Dyrk også agerlandsfuglene.
|
|
- Ada Kvist
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dyrk også agerlandsfuglene. Ornitologiske optællinger og oplevelser i landbrugslandet er sjældne, men det bør opdyrkes: Der gemmer sig nemlig gode muligheder for at forøge vores viden om nogle af de folkekære fuglearters forekomst i et landskab under hastige forandringer. Optællingerne er foretaget med My Tracks og plottet ind på mobiltelefon. I artiklen forsøges tal fra Fyn og Langeland skaleret op til landsplan. Selvom 62 % af vores land er dækket af marker, er det sjældent, at ornitologer bevæger sig ud i landbrugslandet. Det er endnu mere sjældent, at der bliver lavet egentlige undersøgelser over fuglelivet derude. I punkttællingsprojektet efterlyser man jævnligt ruter ude i agerlandet, da disse er stærkt underrepræsenteret. Det er en skam, da der er brug for undersøgelser af vores almindeligt udbredte fuglearter i landbrugslandet. Jeg selv har de sidste 6 år foretaget undersøgelser af Vibens forekomst i landbrugslandet. Det er der kommet 6 rapporter ud af under overskriften Vibeforår i landbrugslandet, men også andre fynske ornitologer har undersøgt forholdene og tæthederne for nogle af vores endnu almindelige landbrugsfugle. Det er en nu toårig undersøgelse på Skovsgaard på Langeland af Sanglærke og Gulspurv i 2015 og Tornsanger i 2016 et godt bevis på. Ornitologerne Jan Holm Jensen, Johannes Hansen og i 2016 også Carsten Friager har udført disse undersøgelser og anvendt interessante optællingsmetodikker samtidig med, at de giver nøjagtige talangivelser for de tre arter, der på grund af landbrugslandets store udstrækning hører til blandt vore 10 mest udbredte og almindelige fugle. Alene derfor bør kendskabet til resultaterne udbredes til en større kreds af fuglefolk. Samtidig har jeg leget med at skalere talangivelserne og tæthederne op til et kvalificeret bud for hele Danmark. Et sådant yngleestimat kan være med til at præcisere vores viden om, i hvilken størrelsesorden bestandene for nogle af vores almindeligste fugle er. Der ligger endvidere en viden med naturpolitisk indhold gemt i at følge bestandene i det landbrugsland, hvor forholdene for de vilde fugle ændres med raketfart i takt med at driften intensiveres og naturen presses ud. I tilfældet Skovsgaard er driften økologisk og alene det faktum kan føre til overvejelser over, hvordan tingene i det konventionelle landbrug kunne se ud, hvis ikke afgrødeprofil, kunstgødning, sprøjtning og dræning spillede så stor en rolle og hvis kreaturer i større omfang kom på græs om sommeren. 1 Markplanen for det økologiske gods Skovsgaard i Det ses, at flere afgrøder er usædvanlige for traditionelt brug. Arealet udgør 252,5 ha, og ca. 100 ha er er vedvarende græs og som derfor ligger udenfor egentlig omdrift.
2 Skovsgaard Gods på Langeland er ejet af Danmarks Naturfond og er sammenlagt på 390 ha, heraf er de 252 ha underkastet drift som landbrug. Resten er skov, og de stadig mange levende hegn mellem markerne, talrige beskyttede småsøer og grønne engområder udgør sammenlagt en bedrift, som tilbyder gode muligheder for en høj grad af artsmangfoldighed. I Fugle og natur 2011 (nr. 2 og 3) eller se her, gav Nis Rattenborg et bud på de almindeligste fugles bestande på Skovsgaard, i øvrigt i sammenligning med to andre økologiske godser, nemlig Knuthenlund på Lolland og Svanholm i Hornsherred. Nis fandt på baggrund af sine optællinger for 124 ha af Skovsgaards landbrugsjord, at Sanglærken ynglede med en samlet bestandstæthed på 61 kuld pr km 2. Han gennemførte to optællinger for også at få andet kuld registreret (tallene er 49 førstekuld og 32 andetkuld, som han altså sammenlagt anslår til 61 kuld pr 100 ha=1 km 2 ). Ved sidste års undersøgelse på 213 ha af landbrugsarealet fandt holdet fra Skovsgaard tætheden til 23 par pr km 2, altså en stor forskel, som formentlig kan forklares ved forskellig optællingsmetodik, idet man kun gik markerne igennem en gang, svarende til første yngleperiode, men måske spiller også et generelt fald i antallet af ynglende Sanglærker ind. Optællingerne i 2015 af Sanglærker (og Gulspurve) blev foretaget med følgende spændende metodik: Agerlandet på 213 ha blev opdelt i 20 sektioner svarende til dyrkningsplanen og på 3 dagsture med mødetidspunkt ved solopgang blev således alle markerne vandret igennem. Optællingerne er foretaget på en mobiltelefon med apperne My Track i 2015 (Geo Tracker i 2016), suppleret med lommebog. Bemærkningerne blev så uploadet på et aktivt Googlekort. Der blev som nævnt i 2015 foretaget tre dagsture (19. marts, 9. april og 30. april), som alle falder i første yngleperiode. Sanglærke. Et dejligt foto af Poul Brugs Rasmussen, lige til at blive i forårshumør af. 2
3 Her er vist et skærmdump af det aktive Googlekort for sektion 1-12 fordelt på fem første ruter, foretaget 19. marts og 9. april. Kommentarer til den enkelte nål er til venstre. Nåle og kommentarer aktiveres med cursoren på det aktive kort. Start er markeret med grøn dråbe, slut med rød. Resten af ruterne i tilsvarende skærmdump fra den 9. og 15. april 2015 for sektion fordelt på 3 ruter. GPSpositioner er indlagt i programmet og bevægelsesfart og tidsforbrug kan udregnes. Som det ses, så har ruten bevæget sig både gennem marker og langs levende hegn. Der skal derfor lodsejertilladelse forud for optællingen. Det er påvist, at såfremt lærkebestanden skal opretholdes, så skal der udruges to kuld, hvilket stiller krav til afgrødeprofilen, da der stadig ved andet kuld skal være bare eller sparsomt bevoksede områder tilstede i 3
4 markerne. Det kan være tilfældet i sent såede afgrøder som vårkorn eller rækkeafgrøder som kartofler, roer eller majs. Det var i 2015 nødvendigt med de to kort, da Google Maps kun tillod privatpersoner at uploade 5 lag pr kort, og normalt vil en rute på telefonen blive til et lag på kortet. Ved optællingen i 2016 kunne det klares med kun et kort, da loftet i mellemtiden er blevet hævet til 10 lag. Alligevel blev der i 2016 valgt en anden strategi med 21 ruter, hvor de 21 rutefiler blev sammensat til én stor rutefil, som blev til et lag på kortet. Syngende Gulspurv. Foto: Poul Brugs Rasmussen. Det havde selvfølgelig været spændende at lave tilsvarende dækning af Sanglærke og Gulspurv i 2016, men i stedet valgte man at tælle Tornsanger op med samme metodik. Næppe nogen anden dansk fugl er tættere knyttet til de levende hegn, så for at gøre registreringen så komplet som mulig blev ruten lagt langs med de levende hegn. I optællingerne er hver syngende han vurderet til at repræsentere et par. Netop de levende hegn bevares attraktive for Tornsangeren gennem en beskæringscyklus på 15 år. Kortet viser et tilsvarende skærmdump af ruter og markeringer for Tornsangeren på Skovsgaard i Som det ses, følger ruterne de levende hegn. Der blev i alt optalt 61 syngende fugle på de tre optællingsdage. Næsten 17 km er ruterne sammenlagt, og der er en gennemsnitlig afstand på 278 m mellem registreringerne. Det giver en yngletæthed på 3,6 par pr løbende hegnskilometer. 4
5 Tabel over de 21 ruter for optælling af Tornsanger i Dato Rute nr. Tidspunkt Længde, km Antal SY m mellem hver rede Bemærkninger 9. juni , Størst tæthed , , , , Atypisk, rundt om park 13. juni , , Lavest tæthed , , , , , , juni , , , , , , , , Ialt 16, Vil man prøve at perspektivere resultaterne til en lidt større målestok, ligger det snublende nær at grave oplysninger om den samlede længde af Danmarks levende hegn frem. Dem har vi ca km af. Skalerer vi det langelandske Tornsangertal på 3,6 par pr. km op, skulle det give en landsbestand på ca par. Det er jo kun 10 % "forkert" i forhold til punkttællingsprojektets angivelser på par. Der kan jo selvfølgelig afvejes forskellige ting, men hvorfor ikke tale i overskrifter? Og lege videre med tallene, som der jo var fra Langeland for både for Sanglærke og Gulspurv. Sammen med Tornsangeren, er netop Sanglærke og Gulspurv blandt vore mest almindelige ynglefugle tilknyttet landbrugslandet. I tabellen ses den nyeste opgørelse, som har været publiceret i Fugle og natur 2014 nr. 2, og som DOF s nyhedsbrev 29. april Top 10 over Danmarks mest almindelige ynglefugle i Nr. Art Antal par 1 Solsort Bogfinke Sanglærke Musvit Grønirisk Gråspurv Skovspurv Munk Tornsanger Gulspurv Prøver man at perspektivere de langelandske tal for Sanglærke, som jo dels i 2011 blev optalt af Nis Rattenborg, dels i 2015 af optællingsholdet for Skovsgaard, skal man holde sig for øje, at der er km 2 landbrugsjord, og derfor vil 2011-tallene med en førstekuldstæthed på 49 par pr. km 2 nå op på en hypotetisk Danmarksbestand på par, mens optællingsholdets mere beskedne opgørelse på 23 par pr km 2 blot giver par, hvis der kun regnes med at landbrugslandet som helhed huser en lærkebestand. Dette sidste tal ligger under bestandsopgørelsen til venstre. Et gennemsnitstal ville måske være mere troværdigt, det lander på par, altså mindre en mio. par. Forsøger man samme beregningsmetode for Gulspurven på baggrund af 2015-tallene fra Skovsgaard, hvor tætheden blev opgjort til 20 par pr. km 2, vil det munde ud i en samlet landsbestand på par. 5
6 Hegnsforvaltningen er vigtig og afslører derfor et større tal end DOF s bud fra Ser man på tallene fra de foregående årtier, synes tallet ikke at være grebet ud af den blå luft. Det er vel i virkeligheden ud fra sådanne beregninger, at der er sat tal på vores ynglefuglebestande. Nøjagtige talangivelser ganges op med den pågældende arts biotoper for hele landet. Hver gang, der kommer en ny og nøjagtig undersøgelse af fuglene ude i naturen, vil vores kendskab til de reelle bestandsstørrelser forøges. Mens vi venter på Atlas III s løfter på baggrund af TimeTælleTurene over hele landet for de ca. 40 mest almindelige ynglefuglearter, vil disse feltornitologiske undersøgelser være af stor værdi. Danmarks 10 mest almindelige ynglefugle Her er en top-10 over de mest almindelige ynglefugle for tre årtier. Tallene er angivet i par erne: 1 Solsort Bogfinke Sanglærke Gråspurv Musvit Løvsanger Gulspurv Grønirisk Stær Gærdesmutte erne: 1 Solsort Bogfinke Sanglærke Gråspurv Musvit Stær Løvsanger Gulspurv Grønirisk Skovspurv Tornsangeren er fremfor alt karakterfugl for de levende hegn. Der kan være grund til at være bekymret for, om den fremover vil blive ved med at være blandt vores 10 mest almindelige ynglefugle. Med den hast de levende hegn forsvinder i den grønne omstillings hellige navn, bliver 3,6 par Tornsangere hjemløse for hver løbende hegnskilometer, der bliver hugget til flis. Foto: Poul Brugs Rasmussen. Og hvordan var det så lige med Viben, som jeg kort nævnte på side 1? Har vi da også noget at bygge dens bestandsstørrelse på? Javist, jeg har både været i litteraturen og jeg har været i felten, så på næste side er de tilsvarende tal, som jeg er nået frem til, præsenteret på baggrund af følgende kildeangivelser. Holstein: Fuglelivet paa Einsidelsborg Gods. DOFT 20. årg., hæfte II, september 1926 Steensberg. Brev med angivelser om et vibepar for hver 4-5 tdl. Hald-Mortensen: Status over Den danske Dyreverden, 1971 og mailkorrespondance. Olsen: Danmarks fugle -en oversigt. DOF Thorup: Breeding Waders in Europe International Wader Studies 14, BirdLife Species. Factsheet. DOF.dk Andersen: Vibeforår I landbrugslandet. doffyn.dk og DOF s publikationsbase 2000 erne: 1 Solsort Bogfinke Sanglærke < 4 Musvit > 5 Gråspurv < 6 Grønirisk > 7 Skovspurv > < 8 Løvsanger < 9 Stær < 10 Gulspurv < Tre tabeller over de 10 mest almindelige danske ynglefugle. Kilder: 1980 erne: Braae & Kayser, Hvor mange fugle yngler i Danmark. Fugle erne: Jakobsen, Hvor mange fugle yngler i Danmark? DOFT nr erne: DOF s hjemmeside, her er benyttet middeltallet, idet tallene var opgivet i interval, her er desuden tendensen angivet. 6
7 Et ædrueligt forsøg på at talsætte den danske Vibebestand gennem de seneste ca. 100 år. I sandhed ikke en optimistisk øvelse, men desværre realistisk nok, selvom tidligere tiders bestandsopgivelser især beror på skøn. Forudsætningerne er givet i kilderne, men Poul Hald-Mortensens tal er beregnet ud fra to parametre i forhold til Danmarks areal, henholdsvis landbrugsareal. Mine egne tal nederst er beregnet på baggrund af mine optællinger vest for Svendborg ud fra et gennemsnitstal for årene og skaleret op. År Kilde Par/ha Ha Omregnet til Danmark V. Holstein 0, J. Steensberg 0, P. Hald-Mortensen 0, Punkttællingerne K. M. Olsen K. M. Olsen O. Thorup BirdLife/DOF N. Andersen 0, Udarbejdet af Niels Andersen, december
Det nye fugleatlas - følg med online. Atlas III - Dansk Ornitologisk Forening
Det nye fugleatlas - følg med online Atlas III - Dansk Ornitologisk Forening Fugleatlasset registrerer alle ynglefugle i hele Danmark Det nye fugleatlas (Atlas III) er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF)
Læs mereAmatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov
Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Området ved Lehnskov ligger i den allervestligste udkant af Svendborg, Rantzausminde, som ses til højre. Skoven og kysten er meget benyttede til
Læs mereVil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011
Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt
Læs mereAtlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse
Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen Sådan arbejder DOF for fuglene Kort
Læs mereHegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.
Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når
Læs mereFuglebestandes udvikling I tid og rum: Betydning af citizen science-baseret fugleovervågning for naturforvaltning
Fuglebestandes udvikling I tid og rum: Betydning af citizen science-baseret fugleovervågning for naturforvaltning Charlotte M. Moshøj, Thomas Vikstrøm, Timme Nyegaard, Henning Heldbjerg. Dansk Ornitologisk
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk
Læs mereLærkepletter. Sanglærken synger i lærkepletterne. vfl.dk
Lærkepletter Sanglærken synger i lærkepletterne 2013 vfl.dk Foto: Lars Holm Hansen, DOF Vestjylland. Lærkepletter midt i marken. Titel: Lærkepletter Forfatter: Cammi Aalund Karlslund Udgave: 1. udgave,
Læs mereHegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.
Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når
Læs mereGenerelt om hjemmesiden.
Velkomsthilsen til dig der er ny på DOF Fyn webben. Kære nye bruger. Velkommen til den nye hjemmeside for DOF Fyn. Vi vil her give dig en guide til siden, som vi håber at du får gavn af. Generelt om hjemmesiden.
Læs mereDe største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.
Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.
Læs mereVejledning til TimeTælleTure (TTT)
Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter
Læs mereBILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.
BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h
Læs mereRød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt
Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede
Læs mereRød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen
Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til
Læs mereHavørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen
30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand
Læs mereYnglefugle på Hirsholmene i 2008
Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,
Læs mereAtlas III. Vejledning til feltundersøgelserne. Dansk Ornitologisk Forening 2013 Revideret udgave august 2015
Atlas III Vejledning til feltundersøgelserne Fotograf: Ulrik Bruun Dansk Ornitologisk Forening 2013 Revideret udgave august 2015 Dansk Ornitologisk Forening Vesterbrogade 140 1620 København V Tlf. 33 28
Læs mereSkemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal
LEKTION 3D TÆL NATUREN DET SKAL I BRUGE Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal Lommeregner LÆRINGSMÅL 1. I kan bruge procent (Tal) 2. I kan lave diagrammer ud fra tabeller (Statistik)
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2014
Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereYnglefugletællinger 2010
Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...
Læs mereRørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009
09-013 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse
Læs mereNatur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde
Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Landdistriktsprogram 2007-2013 Jordbrugeren har traditionelt
Læs mereIndhold. Atlas III nyhedsbrev marts Vandstær. Foto: John Larsen.
1 Indhold Tak for fire flotte feltsæsoner!... 2 Vil du være med til at kvalitetssikre kvadrater?... 3 Vil du være med til at udføre en TTT-test i landbrugslandet?... 3 Ændret ynglekriterium... 4 Resultaterne
Læs mereDe 114 småsøers land.
De 114 småsøers land. Nogle naturpolitiske strøtanker. I mine årlige afrapporteringer, kaldet Vibeforår i landbrugslandet, har jeg defineret et undersøgelsesrektangel på ca. 1250 ha vest for Svendborg.
Læs mereStor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004
Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004 Stor Tornskade i Halkær Ådal syd for Vegger den 8. oktober 2008 kl. 11.15. Af Brian Nilsson Indhold Forsiden 1 Indhold 2 Forord 2 Observationerne,
Læs mereYnglende fugle ved Storesø-Lyngen Statusopgørelse. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S
Statusopgørelse Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer 3621500038 Projektleder Erik
Læs mereVil vi Viben? -og de andre af agerlandets fugle?
Vil vi Viben? -og de andre af agerlandets fugle? Vil vi Viben? Hvorfor forsvinder Viben og de andre af agerlandets fugle? Disposition. Ca. 10 minutter til hver af de 3 første punkter: 1. Viben er ikke
Læs mereVandfugle i Utterslev Mose
Vandfugle i Utterslev Mose NOVANA 2006 Rapport udarbejdet af CB Vand & Miljø, november 2006. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG RESUMÉ...2 METODE...3 RESULTATER...4
Læs mereSTATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Læs mereTitel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl
Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A167 Version: 1 Oprettet: 21.02.2017 Gyldig
Læs mereSå er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.
Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en
Læs mereTur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015
Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2015
Ynglefuglene på Tipperne 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs mereSådan beregner du opfyldelse af grønne krav
Sådan beregner du opfyldelse af grønne krav Indhold 1 Sådan udfylder du siden... 1 2 Opdatér hver gang du retter i oplysningerne... 3 3 Hvis du ikke opfylder de grønne krav... 3 3.1 Ombytning af omdriftsareal...
Læs mere30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.
30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:
Læs mereConstant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007. Af Peter Søgaard Jørgensen
Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007 Af Peter Søgaard Jørgensen Constand Effort Site (CES) projektet fik trods sin lange historie i flere europæiske lande først sin start i Danmark i 2004
Læs mereOptællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012
Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereStatus og tiltag for fuglenes diversitet
Status og tiltag for fuglenes diversitet COWI - biodiversitetsseminar 24. april 2009 Henning Heldbjerg, Dansk Ornitologisk Forening Status og tiltag for fuglenes diversitet DOF s fugleovervågning Viden
Læs mereFUGLE VED VÆNGE SØ 2014
FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset
Læs mereOvervågning af Løvfrø Kolding kommune 2009
Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT
Læs mereOpsamling på atlaslejrene i Thy, Søhøjlandet og Vendsyssel i Af Timme Nyegaard og Michael Fink Jørgensen
Opsamling på atlaslejrene i Thy, Søhøjlandet og Vendsyssel i 2017 Af Timme Nyegaard og Michael Fink Jørgensen I 2017 blev der planlagt og gennemført hele 3 atlaslejre fra centralt hold. Formålet med lejrene
Læs mereYnglefugle på Tipperne 2013
Ynglefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. november 2013 Ole Thorup & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereTitel: Overvågning af natravn Caprimulgus europaeus som ynglefugl
Titel: Overvågning af natravn Caprimulgus europaeus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A166 Version: 1 Oprettet: 26.02.2017
Læs mereYnglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S
Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer
Læs mereVejledning og beskrivelse til kørselsappen Min Kørsel
Kort beskrivelse Det er muligt via en ios, Android eller Windows baseret app, for medarbejderen at foretage indberetning af egen kørsel. Kørsel kan registreres direkte fra medarbejderens smartphone eller
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereIndhold. Atlas III nyhedsbrev marts 2019
1 Indhold Afsluttende årsmøde og festkonference i 2020!... 2 I fuld gang med atlasbogen... 3 De 18 udvalgte arter færdigbearbejdet... 3 Fuld gang i analyser og databearbejdning... 4 Nyt fra EBBA2... 4
Læs mereVejledning til Excel-ark til Kappaberegning
Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning Jan Ivanouw 16. december 2008 Om interraterreliabilitet og Kappaberegning Formålet med Kappaberegning er at vurdere hvor god overensstemmelse der er mellem to
Læs mereYnglefugle på Tipperne 2012
Ynglefugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. oktober 2012 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereTitel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl
Titel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A112 Version: 2 Oprettet: 20.02.2018
Læs mereGrønt krav om flere afgrødekategorier på bedriften
Grønt krav om flere afgrødekategorier på bedriften Indhold 1 Opdatér, hver gang du retter i oplysningerne... 2 2 Sådan beregnes antal afgrødekategorier felt G1 til G7... 2 3 Sådan beregnes kravet om flere
Læs mereEfterbehandling og natur i råstofgrave
Efterbehandling og natur i råstofgrave Vilkår til efterbehandling afhængig af politiske vinde Andre hensyn og interesser Eksempel fra grusgrav på Nordfalster Bidrag til øget biodiversitet i et området
Læs mereTitel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl
Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: A106
Læs mereTitel: Overvågning af tinksmed Tringa glareola som ynglefugl
Titel: Overvågning af tinksmed Tringa glareola som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A139 Version: 2 Oprettet:
Læs mereNatur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?
Natur- og vildtpleje Mange landmænd og jægere plejer eksisterende natur og etablerer ny natur, men det kan være svært at overskue, hvor man skal starte, og hvilke regler der gælder. Derfor har Danmarks
Læs mereHalsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø!
Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø! Udarbejdet af Rana-Consult v. Peer Ravn 2011 Forslag til oprettelse af kommunal naturpark på arealer
Læs mereScanbird Extremadura 26.4-3.5 2015
Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Fugle-, patterdyr- og orkidéliste Foto: Stor Hornugle i Storke-koloni 30/4-15 Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og selvfølgelig ikke set af alle i gruppen.
Læs mereMANUAL - Joomla! Version 1
MANUAL - Joomla! Version 1 Indhold Retningslinjer for hjemmesiden... 2 Log ind... 2 Ret i en artikel, der allerede er oprettet... 3 Opret ny artikel... 6 a) Skriv direkte i tekstfelt... 7 b) Indsæt tekst
Læs mereDansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland
Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet
Læs mereRapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen
Rapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen I starten af 2009 blev en forbedret onlineversion af DOFbasen taget i brug. Der optræder nu følgende
Læs mereTitel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl
Titel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A103 Version: 2
Læs mereBestyrelsesmøde 4.9. kl. 19 hos Bjarne, Borgmesterløkken 3, 2tv, Sønderborg
Bestyrelsesmøde 4.9. kl. 19 hos Bjarne, Borgmesterløkken 3, 2tv, Sønderborg Afbud Ole og Jan Dagsorden: 1. Godkendelses af referat Godkendt Opfølgning fra sidst: Tidspunktet for stop af gravning i klæggraven
Læs mereTitel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl
Titel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A111 Version: 1 Oprettet: 15.03.2018
Læs mereEt lille lys i mørket. Opdatering 2015 på Vibeforår i landbrugslandet.
Et lille lys i mørket. Opdatering 2015 på Vibeforår i landbrugslandet. Indhold Et lille lys i mørket. Opdatering 2015.2 Lidt om min undersøgelse. 3 Ankomst til landbrugslandet. 4 Vibeforåret 2015. 5 Vibemarkernes
Læs mereSanglærke. Vibe. Stær
Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i
Læs mereDen røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark
Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet
Læs mereKonsolidering og fokusering 2013-16
Konsolidering og fokusering 2013-16 Med strategien DOF 2013-2016 sætter Dansk Ornitologisk Forening endnu en gang mål for de kommende års aktiviteter. Strategien er blevet til i et samarbejde mellem DOF
Læs mereReferat af Dansk Ornitologisk Forenings Repræsentantskabsmøde 18. og 19. november Dalum Landbrugsskole
Referat af Dansk Ornitologisk Forenings Repræsentantskabsmøde 18. og 19. november 2017 Dalum Landbrugsskole 1. Valg af dirigenter og referenter Medlemmerne af repræsentantskabets forretningsudvalg, Jette
Læs mereDe store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark
De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden
Læs mereRegnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner
Regnetest B: Praktisk regning Træn og Test Niveau: 9. klasse Med brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag Et forskningsprogram
Læs mereKMD vejledning til Min Kørsel (Web APP)
Web appen Min Kørsel bruges til indberetning af medarbejderens egen kørsel. Kørselsregistrering indtastes manuelt af brugeren med registrering af start og stop-adresse. Hertil er der mulighed for automatisk
Læs mereYnglefuglene på Sprogø i 2018
Ynglefuglene på Sprogø i 2018 Tekst: Peter Pelle Clausen 2018 Naturkonsulent.dk Udarbejdet for Sund og Bælt A/S 1 Indhold Sammenfatning 3 Ynglepar, kystfugle 4 Oversigt over udviklingen i antallet af kystfugle
Læs mereTrin for trin-guide til Fællesskema 2019
Trin for trin-guide til Fællesskema 2019 Først tilknytter du et markkort... 1 2. Hent marker fra IMK til fællesskemaet... 3 3. Hent resten af dine oplysninger fra sidste års Fælleskema... 4 4. Beregn om
Læs mereAfregning af rejser på Mit HK
Afregning af rejser på Mit HK HK 28-06-2018 1 af 10 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. 2. INDLEDNING 3 2.1 Find afregning på Mit HK 3 3. UDFYLDNING AF AFREGNING 4 3.1 Kørsel i egen bil 5 3.2 Udgiftsposter 8 3.3 Intet
Læs mereHvad er min rolle som kvadratansvarlig?
Hvad er min rolle som kvadratansvarlig? Som kvadratansvarlig skal du: sikre og koordinere, at kvadratet bliver dækket tilstrækkeligt mht. alle arter, at der gennemføres tre TimeTælleTure, samt at der sker
Læs mereASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted
Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning
Læs mereSådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling
Sådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling Indhold 1 Indtegn alle marker og hent dem til markplanen... 1 2 Hvilke marker skal anmeldes... 2 2.1 Økologisk produktion... 2 2.2 Juletræer og pyntegrønt...
Læs mereYnglende fugle ved Skenkelsø Sø Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S
Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer
Læs mereBeregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur
Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Læs mereRAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR
RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR Mandag d. 17. juni: Gråkragetur til Kølsen-Skals Engsø. Bedre vejr til en tur kan man næppe ønske sig, og der var da også møde 30 deltagere frem denne dag, så parkeringspladsen
Læs mereHvidbog over høringssvar til Natura 2000-handleplan
1 Hvidbog over høringssvar til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Sydfynske Øhav (Natura 2000-område nr. 127) Høringsperiode fra 20. oktober til 15. december 2016. Der er kommet i alt 7 høringssvar, der
Læs mereLøvfrøforekomster i Fredericia Kommune 2017
Løvfrøforekomster i Fredericia Kommune 2017 Fredericia Kommune Trafik & Natur 2017 Rapport udfærdiget af: Amphi-Consult v. Peer Ravn Løvfrøforekomster i Fredericia Kommune, 2017 Moniteringen er gennemført
Læs mereForpagtning af nød og lyst
Juni 2017 Forpagtning af nød og lyst Baggrund Landbruget har siden starten af 80 erne oplevet en støt stigning i arealet af forpagtet jord. Notatet gengiver den hidtidige udvikling, den forventede udvikling
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mere6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ
6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6 Af +HQQLQJ(WWUXSRUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJYHG%UDEUDQG6. Ved Brabrand Sø har Danmarks Ringmærkerforening i
Læs mereForslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke
Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø
Læs mereSkovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.
Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er
Læs mereTitel: Overvågning af bramgås Branta leucopsis og Edderfugl (Somateria mollissima) som ynglefugl
Titel: Overvågning af bramgås Branta leucopsis og Edderfugl (Somateria mollissima) som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.:
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet
Læs mereTitel: Overvågning af hedelærke Lullula arborea som ynglefugl
Titel: Overvågning af hedelærke Lullula arborea som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A175 Version: 1 Oprettet: 14.02.2018
Læs mereBavn Plantage (Areal nr. 44)
Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet
Læs mereBjarne Nielsen : Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT),
Foreningsmeddelelser Bjarne Nielsen : Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT), 1906-2006 Årg. 01 1906-1907 1-2 I -III Generalforsamlingen [Stiftende, 15. Oktober 1906] 1-2 III - IV Love for Dansk
Læs mereDu modtager en mail, når arrangøren af dit møde/kursus/arrangement har gjort klar til afregning, typisk få dage efter kurset er gennemført.
Vejledning til rejseafregning via Mit DSR Når du har været til et møde, et kursus eller andet DSR arrangement, som berettiger til refusion af rejseudgifter og andre udlæg i henhold til DSR s rejseregler,
Læs mere"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.
Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man
Læs mereTitel: Overvågning af plettet rørvagtel Porzana porzana som ynglefugl
Titel: Overvågning af plettet rørvagtel Porzana porzana som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A126 Version:
Læs mereTitel: Overvågning af rørhøg Circus aeruginosus som ynglefugl
Titel: Overvågning af rørhøg Circus aeruginosus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A180 Version: 1 Oprettet:
Læs mereRejseafregning med zexpense: Opret kørsel og rejseafregning i app en
Rejseafregning med zexpense: Opret kørsel og rejseafregning i app en maj 2018 Opret kørsel i app en 1 Vælg Kørsel 2 Vælg startadressen Indtast adressen i feltet foroven, eller Tryk på den grønne knap for
Læs merePå jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose
På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose Om brochuren Dette lille hæfte er lavet af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Lyngby- Taarbæk Kommune. Vi håber, at det vil kunne give jer en ekstra
Læs mere