Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet.
|
|
- Fredrik Andresen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet 1
2 Projektets formål At udvikle et koncept for etablering af markvildtstriber i større sammenhængende landbrugsområder, med deltagelse af flere lodsejere. Målet er, at demonstrere foranstaltninger der kan øge naturindholdet i landbruget, samt sikre livsbetingelserne for agerhøns og markens insekter, padder, krybdyr og øvrige vildt. Periode: Februar 2007 december OBS: Perioden er afkortet med et år i forhold til den oprindelige ansøgning. Begrundelsen herfor er, at der så hurtigere vil foreligge resultater og erfaringer fra projektet, der eventuelt vil kunne anvendes i forbindelse med udviklingen af nye foranstaltninger. 2
3 Hvorfor agerhøns? Agerhønen er naturligt hjemmehørende i det åbne land. Agerhønen er såkaldt indikatorart, og agerhønens tilstedeværelse indikerer biodiversitet. Agerhønen er jordrugende ligesom lærke og vibe. Kort sagt: Hvis agerhønen har det godt har mange andre arter, og naturen generelt, det også godt! 3
4 Bestandsudvikling for agerhønen Jagtudbytte : ca pr. år. Jagtudbytte 204/05: ca Antal ynglepar: 1985: ca par 2005: ca par 4
5 Årsager til agerhønens tilbagegang Intensivering af landbrug medfører: Færre redebitoper Mindre føde til kyllinger. Mindre føde til voksne fugle. Færre skjulesteder = større risiko for at blive ædt af rovdyr/rovfugle. 5
6 Vores værktøjer Etablering af markvildtstriber med redebiotoper i form af insektvolde. Etablering af barjordsstriber. Slåning af spor i allerede eksisterende brak. Sikre føde i form af insekter til kyllinger ved hjælp af 1-årige ukrudtsarter som f.eks. pileurter, mælde og hamphanekro samt vildtagre. Sikre føde og dækning ved brug af spildfrøbrak og vildtagre. 6
7 Regler for markvildtstriber Markvildtstriben består bl.a. af en vildtager, og den skal anføres med areal og afgrødekoden vildtager på ansøgningsskemaet til enkeltbetalingsordningen (landbrugsstøtte). Ingen kvælstofkvote til vildtager, dvs. arealet af vildtageren skal fratrækkes ejendommens samlede gødningsregnskab. Barjordsstriber på højst 2 m. bredde må indgå i alle marker, uden at det skal anføres på ansøgningsskemaet til enkeltbetalingsordningen (landbrugsstøtte). Hvis barjordsstriben medregnes i markens areal giver det ikke fradrag i gødningsregnskabet, da barjordsstriben så regnes for de del af marken. 7
8 Redebiotop Hønsefugle foretrækker ældre græsog urtevegetation. I et moderne landbrugslandskab anlægges reden i markkanter. 8
9 9
10 Tromling efter såning 10
11 Den færdige insektvold U:\Natur og Terrænpleje\Insektvolde\DSC_0094.JPG 11
12 Græsarter til insektvold Tuedannende græsarter Frøblanding udviklet af Danmarks Jægerforbund med hundegræs, engsvingel, strandsvingel, rødsvingel og timothe. Må anvendes på alle typer landbrugsareal. Udsædsmængde: 16 kg/ha. Tidspunkt for såning: Forår & efterår. Forhandles af DLF-Trifolium. 12
13 Markvildtstribe langs levende hegn 13
14 Markvildtstribe i åben mark 14
15 Barjordsstribe langs redebiotop 15
16 Formål med barjordsstriber Hønsefugle har behov for at bale/sandbade Hindre spredning af ukrudt mellem redebiotop og mark Mulighed for at kyllinger kan tørre fjerdragten efter regnvejr 16
17 Dækning Agerhøns har brug for sikker dækning året rundt. Sikkerhed for kyllinger i sommerhalvåret Beskyttelse mod luftangreb vinter og tidligt forår 17
18 Kyllinger har behov for insektføde Mean weight (g) Age (days) Low protein High protein 18
19 fødesøgning Kyllingers fødesøgning (engelsk undersøgelse) 557 m. i konventionelt dyrkede marker 163 m. områder med sprøjtefrie randzoner Resultat: i gns. 2,8 gang større kuld Homerange for familieflokke: 36 ha i sprøjtede marker 2 ha i usprøjtede marker OBS på tætheden af afgrøden 19
20 Vores afgrødevalg til markvildtstriber Kyllingemix. Frøblanding udviklet af Danmarks Jægerforbund. Afprøvet flere steder i Danmark. Arter: Oliehør, boghvede og vårtriticale. Vi tilsætter selv lidt fodermarvkål og hvidkløver for at give bedre dækning og kvælstoffiksering. Må anvendes på alle typer landbrugsarealer. Udsædsmængde: 8 kg./ha. Tidspunkt for såning: Forår Forhandles af DLF-Trifolium. 20
21 Danske erfaringer fra Kalø Gods 21
22 Fakta om Kalø Gods Ager: 350 ha Økologisk planteavl siden 1997 Ingen udsætning, fodring eller regulering af rovvildt 22
23 Kalø Gods som agerhønehabitat Omkring 235 ha af arealet er velegnet som levested for agerhøne: Fravalg af områder nærmere end 150 m. fra skov og bynære arealer 23
24 Agerhøns på Kalø Gods : 4-5 par 2005: 25 par (7.1/10.6 par pr. 100 ha) Udelukkende ændringer i kvaliteten af levested 24
25 Hvad vil vi foreslå for St. Restrup? Mange gamle markskel er naturlige insektvolde, og derfor vil de fungere fint som redebiotoper. Derfor er anlæggelse af insektvolde mindre vigtigt. Anlæg af markvildtstriber med vildtafgrøder skal sikre føde og dækning året rundt Anlæg af barjordsstriber skal sikre balepladser og tørrepladser for agerhøns. Kort sagt: Mulighederne for redeskjul findes allerede, men maden mangler - den skaffer vi med vildtafgrøder. 25
26 Overordnet handlingsplan for St. Restrup Vinter/forår 2007: Optælling af agerhøns med stående hunde. Forår 2007: Udarbejdelse af konkrete tiltag på de enkelte ejendomme, i samarbejde med de enkelte lodsejere således at der sikres rettidig markplanlægning med integrering af markvildtstriber til indberetning. Seneste frist for indberetning til Direktoratet for Fødevareerhverv er 24. april. Forår 2007: Information til de lodsejere der skal udføre det praktiske arbejde med etableringen. Forår 2007: Etablering af markvildtstriber på ejendomme med vårsæd. Sommer 2007: Oprettelse af hjemmeside med information om projektet. 26
27 Overordnet handlingsplan for St. Restrup September 2007: Etablering af markvildtstriber på ejendomme med vintersæd. September 2007: Markvandring demonstration af projektet. December 2007: Informationsmøde. Overordnet handlingsplan Status for for projektet, St. Restrup herunder erfaringer fra Evaluering af projektet og planlægning af
28 Tak for opmærksomheden 28
Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet
Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet Niels Søndergaard, Jagtfagligchef og Afdelingschef Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Viden om vildtforvaltning Vilje
Læs mereInsektvolde. Insektvolde
Insektvolde Insektvolde Insektvolde er græsklædte jordvolde, som tjener flere formål. Volden skaber gunstige livsbetingelser for en række insekter og fungerer bl.a. som overvintringssted for disse. Således
Læs mereVILDTAFGRØDER. Vildtafgrøder FORMÅL ETABLERING VALG AF AFGRØDE SEKS FÆRDIGE FRØBLANDINGER TIL HJORTEVILDT OG MARKVILDT
VILDTAFGRØDER Vildtafgrøder FORMÅL ETABLERING VALG AF AFGRØDE SEKS FÆRDIGE FRØBLANDINGER TIL HJORTEVILDT OG MARKVILDT 2 Vildtafgrøder Vildtagre til glæde for dyr og mennesker Mere vildt og flere oplevelser
Læs mereBiotopplaner. Biotopplaner
Fra 1. april 2010 indførtes der nye regler for udsætning af fasaner og agerhøns, der stiller krav om en sammenhæng mellem mængden af udsatte fugle og arealets størrelse. Samtidig gav de nye regler mulighed
Læs mereHVAD ER MARKVILDTSTILTAG?
HVAD ER MARKVILDTSTILTAG? Cammi Aalund Karlslund Planter og Miljø Aulum Fritidscenter HVORFOR LAVE MARKVILDTSTILTAG? Motivation, ansvar og lyst Mange landmænd vil gerne gøre noget godt for naturen Men
Læs mereNaturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet
Naturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet Niels Søndergaard, Afdelingschef Uddannelses og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Sektionerne: Uddannelse til medlemmer
Læs mereFaunazoners betydning for miljøet Notat om den miljømæssige betydning af faunazoner o.l.
Endelig rapport udarbejdet af: Heidi Buur Holbeck, Landbrugets Rådgivningscenter Jørgen Evald Jensen, Agri Nord, Bent O. Rasmussen, Danmarks Jægerforbund Niels Søndergaard, HedeDanmark Flemming Østergaard,
Læs mereMarknaturplan Skovsgaard Gods 2015
Marknaturplan Skovsgaard Gods 2015 Marknaturplanen for Skovsgaard Gods er udarbejdet ud fra Naturfondens ønske om at øge biodiversiteten på og omkring dyrkningsfladen og på foranledning af Naturfagligtudvalgs
Læs mereVintermøde Vollerup 26. Januar 2016
Vintermøde Vollerup 26. Januar 2016 Markvildtsrådgiver Jakob Bergmann Nielsen Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Dagsorden. Gennemgang af markvildets krav til levesteder
Læs mereDYRK BRAKKEN TEMA. Terrænpleje på udtagne arealer. natur & vildtpleje
Tekst Foto Ole Noe og Niels Søndergaard Niels Søndergaard natur & vildtpleje TEMA Terrænpleje på udtagne arealer DYRK BRAKKEN Brakmarkens biologi side 36 Placering af udtagne arealer side 38 Dyrk brakken
Læs mereHiBird Vildtafgrøder
HiBird Vildtafgrøder 2 LG HiBird Vildtafgrøder LG HiBird Vildtafgrøder - for en øget biodiversitet i det åbne land Vildtafgrøder er en oplagt mulighed for at forbedre levevilkårene for vildtet i det åbne
Læs mereVildtafgrøder Mangfoldighed i naturen
Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen NYHEDER 3 FUGLEVILDT 4 FUGLEVILDT OG BIER 5 MARK- OG HJORTEVILDT 6 OVERSIGT OVER RENE ARTER 7 Udarbejdet i samarbejde med Danmarks
Læs mereBiologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund
Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond
Læs mereVildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen
Mangfoldighed i naturen Mangfoldighed i naturen Vildtagre til glæde for dyr og mennesker 3 Gør hjortevildtet til faste gæster året rundt 4 Optimale forhold for fuglevildtet 8 Anlæg af vildtagre 10 Udarbejdet
Læs mereDen danske kirkeugle - en art i tilbagegang.
Den danske kirkeugle - en art i tilbagegang. Et grønt partnerskab mellem Agri Nord, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Vesthimmerlands, Aalborg og Rebild Kommuner. Kirkeuglen
Læs mereBest Practice. Fodring af hønsefugle
Best Practice Fodring af hønsefugle INDEN DU GÅR I GANG Fodring bør ske ud fra et erkendt behov, med et velovervejet formål og tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre den. Med andre ord er det vigtigt,
Læs mereDenne lektion omhandler Terrænpleje
Kursus for udsættere af fuglevildt Lektion C: Terrænpleje for småvildtet -Beskrivelse af de naturplejetiltag, der opbygger terrænet forud for udsætning af fuglevildt. Udsætterkursus 2014 Vildtpleje beskrives
Læs mereNatur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?
Natur- og vildtpleje Mange landmænd og jægere plejer eksisterende natur og etablerer ny natur, men det kan være svært at overskue, hvor man skal starte, og hvilke regler der gælder. Derfor har Danmarks
Læs mereBeplantninger. Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning.
Beplantninger Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning. Marker med læhegn Marker uden læhegn Det ideelle landbrug for vildtet Stort antal markafgrøder gerne 6 forskellige! (også
Læs mereVILDTBLANDINGER TIL ET HVERT FORMÅL. Gør noget ekstra for naturen og jagten med vildtagre
VILDTBLANDINGER TIL ET HVERT FORMÅL Gør noget ekstra for naturen og jagten med vildtagre Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse & handelsbetingelser Side 2 Etablering af vildtagre Side 3 Skovdyrkernes
Læs mereSoleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746
Vinterbiotop Linje 162 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift 16. 498,27353 163 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift
Læs mereSådan hjælper du markvildtet
Sådan hjælper du markvildtet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Danmarks Jægerforbund Sådan hjælper du markvildtet 1 Sådan hjælper du markvildtet ønsker med dette indstik i samarbejde med Landbrug
Læs mereSoleksponerede arealer Lene Midtgaard, markvildtsrådgiver, lmi@jaegerne.dk
April 2015 Nyt om naturstriber Af Sabina Rohde, sro@jaegerne.dk Det bliver fremover muligt for de danske landmænd at etablere naturstriber på deres marker, uden de trækkes i mængden af gødning, der kan
Læs mereNATURFREMME I AGERLANDET. Naturstriber, insektvolde og andre tiltag
NATURFREMME I AGERLANDET Naturstriber, insektvolde og andre tiltag Indhold Naturtiltag i og ved marken...3 Kom rigtigt fra start...3 Tiltag lige til at gå i gang med...5 Fodpose...5 Gødningsfrie randzoner
Læs mereHvilken rolle spiller jagt i forvaltningen af det åbne land?
Hvilken rolle spiller jagt i forvaltningen af det åbne land? Jens Friis Lund og Frank Søndergaard Jensen Københavns Universitet Fokus på at afklare hvad jagtanvendelse betyder for lodsejeres ageren i forhold
Læs mereMiljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug
Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug landbrug@naturerhverv.dk Danmarks Jægerforbund Molsvej 34 8410 Rønde Tlf. + 45 88 88 75 00 post@jaegerne.dk CRV-nr. 15 79 61 46 Vedr.:
Læs mereMarkvildtprojektet hvor er vi og hvor er vi på vej hen Januar 2016
Markvildtprojektet hvor er vi og hvor er vi på vej hen Januar 2016 Jagtfaglig Chef/Afdelingschef Niels Søndergaard Rådgivnings- og Uddannelsesafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø 1 Hvad er markvildtprojektet?
Læs mereWebinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår
VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent
Læs mereLovefterafgrøder, markplan 2017
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs mereKursus for udsættere af fuglevildt
DANMARKS JÆGERFORBUNDS Kursus for udsættere af fuglevildt -I medfør af bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber 12, stk. 5. Udsætterkursus 2014 Kursus for udsættere af fuglevildt
Læs mereNatur- og vildtpleje på landbrugsarealer 2017
Natur- og vildtpleje på landbrugsarealer 2017 Tekst og foto: Anders Rishøj,,, Jakob Bergmann Nielsen alle Danmarks Jægerforbund og SEGES Denne folder er finansieret af Promilleafgiftsfonden for landbrug
Læs mereTiltag for markvildtet
Etablering af gode levesteder for agerhøns og harer vfl.dk Indhold Landmanden som naturforvalter... 4 Flere agerhøns og harer - hvad skal der til?... 5 Vildtstriber... 6 Insektvold... 7 Barjordstribe...
Læs mereNatur- og vildtpleje på landbrugsarealer 2018
Natur- og vildtpleje på landbrugsarealer 2018 Tekst: Anders Rishøj, Niels Søndergaard, Thomas Iversen, Jakob Bergmann Nielsen alle Danmarks Jægerforbund Foto: Danmarks Jægerforbund De permanente landskabselementer
Læs mereBier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen
Bier behøver blomster Asger Søgaard Jørgensen Færre bestøvere, honningbier Færre bestøvere, humlebier, vilde bier Blåbær Færre bestøvere, svirrefluer Danmarks Biavlerforening Flemming Vejsnæs Bigården
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereDE 8 NATURRÅD 8 klare bud til landmanden på hvordan naturen kan blive en del af hverdagsdriften
DE 8 NATURRÅD 8 klare bud til landmanden på hvordan naturen kan blive en del af hverdagsdriften Skab overblik og sammenhæng Plej den natur du har Planlæg den årlige naturpleje Variation skaber liv Giv
Læs mereFra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.
Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Ole Larsen Adresse: Gøttrupvej 351 Fjerritslev Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Info Inden mødet med Ole blev der
Læs mereImplementering af forvaltningsplan for agerhøns
Studieretningsprojekt: Implementering af forvaltningsplan for agerhøns 2012 Dalum Landbrugsskole, EAL 18-06-2012 Vejleder: Thomas Jensen Anslag: 45.013 Implementering af forvaltningsplan for agerhøns Side
Læs mereVILDTPLEJE 2017 www.skovdyrkershop.dk Indholdsfortegnelse: VILDTPLEJE - Etablering af vildtagre Indholdsfortegnelse & handelsbetingelser Side 2 Vildtpleje Side 3 Skovdyrkernes forrygende frøblandinger
Læs mereVil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011
Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt
Læs mereJagt, vildt og natur FRØ 2016
Jagt, vildt og natur FRØ 2016 Indholdsfortegnelse: SKOVDYRKERNES Favorit Indholdsfortegnelse & Handelsbetingelser Side 2 Skovdyrkernes favorit Side 3 Skovdyrkernes forrygende frøblandinger Side 4 Engblanding
Læs mereVEJLEDNING OM UDARBEJDELSE AF BIOTOPPLANER OG UDSÆTNING AF FASANER OG AGERHØNS
VEJLEDNING OM UDARBEJDELSE AF BIOTOPPLANER OG UDSÆTNING AF FASANER OG AGERHØNS INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord 2. Definitioner 3. Hvad er en biotopplan? 4. Betingelser for udsætning af fasaner og agerhøns
Læs mereØkologisk planteproduktion
Økologisk planteproduktion Christian Heslet Jørgensen Arnakke og Vibygård Kalø landbrugsskole den 2. okt. 2012 Program Christian Heslet Jørgensen Landbruget Hvad er økologi? Hvorfor økologi? Mit syn på
Læs mereNatur- og vildtvenlige tiltag i landbruget
Dyrkningsvejledning Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt Udarbejdet af Jørn Pagh Bertelsen. Aarhus Universitet som en del af projekt Natur- og vildttiltag i landbruget udførsel
Læs mereMarkvildtet tilbage på marken
MARKVILDTOVERSIGTEN 2017: Markvildtet tilbage på marken NATUR/VILDTFORVALTNING: For 60 år siden nedlagde de danske jægere flere end 400.000 harer og 350.000 agerhøns om året i dag nedlægges der ca. en
Læs mereMiljø- og fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug Direkte Betalinger
Miljø- og fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug Direkte Betalinger e-mail: landbrug@naturerhverv.dk November 2015 Vedr.: Høring over udkast til Vejledning om direkte arealstøtte
Læs mereFlere kommuner er allerede blevet bivenlige, og vi har vedlagt et eksempel fra Gribskov Kommune til inspiration.
Til: Langeland Kommune Att. Astrid Ejlersen Teknik og Miljøudvalget Fredensvej 2 5900 Rudkøbing Langelands Biavlerforening Maria Lantz Hennetvedvej 21 5900 Rudkøbing Mobil 41596844 Email: marialantz@mail.dk
Læs mereVEJLEDNING OM UDARBEJDELSE AF BIOTOPPLANER OG UDSÆTNING AF FASANER OG AGERHØNS
Den 14. marts 2018 VEJLEDNING OM UDARBEJDELSE AF BIOTOPPLANER OG UDSÆTNING AF FASANER OG AGERHØNS INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord 2. Definitioner 3. Hvad er en biotopplan? 4. Betingelser for udsætning af
Læs mereDemonstrationsprojekter Miljøvenligt landbrug
Direktoratet for FødevareErhverv Demonstrationsprojekter Miljøvenligt landbrug Vejledning om tilskud til demonstrationsprojekter om de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger og om økologisk jordbrugsproduktion.
Læs mereSkemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal
LEKTION 3D TÆL NATUREN DET SKAL I BRUGE Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal Lommeregner LÆRINGSMÅL 1. I kan bruge procent (Tal) 2. I kan lave diagrammer ud fra tabeller (Statistik)
Læs mereKursus for udsættere af fuglevildt
DANMARKS JÆGERFORBUNDS Kursus for udsættere af fuglevildt -I medfør af bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber 12, stk. 5. 1.1.1.1 Udsætterkursus Kursus for udsættere af fuglevildt
Læs mereKursus for udsættere af fuglevildt
DANMARKS JÆGERFORBUNDS Kursus for udsættere af fuglevildt -I medfør af bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber 12, stk. 5. 1.1.1.1 Udsætterkursus Kursus for udsættere af fuglevildt
Læs mereMark med majs. Mark med ærter
Terrænpleje i det åbne land - landbrugslandet Terrænpleje i landbrugslandet vil for det meste være etablering af levende hegn, insektvolde (beetle banks), vildtplantninger, vandhuller, ukrudtsbræmmer og
Læs mereVURDERING AF BIOTOPPLANERNES VIRKNING FOR NATURINDHOLDET
VURDERING AF BIOTOPPLANERNES VIRKNING FOR NATURINDHOLDET Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 63 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom
Læs mereErfaringer med dannelse af markvildtlav
Erfaringer med dannelse af markvildtlav Sabina Rohde, biolog Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø 1 Markvildtprojektet Markvildtet tilbage på marken! Støttet med midler fra
Læs mereDyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion
Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereplanteværn Vejledning i
Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JES ERIK JESE PETER KRYGER JESE LISE ISTRUP JØRGESE GHITA CORDSE IELSE STIG FEODOR IELSE KLAUS PAASKE POUL HEIG PETERSE THIFESULFURO-METHYL + TRIBEURO-METHYL Middelnavn,
Læs mereSTENSGÅRD TORNUM NATUR- OG VILDTPLAN
STENSGÅRD TORNUM NATUR- OG VILDTPLAN Skovdyrkerforeningen SYD Skovfoged Jens Venø Kjellerup Oktober 2012 0 Indhold 0 INDHOLD...1 1 INDLEDNING...2 1.1 FORMÅL OG INDHOLD...2 1.2 MÅLSÆTNING...2 1.3 VILDTETS
Læs mereVejledende skema til følgegruppens frivillige hjemmeopgave. Organisation: Danmarks Jægerforbund_
Vejledende skema til følgegruppens frivillige hjemmeopgave Organisation: Danmarks Jægerforbund_ 1. Beskrivelse af langsigtet vision eller målsætning for dansk landbrug og natur frem mod 2050 (gerne en
Læs mereLovefterafgrøder, markplan 2016
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
Læs mereFormålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.
Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over
Læs mere-udsåning af meter bi- og sommerfuglevenlig blomsterblanding samt uddeling af 4000 frøposer.
Projekt #Bornholm blomstrer -udsåning af 40000 meter bi- og sommerfuglevenlig blomsterblanding samt uddeling af 4000 frøposer. Indhold Indhold... 1 Kortfattet projektbeskrivelse:... 1 Budget:... 2 Finansiering:...
Læs mereLANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN
LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN NATURPAKKE DANMARKS JÆGERFORBUND ARBEJDER FOR MEST MULIG JAGT OG NATUR 3 INDHOLD RAMMEVILKÅR - HVERDAGENS FORHINDRINGER I LANDBRUGET...
Læs mereBiologi. Biologi og terræn
Biologi Fasan (phasianus Colchicus) Fasanen, der oprindeligt stammer fra asien, har været udsat i Danmark siden 1870 erne. I dag er den udbredt over hele landet, men de største tætheder finder man i Østjylland
Læs mereEtablering og pleje af levende hegn
Etablering og pleje af levende hegn Etablering og pleje af levende hegn Det vildtvenlige hegn er kendetegnet ved.at det er tæt i bunden. Derfor skal man sørge for at pleje hegnet i tide, så buskene får
Læs mereDen Røde Gård NATUR- OG VILDTPLAN
Den Røde Gård NATUR- OG VILDTPLAN Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Skovfoged Ole Ruhwald Juni 2012 0 Indhold 0 INDHOLD... 1 1 INDLEDNING... 2 1.1 FORMÅL OG INDHOLD... 2 1.2 MÅLSÆTNING... 2 1.3 VILDTETS
Læs mereLovefterafgrøder, markplan 2016
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
Læs mereSIKAVILDTSELSKABET VILDTAGEREN EN DYRKNINGSVEJLEDNING
VILDTAGEREN EN DYRKNINGSVEJLEDNING Vildtageren fungerer som ekstra dækning og ekstra fødeudbud for vildtet. Desuden øger den områdets bæreevne, og er sammen med en række andre faktorer med til at sikre
Læs mereDet biologiske grundlag for jagt
Det biologiske grundlag for jagt Bæreevne Dyresamfund (en bestand) er en naturværdi, der fornyer sig, og som tåler afhøstning (afskydning=jagt), hvis en sådan sker inden for tilvækstens rammer. Bevarelse
Læs mereIPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler)
Efterårets faglige møder v / planteavlskonsulent Erik Skov Nielsen IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler) + 3 konkrete forslag til natur- og vildtvenlige tiltag Integreret plantebeskyttelse
Læs mereUvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte
Tabel 1: Landbrugsafgrøder og grønsager på friland, kvælstof-, fos- og kaliumnormer er og retningsgivende normer fos og kalium i kg pr. ha 2007/08 Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis. For
Læs mereTælleområde Bredsten Bredsten
Tælleområde Bredsten. 7182 Bredsten Optalt 10. 15. september Arealstørrelse: ca. 475 ha. Optalt 68 høns. Svarende til 14,3/100 ha. Gode vejrforhold under tælling. Tælleansvarlig: Knud Hansen. Tlf. 75 88
Læs mereGrønt krav om flere afgrødekategorier på bedriften
Grønt krav om flere afgrødekategorier på bedriften Indhold 1 Opdatér, hver gang du retter i oplysningerne... 2 2 Sådan beregnes antal afgrødekategorier felt G1 til G7... 2 3 Sådan beregnes kravet om flere
Læs mereFødevarestyrelsens Bek. nr. 116 af 26.februar 2008 om opdræt af fjervildt 2
Indhold Fødevarestyrelsens Bek. nr. 116 af 26.februar 2008 om opdræt af fjervildt 2 http://dj-lw.lovportaler.dk/showdoc.aspx?docid=bek20080116-full Fødevarestyrelsens Bek. nr. 104 af 11. februar 2011 om
Læs mereMin vej til No-till og en levende jord: Søren Ilsøe
Min vej til No-till og en levende jord: Søren Ilsøe 5 hours after tillage 24 hours after tillage 80 160 159.7 Cum. CO 2 Loss (g CO 2 m -2 ) 60 40 20 0 59.8 31.7 11.5 4.7 3.4 1.4 MP SS MK YK RM NT
Læs mereFra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.
Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev
Læs mereEfterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereHjælp de vilde bier på landbrugsejendommen
7. maj 2018 Hjælp de vilde bier på landbrugsejendommen Som led i Landbrug & Fødevarers naturkampagne 2018 har SEGES fået til opgave at samle en oversigt over evidensbaserede tiltag, som kan fremme og beskytte
Læs mereSølvpiskedrengene taler ud
Sølvpiskedrengene taler ud Hvert år ved forårstide, når lærken har sunget sine første triller, før viben er kommet, og når agerhønsene er parret ud, pudser mine venner, sølvpiskedrengene om ikke glorien,
Læs mereNr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES
Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 31. januar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Kontrol, Enhed for Jordbrugskontrol, i 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Læs mereFællesrepræsentationen for Specialklubber for Stående Jagthunde i Danmark Markvildtudvalget. Markvildtdagen 25.06.2015 i Aulum Fritidscenter
Fællesrepræsentationen for Specialklubber for Stående Jagthunde i Danmark Markvildtudvalget Markvildtdagen 25.06.2015 i Aulum Fritidscenter Deltagere: Christian Johansen Formand FJD Flemming Østergaard
Læs mereFaktaark. Vildtvenlige høstmetoder - pas på vildtet når du høster dine marker
Faktaark Vildtvenlige høstmetoder - pas på vildtet når du høster dine marker Marts 2012 Hvad er problemet? Hvert år kvæstes og dræbes et ukendt antal vilde pattedyr og fugle når markerne høstet. Problemet
Læs mereFRØMARKEN I DET TIDLIGE FORÅR V/ KENNETH SVENSSON
FRØMARKEN I DET TIDLIGE FORÅR V/ KENNETH SVENSSON Lidt om: Gødskning Situationen i marken Ukrudtsbehandling Græsser Tokimbladet Nye regler i udlægsmarker!!!! Svampebehandling i rødsvingel?? Gødskning:
Læs mereHjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System
Læs mereForvaltningsplan for agerhøne
Forvaltningsplan for agerhøne Indhold SAMMENFATNING... 4 1. UDBREDELSE... 5 1.1 UDBREDELSE NATIONALT... 5 1.2 UDBREDELSE INTERNATIONALT...6 2. AGERHØNENS BIOLOGI... 7 2.1 SLÆGTSKABSFORHOLD, UDSEENDE OG
Læs mereNatur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde
Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Landdistriktsprogram 2007-2013 Jordbrugeren har traditionelt
Læs mereSkovdyrkerTilbud. Forrygende frøblandinger. Februar 2013
SkovdyrkerTilbud Februar 2013 Forrygende frøblandinger SKOVDYRKERNE tilbyder udvalgte frøblandinger til vildtet i samarbejde med førende frøfirmaer. Frøblandingerne er specielt udviklet til plejen af vores
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø
12 JANUAR, 2010 AARHUS DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET græsfrø Udbyttepotentiale Etablering Frøanlæg (frøstængler og blomster) Udnyttelse Frøsætning Realisering Frøvægt og begrænsning af spild Konklusion
Læs mereEn CAP for fremtidens landbrug
39 ha 2011 FÆLLES GODER for FÆLLES PENGE 2020 En CAP for fremtidens landbrug Landbruget har overordnet to produkter Fødevarer, der kan omsættes Fælles goder, som ikke kan omsættes Landbrugsstøtten skal
Læs mereGræsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive
Læs mereKronvildtforvaltning Fuglsø Mose
Kronvildtforvaltning Fuglsø Mose Reduktion af afgrødeskader forårsaget af kronvildt Rapport om erfaringer fra projektet Reduktion af afgrødeskader forårsaget af kronvildt ved Fuglsø Mose afviklet fra 2006-2011
Læs mereLærkepletter. Sanglærken synger i lærkepletterne. vfl.dk
Lærkepletter Sanglærken synger i lærkepletterne 2013 vfl.dk Foto: Lars Holm Hansen, DOF Vestjylland. Lærkepletter midt i marken. Titel: Lærkepletter Forfatter: Cammi Aalund Karlslund Udgave: 1. udgave,
Læs mereÅben forsøgsmark 21. juni 2017
Åben forsøgsmark 21. juni 2017 Oversigt over forsøg i forsøgsmarken Vinterhvedesorter Vinterbygsorter Vårbygsorter Høst af hestebønner Udsædsmængder i vinterhestebønner OBS-parceller vinterbygsorter OBS-parceller
Læs mereBro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter
2-0 Sikker sejr over ukrudt i foråret Stefan Fick Caspersen 5078 0720 Hans Raun 2271 7020 2-0 ukrudt Træfsikker løsning mod græs- og alt bredbladet o Broadway bekæmper en lang række græs- og bredbladede
Læs mereKompetenceprofil. Størrelse: ha. Deraf ha. skov, ha. ager, ha. vand.
Kompetenceprofil Lærested: Læremester: Størrelse: ha. Deraf ha. skov, ha. ager, ha. vand. Opdræt: stk. fasaner, stk. ænder, stk. agerhøns. Andre arbejdsområder: Ovenstående lærested kan tilbyde elever
Læs mere