3-timersrapporten. Videndeling i den postgraduate uddannelse. 3møde

Transkript

1 3-timersrapporten 2006 Videndeling i den postgraduate uddannelse 3møde

2 2

3 3-timersrapporten 2006 Videndeling i den postgraduate uddannelse Siden sidste 3-timersmøde er der sket meget på nationalt og regionalt niveau. Speciallægereformen er allerede, førend den har taget endelig form, genstand for omlægning. Specialeselskaberne er i gang med revision af målbeskrivelserne. Turnusuddannelsen erstattes af Den kliniske basisuddannelse. Regionernes strukturplaner, akutplaner og rekrutteringsbehov vil få stor indflydelse på den kommende uddannelse af speciallæger. Men dette er ikke emnet for denne rapport. Her er fokus på de ændringer/forslag til ændringer, som implementeringen af den nye speciallægereform har afstedkommet på afdelings- og sygehusniveau på Aalborg Sygehus, foranlediget af konstruktive input fra yngre læger (YL) og imødekommenhed på afdelingerne. Vi* bad jer denne gang specielt fokusere på, hvordan evaluering og godkendelse af kompetencer kan optimeres og det er der kommet mange gode input til. Disse er vel og mærke kommet førend Sundhedsstyrelsens vejledning om kompetencevurdering (juni 2007) og på trods af, at mange specialer endnu ikke i detaljer havde/har beskrevet den konkrete evalueringsstrategi for de mange kompetencer. De overordnede temaer, der tegner sig, når man ser på indberetningerne er følgende: Evaluering og godkendelse af kompetencer Nye læringsredskaber Arbejdstilrettelæggelse og logistik *Uddannelseskoordinator, overlæge Susanne Nøhr, cheflæge Tove Nilsson samt medlemmer af Det Postgraduate Uddannelsesudvalg (DPU). Evaluering og godkendelse af kompetencer Hvem er involveret, hvad bliver evalueret, hvor og hvordan foregår det, og hvad kan man gøre for at optimere evaluering og godkendelse af kompetencer? Dette er nogle af de spørgsmål, man kan få svar på i årets indberetninger. Der er mange aktører, når det gælder evaluering og godkendelse af kompetencer. Den uddannelsesansvarlige overlæge, skemalæggeren og den uddannelseskoordinerende yngre læge (UKYL) spiller en vigtig rolle i planlægningsfasen mht. at sikre, at rammerne er så optimale som muligt. Den uddannelsessøgendes ansvar, som den der skal være opsøgende i forhold til alle muligheder for læring og evaluering, går igen i indberetningerne fra både uddannelsesgivere og -tagere. Hovedvejlederen er den, der oftest fungerer som godkender af kompetencerne, men også de daglige kliniske vejledere deltager i dette. Den uddannelsesansvarlige overlæge har det endelige ansvar, men har i nogle af de store afdelinger uddelegeret ansvaret til de specialeansvarlige overlæger. I enkelte afdelinger er det fortsat ikke klarlagt, hvem der har kompetencen til at underskrive, og afklaring af dette indgår som et punkt i handleplanen. Når det gælder kompetenceopnåelse indgår andre personalegrupper som vigtige aktører. Som eksempel nævnes erfarne bioanalytikere på laboratorieafdelingerne. En enkelt afdeling nævner specialets uddannelsesudvalg som aktør mhp. revidering af uldne kompetencer i målbeskrivelsen. Forudsætningen for at uddannelsesreformen bliver implementeret fuldt ud, er en høj grad af bevidsthed hos den uddannelsessøgende og vejledere om, hvilke kompetencer der skal opnås, og hvorledes dette kan gøres. 3

4 Der er mange forslag til at synliggøre og målrette kompetenceopnåelsen, og herved få fokus på oplagte læringssituationer. Dette gælder både initiativer med udgangspunkt i yngre lægegruppen: Fastholde den gode tradition med samarbejde om at opnå flest mulige kompetencer i yngre læge-gruppen, være opsøgende mht. læringssituationer. For at der kan komme mere fokus på den enkeltes behov og niveau er det vigtigt, at den uddannelsessøgende selv gør opmærksom på, hvilke kompetencer der er nået, og hvilke der mangler. - samt initiativer iværksat af den uddannelsesansvarlige overlæge: Den uddannelsesansvarlige overlæge tager en samtale med alle nyansatte vedrørende kompetenceregistrering. Der opsættes en detaljeret plan over kompetencer, der skal opnås. Planen skal være personspecifik og synlig for relevante parter. Der udfærdiges skriftlige vejledninger til vejlederne. Generelt forholder man sig til minimumskompetencerne, men det fremgår også, at de yngre læger værdsætter mulighed for at opnå yderligere kompetencer, hvilket bl.a. beskrives som afdelingens store force. Hvordan får man sin underskrift? Afregning af kompetencer foregår oftest ved vejledersamtaler, men der udtrykkes ønske om, at alle muligheder i det daglige arbejde udnyttes. Dvs. alle tidspunkter (både dagtid og vagt), alle funktioner (ambulatorier, modtagelse, operationsgang etc.), og nogle af de mere formelle undervisningssituationer f.eks. morgenkonference. Varetagelse af visitationsfunktionen fremhæves som en funktion, der dækker mange kompetencer og roller: medicinsk ekspert, administrator, ledelse og samarbejde. Adgang til speciallægen efterspørges igen og igen: For at opnå faglige kompetencer, skal vi se patienter sammen med speciallæge. Rammen for læring vil optimalt være et ambulatorium med en yngre læge (YL) og en speciallæge i et parallelambulatorium. I et sådan ambulatorium kan den YL således også medbringe sin logbog, og få de relevante underskrifter, i stedet for som nu, hvor det måske nogen gange bliver én ældre kollega (vejleder) der underskriver mange kompetencer, som han ikke nødvendigvis har set/superviseret. Ønske om en disponibel månedlig uddannelsesdag, hvor man kan blive superviseret og evalueret i de kompetencer der er behov for. Det er et klart ønske for YL, at kompetencerne løbende opnås og signeres, og at der i den forbindelse gives mulighed for supervision og feedback. YL ønsker oplæring og dokumentation for reel kompetence og efterspørger både positiv og negativ (konstruktiv) feedback hvad skal de gøre bedre? Der opleves tilsyneladende en berøringsangst hos vejlederne mht. til at give den negative (konstruktive) feedback, og det fremgår, at der er behov for at styrke vejledernes kompetencer mht. til dette. Som konkrete tiltag nævnes deltagelse i vejlederkurser samt undervisning i afdelingen omhandlende redskaber til vejledning, feedback og evaluering. Såfremt vejledersamtalerne afholdes med en tilfredsstillende frekvens, udtrykkes der tilfredshed med, at evaluering af kompetencer foregår dér. En stor del af de forslag der er stillet, går således på at få logistikken for mødet mellem vejleder og den

5 vejledte til at fungere. I nogle afdelinger afholdes skematiserede vejledermøder hver 14. dag for alle, f.eks. tirsdag morgen i de uger, hvor der ikke afholdes staff-meeting. Hos andre er der udelukkende de formelle vejledersamtaler (intro, justering, og slutsamtale) hver 3. mdr., mens det i nogle få afdelinger er et problem at få aftaler om de formelle vejledersamtaler til at fungere. Det går nemmest, når der er konkrete værktøjer til evaluering, hvilket var en stor mangel i mange specialer i Der er behov for at gøre det mere gennemskueligt for YL og den underskrivende læge, hvad man skal kunne for at få en underskrift på en given kompetence. Her er nogle af de forslag, der er at finde i årets indberetninger: Spørgsmål til kompetencer kan tjene som en konkretisering. Kompetencer der indeholder et praktisk moment, og hvor der er sat antal på det virker godt. vurdering ved hjælp af struktureret klinisk observation, f.eks. OSATS (vurderingsskala til vurdering af kirurgiske færdigheder) anvendes af gynækologerne til at give feed-back (formativ evaluering) og som eksamen (summativ evaluering). Onkologerne overvejer at indføre metoden mini-cex (vurderingsskala kombineret med eksplorering i teoretisk viden). Ved du hvem, der i din afdeling godkender kompetencer? hvilke kompetencer du/de uddannelsessøgende skal opnå? hvad der skal til for at du kan få/give din underskrift i logbogen? Det er en god milepæl for, hvornår man er klar til at få en underskrift, at man kan videregive sin viden og lære den næste op. Checklister er en hjælp. Checklister er en administrativ byrde. I nogle specialer har det stort set været op til den enkelte afdeling at få konkretiseret evalueringsmetoder, der var anvendelige i den daglige praksis. Der er dog tegn på, at formelle evalueringsredskaber er ved at blive udviklet og implementeret i flere specialer. Den mest anvendte evalueringsmetode er vejleder- og evalueringssamtalen med gennemgang af logbog. Derudover indgår checklister, kompetencekort, journal- og notataudit samt i enkelte specialer, teoretiske skriftlige opgaver. Kompetence-

6 Nye læringsredskaber De nye IT-initiativer (Theriak, PatoWeb, Easywiz, RIS/PAC, og WWbact) er nævnt flere gange som både et værdifuldt arbejdsredskab og læringsredskab, og introduktion til dette er derfor højt prioriteret. Det foreslås bl.a., at dette lægges ind under sygehusets generelle introduktionstilbud. Det er muligheden for at samle mange opdaterede oplysninger, vise billedmateriale, lab. prøver etc. simultant som gør, at f.eks. de daglige konferencer kan udnyttes til at give de uddannelsessøgende et optimalt indblik i den diagnostiske proces. Derudover fremhæves det som et redskab for de uddannelsessøgende til at følge op på patientforløb. På røntgenafdelingen har RIS/PACS givet bedre mulighed for supervision og evaluering af de yngre lægers beskrivelser (og afregning af kompetencer) - og dette er en af de ting, man har planer om at udnytte endnu mere formaliseret fremover. Derudover fremhæves det som et redskab for de uddannelsessøgende til at følge op på patientforløb. Vores EPJ notater er et vigtigt arbejdsredskab i den kliniske hverdag, men også i uddannelsesmæssig sammenhæng. Det er bl.a. vigtigt for refleksionen over patientforløb (og for porteføljen), at disse notater løbende ajourføres. Det bliver de desværre ikke altid helt i den grad, man kunne ønske, og hermed mindskes muligheden for læring i denne situation. Alle de indførte elektroniske hjælpemidler er bestemt et gode. Man skal bare gøre sig klart, at programmerne ikke sparer tid, men blot giver større mulighed for, at man til enhver tid kan finde opdaterede oplysninger. Mange af de opgaver læger udfører i dag, via de elektroniske systemer, lå tidligere på sygeplejerske- og sekretærhænder. Derfor har disse nye muligheder også medført, at lægerne har fået mere travlt. Som det anføres kan de derfor, i hvert fald i implementeringsfasen, have den utilsigtede effekt, at der bliver mindre tid til at leve op til de nye tiltag i speciallægereformen. Arbejdsbelastningen, de øgede krav til den nye uddannelsesreform samt implementeringen af en række elektroniske hjælpemidler (Theriak, Web-pas, Easy-wiz, Labka II, KMAsvar, indskannede journaler samt lægers øgede behov for at 6

7 bruge patientsystemet) gør det helt urealistisk at tro, at man kan indføre uddannelsesreformen på det kvalitetsmæssige niveau, som der lægges op til i reformen. Dette kræver mere tid og såfremt produktionen ønskes opretholdt, kræver det personer i det daglige arbejde. Færdighedstræning er fortsat primært integreret i arbejdet i afdelingerne, men foregår i tiltagende grad i form af systematisk oplæring. I flere afdelinger suppleres dette med træning i simulator, der beskrives som et positivt supplement. Systematisk træning i endoskopiske procedurer i endoskopisimulator indgår i handleplanerne for Medicinsk Gastroenterologisk afdeling og Kirurgisk afd. A, ligesom traumetræning i simulator indgår i Anæstesiafdelingens handleplan. Færdighedslaboratoriet nævnes ikke specifikt, men muligheder for færdighedstræning, f.eks. GU, efterspørges. Dagens case er indført i rigtig mange afdelinger. Her fremlægges en udvalgt case fra vagten ved morgenkonferencen. I fremlæggelsen fokuseres dels på den kliniske beslutningsproces, og dels mere bredt på det aktuelle emne. Der gives feedback og input fra speciallægerne. Herved udnyttes morgenkonferencens potentiale som læringsramme. Udnytter I følgende uddannelsesmuligheder i din afdeling? nye IT-redskaber færdighedstræning strukturering af konferencer, f.eks. ved hjælp af dagens case Arbejdstilrettelæggelse og logistik Når man læser indberetningerne, er man ikke i tvivl om, at dét at lære mens man arbejder stiller store krav til arbejdstilrettelæggelsen, hvis de nødvendige krydspunkter og den nødvendige tid til læring skal skabes. Arbejdsmængden er i sig selv en stor udfordring, og mange afdelinger slås tilmed med vakancer. Ordene arbejdsbyrde, -pres, og -belastning beskriver et tiltagende hektisk arbejdsliv hos både de uddannelsessøgende og speciallægerne. Derfor fokuseres der også meget på, at arbejdsopgaverne skal prioriteres og planlægges benhårdt for at tilgodese produktion og uddannelse for flest mulige. Man kommer ikke uden om fordelingspolitiske overvejelser, når de uddannelsessøgende på forskellige uddannelsestrin skal tilgodeses.

8 Hvem skal lære hvad og hvornår? Nytænkning, hvor man ser på arbejdsfordelingen med uddannelsesbriller på, kræver, at skemalæggeren og den uddannelsesansvarlige overlæge sætter sig sammen. Det er et logistisk arbejde af dimensioner at få kabalen til at gå op; især i de afdelinger hvor der er mange uddannelsessøgende. Derfor bliver de konstruktive forslag til at øge uddannelsesmulighederne, ved at YL selv bidrager til at fordele mulighederne og selv tager initiativer, meget vigtig: Selvom der har været bedring siden sidste 3-timers møde ønsker AP-læger stadig at blive inddraget i mere af afdelingens arbejde. De føler, at deres arbejdskraft kan udnyttes langt bedre på en afdeling, hvor de fleste har meget at lave. Dette vil også være godt for læreprocessen og desuden vil både andre uddannelsessøgende, men også speciallæger blive frigjort mere til anden uddannelse på afdelingen. Nærhedsprincippet øger uddannelsesmulighederne, og samlingen af de fleste medicinske specialer i Medicinerhuset ser ud til at have haft en positiv effekt på læringsmiljøet, selvom mødet mellem lægerne i den enkelte afdeling tilsyneladende er blevet vanskeligere at få i stand. De medicinske afdelinger, der ligger udenfor matriklen, har sværere ved at udnytte synergieffekten med de øvrige afdelinger. De bruger værdifuld tid, der kunne være anvendt til uddannelse, på transport mellem forskellige matrikler. Dette gælder også øvrige afdelinger med spredt aktivitet på mange matrikler eller etager.

9 Status - Implementering af speciallægeuddannelsen Implementering af speciallægereformen er godt på vej på Aalborg Sygehus, og mange af reformens vigtige elementer er ved at være på plads. Opmærksomheden på evaluering og kompetenceopnåelse er til stede, og der arbejdes på at indarbejde evaluering i det daglige kliniske arbejde. Der savnes i mange specialer dog fortsat konkrete eksempler på praktisk anvendelige evalueringsmetoder, men det er mit indtryk, at dette indgår i specialeselskabernes arbejde med revidering af målbeskrivelser etc. Det opleves som ressourcekrævende at leve op til speciallægereformens kvalitetskrav, og ressourcer og fysiske rammer er ikke optimale. Hvordan tænkes uddannelsen ind i arbejdstilrettelæggelsen i din afdeling? Procesevaluering af 3-timersmødet Succeskriterier for metoden er, at den er: 1) accepteret 2) gennemførlig 3) skaber dialog og resultater målt ved: lydhørhed (afdelingens handleplan) opfyldelse af mål (status siden sidst) 4) medvirker til at forbedre uddannelsesmiljøet. Ad 1+2) 213 læger på 31 afdelinger deltog i 3-timersmøderne Herudover blev afdelingens speciallæger involveret i den efterfølgende dialog, og sluttelig blev afdelingens handleplan sanktioneret af ledelsesniveauet ved den uddannelsesansvarlige overlæge og ledende overlæge. Processen har således forhåbentlig på den ene eller anden måde involveret de fleste af sygehusets læger. Rigtig mange afdelinger afholdt mødet i oktober kvartal og indberettede inden tidsfristen - tak for det. Også tak for de øvrige input - det er vigtigt, at alle bidrager til processen. Ad 3) Handleplanerne vidner om stor ledelsesmæssig lydhørhed og imødekommenhed overfor YLs forslag. Stort set alle afdelinger har været uhyre konstruktive i deres tilgang til forslagene og det bliver interessant at se på, hvor mange af de nye tiltag, der bliver ført endeligt ud i livet. Ser man på status siden sidst -tilbagemeldingerne på de tiltag, der blev besluttet ved 3-timersmødet 2005, så er ca. 2/3 af

10 disse blevet iværksat. Flere af initiativerne kræver fortsat opmærksomhed. Kun få er genvurderet og fundet uaktuelle. Der er således skabt målbare resultater vedrørende afdelingernes uddannelsesmæssige rammer. Ad 4) Der findes flere forskellige kvalitetsmål for uddannelsen på afdelings- og sygehusniveau. En af dem er Evaluering af den lægelige videreuddannelse (skema D og E). Dette er også et mål de enkelte afdelinger forholder sig til, som det klart fremgår af følgende citat: Slutteligt vil jeg gerne anføre, at det forhold, at intentionerne i den nye uddannelses-reform har svært ved at blive efterlevet, IKKE er det samme som, at folk ikke lærer noget ved ansættelse på afdelingen. Dette fremgår efter min mening også klart af YLs slutevaluering. Det afspejler sig i evalueringerne for 2006/2007, at afdelingerne på Aalborg Sygehus giver en god uddannelse der er mange positive tilkendegivelser og flotte karakterer. Sygehuset får som helhed 8 (medianværdi) ud af 9 mulige point - vurderet ud fra spørgsmål 23) Hvordan vurderer du uddannelsesstedets sam- lede uddannelsesindsats? og spørgsmål 24) Hvordan vurderer du dit samlede uddannelsesudbytte under ansættelsen? Efter gennemlæsning af de yngre lægers og afdelingernes input til denne rapport er jeg ikke i tvivl om, at 3-timersmøderne spiller en rolle mht. at optimere uddannelsesmiljøet på Aalborg Sygehus. Fremtidige perspektiver Vurderet ud fra ovenstående kriterier må 3-timersmødet 2006 betegnes som en succes, og jeg finder derfor, at der er al mulig grund til at afsætte de nødvendige ressourcer til møderne fremover. Lægeforeningens krav i omlægningen af speciallægeuddannelsen er øget kvalitet i uddannelsen, bedre uddannelsesplaner og karriererådgivning samt mere fokus på evaluering af den enkelte afdeling. Man må forvente, at der fra Regionernes side følger øgede økonomiske ressourcer med. Speciallægemanglen bliver dog ikke mindre de kommende år, så det gælder om at bruge de uddannelsessøgendes ressourcer på den bedste måde. En af måderne er at omsætte den viden der genereres, når de uddannelsessøgende ved 3-timersmøderne kommer med konstruktive input til uddannelsesmiljøet, til praksis. Susanne Nøhr Overlæge, ph.d., postgraduat klinisk lektor Uddannelseskoordinator for speciallægeuddannelsen ved Aalborg Sygehus Forskningens Hus Aalborg Hospital Science and Innovation Center (AHSIC) Tlf.nr.: susanne.noehr@rn.dk 10

11 Deltagende afdelinger Anæstesisektor Nordjylland Arbejdsmedicinsk Klinik Børneafdelingen Geriatrisk afdeling Gynækologisk/Obstetrisk afdeling Hjerte- og lungekirurgisk afdeling Hæmatologisk afdeling Infektionsmedicinsk afdeling Kardiologisk afdeling Karkirurgisk afdeling Kirurgisk afdeling, Hobro Sygehus Kirurgisk Gastroenterologisk afdeling FBE Klinisk Biokemi Syd Klinisk Immunologisk afdeling Klinisk Mikrobiologisk afdeling Lungemedicinsk afdeling Medicinsk afdeling, Dronninglund Sygehus Medicinsk Endokrinologisk afdeling Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Neurokirurgisk afdeling Neurologisk afdeling Nuklearmedicinsk afdeling Nyremedicinsk afdeling Onkologisk afdeling Patologisk Institut Radiologisk afdeling Reumatologisk afdeling Socialmedicinsk Enhed Urologisk afdeling Øjenafdelingen Øre-Næse-Halsafdelingen 11

12 Udgivet af: Susanne Nøhr Overlæge, ph.d., postgraduat klinisk lektor Uddannelseskoordinator for speciallægeuddannelsen v. Aalborg Sygehus Forskningens Hus Aalborg Hospital Science and Innovation Center (AHSIC) Sdr. Skovvej 15 DK-9000 Aalborg Tlf.nr.: Layout: Foto/AV-sektionen, Aalborg Sygehus Tryk: Prinfo, Aalborg ISBN: AALBORG SYGEHUS