Dyrkningsforhold i verden. Forskelle på landes dyrkningsforhold Landbrugsareal Trusler mod jordens dyrkningsforhold

Transkript

1 Dyrkningsforhold i verden Forskelle på landes dyrkningsforhold Landbrugsareal Trusler mod jordens dyrkningsforhold

2 Dyrkningsforhold i verden Landes dyrkningsforhold afhænger af mange ting, fx Klima Regnmængden Soltimer/temperatur Jordbundstyper Næringsstoffer Rigdom og udvikling i forhold til vidne og teknologi Landbrugsareal

3

4 Trusler mod jordens dyrkningsforhold Skovfældning er en af de helt store trusler mod dyrkningsforholdene og miljøet Det øger blandt andet den globale opvarmning og mængden af kuldioxid Det medfører erosion, forsuring, forsaltning og til sidst sandflugt

5 Import og eksport Hvad dyrkes bedst hvor? Import/eksport udfordringer

6 Det danske importmarked Samlet set importerede Danmark i 2015 for omkring kr. Danmarks primære importvarer er Lægemidler Drikkevarer Fødevarer som ikke dyrkes intensivt i Danmark såsom tobak, kaffe og citrusfrugter, samt fødevarer som er sæsonbestemte i Danmark. Elektronik Biler

7 Det danske eksportmarked Samlet set eksporterede Danmark i 2015 for omkring kr. Danmarks primære eksportvarer er Vindmølledele Olie Lægemidler Minkskind fødevarer hvoraf størstedelen af fødevarerne er levende svin eller svinekød. Derudover er tjenester en stadig stigende eksportvare i Danmark.

8

9 Overproduktion vs. fødevaremangel EU-reguleringer i fht. overproduktion Har vi mad nok? EU og andre stormagters rolle ifm. told og konkurrenceevne Udviklingspotentialer for fødevareproduktion i U-lande

10 EU-reguleringer I EU er der en stor overproduktion af fødevarer og mejeriprodukter, som gør at udbuddet er større end efterspørgslen hvilket sænker priserne. For at imødegå overproduktion og samtidig skåne miljøet, går EU ind og giver tilskud til braklægning af marker og salg af mælkekvoter. Samtidig regulerer EU importen ved at påvøre told på varer udenfor det europæiske marked.

11 Har vi mad nok? JA! Det daglige energibehov er ca kj pr. person, og der produceres i gennemsnit kj pr. indbygger i verden. Der er altså mad nok til verdens 7,2 milliarder mennesker. Alligevel er der 800 millioner der sulter, og hver time dør 1000 mennesker af sult verden over.

12 EU s rolle ifm. told og konkurrenceevne Den overskudsproduktion vi har i de rige lande i fx EU, bliver solgt med eksportstøtte til ulande for at undgå madspild. Eksportstøtten sænker prisen, således at ulande kan købe maden billigere end de selv kan producerer den til. Dette bremser udviklingen og nedsætter konkurrenceevnen.

13 Udviklingspotentialer for fødevareproduktion i U-lande Læs de to artikler nedenfor

14 Bæredygtig udvikling FN s definition på bæredygtig udvikling Produktionstyper (fra traditionel til vugge til vugge ) Brug-og-smid-væk samfund Forskning i nye produkter

15 Bæredygtig udvikling a6a35894bbb3&active_element=9f633c23-75f5-444e-8518-c10517d01f6b&chash=a4a927d44d b23d29fc575207

16 Bæredygtig udvikling og produktionstyper FN definerer bæredygtig udvikling som En udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Generelt set findes der tre produktionstyper traditionel, vugge-til-grav og vuggetil-vugge produktion.

17 OPGAVE I skal nu i grupper på 4 personer lave en radioavis eller TVavis med en temaudsendelse omhandlende det vi har arbejdet med. I en temaudsendelse arbejdes med mere end en historie/et emne under samme tema og flere vinkler belyses. Dvs. i skal inddrage flere emner/ historier, komme med reaktioner i udsendelsen, og inddrage faktuelle oplysninger såsom statistikker eller undersøgelser.