at hjemmetræning af apopleksipatienter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "at hjemmetræning af apopleksipatienter"

Transkript

1 fagligt Af Anja Skerris og Pia Kjær, projektergoterapeuter. Ann Østergaard, projektsygeplejerske. Christina Skou, projektfysioterapeut. Hjemmetræning til apopleksipatienter gør en forskel Tværfaglig og tværsektoriel hjemmetræning af apopleksipatienter øger livskvalitet og selvhjulpenhed og sikrer kontinuitet i rehabiliteringsforløbet samt medfører en økonomisk besparelse for kommunerne Et Randomiseret kontrolleret studie (RCT) fra Gentofte Hospital dokumenterer, at hjemmetræning af apopleksipatienter er ligeså effektiv som det eksisterende rehabiliteringstilbud på hospital og i kommuner. Undersøgelsen Tværfaglig hjemmetræning af apopleksipatienter er gennemført på Gentofte Hospital i et tværfagligt og tværsektorielt team. Hensigten med studiet var at vurdere effekten af en tværfaglig og tværsektoriel hjemmetræningsordning for patienter, indlagt med akut apopleksi. Formålet var også at undersøge, om tiltaget kan medføre en mere målrettet, sammenhængende og kvalificeret genoptræning og udskrivelse af apopleksipatienter. Studiet skulle yderligere afdække, om hjemmetræningsordningen var økonomisk rentabel. Metode Undersøgelsen blev gennemført som et randomiseret, kontrolleret interventionsstudie. Kontrolgruppen modtog behandling og genoptræning efter Apopleksiafsnittets og kommunernes sædvanlige retningslinjer. Interventionsgruppen modtog under indlæggelse hjemmetræning én til tre gange om ugen. De resterende dage blev patienterne trænet på hospitalet. Interventionspatienter udskrevet direkte til eget hjem fortsatte hjemmetræningen i op til fire uger efter udskrivelsen. Intervention Rehabiliteringen tog udgangspunkt i patientens aktivitetsproblematikker, som blev afdækket og prioriteret via et COPM-interview (8). Aktivitetsproblematikkerne blev trænet i omgivelser, der var relevante og genkendelige for patienten. For eksempel i patientens hjem eller nærmiljø. Al rehabiliteringen blev udført tværog monofagligt af et tværfagligt og tværsektorielt team. Teamet bestod af ergo- og fysioterapeuter samt en sygeplejerske, ansat enten i kommunerne eller på hospitalet. Inden udskrivelsen havde teamet mulighed for at deltage i visitationsmøde i patientens hjem i forhold til planlægning af personlig og praktisk hjælp. Alle interventionspatienter blev ledsaget ved udskrivelsen, enten til kommunal døgnrehabilitering eller til eget hjem. Ved ledsagelsen til døgnrehabilitering blev der videregivet relevant in- formation til plejepersonale og/eller terapeuter. Informationen kunne for eksempel handle om: Det hidtidige hjemmetræningsforløb Patient/pårørendes og omgivelsernes ressourcer Patientens nuværende helbredstilstand og plejebehov Ved ledsagelse til eget hjem blev medicin, udskrivelsesbrev og planer for det videre rehabiliteringsforløb gennemgået med patient og eventuelle pårørende. Patienten blev endvidere støttet i praktiske gøremål og tvivlsspørgsmål blev afklaret. Effektmål og dataindsamling Følgende parametre blev anvendt som effektmål: Selvhjulpenhed (COPM, Barthel index 100, CT-50, MRS og MAS) (8, 9, 10, 11, 12) Livskvalitet (EQ-5D) (13) Udskrivelsestype (eget hjem/døgnrehabilitering) Forbrug af hjemmehjælp, hjemmesygepleje og hjælpemidler Omfanget af kommunal rehabilitering og sygehuskontakter Alle inkluderede patienter blev testet 22 l ergoterapeuten l juni 2009

2 Et Randomiseret kontrolleret undersøgelse (RCT) fra Gentofte Hospital dokumenterer, at hjemmetræning af apopleksipatienter er ligeså effektiv som det eksisterende rehabiliteringstilbud på hospital og i kommuner. Se resume af artiklen side 25. ved randomisering og re-testet ved et opfølgende besøg 90 dage efter symptomdebut. Yderligere blev der indsamlet registerdata 90 og 150 dage efter symptomdebut. Statistisk bearbejdning Ved den statistiske bearbejdning blev der anvendt Wilcoxon-test, Pearsons x2-test og Fishers eksakte test. For alle data blev der benyttet et 1% s signifikansniveau (p 0.01) på baggrund af de mange anvendte tests. P- værdier > 0.01 og 0.05 blev tolket som tendenser. Endvidere blev der præsenteret absolutte procentvise forskelle mellem grupperne, hvor disse var 10 %. Deltagelseskriterier og deltagerantal For at kunne deltage i undersøgelsen skulle patienterne være 18 år, indlagt med akut apopleksi, have neurologiske fokale udfald og have behov for genoptræning. Patienterne skulle være indlagt mere end tre dage og inden indlæggelse have en MRS mellem 0 og 3. Herudover skulle deltagerne være bosiddende i eget hjem, i Gentofte-, Lyngby-Taarbæk- eller Rudersdal Kommune. 100 patienter blev inkluderet i undersøgelsen og i alt gennemførte 87 patienter hele undersøgelsen (Figur 1, se nedenfor). Resultater RCT Interventions- og kontrolgruppen var sammenlignelige ved baseline. Af figur 1 (nedenfor) fremgår det, at flere interventionspatienter (I-ptt.) end kontrolpatienter (K-ptt.) blev udskrevet direkte til eget hjem (I: 58%, K: 44 %). I-ptt. havde opnået procentvis højere funktionsniveau og en højere livskvalitet 90 dage efter symptomdebut sammenlignet med K-ptt. Her kan specielt fremhæves: At ca. 18% flere I-ptt. havde en bedre håndfunktion (MAS, deltest 8) At I-ptt. havde medianvis 10% højere livskvalitet (EQ-5D) Randomiserede patienter (n=100) Interventionspatienter (n=50) Kontrolpatienter (n=50) Patienter udgået før eller ved udskrivelsen 1 (n=7) Patienter udgået før eller ved udskrivelsen 1 (n=3) døgnrehabilitering (n=15) eget hjem (n=28) eget hjem (n=20) døgnrehabilitering (n=27) 90 dage (n=0/0) 90 dage (n=0/2) Deltagere ved 90 dage (n=43) Deltagere ved 90 dage (n=45) 150 dage (n=0/0) 150 dage (n=0/1) Patienter, der har gennemgået hele undersøgelsen (n=43) Patienter, der har gennemgået hele undersøgelsen (n=44) Figur 1. Viser flowchart over gennemstrømningen af patienter i undersøgelsen, fra randomisering til undersøgelsens afslutning. ergoterapeuten l juni 2009 l 23

3 Økonomi Den økonomiske beregning viste, at kommunerne kan opnå en økonomisk besparelse. Prisen for hjemmetræningen inklusiv transport var 6.785,77 kroner pr. I-ptt. Kommunerne havde en besparelse på 8.600,16 kroner pr. I-ptt., primært som følge af lavere omkostninger til døgnrehabilitering. Når henholdsvis regionens og komfagligt MRS ved baseline viste at I-ptt. funktionsmæssigt var lidt dårligere end K- ptt., hvorimod I-ptt var lidt bedre 90 dage efter symptomdebut (figur 2, nedenfor.) Endvidere havde 67 % af I-ptt. ikke haft behov for ambulant genoptræning mod 56 % af K-ptt. Af de patienter, der var i eget hjem 150 dage efter symptomdebut, modtog 53 % I-ptt. hjemmehjælp mod 68 % af K-ptt. Samtidigt var I-ptt. medianvise minutforbrug af hjemmehjælp lavere end K-ptt. Desuden anvendte færre I- ptt. hjælpemidler (I: 21 %, K: 27 %). Der var dog ingen af resultaterne, der var signifikante. Spørgeskemaundersøgelsen Brugerundersøgelsen viste generelt positive resultater. Langt størstedelen af patienterne mente, at hjemmetræning havde haft betydning for træningseffekten, muligheden for udskrivelse til eget hjem og humøret. Uanset om patienterne blev udskrevet til hjemmet eller genoptræningscenter, havde hjemmetræning haft betydning for motivationen for at træne (88 %). Patienter og pårørende havde oplevet en god overgang mellem sektorerne og kontinuitet i rehabiliteringsforløbet. I-ptt ved randomisering I-ptt 90 dage efter symtomdubut Hovedparten af patienter og pårørende havde været trygge ved udskrivelsen. De havde oplevet, at ledsagelsen ved udskrivelsen havde haft betydning. En del pårørende (65 %) angav mod forventning, at hjemmetræningen kun i mindre grad/slet ikke havde påvirket deres frihed. Hvor friheden var blevet påvirket, var det overvejende i positiv retning. Størstedelen (88 %) af personalet i kommunerne mente, at teamets oplysninger om patientens rehabiliteringsforløb havde været anvendelige til planlægning af den videre træning. Både personalet på hospitalet (97 %) og i kommunerne (93 %) mente at samarbejdet med teamet havde været god/ virkelig godt. En tredjedel af alt involveret personale vurderede, at deres arbejdsglæde havde været større i forhold til hjemmetræningspatienterne. 18% 82% 60% 40% 22% 78% 49% 51% Helt symptomfri - Ikke betydende invalid K-ptt. ved randomisering Lettere invalid - svært invalid K-ptt. 90 dage efter symtomdebut Figur 2 viser fordelingen af intervention- og kontrolpatienternes MRS ved randomiseringen og 90 dage efter symptomdebut. munernes andel af udgifterne til medicin, sygesikringsydelser, sygehusbehandling, rehabilitering og hjemmehjælp blev opgjort, havde regionen en merudgift på 8.222,76 kroner pr. I-ptt., hvor sygehusbehandlingen var den største udgift. Det skal nævnes, at patienternes sygdomshistorik før indlæggelsen var ukendt, hvorfor vi ikke ved om merudgiften for regionen er relateret til apopleksien. Hvis en tilsvarende hjemmetræningsordning finansieres 100 % af kommunerne, vil de forsat opnå en besparelse svarende til 8.600,16 kroner 6.785,77 kroner = 1.814,39 kroner pr. interventionspatient. Konklusion og anbefalinger Den valgte ordning med tidlig hjemmetræning har været lige så effektiv som det eksisterende rehabiliteringstilbud. Det stemmer overens med lignende studier fra udlandet (3, 14, 15, 16, 17). Interventionspatienterne opnåede en procentvis højere livskvalitet og funktionsniveau. Samtidigt kunne procentvis flere udskrives direkte til eget hjem. Hjemmetræning, ledsaget udskrivelse og videregivelse af informationer ved sektorovergangen har medvirket til mere målrettede og sammenhængende patientforløb, forbundet med tryghed for patienter og pårørende. Kommunerne har opnået en besparelse, og ordningen har været en succes, set ud fra et bruger- og personaleperspektiv. Vi vurderer, at kommunerne med fordel vil kunne implementere en lignende ordning eller dele heraf. På baggrund af vores erfaringer mener vi, at patienter med et funktionsniveau, som er betydeligt forringet i forhold til før indlæggelsen, har størst udbytte af hjemmetræning. Vi vurderer 24 l ergoterapeuten l juni 2009

4 Kommunerne har opnået en besparelse, og ordningen har været en succes, set ud fra et bruger- og personaleperspektiv. Vi vurderer, at kommunerne med fordel vil kunne implementere en lignende ordning eller dele heraf. dog, at Barthelscore skal være cirka 45, for at patienten kan deltage aktivt i hjemmetræning. De organisatoriske udfordringer ved indførelse af en hjemmetræningsordning, for at ordningen kan blive tilfredsstillende for de sundhedsfaglige aktører, er: Tilvejebringelsen af en række økonomiske og aftalemæssige forudsætninger En række praktiske forhold, som skal adresseres Vi vurderer, at disse forhold vil være mulige at opfylde, men det kræver en prioritering både ledelsesmæssigt, fagpolitisk og blandt det sundhedsfaglige personale, der skal udføre opgaverne. Resume Et Randomiseret kontrolleret undersøgelse (RCT) fra Gentofte Hospital dokumenterer, at hjemmetræning af apopleksipatienter er ligeså effektiv som det eksisterende rehabiliteringstilbud på hospital og i kommuner. Interventionspatienterne opnår desuden en procentvis højere livskvalitet og selvhjulpenhed end kontrolpatienterne. Hjemmetræning sikrer en mere målrettet, sammenhængende og kvalificeret genoptræning og udskrivelse af denne patientgruppe. Hjemmetræning har været en succes set ud fra et bruger- og personaleperspektiv. Resultaterne viser endvidere, at kommunerne kan opnå en økonomisk besparelse ved at implementere hjemmetræning. Baggrund for studiet Årligt indlægges patienter i Danmark under diagnosen apopleksi (1) Behandling og rehabilitering af patienter med apopleksi udgør 4 % af de samlede danske sundhedsudgifter (1) I Danmark var der ved studiets start ikke gennemført RCT omhandlende hjemmetræning af apopleksipatienter Udenlandske studier har vist positive resultater i forhold til hjemmetræning (2, 3, 4, 5, 6, 7), hvor tidlig udskrivelse kombineret med hjemmetræning og opfølgning kan medvirke til: - At fastholde eller fremme funktionsniveauet - At øge livskvaliteten og mindske risikoen for genindlæggelse, henvisning til plejehjem eller død Studiet er gennemført i perioden 1. juli 2007 til 4. august 2008 Undersøgelsen bestod af tre dele: Et randomiseret kontrolleret studie (RCT) Spørgeskemaundersøgelse blandt interventionspatienter, pårørende og personale En økonomisk opgørelse af hjemmetræningsordningen Studiet blev udført i et samarbejde mellem Gentofte hospital, Medicinsk afd. C og Gentofte-, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommune Ordforklaringer MAS (Motor Assesment Scale) måler motorisk funktion igennem funktionelle færdigheder hos patienter med apopleksi. Testen består af otte deltest MRS (Modified Rankin Scale) er et måleredskab til at vurdere apopleksipatientens globale grad af invaliditet udfra kropsfunktion, aktivitets niveau og samarbejde EQ-5D (EuroQol EQ-5D) består af et fem dimensionalt klassifikationssystem, der dækker bevægelighed, personlig pleje, sædvanlige aktiviteter, smerter/ ubehag og angst/depression. De fem helbredsdimensioner kan omsættes til en gennemsnitlig livskvalitet, vurderet ud fra danske normer Barthel index 100 (Modificeret Barthel Index) vurderer patientens evne til selvstændigt at klare ti basale dagligdags aktiviteter og måler forbedringer over tid Om projekt og projektgruppen Pia Kjær, ergoterapeut, Gentofte Hospital, Anja Skerris, ergoterapeut, Gentofte Kommune, Ann Østergaard, sygeplejerske, Gentofte Hospital Christina Skou, fysioterapeut, Lyngby-Tårbæk Kommune Jane Christoffersen, Fysioterapeut, Rudersdals Kommune Line Skou Seest, Fysioterapeut, Gentofte Hospital Karsten Overgaard, Specialeansvarlig overlæge, Apopleksifunktionen, Gentofte Hospital Projektleder: Finn Rønholt, ledende overlæge, Ph.d., MPA, Gentofte Hospital Studiet var finansieret af Indenrigs- og Sundhedsministeriets genoptræningspulje med: kroner. ergoterapeuten l juni 2009 l 25

5 fagligt Case Hr. Jensen på 67 år bliver ramt af apopleksi og har efterfølgende en svær venstresidig hemiparese, kognitive dysfunktioner og neglect. Han er samboende med sin raske hustru og bor i villa. Ved hjemmetræning ankommer hr. Jensen i kørestol med følge af ergo-, fysioterapeut og en sygeplejerske. Her bliver han glædeligt modtaget af sin hund og hustru. Der er planlagt ADL på badeværelset og efterfølgende morgenkaffe. På badeværelset træner hr. Jensen forflytning fra kørestol til badetaburet, hvorefter ergoterapeuten guider hr. Jensen i øvre-adl og udfordrer ham kognitivt i de enkelte delaktiviteter. Afslutningsvis kommer patienten op at stå. Fysioterapeuten sikrer vægtbæring og stabilitet, mens ergoterapeuten guider patienten i barbering ved spejl. Imens hr. Jensen trænes på badeværelset, går sygeplejersken en tur med hustru og hund. Anledningen bruges til at tale sammen om hr. Jensens situation og hustruens bekymringer i forhold til den. Litteraturliste 1. Hjernesagen. Tilgængelig fra: baggrundsviden/statistiske-oplysninger [Set d ] 2. Larsen T. Hjemmetræning af patienter med apopleksi en medicinsk teknologivurdering. Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2005;5(1). København: Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Anderson C et al. Home or Hospital for stroke rehabilitation? Results of a Randomized Controlled Trial: I: Health Outcomes at 6 Months. Stroke 2000;31; Hvid M og Projektgruppen. Rehabilitering i hjemmet gør en forskel. 1. udgave. Lemvig og Thyborøn-Harboøre Kommune Thønnings SF, Kabel S. Rehabilitering i hjemmet når livet skal leves på ændrede vilkår. Hjerneskadecentret Nordsjælland, Esbønnerup Mayo NE et al. There`s no place like home: An evaluation of early supported discharge for stroke. Stroke 2000;31: Thorsén AM et al. Randomized Controlled Trial of Early Supported Discharge and Continued Rehabilitation at Home After Stroke. Five-Year Follow-Up of Patient Outcome. Stroke 2005;36: Law M et al. Canadian Occupational Performance Measure, 3. edt. Ergoterapeutforeningen Korsholm L, Wæhrens E. Oversættelse af New Guidelines for the Barthel Index Functions (Shah S). Ergoterapeutforeningen Sørensen L. Testmanual til CT50. Gentofte Kommune, Tranehaven 11. The Internet Stroke Center. Modified Rankin Scale. Tilgængelig fra: html [Set d ] 12. Carr JH et al. Investigation of A New Motor-Assessment Scale for Stroke Patients. Physical Therapy 1985;65(2): Pedersen KM et al. Værdisætning af sundhed. Teorien om kvalitetsjusterede leveår og en dansk anvendelse. Syddansk Universitetsforlag 2003: Rønning OM, Guldvog B. Outcome of subacute stroke rehabilitation: A randomized controlled trial. Stroke 1998;29; Björkdahl A, et al. Does a short period of rehabilitation in the home setting facilitate functioning after stroke? A randomized controlled trial. Clin Rehabil 2006;20: Baskett JJ et al. Shared responsibility for ongoing rehabilitation: a new approach to home-based therapy after stroke. Clin Rehabil 1999;13; Andersen HE et al. Follow-up services for stroke survivors after hospital discharge a randomized control study. Clin Rehabil 2002;16: l ergoterapeuten l juni 2009

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagende og involverede parter i Følge-hjem Projektet Evaluering af Følge-hjem Projektet

Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagende og involverede parter i Følge-hjem Projektet Evaluering af Følge-hjem Projektet Følge-hjem Projektet Medicinsk Afdeling C, Geriatrisk Funktion Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagende og involverede parter i Følge-hjem Projektet Evaluering af Følge-hjem Projektet Evaluering af Følge-hjem

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Evaluering af terapeutisk træning på sygehus og i eget hjem til patienter med apopleksi fra Kolding og Brædstrup Sygehuse

Evaluering af terapeutisk træning på sygehus og i eget hjem til patienter med apopleksi fra Kolding og Brædstrup Sygehuse CAST - Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering J. B. Winsløws Vej 9B 5000 Odense C www.cast.sdu.dk Evaluering af terapeutisk træning på sygehus og i eget hjem til patienter med

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Den Involverende Stuegang - DIS Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Maj 2014 Indhold Baggrund Formål med DIS Udfordringer/forestillinger

Læs mere

Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital

Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital Aftale mellem Træningsenheden Aalborg Kommune og Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Træningsenheden - Årsrapport 2013

Træningsenheden - Årsrapport 2013 Træningsenheden - Årsrapport 2013 Connie Bendt Frederikssund Kommune 01-04-2014 Årsrapport for Træningsenheden 2013... 3 Indledning... 3 Nye Faglige og organisatoriske tiltag... 3 CSC implementering:...

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte En historie fra hverdagen om en borgers forløb fra Neurorehabiliteringen Ringe - gennem udskrivelse - til fortsat rehabilitering i Kerteminde Kommune. Hvem

Læs mere

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det.

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det. Dialogmøde den 17.04.2015 Sammenskrivning af udsagn fra grupperne: Det gode: Det er godt når PL har lagt en plan forud for indlæggelse Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice

Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice Baggrund: Lyngby-Taarbæk kommune søger løbende at udvikle metoder der fastholder og øger borgerens selvhjulpenhed

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune Telefon Direkte Mail Web Koncern Plan og Udviklng Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 48 20 50 00 48 20 54 16 Henriette.bager@regionh.dk www.regionh.dk Dato: Sagsnr.: Arkiv: Sagsbeh.: henbag

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Erfaringsforum Vestdanmark

Erfaringsforum Vestdanmark Referat Erfaringsforum Vestdanmark 6. november 2014, Hammel Neurocenter Mødeleder: Kirsten Koefoed, Horsens Referent: Dorthe T. Heintz, Randers 1. Velkomst ved Horsens og Randers, herunder kort præsentationsrunde

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut Fredericia Kommune 2007 Antal borgere:

Læs mere

Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2 0 1 1 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2011; 11(2) Når sygehus

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Intern audit af terapeutjournal

Intern audit af terapeutjournal Intern audit af terapeutjournal Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Juni 2008 Auditgruppe: Fysioterapeut Marianne Amorsen Ergoterapeut Bente Biehl Fysioterapeut

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi Sammenhængende genoptræningsforløb på tværs af region og kommune, for borgere og patienter med apopleksi - den 25. marts 2010, Roskilde Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt.

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Projektets titel: AMPS i kommunal genoptræning. Bevillingsnr: PP 1/06-9 og PP 1/07-3 Resume af formål og baggrund: Formål. at højne kvaliteten af den ergoterapeutiske

Læs mere

Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl

Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl Kong Christian X s Gigthospital, Sygehus Sønderjylland og Institut for

Læs mere

Ergoterapi til patienter med en hoftenær fraktur nytter det?

Ergoterapi til patienter med en hoftenær fraktur nytter det? Ergoterapi til patienter med en hoftenær fraktur nytter det? Af Marianne Møller, ergoterapeut, Ergoterapiafdelingen på Odense Universitetshospital. Medforfatter på analysedelen af den kvantitative del:

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Længst Muligt i Eget Liv

Længst Muligt i Eget Liv Længst Muligt i Eget Liv Erfaringer med Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune, 2007-2010 Ålesund, d. 28-9-2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

Intensiveret tværfaglig rehabilitering af geriatriske patienter

Intensiveret tværfaglig rehabilitering af geriatriske patienter Intensiveret tværfaglig rehabilitering af geriatriske patienter Udarbejdet af: Fysioterapeut Charlotte Hougaard Juhl & Ergoterapeut Jonas Holsbæk Februar 2007 Abstract...2 1.0 Baggrund...3 2.0 Formål...4

Læs mere

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Hjernetræning med robotter 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Ivan Kjær Lauridsen Navn: Ivan Kjær Lauridsen E-mail:ijk@aarhus.dk

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1

Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1 Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1 1. Henvisningskriterier 2. Mål med rehabiliteringen 3. Henvisningsblanket 4. Visitationsforløb Da det drejer sig om et projekt, hvor

Læs mere

Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver. v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San.

Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver. v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San. Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San. Der var engang I sommeren 2000, hvor professor Henrik Hautop Lund fra Mærsk

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj. Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune

Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj. Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune Program Generelt om KOL i Randers Hvad er KOALA og hvad dokumenterer

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang, DIS

Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang, DIS Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang, DIS Afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen og Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Baggrund

Læs mere

Patient oplevelser med fokus på den tværsektorielle rehabilitering. Neurologisk Rehabilitering A140 Vejle Sygehus

Patient oplevelser med fokus på den tværsektorielle rehabilitering. Neurologisk Rehabilitering A140 Vejle Sygehus Patient oplevelser med fokus på den tværsektorielle rehabilitering - overgangen mellem sygehus og eget hjem. Neurologisk Rehabilitering A140 Vejle Sygehus 2. Nationale Neurokonference. Udvikling og forskning

Læs mere

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Herning Kommune, Sundhed og Ældre Holstebro

Læs mere

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen November 2012 Afd. for Neurorehabilitering Frederikssund Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen Med denne pjece vil vi gerne byde dig

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen. Oplæg ETF Region Øst 7. april 2011

Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen. Oplæg ETF Region Øst 7. april 2011 Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen Neurorehabiliteringen Ringe En ergoterapeutisk kultur Organisation og ledelse i afdelingen En kontekst Evidensbaseret praksis Motivation og incitamenter

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb?

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. + 26. september 2006 Anette Enemark Larsen Ergoterapeut, M.Sc. Oplæggets

Læs mere

APP-1001. En spørgesskemaundersøgelse

APP-1001. En spørgesskemaundersøgelse APP-1001 E En spørgesskemaundersøgelse OM DIT HELBRED SIDE 1 Disse fem udsagn handler om, hvordan du har haft det gennem de seneste 14 dage. Sæt venligst kryds i den kasse, der passer bedst. Hvor stor

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Henvisning af patienter til genoptræning

Henvisning af patienter til genoptræning Henvisning af patienter til genoptræning Hvilke patienter har gavn af et ophold på Montebello, og hvad kan vi tilbyde? Indhold Montebellos tilbud... 5 Om Montebello... 6 Plejens og behandlingens udgangspunkt...

Læs mere

(ACCESS (Acute combined care for Seniors in Southern Jutland)

(ACCESS (Acute combined care for Seniors in Southern Jutland) (ACCESS (Acute combined care for Seniors in Southern Jutland) Projektet kan følges på: accessprojektet.dk 2 ACCESS-projektet Samarbejde mellem de 4 sønderjyske kommuner, almen praksis i samme område og

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Lemvig Kommune og formand for Sygeplejeetisk Råd

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Sundhed&Omsorg Indhold Forord... side 3 Hvorfor... side 4 Derfor... side 5 Sådan... side 5 Tænketank... side 6 Præsentation af projektet... side 7 Procesplan...

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Den Gode Genoptræning

Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har igen i fællesskab i efteråret 2012 undersøgt det kommunale

Læs mere

Fysioterapeuter og ledelse. Susanne Østergaard Fagkongres 2015

Fysioterapeuter og ledelse. Susanne Østergaard Fagkongres 2015 Fysioterapeuter og ledelse Susanne Østergaard Fagkongres 2015 Min baggrund Uddannet i 1985 Blev afdelingsfysioterapeut i 1989 Bispebjerg Hospital Overfysioterapeut Klinik for rygmarvskader 1996 Rigshospitalet

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Resumé Udarbejdet af: Dorthe Tomsen, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg, Bjørn

Læs mere

Posttraumatisk amnesi (PTA)

Posttraumatisk amnesi (PTA) Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Ansatte i TFE Lone Schou, ph.d. studerende Christina Emme, ph.d. studerende Anna Svarre Jakobsen, ph.d. studerende Steffen Hogg Christensen,

Læs mere

CareNet arrangement d. 27. november 2014 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården

CareNet arrangement d. 27. november 2014 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården CareNet arrangement d. 27. november 2014 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården Program for besøg på Vikærgården 27/11-14 AFDELING Udfordringer Stigende levealder Øget antal ældre og medicinske borgere

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Tillægs-ansøgning til ACCESS-projektet - Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland

Tillægs-ansøgning til ACCESS-projektet - Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland Tillægs-ansøgning til ACCESS-projektet - Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland Styrkelse af samarbejde mellem regioner, kommuner og almen praksis vedrørende subakutte/akutte tilbud- Udarbejdet

Læs mere