TILLADELSE TIL HØJVANDSSIKRING VED GRYNSEVEJ 7 - KYSTBESKYTTELSESLOVENS 3

Transkript

1 Til Lars Wilhjelm TILLADELSE TIL HØJVANDSSIKRING VED GRYNSEVEJ 7 - KYSTBESKYTTELSESLOVENS 3 Guldborgsund Kommune har fra Kystdirektoratet fået overdraget din ansøgning den 1. september 2018, hvor Naturrådgivningen på vegne af dig, ansøger om at hæve et eksisterende lovligt dige, på matr. nr. 9a Vedby By, Nr. Vedby, beliggende på adressen, Orenæs Skovvej 14, Orehoved, 4840 Nr. Alslev. Du har ansøgt om at hæve diget på en 243 m lang strækning op til en kronehøjde på 2,5 m DVR90 med en kronebredde på 1 m. Diget vil på strækningen blive hævet 0,2-1,0 m. Ud mod stranden vil diget skråne 1:3, mens det mod land vil skråne 1:2. Digekronen er fastlagt ud fra en forventet maksimum vandstand i kote 2,0 DVR90 plus 0,5 m bølgehøjde og opskyl. Projektet er vist på kort i bilag 3. Gennemgangen af sagen kan ses i bilag 2. Du er ejendommens ejer: Lars Wilhjelm, Orenæs Skovvej 16, Orehoved, 4840 Nørre Alslev. GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR TEKNIK & MILJØ NATUR PARKVEJ NYKØBING F TLF SAGSNR. 18/24090 SAGSBEHANDLER: MAYA-MARIA MADSLUND DIR MOB MAMA@GULDBORGSUND.DK CVR NR TELEFONTIDER MAN ONS KL TORS KL FRE KL Afgørelse Guldborgsund Kommune giver hermed tilladelse til som ansøgt på ovennævnte matrikel at hæve et eksisterende lovligt dige på en 243 m lang strækning op til en kronehøjde på 2,5 m DVR90 med en kronebredde på 1 m. Diget vil på strækningen blive hævet mellem 0,2-1,0 m. Ud mod stranden vil diget skråne 1:3, mens det mod land vil skråne 1:2. Guldborgsund Kommune har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport af projektet at projektet ikke i sig selv eller i forbindelse med andre projekter, herunder tidligere gennemførte projekter, kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse arter væsentligt. at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV 1, eller ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV i alle livsstadier. Tilladelse er meddelt i henhold til 3. stk. 2 i kystbeskyttelsesloven 2. 1 Bilag IV i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. 2 Lovbekendtgørelse nr. 57 af

2 SIDE 2/15 Tilladelsen erstatter afgørelser 3 i henhold til naturbeskyttelsesloven 4 for så vidt angår 3, stk. 2 om beskyttede naturtyper samt 15, stk. 1 om strandbeskyttelseslinje. Tilladelse meddeles på følgende vilkår: 1. Udformningen af højvandssikringen skal være i overensstemmelse med det ansøgte og denne tilladelse. 2. Samtidig med at etableringen af højvandssikringen afsluttes, skal der sendes en mail til teknik@guldborgsund.dk, Guldborgsund Kommune. 3. For at sikre at denne tilladelse herunder de anførte vilkår bliver opfyldt, skal ejeren for egen regning udfærdige og på den ejendom, som højvandssikringen etableres på, lade tinglyse en deklaration med Guldborgsund Kommune som påtaleberettiget Deklarationen skal orientere om, at den til enhver tid værende ejer af ejendommen og højvandssikringen er forpligtet til at overholde tilladelsen herunder de anførte vilkår. 5. Deklarationen skal være tinglyst senest 3 år fra denne tilladelses datering, dog skal tinglysningen være igangsat samtidig med etableringen af højvandssikringen. 6. Tilladelsen bortfalder, hvis højvandssikringen ikke er afsluttet inden for 3 år fra denne tilladelses datering. 7. Der må ikke uden Guldborgsund Kommunes tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af højvandssikringen i forhold til den meddelte tilladelse. 8. Højvandssikringen skal vedligeholdes, så den er i overensstemmelse med tilladelsen. 9. Højvandssikringen eller dele heraf kan af Guldborgsund Kommune kræves fjernet for ejers regning 6 såfremt a. Højvandssikringen ikke etableres og vedligeholdes i overensstemmelse med tilladelsen samt de fastsatte vilkår. b. Højvandssikringen ødelægges og ikke genetableres. c. Der viser sig uforudsete, skadelige virkninger som følge af højvandssikringens tilstedeværelse. d. Højvandssikringen ikke længere beskytter det, som har dannet baggrund for tilladelsen. e. Ved fjernelse af højvandssikringen skal området bringes i en stand så tæt på de forhold som muligt, som eksisterede inden højvandssikringens etablering. f. Dokumentation for retablering samt fjernelse skal fremsendes umiddelbart efter arbejdet er afsluttet til Guldborgsund Kommune til teknik@guldborgsund.dk. Begrundelse for tilladelsen Når Guldborgsund Kommune træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage en række hensyn 7 med det formål at beskytte mennesker og ejendom ved at reducere risikoen for oversvømmelser eller kystnedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn: Behovet for kystbeskyttelse, økonomiske hensyn ved projekter omfattet af kapitel 1a 8, kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet, rekreativ udnyttelse af kysten, sikring af den eksisterende adgang til og langs kysten samt evt. andre forhold. 3 3 a i lov om kystbeskyttelse. 4 Lov om naturbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 240 af Jf. kystbeskyttelseslovens 3, stk Jf. kystbeskyttelseslovens 19, stk. 1, stk. 4, stk. 5, og 19 a. 7 Jf. 1 i kystbeskyttelsesloven. 8 Kapitel 1 a handler om Kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse.

3 SIDE 3/15 Behovet for kystbeskyttelse: I projektbeskrivelsen er bl.a. oplyst, at diget har været overskyllet med digebrud og oversvømmelser til følge i forbindelse med højvandshændelser den og den Vandstanden i Bandholm Havn ca. 30 km mod vest nåede under disse højvandshændelser op på henholdsvis 1,80 og 1,54 m DVR90. Diget skal beskytte ejendommen Grynsevej 7 samt ejendommens adgangsvej, en privat pumpestation samt 5,5 ha landbrugsjord. Diget har pt. en kronekote på mellem 1,5 m og 2,3 m DVR90. Guldborgsund Kommune vurderer på baggrund af ovenstående, at ansøgningen lever op til kriterierne for, hvornår der er behov for kystbeskyttelse 9. Økonomiske hensyn ved projekter omfattet af kapitel 1a: Projektet består i, at én grundejer ønsker højvandssikring samt at afholde udgifterne dertil. Guldborgsund Kommune skal således ikke vurdere økonomiske hensyn. Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet: I projektbeskrivelsen er bl.a. oplyst, at diget hæves til kote 2,5 m DVR90 med et skråningsanlæg 1:3 mod havet og et skråningsanlæg 1:2 mod land. Som følge af den nuværende pumpekanal og pumpestations placering tæt på diget udvides diget mod kysten, jf. projektkort, kort B i bilag 3, samt tværsnit af diget kort C i bilag 3. Det er også oplyst, at diget hæves med tilført lerjord, idet det nuværende dige ryddes for bevoksning og afrømmes for muld, lerjorden indbygges. Diget afdækkes til slut med 0,10-0,20 m genudlagt muld som tilsås med digegræsblanding. Guldborgsund Kommune vurderer, at hævningen af diget samt materialevalget udføres efter Kystdirektoratets forskrifter for et holdbart dige (se under Vi gør opmærksom på ). Forskråningen mod havet anbefales i forskrifterne at være mellem 1:5-1:10. Der er ca. 200 m til kysten fra diget, hvorpå der ligger en eng. Guldborgsund Kommune vurderer derfor, at hældningen godt kan være mere stejl, da bølgepåvirkningen bliver mindre pga. forlandet/engen. Det anbefales generelt, at bagskråninger godt kan være stejlere end forskråninger, fx 1:3, men pga. vejen og pumpestationen er der ikke meget plads til at etablere diget med en mindre stejl hældning landværts. I forskrifterne fremgår det, at digets vedligeholdelse er central i forhold til digets funktion. Ifølge forskrifterne anbefales følgende: Der bør afholdes et årligt digesyn. Diget kræver regelmæssig inspektion for at sikre, at højden er i orden, og at græslaget er intakt. Græsklædte diger bør regelmæssigt inspiceres for huller (gravet af ræve, kaniner eller mosegrise) og hybenroser, træer og buske på diget bør fjernes. Buskene lukker bl.a. for lys, hvilket medfører, at nye græsskud ikke kan vokse frem. Det anbefales videre i forskrifterne, at græsset på digekrone og skråninger slås ca. 3 gange pr. år i vækstsæsonen i perioden april til september eller afgræsses af får. Rekreativ udnyttelse af kysten samt sikring af den eksisterende adgang til og langs kysten: Langs diget løber en markvej, som ikke berøres af hævningen af diget. Det betyder, at den eksisterende adgang langs kysten forbliver den samme som før. Andre forhold: Der er ingen andre forhold at nævne. Naturbeskyttelsesloven Beskyttet strandeng: Forlandet foran diget samt det eksisterende dige er registreret som beskyttet strandeng i henhold til 3 i naturbeskyttelsesloven (se bilag 2) og kan betegnes som en habitatnaturtype 1330, lysåben strandeng (se under afsnit om habitatområdet). 9 Jf. Karnov Group Denmark A/S. Bemærkninger til lovbekendtgørelse nr. 57 af , punkt (2).

4 SIDE 4/15 Guldborgsund Kommune kan konstatere, at ca. 0,8 % af strandengsarealet (se udregningen i bilag 2) vil blive inddraget til det hævede dige. Arealet vil efterfølgende ligge hen som græsbeklædt skrånende jorddige til kystbeskyttelsesformål. Guldborgsund Kommune vurderer derfor, at det ikke vil ændre tilstanden af den beskyttede strandeng, da en del af det, der inddrages, allerede ligger som dige. Guldborgsund Kommune vurderer tillige, at det er af underordnet betydning at inddrage det pågældende areal i forhold til de overordnede samfundsinteresser, der varetages ved at beskytte boliger, vejadgang og landbrugsjord. Strandbeskyttelseslinje: Arealet, hvor diget placeres ligger inden for strandbeskyttelseslinjen i henhold til 15 i naturbeskyttelsesloven. Guldborgsund Kommune vurderer, at diget ikke væsentligt vil påvirke den åbne og uberørte kyststrækning med de dertil knyttede naturmæssige værdier og adgangsmuligheder. Det begrundes med, at der vil blive foretaget en begrænset hævning på 0,2-1,0 m af et allerede eksisterende dige, at det ansøgte ikke vurderes at ville påvirke landskabet hverken visuelt eller fysisk, at den frie dynamik på strandengen ikke vil blive påvirket, samt at de rekreative muligheder langs kysten bevares. Museumsloven Beskyttet dige: Diget er registreret som beskyttet i henhold til museumsloven 10, men da diget alene tjener kystbeskyttelsesformål, er det ikke omfattet af beskyttelsen 11. Kræver ikke en miljøkonsekvensrapport Før der træffes afgørelse i medfør af kystbeskyttelseslovens 3, skal Guldborgsund Kommune træffe afgørelse om der er behov for at udarbejde en miljøkonsekvensrapport, jf. miljøvurderingslovens 21 12, da projektet ikke må have væsentlig indvirkning på miljøet. Projektet er omfattet af miljøvurderingslovens 16 bilag 2, nr. 10 k, kystanlæg til modvirkning af erosion og maritime vandbygningskonstruktioner, der kan ændre kystlinjerne, som fx skråningsbeskyttelser, strandhøfder og diger, dæmninger, moler, bølgebrydere og andre konstruktioner til beskyttelse mod havet bortset fra vedligeholdelse og genopførelse af sådanne anlæg. Begrundelse: Plangrundlag og arealanvendelse: Plangrundlaget ændres ikke (se begrundelse under Naturbeskyttelsesloven Beskyttet strandeng). Kystnærhedszonen: Det hævede dige er beliggende inden for kystnærhedszonen. Hævningen af diget sker på et eksisterende dige, der ligger tilbagetrukket fra kysten. Guldborgsund Kommune vurderer derfor, at diget ikke vil være særligt synligt i landskabet og dermed ikke have væsentlig negativ indvirkning på kystlandskabet. Strandbeskyttelseslinje: Se afsnit Naturbeskyttelsesloven - Strandbeskyttelseslinje. Nationalt beskyttede områder: Se afsnit Naturbeskyttelsesloven - Beskyttet strandeng. 10 Jf. 29 a, stk. 1, i Museumsloven, Lovbekendtgørelse nr. 358 af Jf. 1, stk. 2, i bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende, nr af Lovbekendtgørelse nr af af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

5 SIDE 5/15 Natura-2000 og Bilag IV-arter: Se afsnit vedr. Natura 2000-områder og bilag IV-arter. Samlet vurdering: Guldborgsund Kommune har på baggrund af screening og høringssvar (se bilag 1) vurderet/afgjort, at der ikke er behov for at udarbejde en miljøkonsekvensrapport for projektet, da dette ikke anses for at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet 13. Påvirker ikke væsentligt Natura 2000-områder og beskadiger ikke bilag IV-arter Natura 2000-områder: Før der træffes afgørelse i medfør af kystbeskyttelseslovens 3, skal Guldborgsund Kommune foretage en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre projekter, herunder tidligere gennemførte projekter, væsentligt kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse arter, som er udpeget i medfør af lov om miljømål mv. (miljømålsloven) 14. Der gælder en Natura 2000-handleplan på og omkring diget, da diget ligger inden for Natura 2000-område nr. 173, Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand herunder habitatområde H152 samt fuglebeskyttelsesområde nr. F85. Generelt fremgår det af handleplanen, at forventede forvaltningstiltag på lysåbne naturtyper som strandengen, består af græsning. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området fremgår af bilag 4. Habitatområdet: Arealet, hvor diget ønsket hævet, ligger i et habitatområde 1330, lysåben strandeng, som er på udpegningsgrundlaget. Under besigtigelsen den oplyste Lars Wilhjelm, at strandengen bliver afgræsset af får. Plejen af arealet vil således leve op til det forventede forvaltningstiltag for strandenge. Se i øvrigt begrundelse under afsnit Naturbeskyttelse Beskyttet strandeng for, at projektet ikke væsentligt vil forringe habitatområdet. Guldborgsund Kommune vurderer følgende vedr. arterne på udpegningsgrundlaget for H152: Arealet på og omkring diget er ikke et egnet levested for skæv vindelsnegl, eremit og sæler, og vedr. flagermus og padder se nedenfor. Fuglebeskyttelsesområdet: Guldborgsund Kommune vurderer, at arealet på og omkring det ansøgte dige ikke udgør et areal, der er et velegnet raste- og yngleområde for fuglearterne på udpegningsgrundlaget F85. Det begrundes med, at knopsvane, sangsvane, grågås, hvinand, toppet skallesluger, blishøne fouragerer og klyde yngler ved lavvandede fjorde og vige og på større åbne enge/marker tæt ved kysten med lav vegetation. Havørne yngler fortrinsvis i gammel løvskov nær kysten, hvor der er rigelig mængder af føde. Rørhøg yngler fx i rørskove i moser og ved søer. Terner yngler primært i kolonier på småøer og holme i fjord- og havområder. I basisanalysen 15 fremgår det, at strandengen ikke er kortlagt som muligt levested for hav-, fjord- og dværgterne, klyde og rørhøg fra udpegningsgrundlaget. Tilmed vil hævningen af diget foregå på et forholdsvist begrænset areal (243 m og en hævning på 0,2-1,0 m på strækningen), som ikke er en egnet lokalitet for de rastende og ynglende fugle, der er på udpegningsgrundlaget. Guldborgsund Kommune vurderer på baggrund heraf, at hævningen af diget ikke vil påvirke fuglene væsentligt. 13 Jf. 21 i miljøvurderingsloven. 14 Lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), lovbekendtgørelse nr. 119 af Natura 2000 basisanalyse , Miljøministeriet, Naturstyrelsen

6 SIDE 6/15 Bilag IV-arter: Før der træffes afgørelse i medfør af kystbeskyttelseslovens 3, skal Guldborgsund Kommune foretage en vurdering af, om projektet vil beskadige eller ødelægge yngleeller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, eller ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV i alle livsstadier, jf. 3 og 7 bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder 16. I Guldborgsund Kommune findes omkring 11 flagermus-arter og 7 padde-arter, der er omfattet af bilag IV. Flere af disse vurderes at kunne forekomme på arealet. Flagermus generelt: Guldborgsund Kommune vurderer på baggrund af Forvaltningsplan for flagermus 17, at der kan forekomme omkring 5 flagermus herunder vandflagermus, dværgflagermus, brun flagermus, sydflagermus, bredøret flagermus (sidstnævnte er på udpegningsgrundlaget), i denne del af Falster. Flere af arterne benytter hule træer og grene samt sprækker og revner i træer, grene og bark som yngle- og rastested. Guldborgsund Kommune vurderer derfor, at der kan forekomme flagermus i træer, der vokser på og omkring arealet, hvor diget opføres. For at undgå at ødelægge eller beskadige flagermusenes yngle- og rastesteder må fældning og beskæring af træer kun foretages, hvis der ikke er flagermus i træerne eller i de perioder, hvor træerne ikke benyttes af flagermusene til ynglekoloni eller til vinterdvalested. Af artsfredningsbekendtgørelsens 6, stk. 4, fremgår, Hule træer og træer med spættehuller må ikke fældes i perioden 1. november-31. august. Fældning af træer, der benyttes af flagermus, eller fældning af hule træer kan således foretages fra start september til midt i oktober. Ved omfattende beskæring og fældning af træer skal det i hvert enkelt tilfælde 1) undersøges om der er flagermus i træet (konkret undersøgelse), og det skal vurderes om den økologiske funktionalitet kan opretholdes, hvis træet fældes/beskæres. Padder generelt: Ud fra det generelle kendskab til forekomsten af padder og disses krav til yngle- og rasteområder, vurderer Guldborgsund Kommune, at bilag IV-padden Grønbroget Tudse måske kan findes i og omkring vandhullet i strandengen. Træer og buske er egnede rasteområder for tudsen, der eksempelvis benytter bunker af kvas og grene eller krat som skjulested. Guldborgsund Kommune henstiller til, at man under arbejdet med at hæve diget er opmærksom på eventuelle rastende padder på og omkring diget. Hvis der observeres padder, skal de flyttes nænsomt uden at beskadige dem. Samlet vurdering Natura 2000 og Bilag IV: Med de foranstaltninger, der ovenfor er beskrevet, vurderer Guldborgsund Kommune, at hævning af diget ikke vil påvirke udpegningsgrundlagene for Natura områderne væsentligt og ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV eller ødelægge plantearter optaget på bilag IV. 16 samt beskyttelse af visse arter for at vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet, nr af 21. august Jf. Forvaltningsplan for flagermus, Naturstyrelsen, Miljøministeriet, 2013.

7 SIDE 7/15 Samlet konklusion Guldborgsund Kommune vurderer hermed samlet, at projektet, med at hæve diget som ansøgt, kan gennemføres. Vi gør opmærksom på Tilladelsen fritager ikke ansøger for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af arealet på og omkring diget for et i forbindelse med digets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen garanterer ikke for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet har udarbejdet vejledning i kystbeskyttelsesmetoder 18, se rapporten: Vi gør opmærksom på, at man i henhold til artsfredningsbekendtgørelsen og 14 ikke forsætligt må indfange eller slå visse vildtlevende dyr ihjel, ødelægge dem eller indsamle deres æg samt ikke forsætligt må plukke, opgrave eller ødelægge mv. visse vildtvoksende planter. Af dyr gælder det for alle padder og flagermus. Afgørelsen offentliggøres Afgørelsen bliver offentliggjort på under Afgørelser samtidig med, at afgørelsen meddeles 20. Du vil blive orienteret, hvis afgørelsen bliver påklaget. Klagevejledning 21 Du kan klage over afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Klagefrist Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt ansøger eller offentliggjort på Guldborgsund Kommunes hjemmeside. Hvem kan klage Klageberettigede vedrørende afgørelser efter loven er adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål vareta- 18 Jf. Vejledning i kystbeskyttelsesmetoder, Miljø- og Fødevareministeriet, Kystdirektoratet, Bekendtgørelse nr af om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt 20 Jf. 5 b i lov om kystbeskyttelse. 21 Jf. 18 og 18 a i lov om kystbeskyttelse.

8 SIDE 8/15 ger væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer. Miljø- og fødevareministeren og andre offentlige myndigheder. Hvordan klager man Klage skal ske ved brug af digital selvbetjening til Miljø- og Fødevareklagenævnet via Klageportalen på ét af følgende links eller Søg efter Klageportal ved brug af de to sidstnævnte links. Endvidere skal efterfølgende kommunikation om klagesagen ske via Klageportalen. Nævnet afviser en klage, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening på Klageportalen. Nævnet kan dog undlade at afvise en klage, hvis der er særlige forhold. Hvis du ønsker, at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Guldborgsund Kommune, på mail: telefon eller ved at sende et brev til Guldborgsund Kommune, Center for teknik og Miljø, Parkvej 37, 4800 Nykøbing F. Kommunen videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagegebyr I klageportalen sendes din klage automatisk til Guldborgsund Kommune. Klage er indgivet, når den er registreret i korrekt i Klageportalen, og når du har betalt klagegebyr. Privatpersoner skal betale et gebyr på 900 kr. Virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på kr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Du kan finde yderligere vejledning om gebyrordningen på Klageportalen. Virkning af at der klages Rettidig klage har opsættende virkning. Det betyder, at afgørelsen ikke må udnyttes før Klagenævnet har truffet afgørelse, med mindre Klagenævnet bestemmer andet. Guldborgsund Kommune kan bestemme, at uopsættelige reparations- og afværgeforanstaltninger skal iværksættes uanset rettidig klage. Eventuel domstolsprøvelse Fristen for et eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen fra bekendtgørelsen 22. Spørgsmål Spørgsmål til afgørelsen mv. kan rettes til Center for Teknik & Miljø ved Maya-Maria Madslund, tlf eller mail mama@guldborgsund.dk Med venlig hilsen Marlene Bendix Jensen Agronom Maya-Maria Madslund Miljøplanlægger b i lov om kystbeskyttelse.

9 SIDE 9/15 BILAG 1. Underretning om afgørelse: Naturrådgivningen A/S, Niels Riis, Kystdirektoratet, Geodatastyrelsen, EjendomDanmark, Fritidshusejernes Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, København, Dansk Ornitologisk Forening, Guldborgsund, Friluftsrådet Kreds Storstrøm, Museum Lolland-Falster, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund, Lokalt vandistrikt, v/christian Skotte, VKST, Hørte naboer (se vedr. høringen i bilag 2): Skovgårds Alle 88, 3500 Værløse Gårdrækkevej 2, 4840 Nørre Alslev Grynsevej 3, 4840 Nørre Alslev 2. Gennemgang af sagen Projektbeskrivelse I ansøgningen af har Naturrådgivningen bl.a. oplyst følgende: På østsiden af Vålse Vig på det nordvestlige Falster ligger der lavt terræn, som er beskyttet mod oversvømmelse af jorddiger, som vist på kort A i bilag 3. Området tilhører Orenæs Gods, som ønsker at sikre den største af lavningerne mod fremtidige oversvømmelser ved at forstærke og hæve det bestående dige, som her kaldes for Dige B. Se kort A i bilag 3. Dige B har været overskyllet med digebrud og oversvømmelser til følge i forbindelse med højvandshændelserne den 1. november 2006 og den 6. december Under de to højvandshændelser den januar 2017 og den 29. oktober 2017 var vandstanden i Vålse Vig igen lige ved at gennembryde diget, og hvis prognoserne om vandstande over kote 1,5 m havde holdt, var det sket. Ved et vandspejl i kote 2,0 m DVR90 vil der komme vand i haven til ejendommen Grynsevej 7 fra syd og øst samtidig med, at ejendommens adgangsvej fra øst vil blive oversvømmet. En privat pumpestation vil blive oversvømmet og ødelagt samtidig med, at 5,5 ha landbrugsjord vil blive oversvømmet. Ved et vandspejl i kote 2,3 m vil boligen blive oversvømmet. Ud fra besigtigelse, højdemodellen og de foreliggende højvandsdata anbefaler Naturrådgivningen, at diget hæves til kote 2,50 m DVR90 med et skråningsanlæg 1:3 mod havet og skråningsanlæg 1:2 mod land. Som følge af den nuværende pumpekanal og pumpestations placering (se kort B i bilag 3) tæt ind mod diget bør diget udvides mod kysten. Det projekterede dige er vist på kort C i bilag 3. Diget forventes hævet med tilført lerjord, idet det nuværende dige ryddes for bevoksning og afrømmes for muld, lerjorden indbygges, og diget afdækkes til slut med 0,10-0,20 m genudlagt muld, som tilsås med digegræsblanding.

10 SIDE 10/15 Det hævede areal af diget udgør m 2. Heraf udgør det eksisterende dige 732 m 2. Det nye dige inddrager 901 m 2 nyt areal, hvoraf 88 m 2 ligger på landbrugsjord. Det er oplyst i mails af fra Lars Wilhjelm og Naturrådgivningen, at der ikke er fundet tidligere afgørelser heller i tinglysningen, samt at det formodes, at diget er anlagt af tidligere ejere på et ukendt tidspunkt. I Danmarks Kystatlas er der ikke registreret et kystbeskyttelsesanlæg på strækningen, hvor diget hæves. Besigtigelse mm. Guldborgsund Kommune besigtigede sammen med Lars Wilhjelm området omkring diget den Guldborgsund Kommune konstaterede, at strandengen er beskyttet i henhold til 3 i naturbeskyttelsesloven, da engen er over m 2, er beliggende langs kysten, er lavtliggende i ujævnt terræn, er sumpet og har for strandeng karakteristisk plantevækst såsom bl.a. tagrørssump. Lars Wilhjelm oplyste under besigtigelsen, at buske og træer ville blive fjernet på havværts side af diget, der hvor hævningen af diget skal foretages, at vandet i drænene løber ud i strandengen og afvander markerne på denne måde, samt at der er en pumpe i den sydlige del af strandengen landværts diget, der ønskes beskyttet mod oversvømmelse. Pumpen bidrager til at afdræne markerne til strandengen. Lars Wilhjelm oplyste tillige, at strandengen bliver afgræsset. Det nuværende dige ligger med en krone på mellem kote 1,5 m og 2,3 m DVR90. Det ligger således højere i terrænet end strandengen. Diget er græsbeklædt med spredte træer og buske. 813 m 2 ( m 2, jf. ovenfor under projektbeskrivelse) af det nye dige-areal ligger på en ca. 9,6 ha strandeng, der er beskyttet i henhold til 3 i naturbeskyttelsesloven. De 813 m 2 udgør ca. 0,8 % af strandengsarealet. Søgning i Naturdatabasen i Danmarks Miljøportal Guldborgsund Kommune foretog søgning den 5. marts 2019 i Danmarks Miljøportals naturdatabase og konstaterede, at den 3 beskyttede strandeng, hvor diget ønsket hævet er habitatnaturtype, strandeng og besigtiget af Miljøstyrelsen den Det fremgår af besigtigelsen, at strandengen afgræsses af får bortset fra den vådeste del af tagrørssumpen, at strandengen er præget af fri dynamik samt at følgende strandengs-karakteristiske plantearter er fundet som bl.a.: Kødet hindeknæ, strandtrehage, strandasters, krybhvene, rød svingel, tagrør, strand kogleaks, harril, sandkryb og strandkarse. Høring Kystdirektoratet offentliggjorde ansøgning om tilladelse til højvandsbeskyttelse ved Grynsevej 7 mv. på Kystdirektoratets hjemmeside den 9. juli 2018 med høringsfrist den 31. juli 2018 med følgende tekst: Kystdirektoratet har modtaget en ansøgning om tilladelse til højvandsbeskyttelse i form af opsætning af et dige. Kystdirektoratet behandler ansøgningen efter kystbeskyttelseslovens 16, stk. 1, nr. 1 (LBK nr. 78 af 19. januar 2017, jf. lov nr. 46 af 23. januar 2018). Vi skal samtidig vurdere, om der skal udarbejdes en konsekvensvurdering i henhold til bekendtgørelsen om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår

11 SIDE 11/15 anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 896 af 21/06/2016). Vi skal samtidig afgøre, om projektet kræver en vurdering af virkningen på miljøet i henhold til bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (BEK nr. 448 af 10/05/2017). Vi kan oplyse, at det ansøgte projekt vil finde sted i umiddelbar nærhed af Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Bor og Hyllekrog-Rødsand. Med overdragelsen af sagen den 1. september 2018 fremsendte Kystdirektoratet en dokumentoversigt, hvor det fremgår, at følgende er blevet orienteret om/hørt i sagen den til : Lars Wilhjelm Naboer: Skovgårds Alle 88, 3500 Værløse Gårdrækkevej 2, 4840 Nørre Alslev Grynsevej 3, 4840 Nørre Alslev Danmarks Naturfredningsforening Dansk Ornitologisk Forening Fritidshusejernes Landsforening Ejendom Danmark Geodatastyrelsen Miljøstyrelsen Guldborgsund Kommune Med overdragelsen af sagen den 1. september 2018 fremsendte Kystdirektoratet en dokumentoversigt, hvor det fremgår, at der ikke er indkommet bemærkninger til sagen.

12 SIDE 12/15 3. Kortbilag Kort A - Naturrådgivningens kort om hævningen af diget.

13 SIDE 13/15 Kort B - Naturrådgivningens kort om hævningen af diget.

14 SIDE 14/15 Kort C - Naturrådgivningens kort om opbygningen af diget.

15 SIDE 15/15 4. Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet og Guldborgsund med kyster (H152, F82, F83, F85, F86) Natura 2000-området består overvejende af et marint areal. Landarealet udgøres af en mere eller mindre bred strimmel land langs det afgrænsede marine område. Strandenge med deres salttålende plantearter findes typisk som langstrakte bånd i kystlinjen. Bag disse, hvor kalkholdigt trykvand træder frem, optræder flere steder rigkær, og i baglandet, på morænejorden, af og til kalkoverdrev (jf. basisanalysen for Natura 2000-området). Udpegningsgrundlag for habitatområde H152 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog- Rødsand Naturtyper: Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140) *Kystlaguner og strandsøer (1150) Større lavvandede bugter og vige (1160) Rev (1170) Strandvolde med enårige planter (1210) Strandvolde med flerårige planter (1220) Klinter eller klipper ved kysten (1230) Enårig strandengsvegetation (1310) Strandenge (1330) Forklit (2110) Hvid klit (2120) *Grå/grøn klit (2130) Klitlavning (2190) Kransnålalge sø (3140) Næringsrig sø (3150) Brunvandet sø (3160) Kalkoverdrev (6210) *Surt overdrev (6230) Tidvis våd eng (6410) Urtebræmme (6430) Rigkær (7230) Bøg på mor (9110) Bøg på muld (9130) Bøg på kalk (9150) Ege-blandskov (9160) *Elle- og askeskov (91E0) * angiver prioriteret naturtype eller art Arter: Skæv vindesnegl *Eremit Bredøret flagermus Damflagermus Gråsæl Spættet sæl Stor vandsalamander Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområde F85 Smålandshavet nord for Lolland Arter: Knopsvane (rastende) Sangsvane (rastende) Grågås (rastende) Hvinand (rastende) Toppet Skallesluger (rastende) Havørn (ynglende og rastende) Rørhøg (ynglende) Blishøne (rastende) Klyde (ynglende) Fjordterne (ynglende) Havterne (ynglende) Dværgterne (ynglende)