Meningsfuldhed i et børneperspektiv

Transkript

1 Meningsfuldhed i et børneperspektiv 1 K O NFERENC E N : SAMMENHÆNG I BØRN OG UNGES LIV - NÅR MENING SKABER HELHED 22. O K T O B E R 2015 HANS M Å NSSO N, C ESOB

2 Hvad er meningen med vore børn anno Danmark er blevet et land, hvor intet længere er et formål i sig selv. Hverken i politik eller i vores private liv. Alt i konkurrencestaten de arbejdsløse, flygtningene, vores dannelse og vores børn er middel til noget andet Svend Brinkmann, 2015

3 Konkurrencestaten et meningsløst samfund 3»Man kan næsten forestille sig mennesker, som lever hele deres liv, hvor alt, de foretager sig, er et redskab eller et middel til at nå hen til noget andet: Vuggestuen er bare en forberedelse til børnehaven, der bare er en forberedelse til skolen, der bare er en forberedelse til arbejdslivet, der bare handler om at gøre sig fortjent til pensionen, og så dør man. Og det var så ligesom det liv. Men det er jo ikke det samfund, vi ønsker. Er det?«svend Brinkmann, 2015

4 Et ikke-intentionelt opgør med dannelsestanken ETHVERT M ENNES K E S K A L B E H A N D L E S S O M E T M Å L I S I G S ELV O G A L D R I G B LOT S O M ET M I D D EL. ETHVERT M ENNES K E E R U N I K T O G U E RSTAT T E L I G T O G K A R A K T E R I S E R ET V ED EN V I L JE T I L D ET G O D E, S O M M A N I F ES T ER ER S I G V E D R ES P E K T O G H E N SY N T I L A N D R E M ENNES K ER : D EN G O D E V I L J E ST R Æ B E R E F T E R AT S K A B E E T M ENNES K E L I G T FÆ L L ES S K A B, H VO R D E T G Æ L D E R, AT E N H V E R S K A L H A N D L E S O M H A N S ELV V I L L E Ø N S K E, AT D E N A N D E N V I L L E H A N D L E I M O D H A M 4 V ERDEN I F Ø LG E K A N T ( )

5 De voksnes betydning for børns meningsskabelse 5 B Ø R N E R M EG ET A F H Æ N G I G E A F D E R EA K T I O N ER, D E FÅ R F R A D E R ES OMSORGSPERS O N ER, FOR AT KU NNE OPBYG G E E T B I L L E D E A F H V EM D E E R, FOR AT S K A B E S I G S E LV, FOR D ERES S ELVAG T E L S E. D E N M Å D E VOKS N E SVA R ER PÅ BARNETS KOMMUNIKAT I O N, H VO R DA N D E S Æ T T ER O R D PÅ D E R ES H A N D L I N G E R O G O P L EV ELS E R, H VA D D E R EAG ERER PÅ OG I K K E I D I S S E P ROCES S E R L I G G ER D E R ES D E F I N I T I O N S M AG T. D ENNE M AG T P O S I T I O N K A N B R U G ES PÅ E N M Å D E S O M F R EMMER BARNETS S ELVSTÆ N D I G H E D, T RO PÅ S I G S E LV, R ES P E K T FOR S I G S ELV O G A N D R E, M E N D E N K A N O G S Å B R U G ES PÅ M Å D ER D ER U NDERM I N ER ER BARNETS S E LV R ES P E K T O G S E LVSTÆ N D I G H E D. B ERIT BAE,

6 Børns meningssøgning og meningsskabelse er noget af det mest basale i menneskelivet 6 Denne evne og tilbøjelighed til at danne mening, til at skabe narrativer om verden og om sine egne relationer til og muligheder i verden, som barnet igen og igen eksperimenterer med i de første leveår, med sit personlige netværk som eksperimentarium, sættes i og på spil i de mange praksisfællesskaber, som barnet senere i livet bliver en mere eller mindre aktiv deltager i. Månsson, 2014

7 Læring i Praksis Hvor kommer vi fra? lokalsamfund praksis Hvad gør vi? 7 læring Identitet Hvem skal vi blive til? mening Hvad har vi erfaret? Efter Etienne Wenger

8 Børn som beings eller becomings I PÆDAGOGIK KENS HISTORIE HAR FORSTÅELSEN AF BØRN UDSPILLET SIG MELLEM TO FORSKELLIGE BØRNE - (MENNESKE) -SYN: 8 BØRN (MENNESKER) FORSTÅET SOM: HUMAN BEINGS ELLER HUMAN BECOMINGS KAN MAN IKKE SE BØRN SOM BÅDE OG???

9 Læren og/eller væren eksempel fra dagtilbudsområdet 9

10 Skolereformens 1. overordnede formål 10 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Selvom formålet bygger på et konkurrencestatsrationale, er der jo grundlæggende ikke noget galt i at mene og ville facilitere det. Det afhænger blot af præmissen.

11 To eksempler på at inddrage børns perspektiv og mening Dagtilbuddet Mangfoldighed 2. Resiliens i skolen

12 At møde mening med mening 12 M A N G F O L D I G H E D E R E T D A G T I L B U D, D E R L I G G E R I E T B L A N D E T B O L I G O M R Å D E. E N S T O R L A N D E V E J L Ø B E R I G E N N E M O M R Å D E T. P Å D E N E N E S I D E A F L A N D E V E J E N L I G G E R H U S E O G G Å R D E I Å B E N T L A N D S K A B. P Å D E N A N D E N S I D E E R D E R O P F Ø R T B O L I G K A R R E E R I E R N E O G A N D E L E N A F F A M I L I E R M E D E N A N D E N E T N I S K B A G G R U N D E R H E R R E L A T I V H Ø J.

13 At møde mening med mening 13 J A C O B B O R P Å E N G Å R D. H A N S F A R P R O D U C E R E R G R I S E. H A N S M O R A R B E J D E R I N E T T O P Å D E N A N D E N S I D E A F L A N D E V E J E N. J A C O B P Å F E M Å R F Ø L G E R G O D T M E D, N Å R F A R A R B E J D E R I S T A L D E N. N Å R J A C O B T Æ N K E R P Å O R D E T G R I S P O P P E R A N D R E O R D T I T O P I H A N S B E V I D S T H E D, F X F O D E R, S T A L D, L A N D M A N D, F A R, S L A G T E R I, K Ø D P R I S E R, S Y G D O M S B E K Æ M P E L S E.

14 At møde mening med mening 14 I É N A F K A R R E E R N E B O R M I K K E L. H A N B O R S A M M E N M E D S I N M O R O G S T O R E S Ø S T E R. N Å R M I K K E L H Ø R E R O R D E T G R I S, K O M M E R H A N T I L A T T Æ N K E P Å B L. A. F R I K A D E L L E R, P Ø L S E R, N E T T O, T R Y N E, H Y G G E, M O R, S P A R E G R I S. M I K K E L E R P Å A L D E R M E D J A C O B O G D E G Å R P Å S A M M E S T U E I M A N G F O L D I G H E D.

15 At møde mening med mening 15 P Å S T U E N G Å R O G S Å J A M I L A. H E N D E S F O R Æ L D R E E R T R O E N D E M U S L I M E R. D E B O R I S A M M E O P G A N G S O M M I K K E L S F A M I L I E O G D E T O F O R Æ L D R E P A R H I L S E R P Å H I N A N D E N, N Å R D E M Ø D E S I O P G A N G E N E L L E R I N E T T O. J A M I L A E R O G S Å F E M Å R. J A M I L A F O R B I N D E R G R I S M E D B L. A. U R E N T K Ø D, K O R A N E N, F O R B U D T, H A L A L, I M A M.

16 At møde mening med mening 16 S O L V E J, S O M E R P Æ D A G O G P Å S T U E N, H V O R D E T R E B Ø R N G Å R. H U N S K A L T A G E A F S Æ T I D E N F A G L I G E S Y S T E M A T I K, S O M K E N D E T E G N E R T Æ N K N I N G E N B A G L Æ R E R P L A N S A R B E J D E, H V O R G R I S K A N F O R B I N D E S M E D T E R M E R S O M F X H U S D Y R, N Y T T E D Y R, P A T T E D Y R, L A N D B R U G S L A N D, L E V N I N G S M I D L E R, E K S P O R T, P R O T E I N, D Y R E V E L F Æ R D, Ø K O L O G I.

17 At møde mening med mening 17 D E T P Æ D A G O G I S K E P R O J E K T L Y K K E S, N Å R J A C O B, M I K K E L, J A M I L A O G D E A N D R E B Ø R N P Å S T U E N K A N F Å U D V I D E T D E R E S F A G L I G E H O R I S O N T, I K K E V E D A T E R S T A T T E D E R E S P E R S O N L I G E S E M A N T I S K E S K E M A E R, M E N V E D A T D I S S E U D V I D E S, U D D Y B E S O G N U A N C E R E S. O G D E T L Y K K E S V E D, A T B Ø R N E N E F Å R S A T S I T E G E T P E R S P E K T I V I S P I L O G V E D A T A L L E B I D R A G E R T I L A T S K A B E M E N I N G S A M M E N.

18 Det vigtigste i klassen er, at: 18 1 vi kan stole på hinanden 2 det giver mening at være her 3 alle behandles lige godt 4 kunne gøre ting bedre, hvis der er brug for det 5 være med til at bestemme 6 samarbejde med hinanden 7 have lyst til at hjælpe hinanden 8 være glad 9 vores rettigheder og grænser respekteres 10 have venner 11 lokalsamfundet inddrages i undervisningen 12 vores forældre interesserer sig for skolen Aktiv inddragelse af børnenes perspektiv i udvikling af resiliensfremmende læringsmiljøer med afsæt i 12 temaer

19 Konklusion kort sagt 19 Den professionelle, der beskæftiger sig med og har ansvar for børn og unges læring og dannelse, skal på den ene side kritisk/konstruktivt reflektere over sin rolle som systemrepræsentant og på den anden side være nærværende og solidarisk facilitere børns egen og stadig mere komplekse meningsdannelse.