Hverdag med ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Transkript

1 Hverdag med ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

2 Kursusforløb Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Modul 3: Leve med ADHD - søvn, konflikthåndtering og søskende Modul 4: Livet med ADHD - kost og medicin 2 Psykiatri og Social

3 Dagens program Præsentation Pædagogiske strategier Pause 10 min Pædagogiske strategier Gruppedrøftelse Afrunding 3 Psykiatri og Social

4 Støttemuligheder Hvad kan vi gøre, så det ikke bliver barnets opmærksomhedsvanskeligheder, der fylder det hele i hverdagen? Tilpasning af miljøet Udvikling af kompetencer Udvikling af kompenserende strategier 4 Psykiatri og Social

5 Mental udtrætning og opladning

6 ADHD/ADD og afledelighed

7 Værktøj Forskellige børn kræver forskellige værktøjer. Værktøjerne skal tilpasses den enkelte. Der findes ikke nogen form, der passer alle. 7 Psykiatri og Social

8 Eksekutive funktioner 10% 80% 10% 1. arbejdsniveau: Er altid vågen og kræver minimal energi 2. niveau: Funktioner, der er automatiserede: vaner og rutiner. Kræver ikke ret meget psykisk energi. 3. niveau: Bevidst forarbejdning, der kræver eksekutive funktioner, fx. ved indlæring 8 Psykiatri og Social

9 Eksekutive funktioner Normal indlæringstrappe Tid 9 Psykiatri og Social

10 Eksekutive funktioner Indlæringstrappe, for børn med eksekutive vanskeligheder. Overindlæring og gentagelser Gentagelser Tid 10 Psykiatri og Social

11 Automatisering voksenstøtte ensartethed guidning At lære nye rutiner kræver automatisering gentagelser positiv stemning ingen forstyrrelser 11 Psykiatri og Social

12 Specifik tilpasning af miljøet Miljøstrukturering Visuel struktur og overskuelighed Struktur skabe /tøj Auditiv tilpasning (støj, musik m.m.) Strukturering af tid Strukturering af dagligdag Rækkefølge af opgaver, kalender Støtte via ure, musik m.m. Tilpasning af indhold Fysisk aktivitet Mad/søvn 12 Psykiatri og Social

13 Struktur og genkendelighed Hjælpe barnet til at få overblik Det er de voksnes opgave at forudse og forebygge Forberede og varsle f.eks. 10, 5, 2 min. før skift, brug f.eks. æggeur, Funtime eller TimeTimer Skift fra noget meget interessant til noget mindre interessant kræver ofte et viapunkt Struktur og faste rutiner, gerne med visuel støtte 13 Psykiatri og Social

14 Eksempel på skema for morgenrutine TØJ PÅ MORGENMAD BØRSTE TÆNDER SKOLETASKE MADPAKKE OG DRIKKEDUNK 14 Psykiatri og Social

15 Kom godt ud af døren, skema SKO JAKKE SKOLETASKE CYKELHJELM CYKELNØGLE 15 Psykiatri og Social

16 Eksempel på visuel oversigt over aftaler Emmas badeskema mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag Bad Svøm. Gym Bad Bad Bad 16 Psykiatri og Social

17 Eksempel på skema for en specifik rutine, der skal indøves 17 Psykiatri og Social

18 Udvikling af kompenserende strategier Kalender Budgetkonto Computer Farvede mapper Oversigtstavler Mobiltelefon, Ipad Pille æske Skemaer Æggeur Belønning Skærmning 18 Psykiatri og Social

19 Vær tydelig og konsekvent, undgå Psykiatri og Social

20 Positive rammer for udvikling Fokus på mestring Giv barnet anvisninger i stedet for forbud Ignorér barnets negative adfærd, men giv straks opmærksomhed ved positiv adfærd Beløn rolig adfærd med opmærksomhed Fortæl gode historier om barnet Skab rum for gode/sjove oplevelser 20 Psykiatri og Social

21 Tydelige voksne giver rolige børn Klare grænser, lav skriftlige husregler, der gælder for alle Den voksne bør tage positiv ledelse og undgå magtkampe Tydelige voksne giver rolige børn Klare præcise regler Giv to valgmuligheder Talesprog og Kropssprog skal passe sammen 21 Psykiatri og Social

22 Eksempel på visuelle husregler Husregler Her i huset: Taler vi pænt til hinanden Spiser vi kun slik om fredagen Hænger vi jakken op, når vi kommer hjem

23 Ordregn! Børn har ingen beskyttelse mod vores ordregn 23 Psykiatri og Social

24 Stilletid Strukturerede pauser på min. for at: genoplade. undgå ophobning af stimuli og efterfølgende kaossituation. kunne kontrollere eget temperament bedre. Idéer: Tegne, farve Mandala, lytte til stille musik, lave perler, lægge kabale, læse, strikke, gå en lille tur, trampolin etc. Mindre lystbetonede aktiviteter efterfølges af mere motiverende aktiviteter. Del opgaver op i mindre delopgaver, f.eks. borddækning. 24 Psykiatri og Social

25 Kontakt med et afledeligt barn Rolig fremtræden, evt. fysisk kontakt Gå tæt på barnet ved beskeder (ikke fra rum til rum) Klare, korte beskeder Øve øjenkontakt ved dialog (ikke ved skæld ud) Give positive handleanvisninger 25 Psykiatri og Social

26 Hjælp ved motorisk uro Fysisk berøring/massage/rolig musik Pauser med fysisk aktivitet Små aktive opgaver Nuldrebolde, Tangle, el. lign. Særlig pude, stol med fodstøtte, m.m. 26 Psykiatri og Social

27 Belønning motiverer til at honorere krav Udvælge et indsatsområde, som trænes med skema og klistermærker Et område, som barnet også selv synes, skal forbedres Fremhæve og fejre sejrene Belønningen justeres løbende efter barnets interesser (tænk i gratis glæder ) Opfølgning og opmærksomhed meget vigtig 27 Psykiatri og Social

28 Eksempel på belønningsskema 28 Psykiatri og Social

29 Gruppedrøftelse Har I erfaringer med støttesystemer? Har I erfaringer med at udvikle nye rutiner hos barnet? Har I erfaringer med håndtering af konflikter? 29 Psykiatri og Social

30 Afrunding Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Modul 3: Leve med ADHD - søvn, konflikthåndtering og søskende Modul 4: Livet med ADHD - kost og medicin 30 Psykiatri og Social