at hjemmetræning af apopleksipatienter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "at hjemmetræning af apopleksipatienter"

Transkript

1 fagligt Af Anja Skerris og Pia Kjær, projektergoterapeuter. Ann Østergaard, projektsygeplejerske. Christina Skou, projektfysioterapeut. Hjemmetræning til apopleksipatienter gør en forskel Tværfaglig og tværsektoriel hjemmetræning af apopleksipatienter øger livskvalitet og selvhjulpenhed og sikrer kontinuitet i rehabiliteringsforløbet samt medfører en økonomisk besparelse for kommunerne Et Randomiseret kontrolleret studie (RCT) fra Gentofte Hospital dokumenterer, at hjemmetræning af apopleksipatienter er ligeså effektiv som det eksisterende rehabiliteringstilbud på hospital og i kommuner. Undersøgelsen Tværfaglig hjemmetræning af apopleksipatienter er gennemført på Gentofte Hospital i et tværfagligt og tværsektorielt team. Hensigten med studiet var at vurdere effekten af en tværfaglig og tværsektoriel hjemmetræningsordning for patienter, indlagt med akut apopleksi. Formålet var også at undersøge, om tiltaget kan medføre en mere målrettet, sammenhængende og kvalificeret genoptræning og udskrivelse af apopleksipatienter. Studiet skulle yderligere afdække, om hjemmetræningsordningen var økonomisk rentabel. Metode Undersøgelsen blev gennemført som et randomiseret, kontrolleret interventionsstudie. Kontrolgruppen modtog behandling og genoptræning efter Apopleksiafsnittets og kommunernes sædvanlige retningslinjer. Interventionsgruppen modtog under indlæggelse hjemmetræning én til tre gange om ugen. De resterende dage blev patienterne trænet på hospitalet. Interventionspatienter udskrevet direkte til eget hjem fortsatte hjemmetræningen i op til fire uger efter udskrivelsen. Intervention Rehabiliteringen tog udgangspunkt i patientens aktivitetsproblematikker, som blev afdækket og prioriteret via et COPM-interview (8). Aktivitetsproblematikkerne blev trænet i omgivelser, der var relevante og genkendelige for patienten. For eksempel i patientens hjem eller nærmiljø. Al rehabiliteringen blev udført tværog monofagligt af et tværfagligt og tværsektorielt team. Teamet bestod af ergo- og fysioterapeuter samt en sygeplejerske, ansat enten i kommunerne eller på hospitalet. Inden udskrivelsen havde teamet mulighed for at deltage i visitationsmøde i patientens hjem i forhold til planlægning af personlig og praktisk hjælp. Alle interventionspatienter blev ledsaget ved udskrivelsen, enten til kommunal døgnrehabilitering eller til eget hjem. Ved ledsagelsen til døgnrehabilitering blev der videregivet relevant in- formation til plejepersonale og/eller terapeuter. Informationen kunne for eksempel handle om: Det hidtidige hjemmetræningsforløb Patient/pårørendes og omgivelsernes ressourcer Patientens nuværende helbredstilstand og plejebehov Ved ledsagelse til eget hjem blev medicin, udskrivelsesbrev og planer for det videre rehabiliteringsforløb gennemgået med patient og eventuelle pårørende. Patienten blev endvidere støttet i praktiske gøremål og tvivlsspørgsmål blev afklaret. Effektmål og dataindsamling Følgende parametre blev anvendt som effektmål: Selvhjulpenhed (COPM, Barthel index 100, CT-50, MRS og MAS) (8, 9, 10, 11, 12) Livskvalitet (EQ-5D) (13) Udskrivelsestype (eget hjem/døgnrehabilitering) Forbrug af hjemmehjælp, hjemmesygepleje og hjælpemidler Omfanget af kommunal rehabilitering og sygehuskontakter Alle inkluderede patienter blev testet 22 l ergoterapeuten l juni 2009

2 Et Randomiseret kontrolleret undersøgelse (RCT) fra Gentofte Hospital dokumenterer, at hjemmetræning af apopleksipatienter er ligeså effektiv som det eksisterende rehabiliteringstilbud på hospital og i kommuner. Se resume af artiklen side 25. ved randomisering og re-testet ved et opfølgende besøg 90 dage efter symptomdebut. Yderligere blev der indsamlet registerdata 90 og 150 dage efter symptomdebut. Statistisk bearbejdning Ved den statistiske bearbejdning blev der anvendt Wilcoxon-test, Pearsons x2-test og Fishers eksakte test. For alle data blev der benyttet et 1% s signifikansniveau (p 0.01) på baggrund af de mange anvendte tests. P- værdier > 0.01 og 0.05 blev tolket som tendenser. Endvidere blev der præsenteret absolutte procentvise forskelle mellem grupperne, hvor disse var 10 %. Deltagelseskriterier og deltagerantal For at kunne deltage i undersøgelsen skulle patienterne være 18 år, indlagt med akut apopleksi, have neurologiske fokale udfald og have behov for genoptræning. Patienterne skulle være indlagt mere end tre dage og inden indlæggelse have en MRS mellem 0 og 3. Herudover skulle deltagerne være bosiddende i eget hjem, i Gentofte-, Lyngby-Taarbæk- eller Rudersdal Kommune. 100 patienter blev inkluderet i undersøgelsen og i alt gennemførte 87 patienter hele undersøgelsen (Figur 1, se nedenfor). Resultater RCT Interventions- og kontrolgruppen var sammenlignelige ved baseline. Af figur 1 (nedenfor) fremgår det, at flere interventionspatienter (I-ptt.) end kontrolpatienter (K-ptt.) blev udskrevet direkte til eget hjem (I: 58%, K: 44 %). I-ptt. havde opnået procentvis højere funktionsniveau og en højere livskvalitet 90 dage efter symptomdebut sammenlignet med K-ptt. Her kan specielt fremhæves: At ca. 18% flere I-ptt. havde en bedre håndfunktion (MAS, deltest 8) At I-ptt. havde medianvis 10% højere livskvalitet (EQ-5D) Randomiserede patienter (n=100) Interventionspatienter (n=50) Kontrolpatienter (n=50) Patienter udgået før eller ved udskrivelsen 1 (n=7) Patienter udgået før eller ved udskrivelsen 1 (n=3) døgnrehabilitering (n=15) eget hjem (n=28) eget hjem (n=20) døgnrehabilitering (n=27) 90 dage (n=0/0) 90 dage (n=0/2) Deltagere ved 90 dage (n=43) Deltagere ved 90 dage (n=45) 150 dage (n=0/0) 150 dage (n=0/1) Patienter, der har gennemgået hele undersøgelsen (n=43) Patienter, der har gennemgået hele undersøgelsen (n=44) Figur 1. Viser flowchart over gennemstrømningen af patienter i undersøgelsen, fra randomisering til undersøgelsens afslutning. ergoterapeuten l juni 2009 l 23

3 Økonomi Den økonomiske beregning viste, at kommunerne kan opnå en økonomisk besparelse. Prisen for hjemmetræningen inklusiv transport var 6.785,77 kroner pr. I-ptt. Kommunerne havde en besparelse på 8.600,16 kroner pr. I-ptt., primært som følge af lavere omkostninger til døgnrehabilitering. Når henholdsvis regionens og komfagligt MRS ved baseline viste at I-ptt. funktionsmæssigt var lidt dårligere end K- ptt., hvorimod I-ptt var lidt bedre 90 dage efter symptomdebut (figur 2, nedenfor.) Endvidere havde 67 % af I-ptt. ikke haft behov for ambulant genoptræning mod 56 % af K-ptt. Af de patienter, der var i eget hjem 150 dage efter symptomdebut, modtog 53 % I-ptt. hjemmehjælp mod 68 % af K-ptt. Samtidigt var I-ptt. medianvise minutforbrug af hjemmehjælp lavere end K-ptt. Desuden anvendte færre I- ptt. hjælpemidler (I: 21 %, K: 27 %). Der var dog ingen af resultaterne, der var signifikante. Spørgeskemaundersøgelsen Brugerundersøgelsen viste generelt positive resultater. Langt størstedelen af patienterne mente, at hjemmetræning havde haft betydning for træningseffekten, muligheden for udskrivelse til eget hjem og humøret. Uanset om patienterne blev udskrevet til hjemmet eller genoptræningscenter, havde hjemmetræning haft betydning for motivationen for at træne (88 %). Patienter og pårørende havde oplevet en god overgang mellem sektorerne og kontinuitet i rehabiliteringsforløbet. I-ptt ved randomisering I-ptt 90 dage efter symtomdubut Hovedparten af patienter og pårørende havde været trygge ved udskrivelsen. De havde oplevet, at ledsagelsen ved udskrivelsen havde haft betydning. En del pårørende (65 %) angav mod forventning, at hjemmetræningen kun i mindre grad/slet ikke havde påvirket deres frihed. Hvor friheden var blevet påvirket, var det overvejende i positiv retning. Størstedelen (88 %) af personalet i kommunerne mente, at teamets oplysninger om patientens rehabiliteringsforløb havde været anvendelige til planlægning af den videre træning. Både personalet på hospitalet (97 %) og i kommunerne (93 %) mente at samarbejdet med teamet havde været god/ virkelig godt. En tredjedel af alt involveret personale vurderede, at deres arbejdsglæde havde været større i forhold til hjemmetræningspatienterne. 18% 82% 60% 40% 22% 78% 49% 51% Helt symptomfri - Ikke betydende invalid K-ptt. ved randomisering Lettere invalid - svært invalid K-ptt. 90 dage efter symtomdebut Figur 2 viser fordelingen af intervention- og kontrolpatienternes MRS ved randomiseringen og 90 dage efter symptomdebut. munernes andel af udgifterne til medicin, sygesikringsydelser, sygehusbehandling, rehabilitering og hjemmehjælp blev opgjort, havde regionen en merudgift på 8.222,76 kroner pr. I-ptt., hvor sygehusbehandlingen var den største udgift. Det skal nævnes, at patienternes sygdomshistorik før indlæggelsen var ukendt, hvorfor vi ikke ved om merudgiften for regionen er relateret til apopleksien. Hvis en tilsvarende hjemmetræningsordning finansieres 100 % af kommunerne, vil de forsat opnå en besparelse svarende til 8.600,16 kroner 6.785,77 kroner = 1.814,39 kroner pr. interventionspatient. Konklusion og anbefalinger Den valgte ordning med tidlig hjemmetræning har været lige så effektiv som det eksisterende rehabiliteringstilbud. Det stemmer overens med lignende studier fra udlandet (3, 14, 15, 16, 17). Interventionspatienterne opnåede en procentvis højere livskvalitet og funktionsniveau. Samtidigt kunne procentvis flere udskrives direkte til eget hjem. Hjemmetræning, ledsaget udskrivelse og videregivelse af informationer ved sektorovergangen har medvirket til mere målrettede og sammenhængende patientforløb, forbundet med tryghed for patienter og pårørende. Kommunerne har opnået en besparelse, og ordningen har været en succes, set ud fra et bruger- og personaleperspektiv. Vi vurderer, at kommunerne med fordel vil kunne implementere en lignende ordning eller dele heraf. På baggrund af vores erfaringer mener vi, at patienter med et funktionsniveau, som er betydeligt forringet i forhold til før indlæggelsen, har størst udbytte af hjemmetræning. Vi vurderer 24 l ergoterapeuten l juni 2009

4 Kommunerne har opnået en besparelse, og ordningen har været en succes, set ud fra et bruger- og personaleperspektiv. Vi vurderer, at kommunerne med fordel vil kunne implementere en lignende ordning eller dele heraf. dog, at Barthelscore skal være cirka 45, for at patienten kan deltage aktivt i hjemmetræning. De organisatoriske udfordringer ved indførelse af en hjemmetræningsordning, for at ordningen kan blive tilfredsstillende for de sundhedsfaglige aktører, er: Tilvejebringelsen af en række økonomiske og aftalemæssige forudsætninger En række praktiske forhold, som skal adresseres Vi vurderer, at disse forhold vil være mulige at opfylde, men det kræver en prioritering både ledelsesmæssigt, fagpolitisk og blandt det sundhedsfaglige personale, der skal udføre opgaverne. Resume Et Randomiseret kontrolleret undersøgelse (RCT) fra Gentofte Hospital dokumenterer, at hjemmetræning af apopleksipatienter er ligeså effektiv som det eksisterende rehabiliteringstilbud på hospital og i kommuner. Interventionspatienterne opnår desuden en procentvis højere livskvalitet og selvhjulpenhed end kontrolpatienterne. Hjemmetræning sikrer en mere målrettet, sammenhængende og kvalificeret genoptræning og udskrivelse af denne patientgruppe. Hjemmetræning har været en succes set ud fra et bruger- og personaleperspektiv. Resultaterne viser endvidere, at kommunerne kan opnå en økonomisk besparelse ved at implementere hjemmetræning. Baggrund for studiet Årligt indlægges patienter i Danmark under diagnosen apopleksi (1) Behandling og rehabilitering af patienter med apopleksi udgør 4 % af de samlede danske sundhedsudgifter (1) I Danmark var der ved studiets start ikke gennemført RCT omhandlende hjemmetræning af apopleksipatienter Udenlandske studier har vist positive resultater i forhold til hjemmetræning (2, 3, 4, 5, 6, 7), hvor tidlig udskrivelse kombineret med hjemmetræning og opfølgning kan medvirke til: - At fastholde eller fremme funktionsniveauet - At øge livskvaliteten og mindske risikoen for genindlæggelse, henvisning til plejehjem eller død Studiet er gennemført i perioden 1. juli 2007 til 4. august 2008 Undersøgelsen bestod af tre dele: Et randomiseret kontrolleret studie (RCT) Spørgeskemaundersøgelse blandt interventionspatienter, pårørende og personale En økonomisk opgørelse af hjemmetræningsordningen Studiet blev udført i et samarbejde mellem Gentofte hospital, Medicinsk afd. C og Gentofte-, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommune Ordforklaringer MAS (Motor Assesment Scale) måler motorisk funktion igennem funktionelle færdigheder hos patienter med apopleksi. Testen består af otte deltest MRS (Modified Rankin Scale) er et måleredskab til at vurdere apopleksipatientens globale grad af invaliditet udfra kropsfunktion, aktivitets niveau og samarbejde EQ-5D (EuroQol EQ-5D) består af et fem dimensionalt klassifikationssystem, der dækker bevægelighed, personlig pleje, sædvanlige aktiviteter, smerter/ ubehag og angst/depression. De fem helbredsdimensioner kan omsættes til en gennemsnitlig livskvalitet, vurderet ud fra danske normer Barthel index 100 (Modificeret Barthel Index) vurderer patientens evne til selvstændigt at klare ti basale dagligdags aktiviteter og måler forbedringer over tid Om projekt og projektgruppen Pia Kjær, ergoterapeut, Gentofte Hospital, Anja Skerris, ergoterapeut, Gentofte Kommune, Ann Østergaard, sygeplejerske, Gentofte Hospital Christina Skou, fysioterapeut, Lyngby-Tårbæk Kommune Jane Christoffersen, Fysioterapeut, Rudersdals Kommune Line Skou Seest, Fysioterapeut, Gentofte Hospital Karsten Overgaard, Specialeansvarlig overlæge, Apopleksifunktionen, Gentofte Hospital Projektleder: Finn Rønholt, ledende overlæge, Ph.d., MPA, Gentofte Hospital Studiet var finansieret af Indenrigs- og Sundhedsministeriets genoptræningspulje med: kroner. ergoterapeuten l juni 2009 l 25

5 fagligt Case Hr. Jensen på 67 år bliver ramt af apopleksi og har efterfølgende en svær venstresidig hemiparese, kognitive dysfunktioner og neglect. Han er samboende med sin raske hustru og bor i villa. Ved hjemmetræning ankommer hr. Jensen i kørestol med følge af ergo-, fysioterapeut og en sygeplejerske. Her bliver han glædeligt modtaget af sin hund og hustru. Der er planlagt ADL på badeværelset og efterfølgende morgenkaffe. På badeværelset træner hr. Jensen forflytning fra kørestol til badetaburet, hvorefter ergoterapeuten guider hr. Jensen i øvre-adl og udfordrer ham kognitivt i de enkelte delaktiviteter. Afslutningsvis kommer patienten op at stå. Fysioterapeuten sikrer vægtbæring og stabilitet, mens ergoterapeuten guider patienten i barbering ved spejl. Imens hr. Jensen trænes på badeværelset, går sygeplejersken en tur med hustru og hund. Anledningen bruges til at tale sammen om hr. Jensens situation og hustruens bekymringer i forhold til den. Litteraturliste 1. Hjernesagen. Tilgængelig fra: baggrundsviden/statistiske-oplysninger [Set d ] 2. Larsen T. Hjemmetræning af patienter med apopleksi en medicinsk teknologivurdering. Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2005;5(1). København: Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Anderson C et al. Home or Hospital for stroke rehabilitation? Results of a Randomized Controlled Trial: I: Health Outcomes at 6 Months. Stroke 2000;31; Hvid M og Projektgruppen. Rehabilitering i hjemmet gør en forskel. 1. udgave. Lemvig og Thyborøn-Harboøre Kommune Thønnings SF, Kabel S. Rehabilitering i hjemmet når livet skal leves på ændrede vilkår. Hjerneskadecentret Nordsjælland, Esbønnerup Mayo NE et al. There`s no place like home: An evaluation of early supported discharge for stroke. Stroke 2000;31: Thorsén AM et al. Randomized Controlled Trial of Early Supported Discharge and Continued Rehabilitation at Home After Stroke. Five-Year Follow-Up of Patient Outcome. Stroke 2005;36: Law M et al. Canadian Occupational Performance Measure, 3. edt. Ergoterapeutforeningen Korsholm L, Wæhrens E. Oversættelse af New Guidelines for the Barthel Index Functions (Shah S). Ergoterapeutforeningen Sørensen L. Testmanual til CT50. Gentofte Kommune, Tranehaven 11. The Internet Stroke Center. Modified Rankin Scale. Tilgængelig fra: html [Set d ] 12. Carr JH et al. Investigation of A New Motor-Assessment Scale for Stroke Patients. Physical Therapy 1985;65(2): Pedersen KM et al. Værdisætning af sundhed. Teorien om kvalitetsjusterede leveår og en dansk anvendelse. Syddansk Universitetsforlag 2003: Rønning OM, Guldvog B. Outcome of subacute stroke rehabilitation: A randomized controlled trial. Stroke 1998;29; Björkdahl A, et al. Does a short period of rehabilitation in the home setting facilitate functioning after stroke? A randomized controlled trial. Clin Rehabil 2006;20: Baskett JJ et al. Shared responsibility for ongoing rehabilitation: a new approach to home-based therapy after stroke. Clin Rehabil 1999;13; Andersen HE et al. Follow-up services for stroke survivors after hospital discharge a randomized control study. Clin Rehabil 2002;16: l ergoterapeuten l juni 2009

Vejen frem? Dansk selskab for Apopleksi Brædstrup 20.10.2009 Birgitte G. Jepsen

Vejen frem? Dansk selskab for Apopleksi Brædstrup 20.10.2009 Birgitte G. Jepsen Vejen frem? Dansk selskab for Apopleksi Brædstrup 20.10.2009 Birgitte G. Jepsen Møde med kommunalt personale 1-3 gange før udskrivelse Træning med kommunalt personale INDLÆGGELSE UDSKRIVELSE Udskrivelse

Læs mere

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Gentofte, Lyngby- Taarbæk

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2012.

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2012. Koncern Plan og Udvikling Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5411 Web www.regionh.dk Ref.: Line Sønderby Christensen Ansøgningsskema

Læs mere

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Vurdering af Barthel-100 (Shah-89)

Vurdering af Barthel-100 (Shah-89) Danske Fysioterapeuter, Projekt Måleredskaber Vurdering af Barthel-100 (Shah-89) Vurderet af Annette Winkel, udviklingsfysioterapeut. M.Sc. Bente Holm, fysioterapeut M.Sc Vurderingen er afsluttet medio

Læs mere

Parallelsession B Det tværsektorielle samarbejde. Ringe hjem ordning, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2012

Parallelsession B Det tværsektorielle samarbejde. Ringe hjem ordning, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2012 Parallelsession B Det tværsektorielle samarbejde Ringe hjem ordning, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2012 Baggrund og struktur for Ringe hjem projektet Lungemedicinsk afdeling i har 2010 søgt

Læs mere

Patienten i eget hjem. Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde

Patienten i eget hjem. Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde Patienten i eget hjem Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde Program for workshoppen 1. Hanna Vestenaa og Sara Fokdal, FUI projektet i Region Sjælland 2. Else Marie Damsgaard,

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Implementering af systematisk testning med Motor Assessment Scale (MAS) af patienter med apopleksi i rehabiliteringsforløb på Glostrup Hospital

Implementering af systematisk testning med Motor Assessment Scale (MAS) af patienter med apopleksi i rehabiliteringsforløb på Glostrup Hospital Implementering af systematisk testning med Motor Assessment Scale (MAS) af patienter med apopleksi i rehabiliteringsforløb på Glostrup Hospital Regions- og højtspecialiserede funktioner Østdanmark Neurorehabilitering

Læs mere

OPFØLGENDE HJEMMEBESØG TIL ÆLDRE EFTER UDSKRIVELSE FRA SYGEHUS

OPFØLGENDE HJEMMEBESØG TIL ÆLDRE EFTER UDSKRIVELSE FRA SYGEHUS OPFØLGENDE HJEMMEBESØG TIL ÆLDRE EFTER UDSKRIVELSE FRA SYGEHUS - en medicinsk teknologivurdering 2007 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2007; 7 (4) Enhed for Medicinsk Teknologivurdering Opfølgende

Læs mere

Klinisk undervisning hos træningsgruppen i sundhedsafdelingen

Klinisk undervisning hos træningsgruppen i sundhedsafdelingen Trænende terapeuter Middelfart kommune Skovgade 64, 2.sal 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Fax +45 8888 5501 Direkte telefon:8888 4663 Dato: 3. oktober 2012 Klinisk undervisning

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom I mange kommuner forhindres mennesker med en demenssygdom i at deltage i rehabiliterende

Læs mere

Udarbejdet af: Mai Sønderby Social- og Sundhedsafdelingen Varde Kommune. Tlf.: 29 27 03 13 Mailadresse: maix@varde.dk

Udarbejdet af: Mai Sønderby Social- og Sundhedsafdelingen Varde Kommune. Tlf.: 29 27 03 13 Mailadresse: maix@varde.dk Døgnrehabilitering Intern evaluering - pixiudgave 1. marts 2013 30. april 2014 Varde Kommune Juli 2014 Dok. nr. 62881-15 Sags. nr. 13-7280 0 Udarbejdet af: Mai Sønderby Social- og Sundhedsafdelingen Varde

Læs mere

Gentofte Kommune 2015

Gentofte Kommune 2015 Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...

Læs mere

Redegørelse Fod på Fald 2009

Redegørelse Fod på Fald 2009 Redegørelse Fod på Fald 2009 Et samarbejdsprojekt mellem Ældreområdet i Rudersdal Kommune, almen praksis i Rudersdal Kommune samt Faldklinikken på Gentofte Hospital. Udarbejdet af: Joan Radoor Bendix,

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,

Læs mere

Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb

Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb Ove Andersen, Linda Andresen Thomas Bandholm, Ann Christine Bodilsen, Marianne Hallin, Line Due Jensen, Selina Kristensen, Helle Juul Larsen, Pia Søe Jensen,

Læs mere

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Rasmussen S. side 1/7 PROJEKT Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Minimering af de socioøkonomiske konsekvenser af

Læs mere

Hospitalsbaseret tværfaglig udredning af rehabiliteringsbehov: Hvem er vi, og hvad gør vi?

Hospitalsbaseret tværfaglig udredning af rehabiliteringsbehov: Hvem er vi, og hvad gør vi? Udredning af rehabiliteringsbehovet gennem hele forløbet Hospitalsbaseret tværfaglig udredning af rehabiliteringsbehov: Hvem er vi, og hvad gør vi? Mødet med en neurologisk afdeling - den første kontakt

Læs mere

Rehabiliteringskonference. Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse

Rehabiliteringskonference. Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse Rehabiliteringskonference Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse Titel Kompetenceudvikling og vidensdeling i forhold til rehabilitering af borgere med apopleksi og håndtering af overgangen

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

KOL Online Rehabilitering

KOL Online Rehabilitering KOL Online Rehabilitering WHINN Odense 5. oktober 2016 Lisbeth Østergaard, sygeplejerske lisbeth.marie.oestergaard@regionh.dk Henrik Hansen, fysioterapeut, cand.scient.san., ph.d.-studerende Henrik.hansen.09@regionh.dk

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode The Value of Inpatient Pharmaceutical Counselling to Elderly Patients prior to Discharge Al-Rashed

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade

Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade Skaden rammer En borger får typisk en hjerneskade ved en blodprop, en hjerneblødning eller et traume. Hospitalsindlæggelse På hospitalet

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard, ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.- studerende Vejledergruppen:

Læs mere

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk. 1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Sundhedsloven 140 Serviceloven 86 stk.1 Lov om specialundervisning 2014 2 of 5 Ydelse Ambulant tværfaglig

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Geriatrisk

Læs mere

opfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering

opfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering opfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering 2007 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2007; 7(5) Enhed for Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo

Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Indledning: Dette spørgeskema har til formål at indhente input til vurdering af effekterne af Projekt Apovideo. Projekt Apovideo er et projekt der har deltagelse

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Geriatri Det brede intern medicinske speciale

Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år

Læs mere

Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse

Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 79 Offentligt Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse Afdelingen for Sundhed & Forebyggelse

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Økonomisk evaluering af vestdansk hjemmetræningsprojekt. Torben Larsen CAST, Southern Danish University

Økonomisk evaluering af vestdansk hjemmetræningsprojekt. Torben Larsen CAST, Southern Danish University Økonomisk evaluering af vestdansk hjemmetræningsprojekt Torben Larsen CAST, Southern Danish University Email: tla@cast.sdu.dk Databasens økonomioplysninger N = 90 EHSD + 90 Kontroller jf. de kliniske analyser

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Anne Lee, Senior konsulent, cand.scient.san., sygeplejerske. CAST, Syddansk Universitet Formål med undersøgelsen Hvordan hjemmetræning,

Læs mere

Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014

Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014 1 Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014 Tilbud om assistance fra Hjerneskadeteamet (hjerneskadekoordinatorer) i Aarhus Kommune:

Læs mere

Udviklingsprojekt til sikring af faldforebyggende tiltag hos ældre faldpatienter i skadestuen

Udviklingsprojekt til sikring af faldforebyggende tiltag hos ældre faldpatienter i skadestuen Marts 2013 Udviklingsprojekt til sikring af faldforebyggende tiltag hos ældre faldpatienter i skadestuen Tea Broeng Projektkoordinator, afd. C. Gentofte Hospital Akutklinikker på Herlev og Gentofte modtager

Læs mere

Evaluering af terapeutisk opfølgningstræning i eget hjem til patienter med apopleksi fra Fredericia & Kolding Sygehus og Horsens & Brædstrup Sygehus

Evaluering af terapeutisk opfølgningstræning i eget hjem til patienter med apopleksi fra Fredericia & Kolding Sygehus og Horsens & Brædstrup Sygehus CAST - Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering J. B. Winsløws Vej 9B 5000 Odense C www.cast.sdu.dk Evaluering af terapeutisk opfølgningstræning i eget hjem til patienter med

Læs mere

Evaluering af terapeutisk træning på sygehus og i eget hjem til patienter med apopleksi fra Kolding og Brædstrup Sygehuse

Evaluering af terapeutisk træning på sygehus og i eget hjem til patienter med apopleksi fra Kolding og Brædstrup Sygehuse CAST - Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering J. B. Winsløws Vej 9B 5000 Odense C www.cast.sdu.dk Evaluering af terapeutisk træning på sygehus og i eget hjem til patienter med

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

1 Ansøger Hvidovre Hospital (HvH)

1 Ansøger Hvidovre Hospital (HvH) Enheden for Tværsektorsamarbejde, Amager Hospital, Hvidovre Hospital Kettegård Allé 30 2650 Hvidovre Opgang P5 Afsnit P503 Telefon 3862 3862 Direkte 3862 1684 Web www.hvidovrehospital.dk 1 Ansøger Hvidovre

Læs mere

EVALUERING OG BUSINESS CASES

EVALUERING OG BUSINESS CASES EVALUERING OG BUSINESS CASES v/ Mikala Poulsen, konsulent, Center for Forebyggelse i praksis, KL HVAD ER EN BUSINESS CASE? Introduktion til business cases Business casen er en beregning af hvad koster

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Træningsafdelingen (TAR) i Faaborg-Midtfyn Kommune består af 5 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Ringe, Gislev og Espe (ved Ringe)

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen

Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen Baggrund Intervention i HPF Randomisering (interventions- & kontrolgruppe) Telemedicinsk måleudstyr Telemedicinske

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse: Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale

Læs mere

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE. TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer.

PROJEKTBESKRIVELSE. TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer. Bilag 2 PROJEKTBESKRIVELSE TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer. PROJEKTET KORT Projektets formål er at modvirke tab af muskelstyrke og funktionsevne

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagende og involverede parter i Følge-hjem Projektet Evaluering af Følge-hjem Projektet

Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagende og involverede parter i Følge-hjem Projektet Evaluering af Følge-hjem Projektet Følge-hjem Projektet Medicinsk Afdeling C, Geriatrisk Funktion Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagende og involverede parter i Følge-hjem Projektet Evaluering af Følge-hjem Projektet Evaluering af Følge-hjem

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Tidlig opsporing og intervention

Tidlig opsporing og intervention Tidlig opsporing og intervention ved borgere med let og moderat KOL Et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt Horsens Kommune, Kolding Kommune og Regionshospitalet i Horsens samt repræsentanter fra

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte En historie fra hverdagen om en borgers forløb fra Neurorehabiliteringen Ringe - gennem udskrivelse - til fortsat rehabilitering i Kerteminde Kommune. Hvem

Læs mere

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde.

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. Notat Center for Sundhed og Omsorg Staben Stengade 59 000 Helsingør Tlf. - Mob. 25264 krb04@helsingor.dk Dato 28.08. Sagsbeh. Katrine Rosholt Bremholm Ældremilliarden Der blev i forbindelse med Aftale

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Region Midtjylland. Godkendelse af udkast til 2 aftale om opfølgende hjemmebesøg. Bilag. til Regionsrådets møde den 19. november Punkt nr.

Region Midtjylland. Godkendelse af udkast til 2 aftale om opfølgende hjemmebesøg. Bilag. til Regionsrådets møde den 19. november Punkt nr. Region Midtjylland Godkendelse af udkast til 2 aftale om opfølgende hjemmebesøg Bilag til Regionsrådets møde den 19. november 2008 Punkt nr. 2 OPFØLGENDE HJEMMEBESØG TIL ÆLDRE EFTER UDSKRIVELSE FRA SYGEHUS

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive

Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Det ergoterapeutiske grundlag. Patientgrupper: Den ergoterapeutiske intervention knytter

Læs mere

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt

Læs mere

National databasedag 2015

National databasedag 2015 National databasedag 2015 Erfaringer fra den Landsdækkende Database for Geriatri Overlæge, MPM Kirsten Vinding Styregruppe tværfagligt sammensat Fra Dansk Selskab for Geriatri: Region Nord: Martin Jørgensen,

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde

Tværsektorielt samarbejde Tværsektorielt samarbejde Dina Kreiner-Møller Hjerneskadekoordinator Lyngby-Taarbæk kommune Derfor koordinering! visitator hjem. pleje Fys Ergo pleje Logo pæd Eksterne leverandører koor spl. hjælpe midler

Læs mere

Projekt 1 Hverdagsrehabilitering

Projekt 1 Hverdagsrehabilitering Projekt 1 Formål Den 1.maj 2014 startede projektet. Formålet med projektet var at øge tilgang af borgere til kommunens tilbud om hverdagsrehabilitering. Der blev i 2013 henvist 3 borgere til hverdagsrehabiliteringsforløb

Læs mere

GenoptræningsCentret Viaduktvej 9A 7000 Fredericia Tlf.: 7210 6050 genoptraening@fredericia.dk

GenoptræningsCentret Viaduktvej 9A 7000 Fredericia Tlf.: 7210 6050 genoptraening@fredericia.dk GenoptræningsCentret Viaduktvej 9A 7000 Fredericia Tlf.: 7210 6050 genoptraening@fredericia.dk Kontakt oplysninger Ledende Terapeut: Ellen Pedersen Tlf.: 7210 6056 ellen.pedersen@fredericia.dk Teamleder:

Læs mere

TeleCare Nord business case mål

TeleCare Nord business case mål TeleCare Nord business case mål Reduktion til 70% af niveauet ved traditionel behandling. Heri indgår bl.a. - Reduktion af genindlæggelser (2,1 ->0,97 indlæggelser) - Reduktion af sengedage (5,5 -> 4,5

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen

Læs mere

Cases fra LUP. Journalistisk indsamlingsmetode

Cases fra LUP. Journalistisk indsamlingsmetode Cases fra LUP Cases fra LUP Stor andel svar på eller over gennemsnittet - og/eller: Markant positiv udvikling i svarfordeling siden sidste LUP Forskellige temaer, hospitaler og specialer Journalistisk

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere