Å r s r a p p o r t f o r. K u n s t a k a d e m i e t s B i l l e d k u n s t s k o l e r

Transkript

1 Å r s r a p p o r t f o r K u n s t a k a d e m i e t s B i l l e d k u n s t s k o l e r April 2006

2 -2- Indholdsfortegnelse 1. Beretning 1.1. Præsentation af Kunstakademiets Billedkunstskoler 1.2. Årets finansielle resultater 1.3. Årets faglige resultater 1.4. Forventninger til det kommende år 1.5. Oversigt over hovedkonti 2. Målrapportering 2.1. Skematisk opstilling af resultatmål 2.2. Vurdering og analyse af særligt udvalgte mål 2.3. Afrapportering på klare mål 3. Regnskab 3.1. Anvendt regnskabspraksis 3.2. Resultatopgørelse (omkostningsbaseret) 3.3. Balance 3.4. Omregningstabel 3.5. Bevillingsregnskab 3.6. Bevillingsafregning 3.7. Yderligere obligatoriske noter 4. Påtegning 5. Bilag: 5.1. Anvendt regnskabspraksis for Kunstakademiets Billedkunstskoler 5.2. Obligatoriske noter

3 -3-1. Beretning 1.1 Præsentation af Kunstakademiets Billedkunstskoler Mission I henhold til lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000, har Kunstakademiets Billedkunstskoler som højere uddannelsesinstitution til opgave på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at give uddannelse i maler-, billedhugger- medie- og grafisk kunst med tilgrænsende kunstarter indtil det højeste niveau samt udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for billedkunst. Kunstakademiets Billedkunstskoler, der er Danmarks eneste højere uddannelses- og forskningsinstitution på det billedkunstneriske område, skal sikre grundlaget og vækstbetingelserne for den danske kunsts høje niveau og fortsatte udvikling ved at udvikle de studerendes kunstneriske talent og deres evne til at dygtiggøre sig inden for de kunstneriske områder og de dertil knyttede tekniske discipliner, at skabe kunstværker af høj kvalitet, formidle ny viden om billedkunst og kunstteori samt drive forskning på et internationalt videnskabeligt niveau og ved at uddybe kunstforståelsen og højne det kunstneriske niveau både inden- og udenfor institutionen Vision Kunstakademiets Billedkunstskoler vil i de kommende år synliggøre og styrke sin status som en central og væsentlig institution i det danske og det udenlandske kunst- og forskningsmiljø. Billedkunstskolerne vil medvirke til, at samtidskunsten får en central placering, en høj kvalitet og bedre vækstbetingelser og bidrage til at hele kunstlivet og andre befolkningsgrupper kan få udvidet deres indsigt i og oplevelse af kunst og kultur Hovedopgaver Uddannelse af billedkunstnere er hovedopgaven for Kunstakademiets Billedkunstskoler. Kunstskabelse og kunstproduktion er det faste fundament for alle de undervisningsaktiviteter af kunstnerisk, teoretisk og teknisk karakter, der bliver arbejdet med på Billedkunstskolerne. Derfor har kunstproduktionen, der præsenteres i udstillinger og kan ses i det offentlige rum, en central plads. Men på Billedkunstskolerne drives der også forskellige typer forskning. Det drejer sig om universitær forskning, formidling på videnskabeligt grundlag og kunstnerisk udviklingsarbejde. Billedkunstskolerne lægger meget vægt på, at undervisning, kunstnerisk virksomhed og forskning er indskrevet i et netværk af internationale forbindelser og forskellige former for samarbejde.

4 Årets finansielle resultater Tabel 1. Virksomhedens økonomiske nøgletal Omkostningsbaseret resultat Regnskab 2005 Mio. kr. Ordinære driftsindtægter (ekskl. bevillinger) 3,0 Ordinære driftsomkostninger 44,5 Heraf personaleomkostninger 22,6 Andre driftsposter, netto -0,3 Finansielle poster, netto 0,0 Ekstraordinære poster, netto 0,0 Årets resultat (ekskl. bevillinger) 0,0-41,3 Udgiftsbaseret resultat Driftsbevilling Anlægsbevilling Mio. kr. Indtægter (regnskab) 3,2 0,0 Udgifter (regnskab) 38,4 2,4 Årets udgiftsbaserede resultat, brutto -35,1 Nettoudgiftsbevilling, inkl. TB 34,4 Indtægtsbevilling, inkl. TB 0,0 Udgiftsbevilling, inkl. TB 2,7 Årets resultat (inkl. bevillinger) -0,7 0,0 Til videreførsel 1,6 2,3 Balance Mio. kr. Status pr Anlægsaktiver i alt 93,0 Heraf immaterielle anlægsaktiver 0,1 Heraf materielle anlægsaktiver 92,9 Omsætningsaktiver i alt 2,0 Aktiver i alt 95,0 Egenkapital 89,0 Hensatte forpligtigelser 1,8 Langfristet gæld i alt 0,0 Kortfristet gæld i alt 4,2 Passiver i alt 95,0 Årets udgiftsbaserede resultat for driftsbevillingen - et forventet merforbrug på 0,7 mio. kr. vurderes som tilfredsstillende. Der er i 2005 forbrugt af opsparingen til særlige indsatsområder i forbindelse med opfyldelsen af resultatkontrakten.

5 -5- Det akkumulerede videreførselsbeløb på 1,6 mio. kr. er for en stor dels vedkommende bundet i reserveret bevilling til fratrædelsesgodtgørelser (0,8 mio. kr.) og planlagte IT-investeringer (0,2 mio. kr.) Årets faglige resultater Billedkunstskolernes aktivitetsniveau har generelt været højt i 2005 og set i forhold til de mål der er sat og hvoraf de fleste er opfyldt, vurderes det faglige resultat som tilfredsstillende. Ekstern finansiering har, som det fremgår nedenfor, også i 2005 været en forudsætning for mange af de opnåede resultater. Billedkunstskolerne har indgået en resultatkontrakt for perioden i tillæg til det tillæg for perioden , der supplerede resultatkontrakten med flerårsaftalens målsætninger. I hele perioden har målopfyldelsen været tilfredsstillende. Opfyldelsen af de forskellige mål har medvirket til at styrke Billedkunstskolernes uddannelse, ikke mindst gennem tilførelsen af kunstnerisk ekspertise fra udlandet blandt andet gennem Master Classes, opgradering af de studerendes it-kompetencer, udvidelse af studerendes internationale erfaringer og sikring af færdiguddannedes tekniske kompetenceudvikling. Dertil kommer at en række tværgående arrangementer af såvel kunsterisk som teoretisk tilsnit i høj grad har bidraget til at øge dialogen, ikke blot mellem studerende og undervisere på tværs af afdelinger og professorskoler, men også mellem Billedkunstskolerne og andre højere uddannelsesinstitutioner, også internationalt såvel indenfor som udenfor Europa. I efteråret 2005 blev det store filosofiske og kunstteoretiske værk Tusind Plateauer, forfattet af Gilles Deleuze og Félix Guattari, udgivet i dansk oversættelse på Billedkunstskolernes forlag. Som optakt til udgivelsen gennemførtes et seminar, der introducerede til bogen og dens relevans for en kunstnerisk produktion over ti foredrag. Seminaret trak et gennemsnitligt deltagerantal på ca. 70 studerende og forskere fra både Billedkunstskolerne og andre uddannelses- og forskningsinstitutioner. I november afvikledes endelig en omfattende international konference The living thought of Gilles Deleuze på initiativ fra Kunstakademiets Billedkunstskoler, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet og Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS. Konferencen forløb over tre dage, de første to dage i Charlottenborgs Festsal og andre af Billedkunstskolernes auditorier; der var ca. 350 besøgende og i alt 35 inviterede talere. Såvel oversættelsen som seminaret var i høj grad muliggjort ved ekstern finansiering. Senere i november måned husede Billedkunstskolerne en del af en anden international konference med titlen Contemporary Painting in Context under The Novo Nordisk Art History Project. Konferencen tog sigte på en diskussion af nye tendenser i maleriet og i forskningen omkring maleriske udtryksformer i samtiden og var møntet dels på et Skandinavisk kunsthistorisk forskningsmiljø, dels på studerende fra universitet og Billedkunstskolerne. Konferencen forløb over to dage med ni gæstetalere og trak ca. 150 gæster, hvoraf en betydelig del var studerende fra Billedkunstskolerne.

6 -6- Alt i alt har disse aktiviteter bidraget til den fortsatte synliggørelse af Billedkunstskolerne, både nationalt og internationalt, hvilket har været et vigtigt kontraktmål siden Der har desuden været tale om aktiviteter som har tilført afgørende ny viden til skolerne, viden som allerede er i gang med at blive omsat til forskellige former for pædagogisk og kunstnerisk praksis, både i undervisningen og i de ansattes forskning. Samlet set har udgivelsen af en række både større og mindre publikationer i 2005 bidraget til Billedkunstskolernes synliggørelse, men frem for alt tilvejebragt yderst værdifuldt tekstmateriale der kan indgå i undervisningen af de studerende og medvirke til aktualiseringen og højnelsen af den kunstfaglige diskussion på institutionen. Også på dette område er ekstern finansiering en forudsætning for fastholdelse af det høje aktivitetsniveau. I 2005 har der været flere eksempler på hvor frugtbart og perspektivrigt det kan være, når Kunstakademiets skoler eller laboratorier arbejder sammen med to andre institutioner. F.eks. har Per Bak Jensen, der leder Laboratoriet for Fotografi, sammen med kunsthistorikeren, lektor Rune Gade fra Københavns Universitet, ledet et stedsspecifikt projekt med deltagere fra alle Kunstakademiets skoler og med studerende fra Københavns Universitet (KU). Projektet fik titlen Krydsfelt og Kreativitet. Lederen af Esbjerg Kunstmuseum var den tredje samarbejdspartner. Projektet blev udstillet på Esbjerg Kunstmuseum. De studerende fra Kunstakademiet og fra KU arbejdede tæt sammen og fortolkede steder og motiver, der var typiske for Esbjerg. Udstillingen bliver dokumenteret gennem en katalog. Forberedelsen af de studerendes professionelle virke som kunstnere har blandt andet ført til udviklingen af nye kursusformer. I den forbindelse skal nævnes, at der på Grunduddannelsen med succes i 2005 har været gennemført enkelte kurser i pressekontakt og præsentation. Kurser af denne type vil i fremtiden få høj prioritet har været det første år hvor en gruppe studerende har afsluttet det nye tre-årige MFAforløb på normaluddannelsen (Master of Fine Arts). Gruppen af MFA-dimmitender holdt deres afgangsudstilling, kaldet EXIT, på Gl. Strand i maj-juni måned. Der er for tidligt at vurdere effekterne af indførelsen af en MFA. EXIT-udstillingen blev positivt anmeldt af pressen og var et velbesøgt arrangement. Den årlige udstilling af afgangsstuderendes produktion vurderes fortsat at være det vigtigste udstillingsvindue for studerende over for en bredere offentlig. De studerendes IT-kompetencer er også i 2005 søgt opgraderet. I 2005 er der investeret i pilotprojekt for trådløs internetopkobling for de studerende. Modellen forventes udvidet så den dækker hele Billedkunstskolerne i 2006.

7 -7- Antal ansøgere, optagne og færdiguddannede Tabel 3.a Antal ansøgere Antal optagne pr. 1. oktober Optagne i % af ansøgere Færdiguddannede kandidater Som det kan ses i tabel 3.a har der kun været mindre variationer i antallet af ansøgere og optagne i perioden Antallet af færdiguddannede kandidater har derimod varieret. Det lavere antal færdiguddannede kandidater i 2002 skyldes barselorlov og frafald, mens faldet i 2004 primært skyldes orlov og enkelte forlængelser. Antallet af færdiguddannede kandidater i 2006 forventes at blive 35. Aktive Finansårsstuderende indenfor normeret studietid Tabel 3.b Finansårsstuderende Antal aktive finansårsstuderende indenfor normeret studietid heraf konverteret til efter- og videreuddannelse heraf udenlandske studerende fra ikke-eu lande Aktive F-årsstud. forudsat i forbindelse med resultatkontrakten Afvigelse Som det ses i tabel 3.b., er der i 2005 en overopfyldelse af de forudsætninger for aktive studerende, der blev gjort i resultatkontrakten, hvilket hovedsagligt skyldes at der kan konstateres et mindre frafald end forventet. Efteruddannelsesaktiviteter Tabel 3.c Kurser Antal udbudte kurser Antal gennemførte kurser Antal gennemførte kurser i pct. af udbudte 100% 100% 78% 100% Deltagere Deltagerbetaling (IV, kroner, årets priser) Antal kursister

8 -8- Antal gennemførte kursustimer (totaltimer) Antal årskursister 0,95 1,51 1,07 1,20 Tabel 3.c redegør for Billedkunstskolernes efteruddannelsesaktiviteter. Antallet af udbudte kurser og antal årskursister ses at variere lidt. Billedkunstskolerne er tilfreds med det niveau, der blev holdt i 2005, hvilket også er en overopfyldelse af mål fra resultatkontrakt, se afsnit Forventninger til det kommende år De største udfordringer for Billedkunstskolerne inden for de kommende år vil bestå i udviklingen af en uddannelse der modsvarer de krav der i dag stilles til et virke som professionel kunstner, ligesom det vil bestå i en klarere og mere målrettet profilering af indsatsen inden for uddannelse og forskning. De studerende skal først og fremmest fortsat gives optimale betingelser for udvikling af billedkunstnerisk talent, men dette må i de kommende år ske med bevidstheden om at en lang række af mere praktiske kompetencer skrivefærdighed, udtryksevne, viden om regnskab, samarbejdsevne osv. er helt nødvendige redskaber til etablering af en karriere som selvstændig kunstner. Dertil kommer at en generel boglig viden, navnlig inden for kunsthistorie og teori, men inden for beslægtede områder, virker befordrende for en kunstnerisk karriere, ikke mindst i en globaliseret kunstverden. De kommende år vil indebære en generel opprioritering af undervisningen og vejledningen på Billedkunstskolerne, både med hensyn til den praktisk-kunstneriske og den historisk-teoretiske undervisning. Der vil ligeledes blive lagt øget vægt på at forberede de studerende på den professionelle arbejdssituation som selvstændig erhvervsdrivende: jura, virksomhedsdrift, momsregnskab, pressekontakt, fundraising mm. vil blive centrale elementer i en række kommende kurser for studerende på forskellige niveauer af uddannelsesforløbet. Der vil i særlig grad blive rettet fokus på det 3. studieår, som med uddannelsens nuværende opbygning rummer gode muligheder for undervisningsaktiviteter som går på tværs af skolerne og som inddrager en mangfoldighed af både interne og eksterne lærerkræfter. Den individuelle vejledning af studerende skal fortsat stå centralt og vil også i de kommende år skulle konceptudvikles for at sikre den højest mulige kvalitet. Der vil blive arbejdet henimod, at studievejledningen i fremtiden også kommer til at indeholde erhvervsvejledning. I den forbindelse vil stiftelsen af en alumneforening hvor tidligere ansatte og dimmitender fra Billedkunstskolernes kan fungere som en art erhverspanel for studerende, medvirke i faglige arrangementer samt yde hjælp og rådgivning. Det forventes at der i de kommende år vil blive lagt vægt på udviklingen af det nordiske netværk af samarbejdspartnere, blandt andet gennem en eller flere fælles MFA-grader (f.eks. i lydkunst). Desuden vil listen over europæiske samarbejdspartnere blive kritisk gennemgået mhp. etablering af samarbejdsrelationer til en række hovedstadsakademier og kunstuniversiteter inden for EU,

9 -9- der i størrelse samt kvalitets- og ambitionsniveau svarer til Billedkunstskolernes. Det er en kendsgerning at studerende inden for kunstnerisk uddannelse får stort udbytte af studieophold i udlandet. Derfor vil der også i den nærmeste fremtid blive lagt vægt på vejledningen af studerende i udlandsophold, ansøgningsmuligheder og eksisterende udvekslingsaftaler. Undervisningen på Billedkunstskolerne må forventes i de kommende år i højere grad at invitere til samarbejde, dels mellem studerende indbyrdes, dels mellem de ansatte på tværs af afdelinger og skoler. Det er afgørende at kunstnerne allerede i studietiden får erfaringer med samarbejde henover faggrænser, og derfor vil der i udviklingen af disse kompetencer hos de studerende også indgå et stigende antal undervisningsprojekter i samarbejde med andre institutioner, f.eks. Københavns Universitet, Copenhagen Business School, arkitektskolerne, designskolerne og musikkonservatorierne. Publikationsaktiviteten vil fortsat være høj. Der er imidlertid behov for en skarpere profil på dette område og derfor vil publikationerne fremover blive udgivet inden for rammer af en mere organiseret forlagsvirksomhed Billedkunstskolernes forlag som med en arbejdende redaktion vil være i stand til at lægge en tydeligere linie, foretage mere systematisk fundraising og bringe bedre information til pressen og den øvrige omverden om udgivelserne. Der vil desuden sandsynligvis blive taget initiativ til stiftelsen af et tidsskrift om billedkunst på højt fagligt niveau, et tidsskrift der dog samtidig bør fungere som et organ for præsentation af det bedste inden for dansk kunst. Dette er et tidskrævende arbejde og vil derfor komme til at ligge et stykke ud i fremtiden. Samlingen af udgivelserne under et forlag med en redaktionel profil vil have første prioritet i de første år. Billedkunstskolerne forventer at kunne opfylde de aftalte resultatmål for Eneste undtagelse er en udstilling af dansk kunst i Dhaka, Bangladesh. Udstillingen var planlagt til 2006, men kraftige oversvømmelser og en reduceret finansiering fra den danske ambassade i Dhaka har ført til at udstillingsprojektet, efter aftale med Kulturministeriet, er blevet erstattet af et udstillingsprojekt i Houhot i Det Indre Mongoli. Udstillingen i Houhot blev gennemført i Oversigt over hovedkonti Årsrapporten aflægges for følgende hoved- og underkonti: Kontonummer Hovedkontonavn Kunstakademiets Billedkunstskoler Charlottenborg, rottebekæmpelse (anlægsbev.) Istandsættelse af Kuppelsalen (anlægsbev.) Istandsættelse af Barokloft (anlægsbev.) Udbedring af svampeskade (anlægsbev.) Istandsættelse af Charlottenborg (anlægsbev.) Renovering af Billedhuggerhaven (anlægsbev.)

10 Centralanlæg for svejsegasser (anlægsbev.)

11 Målrapportering 2.1. Skematisk opstilling af resultatmål Tabel 4: Oversigt over målopfyldelse Indsatsområde/ Målopfyldelse hovedformål Resultatkrav i 2004 Resultat % Omkostninger Undervisning Mål Resultatkrav i 2005 Resultat % Omkostninger Udvikling af nye kunstneriske Vejledning/indføring i digitaltvejledning udarbejdet 100 udtryksformer i spændingsfeltet fotografi mellem tradition og nybrud Udvikling af nye kunstneriske Uddannelsesforløb i 3Dteknologi i samarbejde med udtryksformer i spændingsfeltet mellem tradition og nybrudherfølge Kleinsmedie Uddannelsesforløbet er under forberedelse i samarbejde med Herfølge Kleinsmedie. Praktiske forhold har forsinket forløbet. 25 Udvikling af nye kunstneriske Studieforløb på tværs af udtryksformer i spændingsfeltet mellem tradition og nybrudrum skolerne om Digitalitet og Studieforløb gennemført 100 Mål Resultatkrav i 2005 Resultat % Omkostninger Internationalisering Antallet af semesterophold ved udenlandske akademier øges til gennemsnitlig 6 pr. semester I gennemsnit 10 studerende ude pr. semester 100 Der anvendes ca. 0,5 årsværk i arbejdet på at bringe udvekslingsophold i stand for studerende samt på at servicere gæstestuderende Internationalisering Antallet af semesterophold for I gennemsnit 10 gæstestuderende på Billedkunstskolerne øges til gen- semester studerende ude pr. nemsnitlig 12 pr. semester 83 Der anvendes ca. 0,5 årsværk i arbejdet på at bringe udvekslingsophold i stand for studerende samt på at servicere gæstestuderende

12 -12- Mål Resultatkrav i 2005 Resultat % Omkostninger Eksterne samarbejder Omfanget af eksternt samarbejde Antallet af samarbejdsprojekter 100 forøges med 10 pct. i perioden er steget fra 34 i 2002 til 56 i 2005, svarende til 65% Eksterne samarbejder Et undervisningsforløb gennemføres i 2005 i samarbejde med Institut for Kunstog Kulturvidenskab, Københavns Universitet og Esbjerg Kunstmuseum Undervisningsforløbet gennemført 100 Eksterne samarbejder Digitalt magasin på internettetmagasinet realiseret, med interaktive artikler og se etableres megasin.dk 100 Mål Resultatkrav i 2005 Resultat % Omkostninger Positiv synliggørelse Otte jubilæumsforelæsninger af nuværende og tidligere professorer, der behandler kunstnere og temaer, der har været centralt placeret i Kunstakademiets 250-årige historie Forelæsninger gennemført 100 Positiv synliggørelse Tre Masterclasses med mar- Der er gennemført kante udenlandske billed- Masterclasses kunstnere, herunder også offentlige forelæsninger Mål Resultatkrav i 2005 Resultat % Omkostninger Kultur og erhverv Workshop for de studerende samt værkstedsbesøg på Atelier for Internationale Glasudsmykninger Workshop og besøg gennemført 100 Kultur og erhverv Offentlig udsmykning i Udsmykningen er 100 boligkvarter Østerhøj færdiggjort

13 -13- Mål Resultatkrav i 2005 Resultat % Omkostninger Styrket efter- og videreuddannelse Billedkunstskolerne vil årligt 9 uger gennemført 100 Ca kr. samt gennemføre, hvad der svarer til mindst 8 uger efteruddannelseskurser 0,4 årsværk Mål Resultatkrav i 2005 Resultat % Omkostninger Beskæftigelsessituationen Januar 2005 indsendes en første årlig rapport om sammenhængen mellem uddannelsestilbuddet, beskæftigelsessituationen Beskæftigelsesrapport for 2004 og 2005 er udarbejdet, og der er gennemført supple kr. i konsulentydelser. Interne timer ikke opgjort og arbejdsmarrende spørgeskemaun- kedets behov. Billedkunstskolerne dersøgelse følger beskæftigeldersøgelsesessituationen for skolens færdiguddannede Forskning Mål Resultatkrav i 2005 Resultat % Omkostninger Styrket kunstproduktion og Forskningsaktiviteterne øges Antallet af forskningsaktiviteter 100 forskning med 10% i perioden er steget fra 155 i 2002 til 196 aktiviteter i 2005, svarende til 26% Styrket kunstproduktion og forskning Tre publikationer om de nye tendenser og teorier i billedkunsten færdiggøres i Alle tre publikationer forventes færdiggjort i Vurdering og analyse af særligt udvalgte mål Udvikling af nye kunstneriske udtryksformer i spændingsfeltet mellem tradition og nybrud For Billedkunstskolerne gælder det, at der løbende skal skabes rammer for de kunstneriske nybrud der følger af den teknologiske udvikling. Kun på den måde sikres kunstens aktualitet. Billedkunstskolerne har derfor opsat en række resultatmål inden for dette indsatsområde, men desværre er et enkelt af disse blevet forsinket. Det drejer sig om et uddannelsesprojekt med Herfølge Kleinsmedie i 3D-teknologi, der i praksis skal vise de studerende hvordan opbygning af skulpturer på computer i 3D-teknologi kan overføres og virkeliggøres i fuld størrelse.

14 -14- Der har i 2005 været afholdt 2 kurser i 3D-teknologi samt været besøg på Herfølge Kleinsmedie som forberedelse til forløbet. Uddannelsesforløbet er fortsat af stor betydning idet det højner kvaliteten i tilegnelsen af de tekniske forudsætninger for kunstproduktionen, samt åbner nye muligheder for udfoldelse af den kunstneriske praksis. Uddannelsesforløbet vil blive gennemført i Beskæftigelsesrapport Beskæftigelsesrapporten 2005 bygger på data fra såvel Danmarks Statistik som resultater indhentet ved spørgeskemaundersøgelse gennemført i december Det er Billedkunstskolernes vurdering at beskæftigelsesgrad på 64% for nye kandidater er tilfredsstillende, og det giver et positivt billede af beskæftigelsessituationen. Det er dog kun godt 20% af samtlige kandidater (svarende til 1/3 af de beskæftigede kandidater), der har sin primære indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed. At 20% af samtlige kandidater har primær indtægt som selvstændig er dog den klart højeste andel blandt Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner. Det også glædeligt, at 2/3 af de beskæftigede kandidater gennem uddannelsen har tilegnet sig kompetencer, der kan finde anvendelse på arbejdsmarkedet som lønmodtager. Spørgeskemaundersøgelsen fra december 2005 medvirker til at afdække, hvilke kompetencer kandidaterne gør brug af og der er ligeledes tilbagemelding på, hvilke kompetencer der i mindre grad er opbygget, men i høj grad efterspørges på arbejdsmarkedet. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at kandidaterne i høj grad savner konkret forberedelse til et virke som selvstændig billedkunstner. Det gælder praktiske forhold som virksomheds- og momsregler, præsentationsteknik og -strategi samt markedsføring i forhold til kunstmarkedet. Billedkunstskolerne vil i 2006 iværksætte uddannelsestilbud der bedre ruster den studerende til en karriere som selvstændig billedkunstner. Samtidig viser spørgeskemaundersøgelsen, at der på en række punkter ikke er overensstemmelse mellem tillærte og efterspurgte kvalifikationer. Det gælder fx evnen til at formidle på professionelt niveau, evnen til at præsentere undervisningsforløb samt evnen til at samarbejde tværfagligt. Disse kvalifikationer efterspørges i højere grad og er kun i mindre grad tillært gennem uddannelsen. Dette er kvalifikationer som i høj grad også er anvendelige som lønmodtager, og en forbedring på disse områder vil kunne påvirke beskæftigelsen positivt. I forlængelse af spørgeskemaundersøgelsen vil der i 2006 blive gjort yderligere forsøg på i samarbejde med erhvervslivet at udvikle utraditionelle beskæftigelsesmuligheder, hvor billedkunstneres kunstneriske potentiale efterspørges og er særegent. På sigt vil dette arbejde også gøre nuværende studerende mere bevidste om egne kompetencer, der kan anvendes såvel som selvstændig billedkunstner som andre steder på arbejdsmarkedet.

15 -15- Det er endelig værd at bemærke, at en primær beskæftigelse som lønmodtager udmærket kan kombineres med en aktiv kunstnerisk karriere. Således fremgår det af spørgeskemaundersøgelsen, at 99% af kandidaterne har haft indtægter fra deres kunstneriske virksomhed Afrapportering på klare mål Tabel 4.b: Afrapportering på klare mål Opgave Mål Moderniseret Information hjemmeside Kriterier for tilfredsstillende: >75% på vej: 50-75% utilfredsstillende: <49% Resultat Bedømmelse tilfredsstillende: Hjemmeside Hjemmeside er etableret På vej etableret Brugerundersøgelse gennemført i 05. Information til udenlandske studerende forbedret Hjemmeside etableret Hjemmeside ikke etableret tilfredsstillende: Service overfor Information på Information på hjemmeside 15. Information på hjem- Tilfredsstillende ansøgere hjemmeside og februar. Besked til ansøgere senest 3 meside og besked skriftlig besked uger efter optagelse rettidigt ud til alle til alle senest 3 på vej: Information på hjemmeside uger efter opta- utilfredsstillende: Hverken infor- gelse mation til tiden eller besked til tiden. Formidling Præsentation af tilfredsstillende: Alle nye publika- præsenteret præsenteret Alle nye publikationer Tilfredsstillende nye publikationertioner på vej: 75% af nye publikationer præsenteret utilfredsstillende: Under 75% af nye publikationer præsenteret Som det ses af tabel 4.b er hovedparten af Billedkunstskolernes klare mål opfyldt tilfredsstillende i En ny hjemmeside blev lanceret midt på året, men der er endnu ikke gennemført brugerundersøgelser, hvilket delvist hænger sammen med, at dele af hjemmesidens funktionalitet fortsat er under udvikling.

16 Regnskab 3.1. Anvendt regnskabspraksis Regnskabspraksis tager udgangspunkt i de regnskabsregler og principper, som Økonomistyrelsen har opstillet for omkostningsregnskaber. Årsrapporten for 2005 er opstillet efter Økonomistyrelsens regnskabsprincipper. For nærmere beskrivelse af anvendt regnskabspraksis se desuden bilag Resultatopgørelse Tabel 5: Resultatopgørelse Regnskab Budget Mio. kr Ordinære driftsindtægter Salg af varer og tjenesteydelser 1,8 1,6 Tilskud til egen drift 1,1 0,3 Øvrige driftsindtægter 0,0 0,0 Gebyrer 0,0 0,3 Ordinære driftsindtægter i alt 3,0 2,2 Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre 0,0 0,0 Forbrugsomkostninger 0,0 0,0 Husleje 0,9 0,9 Andre forbrugsomkostninger 10,1 9,8 Forbrugsomkostninger i alt 11,0 10,7 Personaleomkostninger Lønninger 20,5 19,3 Pension 2,4 2,3 Lønrefusion -0,7-0,3 Andre personaleomkostninger 0,4 0,0 Personaleomkostninger i alt 22,6 21,3 Andre ordinære driftsomkostninger 4,7 4,4 Af- og nedskrivninger 6,3 1,6 Ordinære driftsomkostninger i alt 44,5 38,0 Resultat af ordinær drift -41,6-35,8 Andre driftsposter Andre driftsindtægter 0,3 0,0 Andre driftsomkostninger 0,0 0,5 Resultat før finansielle poster -41,3-36,3

17 -17- Finansielle poster Finansielle indtægter 0,0 0,0 Finansielle omkostninger 0,0 2,5 Resultat før ekstraordinære poster -41,3-38,8 Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter 0,0 0,0 Ekstraordinære omkostninger 0,0 29,7 Årets resultat -41,3-68,5 De ekstraordinære omkostninger i 2006 vedrører afhændelsen af to ejendomme, hvorfor årets resultat påvirkes tilsvarende. Der henvises i øvrigt til bilaget for obligatoriske noter der knytter sig til resultatopgørelsen.

18 Balance Tabel 6: Balance (mio. kr.) Aktiver Åbnings- Regnskab Passiver Åbnings- Regnskab balance 2005 balance 2005 Anlægsaktiver: Egenkapital i alt, note 4 93,7 89,0 Immaterielle anlægsaktiver, note 2 Hensættelser 1,6 1,8 Færdiggjorte udviklingsprojekter 0,0 0,1Langfristede gældsposter: Erhvervede koncenssioner, patenter m.v. 0,0 Prioritetsgæld 0,0 Udviklingsprojekter under opførelse 0,0 0,0Anden langfristet gæld 0,0 Immaterielle anlægsaktiver i alt 0,0 0,1 Statsgæld 0,0 Materielle anlægsaktiver, note 3 Langfristet gæld i alt 0,0 0,0 Grunde, arealer og bygninger 97,4 91,8Kortfristede gældsposter: Infrastruktur 0,0 Leverandører af varer og tjenesteydelser 2,5 1,9 Produktionsanlæg og maskiner 0,3 0,2Anden kortfristet gæld 0,9-0,9 Transportmateriel 0,0 Skyldige feriepenge 2,3 2,4 Inventar og IT-udstyr Igangværende arbejder for fremmed 1,1 0,9regning 0,0 Igangværende arbejder for egen regning 0,0 Periodeafgrænsningsposter 0,0 0,0 Materielle anlægsaktiver i alt 98,8 92,9 Kortfristet gæld i alt 5,7 4,2 Finansielle anlægsaktiver 0,0 Gæld i alt 5,7 4,2 Anlægsaktiver i alt 98,8 93,0 Omsætningsaktiver: Varebeholdning 0,0 0,0 Tilgodehavender 2,2 1,7 Værdipapirer 0,0 0,0 Likvide beholdninger 0,1 0,3 Omsætningsaktiver i alt 2,2 2,0 Aktiver i alt 101,0 95,0Passiver i alt 101,0 95,0

19 Omregningstabel Tabel 7: Omregningstabel kr. Årets omkostningsbaserede resultat Afskrivninger Nedskrivninger - Ændringer i hensættelser Anskaffelser /- Lagerregulering + Igangværende arbejder/udviklingsprojekter under opførelse 30 +/- Regulering af personaleomkostninger (skyldige feriepenge og skyldigt 114 overarbejde) +/- Periodiseringer - Tab på debitor +/- Korrektion for forskellen mellem salgspris og tab/gevinst ved salg af aktiver Årets nettoudgifter Bevillingsregnskab Tabel 8: Bevillingsregnskab (Det udgiftsbaserede driftsregnskab) Regnskab Budget Regnskab Difference Budget Udgifter Indtægter Resultat, brutto Bevilling, netto Resultat, netto Billedkunstskolernes nettoudgiftsbevilling udgjorde i regnskabsåret i alt 34,4 mio. kr., hertil kom driftsindtægter på 3,2 mio. kr. Med afholdte nettoudgifter i regnskabsåret på i alt 35,1 mio. kr. (bruttoudgifter = 38,4 mio. kr.) blev årets resultat et merforbrug på 0,7 mio. kr. Merforbruget er et resultat af et merforbrug på øvrig drift på 1,9 mio. kr. og et mindreforbrug på løn på 1,2 mio. kr.

20 -20- Merforbruget er forventet ved det, at der i 2005 er blevet forbrugt af opsparingen for at understøtte særlige indsatsområder i Billedkunstskolernes resultatkontrakt; øget forskning og publicering og eksterne samarbejdsprojekter Bevillingsafregning og akkumuleret resultat Tabel 9: Bevillingsafregning for kr. Bevilling Regnskab Årets overskud Disposition, oversk. der bortfalder Akkumuleret oversk. til videreførsel Driftsbevilling/Statsvirksomhedsbevilling Lønsum Øvrig drift I alt Anlægsbevilling Udgifter Indtægter I bevillingsafregningen for 2005 er indarbejdet et bortfald på 1,0 mio. kr. i henhold til Finansministeriets cirkulære om disponering af videreførsel fra 2005 til Tabel 10: Akkumuleret resultat 2005 Årets Ultimo Hovedkonto Ultimo 2002 Ultimo 2003 Ultimo 2004 resultat Det akkumulerede resultat for Billedkunstskolerne ultimo 2005 er 2,6 mio. kr. Af de 2,6 mio. kr. er 1,0 mio. kr. bortfaldet i forbindelse med bevillingsafregningen Af de resterende 1,6 mio. kr. er 0,8 mio. kr. reserveret fratrædelsesgodtgørelser og 0,2 mio. kr. reserveret planlagte ITinvesteringer. Ca. 0,3 er afsat til udgifter i forbindelse med ændret lokaleudnyttelse og det resterende beløb er afsat til diverse mindre øvrig driftsudgifter og investeringer i Yderligere obligatoriske noter