SCREENING AF PLANER OG PROGRAMMER

Transkript

1 Navn på plan/projekt sags nr. Lokalplan Badeanstalt i Nysted (sags nr. 16/24877) Beskrivelse af planen/projektet (formål og omfang) Lokalplanen omfatter området ved den gamle kalkværksbro i Nysted, samt en del af den eksisterende parkeringsplads beliggende på matrikel nr. 26f Nysted Markjorder. Der eksisterer ikke en lokalplan for disse to områder, og derfor ønskes en lokalplan udarbejdet i forbindelse med, at Nysted Sauna & Badeklub ønsker at etablere en ny badeanstalt. Badeanstalten skal bestå af én bygning med faciliteter som sauna, omklædning, fællesrum og toilet på delområde A, så den ligger i forbindelse med badebroen. Derudover ønskes en toiletbygning etableret på den eksisterende parkeringsplads ved Skansevej (del af matr. 26f) til brug ved middelalderfestival, krolfklub mm. Screeningen Første del af skemaet, del 1, ( planens karakteristika og kendetegn ved indvirkningen ) er lagt tæt op af punkterne i bilag 2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer, mens resten, del 2, ( sandsynlig væsentlig indvirkning ) er gengivelse (og herunder en uddybelse) af overskrifterne i bilag 1,f, hvilket sikrer, at lovgivningen overholdes, og at der ikke bliver glemt noget i hht. til lovgivningen. DEL 1: I henhold til bilag 2 til loven at se faktorernes indbyrdes forhold. Planens karakteristika Omfang af afledte projekter og aktiviteter mht. beliggenhed, art, størrelse og driftsbetingelser samt tildeling af midler Omfang af indflydelse på andre planer Relevans for integreringen af miljøhensyn, herunder for fremme af bæredygtig udvikling Relevante afledte miljøproblemer Relevans for gennemførelse af anden miljølovgivning Kendetegn ved indvirkningen og det område, der kan blive berørt Indvirkningens sandsynlighed, varighed, hyppighed og reversibilitet Indvirkningens kumulative karakter Indvirkningens grænseoverskridende karakter Faren for menneskers sundhed og miljøet (f pga. ulykker) Indvirkningens størrelsesorden og rumlige udstrækning (det geografiske område og størrelsen af den befolkning, der kan blive berørt) Værdien og sårbarheden af det område, som kan blive berørt Særlige karakteristiske naturtræk eller kulturarv

2 DEL 1: I henhold til bilag 2 til loven at se faktorernes indbyrdes forhold. Overskridelse af miljøkvalitetsnormer eller grænseværdier og intensiv arealudnyttelse Indvirkning på beskyttet område nationalt eller internationalt Se nedenfor. DEL 2: Biologisk mangfoldighed Beskyttet natur herunder beskyttelseslinjer: Søer, åer, heder, enge, moser, skove, strande, kyster mv. Ca. 100 meter fra Lokalplanområdet ligger to vandhuller og en mose, som er registreret som beskyttede naturtyper i henhold til 3 i naturbeskyttelsesloven. Det vurderes, at tilstanden af naturtyperne ikke ændres ved gennemførelse af lokalplanen. Økologiske forbindelser, grønne områder, bynatur Skovrejsningsområder eller mulige fremtidige Fredede områder

3 DEL 2: Natura 2000-område I henhold til 13 i Planloven (LBK nr af ) må en lokalplan ikke stride mod en Natura plan. Der foreligger en Natura 2000-plan nr. 173 delvist i og omkring lokalplanområdet. Området omkring Kalkværksbroen herunder badeanstalten ligger inden for og P-pladsen ligger uden for Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet og Guldborgsund med kyster herunder Habitatområde nr. 152 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 83. Center for Teknik & Miljø vurderer, at udpegningsgrundlagene for Habitatområdet ikke bliver påvirket væsentligt, da de naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget ikke forekommer på det areal, hvor badeanstalten ønskes placeret. De arter på udpegningsgrundlaget, der eventuelt kan forekomme på arealet er bred-øret flagermus og damflagermus samt stor vandsalamander. Derudover kan en række af de fugle, der er på udpegningsgrundlaget raste i vandet ud for badeanstalten, det gælder f svaner, gæs og ænder. Opførelse af en badeanstalt på arealet vurderes ikke at ville påvirke flagermusenes yngle- og rastelokalitet, da arealet ikke er en egnet yngle- og rastelokalitet for disse. Arealet er heller ikke egnet for stor vandsalamander. Området ud for badeanstalten udgør ikke et væsentlig levested for fuglearter på udpegningsgrundlaget, jf. levestedskortlægningen for fuglearter, der danner grundlag for Natura 2000-planen. Udpegningsgrundlagene for Fuglebeskyttelsesområderne vurderes derfor heller ikke at blive påvirket væsentligt. Det skyldes også, at det er en opførelse af en badeanstalt på et begrænset areal på land. Det vurderes, at bilag IV-arter, som flagermus og padder, f kan fouragere og raste mv. omkring arealet, men at de ikke vil blive påvirket ved at opføre en badeanstalt. Bygningen kan derimod, når den er opført, muligvis udgøre en rastelokalitet for flagermus. Center for Teknik & Miljø vurderer, at det ansøgte ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området væsentligt. Center for Teknik & Miljø vurderer også, at det ansøgte ikke kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivets Bilag IV eller ødelægge plantearter optaget på Bilag IV. Det vurderes samlet, at gennemførelse af lokalplanen ikke vil påvirke Natura 2000-området væsentligt. Der skal derfor ikke udarbejdes en konsekvensvurdering. Det vurderes også, at lokalplanen ikke vil være i strid med Natura 2000 plan nr Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder fremgår nedenfor.

4 DEL 2: Flora og fauna Levesteder for særlige arter, truede arter og/eller bilag IVarter Se under Natura 2000-område samt nedenfor: Ca. 100 meter fra Lokalplanområdet ligger to vandhuller og en mose, som er registreret som beskyttede naturtyper i henhold til 3 i naturbeskyttelsesloven. Der er ikke fundet registrerede naturdata i de beskyttede naturtyper ved søgning i Danmarks Miljøportals naturdatabase den 13. oktober Det vurderes, at der vil kunne forekomme vandrene bilag IV-arter eller fredede arter af tudser og frøer samt flyvende flagermus på lokalplanområdet. Lokalplanområdet vurderes dog ikke at være en væsentlig lokalitet for hverken padder eller flagermus, jf. også ovenfor under Natura Det vurderes derfor, at gennemførelsen af planforslaget ikke kan beskadige bilag IV-plantearter samt ødelægge yngle- og rasteområder for bilag IV-dyrearter, jf. 7 stk. 2 i Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Ovenstående skal fremgå af redegørelsen til planforslaget, jf. 7, stk. 3. Vi gør opmærksom på, at man i henhold til Artsfredningsbekendtgørelsen1 10 og 14 ikke forsætligt må indfange eller slå visse vildtlevende dyr ihjel, ødelægge dem eller indsamle deres æg samt ikke forsætligt må plukke, opgrave eller ødelægge mv. visse vildtvoksende planter. Af dyr gælder det for alle padder og flagermus, jf. Bekendtgørelse nr. 867 af om fredning af visse dyre- og plantearter mv. indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt. Særlige spredningskorridorer for planter og dyr Jordbund Jordbunds- og geologiske forhold Jordforurening - forureningsklassificering Råstoffer Vand Grundvandsinteresser/ grundvandstand/afstand til boringer Udledning til overfladevand, risiko for spild til søer, åer, grøfter, dræn Kloakering og håndtering af spildevand Luft Emissioner (partikler, luftarter, trafikos) Lugt Nogen opvarmning sker vha. brænde. Det kan medføre begrænset gener i form af røg og lugt. Støv 1 Bekendtgørelse nr. 867 af om fredning af visse dyre- og plantearter mv. indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt

5 DEL 2: Klima Energiforbrug/-afgivelse: Opførelse, drift Vandstandsændringer f lavbundsområder, vandløb, kyster Vindforhold (f turbulens ved bygninger, skove mv.) Støj, lys og skygge Støj og vibrationer, maskin- og ventilations og transportstøj Trafikstøj, ændring af støjbelastning, omkringboende Lysgener, blink fra blanke, reflekterende overflader mm. Skyggevirkninger (skyggediagrammer) og øvrige naboforhold; nærhed, udsigt, indkig etc. Ressourceanvendelse Energiforbrug, opførelse, drift mv. Vandforbrug, kapacitet, recirkulation mv. Produkter, materialer, råstoffer: Genanvendelse, bæredygtig anvendelse Affald, genanvendelse, restprodukter, sortering Landskab Landskabsværdi og særlige landskabstræk Geologiske landskabsprofiler Kulturarv Kirker og deres omgivelser, beskyttelseslinjer Fortidsminder, beskyttelseslinjer Sten- - og jorddiger, beskyttelseslinjer Arkæologisk arv Bygningskulturel og arkitektonisk arv, bevaringsværdige bygninger Bymiljø og kulturmiljø Befolkning Demografi og socioøkonomiske forhold, arbejdspladser, omsætning, bosætning og skattegrundlag, trafikal tilgængelighed mv. Adgang til service, uddannelse og arbejde Boligforhold Menneskers sundhed Rekreation, friluftsliv, grønne områder, kultur og kunst * Der vil være energiforbrug ved opvarmningen. I projektet indgår sikring mod oversvømmelse. Ingen lavbundsareal på arealet. Se ovenstående. Kystnærhedszone *kulturmiljø

6 DEL 2: Risikoforhold såsom brand, eksplosion, giftpåvirkning o.l. Arbejdsmiljøhensyn, sikkerhed, beskyttelse Udviklingsmuligheder i f landområder Materielle goder Adgang til privat og offentlig service, forretninger Affaldshåndtering Forsyningsforhold lys, vand, varme, telekommunikation, digitalt netværk Infrastruktur Betydning for fremkommelighed lokalt og på det overordnede vejnet Ændringer i adgangsforhold Påvirkning af trafiksikkerhed i området BILAG UDPEGNINGSGRUNDLAG FOR NATURA 2000-OMRÅDE Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet og Guldborgsund med kyster (H152, F82, F83, F85, F86) Natura 2000-området består overvejende af et marint areal. Landarealet udgøres af en mere eller mindre bred strimmel land langs det afgrænsede marine område. Strandenge med deres salttålende plantearter findes typisk som langstrakte bånd i kystlinjen. Bag disse, hvor kalkholdigt trykvand træder frem, optræder flere steder rigkær, og i baglandet, på morænejorden, af og til kalkoverdrev (jf. basisanalysen for Natura 2000-området). Udpegningsgrundlag for habitatområde H152 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand Naturtyper: Arter: Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140) *Kystlaguner og strandsøer (1150) Større lavvandede bugter og vige (1160) Rev (1170) Strandvolde med enårige planter (1210) Strandvolde med flerårige planter (1220) Klinter eller klipper ved kysten (1230) Enårig strandengsvegetation (1310) Strandenge (1330) Forklit (2110) Hvid klit (2120) *Grå/grøn klit (2130) Skæv vindesnegl *Eremit Bredøret flagermus Damflagermus Klitlavning (2190) Kransnålalge sø (3140) Næringsrig sø (3150) Brunvandet sø (3160) Kalkoverdrev (6210) *Surt overdrev (6230) Tidvis våd eng (6410) Urtebræmme (6430) Rigkær (7230) Bøg på mor (9110) Bøg på muld (9130) Bøg på kalk (9150) Ege-blandskov (9160) *Elle- og askeskov (91E0) * angiver prioriteret naturtype eller art Gråsæl Spættet sæl Stor vandsalamander

7 Arter: Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområde F83 Kyststrækningen ved Hyllekrog-Rødsand Skarv (rastende) Rørdrum (ynglende) Knopsvane (rastende) Sangsvane (rastende) Sædgås (rastende) Mørkbuget Knortegås (rastende) Hvinand (rastende) Lille Skallesluger (rastende) Havørn (ynglende) Rørhøg (ynglende) Blishøne (rastende) Klyde (ynglende) Splitterne (ynglende) Fjordterne (ynglende) Havterne (ynglende) Dværgterne (ynglende) Mosehornugle (ynglende) Plettet Rørvagtel (ynglende)

8 Interne høringsparters yderligere Høringsparter - interne Natur og Miljø Vejenhed Planafdeling Andre Bemærkninger Resultat af MV-screeningen Plan mv. er vurderet i henhold til lovens 3 og 4 1. Planen fastlægger rammerne for anlægstilladelser til projekter, som er nævnt i lovens bilag 3 eller bilag 4? Ja Nej Begrundelse 2. Planen kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde VÆSENTLIGT? Det er vurderet at natur2000 områder ikke påvirkes. 3. Planen fastlægger rammerne for andre anlægstilladelser til projekter, som myndigheden vurderer kan få VÆSENTLIG indvirkning på miljøet? Ja Nej Begrundelse Skal plan/projekt/rammer for anlægstilladelser miljøvurderes? Det er vurderet at der ikke skabes væsentlige påvirkninger af miljøet og det vurderes hermed at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering. Udfyldes efter ekstern høring Ja Nej Hvilke Følgende myndigheder er blevet hørt, hvis område berøres af forslag til plan eller program (lovpligtigt) Følgende private organisationer er blevet hørt, hvis område berøres af forslag til plan eller program (ikke lovpligtigt)

9 Eksterne høringsparters Høringsparter - offentlige Miljøcenter Roskilde Lolland Kommune Vordingborg Kommune Bemærkninger Naturstyrelsen Slots- og Kulturstyrelsen Andre Høringsparter - private Museum Lolland-Falster Danmarks Naturfredningsforening Bemærkninger Dansk Landbrug Dansk Skovforening Dansk Ornitologisk Forening Greenpeace: hoering@nordic.greenpeace.org Andre Afgørelse På baggrund af ovenstående vurderes lokalplan 185 ikke at udløse krav om miljøvurdering, idet det vurderes at påvirkningen af miljøet er meget lille og dermed ikke væsentlig. Begrundelse Afgørelsen er truffet da det vurderes at miljøpåvirkningen i pågældende tilfælde er minimal. Klagevejledning Der kan klages over afgørelsen, for så vidt angår retlige spørgsmål, til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter offentliggørelsen. Der kan klages via Klageportalen, som findes via et link på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-iD. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 900 for almindelige borgere og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Du kan finde yderligere vejledning om gebyrordningen på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Ønsker I at få afgjort sagen ved domstolene, skal I starte retssagen inden 6 måneder efter afgørelsen er offentliggjort.