VURDERING AF PROJEKTHELHED Lokalplan
|
|
- Jesper Lucas Holst
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VURDERING F PROJEKTHELHED Lokalplan æredygtighedshensyn 1 RELNVENDELSE Hvordan disponeres projektforslaget set i forhold til bebyggelsestæthed og funktionsblanding? Funktionsblanding mellem boliger, erhverv, servicefunktioner, både horisontalt og vertikalt ebyggelsestæthed og bygningshøjder i projektområdet Sammentænkning af bebyggelsestæthed og lokalisering af offentlige funktioner, primære byrum og trafikale knudepunkter i projektområdet. Rekreative anvendelsesmuligheder til svært udnyttelige restarealer. Ligger området stationsnært? og i givet fald hvordan udnyttes stationsnærheden ved placeringen af forskellige funktioner? Lokalisering af detailhandel ift. stationen Lokalisering af institutioner ift. stationen. Lokalisering af erhverv ift. stationen Lokalisering af boliger ift. stationen 1
2 æredygtighedshensyn 2 Samlet score TRNSPORT C Hvordan styrkes forholdene for cyklister og fodgængere? Sammenkobling af projektområdets infrastruktur for cykler og fodgængere til det eksisterende netværk af cyklister og grønne cykelruter dgang til servicefunktioner såsom indkøb, skoler og andre institutioner til fods og på cykel. Trafiksikkerhed, komfort og tryghed for cyklister og fodgængere. realreservation til cykelparkering i forbindelse med de enkelte funktioner, herunder ved stationer og busterminaler. Hvordan udbygges og forbedres det offentlige transportnet i og omkring projektområdet? Udbygning af det eksisterende kollektive transportnet i og omkring projektområdet. Gangafstand til nærmeste station og busterminal Tilgængelighed for trafikken i og omkring projektområdet Trafikfordeling på transportformer og hastighedsregulering med henblik på fredeliggørelse af støjfølsomme områder og lokalgader. Hvordan bidrager planen til at mindske støj- og luftforureningen og dermed sikre byrumskvalitet i lokalområdet? Regulering af bil- og lastvognstrafikken til og fra projektområdet Kørselsforbud, hastighedsregulering og støjdæmpende foranstaltninger. Lokalisering af parkeringspladser Indpasning af parkering på henholdsvis terræn og i konstruktion. Indtænkning af zoner forbeholdt miljøvenlige transportteknologier fx el-biler. 2
3 æredygtighedshensyn 3 ENERGI I hvilket omfang minimeres forbruget af bebyggelsens energibehov i projektområdet? Orientering og indbyrdes placering af bygninger i forhold til en optimal udnyttelse af aktiv og passiv solenergi og vind. Vurdering af renovering henholdsvis nedrivning med henblik på at øge energi- og ressourceeffektiviteten. I hvor høj grad er energiforsyningen i projektområdet energieffektiv og baseret på CO2 neutrale energikilder? Vurdering af energieffektiviteten af lokal energiforsyning i forhold til central energiforsyning Demonstrationsværdi og synlighed ved implementering af lokale energiforsyninger i projektområdet 3
4 æredygtighedshensyn 4 VND Hvad er strategien for håndtering af sekundavand (vand, der ikke overholder drikkevandskvalitet) i projektforslaget? Lokal fledning af Regnvand (LR) til rekreative formål, herunder etablering af nye vandelementer i byens rum samt mulighed for vanding mm. realopgørelser over henholdsvis befæstede og ikke befæstede arealer med henblik på nedsivning af regnvand på forurenet undergrund. Grønne strukturer og beplantninger til forsinkelse og fordampning af regnvand. I hvor høj grad er der taget højde for en forventet fremtidig øget oversvømmelsesrisiko som følge af klimaforandringerne? : Fremtidssikring af bygninger og infrastrukturer mod en forventet højere risiko for oversvømmelse fra mere voldsom nedbør. Fremtidssikring i kystnære byområder for at modvirke effekten af forventede højere vandstande og kraftige storme 4
5 æredygtighedshensyn 5 MTERILEKREDSLØ Hvordan er håndteringen af affald tænkt ind i planlægningen af området? Lokalisering og arealreservation til kildesortering, genanvendelse og genbrug af affald fra projektområdet. Tilgængelighed og gangafstand til nærmeste genbrugsstation og kvartermiljøstation. realreservation og indpasning af innovative affaldsløsninger i byens rum i form af eksempelvis nedgravede containere og automatisk skraldesug. Hvordan sikres bevaringen og renoveringen af eksisterende bygninger og anlæg? Vurderes udnyttelsen af eksisterende bygninger på baggrund af en helhedsbetragtning af den samlede miljøpåvirkning fra henholdsvis renovering i forhold til nybyggeri? : C I hvilket omfang omdannes og bevares eksisterende bygninger og anlæg? Vurdering af energi- og ressourceeffektiviteten ved renovering og omdannelse af eksisterende bygninger set i forhold til nybyggeri. Genanvendelse af eksisterende byggematerialer og reduceret bortskaffelse af nedrivningsmateriale. Genanvendelse af overskudsjord i projektområdet. 5
6 æredygtighedshensyn 6 GRØNNE OG LÅ OMRÅDER Hvordan styrkes områdets naturindhold? iofaktoren og den biologiske variation i beplantning i gårdanlæg, haver, gaderum, på facader og tage. eskyttelse og integrering af eksisterende værdifulde grønne og blå arealer i projektområdet. Spredningskorridorer for dyre- og planteliv mellem projektområdet og byen som helhed. Indarbejdelse af grønne strukturer og beplantning til forbedring af mikroklimaet i projektområdet. I hvor høj grad beskyttes og integreres naturindholdet i udviklingen af rekreative arealer og nyanlæg? C Sammentænkning og balance mellem udvikling af reaktive faciliteter og beskyttelse af områdets naturindhold. eskyttelse og udvikling af bynatur, som kan åbne op for oplevelsesværdier og rekreation. Hvordan styrker projektforslaget områdets æstetiske og rekreative indhold? Den rekreative værdi af de grønne og blå områder, herunder nye rekreative kvaliteter og arealer i området Tilgængelighed til de grønne og blå områder, herunder sammenhæng med områdets infrastruktur for fodgængere og cyklister. En varieret æstetik og funktionel struktur i de grønne og blå områder, der forbedrer udfoldelsesmuligheder, fritidsanvendelser og oplevelsesværdier for stedets brugergrupper. 6
7 æredygtighedshensyn 7 SOCIL MNGFOLDIGHED I hvor høj grad bidrager projektforslaget til at fremme en mangfoldighed blandt de fremtidige indbyggere i området? landede bebyggelsestypologier, boligtyper og -størrelser. landede ejer- og lejerforhold. Hvad gøres for at skabe offentlige byrum, der appellerer til befolknings-grupper med forskellige aldre og interesser? Offentlige byrum, der er attraktive for henholdsvis unge, familier og ældre. Offentlige byrum, der er attraktive for en bred vifte af livsformer. 7
8 æredygtighedshensyn 8 YENS RUM Hvordan bidrager planen æstetisk og rumligt til at skabe opholdsmuligheder og oplevelseskvaliteter i byens rum? Udformning af byrum, som kan byde op oplevelser for alle brugergrupper. Indretning af byrum, så der skabes muligheder for at gå, stå, sidde, se, tale, høre og udfolde sig. En æstetisk helhed i byrums- og bygningsarkitekturens udtryk i projektområdet. Dimensionering af byrummet i forhold til det omkringliggende byggeri. Mikroklimaet i de enkelte byrum herunder tilpasning til det lokale vejrlig, dominerende vindretning, solorientering og nedbør. Hvordan understøttes tilgængeligheden til byens offentlige rum? Indretning af det enkelte byrum, så den frie offentlig adgang til stedet understreges. Trafikbetjening og offentlige forbindelser, der binder byens rum og offentlige funktioner sammen. Tilgængelighed for borgere med funktionsnedsættelse, så de nemt kan færdes i området. C Hvad er der gjort for at designe byrummene så de fremstår trygge for brugerne? En kriminalpræventiv indretning og belysning af de offentlige rum i området. Indretning af infrastruktur og offentlige forbindelser i området, så alle brugergrupper kan færdes trygt. 8
9 æredygtighedshensyn 9 YENS LIV C Hvordan bidrager den planlagte placering af funktioner til at skabe et alsidigt og oplevelsesrigt byliv? Synergi som effekt af den funktionsblandede by. yrummets disponering set i forhold til muligheden for at tilvejebringe kommercielle aktiviteter og kulturelle oplevelser. Placering af offentlige funktioner, som kan understøtte livet i byrummet. F.eks. Erhverv i stueetagen. Projektområdets planlagte funktioner og deres rolle i forhold til naboområder og byen som helhed. Placering af attraktioner i byområdet, som kan tiltrække borgere både udefra og lokalt. Etablering af midlertidige funktioner i omdannelsesfasen. Hvordan er de fremtidige brugergrupper og interessenter, der skal udgøre bylivet, indtænkt i projektforslaget? Strategiske overvejelser om relevante interessenter og brugergrupper, der skal inddrages for at udvikle det ønskede byliv i projektområdet. Muligheder for forskellige formelle mødesteder for en bred vifte af brugere. rugernes muligheder for at tage ejerskab og sætte præg på byudviklingen. Hvordan bidrager planlægningen af byområdet til muligheder for en bred vifte af fysiske aktiviteter? Udformning af parker, pladser og gaderum, der inviterer til leg og bevægelse. Indretningen af det offentlige rum, som giver mulighed for fysisk aktivitet for forskellige brugergrupper. Faciliteter til et aktivt idrætsliv, der bidrager til bylivet. 9
10 æredygtighedshensyn 10 IDENTITET Hvordan fremhæves og videreføres områdets kulturarv og historie? evaring og fornyelse af kvaliteterne ved de eksisterende sociale og historiske kulturmiljøer Projektområdets historie og særpræg som et aktiv for den fremtidige anvendelse og udvikling. I hvor høj grad bidrager planen til en positiv udvikling af Københavns identitet og internationale profil? Indtænke byens fokusområder: byen som miljømetropol, byen for alle, byen ned til vandet og den dynamiske by. Opbygning og fremhævning af pejlemærker og særlige kendetegn i projektområdet. 10
11 æredygtighedshensyn 11 ERHVERV OG SERVICEFUNKTIONER Hvordan bidrager planen til en lokal erhvervsudvikling? Plangrundlaget for arbejdspladser i lokalområdet. ttraktive områder for iværksættere, herunder i evt. udpegede kreative zoner i projektområdet. Fokus på erhvervsgrupper med særlige behov Fordelingen mellem små og store virksomheder samt eksisterende og nye virksomheder i projektområdet. Tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft. Hvordan bidrager planen til at levere et varieret og tilstrækkeligt udbud af lokale servicefunktioner, der supplerer tilbuddene i den omkringliggende by? Indtænkning af kulturfaciliteter i projektområdet. ttraktive muligheder for etablering af detailhandel og udvalgsvarehandel i eller omkring projektområdet. Trafikale forhold for varetilførsel, ankomst for kunder og parkeringsforhold. 11
12 æredygtighedshensyn 12 KOMMUNL ØKONOMI I hvor høj grad udnyttes allerede foretagne investeringer af offentlige servicefunktioner? Minimering af behovet for daginstitutioner, skoler og andre uddannelsesinstitutioner. Minimering af behovet for servicefaciliteter inden for sundheds- og omsorgsområdet. Minimering af behovet for kulturinstitutioner, idrætsanlæg og andre rekreative funktioner. I hvor høj grad udnyttes den eksisterende infrastruktur? Udnyttelse af eksisterende forsyningsledninger til elektricitet, varme og vand. Udnyttelse af eksisterende kloaksystemer. Udnyttelse af eksisterende systemer og anlæg til håndtering af affald. Udnyttelse af eksisterende trafikal infrastruktur. 12
13 æredygtighedshensyn 13 PROJEKTØKONOMI Hvordan sikres det, at der skabes et realistisk, økonomisk grundlag for realiseringen af planen? En vurdering af balancen mellem de udgiftskrævende dele i projektforslaget og de bymæssige kvaliteter, der opnås. En vurdering af udgifter til rekreative anlæg, parkeringskonstruktioner, tilslutningsveje mv. set i forhold til den forventede indtjening ved grundsalg eller salg af boliger og erhvervslokaler. En vurdering af de dele af projektforslaget, som er særligt udgiftskrævende for ejeren ved realisering, herunder udgifter til byggemodning og oprensning af forurenet grund. I hvor høj grad er der indarbejdet bymæssige kvaliteter i projektforslaget, som bidrager til indirekte økonomiske gevinster? Værdistigningsgevinster i form af fx byrumskvaliteter og støjdæmpende foranstaltninger, som kan tilføre området en merværdi. Kommunens afledte gevinster i form af muligheden for øgede ejendomsskatter både i projektområdet og i de omkringliggende områder, samt et øget indkomstskattegrundlag. En vurdering af om der er indtænkt tiltag, der minimerer drifts- og vedligeholdelsesudgifter for de fremtidige ejere og brugere af projektområdet. 13
14 æredygtighedshensyn 14 LNGTIDSHOLDRHED I hvor høj grad sikrer projektforslaget en dynamisk udbygningsproces? nvendelse af midlertidige funktioner og aktiviteter. Kvalitet i den enkelte fase af etapeudviklingen. En stærk helhedsplan, der kan etapedeles og gennemføres etapevis. I hvor høj grad er planen fleksibel, så områdets udvikling løbende kan tilpasses fremtidige behov? Mulighed for omstilling fra eksisterende funktioner til andre funktioner uden store økonomiske omkostninger. Etablering af en fleksibel infrastruktur, der kan imødekomme den teknologiske udvikling samt ændrede transportvaner og forbrugsmønstre. C I hvor høj grad er planens løsninger fysisk langtidsholdbare? Den æstetiske og funktionelle kvalitet samt robusthed af de valgte materialer og konstruktionsprincipper. Fremtidssikring af infrastruktur og byggeri mod oversvømmelser, intensiv regn, højere temperaturer og kraftigere blæste, som følge af klimaforandringerne. 14
15 Visuelt visning af resultat
Bæredygtighedsvurdering sådan gør du
ilag 4 æredygtighedsvurdering sådan gør du I det følgende vejledes der i, hvad bæredygtighedsvurderingen indeholder, hvad arbejdsgangen er, samt hvordan du udfylder det efterfølgende skema. De 14 bæredygtighedshensyn
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereMiljøvurdering/ Målstyring i Roskilde. Miljøvurderingsdagen 31. oktober 2012 Esben Haarder Paludan
Miljøvurdering/ Målstyring i Roskilde Miljøvurderingsdagen 31. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Det vil jeg fortælle.. Byudviklingsstrategi i Roskilde Proces Værktøj Roskilde har en klar vision! Roskilde
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereVÆRKTØJ TIL BÆREDYGTIG BYUDVIKLING
VÆRKTØJ TIL BÆREDYGTIG BYUDVIKLING KØBENHAVNS KOMMUNE - CENTER FOR BYDESIGN DE 14 BÆREDYGTIGHEDSHENSYN Liste over Bæredygtighedshensyn Københavns Kommune har udviklet et værktøj til bæredygtig byudvikling.
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereCarlsberg - rammelokalplan
Bæredygtighed og planloven FBBB workshop oktober 2010 - Carlsberg som case Berit Jørgensen, Center for Bydesign Carlsberg - rammelokalplan forbindelser bevaring kældre tæthed højhuse skala byrumshierarki
Læs mereCarlsberg - rammelokalplan
En tæt stationsnær by - Blandede funktioner, herunder både boliger, erhverv, kultur, institutioner og detailhandel - Liv 24 timer i døgnet - Social, økonomisk og miljømæssigt bæredygtig by Carlsberg -
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs mereVURDERING AF PROJEKTHELHED Lokalplan Strandlodsvej
VURDERING AF PROJEKTHELHED Lokalplan Strandlodsvej Bæredygtighedshensyn 1 Samlet score AREALANVENDELSE 3 Kommuneplanen fastlægger rammerne for området og dets indpasning i resten af byen. A Hvordan disponeres
Læs mereDel II Bæredygtigheds vurdering
Del II Bæredygtigheds vurdering Bæredygtighedsvurdering Den overordnede ambition for omdannelsen af området ved Bryggervej er, at området skal udvikles som et bæredygtigt område, hvor miljømæssig, kulturel
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs mereOPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Læs mereOPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ
FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).
Læs mereSØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG
SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereByplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5
Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 20. februar 2018 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag projektet indeholder. Beskrivelsen er opdelt efter emner,
Læs mere13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 13. marts 2019 Sagsnr. 2019-0066376 Dokumentnr. 2019-0066376-2 Intern høring af Forslag til Kommuneplan 2019 - Skabelon til høringssvar
Læs mere7. juni Sagsnr Dokumentnr Udkast Valby Lokaludvalgs høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Sekretariatet for Valby Lokaludvalg 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 Udkast Valby
Læs mereProjekt: Lokalplan 36-009 for boliger ved Rytterholt og et område til sommerhuse ved Holten Sejs/Svejbæk og Kommuneplantillæg 32.
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereBygnings- og Arkitekturpolitik
Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Læs mereGRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning
GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN
Læs mereHOLBÆK HAVE HELHEDSPLAN OG UDBUD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED
HOLBÆK HAVE HELHEDSPLAN OG UDBUD Baggrund og formål Som følge af realiseringen af planerne for Holbæk Sportsby frigøres arealerne ved det nuværende idrætsanlæg ved Holbæk Have til andre formål. Det første
Læs mereStrateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune
Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereDebat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5
Debat om Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale område
Læs mereKøge vender ansigtet mod vandet
Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig
Læs mereMiljøvurdering af lokalplan Screeningsafgørelse om miljøvurderingspligt
Miljøvurdering af lokalplan Screeningsafgørelse om miljøvurderingspligt Lokalplanforslag nr. 657 I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (Lov nr. 448
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs mereBYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016
BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter
Læs mereOplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG
Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,
Læs mereKlima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef
Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold
Læs mereTeknik- og Miljøudvalgets høringssvar til Økonomiudvalget om forslag til Kommuneplan Verdensby med ansvar
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 2 22. marts 2019 Teknik- og Miljøudvalgets høringssvar til Økonomiudvalget om forslag til Kommuneplan 2019 - Verdensby med ansvar
Læs mere1. Byggeri og planlægning. Holbæk Kommune Planteamet 14.2.2010 / kst
Holbæk Kommune Planteamet 14.2.2010 / kst 21 Bæredygtighedstjekliste Bæredygtighedstjeklisten kan benyttes til at vurdere hvor bæredygtigt et projekt er, og hvor det er muligt at gøre yderligere bæredygtighedsfremmende
Læs mereKLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach
KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som
Læs mereOPSAMLING - WORKSHOP. Borgermøde
OPSAMLING - WORKSHOP Borgermøde 06.02.2018 WORKSHOPPENS TEMAER HVORDAN SER LIVET & BYEN UD OMKRING ISS GRUNDEN UD I FREMTIDEN? BOLIG ERHVERV HVORDAN ER DE UDADVENDTE BOLIGER OG ERHVERV? HVORDAN ER BEBYGGELSES
Læs mereTillæg nr til Kommuneplan Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade
Tillæg nr. 2017.21 til Kommuneplan 2017-2029 Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade Forslag Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade
Læs mereVisioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035
Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge
Læs mereUDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs mereKendte til Lokaludvalget i forvejen
Samlet data fra bydelsplanundersøgelse i Østerbro Borgerpanel Spørgeskemabesvarelserne er indsamlet gennem Østerbro Borgerpanel i perioden 2.-24. januar 217 (5 dage). Spørgeskemaet er blevet sendt ud på
Læs mereTrafik - altid en grøn vej. Politik
Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,
Læs mereByudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan
Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Strategisk byudvikling i Roskilde? Finde sine potentialer potentialer og er begyndt at folde
Læs mereBILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027
BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget
Læs mereBæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune. Vida Christeller Center for Byplanlægning
Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune Vida Christeller Center for Byplanlægning Fingerplanen Kommuneplan 2015 1. Grøn boligby 6. Infrastruktur 2. Sammenhængende by 5. Greater Copenhagen 3. Kvalitet
Læs mereTidsplan CENTRALE SPØRGSMÅL DET MENER BYRÅDET BYGGE BÆREDYGTIGT
Tidsplan DET MENER BYRÅDET Udbygningen af området skal ske i etaper og afstemmes med en udvikling af bymidten i øvrigt CENTRALE SPØRGSMÅL Hvordan kan området fungere som bydel, selv om det udbygges i etaper?
Læs mereRoskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet).
Bilag 8 Økonomiudvalgets møde den 20. september 2012 Plan og Udvikling Sagsnr. 73182 Brevid. 1338739 Ref. MOKP Dir. tlf. 46 31 35 46 dorteo@roskilde.dk NOTAT: Bilag 1 Forslag til rammer og krav for udviklingen
Læs mereMiljøvurderingsgruppen Sags.nr.: 17/14348 Matrikler: 22 bd 22cm Baggrund, formål og indhold: Fjernvarmeforsyning af nye boliger
Miljøvurderings-screeningskema af projektforslag Fjernvarmeforsyning af Stråmosekær 1-6, samt små fleksible boliger på Hjorteleddet 39, efter Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
Læs mereVisioner for Ny by ved St. Rørbæk
Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et
Læs mereIDÉGRUNDLAG fra strategi til handling Fra strategi til handling
IDÉGRUNDLAG Anvendelse Anvendelse af af belysningsplan belysningsplan fra strategi til handling Fra strategi til handling Niels Knudsen Niels Knudsen Belysningsingeniør Frederiksberg Kommune Belysningsingeniør
Læs mereSELVKØRENDE KØRETØJER SET FRA KØBENHAVNS KOMMUNE
SELVKØRENDE KØRETØJER SET FRA KØBENHAVNS KOMMUNE / Anders Rody Hansen, Projektleder Teknik- og Miljøforvaltningen, København Kommune Elbilnetværksmøde for kommuner tirsdag d. 15. maj 2018 Selvkørende Køretøjer
Læs mereRammer og handlinger for udvikling af Ballerup Bymidte
Rammer og handlinger for udvikling af Ballerup Bymidte Forslag 30. august 2011 1 Kommunalbestyrelsen har besluttet at skabe muligheder for udvikling og omdannelse af Ballerup Bymidte til en attraktiv by
Læs mereStrategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013
Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5
Læs mereForslag til Højhusstrategi for København
Bilag 4 Forslag til Højhusstrategi for København Forord København er en attraktiv europæisk storby, der indtager en central rolle i udviklingen af en stærk Øresundsregion. Mange ønsker at arbejde og bo
Læs mereEKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I ÅRHUS
EKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I ÅRHUS ANTON IVERSEN ÅRHUS KOMMUNE DANMARK ÅRHUS Verdens mindste storby smilets by Århus Kommune: 300.000 indbyggere 170.000 arbejdspladser ÅRHUS VESTDANMARKS HOVEDBY EMNE: To
Læs mereApplebys plads Karréen
Applebys plads Karréen Placering i byen Applebys Plads karréen ligger indenfor gåafstand af 500 m til Christianshavns Torv med indkøbsmuligheder, metro og gode busforbindelser. Langs med Christianshavns
Læs mereOdense Bæredygtighedspris
Odense Bæredygtighedspris Du indstiller initiativer til Odense Bæredygtighedspris ved at udfylde skemaerne herunder og sende filen til Torben Jarlstrøm Clausen, Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat
Læs mereKlimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk
Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte
Læs mereDEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.
DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse
Læs mereNIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE
NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner
Læs mereKøbenhavns. Projektleder Annette Egetoft
Københavns Kommune Bæredygtighed i lokalplaner Projektleder Annette Egetoft Projekt Bæredygtighed i lokalplaner Hvordan indarbejdes bæredygtighed d i lokalplaner? Udgangspunkt: Københavns Kommunes bæredygtighedsværktøj
Læs mereFritids- og idrætspolitik 2008
Fritids- og idrætspolitik 2008 Forslag Indledning Fritids- og idrætslivet er under forandring i disse år. Tilslutningen til foreningslivet er stagnerende og befolkningen vælger i stigende grad aktiviteter
Læs mereKrav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej
Teknik og Miljø Dorthe Fogh Monrad November 2015 Teknisk bilag: Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej Områdets bebyggelse skal fremtræde som tæt-lav/etage bebyggelse,
Læs mereArkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011
Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder
Læs mereVedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi
Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet
Læs mereKøbenhavn: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011
København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?
Læs mereAarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.
15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.
Læs mereRetningslinjerevision 2019 Klima
Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse
Læs mereAMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.
1 AMAGER ØST BYDEL Nordøstamager Prøvestenen Kløvermarken Amagerbro Kyststrækningen Sundbyøster Villakvartererne Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan 2017-2020. Læs hele planen på
Læs mereMiljøvurdering af lokalplan Screening afgørelse om miljøvurderingspligt
Miljøvurdering af lokalplan Screening afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 15 og lokalplanforslag nr. 629 Planens indhold Den eksisterende lokalplan, nr. 58 Gadstrup Erhvervspark,
Læs mereBørne- og Skoleudvalget Langsigtede mål
Børne- og Skoleudvalget 1. BSU vil i samarbejde med forældre og civilsamfundet hjælpe alle børn til at realisere deres potentiale. Det skal ske i et innovativt læringsmiljø, der understøtter børnenes åbenhed,
Læs mereFremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter
Fremtidens Skalborg Byudviklingsplanen for Skalborg skal skabe en fælles vision og rammen for en helhedsorienteret udvikling af Skalborg som bydel. Byudviklingsplanen har til formål at skabe rammerne for
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereKøge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse
Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig
Læs mere23. juni 2011. Sagsnr. 2011-51278. Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr.
23. juni 2011 Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr. 301 Ørestad Nord Introduktion og formål Denne høring omhandler et projekt for en rækkehusbebyggelse i Ørestad
Læs merekrav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge
krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning
Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet
Læs mereIDÉKATALOG. Flerfunktionelle affaldssorteringsløsninger. I samarbejde med Københavns Kommune. arki_lab
Designing Cities With People IDÉKATALOG Flerfunktionelle affaldssorteringsløsninger I samarbejde med Københavns Kommune ApS Designing Cities With People www.arkilab.dk mail@arkilab.dk. ApS Birkegade 4
Læs mereFREMGANG I FÆLLESSKAB
FREMGANG I FÆLLESSKAB Fremgang og fællesskab i en bæredygtig by med plads til både boliger og erhverv - Planstrategi 2019 - Herlev Kommune inviterer dig til at komme med ideer og forslag til den fysiske
Læs mereByplanlægning og erhvervsudvikling
Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden
Læs mereMiljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde
Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,
Læs mereTidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske
Læs merewww.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
Læs mereGrønt Råd Planstrategi 2015 26. november 2015 Navn / stilling / oplæg Bæredygtighed Planstrategi hvad er grundlaget og rammerne Forholdet til Visionen Temaer i Planstrategi 2015 Erhverv Uddannelse Trafik
Læs mereResumé og vurdering af input til program for Rolighedsvej Bycampus
Notat 3. januar 2018 Sagsbeh.:AT J.nr.: 01.00.05-P00-21-17 By Byggeri og Ejendomme Resumé og vurdering af input til program for Rolighedsvej Bycampus Input 1 Michael Kahr Jørgensen MJ har læst om projekt
Læs mereMiljøvurdering af lokalplan Screeningsafgørelse om miljøvurderingspligt
Miljøvurdering af lokalplan Screeningsafgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til lokalplanforslag nr. 619 Planens indhold Planen giver mulighed for etablering af en dagligvarebutik med et butiksareal
Læs mereForhøring til forestående planlægning for området ved Rødovre Station - oversigt over indkomne høringssvar og Teknisk Forvaltnings kommentarer
Teknisk Forvaltning, den 07.12.2015 Forhøring til forestående planlægning for området ved Rødovre Station - oversigt over indkomne høringssvar og Teknisk Forvaltnings kommentarer 1 07.11.2015 Janni Grønbæk
Læs mereGlostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse
Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede
Læs mereMiljøvurderings-screening af Belysningsplan for Egedal Kommune efter Lov om Miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936 af 24.
Miljøvurderings-screening af Belysningsplan for Egedal Kommune efter Lov om Miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936 af 24. september 2009) Titel: Belysningsplan for Egedal Kommune vision, målsætning
Læs mereStrukturbillede VIBY Sjælland
Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.
Læs mereVisionerne for Aarhus Kommunes byudvikling
Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8
Læs mereIdékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby
Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene
Læs mereCYKELPARKERINGSSTRATEGI TEKNIK & MILJØ
CYKELPARKERINGSSTRATEGI TEKNIK & MILJØ I Vejle vil vi også cykle vi ønsker at den enkelte person kan bevæge sig rundt i byen på mange forskellige måder, alt efter ønske og ærinde. Cyklen er en vigtig brik
Læs mere