Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard"

Transkript

1 Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform, der blev vedtaget i Folketinget juni Reformen er blevet kaldt en lærings-, trivsels- og vidensreform, idet de tre hovedmål er blevet oversat til, at eleverne skal lære så meget som muligt, alt imens de trives, hvilket blandt andet skal ske ved, at især lærere og ledere baserer deres praksis på viden. De første to hovedmål er knyttet til eleverne, som skal have så meget som muligt ud af deres skolegang, mens det tredje punkt knytter sig til folkeskolens medarbejderes praksis, der skal basere sig på professionel viden. Begreberne læring og trivsel sætter eleven og elevens udbytte i centrum for skolens virke, hvilket betoner at det er for elevernes skyld, at vi holder skole. Når indholdet er tværfagligt Skolens undervisning har typisk været opdelt og adskilt i en række forskellige fag. Denne opdeling har givet god mening i forhold til det tidligere fokus på organiseringen og håndteringen af undervisningen. Det har givet god mening i forhold til den praktiske arbejdsfordeling, som har gjort organiseringen af den daglige undervisning mere overskuelig. Det har naturligvis også skyldtes, at de enkelte fag faktisk har et bredt og velbegrundet indhold hver for sig. Med folkeskolereformen er fokus ikke længere på lærernes undervisning, men på elevernes læring. Dertil kommer, at

2 mange undervisningstemaer i deres natur er, og har været, tværfaglige. Artiklen vil belyse de muligheder, som en tværfaglig undervisning kan have i forhold til at udleve de muligheder, som folkeskolereformen har for at tilrettelægge entreprenante, inkluderende og differentierede læreprocesser, hvor fokus er på elevernes læring. Fokus på læring Der findes en gammel, meget dårlig vittighed: En lærer kommer ind i klassen til sine elever og siger: Jeg har desværre ikke forberedt mig til i dag. - Jeg mødte en kollega på trappen. Det, som angiveligt skulle være det sjove er, at lærerens forberedelse er noget som finder sted på vej til klassen. Et lidt mere realistisk eksempel kunne være den lærer, som beder eleverne slå op på side 10 i bogen, da klassen i går arbejdede på side 9. For begge eksempler gælder, at målet for den pågældende lektion ikke står særligt klart for hverken læreren, og dermed heller ikke for eleverne. Hvis man kan hjælpe eleverne med vide, hvad der er i fokus på, hvad den pågældende lektion handler om, ser det ud til at de kan hjælpes til et højere præstationsniveau, fordi det er kendt for dem, hvad der forventes af dem. Det er en måde at tage deres tid og bestræbelser alvorligt på, da de så at sige får tømmerne til deres egen læring i hænderne. De er i skole for at lære, og derfor skal de også vide, hvad lærerne har til hensigt at undervise dem i. I princippet bør der ikke foregå undervisning, uden at eleverne på forhånd er blevet informeret om, hvad det er, de skal lære i det pågældende forløb. Det gælder i den fagopdelte undervisning, men også i forbindelse med skolefesten, med motionsdagen eller med besøget til museet. Hvorfor er det at vi har skolefest i denne

3 uge, hvad skal vi lære som skuespillere, musikere og scenefolk? Hvad er formålet? Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal kunne altså mål for elevernes læringsudbytte. Læringsmålstyret undervisning, hvor lærere og elever er engageret om at nå læringsmål, giver større læringsudbytte for eleverne end undervisning, hvor læringsmål er fraværende eller ikke tydelige for eleverne. Synlig, målstyret undervisning sætter elevernes læringsudbytte i centrum. Fokus er elevernes læringsudbytte, og målstyret undervisning er en tilgang til at nå dette. Synlig, målstyret læring som afsæt for læreprocesserne Synlig og målstyret undervisning er hos nogle blevet forstået og oversat som værende et funktionalistisk skolesyn, der indebærer rigid undervisning med sigte på at understøtte en Konkurrencestat, der konkurrerer på meningsløse testresultater. Heldigvis findes der også andre tilgange. Indholdet af undervisningen tænkes som middel, ikke som mål i sig selv. Dermed skal læreren også i endnu højere grad kunne reflektere over, om aktiviteterne og metoderne er de rigtige. Det kræver fokus på sine undervisningskompetencer. Forskningen viser, at læringsmål gør undervisningen mere transparent. Det bliver tydeligt for enhver, hvor man skal hen. Det er også en hjælp til teamsamarbejde, når målene er klare. Derudover oplever nogle lærere, at målstyret undervisning bidrager til at udvikle deres metodekompetence, og at den styrker deres lærerprofessionalisme. De kan arbejde frem mod et tydeligt mål og deres kompetencer bliver sat i spil både deres faglige viden og evnen til at undervise. Lærernes uddannelse kan vise sig at være helt central for at få den målstyrede undervisning til at virke.

4 Fra Grundtvig er det kendt, at vi lærer bedst, når vores følelser er positive involverede. Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kjær, (Grundtvig 1885, s. 11). At man får ejerskab og positive følelser for det, der skal læres, forudsætter, at man har kendskab til det, altså at målene er synlige. Den læringsmålstyrede undervisning begynder med det, den traditionelle undervisning forstår som afslutning, nemlig elevernes læringsresultater. Tidlig formativ evaluering altså evaluering for læring, ikke af læring informerer læreren om, hvor eleverne befinder sig i forhold til målene. Når man ved det, kan man -med blik for det næste forløb tilrettelægge undervisningen. Ikke mindst af den grund peger forskning på vigtigheden af, at læreplanens mål er formuleret præcist og udfordrende. Læreren skal kunne nedbryde læreplanens mål til læringsmål for det konkrete forløb, og lade sine videre undervisningsmæssige beslutninger styre af disse mål. Eleverne opnår et større læringsudbytte, hvis det står dem klart, hvad der forventes af dem. En bred læringsforståelse Læring, trivsel og viden er plusord, som få kan være uenige i er centrale for at forstå, hvilken opgave Folkeskolen er sat til at løse. Men de er samtidig meget løse og upræcise begreber, som der kan lægges så meget i. Nogen gange blandes begreberne læring og undervisning sammen, således at man tænker på sit gamle klasselokale, når nogen siger læring. Læring er så noget der finder sted, når læreren står ved tavlen og forklarer, overhører elever og giver opgaver for. Eller læring er det, der finder sted i gruppearbejdet, hvor eleverne sidder sammen og løser de opgaver, de har fået af læreren. Imidlertid er denne opfattelse af læring problematisk, derved at det snarere sætter undervisningen i centrum. Undervisning fører ikke automatisk til læring.

5 Knud Illeris definerer læring som: enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring (Illeris, 2006, side 15). Illeris definition er spændende og interessant af flere årsager. Dels giver han en meget bred definition af læring, men der sættes samtidig også den betingelse, at der skal være tale om en varig ændring. Det vil sige, at resultatet af den terpning, der foregår op til en afgangsprøve eller eksamen risikerer enten ikke at være rigtig læring, eller at man kan glemme det, man har lært. Simpelthen fordi det lærte ikke bliver brugt eller ikke er lært ordentligt. Heri ligger selve problematikken ved at fokusere folkeskolens kerneopgave for snævert på en fagopdelt læringsforståelse. Hvad er det, som skal læres? Hvornår er noget lært? Er noget lært, hvis man kan bestå en test eller en prøve med et tilfredsstillende resultat? Er noget lært, hvis man kan redegøre for nogle sammenhænge eller deltage i diskussioner og argumentere med baggrund i viden? Når fokus er rettet mod elevernes læring, og ikke på den mest praktiske afvikling af fagene, bliver det muligt at tilrettelægge andre former for læreprocesser, end dem der kan tilrettelægges inden for de enkelte fag. Når fokus er rette på elevernes læring bliver det tydeligt, at eleverne lærer i mange sammenhænge, også uden for skoletiden. Sprog, samfundsforhold og matematik er eksempler på discipliner, elever tilegner sig derhjemme ved middagsbordet, på fritidsjob eller under online spil på computeren. Grafisk kan det angives som ved nedenstående figur:

6 Entreprenørskab som mulighed for at favne en bred læringsforståelse. Den åbne skole Varieret undervisning Udfordringer for alle

Beretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014

Beretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014 Beretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014 Dette er årsberetningen fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole, hvor vi redegør for de væsentligste opgaver, bestyrelsen har varetaget

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,

Læs mere

Målstyret læring. Sommeruni 2015

Målstyret læring. Sommeruni 2015 Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering og læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering - et princip Fælles undervisning med grundlæggende fælles læringsmål En obligatorisk bestræbelse:

Læs mere

Folkeskolereformen. Søren Kristensen (S) Formand for Børne- og Ungeudvalget Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk

Folkeskolereformen. Søren Kristensen (S) Formand for Børne- og Ungeudvalget Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk Folkeskolereformen -hvor er vi nu (i egen bestyrelse), og hvilke politiske beslutninger (BUU og bestyrelse) skal træffes inden næste skoleårs planlægning starter? Søren Kristensen (S) Formand for Børne-

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Fremtidens elev(er) V/ Maria Ladegaard, Danske Skoleelever

Fremtidens elev(er) V/ Maria Ladegaard, Danske Skoleelever Fremtidens elev(er) V/ Maria Ladegaard, Danske Skoleelever Hej! Jeg hedder Maria, er 15 år gammel og afsluttede før sommerferien 9. klasse på Hørsholm skole. Jeg arbejder til dagligt frivilligt på fuld

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog

Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog Niels Grønbæk Nielsen april 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Samarbejde mellem

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

Evaluering i Helsingør Privatskole

Evaluering i Helsingør Privatskole Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,

Læs mere

Pædagogisk årsberetning Fænøsund Friskole 2013.

Pædagogisk årsberetning Fænøsund Friskole 2013. Pædagogisk årsberetning Fænøsund Friskole 2013. Samarbejde og dialog Skoleåret 2013 blev, som beskrevet i sidste års beretning, et år der på mange måder varslede nye tider. Der var lock out i april måned,

Læs mere

Hotel- & Restaurantskolen Opfølgningsplan 2016

Hotel- & Restaurantskolen Opfølgningsplan 2016 Der udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2015 (ESB tilfredshedsmåling, HF Q-målinger, Audit, Fokusgruppeinterview,

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang ved læreruddannelse Aarhus Lærerseminarium på Hobrovejens Skole

Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang ved læreruddannelse Aarhus Lærerseminarium på Hobrovejens Skole Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang ved læreruddannelse Aarhus Lærerseminarium på Hobrovejens Skole Kultur og særkende for Hobrovejens Skole Hobrovejens Skole er en af de ældste skoler i Randers

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og intentioner Fra reform til virkelighed

Folkeskolereformen. Indhold og intentioner Fra reform til virkelighed Folkeskolereformen Indhold og intentioner Fra reform til virkelighed Målet med den kommende time At få indsigt i reformens indhold og intentioner At få indblik i de nye forenklede fællesmål At blive klædt

Læs mere

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 11-02-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 Struer Kommune 2013 1. Datagrundlag Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 1 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige niveau Den følgende graf viser

Læs mere

PRAKTIKINFORMATION SKOLEÅRET 2014-2015. www.sejs.skole.silkeborg.dk

PRAKTIKINFORMATION SKOLEÅRET 2014-2015. www.sejs.skole.silkeborg.dk PRAKTIKINFORMATION SKOLEÅRET 2014-2015 www.sejs.skole.silkeborg.dk SEJS SKOLE TYTTEBÆRVEJ 1 SEJS 8600 SILKEBORG Kontor: tlf.: 89 70 21 70 Skoleleder: E-mail: Pædagogisk leder: E-mail: Afdelingsleder og

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015. Aabybro skole

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015. Aabybro skole SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015 Aabybro skole Indhold Indledning... 2 Skoleudviklingsplanen i perspektiv af Kvalitetsrapporten... 3 360 graders læring alles læring og trivsel på kanten af det vi gør!... 6 Lærer

Læs mere

Ledelsens mundtlige beretning 2013

Ledelsens mundtlige beretning 2013 Ledelsens mundtlige beretning 2013 Livsmod gennem faglig og kreativ udfoldelse (v/ forstander Mette Sanggaard Schultz) "Vi har ikke spændende featureuger, hvor vi slår på tromme - Udtaler skoleleder Jesper

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Statusbeskrivelse fra Søndersøskolen april 2015

Statusbeskrivelse fra Søndersøskolen april 2015 Statusbeskrivelse fra Søndersøskolen april 2015 Skolebestyrelsen på Søndersøskolen har i foråret 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor forældres, elevers og medarbejderes oplevelse af implementeringen

Læs mere

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår. SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Læs mere

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune

Læs mere

Kogebog for god nordisk skoleudvikling

Kogebog for god nordisk skoleudvikling Kogebog for god nordisk skoleudvikling Frederiksberg Ny skole November 2012 Hvad skal på menuen i vidensamfundets dannelses og uddannelsesinstitutioner? Hvordan sikrer vi vores børn og unge den rette kostsammensætning,

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Børne- og Ungepolitikken

Børne- og Ungepolitikken Børne- og Ungepolitikken Fokus på indhold Organisering af skoledagen Sikre at alle børn og unge har mulighed for at deltage i et meningsfuldt fællesskab, så tæt på deres nærmiljø som muligt. Sikre at inkluderende

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

BUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne.

BUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Vejledning og inspirationsmateriale om holddannelse BUU behandlede på sit møde den 5. februar

Læs mere

Partnerskabsguide. Favrskov Kommune

Partnerskabsguide. Favrskov Kommune Partnerskabsguide Favrskov Kommune 2 3 Forord I Favrskov Kommune ønsker vi, at vores elever får motiverende og lærerig undervisning. Ved at etablere partnerskaber mellem folkeskolerne og forenings-, erhvervs-

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan EUD Merkantil Lemvig Gymnasium Fastsættelse af den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan/eud Merkantil er fastsat

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk

Læs mere

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes. Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE

Læs mere

Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen

Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen Et aktionsforskningsprojekt udført i et samarbejde mellem Bakkeskolen, Hørning, og Syddansk Universitet.

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Uddannelsesplan Christinelystskolen

Uddannelsesplan Christinelystskolen Uddannelsesplan Christinelystskolen kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer. Praktikskolens grundoplysninger: Navn: Christinelystskolen Adresse : Telefon, mail webadresse: Tlf. 9663 1755 Hjemmeside

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.

Læs mere

Projektbeskrivelse Informations Teknologi

Projektbeskrivelse Informations Teknologi Projektbeskrivelse Informations Teknologi Upload og indeksering af elev og -projektopgaver i skolemiljøet Indledning: Som nystartet på et gymnasium kan omvæltningen fra elev til påbegyndende studerende

Læs mere

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen 1 Indhold Indledning... 3 Udbyttet af ICDP uddannelsen... 3 Arbejdet med sundhed og trivsel... 5 Det tværfaglige samarbejde... 5 Det fremtidige tværfaglige samarbejde... 7 2 Indledning Ishøj Kommune har

Læs mere

Borgerdefineret tovholder-funktion - og medarbejderspecificeret realisering

Borgerdefineret tovholder-funktion - og medarbejderspecificeret realisering Borgerdefineret tovholder-funktion - og medarbejderspecificeret realisering Udarbejdet af: Niels Henrik Kolmos Anne Cecilie Andersen Chris Tollak Olesen Kia Madsen Pernille Pedersen (Borgerrepræsentanter)

Læs mere

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder

Læs mere

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål Evalueringsdesign Resultat af slutevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Skolen i spil Columbusskolen At øge klassestørrelsen til 8 og udvide

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

Lokal rapport Næsbjerg Skole - Forældre til elever i 0.-9. klasse - 2014. Side 1 ud af 16 sider

Lokal rapport Næsbjerg Skole - Forældre til elever i 0.-9. klasse - 2014. Side 1 ud af 16 sider Side 1 ud af 16 sider INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 RAPPORTENS OPBYGNING... 4 DEN SAMLEDE TILFREDSHED... 5 DE FEM HØJESTE OG DE FEM LAVESTE VURDERINGER... 6 STØRSTE FORSKELLE FRA KOMMUNENS GENNEMSNIT...

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret

Læs mere

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan EUD Merkantil Lemvig Gymnasium Fastsættelse af den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan/eud Merkantil er fastsat

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

Alle børn og unge er en del af fællesskabet Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag

Læs mere

Feedback i erhvervsuddannelserne

Feedback i erhvervsuddannelserne Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback

Læs mere

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2008/2009

Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2008/2009 N. Kochs skole Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2008/2009 Der har været gennemført tilsynsbesøg den 11. december 2008 og den 11. juni 2009. N. Kochs Skole blev grundlagt

Læs mere