Kvalitetsrapport Teknisk bilag

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2010 Teknisk bilag KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2010

2 Indhold Indledning...3 Det politiske grundlag...3 Datakilder...4 Mål og resultatmål...5 Benchmark...7 Kommunerapportens resultatskema...7 Aggregering af data...7 Særligt for specialskolerapporterne...8 Tryghed og trivsel...9 Styr på udviklingen...16 Faglige resultater...23 Integration...26 Inklusion...28 Skolen er en attraktiv arbejdsplads...29 Høj brugertilfredshed...33 God ressourcestyring...36 Nøgletal...37 Bilag Bilag

3 Indledning Det politiske grundlag Konceptet med kommunale kvalitetsrapporter er en del af regeringens kvalitetsreform. Heri skelnes mellem Brugeroplevet kvalitet Faglig kvalitet Organisatorisk kvalitet Tanken er, at kommunerne og de enkelte enheder skal dokumentere kvalitet af alle tre typer. I København har vi valgt at strukturere de enkelte skolerapporter ud fra de mål, som Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune har besluttet for folkeskolen 1, og som afspejler alle tre typer af kvalitet. Den præsentation og dokumentation, som den københavnske kvalitetsrapport fremlægger, har fokus på skolernes resultater. Det giver mening, fordi resultaterne vurderes i forhold til eksplicitte resultatmål. På den måde er rapporterne i overensstemmelse med Rejseholdets anbefalinger om at gøre kvalitetsrapporten til en resultatrapport. Hvert resultatmål beskrives på en ny side i rapporten. Målene vedrører fire felter: 1. Faglige resultatmål (skolens kerneydelser) faglig kvalitet 2. Resultatmål vedrørende brugere (elever og forældre) brugeroplevet kvalitet 3. Resultatmål vedrørende ressourcer organisatorisk kvalitet 4. Resultatmål vedrørende personale organisatorisk kvalitet Målene fokuserer på skolens resultater, og der er derfor ikke længere data som vedrører processer på skolen. Her er de fire felter, som er strukturerende for anden generation af de københavnske kvalitetsrapporter: Indsatsområde Antal delmål Bemærkninger Faglige resultatmål (skolens kerneydelser) Resultatmål vedrørende brugere (elever og forældre) Resultatmål vedrørende ressourcer Resultatmål vedrørende personale 3 delmål vedrørende tryghed og trivsel 2 delmål vedrørende faglige resultater 3 delmål vedrørende skolens styr på udviklingen Derudover er der resultater i forhold til integration og inklusion, der er særlige politiske indsatsområder 4 delmål vedrørende brugertilfredshed Undersøgelse af forældrenes tilfredshed finder først sted i forbindelse med næste års kvalitetsrapporter, og der er derfor ikke resultater for delmål vedrørende god ressourcestyring Kun delmålet om økonomistyring medtages i år, da der pt. mangler brugbare data. 4 delmål vedrørende skolen som attraktiv arbejdsplads 1 Link til Styrelsesvedtægten: 3

4 Datakilder I skolerapporten sker dokumentationen med data fra forskellige kilder: Spørgeskemaer til skolelederne, elever og fra 2011 også forældre Databaser: UNI-C, KMD-ELEV, BUFLIS Opgørelser og registreringer i forvaltningen omkring elevfravær, skolevalg, uddannelse, specialområdet mm. Her bliver der gjort nærmere rede for disse kilder og for beregning af resultater, ligesom beregningsmetoden mv. fremgår under de forskellige afsnit i dette tekniske bilag. De enkelte registreringer er så vidt muligt oversat til et procenttal, der udtrykker graden af målopfyldelse. Der er sørget for, at et højt procenttal i alle tilfælde vil være at foretrække, og således at 100 % er den ideelle værdi. I de fleste tilfælde vil 100 % dog være et urealistisk mål. Således ville måltallet 100 mht. karakterer ved de afsluttende prøver kun kunne nås, hvis alle elever i alle prøvefag opnåede karakteren 12. Men vi har alligevel fastholdt procenttallet for dermed at lette overskueligheden. Københavnerbarometeret Københavnerbarometeret er en spørgeskemaundersøgelse, som alle kommunens elever fra klasse på almenskoler i Københavns Kommune er blevet bedt om at deltage i i løbet af foråret (Lergravsparkens Skole er dog fritaget for deltagelse). Eleverne har svaret på 53 spørgsmål om deres oplevelse af forhold i skolen med betydning for områderne: tryghed, trivsel, sundhed, demokratisk dannelse, livsglæde, motivation for at lære, fritidsaktiviteter og madvaner. Eleverne har udfyldt spørgeskemaet elektronisk på internettet i skolens computerrum under vejledning fra klasselæreren. I dataopgørelsen brugt i kvalitetsrapporten indgår udelukkende de indtastede svar fra elever, som har besvaret samtlige spørgsmål i spørgeskemaet. Dermed figurerer elever, der enten ikke var i skole den dag, klassen gennemførte undersøgelsen, eller som af den ene eller anden grund ikke færdiggjorde spørgeskemaet, ikke i tallene. Derudover er der hele klasser, som ikke har fulgt opfordringen til at deltage. Ikke desto mindre er der en svarprocent på alle skoler, som sikrer reliabiliteten af undersøgelsens resultater. Ud af en samlet respondentgruppe på personer har elever udfyldt hele skemaet, hvilket giver en samlet svarprocent på 75,7. Svarprocenten spænder fra 51,5 (Sønderbro Skole) til 96,7 (Valby Skole). Den enkelte skoles svarprocent kan findes i skolerapportens indledning under afsnittet Datakilder og beregning af resultater. Svarprocenten er generelt jævnt fordelt på de forskellige klassetrin, om end niendeklasseeleverne udgør en lidt mindre andel end de øvrige klassetrin. Der er i alt fem forskellige spørgsmålstyper i skemaet, som benytter hver sin metode til at udregne procenten af målopfyldelse. Den mest benyttede type er bygget op over en skala fra 1-6, hvor 1 er den dårligste score, og 6 er den bedste. I scoringen af sådanne spørgsmål tæller 1 som 0 % målopfyldelse og 6 som 100 % opfyldelse. Øvrige valg fordeler sig lineært herimellem. Dvs.: 1 = 0 % 2 = 20 % 3 = 40 % 4 = 60 % 5 = 80 % 6 = 100 % I nogle af spørgsmålene har der ligeledes været mulighed for at svare ved ikke. Disse svar tælles ikke med, når målopnåelse beregnes. De resterende fire udregningsmetoder bliver beskrevet i de afsnit i dette Tekniske bilag, hvor de benyttes. 4

5 Når man læser sammenligningstallene fra sidste år på de udregninger, der baserer sig på spørgsmål fra Københavnerbarometeret, skal man være opmærksom på, at formuleringen af enkelte spørgsmål kan være ændret minimalt i forhold til 2009 udgaven af spørgeskemaet. Hvor spørgsmålsformuleringen eller andet er ændret i større omfang, er der ikke anført sammenligningstal. Skolelederskema 2010 Skolelederskemaet er et spørgeskema, som forvaltningen har bedt skoleledere på almenskoler besvare i foråret 2010 med deadline primo juni. Skolelederskemaet for 2010 består af 56 spørgsmål og har temaerne principper, gennemførelse af undervisningen, læsning, matematik, evaluering af undervisningen, dansk som andetsprog, undervisningsdifferentiering, it og undervisningsmateriale, inklusion, vejledere samt tryghed, trivsel og medbestemmelse. Skoleledere på specialskoler har ligeledes skullet besvare et skolelederskema, dog i en kortere udgave indeholdende 18 spørgsmål. Specialskolerne har til gengæld indsendt kvalitative beskrivelser, som det fremgår under afsnittet Særligt for specialskolerapporterne. Uddannelsesvalg Her er der sket en samkøring af data fra Danmarks Statistik med oplysninger i kommunens egne baser. Hver enkelt elevs placering i forskellige uddannelseskategorier er holdt op mod køn, etnicitet og afleverende skole. Det væsentlige skel i kategorierne går mellem kategorier, der betyder at eleven stadig er i uddannelsessystemet, og kategorier, der betyder at eleven enten er i arbejde eller hverken i arbejde eller i uddannelsessystemet. Man skal være opmærksom på, at det at være i uddannelsessystemet omfatter forskelligartede kategorier udover gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser såsom 10. klasse, 11. skoleår på specialskoler, produktionsskoler, særlig tilrettelagte uddannelsesforløb og efterskoler mens andet rækker fra at være på ungdomshøjskole til at være i fængsel. Karakterer ved afsluttende prøver Her er karaktererne ved prøveterminen juni 2010 lagt til grund. Karakterudtrækket er kørt sammen med Danmarks Statistik, således at variationen i forhold til skoleklasse, køn, etnicitet og socio-økonomisk baggrund har kunnet aflæses. Karaktererne findes for de bundne prøvefag hver for sig samt som gennemsnit for elev, klasse og skole. I nogle tilfælde er der for hvert enkelt elev foretaget en socioøkonomisk korrektion af karakteren. Der er undervejs i den tekniske rapport mere detaljeret redegjort for de forskellige karakterberegninger. Mål og resultatmål Målene for folkeskolen, som de fremgår af Styrelsesvedtægten, er fælles for alle skoler. Og bortset fra målene i det faglige felt (skolens kerneydelse) er de fælles for alle slags institutioner i København. For at kunne undersøge, hvor en skole befinder sig i forhold til et givet mål, er der for hvert mål udpeget et sæt af indikatorer. Et sådant sæt af indikatorer antages nogenlunde bredt at dække målet. Dette forstås måske lettest ved et eksempel fra rapporten. Tryghed og trivsel Alle elever har et godt skoleliv, præget af tryghed og trivsel, ligeværdighed og passende udfordringer 5

6 Delmål 1: Alle elever er basalt trygge Hvis skolen lever op til dette mål, antages det at komme til udtryk ved At alle elever føler sig trygge At der ikke optræder mobning på skolen Formuleringen Alle elever skal forstås bogstaveligt. Det er ikke tilstrækkeligt, at gennemsnitseleven føler sig tryg. Derfor vil det uanset gennemsnitstallet være problematisk, hvis der er elever der i særlig grad oplever manglende tryghed. Nedenfor kan man se, hvordan vi måler på disse forhold, og hvad målingerne viste. Tabel 1 Udtryk Registrering Kilde Oplevet tryghed Fravær af mobning Elevernes oplevede tryghed, Københavner- 76,5 74,4 skolegennemsnit klasse barometer Elevernes oplevede tryghed, fravær af dårligste resultat (91,9 % af eleverne føler sig hverken meget utrygge eller utrygge) 94,6 91,9 Fravær af oplevet mobning 86,1 81,3 Fravær af ydet mobning 87,8 86,3 Som det ses, beskrives registreringen kort, og der oplyses om kilden. Sammenligningstal er hvor det er muligt anført fra Disse tal er ikke nødvendigvis gengivet i 2009-rapporten men kan være genberegnet for at fungere som sammenligningstal. I de fleste tilfælde giver det sig selv, hvad der ville udløse scoren 0 og 100. I eksemplet opnås 100 såfremt samtlige elever på skolen markerer maksimal tryghed henholdsvis fravær af mobning, mens 0 angives, hvis alle elever på skolen angiver maksimal utryghed henholdsvis at alle elever mobbes/mobber. Hvor 0/100 ikke har en indlysende betydning, angives det i rapporten, hvordan skalaen er dannet. Resultatskemaet Tabel 2 Eksempel Resultat 2009 Mål 2010 Resultat 2010 Målopnåelse 2010 Skolens resultater 87,1 Indsats aftalt 84,3 Tilbagegang Gennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % bedst scorende i forhold til delmålet 92,2 Resultat 2009 og Resultat 2010 Det vejede gennemsnit af de fire måltal i tabel 1for 2010 bliver nu skolens resultat i forhold til delmålet, at alle elever er basalt trygge. Gennemsnitstallet optræder i resultatskemaet som Resultat Hvis der er sammenlignelige tal for 2009, anføres de også. De angives i procent af det optimale resultat. I eksemplet ovenfor er de to tal 84,3 og 87,1. 6

7 Mål for 2010 I forbindelse med kontrakten for 2010 kan der være opstillet et resultatmål for 2010 for denne skole. Men i denne kontrakt er resultatet ikke angivet som et måltal. I skemaerne for 2010 angives der derfor blot, at der i forbindelse med resultatsamtalen efteråret 2009 har været aftalt en indsats på det pågældende område. Fra næste år aftales egentlige måltal, som vil fremgå at rapporten for Ændring 2009 til 2010 Uanset om målet er indfriet eller ej, kan der være tale om ændring i resultatet. Om der er fremgang eller ej fremgår af sidste kolonne. Afvigelser på ± 0,5 procentpoint registreres som uændret. Benchmark Når nye mål skal fastsættes for den kommende periode, tages der udgangspunkt i en såkaldt benchmark. Benchmark-tallet defineres som gennemsnitsresultatet for de 25 % højst scorende skoler. Fordelen ved denne definition er, at den er dynamisk og realistisk. Sammenligningsværdien flytter sig fx med konjunkturerne. Hvis sværhedsgraden ved de afsluttende prøver pludselig stiger og karaktererne generelt falder (som det skete i 2009), følger horisonten med ned. Benchmark-værdien er ikke urealistisk, men vil få den legitimitet, som følger med at skoler i København faktisk kunne nå resultatet. I eksemplet er benchmark-værdien 92,2. Kommunerapportens resultatskema I kommunerapporten er de gennemsnitlige målopnåelser (tallene fra resultatskemaet) anskueliggjort således: % % 82 % 86 % 89 % 92 % 95 % Snorhøjde: 92,2 Den fede, vandrette streg viser variationsbredden i skolernes resultater. Skolen med det laveste resultat har i eksemplet 82 % målopnåelse, skolen med det højeste resultat 95 %. Kommunegennemsnittet er 89 % målopnåelse, og variationen er ± 3 % (det betyder, at ca. 2/3 af skolerne ligger mellem 86 og 92 % målopfyldelse). Med rødt og vises benchmark-værdien (se ovenfor) Aggregering af data Vejning af delresultater Vi har valgt at lade hvert delresultat tælle lige meget. Men da de forskellige indikatorer har meget forskellige variationsbredde fra skole til skole, kan man ikke bare tage et gennemsnit af indikatorerne. De indikatorer, der varierer meget lidt mellem skoler (fx resultaterne af alle elevers udsagn om tilfredshed), må tillægges en større vægt end indikatorer, der har en meget stor variationsbredde (fx en skoleleders svar på et ja/nej spørgsmål). Dette sker teknisk således: 7

8 Til hver indikator findes et sæt skoleresultater (typisk værdier, en for hver skole). Standardafvigelsen for dette sæt værdier beregnes. Inden der beregnes et gennemsnit af indikatorerne for den enkelte skole, vægtes hver enkelt indikatorværdi med den reciprokke værdi af den tilhørende standardværdi. Hvis spredningen mellem skolerne er stor på denne indikator, vil den derfor indgå med en lille vægt i gennemsnitsberegningen, mens den vil indgå med stor vægt, hvis spredningen er lille. Der findes et eksempel på udregningsmetoden i bilag 2. Særligt for specialskolerapporterne De københavnske specialskoler og specialklasserækker har vidt forskellige elevgrupper. Dette vilkår har betydning for kvalitetsrapporterne, fordi det på en række områder er vanskeligt at producere generaliserbare data, som kan udtrykke kvalitet på specialskolerne. En anden datamangel findes eksempelvis i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen rettet mod eleverne. Her gør det sig gældende, at store dele af elevgruppen ikke i stand til at udfylde et spørgeskema, hvorfor denne datakilde ikke findes for specialskolerne. For at kompensere for disse datamangler har specialskolerne kvalitativt beskrevet deres praksis på en række områder, der tager udgangspunkt i de forskellige delmål. 8

9 Tryghed og trivsel Alle elever har et godt skoleliv, præget af tryghed og trivsel, ligeværdighed og passende udfordringer Delmål 1: Alle elever er basalt trygge Registrering Kilde Data som indgår Bearbejdning af data Vægt, baseret på spredning af data mellem skoler Elevernes oplevede tryghed Elevernes oplevede tryghed, fravær af dårligste resultat Fravær af oplevet mobning Fravær af ydet mobning Københavner barometer Baserer sig på 6- trinsspørgsmålet: Hvor tryg føler du dig, når du er i skole? Baserer sig på 6- trinsspørgsmålet: Hvor tryg føler du dig, når du er i skole? Baserer sig på ja/nejspørgsmålet: Er du blevet mobbet af nogen af de andre elever i skolen inden for de sidste 2 måneder? Baserer sig på ja/nejspørgsmålet: Har du været med tll at mobbe nogen i skolen inden for de sidste 2 måneder? Besvarelse fra 1-6 tildeles målopfyldelse fra 0-100%. Resultatet er således udtryk for den gennemsnitlige målopfyldelse, således at 100 procent opnås, såfremt samtlige respondenter på en skole svarer 6 (meget tryg). Dette resultat er antallet af besvarelser 1 & 2 i procent af de samlede besvarelser. Denne er fratrukket 100 %, således at ingen besvarelser i kategorierne 1 & 2 vil resultere i 100 % målopfyldelse. Resultatet udgøres af den procentvise del af respondenterne, der svarer nej på spørgsmålet. Resultatet udgøres af den procentvise del af respondenterne, der svarer nej på spørgsmålet. 0,330 0,472 0,210 0,188 9

10 Delmål 2: Alle elever får tilpassede udfordringer, og potentialet i deres sproglige, kulturelle og sociale baggrunde udnyttes Registrering Kilde Data som indgår Bearbejdning af data Vægt, ud fra spredning af data mellem skoler Elevernes oplevelse af tilpas sværhedsgrad i undervisningen Københavner barometer Baserer sig på tre 6- trinsspørgsmål: Hvor meget lærer du i skolen? Hvor lette er de opgaver, som du får af din dansklærer i timerne? Hvor meget skal du koncentrere dig for at kunne følge med i dansktimerne? For det første spørgsmål gælder det, at besvarelse fra 1-6 tildeles målopfyldelse fra 0-100%. Resultatet er således udtryk for den gennemsnitlige målopfyldelse, således at 100 procent opnås, såfremt samtlige respondenter på en skole svarer 6 (meget). 0,529 For de to sidste spørgsmål gælder det, at 100 procent målopfyldelse opnås ved besvarelsen 4. Svaret 3 og 5 giver 66 % målopfyldelse, 2 og 6 giver 33 % målopfyldelse og 1 giver 0 % målopfyldelse. Elevernes oplevelse af tilpas sværhedsgrad, fravær af dårligste resultater Baserer sig på tre 6- trinsspørgsmål: Hvor meget lærer du i skolen? Hvor lette er de opgaver, som du får af din dansklærer i timerne? Hvor meget skal du koncentrere dig for at kunne følge med i dansktimerne? For det første spørgsmål gælder, at resultat er antallet af besvarelser 1 eller 2, i procent af de samlede besvarelser. Denne er trukket fra 100 %, således, at ingen besvarelser i kategorierne 1 & 2 vil resultere i 100 % målopfyldelse. 0,265 Det samme princip gør sig gældende for de to sidste spørgsmål. Her er det dog fravær af besvarelserne 1 & 6, der vil resultere i 100% målopfyldelse. Skolens varierede brug af holddannelse Skolelederskema I hvilken grad praktiserer skolen holddannelse på baggrund af køn? I hvilken grad praktiserer skolen holddannelse på Slet ikke = 0, i mindre grad = 1, i nogen grad = 2 i høj grad = 3 Værdien tælles sammen for 0,040 10

11 baggrund af fagligt niveau/behov? I hvilken grad praktiserer skolen holddannelse på baggrund af elevernes egne valg? I hvilken grad praktiserer skolen holddannelse på baggrund af børnenes relationer? de syv former. Summen 14 eller over giver scoren 100 (svarende til at alle former anvendes i nogen grad). Værdien 0 giver 0. Resterende fordeler sig lineært herimellem. I hvilken grad praktiserer skolen holddannelse på baggrund af elvernes forskellige måder at lære på? I hvilken grad praktiserer skolen holddannelse på baggrund af behov for dansk som andetsprog? I hvilken grad praktiserer skolen holddannelse på baggrund af andre kriterier? Hvor stor en andel af undervisningen foregår med holddannelse på baggrund af de ovenstående kriterier? Særlige tilbud til fagligt stærke elever i dansk og matematik Har skolen tilbud til særlig gode læsere i den almindelige undervisning? Har skolen særlige tilbud til særlig gode læsere ud over tilbuddene i den almindelige undervisning? Har skolen tilbud til særlig gode matematikere i den almindelige undervisning? Ja/nej -spørgsmål 4 gange ja udløser 100 % og 4 gange nej 0 %. Resterende fordeler sig lineært herimellem. 0,035 Har skolen særlige tilbud til særlig gode matematikere ud over tilbuddene i den almindelige undervisning? Skolens brug af undervisningsdiffer entiering i øvrigt I hvilken grad differentieres undervisningen ved hjælp af undervisningsmaterialer? I hvilken grad differentieres undervisningen ved hjælp af arbejdsmetoder? I hvilken grad anvendes en differentieret brug af lektier? I hvilken grad differentieres undervisningen med udgangspunkt i elevernes forskellige måder at lære på? Slet ikke = 0, i mindre grad = 1, i nogen grad = 2 i høj grad = 3 Værdien tælles sammen for de syv former. Summen 12 eller over giver scoren 100 (svarende til at alle former anvendes i høj grad). Værdien 0 giver 0. Resterende fordeler sig lineært herimellem. 0,063 11

12 Skolens brug af sit centerteam ved planlægning af undervisning I hvilken grad inddrages pædagogisk center i lærernes planlægning af undervisningen? Målopfyldelse fordeler sig således: Slet ikke = 0 % i mindre grad = 33 % 0,048 i nogen grad = 66 % i høj grad.= 100 % Læse- og AKTvejleder-dækning (krav: mindst en af hver) Hvor mange uddannede læsevejledere har fået tildelt tid til evalueringsvejlederfunktionen i løbet af skoleåret 09/10? Hvor mange uddannede AKTvejledere har fået tildelt tid til AKT-vejlederfunktionen i løbet af skoleåret 09/10? 100 procent målopnåelse opnås ved minimum én af hver type vejleder. 50 procent målopnåelse ved kun én af typerne. 0 procent målopnåelse, hvis skolen ikke har tildelt nogen tid til disse funktion. 0,052 Har skolen en strategi for brug af sine forskellige vejledere Har skolen en strategi for, hvordan læsevejlederne skal bruges? Har skolen en strategi for, hvordan AKT-vejlederne skal bruges? Har skolen en strategi for, hvordan evalueringsvejlederne skal bruges? 100 procent målopnåelse opnås, hvis skolen har en strategi for brugen af alle tre vejledertyper. 67 procent, hvis skolen har strategi for to typer vejledere, 33 for en type og 0 procent målopnåelse, hvis skolen ingen strategier har for brugen af vejledere. 0,051 12

13 Delmål 3: Alle elever har medbestemmelse i forhold til deres hverdag i skolen og indgår ligeværdigt i fællesskabet Registrering Kilde Data som indgår Bearbejdning af data Vægt, baseret på spredning af data mellem skoler Elevernes oplevelse af medbestemmelse Elevernes oplevelse af medbestemmelse, fravær af dårligste resultat Elevinddragelse (mundtlig og skriftlig) i evaluering af undervisningen Skolens brug af elevmæglere (hvis sådanne er Københavner barometer Skolelederskema Baserer sig på tre 6- trinsspørgsmål: Synes du, at du er nok med til at bestemme, hvordan klasseværelset skal være indrettet? Synes du, at du er nok med til at bestemme, hvordan I skal arbejde med et bestemt emne? Synes du, at du er nok med til at bestemme, hvad undervisningen skal handle om? Baserer sig på tre 6- trinsspørgsmål: Synes du, at du er nok med til at bestemme, hvordan klasseværelset skal være indrettet? Synes du, at du er nok med til at bestemme, hvordan I skal arbejde med et bestemt emne? Synes du, at du er nok med til at bestemme, hvad undervisningenskal handle om? I hvilken grad benyttes skriftlig feed back (f.eks. i form af spørgeskemaer) fra elever i den løbende evaluering af undervisningen? I hvilken grad benyttes mundtlig feed back fra elever i den løbende evaluering af undervisningen? I hvilken grad bruger skolen elevmæglere til konflikthåndtering, når For disse spørgsmål gælder det, at besvarelse fra 1-6 tildeles målopfyldelse fra 0-100%. Resultatet er således udtryk for den gennemsnitlige målopfyldelse, således at 100 procent opnås, såfremt samtlige respondenter på en skole svarer 6 (nok med til at bestemme). Dette resultat er antallet af besvarelser 1 & 2 i procent af de samlede besvarelser. Denne er fratrukket 100 %, således, at ingen besvarelser i kategorierne 1 & 2 vil resultere i 100 % målopfyldelse. Der er intet sammenligningstal for For begge spørgsmål gør det sig gældende, at målopfyldelse fordeler sig således: Slet ikke = 0 % i mindre grad = 33 % i nogen grad = 66 % i høj grad.= 100 % 0,262 0,204 0,065 Målopfyldelse fordeler sig således: 0,029 13

14 uddannet) muligheden foreligger? Slet ikke = 0 % Oplevet inklusion: fravær af marginalisering, manglende kontakt, manglende indflydelse, manglende oplevet mening Københavner barometer Dette resultat baserer sig på følgende spørgsmål: Er du blevet mobbet af nogen af de andre elever i skolen inden for de sidste 2 måneder? (ja/nej) Er der nogen i skolen, der har slået eller sparket dig, så du blev ked af det, inden for de sidste 2 måneder? (ja/nej) Er der nogen børn eller unge i skolen, der har truet dig, så du blev bange inden for de sidste 2 måneder? (ja/nej) Har du en god ven i skolen? (ja/nej) Er der en voksen på skolen, du kan tale med, hvis du er ked af det? (ja/nej) Hvad synes du om at gå i skole for tiden? Hvor tryg føler du dig, når du er i skolen? Synes du, at du er nok med til at bestemme, hvordan klasseværelset skal være indrettet? Synes du, at du er nok med til at bestemme, hvordan I skal arbejde med et bestemt emne? Synes du, at du er nok med til at bestemme, hvad undervisningenskal handle om? Synes du elevrådet er nok med til at bestemme, hvad der skal ske på skolen? Hvordan synes du alt i alt dit liv er for tiden? (skala fra 1-10) i mindre grad = 33 % i nogen grad = 66 % i høj grad.= 100 % Dette resultat er en middelværdi af delresultatet af de 12 spørgsmål i kolonnen til venstre. Delresultatet udgøres af den procentvise del af respondenterne, der svarer nej på spørgsmålet. Delresultatet udgøres af den procentvise del af respondenterne, der svarer ja på spørgsmålet. Delresultatet findes således: besvarelse fra 1-6 tildeles målopfyldelse fra 0-100%. Delresultatet er udtryk for den gennemsnitlige målopfyldelse, således at 100 procent opnås, såfremt samtlige respondenter på en skole svarer 6. Delresultat findes ved samme metode som 6- trinsspørgsmålene her tilskrives værdien 0-100% dog fra 1-10, således at 10 0,526 14

15 giver 100 % målopfyldelse. 15

16 Styr på udviklingen Alle elever gennemgår i skoleforløbet den optimale udvikling: fagligt, sprogligt, sundhedsmæssigt, socialt og personligt Delmål 1: Alle elever viser undervejs i skoleforløbet en progressiv faglig udvikling, og skolen tager vare om elever og klasser, som har problemer hermed Registrering Kilde Data som indgår Bearbejdning af data Vægt, baseret på spredning af data mellem skoler Klasser på samme trin må ikke udvise for store forskelle i faglige resultater. Største afvigelse fra gennemsnit over tre år: Kommune- Data + Danmarks Statistik/DPU For alle tre år indgår hver enkelt klasse karaktergennemsnit i de bundne prøvefag. Sammenligningstallet indeholder dog kun årgang 2008 og 2009 Hver klasses karaktergennemsnit beregnes, og dette gennemsnits afvigelse fra skolens samlede karaktergennemsnit over disse tre år beregnes. Afvigelsen for den lavest scorende klasse er nu et udtryk for, hvor svagt den pågældende afgangsklasse på skolen har klaret sig i forhold til skolens generelle niveau % målopnåelse udløses af, at ingen klasser afviger negativt mere, end hvad der svarer til spredningen (variansen) mellem samtlige klasser i København i denne periode. Maksimumscore kan dermed opnås selv med en afvigelse på 1,8 karakterpoint. 0,066 0 % målopnåelse opnås, hvis afvigelsen udgør en hel karakter (3 karakterpoint). Andel tosprogede elever uden læseproblemer efter 2. 4., 6. og 8. klasse Andel med problemer i 2. Skolelederskema 2010 Hvor stor en andel af de tosprogede elever i 2. klasse vil ikke uden særlige tiltag kunne følge med læsemæssigt på næste trin? Hvor stor en andel af de tosprogede elever i 4. klasse Skolelederen angiver andelen med problemer. Målopnåelsen udregnes ved middelværdien på de fire spørgsmål, som trækkes fra 100 %. 0,050 16

17 klasse: Andel med problemer i 4. klasse: Andel med problemer i 6. klasse: Andel med problemer i 8. klasse Andel af elever med problemer, der følges konkret op på Andel med Dansk som andetsprogsbehov i børnehaveklasse og i forbindelse med de andre to, obligatoriske sprogscreeninger, der følges op på Andel elever uden læseproblemer efter 2. 4., 6. og 8. klasse: Andel med problemer i 2. klasse: Andel med problemer i 4. klasse: Andel med problemer i 6. klasse: Andel med problemer i 8. klasse: Andel af elever med problemer, der følges konkret op på Andel elever uden matematikprobleme r efter 3., 6. og 8. vil ikke uden særlige tiltag kunne følge med læsemæssigt på næste trin? Hvor stor en andel af de tosprogede elever i 6. klasse vil ikke uden særlige tiltag kunne følge med læsemæssigt på næste trin? Hvor stor en andel af de tosprogede elever i 8. klasse vil ikke uden særlige tiltag kunne følge med læsemæssigt på næste trin? For hvor stor en del af ovenstående elever på 2., 4., 6., og 8. klassetrin har skolen iværksat særlige tiltag? Hvor stor en del af de ovenstående, som screeningerne har vist har behov for opfølgning, modtager denne opfølgning? Hvor stor en andel af eleverne på 2. klassetrin vil ikke uden særlige tiltag kunne følge med læsemæssigt på næste klassetrin? Hvor stor en andel af eleverne på 4. klassetrin vil ikke uden særlige tiltag kunne følge med læsemæssigt på næste klassetrin? Hvor stor en andel af eleverne på 6. klassetrin vil ikke uden særlige tiltag kunne følge med læsemæssigt på næste klassetrin? Hvor stor en andel af eleverne på 8. klassetrin vil ikke uden særlige tiltag kunne følge med læsemæssigt på næste klassetrin? For hvor stor en andel af ovennævnte har skolen iværksat tiltag vedr. læsning? Hvor stor en andel af eleverne på 3. klassetrin vil ikke uden særlige tiltag kunne følge med i matematikundervisningen på Skolelederen angiver andelen. Ingen videre beregning. 0,034 Skolelederen angiver andelen. Ingen videre beregning. Skolelederen angiver andelen. Målopnåelsen udregnes ved at middelværdien af svarene på de fire spørgsmål trækkes fra 100 %. 0,049 0,106 Skolelederen angiver andelen. Ingen videre beregning. 0,100 Skolelederen angiver andelen. Målopnåelsen udregnes ved at middelværdien af svarene på 0,117 17

18 klasse Andel med problemer i 3. klasse: Andel med problemer i 6. klasse: Andel med problemer i 8. klasse: Andel af elever med problemer, der følges konkret op på Tilbud til særlig gode læsere Tilbud til særlig gode matematikere Skolen overholder minimumskrav til dansk og matematik i indskolingen Skolen overholder krav til alle faggrupper i indskoling, på mellemtrin og i udskoling næste klassetrin? Hvor stor en andel af eleverne på 6. klassetrin vil ikke uden særlige tiltag kunne følge med i matematikundervisningen på næste klassetrin? Hvor stor en andel af eleverne på 8. klassetrin vil ikke uden særlige tiltag kunne følge med i matematikundervisningen på næste klassetrin? For hvor stor en andel af ovennævnte elever på 3., 6., og 8. klassetrin har skolen iværksat tiltag vedr. matematikundervisningen? Har skolen tilbud til særlig gode læsere i den almindelige undervisning? Har skolen særlige tilbud til særlig gode læsere ud over tilbuddene i den almindelige undervisning? Har skolen tilbud til særlig gode matematikere i den almindelige undervisning? Har skolen særlige tilbud til særlig gode matematikere ud over tilbuddene i den almindelige undervisning? Undervisningsministeriets særlige opgørelse over skolerne planlagte timetal i den treårige periode 2006/ /09 holdt op mod de særlige krav til dansktimer klasse (900 timer i alt) og til matematiktimer 450 timer i alt Undervisningsministeriets særlige opgørelse over skolerne planlagte timetal i den treårige periode 2006/ /09 holdt op mod de særlige krav til humanistiske fag, naturfag og praktiskmusiske fag i henholdsvis indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. de fire spørgsmål trækkes fra 100 %. Skolelederen angiver andelen. Ingen videre beregning. 0,029 Ja til begge spørgsmål udløser 100 procent målopfyldelse. 50 procent udløses ved enten det ene eller andet tilbud. 0 procent målopfyldelse, hvis skolen ikke har særlig tilbud. Ja til begge spørgsmål udløser 100 procent målopfyldelse. 50 procent udløses ved enten det ene eller andet tilbud. 0 procent målopfyldelse, hvis skolen ikke har særlig tilbud. Timetalskravet giver 100 % målopfyldelse, hvis undervisningsministeriets minimumskrav er opfyldt. 0 % målopfyldelse defineres ved, at en klasse på skolen i hvert af de tre år mangler én lektion om ugen i at minimumskravet er opfyldt. Se ovenfor 0,032 0,030 0,099 0,034 18

19 Delmål 2: Alle elever gennemgår i grundskoleforløbet en progressiv social og personlig udvikling Registrering Kilde Data som indgår Bearbejdning af data Elevernes svar på 22 spørgsmål, hvor der er forskningsmæssigt belæg for at svaret har en sammenhæng med tilstedeværelse af personlige og/eller sociale kompetencer: Eleven viser grader af målopfyldelse inden for følgende områder: personlig og social tilpasning personlig og social tryghed sociale kontakter personlig indflydelse koncentrationsevne, oplever mening konfliktløsning sociale, fysiske aktiviteter fysisk og psykisk tilfredshed Andel elever m. De 22 spørgsmål er delt op i 8 delresultater med hver sin overskrift. I bilag 1 bagest i rapporten findes en oversigt med de 22 spørgsmål samt forklaring på bearbejdningen af data. Vægt, baseret på spredning af data mellem skoler 0,463 Københavnerbarometer Skoleindberetning baserer sig på et forskellige typer Skoleindberetning Antallet af de 0,377 bekymrende fravær system, hvor Gennemsnitlige skolesekretæren fraværsdage pr. elev: taster fraværsdage og fraværstype ind for hver enkelt elev på baggrund af de af klasselæreren 0,754 udleverede informationer. fraværsdage er sammenholdt med antallet af elever, så der findes et gennemsnit. Dette gennemsnitsantal er efterfølgende omregnet til andelen af skoledage som trækkes fra 100 (og dermed giver det procentvise delresultat). 19

20 Antal elever, for hvem der er udarbejdet handleplan pga. bekymrende fravær: Antal elever, for hvem der er udarbejdet underretning til sociale myndigheder pga. bekymrende fravær Skolelederskema For hvor mange af de elever, der har bekymrende fravær, er der udarbejdet en handleplan? For hvor mange af ovenstående elever med handleplaner er der indsendt en underretning til områdechefen? Skolelederen angiver antal elever Pga. datausikkerhed indgår resultaterne ikke i den aggregerede målopnåelse. 20

21 Delmål 3: Alle elever gennemgår i grundskoleforløbet en progressiv sundhedsmæssig udvikling Registrering Kilde Data som indgår Bearbejdning af data Vægt, baseret på sprednin g af data mellem skoler Antal elever (6 og 14 år) Antal målte (vægt og højde) af disse Antal overvægtige 6-årige Antal overvægtige 14-årige Omfanget af sygefravær (andel af skoledagene, hvor en gennemsnitselev ikke er fraværende pga. sygdom). Elevernes svar på spørgsmål om motion og bevægelse Den elektroniske børnejournal Skoleindberetning er Københavner barometeret Det datasæt, der er brugt til at dette resultat stammer fra Den elektroniske børnejournal. Børnejournalen er et ITværktøj, hvor sundhedsplejersker taster data om den enkelte elevs vægt, højde mv. ind. Skoleindberetning baserer sig på et system, hvor skolesekretæren taster fraværsdage og fraværstype ind for hver enkelt elev på baggrund af de af klasselæreren udleverede informationer. Hvor mange minutter tror du, at du i alt bevæger dig om dagen i skolen? Hvor hårdt er det at have idræt får du sved på panden? Da der ikke er foretaget/indtastet målinger for alle børn på de pågældende alderstrin, har forvaltningen valgt ikke at lade disse data indgå som delresultat, hvorfor der ikke er foretaget videre bearbejdning af data. Antallet af sygefraværsdage er sammenholdt med antallet af elever, så der findes et gennemsnit. Dette gennemsnitsantal er efterfølgende omregnet til andelen af skoledage (som trækkes fra 100 (og dermed giver det procentvise delresultat). Delresultatet opnås ved følgende målopfyldelsen for de forskellige svarkategorier: 0-30 minutter = 33% minutter = 66% Mere end 60 minutter =100% Delresultatet findes således: besvarelse fra 1-6 tildeles målopfyldelse fra 0-100%. Delresultatet er således udtryk for den gennemsnitlige målopfyldelse, således at 100 procent opnås, såfremt samtlige respondenter på en skole svarer 6. 1,216 0,242 21

22 Elevernes generelt oplevede trivsel Hvad synes du om at gå i skole for tiden? Delresultatet findes således: besvarelse fra 1-6 tildeles målopfyldelse fra 0-100%. Delresultatet er således udtryk for den gennemsnitlige målopfyldelse, således at 100 procent opnås, såfremt samtlige respondenter på en skole svarer 6. 0,262 Elevernes selvvurderede helbred Hvordan synes du selv, dit helbred er for tiden? Delresultatet findes således: besvarelse fra 1-6 tildeles målopfyldelse fra 0-100%. Delresultatet er således udtryk for den gennemsnitlige målopfyldelse, således at 100 procent opnås, såfremt samtlige respondenter på en skole svarer 6. 0,548 Der er intet sammenligningstal for

23 Faglige resultater Alle elever har efter skoleforløbet udnyttet deres udviklingsmæssige og faglige potentialer og opnår gode faglige resultater Delmål 1: Alle elever lever efter afsluttet grundskole op til de faglige Registrering Kilde Data som indgår Bearbejdning af data Vægt, baseret på sprednin g af data mellem skoler Gennemsnitskarakteren ved FSA (bundne prøvefag) med social korrektion Sammenligningstal 2009: Gennemsnitskarakteren i læsning med social korrektion Kommune- Data + Danmarks Statistik/DPU For hver elev iagttages forældrenes uddannelsesniveau (antal år hos den højst uddannede), indkomst (kr.) og erhverv (skaleret numerisk). De bundne prøvefag omfatter: Dansk skriftligt Dansk retstavning Dansk læsning Dansk Mundtligt Matematik, problemregning Matematik, færdighedsregning Engelsk Fysik/kemi Bemærk, at dansk og matematik orden ikke indgår. Alle karaktergennemsnit omregnes til måltal, således af 12,00 svarer til 100% og 0 til 0 %. Tallene for uddannelsesniveau, indkomst og erhverv udgør tre kvantitative variable, som kan underkastes en simpel faktoranalyse. Man isolerer faktorerne hver for sig og beregner tilhørende faktorscore. For hver elev opnås en score mellem -1 og +1, hvormed karakteren korrigeres. Den korrigerede karakter kan så sammenlignes med andre elevers og indgå i alt andet lige - sammenligninger, hvori præstationer sammenlignes som korrigeret for socioøkonomiske baggrund. Den sociio-økonomiske korrektion foretages af Danmarks Statistik Korrektionen foretages i forhold til alle niendeklasseelever i kommunens folkeskoler. Det betyder, at det ukorrigerede og det korrigerede gennemsnit for alle elever i kommunen bliver ens. Men de varierer fra skole til skole som udtryk for vekslende succes med at bryde den sociale arv. 0,200 23

24 Gennemsnitskarakteren ved FSA (bundne prøvefag) uden social korrektion Sammenligningstal 2009: Kommune- Data Se ovenfor Se ovenfor 0,115 Gennemsnitskarakt eren i læsning uden social korrektion Gennemsnitskarakterer ved FSA (bundne prøvefag) uden social korrektion for de 20 % på skolen med laveste socioøkonomiske indeks i forhold til alle skolens prøveelever Kommune- Data + Danmarks Statistik/DPU Se ovenfor På baggrund af den enkelte elevs beregnede socioøkonomiske status findes de 20 % på skolen med laveste socioøkonomiske indeks i forhold til alle skolens prøveelever. Deres gennemsnitskarakterer findes. 0,063 Gennemsnitskarakterer ved FSA (bundne prøvefag) med social korrektion tosprogede i procent af etsprogede. Omfatter tre års karakterer ( ). Anføres ikke, hvis der er færre end fem elever i en af de to grupper.! KDM + DS/DPU Omfatter tre års karakterer ( ). Anføres ikke, hvis der er færre end fem elever i en af de to grupper (et- og tosprogede elæever) Tosprogede elevers gennemsnit efter sociøkonomisk korrektion (se ovenfor) i forhold til alle skolens prøveelever. 0,151 24

25 Delmål 2: Alle elever har efter afsluttet grundskole faglige, sociale, sproglige og personlige kompetencer, der ruster dem til at klare en ungdomsuddannelse Registrering Kilde Data som indgår Bearbejdning af data Vægt, baseret på sprednin g af data mellem skoler Andel elever fra 9. klasse 2009, der stadig er i uddannelsessystem et efter 11 måneder (fordelt på aftagerinstitutioner): 10. klasse Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser Anden uddannelse Arbejde eller andet Andel tosprogede elever fra 9. klasse 2009, der stadig er i uddannelsessystem et efter 11 måneder (fordelt på aftagerinstitutioner): Ungdommens Uddannelses vejledning + KIS 2010 Fordelingen af de elever, som fra 9. klasse forlod skolen ultimo juni 2009 registreret 1. juni En elevs placering bidrager positivt til skolens score, blot vedkommende stadig er i uddannelsessystemet (det kan være ungdomsuddannelser, 10. klasse eller efterskoler). Kun kommunerapporten og specialrapporterne har tal, som siger noget om elever, som i 2009 forlod 10. klasse. Som ovenfor, men kun omfattende tosprogede. Procentuel fordeling anført. Procentuel fordeling anført. 0,170 0,120 25

26 Integration Delmål: Etnicitet er ikke en selvstændig faktor for et barns præstationsniveau eller for dets muligheder for et godt skoleliv Registrering Kilde Data som indgår Bearbejdning af data Vægt, baseret på sprednin g af data mellem skoler Andel tosprogede elever, der stadig er i uddannelsessystem et efter 11 måneder Gennemsnitskarakt erer ved FSA (bundne prøvefag) med social korrektion tosprogede i procent af etsprogede. Omfatter tre års karakterer ( ). Anføres ikke, hvis der er færre end fem elever i en af de to grupper. Andel tosprogede elever uden læseproblemer efter 2. 4., 6. og 8. klasse Uddannelses vejledningen + KIS 2010/11 KDM + DS/DPU Skolelederskema Se side 25 Se side 25 Se side 24 Se side 24 Hvor stor en andel af de tosprogede elever i 2. klasse vil ikke uden særlige tiltag kunne følge med læsemæssigt på næste trin? Hvor stor en andel af de tosprogede elever i 4. klasse vil ikke uden særlige tiltag kunne følge med læsemæssigt på næste trin? Hvor stor en andel af de tosprogede elever i 6. klasse vil ikke uden særlige tiltag kunne følge med læsemæssigt på næste trin? Hvor stor en andel af de tosprogede elever i 8. klasse vil ikke uden særlige tiltag kunne følge med læsemæssigt på næste trin? Skolelederen angiver andelen med problemer. Målopnåelsen udregnes ved middelværdien på de fire spørgsmål, som trækkes fra 100 %. 0,120 0,151 0,047 26

27 Andel af dem med læseproblemer, der følges konkret op på For hvor stor en del af ovenstående elever på 2., 4., 6., og 8. klassetrin har skolen iværksat særlige tiltag? Skolelederen angiver andelen. Ingen videre beregning. 0,062 Andel med DSAbehov i børnehaveklasse og i forbindelse med de andre to, obligatoriske sprogscreeninger, der følges op på Hvor stor en del af de ovenstående, som screeningerne har vist har behov for opfølgning, modtager denne opfølgning? Skolelederen angiver andelen. Ingen videre beregning. 0,050 27

28 Inklusion Delmål: Alle elever i folkeskolen får lige muligheder og oplever sig som en del af fællesskabet Registrering Kilde Data som indgår Bearbejdning af data Vægt, baseret på sprednin g af data mellem skoler Oplevet marginalisering: Manglende kontakt, Manglende indflydelse, Manglende oplevet mening Manglende tryghed Forekomst af mobning Oplevet tilpasset sværhedsgrad Andel af elevdage, som ikke er bekymrende fravær Antal elever, for hvem der pga. fravær er udarbejdet handleplaner Gennemsnitskarakt erer ved FSA (alle prøvefag) uden social korrektion. 20 % elever med laveste socioøkonomi i forhold til samlede gennemsnit Københavner barometer Skoleindberetning Skoleledersk ema 2010 KommuneDa ta + Danmarks Statistik/DPU Til beregning af dette tal indgår de samme spørgsmål beregnet på samme måde, som ved udtrykket/registreringen Oplevet inklusion, se side 14 Skoleindberetning baserer sig på et system, hvor skolesekretæren taster fraværsdage og fraværstype ind for hver enkelt elev på baggrund af de af klasselæreren udleverede informationer. For hvor mange af de elever, der har bekymrende fravær, er der udarbejdet en handleplan? Se side 24 Se side 24 Her har vi alene set på de 400 elever (ud af ca respondenter), der har de laveste inklusionstal. De har en score på 35 % eller derunder. Skolens måltal tager afsæt i antallet af elever på skolen fra denne gruppe. Hvis der ingen er, opnår skolen scoren 100. Hvis der i gennemsnit sidder en så dårlig inkluderet elev i hver klasse (4.-9.), opnås scoren 0. Den laveste skolescore er 87, og to skoler opnår scoren 100. Antallet af bekymrende fraværsdage er sammenholdt med det samlede antal elevdage. Efterfølgende er denne andel af bekymrende fraværsdage trukket fra 100 %. Baserer sig på skolelederens svar. Der er ikke foretaget beregning af data. 0,374 0,377 0,063 28

29 Skolen er en attraktiv arbejdsplads Delmål 1: Der er et tilfredsstillende samarbejde på skolen Registrering Kilde Data som indgår Bearbejdning af data Vægt, baseret på sprednin g af data mellem skoler På min arbejdsplads kan man stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen På min arbejdsplads stoler ledelsen på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde På min arbejdsplads bliver konflikter løst på en retfærdig måde På min arbejdsplads bliver arbejdsopgaverne fordelt på en retfærdig måde Trivselsanalysen 2008 Data stammer fra Københavns Kommunes trivselsmåling, som foretages hvert andet år; næste gang i efteråret 2010, hvilket er grunden til, at de pågældende data stammer fra Samtlige medarbejdere i kommunen har skullet besvare spørgeskemaundersøgelsen, der er foretaget af Økonomiforvaltningen. Spørgsmålene i trivselsmålingen fremgår af kolononnen yderst til venstre med indledningen Hvor enig er du i følgende udsagn? og har svarmulighederne: Meget uenig, uenig, hverken uenig eller enig, enig og meget enig. Svarkategorierne tilskrives følgende målopfyldelse: Meget uenig = 0 % Uenig = 25 % Hverken uenig eller enig = 50 % Enig = 75 % Meget enig = 100 % Gennemsnittet af skolens besvarelse giver delresultatet. 0,069 0,084 0,080 0,093 29

30 Delmål 2: Der er en tilfredsstillende trivsel på skolen Registrering Kilde Data som indgår Bearbejdning af data Vægt, baseret på sprednin g af data mellem skoler Gennemsnitlig antal sygedage per medarbejder per enhed (under 15 dage): 2009: Gennemsnitlig antal sygedage per medarbejder per enhed (over 15 dage): 2009: Måltal: procent arbejdsdage, hvor gennemsnitsmedarbejderen ikke er syg Central kommunal registrering Forvaltningen registrerer alt sygefravær og producerer officielle statistikker for sygefraværet. Der er tale om gennemsnitssygefravær pr. enhed (og dermed ikke kun for lærere). Det samlede gennemsnitlige sygefravær fås ved addering af under og over 15 dage (kort- og langtidssygefravær). Måltallet er en beregning i forhold til det samlede antal arbejdsdage (sat til 230). Ingen vægtning kun ét tal 30

31 Delmål 3: Der er en tilfredsstillende grad af fastholdelse og rekruttering af medarbejdere på skolen Registrering Kilde Data som indgår Bearbejdning af data Vægt, baseret på sprednin g af data mellem skoler Fælles Københavnske standard for personaleomsætning Løn & Personale Måltallet angiver, hvor stor en andel af medarbejderne pr. 1. januar 2009, der stadig var ansat på skolen 1. januar 2010 Ingen vægtning kun ét tal 31

32 Delmål 4: Der finder en tilfredsstillende kompetenceudvikling sted på skolen Registrering Kilde Data som indgår Bearbejdning af data Vægt, baseret på sprednin g af data mellem skoler Antal uddannelsesdage (3-6 timer) i BUF Akademi: Skolens samlede forbrug på kursusrelaterede udgifter (uden tid) Den gennemsnitlige score på følgende spørgsmål: Jeg har gode muligheder for at udvikle mig fagligt i mit arbejde Jeg har de kvalifikationer/ kompetencer, der skal til for at udføre mit arbejde godt Jeg har gode muligheder for efteruddannelse Jeg har muligheder for at anvende mine erfaringer og evner i opgaveløsningen BUF akademi ØKL Medarbejdernes tilfredshed med forholdet mellem krav/forventninger og kompetenceudvikling Trivselsundersøgels e 2008 Antal uddannelsesdage (3-6 timer) i alt for medarbejdere på skolen i BUF Akademis regi. Hver kursusdag er på mellem 3 og seks timer. Skolernes kontering på området kursusudgifter Data stammer fra Københavns Kommunes trivselsmåling, som foretages hvert andet år; næste gang i efteråret 2010, hvilket er grunden til, at de pågældende data stammer fra Samtlige medarbejdere i kommunen har skullet besvare spørgeskemaundersøgelsen, der er foretaget af Økonomiforvaltningen. Spørgsmålene i trivselsmålingen fremgår af kolononnen yderst til venstre med indledningen hvor enig er du i følgende udsagn? og har svarmulighederne: Meget uenig, uenig, hverken uenig eller enig, enig og meget enig. Da deltagelsen i andre kursusudbyderes arrangementer ikke kendes, indgår tallet ikke i måltallet Da skolerne anvender varieret konteringspraksis, kendes forbruget på kurser reelt ikke. Dertil kommer, at medarbejdernes indregnede tid til efteruddannelse som er den største del af udgifterne ikke kendes. Tallet indgår derfor ikke i måltallet Svarkategorierne tilskrives følgende målopfyldelse: Meget uenig = 0 % Uenig = 25 % Hverken uenig eller enig = 50 % Enig = 75 % Meget enig = 100 % Gennemsnittet af skolens besvarelse giver delresultatet. Ingen vægtning kun ét tal 32

33 Høj brugertilfredshed Københavnske forældre og børn er tilfredse med folkeskolerne Delmål 1: Elevtilfredsheden er høj Registrering Kilde Data som indgår Bearbejdning af data Vægt, baseret på sprednin g af data mellem skoler Skolelever: Svar på spørgsmålet om "hvor godt synes du om at gå i skole for tiden?" Hvor tilfreds er du med undervisningen? Hvor tilfreds er du samlet set med skolen? Københavner barometer Hvor godt synes du om at gå i skole for tiden? Hvor tilfreds er du med undervisningen? Hvor tilfreds er du samlet set med skolen? Delresultatet findes således: besvarelse fra 1-6 tildeles målopfyldelse fra 0-100%. Delresultatet er udtryk for den gennemsnitlige målopfyldelse, således at 100 procent opnås, såfremt samtlige respondenter på en skole svarer 6. Begge spørgsmåls delresultater er beregnet med udgangspunkt i en femtrinsskala fra meget utilfreds til meget tilfreds. Henholdsvis 0 % og 100 % procent målopfyldelse og lineær fordeling herimellem. Ingen vægtning kun ét tal 33

34 Delmål 3: Folkeskolen er forældre og unges valg Registrering Kilde Data som indgår Bearbejdning af data Vægt, baseret på sprednin g af data mellem skoler Andel af grunddistriktsforældre, der vælger distriktsskolen Andel af grunddistriktsforældre, der ikke vælger privatskole KMD-elev Oversigt over skolevalg for elever bosat i Københavns Kommune (børnehaveklasse til og med 2. Klassetrin) - opdelt i grunddistriktets skole, andre folkeskoler i København samt privatskoler Procenttallene udgør måltallet Procenttallene udgør måltallet 0,068 0,110 34