Opskrift på flere Viber på markerne.
|
|
- Sten Bech
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Opskrift på flere Viber på markerne. En operationel gennemgang af virkemidler, der kan forbedre forholdene for Viberne i landbrugslandet. Denne opskrift er tiltænkt naturinteresserede landmænd, som vil vide hvilken indsats der skal til, for at få Viben tilbage på markerne. Her beskrives de biologiske forhold, der begrunder hvilken indsats, der kan føre til succes. Kort sagt et katalog over praktisk handling, som kan udføres, uden at det går ud over grundbetalingen. Den 27. april. Viben ruger i en mark. Foto: Jørgen Dam. Baggrund Viben var engang sammen med Sanglærken karakterfugl i det danske bondeland. Sådan er det ikke mere. De seneste 40 års stadige strukturforandringer i landbruget, har efterladt et landskab med stadig større marker, men med stadig mindre plads til det vilde plante- og dyreliv, herunder er det i særdeleshed fuglene, der har betalt prisen med stor tilbagegang i bestandene. Viben er siden arten indgik i Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) punkttællingsprogram i 1976 gået tilbage med gennemsnitligt 2,3 % om året, og tilbagegangen er accelereret, idet den i de seneste 10 år gennemsnitligt årligt er gået tilbage med 3,8 %. Bestandsindekset i 2017 var således nede på blot 25 % af indekset i 1976 og den samlede Vibebestand i Danmark formodes nu at ligge et godt stykke under par og med en profil, der forskydes i retning af en stadig lavere andel på markerne. Da en medvirkende årsag til tilbagegangen skal findes i den landbrugsmæssige drift, vil jeg her omtale nogle af de praktiske initiativer, der umiddelbart kan sættes i værk for at hjælpe fuglen i et forsøg på at standse den triste udvikling. 1
2 Vibens biologi og krav til omgivelserne Viben er oprindelig en steppefugl. I Danmark yngler den tilsvarende på (strand)enge og marker med kort vegetation og gerne i løse kolonier, hvor udsynet er uhindret, så den kan opdage fjender i tide og sætte et kollektivt forsvar ind. I landbrugslandet er den således især knyttet til vårbehandlede marker med sparsom vegetation i tidsrummet april/maj, hvor æglægning og rugning foregår, men den ses også yngle i vintersæd, især på tørre og bakkede partier, hvor kornet kan stå spredt. Efter klækningen føres ungerne gerne til våde lavninger, enge og græsmarker, hvor føden i form af smådyr og orme er tilgængelig og rigelig. Også her skal vegetationen helst være lav og gerne holdt nede af græssende dyr. Omkring Skt. Hans er ungerne flyvedygtige. Og fuglene samler sig i flokke, oftest nær kysten, for senere at vende tilbage til landbrugslandet, når høsten er overstået og jorden atter bliver tilgængelig på stubmarker eller marker med græssende dyr. Skræddersyede ordninger Skal Viben hjælpes på fode i vores landbrugsland igen, må de foranstaltninger, der kan tilbydes den være tilpasset de krav, den stiller for at slå sig ned og gennemføre ynglecyklus med succes. Samtidig må de ikke være af en sådan karakter, at landmanden 1) oplever væsentligt besvær i etablering og drift 2) mister sin grundbetaling og endelig 3) må han holdes skadesløs. Heldigvis er der en række såkaldt faunaforbedrende foranstaltninger, der kan leve op til disse mål. Disse skal helst som udgangspunkt være så lavpraktiske og ubureaukratiske, at den naturinteresserede landmand umiddelbart kan se sig selv hjælpe det trængte markfugleliv. Sådan hjælpes Viberne på marken. Praktisk del, især for landmanden 1. Lad vårafgrøder indgå i sædskiftet -gerne op ad enge. 2. Kør udenom rederne. 3. Afmærk evt. reder med svajestokke, fx 10 meter på begge sider af kørselsretningen. Herimellem findes reden og vis derefter gerne hensyn overfor reden ved senere jordbehandling, sprøjtning og gødning, herunder gylleudbringning. Ofte anlægger Viben sin rede i køresporene i fx vintersæd. En grundig, tjekkisk undersøgelse viser, at redeplyndring ikke øges ved en sådan afmærkning. 4. Udfør jordbehandlingen om foråret, pløjning, harvning, såning og evt. tromling i ét hug. Så undgås, at Viben skal lægge om flere gange. Viben kan lægge et nyt kuld, som påbegyndes 8 dage efter at første kuld gik tabt. De fire æg lægges på fem dage og rugningen påbegyndes således først ca. 2 uger efter redetabet. Ofte ses, at reden ødelægges første gang under pløjningen, og så igen 3 uger senere under tromlingen, og så kan Viben ikke klare sig. Det gælder derfor om at foretage tromlingen så hurtigt som muligt efter såning, eller helt undlade at tromle. 5. Under såningen kan etableres de såkaldte Lærkepletter, som sikrer bar jord over længere tid. Lærkepletter anlægges ved fx at løfte såmaskinen nogle meter og så genoptage såningen, eller ved under såningen at svinge ud et såbedsbredde over fx 5-10 meters længde. Lav gerne et antal Lærkepletter i samme markomgang eller arbejdsgang, men helst ikke i forbindelse med kørespor, da køresporene ofte benyttes af rovdyrenes færden. Respekter gerne lærkepletterne og deres omgivelser gennem hele vækstsæsonen, også når du sprøjter og gøder. 2
3 To eksempler på Lærkepletter. Til venstre har man blot løftet såmaskinen et antal meter, til højre har man svinget ud nogle meter. BEMÆRK: Ingen sprøjtespor gennem Lærkepletten dem går ræven nemlig ad. Foto: Niels Andersen og Peter Odderskær. Lærkepletterne anvendes af såvel Sanglærke som Vibe både til redeplacering og fouragering. For Sanglærkerne gælder det, at de herved kan få yderligere et kuld på vingerne, for Viben, at der friholdes for afgrøde/vegetation, så redeomgivelsene levner den rugende hun muligheder for at opdage fjender, og ungerne de første dage kan fouragere, førend de styrkede føres bort. Lærkepletter er et anerkendt tiltag som vildtvenlig foranstaltning. Se næste side. Vibelavningerne opstår ofte helt af sig selv i lave partier på marken og som efter vinternedbøren stadig ved forårets jordbearbejdning står vandfyldte eller for fugtige til at køre på. Undlad dræning og hold dem udenfor forårets normale drift, lad derfor være med at efterså. Så undgås også bøvlet med flere arbejdsgange. Efter høst og ved efterårets jordbehandling kan de indgå normalt, da fugtigheden oftest vil være overstået. En vibelavning er en fugtig eller våd lavning på marken, gerne med vandsamlinger først på året. Vibelavninger er yderst vigtige for opfostringen af unger, som finder dem lette at færdes i samtidig med at fødeemner er let tilgængelige på grund af den bløde jordbund (fx regnorme, som er meget næringsholdig ungeføde). Kombination mellem Lærkepletter og Vibelavninger er af største vigtighed, da de kompletterer hinanden og kan give en synergieffekt. 6. Sørg for, at der er god kommunikation mellem driftsleder og traktorfører og omvendt. 3
4 Sådan hjælpes Viberne på marken. Bureaukratisk del, især for konsulenten Her kommer en mere formel og bureaukratisk oplistning over initiativer, der kan hjælpe Viberne ud af den nødlidende situation, de befinder sig i. Her vil der ofte være brug for konsulentbistand. 10 er tallet! Holder man sig indenfor 10 % af markarealet, etablerer man de såkaldte vildtstriber på under 10 m bredde og med mindst 10 m imellem, så kommer man ikke i klemme i EU s tilskudsregler, den såkaldte Grundbetaling. Det er grundbetalingsbekendtgørelsen BEK nr 344 af 02/04/2019 og herunder de Vildt- og bivenlige tiltag, der refereres til. I 24 hedder det således: 24. På arealer i omdrift kan der hele året etableres vildt- og bivenlige tiltag i form af insektvolde, vildtstriber, barjordsstriber og lærkepletter. Stk. 2. Et eller flere sammenhængende tiltag i henhold til stk. 1 må højst have en bredde på 10 meter. Stk. 3. Der skal være en afstand på mindst 10 meter imellem tiltag, jf. stk. 1. Stk. 4. Tiltag omfattet af stk. 1 må højst udgøre 10 procent af markens samlede areal. Stk. 5. Tiltag efter stk. 1 skal holdes fri for tilgroning med vedplanter. Stk. 6. Tiltag omfattet af stk. 1 må på braklagte arealer ikke etableres med majs i renbestand eller kornafgrøder i renbestand. Stk. 7. På barjordsstriber, jf. stk. 1, kan plantedækket undlades i en bredde på højst 3 meter rundt om hver enkelt mark. Dette areal kan ved mekanisk bearbejdning holdes plantefrit hele året. Plantedække kan dog ikke undlades på arealer, der ligger nærmere end 5 meter fra søer, åbne vandløb, kystlinjer samt beskyttede fortidsminder, fx gravhøje, der er beskyttet i medfør af museumsloven. Stk. 8. Barjordsstriber kan dog etableres et vilkårligt sted på omdriftsmarken, når barjordsstriben ligger parallelt op ad en insektvold eller en vildtstribe efter stk. 1. De vildt- og bivenlige tiltage, der nævnes i 24 må altså uden fradrag i grundbetalingen og uden forudgående indtegning på Internet Markkort eller anmeldelse med særskilt afgrødekode - udgøre op til 10 % af marken, være op til 10 meter brede (barjordsstriber isoleret set dog kun 3 meter og kun langs skel eller vildtstriber m.v.) og der skal være mindst 10 meter mellem striberne, hvis der er flere på samme mark. Reglerne er uddybet i Vejledning om grundbetaling, 2019 p. 42 ff og i det tilhørende faktaark om Vildt- og bivenlige tiltag hvoraf det bl.a. fremgår, at den enkelte Lærkeplet max må være 100 m 2, ligesom der gælder særlige regler for arealer med miljøtilsagn og økologitilsagn samt for braklagte arealer. Vildt- og bivenlige tiltag har ingen kvælstofnorm, og markens N-kvote skal derfor korrigeres, svarende til tiltagenes procentvise andel af marken. Det gøres ved at angive størrelsen af tiltagene i markplanen så reduceres N-kvoten automatisk. Vibe-lavninger er ikke optaget som et defineret vildt- og bivenligt tiltag i bekendtgørelsen, men lærkepletter kan fint gøre det ud for også en vibeplet, blot skal man huske at angive den som en lærkeplet. Hvad angår våde pletter i afgrøder og forholdet til grundbetaling, sondrer SEGES mellem pletter i marker, hvor der er foretaget en landbrugsaktivitet i det indeværende år (altså vårsåede afgrøder) og pletter i vinterafgrøder: 4
5 Våde pletter i marker, hvor der er foretaget en landbrugsaktivitet i form af jordbearbejdning/tilsåning indenfor det indeværende kalenderår: (1) Arealer under bagatelgrænsen på 100 m2 er støtteberettiget (2) Arealer over 100 m2 er støtteberettiget under følgende betingelser: (3) Arealet må ikke være permanent vandlidende. Om et areal er permanent vandlidende vil være en konkret vurdering i hver enkelt kontrolsituation, f.eks. om arealet ofte bliver oversvømmet. (4) Det skal i en kontrolsituation kunne konstateres, at der er foretaget en landbrugsaktivitet indenfor det indeværende kalenderår, det vil sige der f.eks. skal være tegn på, at der er foretaget en jordbearbejdning/tilsåning af arealet i løbet af foråret. (5) Hvis arealet er støtteberettiget til Grundbetaling vil delarealet i en kontrolsituation blive omdøbt til bar jord, og vil indgå i afgrødekategorien brak i forhold til det grønne krav om flere afgrøder. Arealer der omdøbes til bar jord er ikke omfattet af krydsoverensstemmelseskrav 1.33 Etablering og bevarelse af plantedække på braklagte landbrugsarealer. Våde pletter i marker, hvor der ikke er foretaget en landbrugsaktivitet (1) Arealer under bagatelgrænsen på 100 m2 er støtteberettiget (2) Arealer over 100 m2 er ikke støtteberettiget til grundbetaling. Våde pletter kan heller ikke godkendes som et vildt- og bivenligt tiltag. Våde pletter uden plantedække bør ikke anmeldes som brak/mfo-brak, da det vil medføre overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav 1.33 Etablering og bevarelse af plantedække på braklagte landbrugsarealer. Dette KO-krav omfatter alle arealer anmeldt som brak/mfo-brak i Fællesskemaet. Vær også opmærksom på, at våde pletter, ligesom vildt- og bivenlige tiltag, ikke har en kvælstofnorm. Information Der forestår et arbejde for konsulenterne at informere om disse muligheder for at forbedre forholdene for det naturlige dyreliv ude på markerne, herunder Viberne. Det fremgår da også af Det danske Landdistriktsprogram (p. 42), at: Erfaringen viser, at der kun i begrænset omfang rådgives om støtteordningerne for forvaltning af lavproduktive, ekstensive arealer igennem konsulentnetværket. Og videre, at: NaturErhvervstyrelsen vil derfor som supplement afsætte 0,5 mio. DKR i 2015 til rådgivning om støtteordningerne for naturpleje og tilknyttet viden om naturpleje, biodiversitet og dyr. Indsatsen finansieres under programmets midler til Teknisk Bistand og kan forlænges, hvis der vurderes at være behov herfor. Programmet har været videreført, idet der afholdes årlige introduktionskurser for konsulenter og landbrugere til støtteordningerne. Svendborgmodellen kan bredes ud. I 2014 lykkedes det i Svendborg at få en model, der kan sikre Vibelavninger. Der blev sat en beløbsramme på op til kr. Ikke meget, men en begyndelse, der måske nu kunne række længere med det beløb på 0,5 mio. kr., som NaturErhvervsstyrelsen (nu: Landbrugsstyrelsen), som nævnt ovenfor, har afsat til information. 5
6 Svendborgmodellen går i sin enkelthed ud på, at landmanden af de kommunale midler til naturindsatsen ved udlægning af Lærkepletter og Vibelavninger tilbydes konsulentbistand og kompensation for manglende dækningsbidrag. Sådan hedder det i aftalen fra 10. februar 2014: Svendborg Kommune kan bidrage til betaling af en planteavlskonsulent, så gødningsregnskabet passer, og så ejeren får en planteavlskonsulents garanti for, at han ikke bliver trukket i nogen form for støtte i forbindelse med udlægning af lærkepletter, vibelavning og lignende. Vi aftalte også, at Svendborg Kommune vil se venligt på et ønske om kompensation i forhold til tabt afgrødeindtægt. For at Svendborg Kommune vil give en kompensation samt bidrage med betaling af en planteavlskonsulent, så skal omkostningerne være indenfor en økonomisk forsvarlig ramme på ikke over ca kr. Vores endelige tilsagn om støtte vil afhænge af om vi vurderer, at udgiften står mål med de tiltag, der planlægges gennemført på arealerne. På mødet omtalte vi også, at Svendborg Kommune vil følge op på, at forpagtningsaftaler screenes for naturhensyn ved nyforhandling. Denne sidste passus er medtaget, fordi det var den del af oplægget, at kommunalt ejet landbrugsjord fremover skulle have indskrevet i forpagtningsaftalerne, at de ovennævnte Natur og vildtvenlige tiltag i landbruget udførelse og effekt kunne implementeres på offentlig jord og dermed bidrage til at opfylde de fremtidige krav om at stoppe tabet af biodiversitet i Der er potentiale i denne aftale til at den kunne bredes ud til andre kommuner og derigennem blive landsdækkende. Niels Andersen, DOF s repræsentant i Svendborg 6
Sammen om at hjælpe viben
Sammen om at hjælpe viben Viben har brug for en hånd Hvis det ikke umiddelbart er oplagt at gøre en målrettet indsats for viben på netop din bedrift, er der stadig mange andre muligheder for at give naturen
Læs mereLærkepletter. Sanglærken synger i lærkepletterne. vfl.dk
Lærkepletter Sanglærken synger i lærkepletterne 2013 vfl.dk Foto: Lars Holm Hansen, DOF Vestjylland. Lærkepletter midt i marken. Titel: Lærkepletter Forfatter: Cammi Aalund Karlslund Udgave: 1. udgave,
Læs mereMiljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug
Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug landbrug@naturerhverv.dk Danmarks Jægerforbund Molsvej 34 8410 Rønde Tlf. + 45 88 88 75 00 post@jaegerne.dk CRV-nr. 15 79 61 46 Vedr.:
Læs mereHVAD ER MARKVILDTSTILTAG?
HVAD ER MARKVILDTSTILTAG? Cammi Aalund Karlslund Planter og Miljø Aulum Fritidscenter HVORFOR LAVE MARKVILDTSTILTAG? Motivation, ansvar og lyst Mange landmænd vil gerne gøre noget godt for naturen Men
Læs mereBekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 1)
Bekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 1) I medfør af 1, stk. 1, 2 og 4 og 4, stk. 1, i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles
Læs mereBekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 1)
BEK nr 106 af 29/01/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 13-8025-000337 Senere ændringer
Læs mereAfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD. Aktuelt i marken Afstandskrav og sprøjtejournal Vildt- og bivenlige tiltag Vigtige datoer
AfgrødeNyt NR. 7-3. maj 2017 INDHOLD Aktuelt i marken Afstandskrav og sprøjtejournal Vildt- og bivenlige tiltag Vigtige datoer Aktuelt i marken Så er frosten overstået i denne omgang, og de højere temperaturer
Læs mereVil vi Viben? -og de andre af agerlandets fugle?
Vil vi Viben? -og de andre af agerlandets fugle? Vil vi Viben? Hvorfor forsvinder Viben og de andre af agerlandets fugle? Disposition. Ca. 10 minutter til hver af de 3 første punkter: 1. Viben er ikke
Læs mereMiljø- og fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug Direkte Betalinger
Miljø- og fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug Direkte Betalinger e-mail: landbrug@naturerhverv.dk November 2015 Vedr.: Høring over udkast til Vejledning om direkte arealstøtte
Læs mereDe 114 småsøers land.
De 114 småsøers land. Nogle naturpolitiske strøtanker. I mine årlige afrapporteringer, kaldet Vibeforår i landbrugslandet, har jeg defineret et undersøgelsesrektangel på ca. 1250 ha vest for Svendborg.
Læs mereSådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling
Sådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling Indhold 1 Indtegn alle marker og hent dem til markplanen... 1 2 Hvilke marker skal anmeldes... 2 2.1 Økologisk produktion... 2 2.2 Juletræer og pyntegrønt...
Læs mereSådan tegner du marker til fællesskema udgivet oktober 2016
Sådan tegner du marker til fællesskema 2017 - udgivet oktober 2016 Du kan begynde på dine markkort i god tid før fællesskemaet åbner 1. februar 2017. I denne guide kan du læse, hvad du skal være opmærksom
Læs mereIndtegning af marker med miljø- og økologitilsagn
Indtegning af marker med miljø- og økologitilsagn Indhold 1. Når du indtegner marker med miljø- og økologtilsagn... 1 1.1 Sådan finder du korttemaer med tilsagn... 2 1.2 Sådan opretter du en mark ud fra
Læs mereNatur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?
Natur- og vildtpleje Mange landmænd og jægere plejer eksisterende natur og etablerer ny natur, men det kan være svært at overskue, hvor man skal starte, og hvilke regler der gælder. Derfor har Danmarks
Læs mereVejledning til Kontrolrapporten fra arealkontrol 2016
Vejledning til Kontrolrapporten fra arealkontrol 2016 Når NaturErhvervstyrelsen har været på kontrol af dine arealstøtteordninger, modtager du et orienteringsbrev om resultatet af kontrollen og en kontrolrapport,
Læs mereLANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN
LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN NATURPAKKE DANMARKS JÆGERFORBUND ARBEJDER FOR MEST MULIG JAGT OG NATUR 3 INDHOLD RAMMEVILKÅR - HVERDAGENS FORHINDRINGER I LANDBRUGET...
Læs mereLovefterafgrøder, markplan 2016
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
Læs mereMøde 7. oktober 2014 Brønderslev
Møde 7. oktober 2014 Brønderslev Har du udnyttet dine tilskudsmuligheder? Hvordan ser reformen ud??? Mulighederne er mange og kun fantasien sætter grænser! Bliv inspireret til at søge! Betalingsrettigheder
Læs mereHøring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse
Til høringsparterne på vedlagte liste Sagsnummer: 15-8025-000305 Dato: 30. oktober 2015 Høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse NaturErhvervstyrelsen sender følgende udkast i høring:
Læs mereTrin for trin-guide til Fællesskema 2019
Trin for trin-guide til Fællesskema 2019 Først tilknytter du et markkort... 1 2. Hent marker fra IMK til fællesskemaet... 3 3. Hent resten af dine oplysninger fra sidste års Fælleskema... 4 4. Beregn om
Læs mereLovefterafgrøder, markplan 2016
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
Læs mereLovefterafgrøder MFO, Målrettede efterafgrøder i markplan 2019
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
Læs mereVil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011
Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt
Læs mereDin landbrugsstøtte i 2015
Din landbrugsstøtte i 2015 Jannik Elmegaard og Alexander Lindskov Centrovice - Vissenbjerg 8. okt. 2014 Dagsorden 1. Landbrugsstøtten 2. Nye ordninger 3. Generelle støttebetingelser 4. Grønne krav 5. Konsekvenser
Læs mereBekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema 1)
BEK nr 1417 af 29/11/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturerhvervstyrelsen.j.nr.16-80182-000002 Senere ændringer
Læs mereVejledning om grøn støtte 2018
Vejledning om grøn støtte 2018 December 2017 Vejledning om grøn støtte 2018 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2017 Foto: Skyfish Landbrugsstyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen
Læs mereFornyet høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse
Til parterne på vedlagte høringsliste Sagsnummer: 15-8025-000305 Dato: 9. februar 2016 Fornyet høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse NaturErhvervstyrelsen sender følgende udkast
Læs mereVådområdeprojekter - Hvad skal lodsejere være opmærksom på? Lodsejermøde Rævind Bæk v/ Ulla Plauborg, LMO,
Vådområdeprojekter - Hvad skal lodsejere være opmærksom på? Lodsejermøde Rævind Bæk v/ Ulla Plauborg, LMO, ulp@lmo.dk Tilskud til 20-årig fastholdelse af vådområder Formål Kompensere for omkostninger og
Læs mereGrundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser:
Grundbetaling 2015 For at få udbetalt grundbetaling skal du opfylde en række betingelser. I dette fakaark kan du læse om de generelle støttebetingelser for grundbetalingen. Du ansøger om grundbetaling
Læs mereSådan søger du grundbetaling under artikel 32
Sådan søger du grundbetaling under artikel 32 Indhold 1. Grundbetaling under artikel 32... 1 2 Sådan finder du kortet over tidligere godkendte og afviste arealer for artikel 32... 3 3 Indtegning af marker
Læs mereBekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema 1)
BEK nr 1592 af 16/12/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 9. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 14-80181-000001 Senere ændringer
Læs mereBiotopplaner. Biotopplaner
Fra 1. april 2010 indførtes der nye regler for udsætning af fasaner og agerhøns, der stiller krav om en sammenhæng mellem mængden af udsatte fugle og arealets størrelse. Samtidig gav de nye regler mulighed
Læs mereHermed fremsendes Landbrug & Fødevarers høringssvar til vejledning om direkte arealstøtte 2016.
Dato 26. november 2015 Side 1 af 18 NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug Direkte Betalinger Nyropsgade 30 1780 København V Sendt per mail til: landbrug@naturerhverv.dk og birsma@naturerhverv.dk Journalnummer:
Læs mereBekendtgørelse om randzonekompensation til landbrugere
Udkast af 9. august 2012 Bekendtgørelse om randzonekompensation til landbrugere I medfør af 3, jf. 2, nr. 4, litra b, 5, stk. 1, 7, stk. 4, og 11, stk. 4, i lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af
Læs mereTrin for trin-guide til Fællesskema 2017
Trin for trin-guide til Fællesskema 2017 1. Vigtige ændringer i 2017... 1 2. Oversigt over, hvordan du indsender markkort og Fællesskema... 3 3. Hent marker fra IMK til fællesskemaet... 4 4. Hent resten
Læs mereWebinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår
VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent
Læs mereGrønt krav om 5 procent miljøfokusområder (MFO)
Grønt krav om 5 procent miljøfokusområder (MFO) Indhold 1 Sådan beregner du opfyldelse af de grønne krav... 1 2 Opdatér hver gang du retter i oplysningerne... 2 3 Sådan beregnes dit krav om 5 procent miljøfokusareal
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs mereSådan beregner du opfyldelse af grønne krav
Sådan beregner du opfyldelse af grønne krav Indhold 1 Sådan udfylder du siden... 1 2 Opdatér hver gang du retter i oplysningerne... 3 3 Hvis du ikke opfylder de grønne krav... 3 3.1 Ombytning af omdriftsareal...
Læs mereVejledning om direkte arealstøtte 2015
Vejledning om direkte arealstøtte 2015 Grundbetaling, grønne krav, ø-støtte og støtte til unge landbrugere Foreløbig udgave august 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i
Læs mereLovefterafgrøder, markplan 2017
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
Læs mereBraklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3
Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter
Læs mereVigtige datoer 1. januar til 30. juni 2018
Planteavlsnyt Vigtige datoer 1. januar til 30. juni 2018 18. jan. 2018 VKST Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere Fra 1. februar er det muligt at søge tilskud til målrettede efterafgrøder
Læs mereBeskyttet natur i Danmark
Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt
Læs mereVintermøde Vollerup 26. Januar 2016
Vintermøde Vollerup 26. Januar 2016 Markvildtsrådgiver Jakob Bergmann Nielsen Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Dagsorden. Gennemgang af markvildets krav til levesteder
Læs mereBiologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund
Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond
Læs mereSådan søger du grundbetaling under artikel 32
Sådan søger du grundbetaling under artikel 32 Indhold Sådan søger du grundbetaling under artikel 32... 1 1 Hvordan søger du under artikel 32?... 2 1.1 Tjek om der blev udbetalt retmæssig Enkeltbetaling
Læs mereGrønt krav om flere afgrødekategorier på bedriften
Grønt krav om flere afgrødekategorier på bedriften Indhold 1 Opdatér, hver gang du retter i oplysningerne... 2 2 Sådan beregnes antal afgrødekategorier felt G1 til G7... 2 3 Sådan beregnes kravet om flere
Læs mereSådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn
Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn
Læs mereLandbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive kommentarer til brugerguides til Fællesskema og Internet Markkort.
Dato 22. december 2016 Side 1 af 5 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Sendt per mail til: direktebetalinger@naturerhverv.dk og sib@naturerhverv.dk J.nr 16-8010-000021 Offentlig høring
Læs mereNaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug Direkte Betalinger Nyropsgade København V
Dato 26. november 2015 Side 1 af 20 NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug Direkte Betalinger Nyropsgade 30 1780 København V Sendt per mail til: landbrug@naturerhverv.dk og birsma@naturerhverv.dk Journalnummer:
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereMarkvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet.
Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet 1 Projektets formål At udvikle et koncept for etablering af markvildtstriber i større sammenhængende landbrugsområder, med deltagelse
Læs mereNye penge til skovrejsning
Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod
Læs mereAnsøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020
Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59 Fællesskema Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Januar 2014 1 Kolofon Fællesskema 2014 Design: Clienti Foto: Torben Åndahl og Colourbox
Læs mereDE 8 NATURRÅD 8 klare bud til landmanden på hvordan naturen kan blive en del af hverdagsdriften
DE 8 NATURRÅD 8 klare bud til landmanden på hvordan naturen kan blive en del af hverdagsdriften Skab overblik og sammenhæng Plej den natur du har Planlæg den årlige naturpleje Variation skaber liv Giv
Læs mereTast Selv Service Motorvejen i mit Fællesskema. Januar
Tast Selv Service 2016 Motorvejen i mit Fællesskema 1 Motorvejen i Fællesskemaet Forside Markkort Markplan Grønne Krav Forside Bedriftens ejendomme (Tilsagn) (Unge landbrugere) (Betalingsrettigheder) Bemærkninger
Læs mereBeplantninger. Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning.
Beplantninger Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning. Marker med læhegn Marker uden læhegn Det ideelle landbrug for vildtet Stort antal markafgrøder gerne 6 forskellige! (også
Læs mere5. Hvilke arealer er ikke støtte-berettigede under grundbetalingen?... 97
Indhold 1. Kort om direkte arealstøtte... 7 1.1 Oversigt over ordningerne for direkte arealstøtte... 7 1.2 Krav, der skal opfyldes for at få direkte arealstøtte... 7 1.3 Kort om ansøgning om direkte arealstøtte...
Læs mereSoleksponerede arealer Lene Midtgaard, markvildtsrådgiver, lmi@jaegerne.dk
April 2015 Nyt om naturstriber Af Sabina Rohde, sro@jaegerne.dk Det bliver fremover muligt for de danske landmænd at etablere naturstriber på deres marker, uden de trækkes i mængden af gødning, der kan
Læs mereBESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE
BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder
Læs mereSådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august).
Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august). Hvad er mit areal med Efterafgrøder, som skal etableres nu og har jeg udsæden? Med en opdateret markplan i Mark Online
Læs mereMere specifikke kommentarer om de ovenstående problemstillinger og om de enkelte afsnit er indsat nedenfor:
Dato 7. januar 2015 Side 1 af 5 NaturErhvervsstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V landbrug@naturerhverv.dk; imak@naturerhverv.dk Høringssvar til udkast til
Læs mereNotat. Landbrugsstyrelsen har modtaget høringssvar vedrørende høringen 16. januar 19. januar 2018 fra følgende høringsparter:
Notat Høringssvar Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. for 2018 inkl. omnibusændringer 1) Baggrund Udkast til Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere
Læs mereBedre vilkår for vildt
Biodiversitet og bedre vilkår for det åbne lands vildt er vigtigt for skovejere. Dels fordi mange skovejere ejer og driver landbrugsarealer, dels fordi meget af skovens vildt lever store dele af deres
Læs mereBilag 2. Kravspecifikation. Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet.
Bilag 2 Kravspecifikation Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet 1 af 7 Indhold 1. Introduktion... 3 2. Beskrivelse af opgaven...
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereHegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.
Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når
Læs mereUdfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO
Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol v. Anders Vestergaard, LMO Disposition Hvilke tilskudsmuligheder er der, og for hvilke typer bedrifter vil det være
Læs mereKatalog over virkemidler til fremme af naturen i landbrugslandet
Side 1 af 8 Katalog over virkemidler til fremme af naturen i landbrugslandet 1. Baggrund for kataloget Regeringen har i sit regeringsgrundlag Sammen for fremtiden fra juni 2015 skrevet, at den vil fremlægge
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Kontrol, Enhed for Jordbrugskontrol, i 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Læs mereNaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015
NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 Høringssvar til bekendtgørelse og vejledning om Økologisk Arealtilskud Økologisk Landsforening
Læs mereSådan hjælper du markvildtet
Sådan hjælper du markvildtet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Danmarks Jægerforbund Sådan hjælper du markvildtet 1 Sådan hjælper du markvildtet ønsker med dette indstik i samarbejde med Landbrug
Læs mereGrønt krav om 5 procent miljøfokusområder (MFO)
Grønt krav om 5 procent miljøfokusområder (MFO) Indhold 1 Opdatér hver gang du retter i oplysningerne... 1 2 Sådan beregnes dit krav om 5 procent miljøfokusareal (MFO) felt A1 til A4... 1 3 Typer af miljøfokusområder
Læs mereVejledning om direkte arealstøtte 2015
Vejledning om direkte arealstøtte 2015 Grundbetaling, grønne krav, ø-støtte og støtte til unge nyetablerede landbrugere April 2015 Kolofon Vejledning om direkte arealstøtte 2015 Grundbetaling, grønne krav,
Læs mereVejledning om grøn støtte 2019
Vejledning om grøn støtte 2019 December 2018 Vejledning om grøn støtte 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i december 2018. Foto: Skyfish Landbrugsstyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereNatur- og vildtvenlige tiltag i landbruget
Dyrkningsvejledning Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt Udarbejdet af Jørn Pagh Bertelsen. Aarhus Universitet som en del af projekt Natur- og vildttiltag i landbruget udførsel
Læs mereJuridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag)
Juridiske grundlag EU Artikel 6 i forordning 73/2009 Betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand Medlemsstaterne sikrer, at al landbrugsjord, holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand. Medlemsstaterne
Læs mereNavn. Virksomhed. Telefonnr.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 Postboks 2456 1780 København V Tlf.nr. Fax nr. 3395 8000 3395 8080 Fællesskema 2015 Arealstøtte og husdyrpræmier Jordbrug
Læs mereVejledning om grøn støtte 2018
Vejledning om grøn støtte 2018 Januar 2018 Vejledning om grøn støtte 2018 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i januar 2018 Foto: Skyfish Landbrugsstyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereVejledning til ansøgning om dispensation fra randzonelovens bestemmelser. November 2012
Vejledning til ansøgning om dispensation fra randzonelovens bestemmelser November 2012 Kolofon Vejledning til ansøgning om dispensation fra randzonelovens bestemmelser Denne vejledning er udarbejdet af
Læs mereVejledning om grøn støtte 2019
Vejledning om grøn støtte 2019 Januar 2019 Vejledning om grøn støtte 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018/2019. Foto: Skyfish Landbrugsstyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereVedr.: Høring til bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.
NaturErhvervstyrelsen Landbrugsstøttekontoret Nyropsgade 30 1780 København V e-mail: kamlie@naturerhverv.dk 4. juni 2014 j. nr. 14-80140-000013. Vedr.: Høring til bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen,
Læs mereLandbrugsseminarer 2015 Markkort. Peter Ritzau Eigaard, Henrik Friis og Jeppe Holm Kristensen
Landbrugsseminarer 2015 Markkort Peter Ritzau Eigaard, Henrik Friis og Jeppe Holm Kristensen 1 Det er vi klogere på efter oplægget Nyt grundprincip: Markindtegning er gældende for ansøgningen Baggrund
Læs mereEnkeltbetaling, krydsoverensstemmelse og naturbeskyttelse. v. Marianne Haugaard- Christensen, Planteproduktion
Enkeltbetaling, krydsoverensstemmelse og naturbeskyttelse v. Marianne Haugaard- Christensen, Planteproduktion Enkeltbetaling, Krydsoverensstemmelse & naturbeskyttelse Kombination af EB og miljøstøtte til
Læs mereSådan informerer og rådgiver vi om 3
Sådan informerer og rådgiver vi om 3 Planteavls- og naturkonsulent AGROVI anh@agrovi.dk Session 81 Agrovi s rådgivning om 3 Lodsejerinfomøder med kommunen om 3 Lodsejer er glad for en 3-registrering Grupperådgivning
Læs mereBIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER
29. August 2016 Anne Eskildsen Naturkonsulent, PhD Nikkende kobjælde. Foto: Anne Eskildsen BIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER HVORDAN BLIVER DER BÅDE PLADS TIL PRODUKTION, NATUR
Læs mereKOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af
Europaudvalget 2018 C (2018) 6085 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.9.2018 C(2018) 6085 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 18.9.2018 om bemyndigelse til at indrømme undtagelser
Læs mereVejledning om grøn støtte 2018
Vejledning om grøn støtte 2018 December 2017 Vejledning om grøn støtte 2018 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2017 Foto: Skyfish Landbrugsstyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen
Læs mereHegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.
Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når
Læs mereNotat om høringssvar fra ekstern høring. Udkast til vejledning om pleje af græs- og naturarealer
1 Institution: NaturErhvervstyrelsen Center/Enhed/initialer: Miljø og Biodiversitet Sagsnr.: 15-810-000026 Dato: 21. december 2015 Notat om høringssvar fra ekstern høring Udkast til vejledning om pleje
Læs mereKort og kortdata i NaturErhvervstyrelsen. 26. juni 2014
Kort og kortdata i NaturErhvervstyrelsen Disposition 1. EU s arealbaserede støtteordninger 2. LPIS det vi får og det vi har 3. Data der anvendes af NAER og vores ansøgere 4. Hvor finder I data 5. Fremtiden
Læs mereSkemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal
LEKTION 3D TÆL NATUREN DET SKAL I BRUGE Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal Lommeregner LÆRINGSMÅL 1. I kan bruge procent (Tal) 2. I kan lave diagrammer ud fra tabeller (Statistik)
Læs mereVejledning om direkte arealstøtte 2015
Vejledning om direkte arealstøtte 2015 Grundbetaling, grønne krav, ø-støtte og støtte til unge landbrugere Foreløbig udgave September 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen
Læs mereBrugerguide til Internet Markkort 2018 Februar 2018
Brugerguide til Internet Markkort 2018 Februar 2018 Brugerguide til Internet Markkort 2018 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Foto: Billede fra Internet Markkort (IMK) Landbrugsstyrelsen
Læs mereNyt om grundbetaling og grøn støtte. Signe H. Blegmand og Jannik Elmegaard
Nyt om grundbetaling og grøn støtte Signe H. Blegmand og Jannik Elmegaard 18 01 2016 1 Overblik 1. Støttebetingelser for grundbetaling m.m. 2. Miljøfokusområder 3. Flere afgrødekategorier Permanent græs
Læs mereForvaltning af agerlandets vilde fauna
Forvaltning af agerlandets vilde fauna Plantekongres 2009 13.-14. januar Herning Kongrescenter Peter Odderskær, Chris J. Topping, Toke T. Høye Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereBilag 5 - Faktaark artikel 68
Bilag 5 - Faktaark artikel 68 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen 24. maj 2012 Faktaark artikel 68 Indhold 1. Faktaark a Art. 68 ordning: Ekstensivt landbrug...3 2. Faktaark
Læs mereBrugerguide til Internet Markkort 2017
Brugerguide til Internet Markkort 2017 Januar 2017 Kolofon Brugerguide til Internet Markkort 2017 Januar 2017 Denne vejledning er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i 2017 NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen
Læs mere