Vil vi Viben? -og de andre af agerlandets fugle?

Transkript

1 Vil vi Viben? -og de andre af agerlandets fugle?

2 Vil vi Viben? Hvorfor forsvinder Viben og de andre af agerlandets fugle? Disposition. Ca. 10 minutter til hver af de 3 første punkter: 1. Viben er ikke en fugl hvemsomhelst! Første spor. 2. Den karismatiske Vibe. Andet og tredje spor. 3. Ramt af tilbagegang, hvad kan der gøres? 4. Først Storken, nu Viben. 5. Spørgsmål/diskussion

3 Viben er ikke en fugl hvemsomhelst! Første spor. Forankringen i vores kulturhistorie: Symbolfuglen: Forårsbebuderen, mod(eromsorg), bondelandet Næsten nationalfugl, fra Sanglærke til Knopsvane Naturkanonarten: 1 ud af 12 fugle i Danmark. Folkekær Folkeminder: Varsler, overtro, talemåder m.m. Litteraturen: Helle Helle m. fl. Sangskatten og digtene Malerkunsten: Fynbomalerne, de mange Jens er Logoerne: DOF (fra 1906), Ullerslev Kommune (til 2007), m. fl. Stednavne: I landet (75), vejnavn (183 og nr. 3) Personnavne: Fornavn (1000), mellemnavn (1100) og efternavn (200)

4 Den karismatiske Vibe. To spor mere. Viben blev min skæbne.. frit efter W.C. Fields De 7 f er: Farver, form, flugt, findested, føde, fuglesang og formering Men hvad gemmer der sig egentlig under toppen? Kort portræt af Viben

5 Den på alle måder karakteristiske fugl

6 Undersøgelse af Viben ved Svendborg Vibeforåret: Ankomst, adfærd og ynglecyklus. Landbrug: Landbrugsdrift og afgrøder, måling af højde. Daglige obsbesøg fra 1. marts til og med 30. juni. Der er 122 dage. År Besøg Marker Ha

7 De 39 observationspunkter dækker 9 marker (M 1-M 9) Position for de 6-9 ynglepar i 2018

8 Resultat: Vibepar de seneste 8 år Afgrøde Vårbyg Spinat Vinterbyg Hvede Frøgræs Raps I alt Ynglepar Ynglepar Ynglepar Ynglepar Ynglepar Ynglepar Ynglepar Ynglepar

9 Vibeforåret og afgrøderne. Afgrødehøjde = 75 Vegetationshøjde under 15 cm foretrækkes. Afgrødehøjden skal være under 8 cm i tæt og 15 cm i mere åbne afgrøder. Der tolereres op til 30 cm, hvor planteafstanden er stor. EUROPEAN UNION MANAGEMENT PLAN FOR LAPWING Vanellus vanellus

10 = = æglægning og rugning 42 = ungeperiode

11 Min Svendborg aftale Min Svendborgaftale for interesserede landmænd har to elementer 1) Af naturindsatsen bruges op til 5000 kr. til Lærkepletter og våde Vibelavninger a) Dækning af udgifter til konsulenter b) Kompensation for tabt afgrødeindtægt 2) Af hensyn til naturen, screenes alle forpagtningsaftaler ved næste forhandling.

12 Manual til flere Viber på markerne Min manual er en operationel gennemgang af de virkemidler, der gavner Viben i landbrugslandet, beregnet på landmænd Viben: Skræddersyede ordninger tilpasset biologien Landmanden: Lette at etablere Ikke miste sin grundbetaling Holdes skadesløs

13 Manual til flere Viber på markerne De lavpraktiske forhold: 1. Vårafgrøder indgår i sædskiftet gerne op ad enge eller græsmarker med dyr 2. Kør udenom rederne 3. Afmærk rederne fx med svajestokke 4. Udfør forårets markarbejde i ét hug 5. Etabler både Lærkepletter og Vibelavninger 6. Sørg for kommunikation mellem traktorfører og driftsleder

14

15

16 Lærkepletter og vibelavninger danner mosaikker i landskabet

17 Lærkepletter og Vibelavninger danner mosaikker i landskabet

18 18

19 Viben på dagsordenen DOF blev i august 2015 inviteret til hilse-på-møde af den nyudnævnte minister for Miljø og Fødevarer. Med til mødet bragte man 10 eks. af min Manual til flere Viber på marken sammen med Jørgen Dams smukke billede, indrammet i glas. Formand for DOF, Egon Østergaard, sammen med Eva Kjer Hansen, ved en senere lejlighed. Hun var minister for Miljø og Fødevarer fra den 28. juni 2015 til den 29. februar 2016.

20 Viben på dagsordenen Et møde mellem DOF s formand Egon Østergaard og viceformand Lars Hvidtfeldt fra Landbrug og Fødevarer fra sidste år havde kun et punkt: Vibens nødlidende situation. Til venstre en artikel i Landbrugsavisen 30. marts Vi er utroligt glade for at vi kan samarbejde med ornitologerne om denne sag. Også i 2018 er der fulgt op på arbejdet og der var i marts igen møde med Viben som øverste punkt på dagsordenen

21 Viben på dagsordenen 10 er tallet! 1. Højst 10 % af markens areal 2. Vildtstriber må højst være 10 m bredde 3. Der skal være 10 m imellem 4. Lærkepletter og Vibelavninger må højst være 100 m² 5. De udvintrede pletter

22 Ramt af tilbagegang Agerlandets fuglearter er i stærk tilbagegang I de sidste 40 år er næsten 3 mio. forsvundet Landbrugslandets 22 fugle er Tårnfalk, Agerhøne, Vibe, Dobbeltbekkasin, Sanglærke, Landsvale, Engpiber, Gul Vipstjert, Hvid Vipstjert, Bynkefugl, Stenpikker, Sjagger, Gærdesanger, Tornsanger, Rødrygget Tornskade, Råge, Krage, Skovspurv, Stillits, Tornirisk, Gulspurv og Bomlærke. Inspirationen til mine beregninger stammer fra følgende oplysninger: Storbritannien har siden 1966 mistet 44 millioner fugle. Alle arter EU har siden 1980 mistet 421 millioner fugle. Alle arter Tyskland har på bare 12 år (fra ) mistet 12,7 millioner fugle. Alle arter I Frankrig er fuglebestandene gået tilbage med en tredjedel de sidste 15 år.

23 Landbrugsfuglene går mest tilbage Alle almindelige ynglefugle Skovfugle Landbrugslandsfugle

24 Brikker til puslespillet over Vibens tilbagegang Sædskifteændringer Kvæg på stald Negativ spiral Nedsat ynglesucces Knaphed på føde Våde lavninger tilsås Jagt i Sydeuropa Mere monotont marklandskab Strukturændringer Klimaændring Ændret prædatorprofil Færre våde habitater Manglende bevågenhed Forebyggende kure mod Vindmøller lungeorm, etc. Udbygning af infrastruktur Tromling af vårkorn og enge Gylle- og gødningsudbringning Tilgroning Traktose Hektarstøtte Biobrændsel Skovrejsningsprojekter Forstyrrelse Prædation af Produktionsoptimering reder og unger Færre vårafgrøder Kollision med luftledninger Forgubning af bestanden Reder ødelægges af maskiner Dræning Vedvarende græs på retur EU s landbrugsstøtte Kollaps?

25 Vibebestandens deroute

26 Fra indeks til antal: Viben som eksempel Indeks 1976: 100 Bestand 1976: (20.000/30)*100= par Bestand 2011: par Antal mistede individer: 1976: par 2016: par Mistet: par = * 2 = individer Alle landbrugslandsarter: 16 arter gået ned med Bemærk 1,8 mio. par 6 arter gået op med logaritmisk 0,3 mio. par skala Netto nedgang: 1,5 mio. par = 3 mio. individer Indeks 2011: 30 Bestand 2016: (20.000/30)*24= par Indeks 2016: 24

27 Bemærk logaritmisk skala Voksne: Spildkorn og ukrudtsfrø Unger: Bladlus og andre insekter Behøver bar jord til fødesøgning & solbadning Forsvinder med intensiveringen

28 Sanglærkebestandens deroute Samme svøbe: Ukrudtsfrø/spildkorn til voksne og insekter til unger

29 Antal frø pr. m², vinter Så tæt skal frøene ligge, før Sanglærken bliver mæt (450/m2) DK DK Robinson and Sutherland, 2002

30 Sanglærken har behov for adgang til åbne/lave afgrøder gennem hele ynglesæsonens 2-3 kuld for at kunne fange løbebiller m.v. Kræver høj afgrødediversifikation. Historien går den modsatte vej - Tilfældigt valgt eksempel, Jylland

31 Sanglærketerritorie 54: 5 afgrøder 1954 Sanglærketerritorie 93: 1 afgrøde 1993 Og udviklingen fortsætter: I perioden er den gennemsnitlige markstørrelse vokset med % på de gode jorde.

32 Oprør fra marken

33 Håbets gård i England, 181 ha Engelsk forsøgslandbrug med fuglevenlig dyrkning: Blomsterrige striber Frørige bræmmer Lærkepletter De fuglevenlige tiltag dækker bare 7% af dyrkningsarealet Antallet af ynglefugle øget med tre gange i løbet af 10 år Antallet af vinterfugle øget med seks gange

34 Sanglærken styrkes. Før og efter Lærketerritorier på Hope Farm, da den blev overtaget af RSPB i 2000 og ti år senere. Prøv selv at tælle, hvor meget bestanden er gået frem

35 Ramt af tilbagegang, hvad kan der gøres? Følgende forhold påvirker de arter, der er knyttet til det egentlige agerland ( agerlands-specialister ): Afgrødevalg Dyrkningsform Intensitet Landmandens holdning til småbiotoper og naturlige levesteder Det skal der til: Generelt mere natur, fx 10 % Flere vårafgrøder - især i tilknytning til enge og forårsarbejdet udføres i ét hug! Gerne tynd udsåning i markrande Vand-, tørke- og frostskadede pletter skal have lov at ligge Ekstensivering i form af Lærkepletter (2 stk. af 10 m² pr. ha) og Vibelavninger (barjordsarealer af robust størrelse på markblokke med Viber) Mosaik- eller stribedrift med vekslende afgrøder Gerne økologisk drift, subsidiært reduceret jordbehandling Flere dyr på græs

36 Ramt af tilbagegang, hvad kan der gøres? Robuste hegn gerne med tre rækker Hjemmehørende arter, gerne bær- og frugtbærende Lad gerne dødt ved blive tilbage. Langt mindre hårdhændet hegnspraksis Lad hegnets fodpose uskadt af markdriften Undgå hegn ved enge og Vibelavninger

37 Først Storken, nu Viben Storken kan man ikke undvære H.C. Andersen i Hvad fatter gør, det er altid det rigtige (1861) Viben kan man ikke undvære N. Andersen, Vibens enmandshær, i Kolding (11. oktober 2018)

38 Tak for opmærksomheden!