Folkeskolereformen. Indhold og intentioner Fra reform til virkelighed

Transkript

1 Folkeskolereformen Indhold og intentioner Fra reform til virkelighed

2 Målet med den kommende time At få indsigt i reformens indhold og intentioner At få indblik i de nye forenklede fællesmål At blive klædt lidt mere på til at møde skolerne i et samarbejde fremadrettet At få mod på at arbejde med målstyrede forløb

3 Dagsorden Reformen- Den store forandring UVM s Mål og indsatser Uddybelse af indsatserne med fokus på ffm. Digitale elevplaner -læringsplatform Fra skolebibliotek til Læringscenter

4

5 Skolereformen Reformen har tre overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

6 De tre indsatsområder En længere og mere varieret skoledag Et kompetenceløft af lærere og pædagoger og skoleledere Få klare mål og regelforenklinger

7 Hvor skal vi hen? Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges 8. klasses elever skal nå samme niveau som 9. klasse i dag. Alle elever forlader folkeskolen med mindst 02 i dansk og matematik.

8 En længere skoledag

9 Hvad betyder en længere og mere varieret skoledag?

10 Den understøttende undervisning Skal bruges til 45 min. motion om dagen Til lektiecafe og faglig fordybelse af fagene Gode og spændende projekter på tværs af fag og skoler Til at arbejde sammen med virksomheder, kulturskoler, idrætsforeninger m.m. Pauser i løbet af dagen Kan varetages af lærere, pædagoger og andre interessenter.

11 Vigtig pointe 5. Hvem kan skolerne vælge at samarbejde med som en del af den åbne skole? a) Skolerne kan kun vælge at samarbejde med det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv. b) Skolerne kan kun vælge at samarbejde med lokale virksomheder. c) Det beslutter skolerne selv. Der er dog et krav om, at skolerne skal samarbejde med de lokale musik-, kunst-, kultur og ungdomsskoler.

12 Den åbne skole

13

14

15 Innovationscamp

16

17 Et tiltag i forbindelse med valgfag og den åbne skole i Gentofte Kommune Der er oprettet 85 valghold henholdsvis efterår (valgmodul 1) og forår (valgmodul 2) (altså i alt 170 hold over skoleåret) med en gennemsnitlig holdstørrelse på 20. Der er tilmeldt i ca.2100 elever til valgfagene. Der undervises af lærere, pædagoger, arkitekter, bibliotekarer, grafikere, kokke..)

18 Valgfag-en god mulighed -et godt eksempel

19 Hvad betyder et kompetenceløft af det pædagogiske personale og ledelserne? Inden 2020 skal alle elever i folkeskolen undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i Eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via efteruddannelse mv. Der er afsat i alt 1 milliard kroner i perioden til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen.

20 Synlig læring og Progression At alle børn oplever at være i læring og vækst At alle børn har tilegnet sig metoder til at lære At alle børn styrker deres selvværd og selvindsigt 52 skoler med 3000 medarbejdere og elever

21 Hvad betyder klare mål og regelforenklinger? Fra skoleåret 2015/2016 skal alle skoler anvende de forenklede Fælles Mål i undervisningen. I skoleåret 2014/15 er det frivilligt at bruge de nye mål med undtagelse af målene i de nye fag: Håndværk og design Madkundskab Fremrykkede sprogfag Valgfaget 'medier' Det obligatoriske emne 'uddannelse og job'. De nye forenklede Fælles Mål blev offentliggjort i august 2014 på

22 Hvorfor Nye Forenklede Fælles Mål? En evaluering i 2012 har vist, at Fælles Mål ikke bruges i tilstrækkelig grad af lærerne i den praktiske hverdag. Mange lærere finder målene utydelige, omfattende og uanvendelige i den nuværende udformning.

23 De nye Fælles Mål er rygraden i reformen De nye Fælles Mål er mere præcise og enkle at arbejde med i praksis. Målene er mere overskuelige, og dermed et bedre redskab for lærerne i deres undervisning. De nye Fælles mål svarer til et 10-tal. "De nye Fælles Mål er bygget, således at de skaber et samspil mellem og elevernes læring og undervisningens indhold

24 Fælles Mål 2009 Forenklede Fælles Mål Sidetal 89 sider sider Vejledning Trykt faghæfte ffm.emu.dk Antal mål Over 100 mål målhttp://uvm.dk/~/medi a/uvm/filer/folkeskoler eformhjemmeside/faelle s Maal Bilag/PDFer/Bilag 1 Dansk.ashx

25

26 Tænkemåden, der skaber forandringer

27 I dag skal vi lære at klatre i træer!

28 Evalueringen EFFEKTIV FEEDBACK BESVARER TRE SPØRGSMÅL Feed Up Hvor skal jeg hen? Feed Back Hvor er jeg i læreprocessen? Feed Forward Hvad er næste skridt?

29 Nedbrydning og operationalisering af læringsmål

30 Kompetenceområde kompetencemål Faseinddelt Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tiltag Tegn på læring

31 Kompetencemål Kompetenceområde: Fremstilling Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation. Færdigheds-og vidensmål Eleven kan lancere større multimodale produktioner Eleven har viden om komplekse fremstillingsprocesser Læringsmål 1 : At opsætte en instagramwall, der via sine ikoner, viser Amerikas identitet. Læringsmål 2: Kunne skrive en essaylignende tekst

32 MinUddannelse

33 Årsplanen

34 Forløbsplan

35 Forløbsplan

36 Målstyret undervisning

37 FUGLSAN GGÅRDSSKOLEN 2013/ KL ASSE PERIODEPLAN FAG: KRISTENDOM OM RÅDE: PROJEK TBÅND PERI ODE: UGE BEGGE INC. Elever ne skal lære: At kunne skelne mellem det personlige og det private i skrevne tekster. At kunne analysere og fortolke for at afdække tekstens hensigt -At kunne skrive personligt og ikke privat og vise egen hensigt i egne skriftlige produkter Organisering og aktiviteter Inden for litter atur en taler man om at skr iv e sine er indr inger, der er kendetegnet ved, at en vir kelig per son for tæller om vir k elige, oplevede begivenheder, som han/hun er nu er på tidsmæssig afstand af. I dette for løb vil under visningen tage udgangspunkt i for skellige uddr ag fr a for skellige er indr ingsbeskr iv elser skr evet af både etabler ede for fatter e og af mer e fagbogsor ienter ede skr ibenter. Der vil bliv e taget udgangspunkt i er indr ingsbeskr iv elser, som er almentgyldige (min før ste sk oledag, fødesesldage, kælketur e osv.) fr a f.ek s Knud Romer, Zlatan Ibr ahimovic og Chr istina Hesselholdt Elever ne skal også selv skr ive der es egen er indr ingsbeskr iv else ud fr a samme optik, hvor de viser, om de kan anvende og for muler e det, de har lær t. Under visningen vil for egå klassevis og vil vær e en vek selvir kning mellem klasse-par og individuelt ar bejde Yderligere information: Forløbet vil blive afsluttet med en evaluering, hvor eleverne afleverer et skriftligt produkt samt reflekterer over deres egen læring i et refleksionsbrev og udvælger tegn på læring til portfolien Side

38 Hvordan mødes vi?

39 Snitfladen er Læring(s)centret Det pædagogiske læringscenter er afgørende for de mål for skoleudviklingen, der ligger i folkeskolereformen. LC skal skabe forudsætninger for undervisning og læring Læringscentrene er med til at fremme elevernes lyst til at læse og lære, ligesom de skal understøtte læreprocesser på skolen for underviserne. Læringscentrene er et bindeled for skolernes styrkede samarbejde med omverdenen

40 Når folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, er det vigtigt: At læringsmålene er tydelige At skolen er åben for andre læringsinstitutioner, så vi samskaber At elevsamtaler er præget af professionel kærlighed og sker jævnligt At samarbejdet mellem forældre og lærere er tydeligt At eleven føler succes, imens der læres og ikke kun, når der skal vises resultater

41 Hvordan er det gået med målene? At få indsigt i reformens indhold og intentioner At få indblik i de nye forenklede mål At blive klædt lidt mere på til at møde skolerne i et samarbejde fremadrettet At få mod på at arbejde med målstyrede forløb

42

43