 8 2 Vision: Vi vil styrke og fordre
Læs mereHANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...
Læs mereBørne-, Unge- og Familiepolitik. August 2015
Børne-, Unge- og Familiepolitik August 2015 1 Indhold Forord... 3 Vision... 5 Værdier og politisk fokus... 6 Børnelinealen... 7 Politiske mål og delmål... 9 1. Helhedsorienteret indsats... 10 2. Forebyggelse
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereDet sammenhængende børne- og ungeliv
Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereUdgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning
Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereBørne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger
Læs mereEina Andreasen, forkvinna í Ergoterapeutfelagnum, www.etf.fo, etf@etf.fo, tlf. 219040
Udfordringer i nuværende systemer og for personale Jeg vil på vegne af Ergoterapiforeningen byde jer alle sammen at være hjertelig velkommen her til vores konference. Det er en stor fornøjelse at opleve,
Læs merePolitik for udviklende fællesskaber
Politik for udviklende fællesskaber - Inklusionspolitik for området 0-18 år i Billund kommune Hvilke værdier er inklusionspolitikken baseret på? Inddragelse Ejerskab Kvalitet Sammenhæng Dialog Værdisæt:
Læs mereInklusion og eksklusion Kendskab giver venskab
Inklusion og eksklusion Kendskab giver venskab Inspirationspapir fra arbejdsmøde om inklusion den 7. december 2009 i Samarbejdsprojektet om børn og unge med særlige behov Indledning Hvad mener vi med inklusion
Læs mereIndstilling. Nye fælles løsninger caféer som samlende drivkraft. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 27. Juni 2013 Nye fælles løsninger caféer som samlende drivkraft 1. Resume Aarhus Kommune Sundhed Sundhed og Omsorg Magistratsafdelingen
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereJob- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune
Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele
Læs mereBedre forhold for børn og voksne med handicap
BUDGETFORSLAG FRA SF Bedre forhold for børn og voksne med handicap - Aarhus Kommune bruger langt færre penge på børn og voksne med handicap, end mange andre kommuner. Det kan Aarhus Byråd ganske enkelt
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus
Læs mereSELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.
SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereEt godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015
HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres
Læs mereGladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020
gladsaxe.dk Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020 Sammenhæng på børne- og ungeområdet Forord Indledning I Gladsaxe Kommune mener vi, at alle børn og unge er værdifulde individer
Læs mereInklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud
Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FNkonventionen som Danmark ratificerede den 13. juli 2009. Samlet
Læs mereFælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858
Læs mereAarhus Kommunes børne- og ungepolitik
Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik Forord Jeg er glad for her at præsentere en ny udgave af hele Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik. Side 1 af 11 Vi har i byrådet vedtaget en politik, som er for
Læs merePolitik for unges uddannelse og job
Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereRingsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
Læs merePrincipper for inklusion
Principper for inklusion Inspiration til kommunens skolebestyrelser En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Hvorfor arbejde med principper for inklusion? Skolernes Udviklingsudvalg har taget initiativ
Læs mereSocialpædagogisk kernefaglighed
Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN
Læs mereKollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi.
Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi. Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I
ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en spulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb for
Læs mereDen gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning
Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse
Læs mereKvalitetsrapporteringfor Børn og Unge 2013 Forberedelse af hovedrapport og byrådsindstilling
Kvalitetsrapporteringfor Børn og Unge 2013 Forberedelse af hovedrapport og byrådsindstilling Møde med de fagligeorganisationer og lederforeningerne d. 6/6 2014 Kvalitetskredsløbet Dagtilbud, skoler og
Læs mereIndstilling. Deltagelse i frikommunenetværk. Til Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 18. maj 2016
Indstilling Til Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 18. maj 2016 Deltagelse i frikommunenetværk 1. Resume By & Bolig, MSB, har i samarbejde med Randers, Favrskov, København, Roskilde
Læs mereEfterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen
Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen Udgivet af Efterskoleforeningen 2014 Fra 2005 begyndte vi at lave nogle særlige tiltag for at få en mere mangfoldig skole, for på daværende
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereMed de senere års store omvæltninger inden for det sociale område, en ny handicappolitik
Budgetforslag fra Socialdemokraterne Borgere med handicap Med de senere års store omvæltninger inden for det sociale område, en ny handicappolitik samt status på handicap-politikken på vej, er der behov
Læs mereSilkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
Læs mereÆldrepolitik 04.05.14. Center for Ældre
Ældrepolitik 04.05.14 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre i kommunen. De ældre er i dag mere sunde og raske end nogensinde. Vi lever længere end tidligere, hvor levevilkårene
Læs mereFamilie- og velfærdsafdelingen. Organisering, samspil og opgaver
Familie- og velfærdsafdelingen Organisering, samspil og opgaver 1 Familie- og velfærdsafdelingen Organisation, samspil og opgaver Én samlet forvaltning Fra den 1. april 2014 begiver vi os ud i en transformation
Læs mereINKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)
INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og
Læs mereFMKs fire ledelseværdier
Ledelsesgrundlag for Horne og Svanninge skoler 2015 Ledelsesgrundlaget på Horne og Svanninge skole tager afsæt i Faaborg-Midtfyn Kommunes ledelsesværdier. FMKs fire ledelseværdier Vi tager lederskabet
Læs mereJOB- OG KRAVPROFIL STILLINGSPROFILBESKRIVELSE
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE STILLINGSPROFILBESKRIVELSE FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLELEDER FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLELEDER () Byrådet har den 27. august 2014 vedtaget en ny organisering af fritids- og ungdomsskoleområdet
Læs mereVilla Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereUngepolitik 2010-2015
Ungepolitik 2010-2015 Forord Det skal være sundt, sjovt og trygt at være ung i Hørsholm! Det er visionen for et godt ungdomsliv i Hørsholm Kommune. Kommunalbestyrelsen har vedtaget Hørsholm Kommunes nye
Læs mereFritidspolitik. Udkast
Fritidspolitik 2015 Udkast 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereFælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats i Ishøj Kommune
Ishøj en tryg by Fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats i Ishøj Kommune I Ishøj Kommune er dagligdagen præget af tryghed. En
Læs mereIntegrationspolitik Indsatsområder og målsætninger
Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision
Læs mereIntegrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011
Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereTil Barn og Unges Beste. Konference Norge 2015
Til Barn og Unges Beste Konference Norge 2015 Dagens agenda Fælles værdigrundlag Forebyggelsesstrategien Netværksmødet en ramme At skabe tryghed og sikkerhed Dialogen på netværksmødet Selve mødet helt
Læs mereSund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018
Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Godkendt af byrådet den XXXXXXXX Indhold Forord 3 Baggrund 4 2 Hvordan har vi det i Sønderborg Kommune? 7 Vision for sundhedspolitikken 8 Fra vision
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereFremtidens sociale tilbud Strategioplæg og organisatorisk ramme
Fremtidens sociale tilbud Strategioplæg og organisatorisk ramme Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Koncerndirektionen E 1. Sammenfatning: I nærværende notat
Læs mereFuresø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole
Furesø Kommune Børne- og Ungepolitik 2013 25 Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes børne- og ungepolitik Ambitioner og muligheder for alle Indhold VELKOMMEN 5 VISIONEN
Læs merebørn og unge er et fælles ansvar
Vores børn og unge er et fælles ansvar Allerød Kommunes børne- og ungepolitik 2007 RUMMELIGHED MEDINDFLYDELSE ANSVARLIGHED SAMARBEJDE SAMMENHÆNG OG HELHED SUNDHED OG TRIVSEL SÅRBARE BØRN OG UNGE UDVIKLING
Læs mereKlubberne i skolereformen
Klubberne i skolereformen Børn Kultur og Velfærd Albertslund Kommune Klubadministrationen Hedemarksvej 16 2620 Albertslund Inspirationspjece T 20 47 90 48 SIDE 2 Klubberne i Albertslund ønsker med denne
Læs merePolitik for inklusion i Mariagerfjord kommune
Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereErhvervspolitik 2013-2017
Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted
Afdeling: Sirius Udfyldt af gruppe: Fisk Dato: 31.12.2015 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Læs mereSammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:
Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet
Læs mereBudgettale - 1. behandling af budget 2016. Pernille Høxbro, formand for Socialudvalget
Budgettale - 1. behandling af budget 2016 Pernille Høxbro, formand for Socialudvalget 1 2 Budgettale ved 1. behandling af budget 2016 Pernille Høxbro, formand for Socialudvalget Jeg er glad for i dag at
Læs mereVirksomhedsplan for 2014
Virksomhedsplan for 2014 I dette dokument kan du finde Spiloppens vision, formål, værdier og pædagogiske principper og du kan linke ind på Spiloppens fulde læreplan http://www.boernehuset-spiloppen.dk/filer/190denfuldelaerepla1.doc
Læs mereSamlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016
Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,
Læs merePrincipper for indsatsen
16.03.2015 Principper for indsatsen Serviceniveauet udmønter de politiske mål for den sociale, pædagogiske og sundhedsmæssige indsats overfor voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
Læs mereForebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus ØSTJYLLANDS POLITI DET TVÆRGÅENDE OMRÅDESAMARBEJDE
Forebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus 1 Begreber Radikalisering er en proces, der fører til, at en person i stigende grad accepterer anvendelsen af voldelige eller andre ulovlige midler
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereHolmstrupgård. Retningslinje for Ledelse. Virksomhedsplan 2015 2016
Holmstrupgård Retningslinje for Ledelse Virksomhedsplan 2015 2016 Februar 2015 Indholdsfortegnelse Holmstrupgårds virksomhedsplan...1 Mission...1 Vision...1 Fundamentet, der baner vejen for visionen...2
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mere