De er stærke, bevidste og talentfulde så hvorfor trives de unge ikke? s.20

Transkript

1 Nr årgang GENERATION Z De er stærke, bevidste og talentfulde så hvorfor trives de unge ikke? s.20

2 SPECIALISTUDDANNELSER OG KURSER I KØBENHAVN 01 Personlighedsforstyrrelser & personlighedsteori På dette 3-dages kursus vil deltagerne få en sammenhængende viden om personlighedsforstyrrelser og psykopatologi i et udviklingspsykologisk perspektiv. Undervisere: Christian Frøkjær Thomsen, Sebastian Simonsen og Henrik Tingleff. 02 Psykoterapeutisk behandling Dette 2-dages kursus giver deltagerne en nuanceret viden om psykoterapeutisk behandling. Deltagerne vil opnå en overordnet forståelse for kompleksiteten bag vurderingen af henvendelsesårsager, psykisk lidelse og diagnostik. Underviser: Michael Kaster kr. Kursusdage: juni kr. Kursusdage: september Personlig udviklingsgrupper Mindworks grupper for psykologer på vej mod specialistgodkendelse, vil med udgangspunkt i Compassion Focused Therapy (CFT) og integrationen af Mindful Compassion have fokus på arbejdet med og udviklingen af compassion i os selv, for os selv og andre. Omfanget er 48 timers egenterapi/personligt udviklingsarbejde fordelt på enkelte dage og et 3-dages retreat. 04 CBT til traumer og komplekse traumer Dette 2-dages kursus giver deltagerne indblik i den kognitive behandling af traumer og PTSD. Underviser psykolog Deborah Lee er chefpsykolog og leder af Berkshires Traumatic Stress Service og har både klinisk og forskningsmæssigt beskæftiget sig med skammens betydning for traumer. Undervisningen foregår på engelsk kr. inkl. retreat på Fyn Næste gruppe: 30. august kr. Kursusdage: december Specialistuddannelse i kognitiv terapi Med et stærkt hold af erfarne og kompetente undervisere, udbyder Mindwork for femte gang en færdighedsorienteret specialistuddannelse i kognitiv adfærdsterapi for psykologer og læger. Uddannelsen har gennemgående fokus på udvikling, optimering og tillæring af konkrete evidensbaserede terapeutiske metoder. 06 Uddannelse i Compassionfokuseret terapi Mindworks specialistuddannelse i Compassion Focused Therapy (CFT) udbydes igen i På uddannelsen vil du både møde danske og udenlandske undervisere og supervisorer, der alle har beskæftiget sig indgående med CFT. Forløbet byder bl.a. på to undervisningsdage med CFT s grundlægger professor Paul Gilbert kr. inden 1. nov Herefter kr. Kursusstart: 9. marts kr. inden 1. dec Herefter kr. Kursusstart: 27. april 2020 Derudover er vi snart klar med nye datoer for Voksenmodulet og Psykologisk Undersøgelsesmetodik. Hold øje med vores hjemmeside: Mindwork Psykologisk Center ApS Vesterbrogade 31, 1. sal 1620 København V Tlf info@mindwork.dk

3 Det terapeutiske rums grænser Det er tid til at standse op, når historier om sundhedspersoner, der overtræder de moralske og etiske regler, begynder at få plads i medierne og i populærkulturen, mener professor Carsten René Jørgensen fra Aarhus Universitet, der forsker i relationen mellem terapeut og klient. 10 Vores undersøgelser, hvor vi interviewede en række mellemledere med sygemeldte medarbejdere, viste, at mellemlederne anerkendte problemer i arbejdsmiljøet, men ofte skiftede fokus til medarbejdernes private problemer eller personlighed, når en medarbejder blev syg med en arbejdsrelateret psykisk lidelse. 26 Sorgens fængsel I USA har en af verdens førende sorgforskere, professor Katherine Shear, arbejdet i mere end 30 år med mennesker, hvis sorg er blevet svær. 16 Tidlig indsats I Aalborg Kommune har man i mere end ti år forebygget dyr behandling i psykiatrien med en tidlig psykologindsats til børn med angst og andre lettere psykiske problemer. 4 Indhold Nr. 5

4 Hos os er behandling et spørgsmål om at undersøge, hvad der egentlig udfordrer barnet Nr Tidlig indsats

5 I Aalborg Kommune har man i mere end ti år forebygget dyr behandling i psykiatrien med en tidlig psykologindsats til børn med angst og andre lettere psykiske problemer. Tilbuddet ligner et skoleeksempel på en af de slags kommunale indsatser, regeringen drømmer om med sit udspil til en sundhedsreform og et nært sundhedsvæsen. Af Henning Due, journalist I midten af 00 erne fik Aalborg Kommunes politikere øje på et problem, som de ikke vidste, hvordan de skulle løse. Flere og flere børn og unge, der udviste tegn på mistrivsel og psykiske problemer, begyndte at dukke op i socialforvaltningens sagsakter og hos kommunens praktiserende læger, men hverken kommunen eller lægerne havde et sted at sende dem hen, hvor de kunne få den hjælp, de havde brug for. Børnene blev skrevet op på ventelisten til psykiatrien i Region Nordjylland, og ligesom i landets andre regioner voksede ventelisten måned for måned. Fra 2004 til 2006 steg antallet af henvisninger til landets børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger med 47 %, og i Nordjyllands største by pegede statistikkerne i samme retning. Fra 2007 til 2008 steg antallet af henvisninger fra Aalborg Kommune til Børne og Ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland fra 33 til 60 børn og unge, mens antallet af henvisninger fra egen læge steg fra 170 til 254 børn og unge. Vi stod med en masse børn og familier, der havde brug for hjælp, og som vi ikke kunne hjælpe i kommunen. Vi vidste ikke, hvilken hjælp, de her børn havde brug for, siger Mai-Britt Iversen (S), der er rådmand i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune. Det var den første bølge af mistrivsel blandt børn og unge, der dengang rullede henover Nordjylland og resten af landet, og den blev startskuddet på et projekt i Aalborg Kommune, der siden har hjulpet flere end børn fra Aalborg og omegn, og som Mariann Boje Jones, der er centerleder i Aalborg Kommune, ikke tøver med at omtale som et pragteksemplar på et tidligt sammenhængende kommunalt tilbud. Tilbuddet er målrettet børn, som er i risiko for at udvikle en mere alvorlig psykiatrisk problematik, og er i dag fast inventar i kommunen og hedder Børnepsykologisk Team. Tilbuddet blev oprindeligt afprøvet for satspuljepenge, hvor kommunen i første omgang skulle undersøge, om et kommunalt psykologtilbud kunne dæmme op for stigningen i henvisningerne til psykiatrien. Det lykkedes egentlig ikke, fordi henvisningstallet samtidig steg markant i den periode, siger Mette Sand Alstrup, som er psykolog med speciale i børnepsykologi og er ansat ved Børnepsykologisk Team i kommunen. Men kommunens chefer fandt ud af, at psykologteamet i stedet aflastede andre afdelinger i kommunen. Vi har løbende evalueret indsatsen og har gennemgået 10 tilfældige sager, som psykologteamet har afsluttet, og vi fandt ud af, at sagerne, som tilbuddet varetog, elles ville være endt som sager i kommunens familiegrupper. I de sager sættes et meget større maskineri i gang, der dels er mere indgribende over for familierne, dels er dyrere for kommunen, og som betyder, at man udskyder processen for direkte intervention, siger Mariann Boje Jones. Sparer arbejde Når hun ikke sparer på rosende ord om Børnepsykologisk Team, er det kort sagt fordi, tilbuddet sparer kommunen for en masse arbejde og aflaster familierne. Psykologteamet modtager henvisningen, afholder samtaler med familierne, udreder, behandler, hvis det skal til, og afslutter sagen, fortæller Mariann Boje Jones, der er chef ved Center for Dag- og Døgntilbud, som psykologtilbuddet hører under. Men at tilbuddet fortsat lever i bedste velgående efter 11 års drift og siden 2012 er blevet drevet for kommunale skattekroner cirka 2,5 millioner kroner om året hænger selvfølgelig også sammen med, at politikerne i Aalborg Kommune kan se fidusen i tilbuddet. Vi kunne ikke undvære det. Vi kunne se, at det børnepsykologiske team hjalp disse familier, og at vi dermed blev bedre til at håndtere dem i kommunen, siger Mai-Britt Iversen. Tidlig indsats Nr. 5

6 Vi kunne ikke undvære det. Vi kunne se, at det børnepsykologiske team hjalp disse familier, og at vi dermed blev bedre til at håndtere dem i kommunen. Børnepsykologisk Team Aalborg ligner således et skoleeksempel på det, regeringen drømmer om, at alle landets kommuner skal kunne tilbyde, hvis planen om en storstilet sundhedsreform får gang på jorden efter et folketingsvalg: hurtig og effektiv udredning og behandling af børn og unge med lettere psykiatriske problematikker udført af specialiserede fagfolk. Beslutningen om at køre tilbuddet videre for kommunale penge blev dels truffet med afsæt i tilbagemeldinger fra de familier, som fik hjælp via tilbuddet, og med afsæt i løbende faglige evalueringer. Ifølge Mariann Boje Jones lyder tilbagemeldingen fra forældrene, at tilbuddet opleves som effektivt og meget sammenhængende, og at deres børn trives bedre. Derudover var en evalueringsrapport fra Rambøll fra 2011 også med til at overbevise kommunen. Havde evalueringsrapporten været dårlig, havde vi haft en anden dagsorden, men konklusionen var positiv, og det kiggede vi selvfølgelig på, siger Mai-Britt Iversen. I rapportens konklusion hedder det, at evalueringen peger på, at puljen til psykologhjælp har forbedret situationen for børn og unge med begyndende psykiske vanskeligheder, at projekternes fokus på at styrke en tidlig indsats har klare, dokumenterede effekter i forhold til børns og unges trivsel, og at fem ud af syv kommuner, der har kommune-rettede projekter, har oplevet et større fald i antallet af sengedage i ungdomspsykiatrien og en lavere stigning i antallet af patienter i ungdomspsykiatrien end landsgennemsnittet. Eller som Mette Sand Alstrup siger det: Vi har bevist, at vi kan yde en vigtig indsats. Indsatsen består af flere ting, men for de tre fuldtidsansatte psykologer i tilbuddet går det meste af arbejdstiden med at udrede, rådgive og yde behandling til børnene og deres familier. De sager, vi får, er ofte uklare og mudrede, og derfor laver vi mange udredninger, hvor vi kigger på børnenes grundlæggende funktionsniveau, siger hun. Sidste år blev 114 børn og familier henvist til tilbuddet, og heraf blev 72 vurderet til at høre inden for tilbuddets målgruppe og modtage hjælp, mens resten blev afvist. Mange af de børn, der får hjælp via tilbuddet, har problemer med at magte og skabe sig et overblik over hverdagen. Nogle af dem kæmper med skolevægring, og en del ryger under skolens radar, fordi de ikke skaber problemer i timerne, og når de kommer hjem fra skole, kan de ikke mere og skaber konflikter med forældrene, fortæller Mette Sand Alstrup. Sjældent angstbehandling Angst er en af de hyppigste henvisningsårsager til Børnepsykologisk Team, men det viser sig ofte, at der er andre og mere grundlæggende problemer på spil. Hos os bliver behandlingen til et spørgsmål om at undersøge, hvad der egentlig udfordrer barnet. Langt fra alle børn skal have tilbudt Cool Kids (kognitiv adfærdsterapi-program til børn mod angst, red.), for så risikerer vi at gøre barnet ansvarlig for sin behandling, selvom angsten er symptom på noget helt andet, siger Mette Sand Alstrup. Angsten kan fx bunde i opmærksomhedsproblemer, ADHD eller problemer med at aflæse sociale koder. Disse børn er voldsomt angste, fordi de er belastede i hverdagen og synes, børnelivet er svært. For dem bliver verden angstprovokerende, fordi de har svært ved at håndtere de vilkår, der stilles op for dem, siger Mette Sand Alstrup. Nr Tidlig indsats

7 Det sker også, at psykologholdet møder børn, der kæmper med raseriudbrud, og her er opgaven den samme: at finde ud af, hvad der ligger bag udbruddene. Måske skyldes udbruddene, at barnet ikke kan overskue mange skift i løbet af dagen. Det er vi nødt til at forstå, hvis vi skal kunne hjælpe med at forebygge og behandle symptomerne. I de sager laver vi meget udredende arbejde, siger Mette Sand Alstrup. Som udgangspunkt bruger Børnepsykologisk Team derfor ikke udtrykket syg om de børn, der henvises til tilbuddet. Vi kigger på børnenes grundlæggende funktionsniveau og arbejder meget med at finde deres ressourcer og hjælper dem med at få mod på at kunne klare samme udfordringer som deres jævnaldrende. Det kan være svært med børn, der ofte er meget præget af nederlag og dårligt selvværd, selvom de er elsket af forældrene og selvom forældrene forsøger at hjælpe, siger Mette Sand Alstrup. Hun og teamet bruger derfor også tid på at finde ud af, hvor der skal sættes ind over for barnet, og teamet forsøger at lave indsatsen dér, hvor det giver mening. Det kan være i barnets netværk, hos forældrene eller i skolen. Derefter falder barnets angstniveau ofte, siger Mette Sand Alstrup. Psykologerne bruger også meget tid på at klæde forældrene på med viden eller psykoedukation fordi de kan have svært ved at forstå, hvad der sker med deres barn. Smidigt samarbejde Den skræddersyede indsats er kun mulig ifølge Mette Sand Alstrup, fordi teamets psykologer er højtspecialiserede fagfolk, der kan lave grundige udredninger af en afgrænset målgruppe, og fordi psykologerne har mulighed for at indgå i et smidigt samarbejde med kommunens PPR og socialrådgiverne i kommunens familiegrupper. Vi hører ikke hjemme i PPR, men de kan henvise et barn til os, når de vurderer, at et barn falder inden for vores målgruppe, og barnets problemer ikke kan løses i PPR-regi, siger Mette Sand Alstrup. Derfor er det ifølge Mette Sand Alstrup også en styrke ved modellen, at forældrene kan henvise børnene direkte til Børnepsykologisk Team. Det betyder, at der ikke behøver at blive oprettet en sag i familiegruppen på barnet, før vi kan gå i gang med et forløb med barnet og forældrene, siger Mette Sand Alstrup. Når et barn er udredt via tilbuddet, har teamet mulighed for at holde et møde med skolen og invitere en PPR-psykolog med, som efterfølgende kan rådgive skolen omkring barnet. På den måde bliver barnets lærer også informeret om barnet, og samtidig kan PPR-psykologen bruge vores udredning til at rådgive og vejlede lærer og skole, siger Mette Sand Alstrup. I de sager, hvor Børnepsykologisk Team vurderer, at det giver mening, sendes udredningen og den børnepsykologiske undersøgelse også videre til barnets egen læge. Fx hvis barnets skulle blusse op igen senere, hvor det giver mening, at lægen kender til Børnepsykologisk Teams udredning, siger hun. Glade for tilbuddet Alt i alt oplever Mette Sand Alstrup, at de praktiserende læger er glade for tilbuddet. Det giver dem mulighed for at sende forældre og børn hurtigt videre til et specialiseret tilbud. Vi ved, at lægerne kender vores tilbud og opfordrer forældre til at henvende sig til os, hvis deres børn ser ud til at passe i vores målgruppe, siger hun. Hun kan godt forestille sig, at tilbuddet rulles ud i andre af landets kommuner, og at det på sigt kan lette en del af henvisnings- og behandlingspresset på landets psykiatriske hospitaler. Men hun advarer mod, at man med en politisk snuptagsløsning udskriver tusindvis af børn og unge med lettere angst og depression fra ambulant behandling i psykiatrien og sender dem hjem til kommunen, hvis ikke der følger specialister med. I vores team diagnosticerer vi børnene, vi kan genkende ADHD, autismespektrum-forstyrrelser, og eksekutive vanskeligheder, man ikke umiddelbart kan se og kræver mere planlægning af børnenes hverdag, hvis de skal fungere, siger Mette Sand Alstrup. Den slags viden er afgørende, hvis målet med det nære sundhedsvæsen skal lykkes. Det er derfor, vi har overlevet så længe her i kommunen, siger hun. Tidlig indsats Nr. 5

8 Ny forskning Manualer og psykoterapi Det har længe været diskuteret om psykoterapi efter standardiserede manualer er bedre end terapi uden, hvor der så er plads til, at terapeuten tilrettelægger behandlingen efter den individuelle patient. Ifølge den Amerikanske Psykologforening (APA) var der i 2015 mere end 350 forskellige former for evidensbaseret psykoterapi med tilhørende manualer. Manualer er forudsætningen for, at der i undersøgelser kan udvikles evidens for, at en bestemt form for terapi er virksom, fordi manualer sikrer, at terapeuter, der indgår i studiet, faktisk laver den form for terapi, som skal undersøges. Problemet opstår, når fx APA eller det britiske National Institute for Health and Care Excellence (NICE) kræver, at psykologiske interventioner i klinisk praksis skal baseres på manualer, fordi mange terapeuter er kritiske over for at skulle lave terapi efter en standardiseret fremgangsmåde, der ikke tager hensyn til den individuelle patient. Med et systematisk review over den eksisterende forskning har en gruppe hollandske forskere undersøgt, om brug af manualer faktisk gør terapi mere effektiv end en terapeutisk tilgang uden. De konkluderer, at der i klinisk praksis ikke er empirisk belæg for, at manualiseret terapi er mere effektiv end ikke-manualiseret terapi. Manualer er vigtige i forskning, men når det handler om behandling af virkelige patienter, der ofte har flere diagnoser og mere komplicerede problemstillinger end de patienter, der indgår i kliniske forsøg med afprøvning af terapi, så giver de ikke bedre effekt. I nogle tilfælde tværtimod. Selvom undersøgelser dokumenterer, at fx en manualiseret form for fobi-behandling har effekt, så er det ikke nødvendigvis manualen per se, men terapiens principper (eksponering), der er virkningsfuld. Truijens, F., Zühlke-van Hulzen, L., Vanheule, S. To manualize, or not to manualize: Is that stillthe question? A systematic review of empirical evidence for manual superiority in psychological treatment. J. Clin. Psychol. 2019; 75: Vanskelige patienter Begrebet den vanskelige patient er både uhyre menneskeligt og samtidig uetisk. Det er uetisk, fordi begrebet bliver brugt stigmatiserende om en egenskab ved patienten, og det er uhyre menneskeligt, fordi alle klinikere kender til, at nogle patientforløb er vanskeligere end andre. Som eksempel på den vanskelige patient peger mange umiddelbart på bestemte diagnoser eller problemstillinger (fx borderline eller selvskade), hvilket betyder, at man definerer den vanskelige patient ud fra en egenskab ved patienten. På baggrund af interviews med ti psykologer, der gennemfører et uddannelsesforløb om personlighedsforstyrrelser, har en gruppe forskere fra Chile forsøgt at få nogle flere nuancer på begrebet. De har bedt informanterne om at definere, hvad de forstår ved den vanskelige patient samt uddybe, hvad det er, der gør, at patienten får prædikatet vanskelig. De finder fire overordnede temaer: a) patient-karakteristika, som bl.a. er personlighedsforstyrrelse, misbrug samt selvdestruktiv adfærd; b) patientens holdning til behandlingen, som fx at være krævende, utilfredse, umotiverede; c) den følelse, patienten aktiverer hos terapeuten, fx frustration, håbløshed, udmattelse og kropslige spændinger; samt d) behandlingskonteksten, som bl.a. er dårlige fysiske rammer, for lidt tid til behandling samt institutionens uempatiske holdning til patienterne, der derfor føler sig som passive objekter. Pointen er, at det er et samspil mellem de forskellige faktorer, der bevirker, at en patient bliver opfattet som vanskelig. Det er således ikke kun en egenskab ved patienten (fx diagnosen), men også fx de organisatoriske rammer. Her i landet kunne man fristes til at pege på behandlingspakkerne, der notorisk er underdimensionerede, hvilket må skabe mange vanskelige patienter. Fischer, C., Marianne Cottin, M., Behn, A., Errázuriz, P., Díaz, R. What makes a difficult patient so difficult? Examining the therapist s experience beyond patient characteristics. J. Clin. Psychol. 2019; Nr Videnskab

9 Af Bo Møhl Professor i klinisk psykologi, Aalborg Universitet Tinder en ny form for kontakt? Tidligere blev kæresteforhold indledt med en prøvende gensidig tilnærmelse efter nogle ganske bestemte spilleregler. Dating-mønsteret har imidlertid ændret sig. 55 % af parterne i ægteskab eller langvarige parforhold i USA har mødt hinanden på nettet, og i stigende grad bliver mobile dating apps som Tinder brugt som en første kontakt. Tinder fungerer ved, at man uploader en kort biografi med billede samt ønsker til den, man gerne vil møde. Man får en række kontakter på sin telefon, som man kan afvise eller acceptere. Hvis begge parter accepterer, kan man kommunikere privat og mødes. Dette er emnet for en undersøgelse, der dokumenterer, at vi må skrotte vaneforestillinger om, hvordan vi møder hinanden. 395 unge mellem 18 og 34 år med forskellig seksuel orientering og baggrund deltog i undersøgelsen om deres brug af Tinder. Lidt over halvdelen af deltagerne havde den holdning, at Tinder primært var lavet for at give mulighed for seksuelle møder, en tredjedel for dating og de resterende 15 % for andre møder. Selvom de fleste med Tinder havde fået flere muligheder for at møde en partner, så opfattede godt halvdelen ikke dette som en forbedring. Halvdelen havde mellem én og syv gange slettet deres profil, primært fordi de var kommet i et fast forhold eller ikke havde held med Tinder. Deltagerne reagerede positivt på ca. hver tredje kontaktmulighed, de blev præsenteret for, og oplevede gensidig match lidt under halvdelen af gangene. Knap 8 ud af 10 mødte deres matches og godt 65 % havde haft seksuel kontakt. Der bliver stillet store krav til udseende; fysisk tiltrækning er den hyppigste grund til ønske om kontakt. LeFebvre, L. E. Swiping me off my feet: Explicating relationship initiation on Tinder. Journal of Social and Personal Relationships 2018, Vol. 35(9) Ulykkelighedsfølelser efter samleje (PCD) Det er almindeligt, at begge køn oplever en række positive følelser efter samleje. Orgasmen frigiver bl.a. oxytocin, som styrker følelsen af tilknytning, nærhed og intimitet, og efter orgasmen bliver parterne sædvanligvis afslappede og tilfredse, og mange par nyder samhørighedsfølelsen efter samlejet. Imidlertid oplever nogle mennesker ind imellem et kontraintuitivt fænomen efter et ellers tilfredsstillende og rart samleje, nemlig post coital dysfori (PCD), der er karakteriseret ved uventede, uforklarlige ulykkelighedsfølelser med bl.a. angst, irritation og gråd. Forekomsten af PCD er tidligere blevet undersøgt hos kvinder, men ikke hos mænd. En gruppe australske forskere har nu lavet en online-undersøgelse af mænd og kvinder, og de finder, at henholdsvis 41 % og 66,6 % på et tidspunkt i deres liv har haft PCD. Inden for de seneste fire uger har 20 % af mændene og 32 % af kvinderne oplevet denne kontraintuitive følelse efter et samleje, og mellem 3 % og 4 % oplever PCD regelmæssigt. Følelsen kan vare fra kortere til længere tid (timer), og nogle beskriver, at de forsøger at skjule det for ikke at skabe bekymring hos deres partner. Risikoen for at opleve PCD er større for mennesker, som har aktuelle psykiske problemer, som har flere seksuelle dysfunktioner eller har oplevet seksuelle overgreb i barndommen. Forskerne peger på, at også mænds oplevelse af resolutionsfasen er mere varieret, nuanceret og kompleks end hidtil antaget, og deres fund er vigtige i behandlingsmæssige sammenhænge, fordi PCD let kan misforstås af en partner og ødelægge den positive oplevelse, der styrker båndene mellem parterne, efter samleje. Tristesse efter samleje kan således forekomme uden ydre anledning, og det er derfor ikke noget, partneren skal føle sig skyldig i. Maczkowiack, J., Schweitzer, R.D. Postcoital Dysphoria: Prevalence and Correlates Among Males, Journal of Sex & Marital Therapy 2019, DOI: / X Videnskab Nr. 5

10

11 AF ANITA FRANK GOTH, JOURNALIST FOTO: ASBJØRN SAND PSYKOLOGENS MAGTFULDE RUM Det er tid til at standse op, når historier om sundhedspersoner, der overtræder de moralske og etiske regler, begynder at få plads i medierne og i populærkulturen, mener professor Carsten René Jørgensen fra Aarhus Universitet, der forsker i relationen mellem terapeut og klient. Magasinet P har talt med ham om de psykologfaglige opmærksomhedspunkter, når rammer og fundament ændres i det terapeutiske rum. Terapi Nr. 5

12 Når medierne bringer en historie om en psykolog, der overtræder de moralske og etiske regler, som vi for nyligt har set, er det tid til at standse op, siger professor Carsten René Jørgensen fra Aarhus Universitet. Foruden de traditionelle daglige medier som aviser og tv har populære medier været optaget af problematikken. Danmarks Radios podcastserie Det perfekte offer har i de seneste tre år undersøgt historier om danske sundhedspersoners misbrug af autoritet og magt samt seksuelle overgreb på deres patienter. Især anden sæson af podcastserien har fået stor opmærksomhed. I skrivende stund ligger den nummer fire blandt de 100 mest downloadede danske podcasts på itunes. Den handler om en sårbar klient og hendes psykolog, der i februar 2019 blev dømt ved byretten for seksuelt misbrug af klientens behandlingsmæssige afhængighed en sag, der nu er anket til landsretten. Et andet eksempel fra populærkulturen er den meget populære tv-serie In Treatment på HBO. Her følger vi psykologen Paul Westons terapiforløb med sine klienter, som udvikler sig til langt mere end et psykolog/klient forhold, ligesom vi også ser hans grænseoverskridende adfærd i forhold til sin supervisor. Heldigvis har der mig bekendt været ganske få sager, hvor psykologer har ageret langt hinsides vores etiske retningslinjer, og hvad der ligger inden for et acceptabelt og professionelt behandlingsarbejde, siger Carsten René Jørgensen. Han har gennem mange år forsket i samspillet mellem terapeut og klient, og hvordan de reaktioner kan forstås og manifestationer af modoverføringer opstår. Når der i de senere år måske er kommet ekstra opmærksomhed på området, så kan vi jo se det i sammenhæng med, at der generelt er kommet større opmærksomhed omkring beskyttelse af det enkelte menneskes rettigheder og integritet i forskellige former for autoritetsrelationer. Tænk blot på Harvey Weinstein-sagen og den tsunami, der har udviklet sig i kølvandet af hele MeToo-bevægelsen eller de løbende sager i den katolske kirke. I Danmark har vi bl.a. haft en beslægtet sag omkring de såkaldte Godhavnsdrenge, og der har også været en række ældre sager omkring enkeltstående psykoanalytikere bl.a. i Tyskland. Alt sammen sager, som handler om, hvordan særligt mænd har udnyttet en autoritetsrelation til at få tilfredsstillet egne behov. Samtidig skal vi også være opmærksomme på, at det ikke kun omhandler mænd. Vi har fx for ikke så længe siden haft en sag om en kvindelig medarbejder på et langelandsk asylcenter, som tilsyneladende udnyttede sin position til at have sex med unge flygtningedrenge. DET TERAPEUTISKE RUMS GRÆNSER I det terapeutiske rum er der et element af magt, som terapeuten ikke må udnytte. Her er det helt afgørende grundlag, at det ikke er terapeutens behov, der bliver tilfredsstillet, men derimod patientens, understreger Carsten René Jørgensen og fortsætter: Allerede Freud skrev for mere end hundrede år siden i sine behandlingstekniske skrifter om, hvordan man som behandler skal holde skarpt øje med, hvad der foregår i behandlingsrelationen, og at den aldrig må forvandle sig fra en professionel psykoterapeutisk til en privat eller endog seksuel relation. Han skrev bl.a. om, hvad han kaldte overføringskærligheden en situation, hvor det umiddelbart kan opleves, som om patienten er blevet forelsket i sin behandler, og hvordan man som behandler kan få en oplevelse af, at patienten ønsker at forandre behandlingsrelationen til en seksuel relation. En af Freuds pointer er, at selvom det for det utrænede øje kan være forførende, er det et udtryk for en alvorlig vildfarelse, der udspringer af den særlige relation, som kan opstå i det terapeutiske rum. En relation, der i nogle tilfælde kan være klart asymmetrisk og åbenlyst er en form for magt- eller autoritetsrelation, uanset om man kan lide det eller vil stå ved det. Det er det, fordi det udsatte menneske beder om hjælp fra en form for autoritet, der slet ikke på samme måde er endsige bør blive afhængig af den relation, som bliver etableret mellem patient og psykolog, siger Carsten René Jørgensen. Vi skal samtidig være opmærksom på, at denne autoritetsrelation kan være med til at styrke behandlingens effekt i henhold til de såkaldte forventningsfaktorer i psykoterapi, hvor det at patienten tror på, at behandleren har en faglig autoritet i sig selv kan være virksom. Men det forudsætter i høj grad, at behandleren formår at håndtere den tildelte autoritet på terapeutisk forsvarlig vis og ikke udnytter det til at tilfredsstille sine egne behov. Nr Terapi

13 BLIK PÅ DET SUBJEKTIVE For patienten, der i det terapeutiske rum kan være både skrøbelig og sårbar, er det katastrofalt at få brudt sin tillid og få en fornemmelse af, at man som patient ikke har ret til grænser samtidig med, at man skal yde en hel masse og tilfredsstille terapeutens behov. Måske er der også tale om særlige gentagelsesmønstre, hvor patienten tidligere har oplevet, at grænser er blevet overskredet, og at han eller hun skal give afkald på sig selv og tilfredsstille den anden for at blive accepteret, få kontakt og opleve at blive rummet og holdt af, understreger Carsten René Jørgensen. Her vil det være helt ødelæggende for behandlingen, hvis patientens relationelle mønstre igen og igen gentages i behandlingsrelationen i stedet for netop ikke at blive gentaget, hvilket kan medvirke til at korrigere patientens negative forestillinger om sig selv, andre og relationer, forklarer han. Men det er også både personligt og fagligt katastrofalt for terapeuten, når det terapeutiske rum bryder sammen, som det sker, når den professionelle behandlingsrelation radikalt skifter karakter og bliver en privat eller ligefrem seksuel relation, siger Carsten René Jørgensen. Som psykolog skal man altid have det terapeutiske blik på sig selv og være opmærksom på sine egne subjektive oplevelser og impulser i kontakten med patienten og ikke kun overveje, hvordan patienten reagerer, men også iagttage, hvordan man selv reagerer, og hvordan man kan forstå disse reaktioner. Både som udtryk for elementer i den enkelte patients måde at indgå i relationer på og for mulige problemer, relationsmønstre og uopfyldte behov i én selv. Det handler derfor om uddannelse, supervision og personlige kvaliteter hos den enkelte terapeut, hvor man selv har klare fornemmelser af egne grænser. Og at man er bevidst om de dynamikker, der kan opstå i behandlingsrelationer, påpeger han. PSYKOLOGENS STREGEINSTRUMENT En af Carsten René Jørgensens pointer er, at som behandler må man ikke fornægte sine egne følelser, reaktioner eller tanker. Man skal derimod give sig selv lov til at fornemme, hvad der sker. Det er ikke tilstrækkeligt kun at rumme sine modoverføringer uden at reflektere over eller forsøge at afkode betydningen af dem. For som Carsten René Jørgensen pointerer, har terapeuter, der netop er opmærksomme på deres subjektive oplevelser i det terapeutiske rum, en større chance for gode behandlingsresultater. Det er ikke noget, der skal tabuiseres, man kan derimod bruge det som et instrument i sin terapi og forståelse af patienten. Det, der er kunsten, er at have et rimeligt kendskab til sig selv og sine egne handlemønstre og ikke mindst løbende Terapi Nr. 5

14 holde et vågent øje med sig selv og sin egen måde at agere. Begynder man at reagere anderledes, end man plejer i det terapeutiske rum, skal advarselslamperne blinke, og man bør spørge sig selv: Fortæller dette noget om patienten, eller har patienten ramt noget i mig? Som behandler skal man altid have sine grundlæggende følelsesmæssige og relationelle behov tilfredsstillet et andet sted end hos sine patienter. Det bør man især være opmærksom på, hvis man selv har private problemer og er i krise. Risikoen for at behandlingsrelationer udvikler sig til noget andet, er efter min opfattelse større i længerevarende og dyberegående terapier, og risikoen er også større ved arbejde med patienter med svære tilknytningsforstyrrelser, siger Carsten René Jørgensen. Nogle patienter vil, som en del af deres problemstilling, være tilbøjelige til at erotisere relationer eller blive stærkt afhængige af andre, og det kan være en farlig cocktail i samspil med en behandler, der selv har grænse- eller andre personlige problemer. Modoverføringer er en stærk kraft, der kan rumme meget værdifulde informationer om patienten. Det, terapeuten oplever i behandlingsrelationen, fortæller både noget om, hvordan patienten fungerer i relationer, og hvad der sker i selve relationen mellem terapeut og patient, men det fortæller også noget om terapeuten selv. Desuden vil nogle patienter hellere have en anden relation end en terapeutisk. Det er jo krævende og tidvist besværligt at gå i terapi, hvor det kan synes mere behageligt, hvis terapeuten i stedet kunne fungere som en form for privat ven, elsker(inde) eller kæreste, hvor det terapeutiske rums grænser overskrides, siger Carsten René Jørgensen. Det er imidlertid altid og kun terapeutens ansvar at sørge for, at det, som foregår i det terapeutiske rum, er, at patienten så vidt muligt får en bedre forståelse af sig selv gennem terapien. Også selvom man som terapeut eventuelt oplever, at patienten inviterer til alle mulige andre former for relationer. Det er noget, enhver veluddannet psykoterapeut ved, men som det nogle gange kan være en udfordring at håndtere i den terapeutiske situation; men samtidig en udfordring, man er både fagligt og etisk forpligtet på at håndtere professionelt. ALARMKLOKKERNE BØR RINGE Hvis man begynder at få store problemer med at forstå, hvad der foregår i en behandlingsrelation, og man begynder at gå ud over sine normale grænser, er man i mine øjne forpligtet til at søge supervision. Hvis man fx vil ændre rammen for behandlingen, skal man altid tænke sig rigtig godt om. Og fx stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor vil jeg netop dette med netop denne patient netop nu? Og som udgangspunkt, skal man helst tale med en kollega om det. Kreativitet og fleksibilitet i sit behandlingsarbejde må på ingen måde give anledning til overskridelse af patientens grænser, siger Carsten René Jørgensen. Hvis man sidder alene i en privat praksis, i et behandlingsmiljø, hvor det terapeutiske rum (bevidst eller ubevidst) opfattes som meget privat (lukket), eller man har personlige problemer, kan faren være større. Derfor bør man løbende vende de udfordringer, man har, med andre eller få supervision, siger Carsten René Jørgensen. Han mener også, det peger på et spørgsmål om ledelsesansvar, også selvom lederen ikke er til stede i det terapeutiske rum. Supervision kan ikke regelsættes, det er ikke alle, der altid har brug for supervision. Man skal dog have mulighed for løbende supervision. Behovet vil ofte være større, når man er yngre, end når man er ældre, men det forsvinder aldrig. Hvis man har længerevarende terapiforløb, er behovet dog typisk større end ved korte terapiforløb, men vi kan hverken standardisere eller manualisere det, mener Carsten René Jørgensen. Der kan komme nogle meget stærke følelsesmæssige og relationelle dynamikker på spil i det terapeutiske rum, hvilket både er en stor chance for behandlingen, men også rummer nogle særlige farer, hvor man som terapeut skal være opmærksom på, at man ikke er ufejlbarlig, understreger han. Som behandler skal man især tage sig i agt, hvis fantasier som jeg er en ekstraordinært dygtig behandler, der derfor kan gå ud over normale faglige grænser, begynder at hjemsøge en. Det kan være en rar fantasi at have, at man skulle være en ekstraordinært dygtig psykoterapeut, men desværre er det jo som regel ikke rigtigt. Omvendt er det godt nok at have en stærk fagligt forankret tro på, at man kan hjælpe også sine sværere forstyrrede patienter. Nr Terapi

15 Med mere end 80 års erfaring indenfor psykologisk testning leverer Pearson Assessment pålidelige produkter af højeste standard Årets kommende nyheder: Raven s 2 Raven s 2 er en revideret version af denne velkendte test til vurdering af generel intelligens. En sammensat version erstatter samtlige tidligere versioner. Alle opgaver i Raven s 2 er nykonstruerede. Testen kan administreres i både traditionel papirversion og digitalt på Q-global, Pearsons digitale platform til administrering, scoring og resultatsammenfatning. Den digitale version vælger tilfældigt opgaver ud fra en omfattende itembank, hvilket forhindrer spredning af opgaverne og bidrager til at opretholde testens integritet. Raven s 2 kan anvendes til børn og voksne i alderen 4 90 år og har europæiske normer, også med data fra Skandinavien. Behavior Assessment System for Children, Third Edition BASC-3 BASC-3 består af en samling spørgeskemaer som ved at integrere informationer og perspektiver fra billede af forskellig adfærd, tanker og følelser hos børn og unge. Selvrapporteringsskemaer for børn og unge i alderen 8 19 år, Forældreskemaer for forældre/værger til børn og unge i alderen 6 19 år og Lærerskemaer for lærere til elever i alderen 6 19 år. BASC-3 indeholder mange forskellige mål og skalaer, som belyser problemadfærd og psykiatriske problematikker, men også styrker belyses. BASC-3 har skandinaviske normer. Er du nysgerrig på digital testning? Vil du teste Q-interactive, inden du køber det? Har du arbejdet med WISC-V, men vil gerne lære mere? Vores psykologer kommer og hjælper dig på din arbejdsplads! Vi arrangerer gratis workshops, der passer til lige nøjagtigt dit kundskabsniveau og dine ønsker. Send os en mail på digital@pearson.com Læs mere om vores test på pearsonassessment.dk

16 Columbia School of Social Work Af Henning Due, journalist Når sorg bliver et fængsel En ny sorgdiagnose er kommet til verden, men endnu har den hverken et officielt dansk navn eller beskrivelse. I USA har en af verdens førende sorgforskere, professor Katherine Shear, arbejdet i mere end 30 år med mennesker, hvis sorg er blevet svær. Nr Interview

17 A t miste én, man elsker højt, er noget af det mest smertefulde, man kan opleve her i livet. En altomsluttende sorg, som i starten griber sig fast, og som over tid slipper sit tag igen. Sådan oplever de fleste det. Men hos nogle mennesker låser sorgen og følelserne sig fast, og for dem kan det være svært at få hverdagslivet til at fungere igen og finde overskud til at gå på arbejde og se venner og familie. I mere end 30 år har det været professor Katherine Shears job at hjælpe dem med at komme videre. Hun er professor i psykiatri, direktør ved Center for Complicated Grief på Columbia University i New York, er en af verdens førende sorgforskere og har opfundet behandlingsmetoden Complicated Grief Treatment til patienter, der står i en sådan situation. Sidste år udgav Verdenssundhedsorganisationen WHO sin 11. udgave af diagnosemanualen ICD, der for første gang indeholdt diagnosen Prolonged grief disorder. Diagnosen har endnu ikke fået et dansk navn, men ICD 11 beskriver tilstanden som en gennemtrængende sorgrespons, der karakteriseres af en længsel efter den afdøde eller en intens optagethed af den afdøde med tilhørende intensiv følelsesmæssig smerte i mere end seks måneder. Og den definition stemmer godt overens med det, Katherine Shear og hendes kolleger ser i deres kliniske arbejde, fortæller hun over et videolink fra New York. Det er en omstilling, der er svær for alle mennesker. Vi har svært ved at forestille os, at en person, som betyder meget for os, ikke længere er her, siger Katherine Shear. Hun forklarer, at tilpasning til tab er en naturlig del af vores liv og vores hjernefunktion, og at kompliceret sorg (Complicated Grief) kan ses som et problem, hvor noget forstyrrer sorgprocessen og tilpasningen. Altså hvor menneskets accept af tabet forstyrres, og hvor personen ikke evner at finde en måde at genskabe sin interesse for verden på og genskabe en følelse af mening og formål i en verden, hvor den anden person er fraværende. Livet går ikke videre Selvom ingen sørger på samme måde, findes der fællestræk for sorgprocessen, og de gælder både for dem, der sørger normalt, og dem, der rammes af kompliceret sorg, forklarer Katherine Shear. For alle mennesker er sorgprocessen noget af det mest usædvanlige, livet byder på. Alle tænker: hvad sker der med mig?, når de mister en, de elsker, og det er helt normalt. Den første tanke, som mange får, er, at livet er forbi, og at det eneste, der kan ændre på det, er at man får den person tilbage, som er død, siger hun. Efterhånden bliver de fleste dog i stand til at sige til sig selv, at de er nødt til at finde en vej til at komme videre efter tabet. Det at sørge finder sin plads i livet for de fleste, siger Katherine Shear. Ved kompliceret sorg sker der noget andet. Der fanges folk i uhensigtsmæssige tanker og følelser. Katherine Shear lægger ikke skjul på, at sørgeprocessen er en smertefuld oplevelse for alle mennesker, men hun forklarer, at den i sin tidlige akutte fase faktisk også præges af positive og behagelige følelser. De følelser er vigtige for sorgprocessen, fordi de hjælper mennesker med at regulere deres smertefulde følelser, og fordi positive følelser har alle mulige positive fysiske og psykologiske effekter på et menneske, som strækker sig udover det øjeblik, man oplever dem. Derfor er det uhensigtsmæssigt at forsøge at undgå positive følelser, når man er i en sørgeproces, hvilket vi ofte ser hos mennesker, der har survivers guilt, siger hun. Ingen simpel forklaring For dem, der fanges i sorgen, spiller relationen til den afdøde typisk også en afgørende rolle. Vi ved, at mennesker, der oplever en vedvarende længsel og sorg efter en afdød, har mistet én, som de har været meget tæt på. Man kunne kalde det en tilknytningsfigur. En person, der har været meget central i den sørgendes liv, og som har påvirket den sørgende på mange måder i hverdagen, fortæller Katherine Shear. Forskningen viser, at den type relationer hjælper mennesker med at regulere deres følelser, løse problemer, undgå påtrængende tanker og har en fysiologisk effekt. Så når vi mister sådan en person, oplever vi en intens, følelsesmæssig reaktion, der kendetegnes af længsel og dyb sorg, men også af angst, vrede, skyld og skam. Sidstnævnte finder vi især i den vestlige del af verden, siger hun. Reaktionen kommer i bølger, bliver udløst på forskellig vis i forskellige situationer og kan være meget svær at styre i begyndelsen. Især oplevelsen af Interview Nr. 5

18 manglende kontrol over sine følelser rammer nogle mennesker som et chok. Det ser vi især hos mennesker, som er vant til at styre deres liv. Hos dem finder vi typisk også angst og stress som reaktioner på sorgreaktionen, fortæller hun. Men Katherine Shear leder også efter andre beviser, når hun skal afgøre, hvornår der er tale om komplicereret, forlænget sorglidelse. Vi kigger efter tegn, og vi finder typisk følelser som længsel, afsavn og tvivl. Ofte tror folk, at deres liv er overstået, og at de kun kan komme videre i verden, hvis den afdøde person kommer tilbage. Vi forsøger så at hjælpe de mennesker med at tænke anderledes og med at acceptere virkeligheden og se fremad, siger hun. Kontrafaktuel tænkning er også udbredt blandt mennesker, der ikke oplever en naturlig sorgproces. Det kan være tanker som fx: hvis jeg blot havde taget ham til lægen, ville han have fået hjælp i tide. Den slags er udbredte blandt disse patienter. De fokuserer på alle de måder, deres kæres dødsfald kunne have været undgået på, siger Katherine Shear. Et andet kendetegn er, når et sørgende menneske forsøger at styre sorgprocessen. Typisk spørger de mig, hvor længe de skal fortsætte med at sørge, men det er kontraproduktivt, fordi man kun kan komme videre ved at acceptere, at man sørger, siger hun. Katastrofetanker er også en hyppig ledsager og kommer til udtryk ved, at den sørgende ikke kan overskue at eksistere, når den afdøde person ikke længere er i personens liv. Men undgåelse er den primære adfærd, som vi leder efter. Altså hvis en person konstant forsøger at undgå at udløse de mange følelser, som er en del af den naturlige tilpasningsproces. Fx hvis man undgår alle de ting, der minder om den afdøde person, og som dermed også bryder den naturlige tilpasningsproces, forklarer Katherine Shear. Det er alle disse faktorer, hun og kollegerne holder op mod hinanden og kigger på, når de skal vurdere, om behandlingen har været en succes. Vi bruger en klinisk depressionsskala og kigger efter, om sorg ikke længere forstyrrer i personens liv. Vi kigger efter, at personen ikke længere ruminerer, at personen accepterer sorgen og ikke længere praktiserer undvigelse fra følelserne, og at personen har energi og føler entusiasme for fremtiden. Endemålet for behandlingen er ikke remission for alle patientens psykiske problemer, men nærmere en glidende bedring af personens tilstand, siger Katherine Shear. Men i sidste ende handler hendes arbejde om at lære patienterne at forstå, at deres liv er forandret for altid, og at sorgen vil fylde mindre og mindre i løbet af deres liv. Som sørgende ønsker man ikke at miste sorgen helt. At sørge er jo en kombination af savn og sorg, og minderne om den afdøde bærer en sorg i sig. Det er derfor, minderne er bittersøde, og vi gerne vil huske dem. Prolonged grief disorder Den nye sorgdiagnose, der er kommet med den nye internationale diagnosemanual ICD-11, har været omdiskuteret, også blandt psykologer. Diagnosen har endnu ikke fået et officielt dansk navn, ligesom mange af de andre nye diagnosebetegnelser- og beskrivelser i ICD 11. I Danmark er det Sundhedsdatastyrelsen, der navngiver nye diagnoser. Som sørgende ønsker man ikke at miste sorgen helt. At sørge er jo en kombination af savn og sorg, og minderne om den afdøde bærer en sorg i sig. Det er derfor, minderne er bittersøde, og vi gerne vil huske dem. Nr Interview

19 Af redaktionen Kulturblik PODCAST Håb og drømme på formel Videnskabens veje/region Hovedstadens Psykiatri (2019) Videnskabens veje er en podcast-serie, der går tæt på den forskning, der foregår i Region Hovedstadens Psykiatri, og hvor forskere fortælle om deres forskningsområder. I denne episode fortæller postdoc Anna Kristine Waldemar fra Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery om arbejdet med recovery. psykiatri-regionh.dk TIDSSKRIFT Erhvervspsykologi Dansk Psykologisk Forlag (2019) Ledelse på tværs af generationer er emnet for en af artiklerne i årets første nummer af erhvervspsykologernes tidsskrift. Men du kan også læse om fx transfer i arbejdslivet, organisationsudvikling og fusioner eller andet spændende. dpf.dk TIDSSKRIFT Bibliotek for læger Lægeforeningen (2019) Det over 200 år gamle tidsskrift for sundhedens historie, kultur og etik er på gaden med årets første nummer. I det kan man bl.a. læse om skønlitteraturens medicinske anvendelse, autofiktiv psykoanalyse, etikken i surrogatmoderskab og meget mere. ugeskriftet.dk/bfl PODCAST Post, Shoot Invisibilia/NPR (2019) We think of our online selves as shadow versions of us which we can control. But in this age when facts are malleable, something strange is happening: our online selves are sometimes eclipsing our real ones, even when we don t want them to. We look at a post fact city where the blurred line between real and online noise has had life or death stakes for dozens of teenagers. And we follow the tragic case of a young teenage boy named Brandon, who was killed because of a Facebook post. LONG READ The Psychiatrist Who Believed People Could Tell the Future The New Yorker (2019) After people predicted a mining disaster, a psychiatrist began collecting premonitions, and a startling number turned out to be true. To his horror, one seer predicted the psychiatrist s own death. He spent years looking over his shoulder, living a life that begged the question: can you scare yourself to death? newyorker.com Udgivelser Nr. 5

20 Generation Z overlegen og sårbar Af Anne Randby Toft, journalist Illustration af Kaja Merle Generation Z bliver ofte kaldt de første digitale indfødte. De er født efter 1995 og kan stort set ikke huske en analog verden. De er vant til, at digitalt bredbånd kan tage dem alle steder hen i løbet af no time, og at der er et hurtigt svar på alting, ligesom sociale medier, snaps og Instagram holder snor i deres sociale liv og deres egen selv-branding. De bor længere tid hjemme hos deres forældre og orienterer sig lidt mere mod familien end den lidt ældre generation Y. De er selvbevidste, forventer mening med tilværelsen, og mange lever efter devisen, at kun det perfekte er godt nok. Generation Z er etisk bevidst, deres fokus på klima og bæredygtighed er stærkt stigende, og de har en klar holdning til, at det bliver dem, der skal rydde op efter ældre generationer. Umiddelbart lyder det som en unge-generation med styr på tilværelsen og prioriteterne. Det er der også mange, der har men for alt for mange er bagsiden af medaljen en evig følelse af at være utilstrækkelig. Sådan beskriver Alexandra Krautwald Generation Z. Hun er managing partner i firmaet Composing, hvor hun rådgiver mellem- og topledere i det offentlige og private erhvervsliv, herunder også, hvordan erhvervslivet imødekommer Generation Z og Y i deres vej ud på arbejdsmarkedet. I efteråret udgav hun bogen Unge generationer på arbejde (Dansk Psykologisk Forlag). Ungegeneration har udefra set mange muligheder, de er bredt funderet i den forstand, at de er vant til, at viden og svar er hurtigt tilgængeligt, talentmassen er stor, og de er helt bevidste om, at de på mange områder har et forspring i forhold til de ældre generationer. Men som generation rummer de et stort paradoks, fordi de på den ene side er ressourcestærke og på den anden side er sårbare, fordi de hele tiden kan se, at der er nogen, der klarer sig bedre end dem. Der er altid nogen, der er bedre i skolen, smukkere, har slankere ben, har sejere forældre og pænere værelser. De kan hele tiden finde en, der er en større succes end dem selv, fortæller hun og påpeger, at mange unge i dag nærmest er blevet mestre i at have forskellige identiteter, som de iklæder sig alt efter hvilken arena, de befinder sig i. I løbet af dagen i skolen skal man være god og præstere og om eftermiddagen, når man går til fitness, så er man sådan en, der går vildt op i sundhed og krop. Det er meget store krav at stille til sig selv, og det er udmattende. De lider simpelthen under at skulle klare sig op imod alle de førstepladser, de ser rundt omkring. Lidt firkantet kan man sige, at de unge ikke er vokset op med Janteloven som deres forældre de er vokset op med Præstationsloven. Ikke legitimt at være gennemsnitlig Spørger man Noemi Katznelson, professor og centerleder på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, ja, så er mange unge selvbevidste, kompetente, digitale indfødte, klimaorienterede og en masse andre ting men også en generation, der er enormt spændt ud. Vi har en gruppe unge, der har rigtig travlt med at performe på rigtig mange arenaer den sociale, den familiære, hvordan de ser ud, passer deres krop, deres kost, deres engagement og som har styr på deres sociale medier, byturene og deres uddannelse. Men vi har også en gruppe, der er hægtet mere af, siger hun. Hun peger især på ét træk, der alligevel slår meget tydeligt igennem i Nr Ungdomsliv

21 Den unge Generation Z er på mange måde både ressourcestærk, bevidst og talentfuld, men i ungekulturen ligger også en nærmest indbygget sårbarhed. Man må for alt i verden ikke at være gennemsnitlig og samtidig lever de unge efter et værdisæt, der er svært at realisere for de fleste. Det rammer de unges især pigernes mentale trivsel. Godt hver fjerde unge kvinde mellem år vurderer, at hun har det dårligt mentalt. Ungdomsliv Nr. 5

22 ungdomskulturen i dag. Det er, at det ikke længere er legitimt at være gennemsnitlig. Man skal være perfekt, i toppen eller noget særlig. De unge ser meget sort og hvidt på deres liv i dag. Enten er du i toppen, eller også er du slet ikke med. Vinderne, de er værd at høre på. Det lærer de i reality-tv, i Bagedysten og i X-faktor. Taberne, hvis man kan sige det sådan, vil man også gerne høre på. De har en diagnose, en særlig historie eller en grund til at være der, hvor de er. Men dem i midten, de glider helt ud. Det helt almindelige ungdomsliv, hvor man får lov at være gennemsnitlig det er i dag ikke en særlig legitim position. Problemet er, at det er der, langt de fleste unge skal være. På den måde kan man sige, at der er masser af mål og værdier i ungdomskulturen i dag, som slet ikke er realiserbare for langt de fleste, siger hun og påpeger, at det især er det, der slider på de unge. De unge er i den grad presset af hele tiden at skulle skabe deres egen identitet, deres egen særlighed, alt imens de hele tiden alligevel føler sig forkerte og utilstrækkelige. Og det er dér, sårbarheden bliver langt mere udbredt og nærmest et indbygget vilkår i ungdomslivet, siger hun. De unges sårbarhed afspejles også i Den Nationale Sundhedsprofil fra Tallene viser, at næsten hver fjerde unge kvinde (23,8 %) mellem år vurderer, at hun har det dårligt mentalt. For de unge mænd i samme aldersgruppe er tallet lavere (13 %). Men tendensen er klar. Mental mistrivsel og stress er stigende både for de unge mænd og kvinder. Ifølge Noemi Katznelson skal vi vænne os til, at de unge bryder med vores ellers ret klare forestillinger om, hvor de unges mistrivsel og sårbarhed kommer fra. At de velfungerende unge, der klarer sig godt i skolen, ser veltilpassede ud og som i øvrigt ikke har sociale problemer, pludselig også kan være en del af en udsat gruppe. Vi ser i øjeblikket unges udsathed brede sig ud til andre samfundsgrupper end dem, vi er vant til. Social arv er som enkeltfaktor stadig det afgørende for vores livschancer, men vi har jo været vant til, at et ungt menneske, der mistrives, også har andet i bagagen og sådan kan vi ikke regne med, at det er længere, siger hun og fortsætter: Den demokratisering af udsathed har to indbyggede problemer. På den ene side risikerer vi at overse nogle udsatte unge, fordi de på overfladen er super-velfungerende og klarer sig godt, men de har det i virkeligheden rigtig svært indeni. Dem risikerer vi at afvise i døren. Omvendt kan vi også få den opfattelse, at udsatheden er over det hele, så vi bliver bange for at stille krav til de unge. Lige nu famler vi rigtig meget rundt i det, siger hun. Et mere kontrolleret liv Et af de steder, hvor Generation Z står pindet ud i tal, er i den nye undersøgelse Børn og Unge i Danmark -Velfærd og Trivsel, som VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd udgav for nylig. Her finder man et datamæssigt tværsnit af 19-åriges liv i Danmark, som de unge selv har rapporteret. Undersøgelsen viser bl.a., at unges fællesskaber forandrer sig hurtigt og drastisk i disse år. De er væsentligt mindre fysisk sammen med hinanden end tidligere i stedet er de mere sammen i virtuelle fællesskaber på sociale medier og i gaming-universer. De unge drenge bruger dog væsentlig mere tid på gaming end pigerne. Ifølge Mai Heide Ottosen, seniorforsker på VIVE, som er en af forfatterne bag rapporten, så lever de unge generelt et mere disciplineret liv, som hun siger. De drikker mindre alkohol, de begår mindre kriminalitet end tidligere og har en senere seksuel debut. De bor også længere hjemme hos forældre end tidligere. I dag bor 75 % af de unge på 19 år stadig hjemme. I den forstand lever de et mere kontrolleret ungdomsliv end generationer før dem, et liv, som mange forældre sikkert sætter pris på. Flere får gymnasiale uddannelser, og de unge flytter også senere hjemmefra og søger mod mindre oprør og mere familieliv. Overordnet kan man sige, at der er en tendens til, at de unge søger mod et større sikkerhedsnet, siger Mai Heide Ottosen. Men undersøgelsen gemmer også på mere dystre tal. I de seneste otte år, hvor man løbende har monitoreret de unges liv, har de 19-åriges psykiske trivsel været stødt dalene. Undersøgelsen fra 2018 viser, at næsten hver anden pige på 19 år (46 %) på et tidspunkt i livet haft brug for hjælp hos en psykolog. Ifølge Mai Heide Ottosen stikker det mere i øjnene, at ni % af pigerne på 19 år selv rapporterer, at de har forsøgt selvmord mod fire % af drengene, og at livstilfredsheden blandt de unge er faldende. For tallene er naturligvis bekymrende i sig selv, men også på den lange bane, for holdet bag undersøgelsen har for første gang undersøgt, hvad den psykiske mistrivsel betyder for de unges fremtidsudsigter: Vi kan se, at det, at man har psykiske mistrivselssymptomer i sine ungdomsår, øger risikoen for, at du ikke får fuldført din uddannelse, at du kommer på overførselsindkomst og får en psykisk lidelse i voksenlivet. Derfor synes jeg, man skal være meget opmærksom på de unges mistrivsel, for den risikerer at have konsekvenser for dem i fremtiden, siger hun. Derfor mener Mai Heide Ottesen, at det haster med at få gravet dybere i årsagerne. Hun kan sagtens se, at der er en øget tolerance for at snakke om det svære, at sociale medier, præstationskultur og karakterræs piller ved de unges selvværd, og at de unges miljø og familiebaggrund spiller ind, men grundlæggende ved vi for lidt: Vi mangler en stor samlet viden om, hvad der ligger bag de tal, vi får frem gang på gang. Vi ved, at pigerne mistrives mere end drengene, og at der stadig er en social gradient. Men vi har Nr Ungdomsliv

23

24

25 brug for at få mere viden om, hvordan det hele spiller sammen, og hvordan forskellige forklaringstyper skal vægtes, siger hun. Psykolog: De har fake-it-till-youmake-it-selvtillid På Bygmestervej i det københavnske Nordvest-kvarter bliver der sat kød og blod på statistikkerne. Her ligger organisationen Girltalk, hvor piger og unge kvinder mellem år kan finde hjælp og samtaletilbud, når de er ensomme, bliver mobbet, føler sig presset af karakterer, sociale medier, venner eller forældre. Pigerne er ofte stressede og nogle har angst, spiseforstyrrelser eller skader sig selv. Anna Bjerre er psykolog og direktør i Girltalk, og hun ser dagligt ungelivet i øjnene. Sidste år afholdt Girltalk samtaler, og antallet af piger, der henvender sig, er stigende, og de kommer fra alle sociale lag. Hun genkender tydeligt billedet af en ungegeneration, hvor mange lever højt på at udvise selvtillid, men indadtil kæmper med et skrøbeligt selvbillede. Som generation er de både præstations-, produkt- og resultatorienterede, og det gør, at de er supergode til at levere og aflæse, hvad de skal gøre for at positionere sig selv. De er også gode til at netværke, og på sociale medier er de vant til at iscenesætte sig selv og de gør det samme i skolen, på jobbet og i det virkelige liv. Min oplevelse er, at de bruger det at udvise selvtillid som en slags værktøj til at performe og præstere. Det bliver ofte til en slags fake-it-till-you-make-it-selvtillid, men deres fundament, selvværdet, vakler for rigtig mange, forklarer Anna Bjerre. Samtidig stiller de unge høje krav til, at det, de gør, skal give mening, og lige som de har en tendens til at måle sig selv på karakterer, deres venner, status og likes på sociale medier, så måler de også på deres lykke. Og pigerne er ofte hårdere dommere end drengene, fortæller Anna Bjerre. På sin vis er det positivt, at de unge søger mening med det hele, men det stiller også ret store krav til tilværelsen og efterlader et enormt pres. Når man spørger dem, hvad der skal give mening, så vil de bare gerne være lykkelige, så de ender faktisk ofte med konstant at måle på sig selv følelsesmæssigt. Men hvorfor er det pigerne, der i højere grad mistrives, end drengene? I Anna Bjerres optik kan det handle om, at pigerne har en større tendens til at mærke efter i sig selv, og at de har et andet sprog end drengene til at tale om de svære ting. Hun mener, vi skal være mere nysgerrige på, hvorfor det er sådan, og ikke mindst på, hvordan vi møder dem, går til dem og taler med dem også drengene. Men der er også noget med fx vores karakter-system, hvor pigerne i langt højere grad påvirkes af karakterer og jagten på 12-tallerne. Jeg møder piger, der siger, et 12-tal er vigtigere end noget andet. Samtidig på trods af, at vi er nået rigtig langt med ligestillingen så tror jeg stadig, der ligger noget i vores forventninger til pigerne. Men vi ved faktisk ikke præcist, hvorfor det er sådan. Unge: Gi os et præstationsfrit rum Spørgsmålet er, hvad de unge har brug for, og hvad der skal til for at mindske den mistrivsel, som alt for mange unge føler. Sidste år samlede sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) et ungepanel på 10 unge mellem 18 og 25 år, og i december kom de med deres bud på, hvordan unges mentale trivsel kan forbedres. På listen stod bl.a. ønsket om et frirum, hvor der ikke skal præsteres, let hjælp til unge med psykisk mistrivsel, mindre eksponering af fiktive kropsidealer og øget fokus på digital dannelse. Girltalk er én af de organisationer, der var repræsenteret i ungepanelet, og psykolog Anna Bjerre mener, at de unges anbefalinger rammer plet, og at det er vigtigt, at man får omsat anbefalingerne til noget konkret. Man kan ikke etablere et præstationsfrit rum, men man kan begynde at se på, hvordan vi strukturelt kan gøre noget for at skabe den følelse hos de unge. Nu er man ved at se på, om man kan ændre 12-tals-karakterskalalen. Det er et rigtigt godt sted at starte, for den skala har haft direkte effekt på de unges selvbillede, fordi udgangspunktet er den perfekte præstation, 12-tallet. Så du kan blive på det perfekte eller fejle med et 10-tal og resten af vejen ned ad skalaen. Så giver det jo sig selv, at alt for mange må fejle. Denne generation har grundlæggende brug for at vide, at de er gode nok også når de fejler, siger Anna Bjerre. Alexandra Krautwald mener også, at erhvervslivet bærer et ansvar for at komme Generation Z i møde i deres vej ud på arbejdsmarkedet. De krav og mål, som deres forældre har haft travlt med at præstere på jobbet, driver ikke de unge på samme måde. Virksomhederne kommer i fremtiden til at revurdere, hvad mennesker kan. De skal være med til at nedjustere kravene til de unge og sætte menneskelig relationer i centrum, så det ikke er excel-ark, grafer og smarte KPI er, der bliver pejlemærker for, om man driver en god virksomhed, men derimod om man formår at udnytte den menneskelige kapacitet på den rigtige måde, siger hun. Ungepanelets råd til sundhedsministeren Der skal skabes frirum til børn og unge, hvor der ikke skal præsteres Unge med psykisk mistrivsel skal have let adgang til hjælp Børn, unge og deres nære omgivelser skal have digital dannelse Medierne skal tage ansvar for fair formidling Eksponeringen af fiktive kropsidealer skal begrænses Den naturlige krop skal synliggøres Nye initiativer skal understøtte et mere mangfoldigt kropsideal Viden om køn og seksualitet skal øges i befolkningen Respekten for individuelle grænser skal styrkes Kilde: Sundhedsministeriet (2018) Ungdomsliv Nr. 5

26 PH.D.-STAFET Af Yun Ladegaard, cand.psych. og ph.d. PH.D.-STAFET Hvad forsker danske psykologer i? Det skiftes de til at skrive om i denne ph.d.-stafet. Her skriver Yun Ladegaard om sin ph.d. med titlen Work-related mental disorders A quantitative and qualitative investigation of employees and managers experiences at the workplace and in the Workers Compensation System, der blev forsvaret 14. september 2018 på Københavns Universitet. Arbejdsrelateret psykisk lidelse på arbejdspladsen og i arbejdsskadesystemet Nr Ph.d.-stafet

27 PH.D.-STAFET I Danmark har læger og tandlæger pligt, under straffeansvar, til at anmelde, hvis der er mistanke om, at en sygdom eller skade skyldes arbejdet. En ekspertrapport foreslår, at denne anmeldepligt udvides til også at omfatte psykologer. Årsagen til anbefalingen er en stærk mistanke om, at det langtfra er alle sygdomme forårsaget af arbejdet, som anmeldes som arbejdsskade. I 2017 blev der anmeldt psykiske sygdomme i det danske arbejdsskadesystem. Dette er et langt mindre antal end det omfang af arbejdsrelateret psykisk sygdom, som nationale undersøgelser indikerer, findes i Danmark. Psykisk sygdom er den type sygdom, der anmeldes flest af i det danske arbejdsskadesystem, men næsten alle anmeldelser afvises. I 2017 blev 94 % afvist. Samtidig indikerer forskning, at arbejdsskadesystemer i sig selv kan indeholde processer, som kan skade medarbejdere med anmeldelser, fx kan sagsbehandlingstiderne være lange, og nogle teorier peger på, at man er mindre motiveret mod at blive rask, når man samtidig skal bevise, man er syg, i en arbejdsskadesag. Andre studier peger på, at hårde administrative byrder i processen kan være skadelige, at mødet med sundhedspersonale og sagsbehandlere kan opleves negativt og en afvisning af sagen kan opleves som uretfærdig, hvilket kan påvirke helbredet negativt samt kan have økonomiske konsekvenser for den enkelte og dennes familie. Inden mit ph.d.-projekt var der dog ikke foretaget nogen omfattende undersøgelse af det danske arbejdsskadesystem, og internationale erfaringer kan ikke direkte overføres til en dansk kontekst, da forsikringssystemer og processer er forskellige. Eksempelvis vil en medarbejder i USA oftere være økonomisk afhængig af, at arbejdsskaden bliver anerkendt for at kunne få økonomisk støtte, hvor danskere ofte har adgang til andre sociale ydelser i forbindelse med sygdom. Formålet med ph.d.-projektet var derfor at undersøge, hvad der sker, når medarbejdere bliver syge med en arbejdsrelateret psykisk lidelse. I projektet var fokus på arbejdspladsen, arbejdsskadesystemet og samspillet mellem de to, set fra medarbejdere og mellemlederes perspektiv. Hvordan undersøgte vi området? En arbejdsskadeproces omfatter kontakt med flere systemer, som potentielt kan have helbredsfremmende eller hæmmende funktioner. Det var derfor vigtigt med en kvalitativ undersøgelse af processen for bedre at kunne se, hvor evt. forbedringer eller ændringer med fordel kunne foretages. Projektet bestod derfor af både kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder, herunder gruppeinterview med læger og psykologer fra alle arbejdsmedicinske afdelinger i Danmark, interview med repræsentanter fra arbejdsskadesystemet, herunder Arbejdstilsynet, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, arbejdsmarkedets parter, advokater, kommuner, forsikringsselskab mv. Hertil kommer interview med mellemledere og tillidsvalgte samt interview og 770 spørgeskemabesvarelser fra syge medarbejdere med arbejdsrelateret psykisk lidelse, arbejdsrelateret rygsygdom eller arbejdsrelateret hudsygdom. Derudover foretog vi sammenligning af registerdata fra anmeldte kontra ikke-anmeldte patienter med psykiske lidelser. Hvad sker der på arbejdspladsen? Forebyggelse i arbejdsmiljøet var et af formålene bag arbejdsskadeanmeldelser af psykiske lidelser, men de syge medarbejdere oplevede sjældent forandringer i arbejdsmiljøet. Mange endte med at blive fyret, og mange var uden for arbejdsmarkedet 2-4 år efter anmeldelsen. Ledelsen blev ofte oplevet negativt, og arbejdsmiljørepræsentanten og tillidsrepræsentanten var ofte ikke involveret. Vores undersøgelser, hvor vi interviewede en række mellemledere med sygemeldte medarbejdere, viste, at mellemlederne anerkendte problemer i arbejdsmiljøet, men ofte skiftede fokus til medarbejdernes private problemer eller personlighed, når en medarbejder blev syg med en arbejdsrelateret psykisk lidelse. Mellemledere oplevede krydspres mellem strategiske/ forretningsmæssig målsætninger såsom afdelingens målsætninger og økonomiske rammevilkår kontra de mere relationelle aspekter som fx hensynet til den sygemeldtes behov for en langsom genoptrapning af arbejdet og skånehensyn. Derudover kunne det være svært at beskytte kollegaerne som ofte måtte dække den syges arbejdsopgaver under fraværet. På nogle arbejdspladser var lederne bange for, at flere kollegaer, ville blive syge pga. det øgede arbejdspres på kollegaerne. Nogle ledere på arbejdspladser, hvor den sygemelde ikke var kommet tilbage, nævnte, at noget af det, de havde fortrudt, var at de ikke havde fyret vedkommende tidligere i processen. Dette var en del af ledelsesopgaven at vurdere, hvorvidt man tror, den syge kan komme tilbage eller ej, og hvis ikke, at tage beslutningen om afskedigelse, så man kan få ansat en ny hurtigst muligt til at varetage arbejdsopgaverne. En del mellemledere oplevede at stå alene uden organisatorisk støtte. De stod i en situation, hvor de skulle håndtere situationen med en syg medarbejder, kollegaer, som kunne være bange for selv at blive syge og forventede, lederen skulle tage hånd om situationen, samt ofte skulle afdelingen levere det samme på trods af færre hænder. Organisatorisk støtte såsom klare retningslinjer og adgang til professionel hjælp samt oplevet god kommunikation med den sygemeldte var vigtigt for mellemlederne. Har anmeldelsen en forebyggende funktion? Anmeldelser af arbejdsrelateret sygdom går både til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvor det undersøges, om Ph.d.-stafet Nr. 5

28 PH.D.-STAFET sygdommen kan anerkendes og der kan ydes en erstatning, og til Arbejdstilsynet, hvor anmeldelsen kan bidrage til forebyggende tiltag på arbejdspladsen eller på brancheniveau. Vores undersøgelse viste dog, at Arbejdstilsynet yderst sjældent udfører tilsyn på baggrund af arbejdsskadeanmeldelser. Faktisk skal der være 2 af samme slags, i samme halvår, fra samme arbejdsplads, før der overhovedet er en person fra Arbejdstilsynet, som ser på anmeldelsen. Og selvom man vurderer, der er store problemer på arbejdspladsen, er det langtfra alle problemer i det psykosociale arbejdsmiljø, Arbejdstilsynet må inspicere. Derudover er ca. 21 % af danske medarbejdere ansat på arbejdspladser, hvor Arbejdstilsynet slet ikke må føre tilsyn med det psykosociale arbejdsmiljø. Således er en arbejdsskadeanmeldelses forebyggende effekt ekstremt begrænset. I vores spørgeskemaundersøgelse viste det sig også, at Arbejdstilsynet yderst sjældent var kommet på tilsyn på trods af, at mange af de adspurgte medarbejdere endda havde anerkendte arbejdsskadesager. Tager man skade af at få anmeldt en arbejdsskade? Mange medarbejdere oplevede utilstrækkelig information i arbejdsskadesystemet og fandt spørgeskemaerne svære at udfylde. 18 % vurderede, at deres arbejdsskadesag havde været en forhindring i eller forsinket, at de kunne vende tilbage til arbejdet, en del af disse var medarbejdere med anerkendte anmeldelser. Omvendt fandt vi i et registerstudie, hvor vi sammenlignede data fra patienter med psykiske lidelser, som havde fået det anmeldt kontra ikke anmeldt på en arbejdsmedicinsk afdeling, ikke nogen sammenhæng mellem arbejdsskadeanmeldelser af psykiske lidelser og ændringer i helbred, indkomst eller langvarig sygefravær et år efter besøget på den arbejdsmedicinske afdeling. Der var dog et signifikant fald i indkomst fra over kr. pr. år til under kr. pr. år for både anmeldte og ikke-anmeldte medarbejdere med psykiske lidelser, hvilket indikerer, at der er negative økonomiske konsekvenser for den enkelte, som bliver ramt af en psykisk lidelse. Men der er altså ikke direkte målbare sammenhænge mellem arbejdsskadeanmeldelser og helbred, langvarigt sygefravær eller indkomst efter et år. De primære udfordringer er formodentlig i de langvarige arbejdsskadesager på mere end et år. Hvis det primære mål er at alarmere Arbejdstilsynet, kan man ringe til dem eller skrive en klage. En arbejdsskadeanmeldelse udløser sjældent i sig selv et tilsyn. Fagforeningen kan (måske) hjælpe i arbejdsskadeprocessen inkl. udfyldelse af spørgeskemaer og hjælpe med at forstå de juridiske aspekter. Beskrivelsen af arbejdsbelastningerne i anmeldelsen risikerer at blive sendt til arbejdsgiver. Hvis sagen ikke afvises i starten, kan beskrivelsen i anmeldelsen af, hvad der er sket på arbejdspladsen, blive sendt til arbejdsgiver. Klienten vil ikke blive spurgt, før beskrivelsen sendes, men vil se, når det sker, og hvad arbejdsgiver svarer. Læs mere her: Yun Ladegaard, Janne Skakon & Bo Netterstrøm (2018): Projekt Arbejdsskadesystem Hvordan oplever medarbejdere anmeldt med en erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem? Rapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden. Yun Ladegaard (2018): Ph.d.-afhandlingen Work-related mental disorders A quantitative and qualitative investigation of employees and managers experiences at the workplace and in the Workers Compensation System. Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Har din klient en arbejdsskadeanmeldelse? det skal du vide Forvent en afvisning. Langt de fleste anmeldelser af psykiske lidelser bliver afvist administrativt. Stress og lettere depression anerkendes generelt ikke. PTSD kan anerkendes henvis evt. til egen læge eller Arbejdsmedicinsk klinik. Klienten kan på et hvilket som helst tidspunkt stoppe sagen ved at kontakte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Nr Ph.d.-stafet

29 Runa Forsikring er et forsikringsfællesskab for udvalgte faggrupper, blandt andre psykologer. Vi er ejet af vores medlemmer med alle de fordele, der følger med. Vores mål er at sikre dig den lavest mulige pris og den højest mulige erstatning. Et forsikringsfællesskab for dig, hos hvem navnet Pavlov ringer en klokke. Tjener vi for meget på en forsikring, kommer det også dig til gode, enten ved at vi sænker priserne eller forbedrer dine forsikringer. Derudover belønner vi dig årligt med en rabat på dine forsikringer, når du har været medlem i tre år. Hvis du kan se meningen, så se, hvordan du bliver medlem. Gå ind på runa.dk/blivmedlem eller ring til os på Runa Forsikring en del af LB Forsikring A/S, CVR-nr , Farvergade 17, 1463 København K 2 dages kursus: WHAT EPIGENETICS HAS TAUGHT US ABOUT ENDURING EFFECTS OF TRAUMA På Psykologselskabet Toftemosegaard er vi stolte af at kunne præsentere Dr. Rachel Yehuda fra USA d september 2019 kl på Hotel Imperial i København In this presentation, Dr. Rachel Yehuda will examine the impact of extreme trauma exposure on survivors and their offspring. The new field of biologically inherited intergenerational trauma will be examined. Dr. Yehuda s work has uncovered biological correlates of extreme trauma exposures in Combat Veterans, Holocaust survivors, and civilians in response to 9/11 as well as other populations. Over the course of her career she has studied how biological processes associated with stress interact with an individual genetics and epigenetics to produce highly individualized responses, including resilience. Dr. Yehuda will review studies demonstrating the impact of parental trauma exposure focusing on differences between maternal and paternal exposures and will also examine the clinical relevance of this information in working with trauma survivors. The ultimate message of this work is that biological changes associated with trauma exposure are protective and designed to promote resilience, even while sometimes also increasing risk for painful memories and other adverse psychological consequences. Understanding the effects of trauma on intricate molecular biological functioning provides important insights for the treatment of those struggling to achieve resilience following exposure to extreme trauma. Tid & Sted: D. 23. og d. 24. september 2019 kl på Hotel Imperial Målgruppe: Psykologer, psykiatere, psykoterapeuter og familiebehandlere m.fl. Pris: kr. (overnatning er ikke inkluderet) Tilmeldingsfrist: Senest d. 1. august 2019 Kurset forventes godkendt til specialistuddannelsen af DP. Læs mere på epi-genetik.dk Psykologselskabet Toftemosegaard Aps Manderupvej Skibby Tlf Mobil post@toftemosegaard.dk Annonce Nr. 5

30 Børnene på Sjælsmark Af Eva Secher Mathiasen, psykolog og formand for Dansk Psykolog Forening I april udkom en rapport fra Dansk Røde Kors, der skabte stor opmærksomhed forståeligt nok. Rapporten var skrevet af erfarne psykologer hos Dansk Røde Kors, som igennem et år, fra 2018 til 2019, har foretaget en psykologisk screening af 56 børn, som er indkvarteret på Udrejsecenter Sjælsmark med deres familier. Der bor børnene og deres familier, mens de venter på at blive tvangsudsendt af Danmark, fordi de danske myndigheder har vurderet, at der ikke er grundlag for at tildele dem asyl, og deres forældre af forskellige årsager ikke vil eller har mulighed for at rejse ud af Danmark og returnere til hjemlandet, de har forladt. De 56 børn er blevet screenet med internationalt anerkendte screeningsværktøjer for at måle deres psykiske trivsel og eventuelle behov for støtte. Også deres forældres psykiske trivsel er blevet screenet, ligesom børnenes lærere og pædagoger på Røde Kors Skolen i Lynge og i Røde Kors Børnehaven på Udrejsecenter Sjælsmark er blevet spurgt om børnenes trivsel og har deltaget i undersøgelsen. Det er med andre ord både et grundigt og forskningsbaseret indblik, rapporten giver i børnenes situation. Det er også et alarmerende indblik. For i rapporten konkluderes det, at der er grund til alvorlig bekymring for børnenes trivsel og udvikling. Blandt de 56 børn, der opholder sig på Udrejsecenter Sjælsmark og er blevet screenet, ville 61 % sandsynligvis opfylde kriterierne for en psykiatrisk diagnose, konkluderer rapporten. Mens halvdelen af de årige børn har symptomer på PTSD. Det er tal, der helt selvfølgeligt skaber den opmærksomhed, som rapporten fik. Det er også tal, der fortæller en historie. Tidligere undersøgelser af børn på asylcentre og i asylsystemet viser, at børn, der er kommet til Danmark med forældre, der søger asyl, ofte er psykisk sårbare og har meget med i bagagen. De har haft voldsomme oplevelser og er præget af uro og utryghed. Alligevel er deres psykiske sundhedstilstand slet ikke at sammenligne med børnenes, der lever på Sjælsmark: Dobbelt så mange af børnene på Udrejsecenter Sjælsmark er i højrisiko for at udvikle psykiske lidelser, end det er tilfældet blandt nyankomne børn andre steder i asylsystemet, viser Røde Kors undersøgelse. Sjælsmark er noget særligt. Der er vilkår dér, som specifikt forværrer børns liv og sundhed. Og Røde Kors-psykologerne vurderer, at der er reel risiko for, at børnene på Sjælsmark stagnerer i deres udvikling. Og at der også er reel risiko for, at børnenes symptomer på psykiske problemer bliver af vedvarende karakter. Vi ved meget om, hvad der sker, når børns psykiske problemer får lov til at vokse sig større i stedet for at blive lindret og behandlet. Forskning på området fortæller klart, at konsekvenserne er indgribende, langvarige og nogle gange livslange. De udviklingsmæssige konsekvenser af psykiske problemer og traumer i barndommen kan fx vise sig som opmærksomheds- og adfærdsvanskeligheder som at få svært ved at indlære, koncentrere sig eller regulere sine følelser. De kan også komme til udtryk ved et lavere psykosocialt funktionsniveau, hvor man får sværere ved at indgå i relationer i voksenlivet blot for at tage et par eksempler. Vi ved også, at et meget stressende miljø over længere tid og en barndom med mange belastende oplevelser kan resultere i svære udviklingsmæssige traumer og forstyrrelser, som på længere sigt vil blive sværere at behandle, hvis man ikke sætter ind i tide. Og så kan konsekvenserne naturligvis også komme til udtryk i langvarige stressreaktioner og udvikling af psykiske lidelser som PTSD, depression eller angst. Nr Leder

31 Psykologernes fagmagasin Nr årgang Magasinet udgives af Dansk Psykolog Forening og udkommer 12 gange om året. Medlem af Danske Medier Perspektiverne for børnene på Udrejsecenter Sjælsmark kan derfor virke skræmmende med den viden, vi har. Børnene bliver afskåret fra samme muligheder for livsudfoldelser som andre, og miljøet er gift for deres emotionelle, kognitive og sociale udvikling. Måske vil de få svært ved at tage en uddannelse eller få foden inden for på arbejdsmarkedet, når de omsider vender hjem, når de samtidig er udfordret af en psykisk lidelse. Måske bliver de frataget muligheden for at vende hjem som sunde børn og unge, der, trods en svær start på livet, kunne have haft fremtidsmuligheder og kunne have bidraget til at skabe et bedre samfund end det, deres forældre rejste fra. Konsekvenserne for børnene nu og på sigt er evidente, uomtvistelige. Indiskutable. Det er fattigt at lade den viden blive kastebold i en diskussion om, hvis ansvar det er, eller hvem, der skal handle. I generationer har vi sagt til hinanden, at børn, der lever i Danmark, har ret til at vokse op i et sundt miljø, hvor de kan udvikle sig på lige fod med andre, gå ud i verden og gøre den bedre. For vi ved, at skadelige vilkår under opvæksten kan ødelægge et menneske og derfor hjælper vi børn i risiko. Bare ikke børnene på Sjælsmark. Dette nummer: 18. maj Næste nummer: 15. juni Redaktion Ulrikke Moustgaard, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer Ansvarshavende ifølge medieansvarsloven: Claus Wennermark Kontakt: p-magasin@dp.dk Dette nummer Forside: Kaja Merle Trykoplag: ISSN : P (print) ISSN : P (online) Design og layout: Laura Silke Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Annoncer Job og produktannoncer: DG Media T: epost@dgmedia.dk (skriv "P-magasin" i emnefelt) Rubrikannoncer Heidi Strehmel, bladsekretær T: , p-magasin@dp.dk Annoncedeadlines Nr. 6: (produktannoncer) & (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: Nr. 7: (produktannoncer) & (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: Nr. 8: (produktannoncer) & (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: Abonnement kr + moms p-magasin@dp.dk Udgiver Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade København Ø T: Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir. Artikler i P udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Psykolog Forenings synspunkter. Leder Nr. 5

32

33 EFTERUDDANNELSER + KURSER I 2019 EXNER RORSCHACHS SYSTEM Næste starter: Modul I (19/9). Modul II (24/10). Modul III (4/12). Underviser: Cand.psych. et art. Kim Gabriel Hansen. PERSONLIGHEDS- FORSTYRRELSER 3 dage. Næste start den 28/10. Underviser: Cand.psych., ph.d. Claus Haugaard Jacobsen. TAT - THEMATIC APPERCEPTION TEST 3 dage. Næste start den 22/10. Underviser: Cand.psych. et art. Kim Gabriel Hansen. WAIS-IV 2 dage. Start den 12/12. Underviser: Cand.psych., ph.d. Peter Jørgensen Kragh og cand.psych. Søren Hyttel Thuesen. FORÆLDREKOMPETENCE- UNDERSØGELSER 2 dage. Næste start den 17/9. Underviser: Cand.psych. et art. Kim Gabriel Hansen. SAMTALER MED KRISERAMTE 2x2 dage. Datoer på Undervisere: Cand.psych., krisepsykolog Henrik Lyng og psykotraumatolog Ziggie Mai Vesterlund. PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING 2 dage. Næste start den 9/12. Underviser: Cand.psych., ph.d. Claus Haugaard Jacobsen. LOVGIVNING OG ETIK - VOKSNE 2 dage. Næste start 26/8. Undervisere: Cand.psych., supervisor Jytte Gandløse og cand.pæd.psych., ph.d. Jørn Nielsen. FOLKEUNIVERSITETET I AALBORG t: Kursus BEHANDLING AF STRESSRAMTE Baseret på ny forskning og bedste metode MÅLGRUPPE Psykologer (klinikere og arbejds- og organisationspsykologer). UDBYTTE Du får en lang række effektfulde og enkle værktøjer, du kan bruge med det samme ad hoc eller som et helt forløb. Efter kurset har du bl.a. også viden om: Hvordan du opbygger et virkningsfuldt samtaleforløb for stressramte fra A-Z Skelnen mellem stress og andre problematikker Hjernen, fysiologi og stress Mindfulnessøvelser Sygemelding hvorfor og hvor længe? Depression og arbejdsnarkomani Motion ifm. stress Tilbage til arbejdet (TTA) de 10 trin Samarbejde med arbejdsplads/leder og andre faggrupper Helhedsorienteret tilgang krop og psyke arbejde og privatliv Framragende. Engageret og engagerende. Spændende forskningsresultater og letanvendelige værktøjer. Afvenkslende formidling og dialog og øvelser. Tak! Birgitte Seldorf, psykolog Meget praksisnært og umiddelbart tilgængelige metoder/værktøjer. Kan bruge min nye indsigt fra i morgen. Stor faglig kompetence fra underviserne. Marianne Byrgesen, psykolog FORM OG INDHOLD Kurset er 2 dage og veksler ml. oplæg, værktøjsintroduktion og diskussion. Kurset tager afsæt i Pernille Rasmussens erfaringer i 4 år i Stressklinikken, Hillerød Hospital, og et stort forskningsprojekt (Copestress) på BBH v. Bo Netterstrøm. Specialistuddannelser og kurser i København. Vi udbyder Psykologisk Undersøgelsesmetodik, Voksenmodulet samt specialistuddannelser i Compassion Fokuseret Terapi og Kognitiv Terapi. Vi tilbyder også personlig udviklingsgrupper og supervision. Se annonce side 2 GODKENDELSE Kurset er godkendt m. 12 timer til specialistuddannelsen: Anden teoretisk referenceramme og Arbejds- og Organisationspsykologi. UNDERVISER Cand.psych.aut. Pernille Rasmussen + gæsteunderviser dr. med. Bo Netterstrøm. Pernille har arbejdet med stress i 16 år, underviser organisationer og har samtaler med stressramte i sit firma. Pernille er medudvikler af behandlingsprogrammet Copestress og forfatter til 4 bøger. PRIS Kr kr. ex. moms. Pris er inkl. 2 af underviserens bøger (værdi 450 kr.), 3 test, kursusafgift og -materiale, fuld forplejning og kursusbevis. TID OG STED København: d. 23. og d. 24. maj. Århus d. 29. og d. 30. august. København d. 24. og d. 25. oktober. TILMELDING pernille@growpeople.dk. Begrænset antal pladser. Tilmeldingen er bindende. KONTAKT , pernille@growpeople.dk. Annoncer Nr. 5

34 Supervisionsgruppe mhp autorisation KONSULENT HUSET BRÅBY >> KONTAKT & INFO Tlf GRUPPEN LEDESAF Karin Maj-Britt Kehlet, Psykolog, specialist og supervisor Yderligere oplysninger fx vedr. individuel supervision, kurser, foredrag mm.: Seniortræf 1. juni 2019 Kl De lider af erindringer Seniortræf byder hermed velkommen til forårets 3. og sidste møde. Stedet er som vanligt Dansk Psykolog Forenings lokaler i Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Judy Gammelgård, emeritus ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet, vil i dette foredrag belyse erindringsfænomenet gennem litteratur, psykoanalyse og filosofi: Marcel Prousts På sporet af den tabte tid er en hyldest til erindringens skabende kraft, men erindring er også en kilde til lidelse, hvilket læseren erfarer ikke mindst gennem den elskede Albertines død. Freud gjorde en lignende iagttagelse og skrev i det tidlige skrift om hysteri, at hysterikeren lider af erindringer. Erindring har også en smuk plads i Virginia Woolfs lille perle af en bog Et rids af fortiden, og også Søren Kierkegaard har føjet vigtige betragtninger til erindringsfænomenet ved bl.a. som Proust at skelne mellem erindring og hukommelse. I foredraget vil vi bevæge os gennem denne righoldige og rigt facetterede behandling af erindringsfænomenet. Af hensyn til oplysning om dørkode samt bestilling af smørrebrød skal tilmelding ske enten ved mail til kursuscenter@dp.dk eller telefonisk til Kursuscentret i Dansk Psykolog Forening, tlf eller via Sidste frist for tilmelding til mødet er onsdag den 29. maj Anne O. Wilhelm-Hansen og Irene Ravn Sørensen IPP Institut for Psykoanalytisk Psykoterapi 3-årig specialistuddannelse i psykoanalytisk psykoterapi Februar december 2022 Uddannelsen indeholder en grundig indføring i klassisk og moderne psykodynamisk teori, psykopatologi og behandlingsteknik med et tæt samspil mellem teori og klinisk praksis. Det samlede forløb består af teoriundervisning, klinisk arbejde, supervision og egenterapi. Lærere og supervisorer har specialistgodkendelse i psykoterapi og supervision hos både DPF og DPS og er medlemmer af Dansk Psykoanalytisk Selskab (DPAS). Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykolog Forening og Dansk Psykiatrisk Selskab. Yderligere oplysninger vedrørende uddannelsen/valg af efteruddannelse kan fås ved henvendelse til: Charlotte Simonsen tlf , mail: psykolog@charlottesimonsen.dk eller Hannah Katznelson tlf , mail: hkatznelson@gmail.com. Ansøgningsfrist d. 01. december 2019 Ansøgningsskema kan udskrives fra vores hjemmeside IPP Institut for Psykoanalytisk Psykoterapi 1-årig basisuddannelse i psykoanalytisk psykoterapi Februar december 2020 Basisuddannelsen giver en grundig indføring i teori og grundprincipper for psykodynamisk psykoterapi og kan fungere som supplement til andre terapeutiske videreuddannelser/anden teoretisk retning. Herudover kan forløbet tjene som introduktion til psykodynamisk psykoterapi med henblik på evt. at fortsætte på uddannelsen til psykoanalytisk psykoterapeut. Lærere og supervisorer har specialistgodkendelse i psykoterapi og supervision hos både DPF og DPS og er medlemmer af Dansk Psykoanalytisk Selskab (DPAS). Yderligere oplysninger vedrørende uddannelsen/valg af efteruddannelse kan fås ved henvendelse til: Charlotte Simonsen tlf , mail: psykolog@charlottesimonsen.dk eller Hannah Katznelson tlf , mail: hkatznelson@gmail.com. Ansøgningsfrist d. 01. december 2019 Ansøgningsskema kan udskrives fra vores hjemmeside Nr Annoncer

35 2-ÅRIG SPECIALISTUDDANNELSE MINDFULNESS-BASERET KOGNITIV TERAPI FOR PSYKOLOGER Depression er en folkesygdom i Danmark. kliniske fagpersoner, der kan varetage opgaven. Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet udbyder nu en 2-årig uddannelse i Mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBKT) til psykologer og andre akademikere. Det er første gang, det bliver muligt at tage en MBKT-uddannelse på et dansk universitet. Uddannelsen henvender sig til dig, der arbejder med mennesker, der lider eller har lidt af en depression, og den kræver akademisk viden og klinisk erfaring. MBKT er et 8-ugers program udviklet til mennesker med tilbagevendende depressioner. Med uddannelsen får du: behandle og forebygge depression hos dine patienter En uddannelse, der efterlever internationale krav for MBKT Training Pathway Integreret meditationspraksis til gavn for dig selv, din omgangskreds og dine patienter Akademisk viden om mindfulness, depression og neurovidenskab. Dansk Center for Mindfulness forsker i Mindfulnessbaseret kognitiv terapi og samarbejder med Oxford University. Uddannelsen varer i to år og udbydes på master-niveau. Uddannelsen veksler mellem seminardage og retreats Undervisningen varetages af specialistgodkendte psykologer samt speciallæge i psykiatri Opstart den 12. august 2019 Den teoretiske del af uddannelsen foregår i København og Aarhus Pris er kr ,- kroner ex. moms for undervisningen. Ansøgningsfrist er den 1. august, der er løbende optag, så holdet kan være fyldt tidligere. Se mere om uddannelsen her: mindfulness.au.dk/mbkt Den amerikanske psykologforening anderkender nu MBKT til depression som stærk evidens. Uddannelsen søges godkendt til specialistuddannelsen i Psykoterapi og Psykopatologi. DANSK CENTER FOR MINDFULNESS Annoncer Nr. 5

36 ARBEJDER DU MED GRUPPER? UDDANNELSE I GRUPPEANALYTISK PSYKOTERAPI OG GRUPPEANALYSE I 2019 Uddannelsen træner din opmærksomhed på gruppeprocesser og giver dig færdigheder i at analysere og forstå, hvad der sker i gruppen, og du får dermed et bedre grundlag for at intervenere både som terapeut og supervisor og som leder eller gruppemedlem. Uden disse færdigheder er du i større fare for selv at blive fanget i processerne uden at opdage, hvad der sker. Du kan miste overblik, tage udgangspunkt i mangelfuld forståelse for hvad der er på færde i gruppen. Du kan blive optaget af dine egen position i stedet for af gruppens fælles opgave og det enkelte gruppemedlems tarv. De psykoterapeutiske uddannelser er modulopbygget over fire år. Modul 1 & 2 Grunduddannelse i gruppedynamik uddannelse til psykodynamisk gruppeterapeut Modul 3 & 4 Uddannelse til gruppeterapeut på specialistniveau gruppeanalytiker på internationalt niveau Kandidater til uddannelsen, som har et dokumenteret kendskab til psykodynamisk/psykoanalytisk teori og praksis, kan søge optagelse på Modul 2. Uddannelsen er godkendt som led i specialistuddannelsen i psykoterapi, og modul 1 og 2 opfylder tilsammen disse krav. Teori og supervision omfatter 17 hele dage fordelt på seks blokke i Det årlige timetal er for teori 47 timer (56 sessioner), supervision 54 timer (68 sessioner). Egenterapi tilbydes i privat gruppeanalytisk gruppe. Holdstart: 23. januar 2020 ansøgning om optagelse snarest senest 15.november Pris: Kr årligt for teori og supervision og der skal påregnes mellem kr. årligt til obligatorisk egenterapi i gruppe. Se yderligere eller kontakt uddannelsesleder Hanne Larsson, , psykolog@hannelarsson.dk eller iga@iga-kbh.dk tlf Yderligere oplysninger og ansøgningsskemaer findes på: Nr Annoncer

37 Centralt på Gammel Kongevej udlejes møbleret samtalerum i velfungerende psykologpraksis Der er elevator, egen dørtelefon med videokamera, lyddøre og særligt lydtætte vinduer mod Gl. Kongevej, rød optaget-lampe, stort velindrettet venterum, pusleplads til bleskift på toilettet, samt spisekøkken med mikroovn. Se yderligere info på under samtalerum udlejes og se faciliteterne på den lille lm. Henvendelse til tmj@tmjpsyk.dk Årsregnskab for selvstændige fra kun kr. ekskl moms Læs mere på debis.dk eller kontakt os på tlf eller på info@debis.dk debis regnskab og bogholderi Dansk Psykolog Forening Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion KAPS Dansk Psykolog Forening Psykologfagligt Selskab for Klinisk Sexologi PSKS Traumer sekundær og primær traumatisering KAPS inviterer til et to dages specialarrangement for kommunalt ansatte psykologer ansat inden for voksenområdet (eks ældreområdet, jobcentre, HR, misbrugsområdet, socialpsykiatrien osv.) Torsdag den 24. oktober kl Psykolog Rikke Høgsted: Arbejdet med at hjælpe og behandle andre mennesker kan være både berigende og meningsfuldt. For at forblive både professionel og omsorgsfuld er det vigtigt, at man ikke selv får mental slagside i form af fx medfølelsestræthed, stress, udbrændthed, depression, angst, traumatisering, PTSD eller et misbrug. Fredag den 25. oktober kl Psykolog Louise Schwartz: Traumatisering beskriver den psykologiske og kropslige proces der sker, når vi mennesker overvældes i mødet med ekstreme belastninger som fx vold, overfald, krigsoplevelser, naturkatastrofer etc. og efterfølgende reagerer på forskellig vis i bestræbelserne på at håndtere belastningerne. Tid: torsdag 24. oktober kl. 10 (let morgenbuffet fra kl. 9.30) til fredag 25. oktober 2019 kl Sted: Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, Nyborg Målgruppe: Kommunalt ansatte psykologer med ansættelse inden for Voksenområdet, dvs. i jobcentre, sundhedscentre, på misbrugsområdet, i ældreeller neuropsykologiske tilbud, HR-området, socialpsykiatrien osv. Der er begrænset antal pladser, som er forbeholdt psykologer i kommunal ansættelse. Skulle der være ledige pladser efter tilmeldingsfristen, vil der være mulighed for, at andre ikke-kommunalt ansatte medlemmer af DP kan deltage, men til en forhøjet pris. Tilmeldingsfristen er 16. september 2019 kl Se fuldt opslag og tilmelding på Se flere kursustilbud på Afholder Temadag Samtalen om sex Formål: At deltagerne bliver teoretisk klogere på, hvordan man kan spørge ind til seksualitetens rolle i klienternes liv, for at undersøge, hvorvidt der er spørgsmål eller udfordringer i klientens seksualliv, der kan være relevante at behandle i samtaleterapien. Derudover vil deltagerne få nogle konkrete tiltag med hjem til hvordan man kan bryde det berømte tovejstabu, der gør at emnet sex i sidste ende ikke bliver berørt af hverken klient eller behandler, og dermed bortfalder en vigtig resource i menneskers liv. Temaer: Hvorfor bliver der talt så lidt om sex i den sundhedsfaglige verden, inklusive i psykologien? Hvad indebærer en god samtale om sex? Hvilke værktøj er relevante i samtalen? Hvordan påvirker omverdenen vores forståelse af sex, og hvordan arbejder vi med det på en etisk forsvarlig måde i vores kliniske arbejde? Kursusform: Teoretiske oplæg, individuelt re ekterende arbejde, cases samt små gruppediskussioner. Underviser: Karina Kehlet Lins er klinisk psykolog og systemisk familieterapeut, uddannet i Belgien. Hun har siden 2001 arbejdet som par- og familieterapeut i både Bruxelles, Berlin, og København og har sideløbende arbejdet med forskellige centre for familieplanlægning. Efter hun er yttet til København i 2011 er hun blevet supervisor for LGBT Danmark, arbejder i selvstændig praksis og underviser bl.a. på universitetet. Se mere: Tid: Torsdag d. 28. november 2019 kl Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Tilmeldingsfrist: 14. november 2019 Se det fulde opslag og tilmeld dig på Se flere kursustilbud på Annoncer Nr. 5

38 Dansk Psykolog Forening Selskab for Psykotraumatologi Årsmøde og Generalforsamling 2019 Lørdag 25. maj 2019 kl på Hotel Kong Arthur, Nr. Søgade 11, 1370 Kbh K Vi har i år inviteret Lotte Blicher Mørk: Lotte Blicher Mørk er uddannet cand.theol. Hun underviser, holder foredrag, arrangerer konferencer og holder oplæg på konferencer i ind- og udland. Oplægget vil tage afsæt i bogen: På en måde skal vi dø, samt Lottes sjælesørgeriske praksis på bl.a. Rigshospitalet, samt eksempler fra den gæstebog, der ligger i Rigshospitalets kirke. På en måde skal vi dø: Spørgsmålet er bare hvordan. For de este er det en angstprovokerende tanke, fordi døden er så fremmedartet og ukendt. Mange taler om døden som vor tids store tabu, fordi den konfronterer os med den ultimative magtesløshed. En magtesløshed, der er svær at kapere i en tid, hvor vi er vant til at have kontrol over tingene og til selv at kunne handle os ud af det meste særligt i sundhedsvæsenet, der er så fokuseret på den fysiske lidelse og på at (be)handle. Men er døden i virkeligheden det største tabu? Eller handler det om, at vi ikke længere har nogen erfaring med den - og et sprog for den? Hvilke tanker og overvejelser gør man sig, når man bliver lagt ned - både i bogstavelig og overført forstand? Og hvordan passer disse tanker ind i sundhedssystemet, der netop har fokus på at løse problemer? Programmet for årsmødet er: Kl : Morgenmad. Kl : Oplæg ved Lotte Blicher Mørk. Kl : Frokost. Kl : Generalforsamling i g. vedtægterne. Tilmelding til årsmødet: Senest 19. maj 2019 på telefon eller mail: berithbro@mail.dk. Arrangementet er gratis for medlemmer af selskabet, men tilmelding nødvendig af hensyn til traktementet. Se det fulde opslag på Se flere kursustilbud på Dansk Psykolog Forening Selskab for Børnesagkyndige Ordinær Generalforsamling og Konference om: Forståelse og udredning af seksuelle krænkelser af børn Med oplæg af: Susanne Bengtson, cand.psych. & ph.d., seniorforsker ved Rigshospitalets Sexologiske Klinik: Når forældre krænker deres børn: en klinisk psykologisk forståelse af krænkere samt introduktion til risikovurdering og risikovurderingsredskaber (Static-99 og RSVP), der anvendes ved vurdering af seksualdømtes risiko for at begå seksualkriminalitet Katrine Zeuthen, cand.psych. & ph.d., psykoanalytiker (IPA), lektor, Københavns Universitet: De krænkede børn: Om børn og seksualitet, herunder symptomer på seksuelle krænkelser. Sted: Hotel Kongebrogården, Kongebrovej 63, 5500 Middelfart Tid: Fredag den 15. november 2019 kl med efterfølgende drinks i baren og middag. Samt lørdag den 16. november 2019 kl Pris: Kr for medlemmer af selskabet og kr for ikke-medlemmer af selskabet. Prisen inkluderer kursusdeltagelse, forplejning og overnatning på Kongebrogården. Tilmeldingsfrist: Senest den 11. september 2019 efter først til mølle princippet. Tilmeldingen er bindende. Kurset afholdes jf. Dansk Psykolog Forenings retningslinjer for kursusafholdelse. Tilmelding til generalforsamling ikke nødvendig. Se det fulde opslag og tilmelding på Se flere kursustilbud på Dansk Psykolog Forening Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose PSKH Afholder kursus: Hypnose mod smerter og stress med Dr. Psychol. Gunnar Rosen BEMÆRK: Early Bird Pris til 23. august 2019 Indhold Hypnose og hjernemekanismer, og hvordan dette kan bli brukt klinisk med fordypning innenfor smerter og stress. Dag 1: smerter Dag 2: Stress Undervisningssprog: Norsk Målgruppe: Psykologer (der må max være 25 % af andre faggrupper). Undervisningen tager udgangspunkt i, at du har et grundkursus i hypnose. Har du ikke dette, er du stadig velkommen, men du kan ikke forvente at få svar på basisspørgsmål. Formål: Forståelse og behandling af smerter og stress / hva skjer i kroppen hva skjer i hjernen. Hvordan kan vi bruke hypnose ved behandling af smerter. Form: Kursets form veksler mellem teoretisk undervisning, demonstrationer, cases og praktiske hypnoseøvelser. Hypnotisk indlæring du er selv med og på. Skriftligt materiale: Du får en velkomstmail ca. 2 uger før kursusstart. Tidspunkter: Lørdag 25. oktober kl og søndag 26. oktober 2019 kl Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tilmelding: Sker via Betaling: Sker via Kontakt: Spørgsmål stilles til Formand, Mimi Nettelbladt på mobil eller pskh@dp-decentral.dk Se fuldt opslag på Se flere kursustilbud på Nr Annoncer

39 MP Pension kvitter smøgerne Afkast og ansvarlighed skal gå hånd i hånd. Derfor sælger vi nu alle vores aktier i tobaksindustrien. Læs mere på mppension.dk/tobak mppension.dk

40 Digital intelligenstest uden loftseffekt BOMAT (Bochum Matrices Test) er en kognitiv test til måling af gene rel intelligens, også kaldt g-faktoren, der spiller en vigtig rolle i logisk- abstrakt tænkning, analyse af komplekse problemstillinger og dermed i mange arbejdsfunktioner og stillinger. Testen er udviklet til at undgå den loftseffekt, der gør sig gældende for andre IQ-test. BOMATVejledning Bochum Matrices Test Advanced-short version Opgaverne i BOMAT er de såkaldte matricer, som også kendes fra Raven s Progressive Matrices. Der er 10 øveopgaver og 29 tællende matriceopgaver af stigende sværhedsgrad. De forholdsvis mange øveopgaver sikrer, at testen i højere grad måler test personerne faktiske evne frem for andre faktorer. BOMAT foreligger i flere parallelle versioner, hvilket gør det muligt at teste samme testpersoner flere gange uden øvelseseffekt samt at foretage kontrol af tidligere testninger. Versionerne form A og B foreligger både i digital og papir-udgave. Alle versioner tager ca. 60 minutter at afvikle. Den digitale udgave af BOMAT afvikles i Hogrefes testsystem HTS 5, hvor papirudgaven også scores. Testresultatet opgøres som én generel IQ-score i en systemgenereret rapport. Rüdiger Hossiep Daniela Turck Michela Hasella Dansk udgave Denne præsenterer fortolkningen af resultatet og kan udleveres til testpersonen. BOMAT er forholdsvis uafhængig af sprog. Instruk tionerne til tes ten foreligger ud over på dansk også på engelsk, tysk, svensk, norsk, hollandsk og tjekkisk. Læs mere og bestil på hogrefe.dk Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Kongevejen Virum Tlf info@hogrefe.dk